Kvalitetsrapport for folkeskolen i Ikast-Brande Kommune Strategi- og handlingsprogram. Servicemål. over servicemål: over servicemål: - Serviceydelser:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport for folkeskolen i Ikast-Brande Kommune Strategi- og handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune Version: Kva. rapport 8-9 Periode & opfølgning Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Vis forventninger: Appendiks - med specifikation af forklaring: Virksomhedsbeskrivelse Medtag missioner: Medtag ansvarsområder/serviceydelser: Medtag visioner: Medtag værdigrundlag: - med specifikation af virksomhedsbeskrivelse: - med specifikation af lokale ansvarsområder: - med specifikation af lokale værdier: - med nøgletalssamlinger: Ja Ja Nej Medtag indledning: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Nej Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Ja Appendiks - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med aftalegrundlag: Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Servicemål Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for - Ansvarsområde i kapitler med servicemål: - Serviceydelser: - Servicemål: Appendiks - med specifikation af servicemål: - med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - med nøgletal for servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Vis beskrivelser af/for - Vision i kapitler med resultatmål: - Målsætninger: - Resultatmål: Appendiks - med specifikation af resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - med aggregeret aktivitetsbudget pr. resultatmål: - med specifikation af enhedernes egne resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med nøgletal for resultatmål: Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Udskriftsdato: 5. oktober 29 13:21:4

2 1. juli 29 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Ikast-Brande Kommune Skoler i Ikast-Brande Kommune 28-29

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolevæsnet Skolestrukturen og de fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Skolernes organisering Skolebestyrelser Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Skolebestyrelsens høringssvar 1. Ansvarsområder Værdigrundlag Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Vision: 1. klasse Vision: Elevråd og ungdomsråd Vision: Særlige forløb Vision: Samarbejde med folkeskolen Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 2 af 286

4 Appendiks A: Appendiks B: Appendiks C: Appendiks D: Specifikation af resultatmål Specifikation af enhedernes egne resultatmål Specifikation af virksomhedsbeskrivelse (kapitlerne 1-9) Nøgletalssamlinger Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 3 af 286

5 Beskrivelse af skolevæsnet Skolestrukturen og de fysiske rammer Antal klasser fordelt på årgange, antal elever i skole og SFO, antal medarbejdere i skole og SFO, lokaleforhold herunder halkapacitet. 1.2 Åbningstider Ringetider, kontorets åbningstid, SFOéns åbningstid. 1.3 Undervisningens organisering Holddeling, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, specialundervisning, to-sprogsundervisning og samlæsning. Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 4 af 286

6 Skolernes organisering Skolebestyrelser Navne, valgperiode, formand og næstformand. 2.2 Forældreråd Klasser og navne. 2.3 Ledelsen Titel og navn 2.4 Pædagogisk råd Antal årlige møder 2.5 Elevråd Navne, formand, næstformand og kontaktlærere. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 5 af 286

7 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.3 Elevfravær Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Elevfravær Elevfravær Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 6 af 286

8 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i uge 3,4,5 og Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Tilknyttede nøgletal (appendiks D): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 7 af 286

9 Resultater Resultater af den specialpædagogiske bistand Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 8 af 286

10 6. Pædagogiske processer Vision 212 og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik danner sammen rammen for de pædagogiske processer i skoler og SFO. Tiltagene følges løbende i forhold til formulerede resultatmål. I denne rapport kan man under reseutatmålene læse skolelederens vurdering af, i hvilken grad arbejdet mod målene på den enkelte skole er lykkedes. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 9 af 286

11 7. Iværksatte handlinger Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 1 af 286

12 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå: - Skolens måde at inkludere og differentiere på - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og tests - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet - Overgangsfrekvenser - Resultater af trivselsundersøgelser - Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser I Ikast-Brande Kommune bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende - Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives - Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng - Kvalitet måles ikke, men skabes Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 11 af 286

13 9. Skolebestyrelsens høringssvar Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 12 af 286

14 1. Ansvarsområder Ansvarsområde Serviceydelse Kundskaber og færdigheder At give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Faglige kundskaber Personlige færdigheder Tilbud til elever med særlige behov Fælles mål 2 gange årligt udarbejder skole og hjem i samarbejde elevplanen, der beskriver status, mål, tiltag, tegn og evaluering for det enkelte barns standpunkt i forhold til Fælles mål Elevplan (Kundskaber og færdigheder) 2 gange årligt udarbejder skole og hjem i samarbejde elevplanen, der beskriver status, mål, tiltag, tegn og evaluering for det enkelte barn Kultur og historie At gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer. Menneskets samspil med naturen At bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen. Alsidig udvikling At fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Elevplan (Alsidig udvikling) 2 gange årligt udarbejder skole og hjem i samarbejde elevplanen, der beskriver status og mål for det enkelte barns alsidige udvikling Personlig udvikling At udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Værdsættelse Eleverne skal opleve at være værdsat og respekteret både af hinanden og de voksne. Selvstændighed En selvstændig elev er en, der tager aktiv del i undervisningen og kan argumentere for egne synspunkter. Desuden tager eleven fat i nye udfordringer og sætter egne mål. Samarbejdsevner Samarbejdsevne karakteriseres ved, at eleven i fællesskab med andre frembringer produkter, indgår kompromiser, overholder aftaler samt lytter og respekterer andre. Respekt Respekt karakteriseres ved, eleverne har respekt for hinandens forskelligheder og er opmærksom på andres velbefindende og trivsel. Samfundsborger At forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Demokrati Ved at inddrages, tages med på råd om undervisningens tilrettelæggelse og aktivt medvirke i undervisningens gennemførelse og evaluering skal eleverne erfare, at skolen er et demokratisk fællesskab. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 13 af 286

15 Ansvarsområde Serviceydelse Fællesskab Den enkelte elev skal opleve sig som en del af skolens fællesskab og medansvarlig for den fælles kultur. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 14 af 286

16 11. Værdigrundlag Vision Værdi Det gør vi... Skolen generelt Sammenhængende skolevæsen Ikast-Brande Kommune har et sammenhængende skolevæsen Læringsgrundlag Skolevæsenet skaber det bedste læringsgrundlag Respekt Der er respekt for barnets potentialer Anerkendelse Fokus på anerkendende pædagogik Barnets potentialer Fagligt og socialt kompetente børn forlader skolen med positive oplevelser og med mod på livet. Innovativ Der er fokus på undervisningsmetoder, der understøtter innovative processer Kvalitativ Skolevæsenet arbejder kvalitativt Globalt perspektiv Skolevæsenet arbejder med globalt perspektiv Fælles uddannelse i lederforum Fælles identitet i personalegruppen Synlig overordnet proces- og udviklingsplan for skolevæsnet Fælles værdier Pædagoger og lærere deltager i skole/hjemsamtaler i.-3. kl. Fælles opkvalificering lærere og pædagoger Fælles faglige projekter og sociale arrangementer Overflytningssamarbejde fra daginstitution til skole/sfo Fælles elevplaner En god børnedag der giver alsidige udfordringer for både børn og voksne Tydelighed i forhold til skolevæsnets kerneområ-de Holddeling som pædagogisk redskab Flere børn inkluderes Fælles uddannelse med fokus på den anerkenden-de pædagogik Personalepleje - opmærksomhed Varierende tilbud og krav til børnene hver uge Fælles elevplaner Fælles uddannelse med fokus på den anerkenden-de pædagogik Personalepleje - opmærksomhed Indbydende rammer for børns leg og læring som stimulans Den høje kvalitet på alle områder kan dokumenteres IBK ligger i top 15 ved ranking Eleverne kommer i ungdomsuddannelse Forældreindflydelse Mødeplanlægning Tydelige forventninger Synlige processer Teamsamtaler Tilbyder og giver videreuddannelse Forlader skolen med positive oplevelser og med mod på livet En god børnedag der giver alsidige udfordringer for både børn og voksne Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 15 af 286

17 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Vision: Forældre-engagement Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis 28 / 1. kvartal Forældreinvolvering Forældrefremmøde Forældreengagement 28 / 4. kvartal 29 / 1.kvartal 29 / 1.kvartal Vision: Skolen generelt Elevplaner Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling 28 / 1. kvartal 29 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. 29 / 2..kvartal 29 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets trivsel Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling 29 / 2..kvartal 28 / 4. kvartal Vision: Lektiehjælp Der skal være tilbud om lektiecafé. Lektiecafe styrker skoleliv 28 / 3. kvartal 28 / 3. kvartal Vision: To-sprogede Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. Faglige forskelle 28 / 3. kvartal 29 / 1.kvartal Vision: Efteruddannelse Kompetencebehov Udvikling af kompetencer Spidskompetencer i distriktet Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed 28 / 1. kvartal 28 / 4. kvartal 29 / 4..kvartal 29 / 1.kvartal Vision: Idræt og sundhed Idræts- og sundhedsprofil. Madordning Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i / 4. kvartal 28 / 1. kvartal 28 / 4. kvartal Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Særlige tilbud Forældredeltagelse 29 / 1.kvartal 29 / 1.kvartal 29 / 1.kvartal Vision: 1. klasse Elevernes faglige niveau hæves Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 29 / 1.kvartal 29 / 1.kvartal Vision: Elevråd og ungdomsråd Ungdomsråd og elevråd Mobning 28 / 1. kvartal 28 / 2. kvartal Vision: Særlige forløb Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 16 af 286

18 Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Forældredeltagelse og særlige tilbud Risikogruppe Halvering i frafald på ungdomsuddannelser 29 / 1.kvartal 29 / 1.kvartal 28 / 4. kvartal Vision: Samarbejde med folkeskolen Ungdomsskolen skal være med til at sikre indsatser over for unge med særlige behov 29 / 1.kvartal Ungdomsskolen har tilbud til unge med særlige behov. 28 / 3. kvartal Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 17 af 286

19 12.2 Vision: Forældre-engagement Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for børnene såsom opdragelse, social adfærd og være klar til skolen/læring. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Skolens bestyrelse sikres rammer Skolens bestyrelse sikres rammer og muligheder for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. Skolebestyrelsen som spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (28 / 1. kvartal) Skolebestyrelsen skal på det første dialogmøde fremlægge en plan for, hvordan visioner og servicemål omsættes til praksis. Forældreinvolvering (28 / 4. kvartal) Det er forventningen, at minimum 9 % af forældrene senest i efteråret 28 oplever, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Forældrefremmøde (29 / 1.kvartal) Det er forventningen, at der inden udgangen af 28 er minimum 95 % fremmøde til skole-hjem-samtaler, forældremøder og klasserådsarrangementer. Forældreengagement (29 / 1.kvartal) Effekt: Det er forventningen, at minimum 9 % af børnene ved udgangen af 28 oplever, at deres forældre er interesserede i deres skoleliv : : : : : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 18 af 286

20 12.3 Vision: Skolen generelt Børnenes og de unges mange måder at være intelligente og kompetente på er det fælles udgangspunkt for udvikling og kvalitet i børnenes og den unges hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og de kommunalpolitiske mål og værdier - og synliggør de faglige resultater sammen med andre resultatmål rettet mod "det hele barn". Strategi for vision Børnene i skoler og fritidstilbud oplever samvær med såvel kvinder som mænd. Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Interne processer Ensartede tilbud Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Elevplaner (28 / 1. kvartal) Alle børn har fra 28 elevplaner, der synliggør: barnets særlige kompetencer samt barnets egne initiativer, holdninger, mål og ønsker, sammenhæng mellem de tiltag der tages i skole og SFO og hvordan de samlede tilbud understøtter barnets kompetencer. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling (29 / 2..kvartal) Lavere fraværsprocenter Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. (29 / 2..kvartal) Bedre karaktergennemsnit Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. (29 / 2..kvartal) Færre børn oplever, at de bliver mobbet Vurdering af indikatorer på barnets trivsel (29 / 2..kvartal) Færre børn kan ikke rummes i lokale tilbud Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling (28 / 4. kvartal) halvering af antallet af kategori C læsere inden udgangen af 28. : : : : : : : : : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 19 af 286

21 12.4 Vision: Lektiehjælp Der er rummelighed på alle niveauer, så også børn og unge med vanskelige personlige eller familiemæssige forudsætninger får mulighed for at opleve livskvalitet i nærmiljøet. Børn og unge med særlige evner oplever, at de bakkes op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig - IBK bakker også op om sine individualister. Ikast Brande Kommune er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Lektiehjælp. Lektiehjælp er en del af efter-skole-tilbuddet Der skal være tilbud om lektiecafé. (28 / 3. kvartal) Der skal være tilbud om lektiecafé på alle folkeskoler inden udgangen af 27. Lektiecafe styrker skoleliv (28 / 3. kvartal) De børn, der deltager i lektiecafé oplever, at det styrker deres skoleliv. : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 2 af 286

22 12.5 Vision: To-sprogede Der er særligt fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger To-sprogede. Tosprogede elever kan fordeles på flere skoler. Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. (28 / 3. kvartal) Ved udgangen af 28 skal sammenhængen mellem testresultater, karaktergennemsnit og antal tosprogede i en årgang afrapporteres Faglige forskelle (29 / 1.kvartal) Faglige forskelle mellem danske og tosprogede elever reduceres. : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 21 af 286

23 12.6 Vision: Efteruddannelse Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolen til hverdag. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Organisatorisk udvikling og medarbejdere Efteruddannelse af personale Lærerne efteruddannes, så der opnås høj faglig og pædagogisk kompetence. Kompetencebehov (28 / 1. kvartal) Den enkelte skole opgør sit kompetencebehov inden udgangen af 27. Udvikling af kompetencer (28 / 4. kvartal) Med baggrund i skolens behov udarbejdes en generel og individuel plan for efter- og videreuddannelse Spidskompetencer i distriktet (29 / 4..kvartal) I 29 skal det enkelte distrikt have de nødvendige spidskompetencer for at imødekomme børn med særlige behov. Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed (29 / 1.kvartal) Alle børn oplever, at medarbejderne er kompetente, gør dem dygtigere og udvikler dem. : : : : : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 22 af 286

24 12.7 Vision: Idræt og sundhed Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og mentalt - er en naturlig del af skolernes fokusering. Alle skoler har en idræts- og sundhedsprofil. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Madordning Madordning skal etableres Idræts- og sundhedsprofil. (28 / 4. kvartal) Antallet af børn med ernærings- og vægtproblemer reduceres. Madordning (28 / 1. kvartal) Der er etableret madordning med fuld brugerbetaling : : : : Interne processer Sundhedspolitik Der er formuleret en sundhedspolitik for alle kommunale områder, hvor børnene er. Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i 28. (28 / 4. kvartal) Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 23 af 286

25 12.8 Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Alle unge, der forlader skolen, er faglig velfunderede - og har lyst til at søge videre læring og uddannelse i et internationalt samfund (og gennemfører en ungdomsuddannelse). Et særligt opfølgnings- og evalueringsprogram dokumenterer udviklingen. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Opsøgende aktivitet Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (29 / 1.kvartal) Frafald fra ungdomsuddannelserne skal være halveret i 28 - set i forhold til frafaldet registreret i 25. : : Interne processer Særlige forløb. Der etableres særlige forløb for de store børn, der har det svært i skolen - f.eks. mellem praktiske forløb og undervisning. Særlige tilbud (29 / 1.kvartal) Der etableres særlige forløb for de store børn, der har det svært i skolen - f.eks. mellem praktiske forløb og undervisning. Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene. Forældredeltagelse (29 / 1.kvartal) Alle forældre deltager i deres børns uddannelses- og erhvervsvejledning : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 24 af 286

26 12.9 Vision: 1. klasse 1. klasse er et fagligt og menneskeligt udviklingsår rettet mod dels praktisk orienteret ungdomsuddannelse og dels boglig ungdomsuddannelse. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Samfundseffekter Kvalitet og mangfoldighed Der er 1. klasse i Ikast og Brande - under fælles ledelse/organisation, der sikrer kvalitet og mangfoldighed i tilbuddet. Elevernes faglige niveau hæves (29 / 1.kvartal) Den enkelte elevs faglige niveau - målt bl.a. ved karaktergennemsnit - skal hæves. : : Kunde/borger Fastholde unge i uddannelse Ikast-Brande Kommune er opsøgende overfor unge, der dropper ud af uddannelsen. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. (29 / 1.kvartal) Det er forventningen, at minimum 95% af en ungdomsårgang ved udgangen af 28 gennemfører en ungdomsuddannelse. : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 25 af 286

27 12.1 Vision: Elevråd og ungdomsråd Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid - hvor ungdomskulturerne mødes på tværs. Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats - også i samspil med SSP. Der er særligt fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Unge og demokrati Der er fælles elevråd og fælles ungdomsråd med klare dialogmuligheder/rum for påvirkning. Unge tager aktiv del i demokratiet. Ungdomsråd og elevråd (28 / 1. kvartal) Ungdomsrådet og det fælles elevråd laver i efteråret 27 en plan for at nedbringe mobning, vold, alkohol, misbrug og hærværk blandt unge. Mobning (28 / 2. kvartal) Antallet af unge, der oplever sig mobbet halveres : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 26 af 286

28 Vision: Særlige forløb Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid - hvor ungdomskulturerne møde på tværs. Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats - også i samspil med SSP. Der er særligt fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Kunde/borger Særlige forløb - praktiske og undervisning Der etableres særlige forløb for de store børn, der har det svært i skolen - f.eks. mellem praktiske forløb og undervisning. Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene. Forældredeltagelse og særlige tilbud (29 / 1.kvartal) Alle forældre deltager i de unges uddannelses- og erhvervsvejledning. Risikogruppe (29 / 1.kvartal) Der skal etableres et særligt tilbud til unge, der viser tegn på og vurderes til at være i en risikogruppe. Halvering i frafald på ungdomsuddannelser (28 / 4. kvartal) Der er en halvering i frafaldet på Ungdomsuddannelserne i 28 set i forhold til det frafald, der var registreret i 25. : : : Der er i indeværende skoleår gennemført eller planlagt i alt 22 arrangementer kaldet Uddannelsesaften for forældre og for de 546 elever i 8. klasse. Tiltaget er nyt og indskrevet i den samarbejdsaftale UU har med Skoleafdelingen i Ikast-Brande. Formålet er at klæde forældre på til bedre at kunne støtte deres børn i uddannelsesvalget. I skoleåret er der lavet en række forløb med kombination af skolegang og praktik i en virksomhed kaldet 9,4 og 33,5 jf. paragraffer i folkeskoleloven. UU registrer ikke antallet. : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 27 af 286

29 Vision: Samarbejde med folkeskolen Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid - hvor ungdomskulturerne møde på tværs. Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats - også i samspil med SSP. Der er særligt fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse. Perspektiv Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 29 Interne processer Samarbejde omkring de unge Ungdomsskolen ses som selvstændig i forhold til folkeskolen. Ungdomsskolen indgår i tæt samarbejde med folkeskolen om de unge. Ungdomsskolen skal være med til at sikre indsatser over for unge med særlige behov (29 / 1.kvartal) Der sker en halvering i antallet af børn/unge, der dropper ud af folkeskolen. Ungdomsskolen har tilbud til unge med særlige behov. (28 / 3. kvartal) Ungdomskriminaliteten ligger mindst 5 % under landsgennemsnittet : : : : Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 28 af 286

30 Appendiks A Appendiks A: Specifikation af resultatmål Indholdsfortegnelse Resultatmål: Forældreinvolvering (28 / 4. kvartal) Resultatmål: Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (28 / 1. kvartal) Resultatmål: Forældrefremmøde (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Forældreengagement (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Elevplaner (28 / 1. kvartal) Resultatmål: Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling (29 / 2..kvartal) Resultatmål: Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. (29 / 2..kvartal) Resultatmål: Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. (29 / 2..kvartal) Resultatmål: Vurdering af indikatorer på barnets trivsel (29 / 2..kvartal) Resultatmål: Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling (28 / 4. kvartal) Resultatmål: Der skal være tilbud om lektiecafé. (28 / 3. kvartal) Resultatmål: Lektiecafe styrker skoleliv (28 / 3. kvartal) Resultatmål: Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. (28 / 3. kvartal) Resultatmål: Faglige forskelle (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Kompetencebehov (28 / 1. kvartal) Resultatmål: Udvikling af kompetencer (28 / 4. kvartal) Resultatmål: Spidskompetencer i distriktet (29 / 4..kvartal) Resultatmål: Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Idræts- og sundhedsprofil. (28 / 4. kvartal) Resultatmål: Madordning (28 / 1. kvartal) Resultatmål: Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i 28. (28 / 4. kvartal) Resultatmål: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Særlige tilbud (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Forældredeltagelse (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Elevernes faglige niveau hæves (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Ungdomsråd og elevråd (28 / 1. kvartal) Resultatmål: Mobning (28 / 2. kvartal) Resultatmål: Forældredeltagelse og særlige tilbud (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Risikogruppe (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Halvering i frafald på ungdomsuddannelser (28 / 4. kvartal) Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 29 af 286

31 Appendiks A Resultatmål: Ungdomsskolen skal være med til at sikre indsatser over for unge med særlige behov (29 / 1.kvartal) Resultatmål: Ungdomsskolen har tilbud til unge med særlige behov. (28 / 3. kvartal) Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 3 af 286

32 Appendiks A 1. Resultatmål: Forældreinvolvering (28 / 4. kvartal) Det er forventningen, at minimum 9 % af forældrene senest i efteråret 28 oplever, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Overordnet vurdering af målopfyldelse for de lokale vurderinger af målopfyldelse Ikke opfyldt Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Blåhøj skole Initiativer: Den fælles skolebestyrelse ved Blåhøj Skole og Dalgasskolen har de sidste to år arbejdet med principper omkring skole/hjemsamarbejde. På forældremøder, i personalegruppen og i elevrådet blev der indsamlet udsagn om gensidige forventninger til samarbejdet. På et møde mellem klasseforældreråd og skolebestyrelse blev udsagnene grupperet og værdisat. Resultatet blev sammenskrevet til de principper, der er lagt ud på hjemmesiden. Ved hjælp af et spørgeskema evalueres principperne i 21. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 31 af 286

33 Appendiks A Resultat vedr. forældrenes oplevelse af at være involverede og vidende I spørgeskemaet blev forældrene spurgt, om de oplever at være involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. De forældre der er vidende om de gensidige forventninger mellem forældre og skole forstås som de forældre der føler sig informerede om de gensidige krav og forventninger. 9% af forældrene er neutrale eller enige i at skolen informerer om de krav og forventninger, de stiller til forældrene. Lidt færre forældre, 86%, er neutrale eller enige i, at skolen informerer om de krav og forventninger, de som forældre kan have til skolen. De forældre der er involveret i de gensidige forventninger mellem skole og forældre, er de forældre, der oplever at have indflydelse på udformningen af de gensidige forventninger og de der oplever, at skolen lytter til deres forventninger. 85% af forældrene er neutrale eller enige i, at de har indflydelse på, hvad skolen forventer af dem som forældre og 88% oplever, at skolen lytter til, hvad de har af forventninger til skolen. Der er en tendens til, at de forældre, som ofte har oplevet, at skolen giver udtryk for, at de har forventninger til dem som forældre, også er dem, der er der føler sig mest involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. På Blåhøj skole har 22 % besvaret spørgeskemaet. Af besvarelserne har ca. 95 % svaret, at de føler sig involverede og vidende om de gensidige forventninger. Da mere end 85% af forældrene oplever at være involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre, vurderes resultatmålet at være opfyldt. Dalgasskolen Initiativer: Den fælles skolebestyrelse ved Blåhøj Skole og Dalgasskolen har de sidste to år arbejdet med principper omkring skole/hjemsamarbejde. På forældremøder, i personalegruppen og i elevrådet blev der indsamlet udsagn om de gensidige forventninger til samarbejdet. På et møde mellem klasseforældreråd og skolebestyrelse blev udsagnene grupperet og værdisat. Resultatet blev sammenskrevet til de principper, der lagt ud på hjemmesiden. Ved hjælp af et spørgeskema evalueres principperne i 21. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 32 af 286

34 Appendiks A I spørgeskemaet blev forældrene spurgt, om de oplever at være involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Ejstrupholm Skole Engesvang Skole De forældre, der er vidende om de gensidige forventninger mellem forældre og skole, forstås som de forældre, der føler sig informerede om de gensidige krav og forventninger. 9% af forældrene er neutrale eller enige i, at skolen informerer om de krav og forventninger, de stiller til forældrene. Lidt færre forældre, 86%, er neutrale eller enige i, at skolen informerer om de krav og forventninger, de som forældre kan have til skolen. De forældre, der er involveret i de gensidige forventninger mellem skole og forældre, er de forældre, der oplever at have indflydelse på udformningen af de gensidige forventninger og de der oplever, at skolen lytter til deres forventninger. 85% af forældrene er neutrale eller enige i, at de har indflydelse på, hvad skolen forventer af dem som forældre og 88% oplever, at skolen lytter til, hvad de har af forventninger til skolen. Der er en tendens til, at de forældre, som ofte har oplevet, at skolen giver udtryk for, at de har forventninger til dem som forældre, også er dem, der føler sig mest involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Da mere end 85% af forældrene oplever at være involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre, vurderes resultatmålet at være opfyldt. 27 % af forældregruppen har besvaret spørgeskemaet. Ud af de 27% oplever ca. 9% at de er involverede og vidende om de gensidige forventninger, der er mellem hjem og skole. Skolen/skolebestyrelsen/elevrådet har udarbejdet en forventningsfolder, hvor alle parters forventninger til hinanden fremgår. Alle forældre bør derfor være ganske godt informeret, hvilket forældreundersøgelsen også viser. Resultatet af målingen i foråret 28 viste en samlet deltagelse på 97 % i skole-hjem-samtalerne og 91 % i informationsmøderne. Skolebestyrelsen har i 28 arbejdet med skole-hjem-samarbejdet. Ambitionen er at skabe rammer for yderligere involvering af forældrene i skolens virke. Der blev foretaget nye målinger i skoleåret 28/9. Resultaterne for målingen i efteråret / vinteren 28/9 viser 99 % deltagelse i skole/hjemsamtalerne og 84 % på informationsmøder. Derudover kan det nævnes, at vi til et elevarrangement i uge 6 havde 8 forældre og elever samlet en torsdag aften. Skolen forventede lignende flotte tal for efterårets/vinterens målinger, idet der generelt opleves en meget stor forældreinteresse for at komme i dialog med skolen samt blive informeret om de forskellige tiltag generelt/for det enkelte barn. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 33 af 286

35 Appendiks A Hyldgaardskolen Isenvad Skole IUC Ikast-Brande Ungdomscenter Nordre Skole spørgeskemaet blev forældrene spurgt, om de oplever at være involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. De forældre der er vidende om de gensidige forventninger mellem forældre og skole forstås som de forældre der føler sig informerede om de gensidige krav og forventninger. 9% af forældrene er neutrale eller enige i at skolen informerer om de krav og forventninger, de stiller til forældrene. Lidt færre forældre, 86%, er neutrale eller enige i, at skolen informerer om de krav og forventninger, de som forældre kan have til skolen. De forældre der er involveret i de gensidige forventninger mellem skole og forældre, er de forældre, der oplever at have indflydelse på udformningen af de gensidige forventninger og de der oplever, at skolen lytter til deres forventninger. 85% af forældrene er neutrale eller enige i, at de har indflydelse på, hvad skolen forventer af dem som forældre og 88% oplever, at skolen lytter til, hvad de har af forventninger til skolen. Der er en tendens til, at de forældre, som ofte har oplevet, at skolen giver udtryk for, at de har forventninger til dem som forældre, også er dem, der er der føler sig mest involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Da mere end 85% af forældrene oplever at være involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre, vurderes resultatmålet at være opfyldt. En gennemgang af forældrebesvarelserne i brugerundersøgelsen viser, at forældrene føler, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. 12 forældre er meget enige eller enige i, at deres viden er vigtig for for skolens arbejde med det unge menneske, 2 er neutrale og 2 er uenige. 13 forældre siger, at de er meget enige eller enige i, at de står til rådighed for skolens i det daglige arbejde med de unge. 3 er neutrale. 17 forældre er meget enige eller enige i, at de har det overordnede ansvar for deres unge mennesker. Skolen har en fast møderække med kommende forældre om forventningsafklaring, og afholder forældreundervisning i samarbejde med Vestbyens Børnehus og Vestre Skole. Spørgeskemaundersøgelsens resultater dokumenterer at forældrene på Hyldgårdsskolen i fuldt omfang involverer sig i deres barns skolegang. Der føres løbende statistik over fremmødet til forældremøder og samtaler mellem skole og hjem. Vi er i gang med at revidere skolens principper for forældresamarbejde og i den forbindelse dialoger omkring bla. involvering og forventninger. Ifølge spørgeskemaet besvarer langt størstedelen, at de er vidende om gensidige forventninger. Dette er naturligvis et område, vi altid skal være opmærksomme på, da det er et væsentligt grundlag for forældresamarbejdet. Derfor betragter jeg punktet som delvist opfyldt. Vi har desuden en forventning om, at den brugen af Forældreintra i stigende grad vil fremme dette. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 34 af 286

36 Appendiks A Nørre Snede Skole Præstelundskolen Bevidstheden om gensidige forventninger er klart størst ved de yngste årgange, men 86% af forældrene oplever, at de kender skolens forventninger. I forbindelse med forældresamarbejdet drøftes der på klasseniveau de gensidige forventninger mellem hjem og skole Fremmødet og forældrenes engagement i dagligdagen viser at der på Præstelundskolen er en meget stor interesse fra forældrenes side. Vestre Skole Østre Skole Initiativer: I følge spørgeskemaundersøgelsen svarer 64 % af forældrene af de oplever at de er involverede og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og hjem og 24% er neutrale og 12% er uenige med dette. Der har gennem de sidste to år været taget en række af initativer til en større grad af involvering af forældrene i skolens liv. Vi har gennem et arbejde med forældrerådene opfordret til, at forældrerådene er mere involveret og ansvarlig for planlægning og gennemførelse af de møder som bliver holdt mellem skole og hjemmene. Igangværende registrering af forældredeltagelse i første halvdel af skoleåret 28/29 I dette skoleår vil vi også involvere forældrerådene i en del af et større arbejde med at lave en trivselserklæring for Vestre skole. Vi vil lave en aften for forældrerådene, hvor forældrenes ansvar for at der er trivsel på skolen vil blive diskuteret. I den forbindelse vil vi også diskutere, hvilken rolle forældrene har i forhold til at forebygge mobning i skolen. Initiativer: Alle klasselærere registrerer i efteråret 28 forældredeltsgelsen ved alle skole/hjem-arrangementer. Klasselærernes registreringer samles og gøres op af skolens administration Ikke opfyldt Registreringen er afsluttet Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 35 af 286

37 Appendiks A 2. Resultatmål: Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (28 / 1. kvartal) Skolebestyrelsen skal på det første dialogmøde fremlægge en plan for, hvordan visioner og servicemål omsættes til praksis. Overordnet vurdering af målopfyldelse for de lokale vurderinger af målopfyldelse Ikke opfyldt 1 3 Ikke opfyldt Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 36 af 286

38 Appendiks A Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Blåhøj skole På "perler på snor" i 27 blev der fremlagt planer for Dalgasskolen og Blåhøj skole. På kommunalt plan er bestyrelsesmedlemmerne blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrlelsen har været sydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% har svaret at, de mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolerne samarbejde med forældrene. Skolebestyrelserne har i forbindelse med dialogmøderne med Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 27 med politikerne drøftet og fremlagt en plan for, hvordan visioner og servicemål tænkes omsat til praksis på den enkelte skole. Desuden indgår skolebestyrelsernes handlingsplaner løbende i skolernes kvalitetsrapporter. Bestyrelsesmedlemmerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres mulighed for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 1% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens daglige drift. 98% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens fremtidige udvikling. 71% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har de nødvendige rammer og muligheder for at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 29% oplever det i lav grad. Der er således over 19% flere af bestyrelsesmedlemmerne, der oplever at have en indirekte indflydelse igennem udarbejdelse af principper end ved at have et direkte medansvar for skolens drift og udvikling. Bestyrelsesmedlemmerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrelsen har været spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% af bestyrelsesmedlemmerne mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolens samarbejde med forældrene. "Perler på snor" blev gennemført. Planerne kan ses under egne mål. Bording Skole Initiativer: Skolebestyrelsen har været og er fortsat en aktiv part i at udarbejde skolens vision og værdigrundlag. Desuden er skolebestyrelsen i samarbejde med skolens personale igang med at revidere alle skolens eksistrende principper, samt at udfærdige principper for de i børne- og ungepolitikken fastsatte indsatsområder. I løbet af dette skoleår skal vi være færdige med de fire nye principper om elevplaner, lektiecafé, kostsundhed og trivsel. Udfra værdigrundlaget og og de fastsatte principper skal bestyrelsen og Pædagogisk Råd udfærdige handleplaner for de forskellige værdier, og blandt andet revidere skolens idræt- og sundhedsprofil i forhold til de vedtagne principper. Skolebestyrelsen har desuden vedtaget det forslag om mål og indholdsbeskrivelse i SFO, som er fremlagt fra personalegruppen i SFO. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 37 af 286

39 Appendiks A Dalgasskolen Ejstrupholm Skole Vi er midt i processen med at revidere de eksisterende principper, samtidig med at vi udfærdiger nye principper om de nye områder. Vi er ved at være færdige med at revidere de eksisterende og halvvejs i at udarbejde de nye På "perler på snor" i 28 blev der fremlagt planer for Dalgasskolen og Blåhøj skole. På kommunalt plan er bestyrelsesmedlemmerne blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrlelsen har været spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% har svaret, at de mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolernes samarbejde med forældrene. Det er vores forventning at vi er færdige med at dette arbejde til sommerferioen 29. Desuden skal de forskellige årgangsteam inden det nye skoleår have lavet handleplaner for værdierne i det nye værdigrundlag. Dialogmødet blev gennemført. Planerne vil fremgå under egne mål. Engesvang Skole Der blev på dialogmødet fremlagt, hvorledes visioner og servicemål omsættes til praksis samt tanker om det fortsatte arbejde hermed. Der er ikke lavet en overordnet plan for implementering af samtlige visioner og servicemål. forventes ikke ændret. I forhold til målsætningen om at skolebestyrelsen skal sikres rammer for at kunne tage medansvar for skolens udvikling, kan det nævnes, at bestyrelsen har arbejdet med revidering af skolens værdigrundlag siden maj 28. Dette arbejde afsluttedes i februar 29. Skolebestyrelsen har ligeledes arbejdet med beskrivelse af overordnede principper for skolens virke. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 38 af 286

40 Appendiks A Hyldgaardskolen Isenvad Skole IUC Ikast-Brande Ungdomscenter Nordre Skole Nørre Snede Skole Dialogmødet afholdt 4. kvartal 28 Skolebestyrelsen har på et dialogmøde i 27 med Børne- og undervisningsudvalget fremlagt en plan for udførelse af visioner og servicemål for IUC 1. klasse. I marts 29 afrapporterede SKB til Byrådet vedr. dialogbaseret aftalestyring. Skolebestyrelsen har afholdt det første dialogmøde, hvor det blev fremlagt, hvorledes man arbejder med visioner og servicemål. Der er ikke lavet en plan for implemetering af samtlige servicemål, men arbejder løbende på sagen. Skolebestyrelsen på Nordre Skole er i høj grad spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. Flere af disse servicemål har skolebestyrelsen i forvejen arbejdet med. Skolebestyrelserne har i forbindelse med dialogmøderne med Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 28 drøftet med politikerne, fremlagt en plan for hvordan visioner og servicemål tænkes omsat til praksis på den enkelte skole. Desuden indgår skolebestyrelsernes handlingsplaner løbende i skolernes kvalitetsrapporter. Bestyrelsesmedlemmerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres mulighed for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 1% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens daglige drift. 98% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens fremtidige udvikling. 71% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har de nødvendige rammer og muligheder for at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 29% oplever det i lav grad. Der er således over 19% flere af bestyrelsesmedlemmerne der oplever at have en indirekte indflydelse igennem udarbejdelse af principper end ved at have et direkte medansvar for skolens drift og udvikling. Bestyrelsesmedlemmerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrelsen har været spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% af bestyrelsesmedlemmerne mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolens samarbejde med forældrene. Skolebestyrelsen har løbende fokus på opfyldelse af servicemålene. Skolebestyrlesen vil dog også forsøge at prioritere tid til lokale indsatsområder. Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 39 af 286

41 Appendiks A Præstelundskolen Der er udarbejdet et oplæg til involverende og tydelig samarbejde mellem skolen og forældrene. Vestre Skole Initiativer: Skolebestyrelserne har i forbindelse med dialogmøderne med Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 27 drøftet med politikerne, fremlagt en plan for hvordan visioner og servicemål tænkes omsat til praksis på den enkelte skole. Desuden indgår skolebestyrelsernes handlingsplaner løbende i skolernes kvalitetsrapporter. Bestyrelsesmedlemmerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres mulighed for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 1% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens daglige drift. 98% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens fremtidige udvikling. 71% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har de nødvendige rammer og muligheder for at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 29% oplever det i lav grad. Der er således over 19% flere af bestyrelsesmedlemmerne der oplever at have en indirekte indflydelse igennem udarbejdelse af principper end ved at have et direkte medansvar for skolens drift og udvikling. Bestyrelsesmedlemmerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrelsen har været spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% af bestyrelsesmedlemmerne mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolens samarbejde med forældrene. Østre Skole Skolebestyrelsen har på nuværende tidspunkt: - Taget initiativ til introduktion af forældreintra, somet aktivt værktøj i dialogen mellem forældre, skolens, SFOén og skolebestyrelsen - Opfordret alle klasser til etablering af forældreråd, som aktivt skal bidrage til at sikre gode relationer mellem forældrene, således at man understøtter et godt tillidsforhold mellem forældrene til gavn for eleverne. - Udarbejdet en plan for deltagelse i skole/hjemarrangementer på.-5. klassetrin, og deltaget i sådanne arrangementer i efteråret Deltaget aktivt i udformningen, udviklingen og implementeringen af skolens indsatsområder. Et eksempel er skolebestyrelsens tilstedeværelse i skolens PALS- team.?- For at sikre, at vi som skolebestyrelse har reel mulighed for at tage medansvar for skolens drift og udvikling, har vi besluttet at nedsætte følgende udvalg: forretningsudvalg/varetager f.x. afgivelse af høringssvar til det politiske system/deltager i kontaktudvalg, dialogmøder med politikere og andet, der er relateret til det politiske system, sfoudvalg/varetager at have særlig opmærksomhed og dialog med sfoen for at sikre, at vi i skolebestyrelsen også tager højde for sfo ens drift og udvikling, madudvalg/vi har indført et skolemadstilbud i ugens 5 dage på baggrund af, at vi i skolebestyrelsen ønsker at sætte fokus på sundhed (herunder motion, kost) ordningen er dyr og administrativ tung, og udvalget arbejder på at finde alternative muligheder, således at vi kan fastholde et tilbud, som mange børn har glæde af og hvor forældrene har tilkendegivet deres tilfredshed hermed Opfyldt i henhold til beskrivelsen i status Skoler i Ikast-Brande Kommune Side 4 af 286