over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Evaluering Medtag evaluering af ansvarsområder: Medtag evaluering af visioner: Virksomhedsbeskrivelse Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Drift Medtag ansvarsområder: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Udvikling Appendiks med nøgletal for servicemål: Medtag visioner: Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Udskriftsdato: 6. marts :54:32

2 1. januar 2011 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 55

4 : Nøgletalssamlinger Side 3 af 55

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er en tresporet Folkeskole fra 0-9. klasse. Skolen er bygget etapevis fra 1979 til den i 2004 blev færdigudbygget med et nyt indgangsparti og yderligere en hal sammen med en gymnastiksal med springfaciliteter. Skolen betragtes som lokalskole for kvarteret i Sydbyen i Ikast, men der er også indskrevet ca 20 procent af eleverne fra øvrige skoledistrikter. De trafikale forhold er gode med et veludbygget stisystem og det har været en klar forbedring, at der er opført en tunnel under den farlige skolevej over til Annalystkvarteret. Samtidig er skolen handicapvenlig da den er bygget i ét plan. Arbejdsmiljøet på skolen er godt med et lavt sygefravær. Der tages ledelsesmæssigt udgangspunkt i værdierne dialog, tillid og ansvar. Dette afspejles i såvel den daglige ledelse som i samarbejdet lærere og pædagoger imellem. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åbent på hverdage mellen Der føres tilsyn med eleverne fra kl 7.50 og til deres skoledag slutter. I SFO en er der åbent fra kl og fredag til kl Skolen ringetider er følgende: Læsebånd: modul: Pause: modul: Spisning og pause: lektion: Pause: lektion: pause: lektion: Undervisningens organisering Skolen er opdelt i tre afdelinger hvor lærerarbejdet er organiseret i årgangsteam. Der er kun normal klasser på skolen og da der er en del klasser med store klassekvotienter bruges der en del timer på holddannelse primært i dansk og matematik. Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 22,5 elever/klasse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 55

6 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolens bestyrelse består af 7 forældrevalgte medlemmer og 2 elevrepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 3 ledere. 2.2 Forældreråd Der vælges forældreråd i alle klasser og disse arbejder i henhold til skolebestyrelsens principper og anbefalinger (se principper). Herudover er der nedsat et forældreråd sammensat fra SFOéns 4 afdelinger. Der er et nært samarbejde mellem skolens bestyrelse og forældrerådet i SFOén. 2.3 Ledelsen Ledelsen på skolen består af: 1 skoleleder 1 viceskoleleder 1 SFO leder 1 administrativ medarbejder Ledelsen varetager opgaveløsningen i tæt samarbejde men med uddelegering af de enkelte opgaver. 2.4 Pædagogisk råd Der afholdes årlige fælles Pæd. Råds møder mellem lærere og pædagoger, og herudover organiseres samarbejdet i afdelingsmøder for henholdsvis lærere og pædagoger. 2.5 Elevråd Der er valgt elevrådsrepræsentanter i klasserne fra 4-9 årgang, og disse sender repræsentanter til såvel skolens bestyrelse som til det fælles elevråd. Side 5 af 55

7 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder s indsatsområder har det forløbne år været de fælleskommunale indsatsområder: PALS, læsning og Entreprenørskabsskolen Herudover har vi i fagteam sat særlig fokus på målfastsættelse evaluering i fagene tysk og natur/teknik 3.3 Specialpædagogisk bistand På integreres elever med særlige behov udelukkende i normalklasserne. Støtten gives som en kombination af holddannelse omkring klassen, specialundervisning og eneundervisning i form af individuel støtte omkring skolegangen. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Af skolens ca 4 procent tosprogede elever modtager ca en tredjedel af dem supplerende undervisning i dansk. De tosprogede elever er velintegrerede og klarer sig generelt godt i skolegangen. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.6 Elevfravær Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 6 af 55

8 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser meget få af elevernes lektioner. På 0-5 årgang gives eleverne aldrig fri, mens det på 6-9. årgang forekommer undtagelsesvis. Skolen dækker korttidsfravær ved hjælp af skolens eget personale, og det lykkes herved at holde et højt niveau på undervisningen, også ved fravær fra klassens egen lærer. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Undervisningen i dansk, matematik, fysik, engelsk, geografi, biologi, samfundsfag, idræt og tysk gennemføres alle med linjefagsuddannet personale. I fagene natur/teknik, kristendom og historie varetages undervisningen i overvejende grad af lærere med uddannelse svarende hertil. Dette forhold medtænkes i forbindelse med ansættelse og efteruddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Gennem de sidste år har vi investeret i uddannelse af personalet specielt på følgende områder: Læsevejlederuddannelse (diplom), Naturfagsvejleder (diplom), Speciallæreruddannelse samt løbende faglig a jour føring af de enkelte medarbejdere. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 7 af 55

9 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøverne er gennemført for alle elever på årgangen, og karakter gennemsnittet ligger på et godt niveau. De skriftlige prøver afvikles alle med brug af computere, og elever med særlige behov kan gennemføre prøverne på særlige vilkår. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Afgangsprøverne er gennemført for alle elever på årgangen, og karakter gennemsnittet ligger på et godt niveau. De skriftlige prøver afvikles alle med brug af computere, og elever med særlige behov kan gennemføre prøverne på særlige vilkår. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Alle afgangselever fortsætter deres uddannelse når de forlader skolen. En stor andel af skolens elever fortsætter på en gymnasial uddannelse. Med hensyn til elever der fortsætter i 10. klasse tager en del skoleåret på en efterskole, ligesom det skal medtænkes at en del af eleverne tager på efterskole allerede i 9. klasse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Resultater af den specialpædagogiske bistand Side 8 af 55

10 6. Pædagogiske processer Den pædagogiske praksis på er meget nært knyttet til kerneydelsen: undervisningen. Den tager udgangspunkt i fagenes mål og praktiseres af lærerne i samarbejde i team om de enkelte årgange. Årgangsteamet har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Teamet er ligeledes ansvarlig for de sociale mål og for elevernes alsidige personlige udvikling. Der evalueres løbende og elevernes udvikling drøftes i nært samarbejde med forældrene ud fra vedtagne principper og retningslinjer. vægter skole/hjem samarbejdet meget højt, og igennem dette er der tradition for stor vægt på den sociale kapital omkring klassserne. Der er i alle klasser aktive forældreråd, som varetager det sociale fællesskab. Herudover er der et nært samarbejde med hjemmet om det enkelte barn, og skolens resourcepersoner er involveret i processen, hvor det er relevant. På det special pædagogiske område varetages opgaverne med børn med faglige vanskeligheder af et specialcenterteam. Timerne planlægges fleksibelt med anvendelse af holddannelse og skolens læsevejledere bruges i høj grad i planlægningen. Med hensyn til elever med særlige behov er der udviklet praksis for at enkelt integrere eleverne i normalklasserne med brug af holddannelse og støtte. I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger såvel om det enkelte barn som om undervisningen og klassen. Pædagogerne i undervisningen er en styrke for pædagogikken og elevernes udvikling. Der er på mange traditioner, som vi vægter højt. Som eksempel afholdes der skolefest for skolens elever og forældre, hvor 6. klasserne som en del af musikundervisningen fremfører en musical. I overbygningen kommer eleverne på lejrskole og på studietur til København, og der er også mange traditioner i skolens hverdag og ved højtider. Skolens pædagogiske udvikling og indsatsområde har i det forløbne år bestået i forankring af skolens idrætsog sundhedsprofil. Dette er dels sket igennem de projekter der er iværksat, dels ved afholdelse af en temauge med fokus på området. Et andet fokusområde har været et udvidet fagteam arbejde omkring fagene tysk og natur/teknik. Her er der sat fokus på fagenes indhold både fagopdelt og i tværfagligt perspektiv, og der er sat fokus på fagenes evalueringsmetoder. Det mest omfattende indsatsområde har været skolens deltagelse i PALSprojektet hvor vi har fuldført implementeringen af projektets 3-årige fase. I denne fase er eleverne aktivt inddraget, således at kernekompetencerne: beskrivelse af forventninger, indlæring af forventninger, brug af effektive og gode beskeder, ros/opmuntring/belønning, positiv involvering, tilsyn med eleverne, grænsesætning/forudsigelige konsekvenser, problemløsning, reguleriung af følelser og kortlægning/vurdering af adfærd nu er en integreret del af skolens hverdag og pædagogik. PALSprojektet er implementeret af PALSteamet og er sket i samarbejde mellem skole og SFO. Side 9 af 55

11 7. Iværksatte handlinger Angående udviklingen af skolen er der til det kommende skoleår iværksat følgende handlinger: PALS projektet er færdig implementeret, hvilket indebærer, at der fremover vedligeholdes og forankres omkring de forebyggende tiltag. Herefter implementeres tiltag for problemstillinger, der kræver en individuel indsats. Dette sker ved udvikling af følgende elementer: Udvikling af samarbejde med TVÆRS strukturen og etablering af et PALS-ressourceteam med deltagelse af PPR, AKT Obs-støtte og Familiebehandlingen. Dette organ planlægger den overordnede indsats og sparrer med skolens eget ressourceteam om hvilke tiltag, der iværksættes. Det kan være i form af at etablere et individuelt støtteteam, at arrangere et k-møde, at tilbyde forældrerådgivning, tjek ind/tjek ud for enkeltelever, assistance procedure for lærerne, funktionel adfærdsvurdering af elever eller iværksætte andre tiltag. PALS tager afsæt i Swis (School Wide Information System) til systematisk registrering af problemadfærd. Der er i skoleåret gennemført DCUM undersøgelse for alle skolens elever med henblik på screening af elevernes undervisningsmiljø. På baggrund heraf udarbejdes handleplan for eventuelle forandringer og tiltag. Der er glædeligt at skolens undervisningsmiljø viser forbedring på en række punkter, og dette tilskriver vi i høj grad PALS projektet. Nye indsatsområder har været læsning og entreprenørskabsskolen. Vi startede entreprenørskabskolen som et pilotprojekt for 4. årgang. Lærerteamet deltog på et tredages introduktionskursus, og har herefter fulgt op med forløb i undervisningen. Der har været særligt fokus på et internt projekt sammen med børnehaveklasserne, samt et læseprojekt med eksterne samarbejdspartnere (Plejehjemmet).Teamet vidensdeler løbende med de øvrige team på skolen. I planlægningen af det nye skoleår har årgangsteamet på 2. og 8. årgang deltaget på kommunalt kursus, og Entreprenørskabsskolen er med i deres årsplan. Det andet fælleskommunale indsatsområde -læsning- startede op med studiekredse både fælles for skolen og afdelingsvis. Derudover har der været afholdt studiekredse i faglig læsning. Herefter har vore læsevejledere udarbejdet skolens læsehandleplan. Denne beskriver alle aspekter af læseindlæringen i hele skoleforløbet. Den er tilgængelig på skolens hjemmeside, og har været præsenteret på forældremøder. I det nye skoleår udarbejdes læsehandleplan i forlængelse af læsepolitikken. Skolen arrangerer desuden i samarbejde med Danmarks Lærerforening studiekredse om læseundervisningen. Fra starten af det nye skoleår har vi desuden etableret læsebånd for alle klasser på skolen. Dette praktiseres ved at alle klasser starter dagen med 20 minutters læsning, inden den normale undervisning starter. De 20 minutter findes ved, at formiddagens 4 lektioner afkortes med 5 minutter hver. Læsningen er som udgangspunkt skønlitterær, men den faglige læsning tænkes også tilgodeset, hvor det giver mening. Mediateket bistår klasserne med passende læsestof tilpasset til den enkelte elev. Omkring fagteam samarbejde sættes specielt fokus på fagområdet læsning. Der sættes fokus på den røde tråd fra 0-9. klasse, og på evalueringsmetoderne i faget. Omkring skolens specialpædagogiske indsats videreudvikles specialteamet, mens det i pædagogisk udvalg drøftes, hvorledes skolen fremover skal medtænke elever med særlige behov, således at flest muligt kan inkluderes i nærmiljøet. Fra skoleårets start har vi udviklet et tilbud til tre elever på 5. årgang, som er enkeltintegrerede på skolen De er fortsat indskrevet i normalklassen, men får en del af deres undervisning i en fast holddannelse udenfor klassen. Side 10 af 55

12 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Det faglige niveau vurderes overordnet set som godt og tilfredsstillende Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske indsats er forbedret meget i de sidste år. Igennem skolens specialteam koordineres en fleksibel og målrettet indsats med god faglig bistand af to nyuddannede læsevejledere. Herudover anvendes holddannelse og differientiering i stor udstrækning i den daglige undervisning. Der er stadig fokus på yderligere uddannelse af personalet. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen er forbedret meget ved at vi nu har et to sprogsteam som varetager undervisningen fleksibelt ud fra elevernes behov. Gennem efteruddannelse har lærerne udviklet gode evaluerings værktøjer som grundlag for undervisningen af den enkelte elev. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Overordnet set opfylder skolen alle kvalitetsindikatorer, som samlet set giver en skole med god læring og trivsel for eleverne. 8.6 Sammenfatning Side 11 af 55

13 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Antal indskrevne børn i 2011 er et gennemsnit over 12 månder inkl. 55 førskolebørn i 3 måneder. Hyldgård SFO har i gennemsnit haft 349 børn indskrevet Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Normeringen er alt i alt på 846 timer i gennemsnit ugentlig incl. timer til førskolebørnene 9.3 Personalesammensætning Når pædagogandelen er så forholdsvis høj, er det bl.a. fordi vi kun har en enkelt uuddannet ansat i SFO 2 og 3, og de gennemførte besparelser i 2011 er blevet effektueret ved naturlig afgang af pædagogmedhjælpere i SFO Efteruddannelse af personale i SFO Hyldgård SFO har anvendt 2495 timer til efteruddannelse/opkvalificering. Når vi har anvendt så forholdsvis mange timer til efteruddannelse, skal det ses i sammenhæng med det store inklusionsprojekt. Her sender Hyldgård SFO 16 medarbejdere på 6 ugers dilpomuddannelse, og en har færdiggjort en diplomuddannelse med afgangsprojekt i inklusion. Vi har i foråret gennemført de sidset fælles PALS udviklingsmøder for hele personalegruppen. Implementering af PALS projektet har varet 3 år. Endvidere har flere været på mindre kurser. 9.5 Aftenklubber Juniorklubben Hyldgård har i 2011 åbent 1 aftnen om ugen af 3 timer mod tidligere 2 aftener om ugen. Sæsonen er ændret fra 9 til 8 måneder. Reduktionen skal ses i sammenhæng med halvering af budgettet for Prisen for medlemskab er den samme i 2011 som i 2010, men hvor de nu kun kan være der en aften om ugen. Juniorklubben Hyldgård har tilmelding og betaling for ½ sæson af gangen, efterår/forår. Vi ser en tendens til, at langt færre melder sig ind som medlemmer, og rigtig mange kommer i juniorklubben som gæst for en aften. Prisen er p.t. kun 20 kr for en aften. Her i den ny sæsonstart har der været ca. 100 fremmødte pr. aften, men ind til videre er der kun 60 der har tegnet sig som medlemmer. Side 12 af 55

14 9.6 Indsatsområder SFO Ud fra SFO'ens Mål og indholdsbeskrivelsen for , har der været særlig fokus på 3 områder. 1. Under Børnenes personlighedsudvikling og social kompetencer: Udvikle børnenes evne til at vise respekt, ansvar og omsorg. Jvf. udviklingsprojektet PALS 2. Under De æstetiske,sproglige og kropslige udtryksformer: Arbejde med forskellige udtryksformer. 3. Under Mødet med natur og kultur: Naturen omkring os. Der har været arbejdet med særlige tiltag på alle 3 områder. Der henvises til SFO'ens Evaluering af Mål og indhold , som ligger på hjemmesiden. Vedr. kommende fokuspunkter og tiltag henvises til SFO'ens Mål og indholdsbeskrivelse for Side 13 af 55

15 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsens høringssvar Igen i år, vil skolebestyrelsen udtrykke tilfredshed med skolens generelle drift, hvor der hver dag udføres undervisning med et engageret personale på alle årgange. Skolebestyrelsen glæder sig generelt over det gode faglige niveau på skolen og særligt de flotte læsescreeningsresultater, der er opnået, og som er et særligt fokusområde både kommunalt og nationalt. Skolen fortsætter PALS-projektet, og det er den generelle opfattelse blandt skolens personale, at undervisningsmiljøet er mere positivt, hvilket skolebestyrelsen naturligvis er begejstret for. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at skolens udearealer bruges af mange af eleverne uden for skoletiden, og er i særdeleshed tilfreds med en næsten ubetydelig grad af hærværk, hvilket vi mener, bør krediteres det store arbejde, der udføres i skole/hjem samarbejdet. Skolens udearealer, herunder legepladser, trænger fortsat til renovering, og det er derfor med tilfredshed, at vi har noteret os, at disse projekter er medtaget i den fremtidige bevilling. har en rationel drift med en lav udgift pr. elev, og det er skolebestyrelsens håb, at forbliver som fuldt udbygget folkeskole med 0. til 9. klassetrin. Afslutningsvis skal det nævnes, at kommunens svære økonomiske situation, ikke har gjort det lettere at varetage skolebestyrelsesarbejdet. Vi har valgt at få det bedste ud af situationen, og vil i den sammenhæng gerne takke for det konstruktive samarbejde med alle personalegrupper på skolen. Der er en general stor opbakning til at forsøge at få tingene til at fungere. Side 14 af 55

16 10. Vurdering af samlet situation Side 15 af 55

17 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Side 16 af 55

18 Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 17 af 55

19 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 18 af 55

20 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 19 af 55

21 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum 0 0 Side 20 af 55

22 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Kommentarer til nøgletallet 0 Side 21 af 55

23 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Kommentarer til nøgletallet 3 Side 22 af 55

24 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 22,4 Side 23 af 55

25 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 0,0 0,0 Side 24 af 55

26 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 0,0 0,0 Side 25 af 55

27 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 26 af 55

28 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt Kommentarer til nøgletallet 3 Side 27 af 55

29 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS 8 9 Side 28 af 55

30 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Kommentarer til nøgletallet 3010 Side 29 af 55

31 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 14,0 0,0 0,0 14,0 13,7 13,7 Side 30 af 55

32 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 3,4 61,3 37,1 1,6 2,6 65,3 32,0 2,7 Side 31 af 55

33 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 38,8 33,3 38,7 33,6 Side 32 af 55

34 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 26,4 28,6 Side 33 af 55

35 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 34 af 55

36 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 3,7 4,1 Side 35 af 55

37 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 99,9 99,8 Side 36 af 55

38 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for I året var det samlede procenttal for kommunen 75,00% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning i dansk som andetsprog Side 37 af 55

39 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnint for I året var det kommunale gennemsnit: 49,48% Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 85,7 Side 38 af 55

40 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for Fordelingen kommunalt var i skoleåret : Dansk 96,67%, Matematik: 94,76% Natur/teknik: 71,83% Fysik/kemi: 100% Engelsk: 96,34% Historie: 58,6% Idræt: 88,35% Biologi: 68,33% Kristendom: 46,45% Samfundsfag; 74,42% Tysk: 100% Håndarbejde: 100% Sløjd: 96,77% Hjemmekundskab: 96,55% Musik: 94,37% Billedkunst: 84,43% Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk 82,4 72,2 95,5 56,3 52,9 91,3 85,7 Side 39 af 55

41 Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Side 40 af 55

42 9. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 9.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,7% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,6% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,21% I var det kommunale gennemsnint i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,4% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skoleåret Skoleåret Procent Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvik ling. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvik ling 2.132, , , ,0 Side 41 af 55

43 10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 10.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 6,52 Tysk- mundtlig: 5,92 Samfundsfag - mundtlig: 7,25 Kristendom - mundtlig: 6,57 Biologi - skriftlig: 6,7 Geografi - skriftlig: 6,94 Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 5,16 Tysk- mundtlig: 4,9 Samfundsfag - mundtlig: 8,52 Kristendom - mundtlig: 5,76 Biologi - skriftlig: 8,4 Geografi - skriftlig: 7,54 Nøgletalselement Beskrivelse Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig 8,2 4,1 6,5 7,9 7,8 7,1 5,8 8,2 7,1 Side 42 af 55

44 10.2 Nøgletal: Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,89 Dansk - skriftlig fremstilling: 5,29 Dansk - læsning: 5,14 Dansk - retstavning: 5,19 Engelsk - mundtlig: 6,20 Matematik - matematiske færdigheder: 7,99 Matematik - problemløsning: 6,84 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,92 De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,55 Dansk - skriftlig fremstilling: 6,17 Dansk - læsning: 5,75 Dansk - retstavning: 5,70 Engelsk - mundtlig: 6,6 Matematik - matematiske færdigheder: 7,06 Matematik - problemløsning: 6,13 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,81 Nøgletalselement Beskrivelse Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning 7,6 7,1 6,7 7,8 7,5 7,6 5,3 5,9 7,7 5,7 5,7 6,3 6,7 5,4 6,7 Side 43 af 55

45 11. Nøgletalssamling: SFO 11.1 Nøgletal: Andel af målgruppe i aftenklubben Antallet af børn i 6. og 7. årgang delt med antallet af brugere i gennemsnit Det kommunale gennemsnit i året var 36,7% Det kommunale gennemsnit i året var 39,67% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af målgruppen i % Andel af målgruppe i aftenklubben Skoleåret Skoleåret Procent Andel af målgruppen i % 45,9 64,1 Side 44 af 55

46 11.2 Nøgletal: Antal børn i aftenklubber Der findes 8 aftenklubber, hvor målgruppen primært er 6. og 7. årgang, men hvor 5. årgang har mulighed for at blive medlem af aftenklubben. Gennemsnit pr. måned er aftenklubbens samlede antal registrerede fremmødte/medlemmer delt med antal måneder klubben har haft åbent. Andel af målgruppen er beregnet som det samlede antal børn i 6. og 7. årgang i det område aftenklub-ben dækker delt med det antal børn, der i gennemsnit har brugt aftenklubben. Aftenklubben i Ikast Nord afholder desuden åbne diskoteksaftener, hvor målgruppen er de pågælden-de årgange i hele kommunen. I året var det samlede tal for Ikast-Brande Kommune 423 børn I året var det samlede tal for Ikast-Brande Kommune 550,8 Nøgletalselement Beskrivelse Antal børn i gennemsnit pr. måned Antal børn i aftenklubber Skoleåret Skoleåret Børn Antal børn i gennemsnit pr. måned Kommentarer til nøgletallet Når der er færre medlemmer i skyldes det bl.a., at vi er gået over til, at medlemmerne betaler for et halvt år af gangen. Specielt i foråret har der været rigtig mange gæstemedlemmer, som ikke er medtaget i disse tal. Side 45 af 55

47 11.3 Nøgletal: Antal børn i SFO SFO 1 er et fritidstilbud for børn i klasse, SFO 2 for børn i klasse og SFO 3 for børn i 5. klasse. Specialgrupperne rummer et udvidet fritidstilbud for børn med særlige behov. Børnene kom-mer både fra egne kommunale specialklasser, og børn som har vidtgående skoletilbud i Herning, men et udvidet kommunalt fritidstilbud hjemme i Ikast-Brande Kommune. Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Førskolebørnene indgår i det årlige gennemsnitstal. I året var der i Ikast-Brande Kommune følgnede fordeling: SFO1: 1588 SFO2: 633 SFO3: 125 Spcialgrupper: 91 I året var der i Ikast-Brande Kommune følgende fordeling: SFO1: 1439 SFO2: 623 SFO3: 140 Specialgrupper: 100,2 Nøgletalselement Beskrivelse SFO 1 SFO 2 SFO 3 Specialgrupper Antal børn i SFO 1 - årsgennemsnit Antal børn i SFO 2 - årsgennemsnit Antal børn i SFO 3 - årsgennemsnit Antal børn i specialgrupper - årsgennemsnit Antal børn i SFO Skoleåret Skoleåret Børn SFO 1 SFO 2 SFO 3 Specialgrupper Sum Kommentarer til nøgletallet Antal indskrevne børn i 2011 er et gennemsnit over 12 månder incl 55 førskolebørn i 3 måneder. Den store forskel på tallene i SFO 2 og 3 skyldes, at 4. årgang er flyttet fra at høre til SFO 2 til nu at høer til SFO 3, som der ikke er kommunale udgifter til, men udelukkende finansieres med forældrebetaling. Side 46 af 55