Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Att.: Lise Bo Nielsen. Selskabsskattelovens 11B og 11C. Indledende bemærkninger

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Att.: Lise Bo Nielsen 9. marts 2018 Selskabsskattelovens 11B og 11C Kære Lise, Tak for jeres notat af 11. september 2017 med kommentarer til vores henvendelse af 31. august Vi har læst notatet med stor interesse, og det afklarer da også mange uklarheder i relation til fortolkningen af disse meget komplekse regler. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr Vi har i forlængelse af notatet fundet anledning til at stille en række yderligere spørgsmål i det følgende. Der er dels tale om afklarende/opfølgende spørgsmål til jeres notat, dels tale om nogle nye spørgsmål. Man må konstatere, at kompleksiteten af reglerne er så stor, at der hele tiden dukker nye problemstillinger og tvivlstilfælde op, jo mere man arbejder med disse regler. I lyset af den snarlige implementering af ATAD-direktivet i dansk lovgivning giver dette os i øvrigt anledning til indledningsvis at anføre nogle overordnede betragtninger om rentefradragsbegrænsningsreglerne, ATAD-direktivet og implementeringen heraf i Danmark. Vi håber, at I vil give jeres og SKATs fortolkning af vores yderligere spørgsmål. På forhånd tak for ulejligheden, det er meget værdsat. Indledende bemærkninger Som vores henvendelse fra 2015, jeres svar herpå, samt nedenstående yderligere spørgsmål m.v. også illustrerer, er rentefradragsbeskæringsreglerne voldsomt - for ikke at sige helt urimeligt - komplekse. I er i Ministeriet formentlig allerede i gang med overvejelserne om, hvordan lovgivningen om implementering af ATAD-direktivet konkret skal udmøntes i lovgivningen. Vi skal i denne forbindelse opfordre til, at man benytter lejligheden til at gennemføre en sanering og forenkling af reglerne, frem for at komplicere de allerede nærmest uadministrerbare regler yderligere. Der er bestemt ikke behov

2 for nogen ny SEL 11 D, ved siden af de allerede eksisterende SEL 11, 11 B og 11 C! Side 2 Man bør i denne forbindelse også tilstræbe, at de danske regler kommer til at ligge så tæt som muligt på de regler, der er indeholdt i ATAD-direktivet, og bør undgå danske særregler, med mindre der er tungtvejende grunde hertil. I denne forbindelse skal vi påpege, at reglen i SEL 11 B er en dansk særregel, der ikke os bekendt findes i andre lande. Vi er klar over, at en eventuel ophævelse af denne regel nok ikke vil være provenuneutral, men man bør dog som minimum genindføre muligheden for at medregne en eller anden andel af anskaffelsessummen for udenlandske aktier i grundlaget for renteloftet. Sagen er jo, at et fælles EU-regelsæt baseret på en EBITDA-regel i mange tilfælde i praksis muliggør en vis fordeling af finansieringsbyrden ved grænseoverskridende virksomhedsopkøb mellem den stat, hvori det opkøbende selskab er beliggende, og den stat, hvori det opkøbte selskab er beliggende. Når den ene stat i dette tilfælde Danmark herudover har en særregel som SEL 11 B, vil en sådan fordeling i mange tilfælde ikke være mulig, med tab af fradragsmulighed til følge. Dette er til skade for såvel danske koncerners opkøb i udlandet, som for udenlandske koncerners opkøb i Danmark. Spørgsmål til ministeriets notat af 11. september 2017 Nummeringen i nærværende afsnit svarer til nummereringen i ministeriets notat af 11. september Ad 2: Kan nettofinansieringsudgifter, der fremføres efter SEL 11 B eller 11 C, medregnes til aktiverne efter SEL 11 B, stk. 5? Ved besvarelsen ses Skatteministeriet at have forstået FSRs spørgsmål af 31. august 2015 sådan, at der blev spurgt til, om nettofinansieringsudgifter, der efter SEL 11 B eller 11 C ikke kan fratrækkes, men som fremføres til senere år, kan medregnes til aktiverne efter SEL 11 B, stk. 5 altså, om den fremførbare saldo efter SEL 11 B og 11 C kan medregnes som renteloftsaktiv. Dette var dog ikke FSRs spørgsmål - og FSR er i øvrigt enig i, at der ikke er hjemmel hertil.

3 FSRs spørgsmål gik derimod på, om det fradrag, der kan tages i indkomståret som følge af årets anvendelse af fremførbare nettofinansieringsudgifter efter både SEL 11 B og 11 C indgår, når underskud efter SEL 12 ultimo indkomståret, der indgår som renteloftsaktiv for indkomståret, opgøres. Side 3 Vi forstår Skatteministerens svar således, at Ministeriet er enigt i, at årets fradrag for anvendelse af fremførte kurstab efter SEL 11 B, stk. 10 indgår i årets underskud ved opgørelsen af aktivmassen. Vi skal for god ordens skyld anmode om en bekræftelse heraf. Vi skal endvidere bede Ministeriet bekræfte, at det samme gælder årets fradrag for nettofinansudgifter, der fremføres fra tidligere år efter SEL 11 C. Ad 3: Medregning af en forholdsmæssig andel af aktiverne ved delperioder efter SEL 11 B, stk. 7 I ministeriets notat (side 6) anføres det, at Efter Skatteministeriets opfattelse skal der alene foretages forholdsmæssig beregning af aktiverne og beløbsgrænsen efter 11 B, stk. 7, når selskabet ikke beskattes i hele indkomståret, hvilket kan være tilfældet ved flytning af selskabets hjemsted til eller fra Danmark. Hvis selskabet beskattes i hele indkomståret, og der således kun foreligger én indkomstperiode, skal der efter bestemmelserne ikke foretages forholdsmæssig beregning, uanset om indkomståret er kortere eller længere end 12 måneder. Ved ind- og udtræden af sambeskatning i løbet af et indkomstår skal der dog foretages en forholdsmæssig fordeling på de to delperioder, jf. 11 B, stk. 8, 4. pkt. Ved regnskabsomlægning og ved stiftelse og likvidation, hvor der kun er én indkomstperiode i hvert indkomstår, skal der som loven er formuleret således ikke foretages en forholdsmæssig opgørelse af aktiverne og beløbsgrænsen. Skatteministeriet bedes oplyse, om reglen i SEL 11 B, stk. 7 har betydning i andre tilfælde end ved flytning af et selskabs hjemsted, og i givet fald hvilke.

4 FSR hilser det i øvrigt velkomment, at Ministeriet vil undersøge mulighederne en lovjustering, hvor aktiverne, i alle tilfælde hvor regnskabsperioden er kortere eller længere end 12 måneder, skal medregnes forholdsmæssigt. Side 4 Ad 6: Valgfrihed ved anvendelse af fremførte kurstab på renteswaps Vi forstår Ministeriets svar således, at det frit kan vælges, om et fremført urealiseret kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom modregnes i et efterfølgende års kursgevinst på samme kontrakt (efter reglen i SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt.) eller i kursgevinster på gæld eller andre kontrakter (efter reglen i SEL 11 B, stk. 10, 1. pkt.). Skatteministeriet bedes i denne forbindelse bekræfte følgende: Et fremført urealiseret kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom kan frit år for år vælges modregnet i gevinster efter såvel 1. pkt. som 2. pkt., således at eksempelvis et tab på 100 hidrørende fra år 1 modregnes i gevinster gæld og andre kontrakter på 50 i år 2 (efter reglen i 1. pkt.), mens det resterende tab på 50 modregnes i gevinst på samme kontrakt i år 7 (efter reglen i 2. pkt.). Hvis der fremføres urealiseret kurstab på flere forskellige renteswaps vedrørende flere forskellige lån med sikkerhed i fast ejendom, kan det i efterfølgende år frit vælges at modregne nogle af disse tab efter reglen i 1. pkt., mens andre modregnes efter reglen i 2. pkt. Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte: At afgørende for, at fremførselsretten efter SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt. bevares, er at den renteswap, hvorpå det urealiserede tab fra et tidligere år hviler, bevares, og at swappen fortsat vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom. At det derimod er uden betydning for fremførselsretten at lånet (eller lånene), som swappen vedrører, omlægges til et nyt lån, når blot swappen fortsat tjener til sikring af det nye lån.

5 Ad 9. Spørgsmål om, hvilket selskab i en sambeskatning der kan tage fradrag for fremførte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C Side 5 Med hvilket beløb skal fradraget tages? I vores henvendelse af 31. august 2015 (side 11-12) spurgte vi dels i hvilke(t) selskab fradrag for fremførte nettofinansieringsudgifter skal tages, og dels med hvilket beløb fradraget skal tages. Ministeriet har i sit notat så vidt ses ikke svaret på det sidstnævnte spørgsmål. For så vidt angår spørgsmålet om, med hvilket beløb fradrag skal tages, henviser vi til vores henvendelse nederst side 11 og øverst side 12, hvor vi anfører, at der efter FSRs opfattelse består to alternative muligheder: 1. Hvis der sker fradragsbeskæring i år 1, fradrages de beskårne nettofinansieringsudgifter i år 2, uanset størrelsen af EBIT og nettofinansieringsudgifterne i år 2. Herefter beregnes der en fradragsbeskæring for år 2. Ved beregning af fradragsbeskæring for år 2 indgår de fremførte nettofinansieringsudgifter i nettofinansieringsudgifterne for år 2, jf. SEL 11 C, stk. 1, 6. pkt., eller 2. Der foretages fradrag i efterfølgende år (år 2) i det omfang et sådant fradrag kan rummes indenfor 80 % af det pågældende efterfølgende års EBIT (år 2 s EBIT). Med udgangspunkt nedenstående eksempel skal vi venligst bede Ministeriet besvare de følgende spørgsmål: Eksempel 1

6 Primooplysninger DKK mio. Side 6 Nettofinansieringsudgifter til fremførsel efter SEL 11 C primo indkomståret 140 Årets indkomst (før anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter og før indkomstårets fradragsbeskæring) I alt sambe- A (adm. Selskab Selskab skatningsselskab) B C kreds EBIT Nettofinansieringsudgifter Skattepligtig indkomst EBIT x 80 % Kan sambeskatningskredsen i eksempel 1 fradrage nettofinansieringsudgifter til fremførsel efter SEL 11 C primo indkomståret med DKK 140 mio. (FSRs alternativ 1)? Konsekvensen heraf vil være, at årets nettofinansieringsudgifter efter fremførsel af DKK 140 mio. udgør DKK 300 mio. ( ), at årets fradragsbeskæring efter SEL 11 C udgør DKK 116 mio. ( ), at de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter udgør DKK 184 mio. ( ), og at fremførbare nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C ultimo indkomståret udgør DKK 116 mio. ( ) 2. Eller kan sambeskatningskredsen i eksempel 1 alene fradrage nettofinansieringsudgifter til fremførsel efter SEL 11 C primo indkomståret med DKK 24 mio. (FSRs alternativ 2)? Konsekvensen heraf vil være, at årets nettofinansieringsudgifter efter fremførsel af DKK 24 mio. udgør DKK 184 mio. ( ), at årets fradragsbeskæring efter SEL 11 C udgør DKK 0 mio. ( ), at de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter udgør DKK 184 mio. (184 0), og at fremførbare nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C ultimo indkomståret udgør DKK 116 mio. (140 24) I hvilket selskab skal fradraget tages?

7 FSR forstår Skatteministeriets notat sådan, at uanset om fradraget for anvendte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C i eksempel 1 ovenfor er DKK 140 mio. (jf. spørgsmål 7) eller DKK 24 mio. (jf. spørgsmål 8), kan sambeskatningskredsen selv vælge, om fradraget tages i i) administrationsselskabet eller ii) i de sambeskattede selskaber, hvori der er plads. Side 7 Kan dette bekræftes? FSR forstår endvidere Skatteministeriets notat sådan, at hvis fradraget forudsættes at udgøre DKK 140 mio. (jf. spørgsmål 7), og det vælges (jf. spørgsmål 9), at fradraget tages i de sambeskattede selskaber, hvori der er plads, da vil fradraget skulle fordeles med DKK 20 mio. til selskab B og DKK 120 mio. til selskab C, jf. nedenfor: Eksempel 2 (fortsættelse af eksempel 1 ovenfor) DKK mio. I alt sambe- A (adm. Selskab Selskab skatningsselskab) B C kreds EBIT x 80 % Egne nettofinansieringsudgifter (1) "Plads" til yderligere nettofinansieringsudgifter Fordeling af anvendt beløb efter SEL 11 C på 140, forholdsmæssigt efter (1) Kan det bekræftes, at hvis man anvender Skatteministeriets fortolkning om, at fradraget kan tages i de selskaber, hvori der er plads, da skal fradraget fordeles forholdsmæssigt på de selskaber i sambeskatningen, der har plads til yderligere fradrag for nettofinansieringsudgifter indenfor 80% af selskabernes skattemæssige EBIT som vist i eksempel 2 ovenfor?

8 Nye spørgsmål Side 8 Nummeringen nedenfor angår nye spørgsmål i forhold til FSRs henvendelse af 31. august I hvilket selskab skal fradrag efter SEL 11 B tages? På samme måde som ved fradrag for anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C - jf. hertil Ad. 9 ovenfor - kan det for fradrag for anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B (nettokurstab) overvejes, om: 1. Fradraget alene skal tages i administrationsselskabet, eller om 2. Fradraget kan fordeles til de specifikke selskaber i sambeskatningskredsen, der i indkomståret har realiseret de bruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, som medfører, at der i indkomståret kan ske fradrag for fremførte nettokurstab, jf. SEL 11 B, stk. 10, 1. pkt. For SEL 11 B gælder, at lovens ordlyd (ligesom for SEL 11 C) ikke direkte fastsætter regler herom. Loven anfører således i stk. 10, 4. pkt., alene, at Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Det er FSRs vurdering, at fradrag i praksis oftest tages i administrationsselskabet formentligt ud fra den antagelse, at eftersom administrationsselskabet fremfører saldoen efter SEL 11 B for hele sambeskatningskredsen, er det også administrationsselskabet, der skal fradrage den del af saldoen, som kan fradrages i indkomståret. I FSRs henvendelse af 31. august 2015 (nederst side 10 og øverst side 11) er det i forhold til den tilsvarende problemstilling om placering af et fradrag efter SEL 11 C anført, at det kan føre til arbitrære resultater, hvis fradraget udelukkende tages i administrationsselskabet: Hvis et datterselskab i et tidligere år har afholdt finansieringsudgifter, der er blevet begrænset efter SEL 11 C, vil den uhensigtsmæssige situation således kunne opstå, at det pågældende selskab ikke får del i den modsvarende fordel, når administrationsselskabet i et efterfølgende år fradrager de begrænsede finansieringsudgifter fra et tidligere år.

9 Denne argumentation kan på helt tilsvarende måde anføres i forhold til fradrag for anvendelse af fremførte nettokurstab efter SEL 11 B. Side 9 Til støtte for, at fradrag for anvendte nettokurstab efter SEL 11 B kan placeres i et datterselskab, kan det herudover anføres, at de bruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, der er realiseret i indkomståret, og som medfører, at der i indkomståret kan ske fradrag for fremførte nettokurstab, entydigt kan henføres til specifikke selskaber i sambeskatningskredsen. Det forekommer derfor også naturligt, at fradraget kan placeres dér. Placering af fradraget i de selskaber, som har realiseret de gevinster, der berettiger til fradraget, forekommer også overensstemmende med lovens ordlyd i SEL 11 B, stk. 10, 1. pkt., hvorefter [ ] beskårne nettokurstab [kan] fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter [ ] det vil sige, at fradraget sker i gevinsten, og dermed i det selskab, der har realisereret gevinsten. Er Skatteministeriet enig i, at det kan vælges, om fradrag for anvendelse af fremførte nettokurstab efter SEL 11 B skal tages i) i administrationsselskabet eller ii) i de sambeskattede selskaber, som har realiseret de bruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, der muliggør anvendelse af de fremførte nettokurstab eventuelt forholdsmæssigt efter størrelsen af de sambeskattede selskabers realiserede bruttokursgevinster i indkomståret, hvis disse overstiger de anvendte (fremførte) nettokurstab i indkomståret? 12. Hvilke(t) selskabs nettofinansieringsudgifter i indkomståret skal forøges, når der sker anvendelse af fremførte saldi efter SEL 11 B eller SEL 11 C? Når der i et indkomstår sker anvendelse af fremførte nettokurstab efter SEL 11 B, forøges indkomstårets nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B, stk. 4. Det skyldes, at anvendelsen af fremførte nettokurstab medfører, at der sker modregning i (dvs. reduktion af) de bruttokursgevinster på gæld eller finansielle kontrakter, som indgår i indkomstårets nettofinansieringsudgifter. På samme måde gælder det, at når der i et indkomstår sker anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C, forøges indkomstårets

10 nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 C, jf. SEL 11 C, stk. 1, 6. pkt.: Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår. Side 10 Størrelsen af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter i indkomståret har betydning for, hvordan indkomstårets eventuelle fradragsbeskæring fordeles mellem de sambeskattede selskaber, jf. henholdsvis SEL 11 B, stk. 8, 5. pkt., og SEL 11 C, stk. 2, 3. pkt. I spørgsmål 11 (SEL 11 B) og spørgsmål 9 (SEL 11 C) har FSR anmodet om Skatteministeriets fortolkning af, i hvilket selskab fradrag for anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter efter hhv. SEL 11 C og SEL 11 B i indkomståret kan placeres. Er Skatteministeriet enig i, at de selskaber, som fradrager indkomstårets anvendelse af fremførte nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B (jf. spørgsmål 11) hhv. SEL 11 C (jf. spørgsmål 9), også er de selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter skal forøges som følge af anvendelsen, når den eventuelle fradragsbeskæring i indkomståret fordeles mellem de sambeskattede selskaber, jf. henholdsvis SEL 11 B, stk. 8, 5. pkt., og SEL 11 C, stk. 2, 3. pkt.? 13. Hvilke(t) selskabs nettofinansieringsudgifter i indkomståret skal reduceres, når der sker brug af fordringsreglen i SEL 11 B, stk. 1? Efter fordringsreglen i SEL 11 B, stk. 1, 3. pkt., sker der ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Efter fordelingsreglen i SEL 11 B, stk. 8, 5. pkt., gælder, at Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten. (vores understregning)

11 Når fradragsbeskæringen i indkomståret skal fordeles efter sidstnævnte bestemmelse, og fordelingen skal ske på basis af de enkelte selskabers nettofinansieringsudgifter, men uden de ej beskårne nettokurstab efter fordringsreglen, er man nødt til at tage stilling til, hvilke selskabers nettofinansieringsudgifter, som de ej beskårne nettokurstab skal henføres til - det vil sige, hvilke selskabers nettofinansieringsudgifter, der skal reduceres med de ej beskårne nettokurstab. Side 11 Dette spørgsmål ses ikke reguleret i lovens ordlyd. Efter FSRs opfattelse forekommer det mest naturligt, at sambeskatningskredsens beløb for ikke beskårne nettokurstab på fordringer fordeles forholdsmæssigt til de selskaber, der i indkomståret har realiseret nettokurstab på fordringer, jf følgende eksempel: Eksempel 3 Opgørelse af årets fradragsbeskæring efter renteloftsreglen DKK mio. I alt sambe- A (adm. Selskab Selskab skatningsselskab) B C kreds Nettokurstab på fordringer (1) Renteudgifter/renteindtægter Nettofinansieringsudgifter Renteloftsaktiver x standardrente, fx 35 Fradragsbeskæring (før fordringsregel) (125-35) 90 Undladt beskæring efter fordringsregel (nettokurstab fordringer minus nettorenteindtægter, dvs. 75-0) -75 Fradragsbeskæring (efter fordringsregel) 15 Fordeling af undladt beskæring, forholdsmæssigt efter (1) Nettofinansieringsudgifter efter fordeling af undladt beskæring I eksemplet vil årets fradragsbeskæring på DKK 15 mio. således efter SEL 11 B, stk. 8, 5. pkt., blive fordelt til selskab A-C forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter efter at der er sket den viste fordeling af undladt beskæring efter fordringsreglen - dvs. på baggrund af nettofinansieringsudgifter på hhv. DKK 30 mio. (selskab A), DKK 15 mio.

12 (selskab B) og DKK 5 mio. (selskab C) overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten. Side 12 Er Skatteministeriet enig i, at sambeskatningskredsens beløb for ikke beskårne nettokurstab på fordringer efter SEL 11 B, stk. 1, 3. pkt., fordeles forholdsmæssigt til de selskaber, der i indkomståret har realiseret nettokurstab på fordringer, som vist i eksempel 3? 14. Renteloftsreglen i SEL 11 B - medregning af finansielt leasede aktiver Efter SEL 11 B, stk. 4, nr. 4, skal et selskab, der er leasingtager, medregne en beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger til selskabets skattemæssige nettofinansieringsudgifter. Tilsvarende skal selskabet til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver medregne den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver, jf. SEL 11 B, stk. 5, 11. pkt. Det er derfor nødvendigt, at det afgøres og afgrænses, hvad finansielt leasede aktiver er i forhold til SEL 11 B. I Den juridiske vejledning , afsnit C.D er det anført, at Ved finansielt leasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for at være finansielt leasede. Se IAS 17 (International Accounting Standard 17) og at Afgrænsningen af finansiel leasing i den internationale regnskabsstandard (IAS 17) anvendes som definition på finansiel leasing. En fortolkning af, at finansiel leasing skal afgrænses i overensstemmelse med regnskabsstandarden IAS 17, er i overensstemmelse med lovforarbejderne til den oprindelige indførelse af SEL 11 B. Se hertil bemærkningerne til 1, nr. 5, i lovforslag L213 (2006/07). IASB, der udsteder de internationale regnskabsstandarder, har imidlertid vedtaget en ny regnskabsstandard (IFRS 16) for behandling af leasing til

13 erstatning for IAS 17. Den nye leasingstandard skal implementeres for regnskabsår, der begyndes den 1. januar 2019 eller senere. Side 13 De virksomheder, som aflægger årsregnskab efter IFRS-standarderne, har pligt til at implementere den nye leasingstandard. Den nye IFRS 16-standard lægger op til, at der ikke skal skelnes mellem operationelle og finansielle leasingaftaler, som IAS 17 gør i dag. Derimod skal alle leasingaftaler med nogle få praktiske undtagelser indregnes i balancen og behandles efter samme model som de tidligere finansielle leasingaftaler efter IAS 17. IFRS 16 er bl.a. nærmere omtalt i dette nyhedsbrev. Spørgsmålet er herefter, hvordan virksomheder, der aflægger årsregnskab efter IFRS-standarderne, skal forholde sig til kravet i SEL 11 B, stk. 4 og 5, om medregning af renteomkostning og regnskabsmæssig værdi af finansielt leasede aktiver. Efter FSRs opfattelse medfører den udtrykkelige henvisning i L213 til, at begrebet finansiel leasing i SEL 11 B skal fortolkes i overensstemmelse med IAS 17, at det også efter ikrafttræden af IFRS 16 vil være afgrænsningen efter IAS 17, der er gældende. Lovgiver kan således efter FSRs opfattelse ikke uddelegere beføjelsen til at afgrænse begrebet finansiel leasing i SEL 11 B til IASB sådan, at begrebet på grund af IFRS 16 fra den 1. januar 2019 omfatter alle leasingaftaler. Årsregnskabet for de virksomheder, som aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, forventes ikke umiddelbart at blive påvirket af IFRS 16, da fortolkningen af årsregnskabslovens bestemmelser om leasing fortsat forventes at skulle baseres på den oprindelige IAS 17 regnskabsstandard. Er Skatteministeriet enig i, at afgrænsning af begrebet finansiel leasing i SEL 11 B fortsat skal ske efter IAS 17, uanset om en virksomhed aflægger årsregnskab efter IFRS (herunder efter implementeringen af IFRS 16) eller efter årsregnskabsloven?

14 15. Afgrænsning af koncernforbundne medkontrahenter i SEL 11 B, stk. 4, nr. 3 - terminskontrakter mv. Side 14 I forhold til opgørelse af nettofinansieringsudgifterne gælder der efter SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., den undtagelse, at: Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Efter 7. pkt. gælder der den undtagelse til undtagelsen i 5. pkt., at Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter, driver næringsvirksomhed ved finansiering eller hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. 31 C. (vores understregning) Hvis et selskab, der fx sælger el eller gas, ønsker at indgå fx en terminskontrakt om køb af el/gas for at afdække sit salg, og denne kontrakt differenceafregnes, er kontrakten ikke omfattet af undtagelsen om sædvanlige aftaler om levering i kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 7, da der ikke sker levering. Se hertil bemærkningerne til 30, ad Sædvanlige aftaler, i lovforslaget til den oprindelige indførelse af kursgevinstloven, L194 (1996/97). Terminskontrakten er derfor omfattet af kursgevinstloven. Hvis medkontrahenten i terminskontrakten er et koncernforbundet selskabet, kan den førnævnte undtagelse i SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., ikke anvendes pga. bestemmelsens 7. pkt. Resultatet bliver derfor, at gevinst/tab på kontrakten i dette tilfælde skal medregnes til nettofinansieringsudgifterne efter SEL 11 B, stk. 4. Spørgsmålet er, hvordan terminskontrakten skal behandles i forhold til selskabets nettofinansieringsudgifter, hvis medkontrakten på et tidspunktet i terminskontraktens løbetid ophører med at være koncernforbundet? Situationen kan opstå, hvis det selskab, der afdækker sin driftsindtægt/driftsudgift, eller den koncernforbundne medkontrahent, sælges fra koncernen, så koncernforbindelsen ophører.

15 I forarbejderne til SEL 11 B (bemærkningerne til 1, nr. 5, i lovforslag L213 (2006/07)) er der så vidt ses ikke anført en begrundelse for, at en terminskontrakt, der afdækker driftsindtægter eller driftsudgifter, og som er indgået med en koncernforbundet part, jf. SEL 31 C, skal medregnes til nettofinansieringsudgifterne. Side 15 FSR antager, at begrundelsen er, at der mellem sambeskattede selskaber ikke skal kunne spekuleres i, at ét sambeskattet selskab undlader at medregne resultatet af terminskontrakten til sine nettofinansieringsudgifter (det selskab, der afdækker sin driftsindtægt/driftsudgift), mens den sambeskattede koncernforbundne modpart derimod medregner resultatet af kontrakten til sine nettofinansieringsudgifter. Det økonomiske resultat af terminskontrakten er i dette tilfælde neutralt for de sambeskattede selskaber under ét (gevinst/tab på terminskontrakten i det selskab, der afdækker, opvejes af gevinst/tab på terminskontrakten hos medkontrahenten). Det har derfor formentligt været opfattelsen, at nettofinansieringsudgifterne for de sambeskattede selskaber under ét så også skal være upåvirket af den koncerninterne terminskontrakt (ved at begge selskaber medregner til nettofinansieringsudgifterne). Denne baggrund for undtagelsen om koncernforbundne medkontrahenter understøttes af, at det efter bestemmelsen er koncernforbindelse vurderet efter SEL 31 C, der skal foreligge (dvs. sambeskattede selskaber eller udenlandske selskaber, der kunne sambeskattes). Koncernforbindelsen skal derimod ikke vurderes efter fx kursgevinstlovens 4, stk. 2 (hvor der kan være koncernforbindelse, men ikke sambeskatning). På den baggrund bør SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 7. pkt., efter FSRs opfattelse fortolkes sådan, at i det selskab, der afdækker en driftsindtægt/driftsudgift, skal gevinst/tab på terminskontrakten medregnes til selskabets nettofinansieringsudgifter, så længe medkontrahenten er koncernforbundet efter SEL 31 C, mens gevinst/tab på terminskontrakten for perioder efter, at koncernforbindelsen til medkontrahenten ophører, ikke skal medregnes til selskabets nettofinansieringsudgifter. Og dette bør gælde, uanset om der er tale om en dansk sambeskattet medkontrahent, eller en udenlandsk (internationalt sambeskattet eller ikke-internationalt sambeskattet) medkontrahent. Nedenstående eksempel illustrerer FSRs opfattelse:

16 Eksempel 4 Side 16 Den 1/1 afdækker selskab A en driftsindtægt ved at indgå en terminskontrakt med selskab B Terminskontrakten løber frem til 30/11 Selskab B er koncernforbundet efter SEL 31 C med selskab A indtil 30/6 Herefter ophører koncernforbindelsen Pr. 30/6 har terminskontrakten en urealiseret negativ markedsværdi på 100. Ved terminskontraktens udløb den 30/11 har den en negativ markedsværdi på 160 Selskab A betaler derfor 160 til selskab B den 30/11 Efter FSRs opfattelse: Medregner selskab A det urealiserede værditab på 100 på terminskontrakten frem til 30/6 til sine nettofinansieringsudgifter Medregner selskab A ikke det efterfølgende værditab på 60 på terminskontrakten frem til 30/11 til sine nettofinansieringsudgifter Er Skatteministeriet enig i, at undtagelsen til undtagelsen i SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 7. pkt., hvorefter gevinst/tab på terminskontrakter skal medregnes, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. SEL 31 C, skal fortolkes sådan, at dette kun gælder gevinst/tab (herunder urealiserede gevinster/tab) i den periode, hvor der har været koncernforbindelse med medkontrahenten som illustreret i eksempel 4? 16. Renteswap-reglen i SEL 11 B overvejelse om ændring heraf Ved lov nr (L84, 2010/11) blev den såkaldte renteswap-regel indført. Reglen blev foreslået i betænkningen til lovforslaget (betænkning af 2. marts 2011, ændringsforslag nr. 23 og nr. 25). Efter denne regel gælder der to særlige forhold for en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom:

17 Dels i forhold til nettofinansieringsudgifterne, hvor det gælder, at urealiserede kursgevinster på sådanne renteswaps ikke medregnes til nettofinansieringsudgifterne, jf. SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt.: Side 17 Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Dels i forhold til forlænget åremål for fremførsel af beskårne urealiserede kurstab på sådanne renteswaps, jf. SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt.: Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. FSR anerkender det som positivt, at det ved ovenstående to særlige forhold er søgt at imødekomme de problemer, som det tvungne brug af lagerprincippet kan medføre for urealiserede værdiændringer på renteswaps i forhold til rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11 B og 11 C. Det er dog FSRs opfattelse, at man bør overveje at gentænke den valgte model for at afhjælpe problemerne. For det første er det efter FSRs opfattelse principielt helt ubegrundet, at det kun er renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, der undergives en særlig behandling. Efter FSRs opfattelse bør alle renteswaps, der er indgået med henblik på afdækning af en renterisiko (normalt afdækning af variabelt forrentede lån, som ved renteswappen omlægges til et fast forrentet lån), være omfattet af en særlig behandling. Efter FSRs opfattelse bør det være underordnet, om det aktiv, som lånet har finansieret, er en fast ejendom, køb af et andet større materielt anlægsaktiv, køb af fx et datterselskab el. lign.

18 Det afgørende bør således efter FSRs opfattelse være, om renteswappen er begrundet i et ønske om at afdække renterisikoen på et lån (uanset arten af det finansierede aktiv), eller om renteswappen er indgået i et spekulativt formål. FSR har vanskeligt ved at se begrundelsen for, at det kun er afdækning af lån vedrørende fast ejendom, der fortjener en særlig behandling, mens afdækning af lån til finansiering af andre aktiver ikke kvalificerer hertil. Side 18 For det andet er det FSRs opfattelse, at den valgte model kan medføre resultater, der kan være vanskelige at forstå. Som eksempel herpå henviser FSR til Skatteministeriets svar i høringsskemaet til L67 (2012/13), bilag 3, side 39. Her spurgte FSR, hvordan følgende situation skal behandles i forhold til opgørelse af nettofinansieringsudgifterne: I år 1 indgår et selskab en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom Ultimo år 1 har renteswappen en positiv markedsværdi på +10 I løbet af år 2 vælger selskabet at lade renteswappen førtidsindfri På indfrielsestidspunktet har renteswappen en positiv værdi på +6, som selskaber derfor modtager kontant fra swap-modparten Det fremgår af Skatteministeriets svar, at selskabet skal behandle swappen således: Skattepligtig indkomst Nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B År 1: Positiv værdiregulering beskattes +10 Den urealiserede gevinst medregnes ikke, men kan fremføres År 2: Negativ værdiregulering fradrages -4-4 Fremførsel af urealiseret gevinst fra år 1 (rest bortfalder) +4 Samlet effekt over de to år +6 0 Over de to år er selskabet blevet beskattet af +6, svarende til de likvider på 6, som selskabet har modtaget fra swap-modparten - men nettofinansieringsudgifterne efter SEL 11 B udviser samlet nul.

19 FSR medgiver, at Skatteministeriets svar er i overensstemmelse med lovens udformning, men efter FSRs opfattelse er det vanskeligt at begrunde og forklare, at nettofinansieringsudgifterne ikke skal påvirkes positivt med +6. Havde renteswappen været spekulativ, ville nettofinansieringsudgifterne over de to år være påvirket med +6, men fordi renteswappen vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom, påvirkes nettofinansieringsudgifterne ikke. Det, der er tænkt som afhjælpning af en problemstilling, kommer i eksemplet nærmest til at virke som en straf. Side 19 Som et andet eksempel kan man bygge videre på Skatteministeriets svar på FSRs eksempel i Ad. 7 i henvendelse af 31. august 2015 til ministeriet. FSRs eksempel var følgende: År 1 Nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B Renteudgifter Nettokursreguleringer gæld og finansielle kontrakter: Urealiseret kurstab på renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom Kursgevinst gæld og andre finansielle kontrakter Nettokursgevinst, gæld og finansielle kontrakter Nettofinansieringsudgifter Renteloft Fradragsbegrænsning ( ) FSR spurgte, om man i ovenstående eksempel kan fremføre det urealiserede kurstab på renteswappen, selvom der netto er kursgevinst på gæld og finansielle kontrakter. Skatteministeriet svarede hertil, at det er Skatteministeriets opfattelse, at bestemmelsen i 11 B, stk. 10, 2. pkt., om fremførsel af tab på en renteswap alene finder anvendelse, hvis der for det pågældende år er nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter efter 1. pkt. Det urealiserede tab på renteswappen i eksemplet kan altså ikke fremføres.

20 Hvis renteswappen i ovenstående eksempel vender om i år 2, så selskabet i år 2 får en urealiseret gevinst på på renteswappen, kan den urealiserede gevinst ikke medregnes til nettofinansieringsudgifterne, jf. SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt. Det gælder, selvom selskabet ikke kan fremføre det urealiserede tab på renteswappen på fra år 1. Det betyder, at selskabets opgørelse af nettofinansieringsudgifterne efter SEL 11 B for år 2 ser således ud (idet det i øvrigt forudsættes, at forholdene i år 1 og år 2 er identiske): Side 20 År 2 Nettofinansieringsudgifter efter SEL 11 B Renteudgifter Nettokursreguleringer gæld og finansielle kontrakter: Urealiseret kursgevinst på renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom (10.000, der ikke kan medregnes) N/A Kursgevinst gæld og andre finansielle kontrakter Nettokursgevinst, gæld og finansielle kontrakter Nettofinansieringsudgifter Renteloft Fradragsbegrænsning ( ) Selskabet bliver altså straffet i forhold til opgørelse af nettofinansieringsudgifterne i år 2 (ved ikke at kunne medregne den urealiserede gevinst på renteswappen til nettofinansieringsudgifterne i år 2), selvom selskabet ikke bliver begunstiget i år 1 (ved at kunne fremføre det urealiserede tab på renteswappen for år 1). Havde selskabet ikke indgået renteswappen - så selskabet ikke havde det urealiserede tab på i år 1 og ikke havde den urealiserede gevinst på i år 2 ville selskabets nettofinansieringsudgifter for hvert år udvise , og selskabet ville for hvert år skulle fradragsbegrænses af Når selskabet imidlertid har renteswappen, bliver fradragsbegrænsningen i år 1, og selskabet får ingen modsvarende fordel i år 2, da: Det urealiserede tab fra år 1 ikke kan fremføres (fradrages) i år 2, og da

21 Den urealiserede gevinst samtidigt ikke kan medregnes til nettofinansieringsudgifterne i år 2 (som ellers ville nedsætte fradragsbegrænsningen i år 2). Side 21 Efter FSRs opfattelse er den situation, som ovenstående eksempel illustrerer, ikke rimelig. For det tredje er det FSRs opfattelse, at der også efter Skatteministeriets svar i notatet af 11. september 2017 er uklare forhold relatereret til de eksisterende regler for renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom. Det gælder bl.a. følgende forhold/eksempler: Et selskab har urealiseret kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom på og har realiseret kurstab på andre finansielle kontrakter og gæld på (så nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter i alt udgør ). Selskabet fradragsbegrænses i året af forudsætningsvist Der mangler umiddelbart lovregulering eller fortolkning i forhold til, om selskabet selv kan vælge, at af beskæringen skal henføres til renteswappen (med forlænget fremførselsadgang) og at alene skal henføres til de andre finansielle kontrakter og gæld (med fremførselsadgang i 3 år), eller om opgørelse af, hvilken del af beskæringen, der omfattes af SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt. - altså opgørelse af, hvilken del af beskæringen, der udgøres af beskårne urealiserede kurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom - skal ske på anden måde.

22 Antag, at et selskab konstaterer følgende: Side 22 År 1 Urealiseret tab på renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom (fradragsbegrænses og kan fremføres) -10 År 2 Realiseret tab på gæld (fradragsbegrænses og kan fremføres) -8 År 3 Realiseret gevinst på gæld +8 År 6 Urealiseret gevinst på renteswappen fra år Selskabet vil gerne modregne (fradrage) fradragsbegrænsningen relateret til det urealiserede tab på renteswappen fra år 1 i den urealiserede gevinst på renteswappen i år 6 efter SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt., og modregne (fradrage) fradragsbegrænsningen relateret til tabet på gælden fra år 2 i gevinsten på gælden i år 3 efter SEL 11 B, stk. 10, 1. pkt. FSR formoder, at Skatteministeriet er enig i, at dette er muligt. Det er imidlertid uklart, hvordan reglen i SEL 11 B, stk. 10, 3. pkt., om at: Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først skal fortolkes i sammenhæng med reglen i SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt., om tidsubegrænset fremførsel af urealiserede tab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom. Hvis SEL 11 B, stk. 10, 3. pkt., skal fortolkes efter sin ordlyd, medfører det umiddelbart, at: Modregningen (fradraget) i år 3 på 8 skal anses for at hidrøre fra det urealiserede tab på renteswappen i år 1. I så fald resterer der kun et urealiseret tab på 2 på renteswappen, som kan modregnes (fradrages) i den urealiserede gevinst på renteswappen i år 6. Det realiserede tab på gælden på 8 fra år 2 vil blive fortabt ultimo år 5, da fremførsel af tab på gæld er begrænset til en periode på 3 år.

23 Resultatet af en ordlydsfortolkning af SEL 11 B, stk. 10, 3. pkt., synes at være, at selskabet kun får mulighed for at fremføre i alt 10 af fradragsbegrænsningen fra år 1 (i år 3 og år 6), mens fremførsel af tabet på gælden fra år 2 på 8 mistes. Side 23 Efter FSRs opfattelse er det ikke dette resultat, der har været hensigten ved indførelsen af den tidsubegrænsede fremførsel af urealiserede tab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, og det kan efter FSRs opfattelse ikke være sådan, at reglerne skal fortolkes. ---o0o--- I lyset af ovenstående problemstillinger foreslår FSR som nævnt, at Skatteministeriet overvejer at gentænke den valgte model for at afhjælpe problemerne med lagerbeskattede renteswaps, der afdækker en risiko på lån. Konkret foreslår FSR: 1. Gevinster og tab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes til nettofinansieringsudgifterne efter et realisationsprincip Kun realiserede gevinster og tab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes til nettofinansieringsudgifterne - dvs. medregning efter et realisationsprincip til nettofinansieringsudgifterne. Derved undgås den uhensigtsmæssige virkning af det tvungne lagerprincip for urealiserede værdiændringer på afdækkende renteswaps og medregning heraf til nettofinansieringsudgifterne - hvilket jo også er den uhensigtsmæssige virkning, der søges afbødet med den gældende regulering for disse renteswaps. For en renteswap, der beholdes til udløb, og som indgås på markedsvilkår (dvs. uden up-front -betaling ved indgåelsen, hvilket er det normale), vil det foreslåede medføre, at det kun er de realiserede marginbetalinger til eller fra swap-modparten (dvs. merrenten ), der medregnes til nettofinansieringsudgifterne.

24 Eksempel (renteswappen beholdes til udløb) Side 24 Et selskab indgår i år 1 en 10-årig renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom uden up-front -betaling. Renteswappen holdes til udløb. Markedsværdien af renteswappen udvikler sig således: Markedsværdi ultimo Årets urealiserede værdiændring År År År År År År År År År År Sum 0 Ingen af de urealiserede værdiændringer for år dvs. hverken tab eller gevinster - medregnes til nettofinansieringsudgifterne. De faktiske marginafregninger på rente-swappen i år 1-10 medregnes til nettofinansieringsudgifterne for disse år. Hvis renteswappen førtidsindfries, foreslås det på samme måde, at det alene er den realiserede betaling ved førtidsindfrielsen, der medregnes til nettofinansieringsudgifterne. Eksempel (renteswappen førtidsindfries) Samme eksempel som ovenfor, men selskabet vælger medio år 6 at førtidsindfri rente-swappen mod betaling af renteswappens markedsværdi på indfrielsestidspunktet til swapmodparten.

25 Markedsværdien på indfrielsestidspunktet er -80, som derfor afregnes til swapmodparten. Side 25 I år 6 medregner selskabet 80 til nettofinansieringsudgifterne (samt eventuelle marginafregninger i år 6 indtil indfrielsestidspunktet). De faktiske marginafregninger på renteswappen i år 1-5 medregnes til nettofinansieringsudgifterne for disse år. Hvis selskabet i ovenstående eksempler fradragsbeskæres, vil de realiserede betalinger på renteswappen (margin-betalingerne og den eventuelle betaling ved førtidsindfrielsen), der indgår i nettofinansieringsudgifterne, indgå som beløb, der - sammen med kursgevinster/tab på gæld og andre finansielle kontrakter - afgør, hvor stor en del af årets fradragsbeskæring, der kan fremføres i 3 år efter SEL 11 B, stk. 10, 1. pkt. Ved den foreslåede model: Kan SEL 11 B, stk. 10, 2. pkt., (den forlængede fremførselsadgang) ophæves. Skal der ske en ændret formulering af SEL 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt., således at kursgevinster og kurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes til nettofinansieringsudgifterne efter et realisationsprincip. 2. Den foreslåede model kan overvejes indført for alle renteswaps indgået med henblik på afdækning af et lån (uanset arten af det finansierede aktiv) Som nævnt bør det afgørende efter FSRs opfattelse være, om renteswappen er begrundet i et ønske om at afdække renterisikoen på et lån (uanset arten af det finansierede aktiv). Den foreslåede model kan derfor overvejes indført for alle renteswaps indgået for at afdække renterisikoen på et lån - dvs. ikke kun for renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom.

26 Det vil naturligvis være op til selskabet (skatteyder) at godtgøre og dokumentere, at renteswappen er indgået for at afdække renterisikoen på et lån - helt på samme måde som det er tilfældet under de gældende regler. Forskellen skal alene være, at lånet kan vedrøre finansiering af andre aktiver end en fast ejendom. Side Der bør indføres mulighed for, at valutakurstab tidsmæssigt kan fremføres tidsubegrænset. Selskaber med stor gæld eller store tilgodehavender i fremmed valuta bør have mulighed for at fremføre kurstab hidrørende fra valutakursændringer tidsubegrænset til modregning i valutakursgevinster. Erfaringerne med fx USD viser, at der henover tid kan være endog særdeles store udsving i valutakursen. Den 3- årige fremførselsmulighed, der i dag eksisterer for fremførsel af kurstab på gæld og finansielle kontrakter er efter vores vurdering helt utilstrækkelig. ---o0o--- Fra Skatteministeriets følgebrev af 11. september 2017 til FSR, hvor ministeriets notat fremsendes, har FSR noteret sig, at Skatteministeriets besvarelse (notat) er udarbejdet i samarbejde med SKAT, og at svarerne vedrørende fortolkningen af gældende ret dermed også udtrykker SKATs opfattelse. FSR støtter selvsagt dette. FSR opfordrer i forlængelse heraf til, at både Skatteministeriets svar af 11. september 2017, og svaret på nærværende henvendelse, offentliggøres i Den juridiske vejledning på en passende måde. Hvis Skatteministeriet har spørgsmål eller bemærkninger, eller ønsker at drøfte ovenstående på et møde, står FSR gerne til rådighed. Med venlig hilsen Bjarne Gimsing Formand for Skatteudvalget Mette Bøgh Larsen Skattechef