U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N

Transkript

1 U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N A U G U S T BAGGRUND På møde i den 15. juni 2012 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af mulige årsager til forskellene på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde for voksne i hovedstadsregionen og resten af landet. Baggrunden herfor er, at udgifterne på voksenområdet i hovedstadsregionen eksklusiv Københavns Kommune fra regnskab 2010 til regnskab 2011, ifølge opgørelser fra KL, ikke er faldet i samme grad som på landsplan. Af tabel 1 fremgår det, at udgifterne i hovedstadsregionen er faldet med 1,2 procent i gennemsnit i 2011, mens de på landsplan er faldet med 4,9 procent. Kommunerne i region Midt- og Nordjylland har, ifølge KL s opgørelser, realiseret de største fald i udgifterne på henholdsvis 7,7 og 9,4 procent i gennemsnit. Tabel 1: Fald i procent i udgifterne på voksenområdet fra 2010 til 2011 fordelt på regioner (eksklusiv København) -10% -8% -6% -9,4% -7,7% -4% -4,4% -4,4% -4,9% -2% 0% -1,2% Kilde: KL Det skal understreges, at KL opgør regnskabsdata efter den brede definition af det specialiserede socialområde, som anvendes af Social- og Integrationsministeriet og KL. Den brede definition anvendes blandt andet i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen. Til den brede definition er anvendt landsnøgler til fordeling af udgifterne mellem det specialiserede voksenområde og ældreområdet, hvilket betyder, at den enkelte kommune ikke nødvendigvis kan genkende data for sin egen kommune, da inddelingen i praksis kan være anderledes. Det er derfor med forbehold, at data skal anvendes til at drage håndfaste konklusioner på udgiftsudviklingen 1. Der kan være mange årsager til udgiftsudviklingen, og til at det umiddelbart ser ud som om, at kommunerne i hovedstadsregionen ikke har realiseret samme fald i udgifterne som på landsplan. Årsagerne 1 Af bilag 1 fremgår metoden for KL s opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. 1

2 kan findes i interne faktorer så som den kommunale organisering, visitationspraksis, serviceniveauer samt historiske og kulturelt betingede faktorer m.v. Årsagerne kan også findes i eksterne faktorer som for eksempel demografi, udvikling inden for målgrupperne, lovgivning, forventninger fra borgerne, prisniveau, eksterne aktører så som sygehusene m.v. Årsagen til det realiserede udgiftsniveau vil være en kombination af disse årsager og andre årsager. En analyse af årsagerne til forskellen i udgiftsudviklingen mellem regionerne er således en kompleks og omfattende øvelse, der kræver en dybde gående gennemgang af reelle regnskabsdata, udviklingen i adfærdselementer m.v. i kommunerne i alle fem regioner, hvilket ikke har været muligt at gennemføre inden for den afsatte tid. Formålet med dette notat er i stedet med udgangspunkt i eksisterende litteratur at beskrive en række mulige årsager, som kan tjene som opmærksomhedspunkter for kommunerne i forbindelse med styringen af det specialiserede voksenområde. I nærværende notat gennemføres først med baggrund i KL s opgørelser samt øvrige analyser af udgiftsniveauet en mere detaljeret beskrivelse af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde i de fem regioner siden Herefter gennemgås med udgangspunkt i eksisterende analyser en række mulige årsager til denne udgiftsudvikling fordelt på eksterne og interne faktorer. Der er ikke tale om egentlige udslagsgivende årsagsforklaringer, men en beskrivelse af mulige årsager, der kan fungere som opmærksomhedspunkter for kommunerne. De beskrevne mulige årsager kan derfor heller ikke betragtes som udtømmende. For at sikre et mere retvisende grundlag for beskrivelsen af udgiftsudviklingen er Københavns Kommunes tal holdt uden for beskrivelserne af udgiftsudviklingen i dette notat. Årsagen er, at Købehavns Kommune i opgørelserne fra KL fremstår med en udgiftsvækst fra 2010 til 2011 på 5,5 procent. Købehavns Kommune oplyser imidlertid, at en ændring i kontering af overhead i 2011 giver et misvisende billede af udgiftsudviklingen. Når omkonteringen holdes uden for, har Københavns Kommune, ifølge egne beregninger, derimod haft et fald på 0,3 procent i udgifterne fra regnskab 2010 til regnskab Købehavns Kommune udgør en tredjedel af udgifterne i hovedstadsregionen, hvorfor hovedstadsregionen, såfremt København indgik i opgørelserne, ville udvise en stigning i udgifterne på voksenområdet på 1,4 procent frem for et fald. BESKRIVELSE AF UDGIFTSUDVIKLINGEN PÅ VOKSENOMRÅDET Opgøres udviklingen i udgifterne på det specialiserede voksenområde over en længere periode, ses det, at udgifterne i hovedstadsregionen eksklusiv Købehavns Kommune steg fra 2008 til 2009 og er faldet svagt de to efterfølgende år, jf. tabel 2. På landsplan ses den samme tendens med en stigning i 2009 og et efterfølgende fald i udgifterne, omend stigningen i 2009, dog med udtagelse af Nordjylland, var mindre i øvrige dele af landet. På trods af et højere niveau for stigningen i 2009 er det således først i 2011, at udviklingen i hovedstadsregionen afviger væsentligt fra de øvrige regioner. Som det fremgår af tabel 2, har kommunerne i region Midtjylland, som den eneste region, realiseret et fald i udgifterne hvert år siden Det skal hertil bemærkes, at direktørkredsen i KKR Midtjylland har sat spørgsmålstegn ved, om data fra KL afspejler den faktiske udgiftsudvikling i kommunerne. Tværtimod beretter en række kommuner i Midtjylland, at de har oplevet stigninger i udgifterne på voksenområdet siden Årsagen til dette skal blandt andet findes i forskellen i fordelingen af udgifterne mellem det specialiserede socialområde og ældreområdet. 2

3 Kroner Indeks (2008 = 100) Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Tabel 2: Udgiftsudvikling på voksenområdet fordelt på regioner (ekskl. København) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: KL Opgøres udgiftsudviklingen i forhold til befolkningsantallet, ses det af tabel 3, at udgiften per indbygger over 17 år følger nogenlunde samme udvikling som de samlede udgifter. Således har kommunerne i hovedstadsregionen også den højeste udgift per indbygger i 2011 af de fem regioner. Afstanden til landsgennemsnittet per indbygger er steget fra 2010 til 2011, så udgiften per indbygger i hovedstadsregionen i 2011 ligger 10,8 procent over landsgennemsnittet. Tabel 3: Udviklingen i udgift pr. indbygger på voksenområdet fordelt på regioner (ekskl. København) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Note: Antal indbyggere over 17 år i 4. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik og KL. KREVI har for nylig gennemført en kortlægning af udgifterne for voksne handicappede og sindslidende. Kortlægningen viser, at de samlede udgifter til området på landsplan, inklusiv Københavns Kommune, er steget med 7,5 procent fra 2008 til 2011, mens udgifterne er faldet med 1,5 procent fra 2010 til Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI, juni 2012 s

4 Dette afviger fra KL s opgørelser, der viser, at udgifterne på landsplan er faldet fra 2008 til 2011, selv inklusiv Københavns Kommune. Forskellen skyldes først og fremmest, at der anvendes forskellige opgørelsesmetoder. KREVI s kortlægning er endvidere delt op i typer af service, hvilket viser, at udgifterne til støtte i eget hjem er steget med over 50 procent i perioden , mens udgifterne til botilbud og dagtilbud er faldet med 5 procent i samme periode 3. KREVI s kortlægning viser således, at kommunerne foretager en omlægning af indsatsen til bolig i eget hjem eller bolig efter almenboligloven med støtte efter Servicelovens paragraffer frem for klassiske botilbud. Tabel 4: Udgifter til voksne handicappede og sindslidende (mio. kr., 2011 p/l) Botilbud Støtte i eget hjem Botilbud og støtte Dagtilbud Hjælpemidler I alt Kilde: Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI, juni Ballerup Kommune har på vegne af kommunerne i hovedstadsregionen de seneste år foretaget en sammenligning af kommunernes udgifter for voksne med særlige behov. Sammenligning for 2011 viser, at der er væsentlig forskel mellem kommunerne i hovedstadsregionen på størrelsen af udgifterne, der anvendes på det specialiserede voksenområde. Således viser denne undersøgelse, at enhedsudgiften (udgift per helårsmodtager) inklusiv refusion i kommunerne svinger fra kr. til kr. årligt 4. Hvis der ses på udgiften målt per borger, er der også stor variation i kommunernes udgifter, jf. tabel 5. Tabel 5: Sammenligning af kommunernes udgifter til voksne med særlige behov i hovedstadsregionen. Gennemsnit Variation Enhedsudgift inkl. refusion kr kr. til kr. Udgift pr årig kr kr. til kr. Andel af modtagere pr ,9 13,8 til 35,2 årige Kilde: Sammenligning af udgifter til borgere med særligt behov, Ballerup Kommune, juni KREVI gør i rapporten opmærksom på, at kommunerne i praksis blander bogføringen af udgifter til støtte i eget hjem og støttetimer i botilbud sammen, hvorfor det kan være svært at adskille de to typer af service. KREVI rapport s Sammenligning af udgifter til borgere med særligt behov, Ballerup Kommune, juni Sammenligningen omfatter de 29 kommuner i hovedstadsregionen eksklusiv Hillerød Kommune. 4

5 Sammenligningen er også foretaget inden for de enkelte paragraffer i Serviceloven. Opgørelserne per paragraf viser den samme variation, dog er det ikke de samme kommuner, der ligger i laveste eller højeste ende. Sammenligningen viser således store forskelle på kommunerne i hovedstadsregionen, der i nogen grad er underlagt samme eksterne vilkår. Dette indikerer, at årsagerne til udgiftsniveauerne også må findes i interne faktorer, såsom visitationspraksis og serviceniveauer m.v. I det følgende afsnit gennemgås en række mulige årsager til udgiftsudviklingen fordelt på henholdsvis eksterne og interne faktorer. MULIGE ÅRSAGER TIL UDGIFTSUDVIKINGEN Årsagen til, at kommunerne i hovedstaden har en højere udgift per borger end de øvrige regioner kan blandt andet skyldes eksterne faktorer, som at hovedstadsregionen har en større andel af borgere inden for det specialiserede socialområde, samt at borgerne i hovedstadsregionen kræver flere ressourcer. Dette kan for eksempel forklares ud fra en antagelse om, at storbyområder tiltrækker flere udsatte og syge, som samtidig har mere komplekse problemstillinger, og stiller større krav til den kommunale service. På den anden side kan det også forklares med organisatoriske og historisk betingede faktorer. For eksempel kan kommunerne i hovedstadsregionen have et højere serviceniveau og en anden visitationspraksis end kommunerne i de øvrige regioner, som giver flere udgifter. I dette afsnit gennemgås først eksterne faktorer og dernæst interne faktorer, som kan have indflydelse på udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen. EKSTERNE FAKTORER Udvikling inden for voksne med psykiske lidelser SFI har for nylig udgivet en rapport om vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. Rapporten viser blandt andet, at flere mennesker diagnosticeres med en psykisk lidelse, hvilket især gælder ADHD, Asperger, OCD og spiseforstyrrelser. Stigningerne kan, ifølge rapporten, både skyldes en reel større forekomst af tilfælde, men kan også skyldes, at der er kommet større offentligt fokus på lidelserne. Stigningen i diagnosticeringen medfører større behov for behandling, men også for socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. Rapporten fremhæver, at der i dag er flere muligheder for at behandle psykiske lidelser, også meget alvorlige, hvilket også medfører et større behov for socialpsykiatriske ydelser. Samtidig viser rapporten, at stadig flere får psykiske lidelser som følge af stofmisbrug, som ligeledes kan påvirke udgiftsniveauet 5. Udviklingen inden for ovennævnte målgrupper rammer specielt unge mennesker, og flere kommuner i hovedstadsregionen har da også givet udtryk for, at de inden for de seneste år har oplevet en væsentlig stigning af unge inden for målgrupperne sindslidelse og psykosociale problemstillinger, autismespektret og ADHD. Stigningen skyldes blandt andet den øgede diagnosticering af børn med for eksempel ADHD, som nu rammer voksensystemet med nogle års forsinkelse. Tabel 6 viser, at hovedstadsregionen, inklusiv borgere i København, har haft en markant større stigning i antallet af indlæggelser for psykiske lidelser for personer i aldersgruppen 20 til 24 år end de øvrige regioner. Således er antallet af indlæggelser steget med 55 procent i hovedstadsregionen fra 2007 til 2010, mens stigningen på landsplan kun har været på seks procent. 5 Steen Bengtson: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI

6 Indeks (2008 = 100) Indeks 2007 = 100 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Tabel 6: Udvikling i antal indlæggelser for psykiske lidelser i aldersgruppen år fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Tabel 7 viser udviklingen i befolkningen for de årige. Her kan det ses, at hovedstadsregionen siden 2008 har oplevet en større stigning i antallet af indbyggere i denne aldersgruppe end de øvrige regioner. Dette kan være en af årsagerne til, at hovedstadsregionen bliver hårdere ramt af stigningen i målgrupperne for de årige end de øvrige regioner. Tabel 7: Udviklingen i aldersgruppen år fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik Udviklingen inden for voksne med handicap SFI's rapport om vækstfaktorer viser desuden, at flere voksne i alderen 16 til 64 år har fået motoriske handicap fra 1995 til Samtidig viser rapporten, at voksne med udviklingshæmning lever betydelig længere end tidligere 6. Sidstnævnte udvikling betyder, at behovet for sociale indsatser kombineret med mere plejetunge indsatser stiger. Flere kommuner i hovedstadsregionen arbejder da også allerede med 6 Steen Bengtson: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI 2012, s. 38 og 58. 6

7 forskellige strategier til at efterkomme behovet for pleje af svært handicappede ældre, enten ved at lave særlige afsnit på de almene plejecentre, eller at flytte ressourcer fra plejecentrene til botilbud med en høj aldersprofil 7. SFI finder endvidere i deres undersøgelse om handicap og samfundsdeltagelse, at flere mennesker i dag oplever, at de er født med handicap 8. Stigningen inden for selvoplevede handicap kan medføre et større pres på den kommunale service, fordi flere borgere i højere grad adspørger og forventer støtte fra kommunen til at afhjælpe deres handicap. Snitflader med behandlingspsykiatrien Kommunerne i hovedstadsregionen oplever også et stigende pres inden for målgruppen sindslidende som følge af, at indsatsen på de psykiatriske afdelinger i nogen grad er omlagt fra stationær til ambulant behandling med medfølgende fald i indlæggelsestiden. Denne udvikling inden for behandlingspsykiatrien, som ifølge SFI s rapport om vækstfaktorer blandt andet skyldes bedre behandlingsmetoder, har medført et øget behov for socialpsykiatriske indsatser i form af boformer, dagtilbud og beskyttede værksteder. Denne udvikling styrkes ved, at de psykiatriske behandlingssteder skaber forventninger blandt borgerne til den socialpsykiatriske indsats 9. Flere kommuner i hovedstadsregionen har da også oplevet, at de psykiatriske behandlingssteder anbefaler særlige socialpsykiatriske indsatser, hvilket kan gøre det svært for kommunerne at overbevise om andre indsatser, man vurderer borgeren vil drage større fordel af, eller kan rummes inden for kommunernes tilbud 10. Det er således et behov for at skabe bedre koordination mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, og her er der blandt andet behov for at sikre en sammenhængende indsats, herunder at styrke samarbejdet og informationsflowet mellem de to områder. Dette er netop et område, som KKR Hovedstaden er opmærksom på, og derfor har valgt som særligt tema for Udviklingsstrategi Stigende omkostninger En analyse foretaget af Deloitte for Finansministeriet, KL og Danske Regioner viser, at der har været en stigning i omkostningerne på botilbud på det specialiserede socialområde i perioden Analysen viser, at denne vækst hovedsageligt skyldtes stigninger i løn- og vedligeholdelsesomkostningerne. Lønomkostningerne var steget som følge af et øget vikarforbrug og i nogen grad også øgede udgifter til fastansat fagligt personale samt ledelse og administration. Tilbuddene angav selv som årsager til stigningen i lønomkostningerne, at det var vanskeligt at ansætte og fastholde personale, hvilket øgede vikarforbruget og medførte en lønstigning blandt det faste personale. Samtidig oplevede tilbuddene en stigning i antallet af udadreagerende borgere, hvilket krævede mere personale. Endelig oplevede tilbuddene et større pres på administration og ledelse som følge af skift i arbejdsprocedurer efter kommunalreformen, herunder høje krav til journalisering og dokumentation, samt tilbuddenes konkurrenceudsættelse. Vedligeholdelsesomkostningerne var, ifølge tilbuddene, steget som følge af manglende vedligeholdelse før kommunalreformen samt bygningsmassens alder 11. Det har ikke været muligt at påvise, om de nævnte årsager også har haft indflydelse på udgiftsudviklingen i 2010 og 2011, dog kan det antages, at de umiddelbare administrative følger af kommunalreformen må være aftaget, og ikke burde have medført yderlige udgiftsstigninger. Dog foregår der i botilbuddene stadig en tilpasning til den ændrede efterspørgsel på området, blandt andet som følge af kommunernes strategier 7 Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 for det specialiserede socialområde i Region Hovedstaden, Fælleskommunal Sekretariat, juni Steen Bengtson: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI 2012, s Steen Bengtson: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI 2012, s Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 for det specialiserede socialområde i Region Hovedstaden, Fælleskommunal Sekretariat, juni Analyse af udvalgte tilbud på det specialiserede socialområde, Finansministeriet, KL og Danske regioner, 2010, s

8 om at omlægge indsatsen fra klassiske botilbud til indsatser i eget hjem med 85 støtte 12. Det kan derfor stadig være relevant at være opmærksom på de udfordringer, som kommunernes nytænkning af indsatserne medfører. INTERNE FAKTORER Omlægning af indsatsen på det specialiserede socialområde Siden kommunalreformen har kommunerne arbejdet intensivt med at overtage og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. Dette har blandt andet, som rapporten fra Deloitte antyder, medført pres på de tidligere amtslige tilbud i overgangsperioden. KREVI s kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende viser, at samtidig med at kommunerne i højere grad anvender støtte i eget hjem, har flere kommuner planer om at etablere botilbud i eget regi. Altså ses en udvikling mod, at kommunerne i højere grad ønsker at varetage tilbuddene til borgerne selv. Dette begrundes med ønsker om nærhed og helhedstænkning i indsatsen over for borgerne med fokus på udvikling, samt bedre styring af udgifterne og bedre muligheder for at fastlægge egne serviceniveauer. Ingen analyser har imidlertid vist, om omlægningen også har den ønskede effekt økonomisk og styringsmæssigt. KREVI antyder i sin kortlægning, at planerne om at etablere egne botilbud kombineret med omlægningen til støtte i eget hjem medfører en risiko for overkapacitet på området 13, hvilket kan få negative konsekvenser for udgiftsudviklingen. Der er således stadig god grund til at holde fokus på de økonomiske og styringsmæssige udfordringer, især i en periode under forandring. Samtidig bør der være fokus på erfaringsudveksling mellem kommunerne med henblik på at sprede bedste praksis på området. Overgang fra barn til voksen Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever, at stigningen af unge inden for en række målgrupper medfører udfordringer i forhold til koordinationen af overgangen fra barn til voksen. Udfordringerne består blandt andet i manglende rettidig varsling og håndtering af komplekse og ressourcekrævende sager samt forskelle i tilgange til borgerne mellem forvaltningerne. Det kan derfor være relevant for kommunerne at opstille mere formelle rammer omkring overgangen fra barn til voksen. Flere kommuner i hovedstadsregionen arbejder også med etablering af ungeudvalg eller andre koordinerende funktioner til at sikre en smidig overgang fra barn til voksen, både således at borgerne ikke oplever overgangen som problematisk, men også for at håndtere de økonomiske udfordringer forbundet hermed. Visitationspraksis og serviceniveau Som sammenligningen af kommunernes udgifter foretaget af Ballerup Kommune viser, er der væsentlig forskel i enhedsudgifterne mellem kommunerne i hovedstadsregionen. En så stor difference i den gennemsnitlige udgift må nødvendigvis også finde sin forklaring i interne faktorer som kultur og traditioner i visitationspraksis samt serviceniveauer m.v. Der er således grundlag for, at der mellem kommunerne i hovedstadsregionen foregår en erfaringsudveksling omkring bedste praksis i forhold til visitation, serviceniveauer og styring af tilbud m.v., men også at kommunerne fortsat har stort fokus på at få udarbejdet serviceniveauer, der reelt kan anvendes som styringsværktøjer på det specialiserede socialområde. Til dette formål kan blandt andet findes inspiration i Social- og Integrationsministeriets redskaber til udarbejdelse af serviceniveauer på baggrund af KeK-projektet. Med afsæt i samme projekt har KL også udarbejdet et redskab til selvanalyse af visitationsprocessen på det specialiserede socialområde. Formålet med redskabet er at skabe systematik 12 Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 for det specialiserede socialområde i Region Hovedstaden, Fælleskommunal Sekretariat, juni Botilbudsområdet kort fortalt, KREVI, juni 2012, s. 7. 8

9 mellem beslutningsprocessen på politisk niveau og sagsbehandlingen i den konkrete visitation og derigennem sikre en god socialfaglig og økonomisk styring af området. OPSAMLING Som beskrevet kan der være mange årsager til udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde i hovedstadsregionen, og det kan være svært at pege på én faktor, som udslagsgivende årsag til udviklingen. Dette notat opstiller på baggrund af eksisterende analyser af udgiftsniveauet og vækstfaktorer på området en række mulige årsager i form af eksterne og interne faktorer. Grundet den korte tidshorisont har det imidlertid ikke været muligt at undersøge, om disse faktorer rent faktisk har haft betydning for udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen, ligesom det ikke har været muligt at konstatere om de kan forklare, hvorfor hovedstadsregionen ikke følger udgiftsudviklingen i de øvrige regioner og på landsplan. Gennemgangen kan dog fungere som en, om end ikke udtømmende, liste over punkter, som kommunerne fortsat bør have stor opmærksomhed på i forbindelse med styringen af området. 9

10 BILAG 1: METODE FOR KL S OPGØRELSE AF REGNSKABSTAL Analysen tager udgangspunkt i KL s opgørelser over budget og regnskab på det specialiserede socialområde 2012 Alle udgifter er opgjort som nettodriftsudgifter eksklusiv refusion for særligt dyre enkeltsager og tjenestemænd. Den kontomæssige afgrænsning af de to områder er som følger: Udsatte børn og unge: fkt og Voksenhandicap og udsatte grupper: fkt (17,467 procent heraf), fkt (17,467 procent heraf), fkt (17,467 procent heraf), (100 procent af grp , 008 og ,191 procent af øvrige grupperinger), (52,191 procent heraf), Funktionerne er delt med landsnøgler. Nøglerne fremgår af parenteserne ovenfor. 10