HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

Transkript

1 HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Skovlunde Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 11 Dansk 11 Matematik 16 Fremmedesprog engelsk og tysk 20 Understøttende undervisning 22 Den åbne skole 24 Klar til uddannelse 26 Efter grundskolen 29 ALLE SKABER FÆLLESSKABER 32 Elevernes trivsel 32 Elevfravær 40 SKOLEN MESTRER FORNYELSE 41 Læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser 41 Udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) 42 Holddannelsestimer 44 Kompetenceudvikling 45 ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER BILAG 48 2 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

3 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for skolerne (Folkeskoleloven 40 a). Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter. rapporter beskriver de fem nye distriktsskoler samt Kasperskolen og Ordblindeinstituttet. I den overordnede rapport for Ballerup Kommunes skolevæsen sammenlignes resultaterne i kommunen med landsgennemsnittet. I skolerapporterne sammenlignes den enkelte skole med Ballerup Kommunes samlede resultat i det omfang, vi har data herfor. Denne gang udarbejdes otte kvalitetsrapporter i Ballerup Kommune syv skolerapporter og én rapport, der beskriver det samlede skolevæsens udvikling. De syv Denne kvalitetsrapport omhandler distriktsskolen. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

4 Nedenfor er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune INPUT / RAMMER AKTIVITETER PÅ SKOLERNE INDSATS- OMRÅDER / OUTPUT INDIKATORER RESULTAT LANGSIGTET EFFEKT Folkeskolereform Ny budgetmodel Ny skolestruktur Sammenhæng 0-25 år Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet X Varieret skoledag Styrkelse af fagene i skolen Målstyret undervisning Robuste skoler Styrket udskoling Flere dygtige og færre dårlige elever Øget inklusion Elevernes trivsel skal øges Højst 35% af en årgang går i 10. klasse Elevernes karakter er højere end den socioøkonomiske reference Alle bliver så dygtige de kan Mindske betydninge af social ulighed Øge tilliden til og trivsel i folkeskolen Alle børn lærer optimalt i skolen Alle skaber fællesskaber i skolen Skolen mestrer fornyelse Opfyldelse af skolens lokale mål 95% gennemfører en ungdomsuddannelse Blå boks: Nationalt niveau Grøn boks: Kommunalt niveau Rød boks: Skole niveau HVAD BESKRIVER KVALITETSRAPPORTEN? Ovenstående er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune. De blå kasser er rammer, indsatsområder og mål, der er kommet med folkeskolereformen. De grønne er Ballerup Kommunes rammer, indsatsområder og mål, som dels udspringer af arbejdet med at implementere visionen Skole med Vilje og dels udspringer af de pejlemærker, som blev besluttet i forbindelse med den nye skolestruktur. Der er i høj grad overlap mellem initiativer, der udspringer af folkeskolereformen, Skole med Vilje og skolestrukturen. Ovenstående farver skal derfor ikke tolkes for stramt. Nogle af de blå kasser kunne også have været grønne. Hensigten er at skabe et overblik over en kompleks situation. De røde kasser er de aktiviteter, som skolerne iværksætter for at opnå de mål/effekter, som er bestemt på nationalt og kommunalt niveau med udgangspunkt i de rammer, de er givet. I forbindelse med behandlingen af styrelsesvedtægten for skolerne i foråret 2015 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal udarbejde egne lokale bløde/kvalitative mål i løbet af skoleåret 2015/16. Derfor den røde kasse under resultat. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål samt kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet. Med bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter 1 er fastlagt en lang række resultatoplysninger/indikatorer, som kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt 1 Bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/ HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

5 i. Det er fx oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig fagligt, hvor mange børn, der inkluderes i almenskolerne og om elevernes trivsel. Herudover skal indgå nogle resultatoplysninger/indikatorer, som er vedtaget lokalt i Ballerup Kommune, og som fremgår af bilag til styrelsesvedtægten for skolerne. Det er fx mål for, hvor mange elever der skal gå direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse og elevernes præstationer i forhold til den socioøkonomiske reference. Opbygning af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er i lighed med de seneste år bygget op med udgangspunkt i visionen Skole med Vilje og de tre overordnede målsætninger i den: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse. Under hver målsætning er nogle temaer, som behandles i kvalitetsrapporten. Temaerne er: Alle skaber fællesskaber > trivsel > elevfravær Skolens mestrer fornyelse > læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser > udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) > holddannelsestimer > kompetencedækning. I temaerne indgår resultatoplysninger/indikatorer samt distriktsskolelederens vurdering af skolens udvikling inden for temaet. Som opfølgning på temaerne er sidst i rapporten et afsnit med anerkendelser og anbefalinger til skolen. I afsnittet er i punktform beskrevet, hvad centerchefen og distriktsskolelederen i fællesskab har valgt at fremhæve som forhold, skolen særligt bør anerkendes for og anbefalinger til forhold, skolen bør forbedre de kommende år. Alle lærer optimalt > dansk > matematik > fremmedsprog engelsk og tysk > understøttende undervisning > den åbne skole > klar til uddannelse > efter grundskolen HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

6 PRÆSENTATION AF HEDEGÅRDSSKOLEN er en af de fem distriktsskoler i Ballerup Kommune pr. 1. august fortsætter med det samme skoledistrikt som før 1. august, men der er sket ændringer i forhold til, hvilke af kommunens specialtilbud, der er en del af skolen. Et af kommunens tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder lå indtil sommerferien 2015 på, men er nu placeret på Baltorpskolen Grantoften. Dvs. at skolen som følge af den nye skolestruktur har sagt farvel til ca. 30 elever og 9 medarbejdere og budt ca. 60 elever og 30 medarbejdere velkommen. I den forbindelse er der ombygget to store afdelinger til at huse gruppeordningerne. Modtagerklasserne er placeret i almenafdelingerne. er en delvist 3-sporet skole fra klasse. På 0., 2., 4. og 6. klassetrin er der dog to klasser (2015/16). Skolen har, som nævnt ovenfor, tre grupper med børn fra autismespektret, fire grupper med børn med ADHD samt tre modtageklasser. Skolens samlede elevtal er ca. 660 elever. Fra 1. august 2015 er kommunens tilbud til børn med autisme og ADHD placeret på. Herudover er børn i modtageklasserne ligeledes placeret på. Der er samlet 80 lærere og to børnehaveklasseledere. Derudover er 14 støttepædagoger tilknyttet skolen. Her er de syv tilknyttet gruppeordningerne, og de syv deles mellem skole og BFO. BFOen har to afdelinger med et samlet personale på ca. 20 medarbejdere. Det admi- Figur 1: Organisering af pr. 1. august 2015 Distriktskoleleder Administrativ leder Pædagogisk leder Indskoling Pædagogisk leder Mellemtrin Pædagogisk leder Udskoling BFO leder Pædagogisk leder Specialtilbud Pædagogisk afdelingsleder Pædagogisk afdelingsleder 6 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

7 nistrative personale består af to deltids sekretærer. Skolens ledelse ses i diagrammet herunder. Skolens distrikt er socialt boligbyggeri (Hedeparken og Magleparken) samt Buerne (villakvarter på den anden side af Hold-An Vej). Herudover kommer ca. 15 % af eleverne fra andre skoledistrikter. Siden skoleåret 2009/10 er en idrætsskole under Team Danmark. Dette betyder blandt andet, at der er tildelt ekstra tid til idræt. Skolen har oprettet særlige idrætsklasser, hvortil eleverne søger både fra Ballerup Kommune og andre kommuner. Idrætsklassen oprettes fra 7. klasse, og vi har særlige idrætsklasser på 7., 8. og 9. klassetrin. har gode fysiske rammer med særligt gode idrætsfaciliteter. s motto er: Gør skolen glad. består pr. 1. august 2015 af 660 elever fordelt på 26 almenklasser og 10 specialgrupper. Per Kjær tiltrådte formelt 1. april 2015 som distriktsskoleleder på. Den øvrige ledelse var på plads efter sommerferien Status på fusionsprocessen (pr. 1. november 2015) Skolens ledelse har prioriteret at skabe en god fusionsproces fra starten. Distriktsskolelederen besøgte de nytilkommende lærergrupper på deres daværende respektive skoler, ligesom de nye medarbejdere var på flere besøg på inden sommerferien. Der blev ligeledes afholdt forældremøder på for specialgruppernes forældre. Figur 2: Elevtal på pr. 5. september 2014 opdelt på køn 0. Klasse 1. Klasse Drenge Piger 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

8 Der er tilknyttet en leder til at varetage ledelsen af de tre specialområder (se diagram). Lederen holder ugentlige møder med specialgrupperne. Det er prioriteret, at de nye specialgrupper får nogle gode læringsmiljøer. Derfor har vi gennem hele perioden søgt, at de nye fysiske rammer fremstår lyse og venlige. Der er holdt jævnlige byggemøder for at opnå miljøvenlige lokaler. Den 30. oktober 2015 holdt vi en ryste-sammen-fest for alle personalegrupper. Status på udvikling af de nye specialtilbud pr. 1. november 2015 I første omgang har de fysiske rammer haft første prioritet. De nye mål for specialområderne vil tage udgangspunkt i de tidligere anbefalinger i tilsynsrapporterne. Begge gruppeordninger har et beskrevet pædagogisk formål og struktur, som der fortsat arbejdes ud fra. Lærere og pædagoger i gruppeordningerne og modtageklasserne er på lige fod med skolens øvrige personale involveret i den pædagogiske udvikling på skolen. Modtageklasserne er fysisk placeret i almenområderne med en klasse i hver almenafdeling. Lærerne ser sig selv som en del af afdelingsteamene og deltager i de fælles aktiviteter. Tilsvarende deltager eleverne i afdelingens fælles aktiviteter. Fælles for de nye personalegrupper er, at de har oplevet en positiv modtagelse og involvering af skolens øvrige personale. Der er påbegyndt et spirende samarbejde mellem grupperne. Der er fælles koordinerende møder mellem grupperne, Center for Børne- og Ungerådgivning og afdelingsleder. Der er fælles afdelingsmøder. 8 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

9 Det er indtrykket, at medarbejderne i gruppeordningerne er tilfredse med fusionen og er glade for deres nye områder. Det har i gruppeordningen for autister, hvor ombygningen var mest gennemgribende, været et langt forløb, hvor der er pågået renoveringsarbejde for at sikre gode indeklimaforhold. Det er nu kommet på plads, hvilket giver mere ro og mulighed for at profitere af de forbedrede rammer. OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN 2013/14 fik i kvalitetsrapporten 2013/14 anerkendelse for: > En meget flot tilrettelæggelse af folkeskolereformens forskellige elementer Den bedste historie i fusionen Medarbejderne i de tilflyttede grupper har givet en meget positiv tilbagemelding i Social Kapital målingen. Forældrene har på forældremøder givet meget positive tilbagemeldinger på deres børns trivsel i de nye omgivelser og oplevelser med flytningen. > En god forberedelse og implementering af Det pædagogiske Læringscenter (PLC) > Høj linjefagsdækning efter en målrettet indsats. Skolen fik følgende anbefalinger: Næste skridt Næste skridt er, at der i specialgrupperne arbejdes med læringsledelse, hvor lederen er tæt på undervisningen. Der arbejdes med tydelige mål, både fagligt og socialt. Medarbejdere og ledelse følger op på målene. Der er fokus på læringsledelse via aktionslæringsforløb, kollegialt samarbejde og lederens observation af undervisningen. Vi arbejder fortsat på at udvikle, hvordan gruppeordningerne og almenmiljøet kan have fælles samarbejde omkring elever og aktiviteter. > At fortsætte det flotte arbejde med implementering af folkeskolereformen - en overordnet plan med milepæle, tegn og succeskriterier Det har været et spændende forløb at gå fra implementeringsproces af skolereformen med forberedelse af medarbejdere, elever og forældre og opstart fra august 2014 og til nu (november 2015) at virke med skolereformen. Et af de vigtigste reformtemaer: Synlig læring og målstyret undervisning blev skolens udviklingsområde i skoleåret 2014/15. Her blev vi bl.a. ledet af Lene Heckmanns konsulentfirma. Dette forløb blev understøttet af bogen: Den gode vurderingspraksis, som alle lærere fik udleveret. Desuden fik lærerne oplæg om forskeren John Hatties evidensbaserede arbejde i forhold til læring og hvad, der virker. Lærere og pædagoger er kommet godt i gang med gode undervisningsforløb med fokus på læring. Ballerup Kommune har besluttet, at skolerne skal indføre Meebook i alle klasser for at understøtte arbejdet med elevplaner. I efteråret 2015 har vi på skolen haft flere undervisningsforløb (for personalet) om anvendelsen af Meebook, herunder også indføring i programmets muligheder for at understøtte målstyret undervisning. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

10 Som start på skoleåret 2014/15 arbejdede vi i uge 32 med yderligere udvikling af teamsamarbejdet: > Hvem var koordinator? > Hvem sørgede for dagsorden og referat? > Hvem var ordstyrer? > Hvordan fordeltes holddannelsestimer, timer til dansk som andetsprog og supplerende undervisning på årgangen? > At have fokus på indholdet i den understøttende undervisning. > Fokus på at gøre alle elever uddannelsesparate, så de kan gå videre efter 9.klasse. har et tæt samarbejde med den tilknyttede UU-vejleder. Vejlederen har møder med forældre og elever, hvor de informeres om uddannelsesparathed og lærernes arbejde og vurderinger i forhold til det. UU-vejlederen har løbende samtaler med elever, der er i tvivl om fremtidens valg, eller hvor elever og forældre er blevet enige om en handlingsplan for et videre forløb. Det har været en større opgave at sikre, at den understøttende undervisning bliver virkelig understøttende for faglige og sociale forløb. Det er ligeledes en udfordring at finde faste tidspunkter, hvor lærerne i årgangsteamet kan mødes med pædagogerne. Desuden viste det sig vanskeligt for klubpædagogerne, som ikke tidligere havde haft deres daglige gang på skolen, at stå alene med klasser på årgang. Derfor er strukturen omorganiseret, så det nu er lærere eller faste vikarer, der har den understøttende undervisning i klasse. Klubpædagogernes tid er tilsvarende blevet øget i klasse. Fra skoleåret 2015/16 har lærere og pædagoger omkring en klasse faste møder hver fjerde uge i to klokketimer. Dette gælder alle teams fra klasse. Her aftales og planlægges de kommende undervisningsforløb i den understøttende undervisning. På klassetrin har lærere og pædagoger den understøttende undervisning sammen, og det bliver således en direkte understøttelse af den fagdelte undervisning eller sociale forløb. F.eks. arbejdes der med udvikling af legepatruljer i 6. klasse, eller man arbejder med adoptionsordningen i 8. klasse, hvor Tømrerfirmaet Jakon har adopteret en af vores 8. klasser. Dette er samtidig et forløb i forhold til den åbne skole. Som noget nyt har skolen, i samarbejde med en af kommunens udviklingskonsulenter, indledt et samarbejde med et af de største tømrer- og entrepenørfirmaer i landet, Jakon. Der er tale om en adoptionsaftale med en af vores 8. klasser. Det er et gensidigt samarbejde, hvor eleverne får kendskab til virksomhedens entrepriser og besøger større byggepladser. Det har været et højt prioriteret fokusområde for os at forhøje karaktergennemsnittet for vores afgangsklasser. Ledelsen har haft opfølgende samtaler med 9. klasse-lærerne gennem hele året om elevernes faglige niveau, og lærerne på klassetrinnet har haft et tæt samarbejde indbyrdes for at løfte de svageste elever på årgangen. De afsluttende prøvers resultater var særdeles tilfredsstillende og var markant bedre end året før. (Se resultater i afsnittet Klar til uddannelse ). > Der skal formuleres et nyt arbejdsgrundlag for specialklasserne, der tydeligt sætter retning for tilbuddet og som stiller krav om nationale test og afgangsprøver som en rettighed for alle børn. Vores specialklasser fra 2014 er overflyttet til Baltorpskolen - Grantoften. Det var den gruppe anbefalingen gik på. Ledelsen og medarbejderne drøftede nye indsatser med fokus på faglig læring. Desuden øgedes antallet af elever, der gik til afgangsprøve. Alle, der gik til prøve, klarede sig med fine resultater. 10 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

11 ALLE LÆRER OPTIMALT DANSK Dansk er i fokus både nationalt og lokalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Vigtigheden af kompetencerne i faget dansk er yderligere skærpet af, at der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Kompetencedækning Regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 2020 (svarende til 95 %). Figur 3 viser, at i skoleåret 2014/15 havde en kompetencedækningsgrad på 100%, så skolen er i mål på dette område. I efteråret 2015 blev projekt Reading Recovery iværksat. Det er en kursusbaseret individuelt tilrettelagt læseindsats målrettet de elever i 1. klasse, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Resultaterne af denne indsats vil indgå i kommende kvalitetsrapporter. Figur 3: Kompetencedækning i dansk Landsgennemsnit ,1% 89,1% 83,2% 100% 87,6% 100% / / / Specialklasser indgår ikke i denne opgørelse. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

12 Figur 4: Gennemsnitskarakter i dansk Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 0 6,7 5,6 7,3 2012/ / /2015 Figur 5: Karakterfordelingen i dansk fordelt på køn 2014/ Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 6,6 7,7 0 Drenge Piger Af Figur 4 fremgår det, at karaktergennemsnittet for afgangsprøverne i dansk på er steget, og s resultater lå i 2014/15 over både lands- og kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 5), får pigerne bedre karakterer i gennemsnit end drengene, men begge køn ligger over kommunegennemsnittet. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 1) klarer eleverne sig som forventet. 2 Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Snittet er beregnet på baggrund af alle skolens elever. 12 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

13 Tabel 1: Socioøkonomisk reference i dansk. En * betyder, at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med *, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 3 Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Læsning 6,5 6,3 0,2 5,5 5,5 0,0 6,0 5,9 0,1 Mundtlig 8,2 8,0 0,2 6,8 7,0-0,2 8,2 7,5 0,7 Retskrivning 7,7 7,3 0,4 4,5 5,0-0,5 6,0 5,7 0,3 Skriftlig 7,1 6,6 0,5 6,6 5,9 0,7* 6,8 6,3 0,5 3 Elever i specialtilbud indgår ikke i den socioøkonomiske reference. 3 Elever i specialklasser indgår ikke i den socioøkonomiske reference. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT

14 Nationale test De nationale mål for læsning i forhold til de nationale test er: > Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. > Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. > Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tabel 2: Er mindst 80% af eleverne gode til at læse i de nationale test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2014/15 Ja Nej Nej Nej Kommunegennemsnit 2014/15 Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit 2014/15 Nej Nej Nej Nej Tabel 3: Er der flere gode læsere i testene siden sidste års test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Nej Ja Ja 2013/14 ifht. 2012/13 Samme Nej Nej Ja Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Tabel 4: Er andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning steget siden sidste skoleår? 4 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Nej Nej Ja 2013/14 ifht. 2012/13 Samme Ja Ja Nej Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Nej Samme Nej Nej Tabel 5: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning faldet siden sidste skoleår 5 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Ja Ja Ja 2013/14 ifht. 2012/13 Samme Nej Nej Nej Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Samme Ja Samme Ja 4 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 5 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 14 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

15 Tabel 2 til Tabel 5 viser udviklingen i de nationale test på skolen. Skolen lever på 2. klassetrin op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse. I forhold til sidste års test er der flere gode læsere på 2., 6. og 8. klassetrin, og andelen af de allerdygtigste i læsning er steget på 2. og 6. klassetrin. På alle fire klassetrin er der blevet færre dårlige læsere. Testresultaterne i læsning på skolen svarer til andre elever på landsplan med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold. Skoleledelsens vurdering af udviklingen i faget dansk Trods en massiv indsats i faget er det ikke lykkes at få samtlige klasser over 80 % gode læsere i de nationale test. Dog er der, på nær et enkelt klassetrin, flere gode læsere end sidste år. Den største fremgang har været for de læsesvage elever, hvor alle klasser har færre elever, der klarer sig dårligt bunden er blevet løftet. Overvejelser og handlinger har ansat en læsevejleder til udskolingen og tre lærere bliver færdige som læsevejledere i januar De skal være i indskolingen samt på mellemtrinnet. En lærer er i skoleåret 2015/16 under uddannelse til Reading Recoverylærer i indskolingen, hvilket bl.a. indebærer en daglig Reading Recovery indsats i indskolingen i to lektioner. Derudover bliver der afholdt VAKS kurser for elever i læsevanskeligheder på 3., 4. og 5. klassetrin. Alle elever med dysleksi har ipads med Nota og AppWriter. Resultaterne af test følges tæt. Når eleverne har taget de frivillige test, holder dansklæreren møde med læsevejlederen. Efter de obligatoriske test deltager den pædagogiske afdelingsleder også på et møde, hvor undervisning og specifikke indsatser drøftes. På skolen gennemfører alle elever de frivillige nationale test. Vi kan allerede nu se en tendens til, at eleverne klarer sig bedre end sidste år i de frivillige test. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

16 MATEMATIK Matematik er lige som dansk i fokus både nationalt og lokalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Matematik er ligesom dansk afgørende for adgangen til erhvervsuddannelserne for eleverne. Kompetencedækning Som beskrevet tidligere har regeringen aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 2020 (svarende til 95 %). Figur 3 viser, at i skoleåret 2014/15 havde en kompetencedækningsgrad på 95,8 %, hvilket er en fremgang i forhold til tidligere år. ligger over landsgennemsnittet. Figur 6: Kompetencedækning i matematik Landsgennemsnit ,0% 85,6% 95,8% 2012/ / /2015 Figur 7: Gennemsnitskarakter i matematik Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 0 5,7 5,1 7,2 2012/ / / Specialklasser indgår ikke i oversigten 16 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

17 Af Figur 7 fremgår det, at karaktergennemsnittet for prøverne i matematik på er steget i 2014/15. s resultater ligger over kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 8), er drengenes karakterer over pigernes, men begge køn ligger over kommunegennemsnittet. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 6) klarer eleverne sig som forventet. Figur 8: Karakterfordelingen i matematik fordelt på køn 2014/ Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 7,6 6,9 0 Drenge Piger Tabel 6: Socioøkonomisk reference i matematik. En * betyder, at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med *, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed 7 Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Problemløsning 7,0 6,7 0,3 4,7 5,1-0,4 5,0 5,2-0,2 Færdighedsregning 7,4 7,0 0,4 5,5 5,8-0,3 6,7 6,3 0,4 7 Specialklasser indgår ikke i oversigten HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

18 Opfølgning på de nationale test Testresultaterne i matematik på skolen svarer til andre elever på landsplan med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold. Skoleledelsens vurdering af udviklingen i faget matematik I forhold til prøveresultaterne i matematik er det tilfredsstillende med markant bedre resultater end forrige år. Tabel 7: Er mindst 80 % af eleverne gode til at regne i de nationale test? 3. klasse 6. klasse 2014/15 Nej Nej Kommunegennemsnit 2014/15 Nej Nej Landsgennemsnit 2014/15 Nej Nej Tabel 8: Er der flere med gode resultater i matematik i testene siden sidste års test? 3. klasse 6. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Ja 2013/14 ifht. 2012/13 Ja Nej Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme Tabel 9: Er andelen af de allerdygtigste elever i matematik steget siden sidste skoleår? 8 3. klasse 6. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Nej 2013/14 ifht. 2012/13 Samme Ja Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme Tabel 10: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik faldet siden sidste skoleår 9 3. klasse 6. klasse 2014/15 ifht. 2013/14 Nej Ja 2013/14 ifht. 2012/13 Ja Nej Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme 8 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 9 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 18 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

19 Det er ligeledes tilfredsstillende, at der er flere gode resultater i de nationale test end året før. Dette betyder, at vores midtergruppe er blevet mindre, hvilket stiller andre krav til lærerne. I 2015/16 deltager seks lærere i matematikkurset Synlige læringsmål ved Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Én lærer er i gang med linjefagsuddannelse. Vi har fag-faglig aktionslæring, kollegial sparring og vidensdeling i faget. Vi vil sætte fokus på at formindske andelen af dårlige resultater i de nationale tests. Overvejelser og handlinger Det vil være et klart mål for os i forhold til de nationale test, at mindst 80 % bliver gode til at regne. Vi ønsker at følge op på de nationale test gennem samtaler mellem pædagogisk leder og årgangsteam. Ledelsen overvejer, om der, på samme måde som i vores afgangsklasser efter terminsprøverne, skal sættes en ekstra lærer på til de elever, der klarer sig dårligt i testene for at give dem et fagligt løft. Alle klasser på har holddannelsestimer. Disse timer bliver også benyttet til matematikkurser på klassetrinnet. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

20 FREMMEDSPROG ENGELSK OG TYSK Med folkeskolereformen følger, at eleverne skal modtage undervisning i engelsk fra 1. klasse og i tysk eller fransk fra 5. klasse. I dette afsnit gives en status på fagene med særligt fokus på sprogene i de mindste klasser. Kompetencedækningen i engelsk var over landsgennemsnittet (se Figur 9). I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 11) klarer eleverne sig som forventet. I den nationale test i engelsk i 7. klasse klarede skolens elever sig i 2014/15 en smule dårligere end kommu- Figur 9: Kompetencedækning i engelsk og tysk, skoleåret 2014/ Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 20 93,0% 73,5% 0 Engelsk Tysk Tabel 11: Socioøkonomisk reference i engelsk. En * betyder, at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med *, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed 11 Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Mundtlig 8,0 7,8 0,2 7,0 7,0 0,0 7,3 7,1 0,2 10 Specialklasser indgår ikke i oversigten 11 Elever i specialklasser indgår ikke i de socioøkonomiske referencer, 20 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

21 negennemsnittet. I forhold til den socioøkonomiske reference svarede resultaterne på i 2014/15 til resultaterne af andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold. er der ved implementeringen af tidligere fremmedsprogsundervisningen lagt vægt på: I indeværende skoleår (2015/16) er der fuld kompetencedækning i tysk på alle klassetrin. Kompetencedækningen i tysk var under landsgennemsnittet (se Figur 9). Der er ikke nationale test i tysk. Tysk var udtrækningsfag på i 2014/15, og skolens elever klarede sig meget flot, også signifikant bedre end elever med tilsvarende baggrund. I engelsk arbejdes i faglige fællesskaber i årgangsteams samt fagudvalg. Det har desværre ikke været muligt at have fuld linjefagsdækning i klasse, men vurderingen er, at lærerne har kompetencer svarende til linjefag. I forhold til at implementere tidligere fremmedsprog har der på kommunalt niveau været iværksat forskellige initiativer. Der har fx været tre-dages kurser i tidlig engelskundervisning, som skolerne har deltaget i. Der er også indkøbt ekstra undervisningsmateriale til fællessamlingen, som skolerne kan benytte sig af. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

22 Figur 10: Elementer i understøttende undervisning Fordybelse Læringsparathed Understøttende undervisning Sociale kompetencer og trivsel Læring på flere måder Lektiehjælp Kilde: Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen udarbejdet af Rambøll februar 2015 for formandskabet for Rådet for Børns Læring UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Understøttende undervisning (USU) er et nyt element i skoledagen, der ligger ud over undervisningen i fagene. Hensigten og formålet med USU er at supplere og understøtte undervisningen i fagene. Den skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. USU kan varetages af både lærere, pædagoger og øvrigt personale med relevante kvalifikationer. I skoleåret 2014/15 skulle skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen som en del af den understøttende undervisning. Elever og forældre kunne på daglig basis vælge, om børnene skulle deltage i de timer, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter folketingsvalget i juni 2015 er disse krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophævet, og skolerne har fået større frihed til at tilrettelægge Kommunalbestyrelsen behandlede i maj 2015 resultaterne af en kort proces, der skulle afdække, om der var grund til at revurdere rammerne for den understøttende undervisning, herunder de politiske beslutninger, der blev vedtaget i forbindelse med budget Processen involverede skoleledere, klubledere, BUPL, Ballerup Lærerforening (BLF) og var faciliteret af Center for Skoler og Institutioner. Processen resulterede i en række anbefalinger inden for de temaer, der blev identificeret i processen. Nogle af anbefalingerne rettede sig mod det kommunale niveau, og andre skal der arbejdes med lokalt på skolerne. En af konklusionerne var, at det er svært at opbygge en fælles kultur, hvis man som medarbejder i klubben og lærer i skolen reelt ikke er sammen, og hvis det er utydeligt, hvad forventningerne er til samarbejdet om 22 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

23 opgaveløsningen. Det er en udfordring at få fastlagt fælles tid til samarbejdet. Det opleves også som svært at skabe et meningsfuldt indhold i den understøttende undervisning - særligt i udskolingen, når pædagogen er alene med elever, de ikke i øvrigt har en relation til, og når de ikke har haft mulighed for koordinering af indhold med lærerne. Der er behov for at kunne arbejde mere fleksibelt med pædagogressourcen lokalt. Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund at ændre de overordnede rammer for USU: > skolerne forpligtes til at købe pædagogtimer svarende til den samlede udmelding til skolen, således at det er muligt at fastholde stillinger i BFO og klub > fordeling af lærere og pædagoger i de enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) besluttes lokalt > inden for skolens samlede ramme prioriteres ressourcer, således at pædagoger og lærere kan samarbejde i og om undervisningen. > den samlede mængde af pædagogtimer til understøttende undervisning fortsætter uændret. Herudover var der en række anbefalinger til skolelederne: Formål og mål med understøttende undervisning Processen viste, at der på skolerne kun i meget begrænset omfang har været drøftet mål for og konkretisering af den understøttende undervisning. Forståelsen af opgaven bliver derfor lagt ud til den enkelte lærers/ pædagogs tolkning. Anbefalingen var derfor, at ledelsen på den enkelte skole i samarbejde med klubledelsen tager initiativ til, at der bliver drøftet, etableret og formuleret mål og hensigt med den understøttende undervisning på skolen. Status på understøttende undervisning (USU) på Skoleledelsen på fremhæver følgende gode løsninger og eksempler i forhold til understøttende undervisning: > Skolen har gjort sig umage med at evaluere på Reformår 1 på de enkelte delelementer af reformen og på den baggrund nytænke og videreudvikle elementerne i Reformår 2. > Skolen er fx blevet meget bevidst om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilrettelæggelse. Der afprøves en dynamisk model på klassetrin. > Kommunikation og tydelighed: Man er også blevet mere skarp til at kommunikere USU-indhold, form og formål til elever og forældre. > Skolen arbejder målrettet med at sætte mål for den understøttende undervisning. Og man er optaget af, at USU skal give god mening. > Skolen nyder godt af at være en idrætsskole ift. motion og bevægelse. > Skolen har valgt at prioritere, at klubpædagogerne ikke står alene med en klasse, men at der altid er en lærer med. > På skolen er der sørget for mødetid/forberedelsestid mellem pædagoger og lærere to timer hver 4. uge Skoleledelsen vurderer, at følgende forhold bør have særlig opmærksomhed og videreudvikles: > Der er lavet en samarbejdsaftale og faste møder mellem lederne distriktsskolelederen, klublederen og de pædagogiske ledere. Der er desuden ad hoc møder mellem de pædagogiske ledere. Der er lavet en samarbejdsaftale og aftalt formaliserede møder. > Det er en vedvarende øvelse for ledelsen at følge de enkelte USU-elementer og sikre kvalitet, mening og udvikling. > Der er opmærksomhed omkring, at USU ikke bare må blive en ekstra fagtime; dansk fx. USU skal rumme netop den variation i forhold til elevens læring og skoledag, som ligger i reformen. > Desuden er der opmærksomhed omkring det individuelle anliggende at USU-aktiviteter kan bidrage til at udfordre alle elever. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

24 ?? Musikskolen Virksomhederne SKOLEN Foreningerne Frivillige Biblioteket Ungdomsuddannelserne Ungdomsskolen Skoletjenesten DEN ÅBNE SKOLE Med folkeskolereformen er kommet et krav om, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det er både det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, men også fx virksomheder og ungdomsuddannelser. Status for arbejdet med den åbne skole på Skolen har haft et tæt samarbejde med Musikskolen, hvor tre klasser i indskoling og mellemtrin har haft længere forløb med dansematematik og teaterforløb. Desuden har vi kompagnonundervisning i 20 uger for 0. klasserne. Herudover er folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtet til et gensidigt samarbejde. Kultur- og Fritidsudvalget har den 17. september 2013 godkendt rammer for samarbejdet mellem skolerne og hhv. ungdomsskolen og musikskolen. deltager altid i First Lego League. I 2014/15 deltog vi med vores tre 7. klasser i øvrigt med flotte resultater og placeringer. I indeværende skoleår deltager vi med vores to 6. klasser samt vores 7. idrætsklasse. Samarbejdet skal bidrage til elevernes læring og trivsel samt styrke deres kendskab til foreningsliv og samfund. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Skolebestyrelsen kan lave principper for samarbejdet med lokalområdet/den åbne skole. Fra skoleåret 2014/15 er indført linjer i udskolingen: International linje og Performancelinjen udover den allerede etablerede Idrætslinje for elever med særligt idrætstalent. I skoleåret 2015/16 har vi, udover vores faste idrætslinje, udviklet nye årgangslinger for de nystartede 7. klasser. Eleverne skal med deres linjevalg i 7. Klasse 24 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

25 tage stilling til, hvordan de bedst arbejder, og hvor deres interesser ligger i relation til deres uddannelses- og erhvervsønsker. De nye linjer har fokus på det humnastiske område i Kommunikation-International linje, samt det naturfaglige område i Mad-Natur-Sundhedslinjen. Der arbejdes periodevis andre ster end i skolen, fx ved rejser eller ekskursioner. Vi valgte for 2015/16, at man i linjerne arbejdede i fire såkaldte P-uger samt 10 enkeltdage fordelt over skoleåret. På den måde forbliver eleverne i deres stamklasse og har linjer sammen med elever med samme interesse. Børnene skal kunne bibeholde bærende relationer til lærere og klassekammerater. byggebranchen. Dette er væsentligt både for eleverne og firmaet. Vi har nået målene for den åbne skole, når vi ser tegn på interesse for det omgivende samfund, når vores elever viser interesse for at skabe bæredygtige miljøer, og når flere elever deltager i foreningsliv i deres fritid. Målene er ligeledes nået, når vi ser tegn på interesse for de muligheder, der er for uddannelse indenfor bygge- og anlæg. Skolen fortsætter arbejdet med den åbne skole, for på den måde at skabe indsigt både i lokalområdet, men også i en verden udenfor skolen. Vi ønsker, at vores elever skal blive visionære borgere med kendskab til udfordringer og forandringer i samfundet samt indblik i de muligheder, der er for uddannelse. Lærerteamet skal komplementere hinanden, og der skal arbejdes både i linjer og på årgangen med henblik på at skabe en fælles identitet på skoleniveau og på linjeniveau. Desuden vil vi fortsat motivere til et rigt fritidsliv, hvor motion er en vigtig del. Linjerne er et supplement alle skal op til samme afgangsprøve og valgfag bibeholdes som enten supplement eller alternativ (aldersintegreret). Gennem idrætslinjen har vi et tæt samarbejde med sportsklubber i Ballerup, f.eks. særlig træning i og udenfor skoletiden. har et tæt samarbejde med et af landets største tømrer-/entrepenørfirmaer, Jakon, som har en adoptionsaftale med en 8. klasse. Samarbejdet startede i skoleåret 2014/15. Det er et gensidigt samarbejde, hvor eleverne får kendskab til virksomhedens entrepriser og interesse for byggefagene. Eleverne har bl.a. besøgt en større byggeplads på Falster, hvor Jakon står for byggeriet af et helt nyt moderne fængsel. Her har eleverne taget mål af fængselsceller, gårdarealer og samlet bygningsværk og anvendt det i matematiktimen. Firmaet har 33 lærlinge, og formålet er bl.a. at skabe interesse for de uddannelsesmuligheder, der ligger i HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

26 KLAR TIL UDDANNELSE Dette afsnit handler om afslutningen på folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøve består af de bundne prøver i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig), engelsk (mundtlig) fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og matematik (problemløsning og færdigheder). Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udtrækkes blandt engelsk (skriftlig), matematik (mundtlig), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, idræt samt tysk eller fransk. Der følges i kvalitetsrapporten alene op på de bundne prøvefag. Resultaterne fra skolens øvrige prøver fremgår af skolens hjemmeside. Af Figur 11 fremgår det, at karaktergennemsnittet for alle de bundne prøver på er steget i skoleåret 2014/15. s resultater ligger over både lands- og kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 12), er pigernes karakterer højere end drengenes, og begge køn har højere gennemsnit end kommunegennemsnittet. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 12) klarer eleverne sig som forventet. Figur 11: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 0 6,4 5,8 7,3 2012/ / /2015 Figur 12: Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 0 Drenge 7,1 7,5 Piger 12 Elevernes karaktergennemsnit beregnet for alle skolens elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 26 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

27 Skolen lever således ikke op til Kommunalbestyrelsens målsætning om, at eleverne skal klare sig bedre end det socioøkonomiske indeks. En af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten er andelen af elever med to eller derover i både dansk og matematik. Det nationale mål er, at denne andel skal stige år for år. I Figur 13 ses, at andelen af elever, der har fået to eller derover i både dansk og matematik på er steget, og at næsten alle elever fik to eller derover i både dansk og matematik i 2014/15. Tabel 12: Socioøkonomisk reference i bundne prøvefag 13. En * betyder, at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med *, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel 7,3 7,0 0,3 5,8 5,9-0,1 6,4 6,1 0,3 Figur 13: Andel 9.kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik 14 Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit ,7% 78,3% 96,8% 2012/ / / Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. 14 Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

28 Figur 14: Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse 15 Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit ,7% 81,7% 96,8% 2012/ / /2015 Et af de lokale mål i Ballerup Kommune er, at alle elever skal gå til alle prøver. På gik næsten alle elever til fuld afgangsprøve i 2014/15 (Figur 14). Den synergi, der er skabt i lærerteamet, har smittet af på børnene, som har oplevet at fungere som en årgang på tværs af de tre klasser. Der har således været en række årgangsprojekter, som har betydet, at der har været flere forskellige miljøer, som børnene har kunnet udvikle sig i. Hertil er den første idrætsklasse, der startede i 7. klasse for tre år siden gået til prøve i år. De har bidraget positivt til en ambitiøs læringskultur, hvilket har haft betydning for fællesskabet på årgangen. Skoleledelsens vurdering af resultaterne i afgangsprøverne Prøveresultaterne er meget tilfredsstillende. Organiseringen af lærerne i årgangsteam har, sammen med fokus på teamudviklingen, haft stor betydning for, at alle børn i meget høj grad har haft mulighed for at lære så meget som muligt i forhold til deres potentiale. Overvejelser og handlinger Der vil fortsat være fokus på handleplaner for de elever med vanskelige faglige forudsætninger. Udviklingen af årgangsteam og metode til samtaler om læringsmålsstyret undervisning vil, i samarbejde med ledelsen, fortsat sikre en udvikling af elevernes muligheder for at lære så meget, som deres potentiale rækker til. Der har været udarbejdet handleplaner for børn med vanskelige faglige forudsætninger og dette er der taget hånd om inden for teamet, som har haft udlagt ressourcen. I udskolingen vil der i skoleåret 2015/16 være aktionslæringsforløb med udgangspunkt i sprogbaseret undervisning. Alle udskolingslærere vil deltage i et kursus og vil efterfølgende blive superviseret af læringsvejledere. Metoden er baseret på en undervisning, der sprogligt stilladserer børnene i forhold til at tilegne sig læring i forhold til det faglige og før-faglige sprog. Med et bevidst arbejde har Ålborg Kommune løftet særligt de 2-sprogede elever mere end et karakterpoint efter en massiv efteruddannelsesindsats. 15 Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. 28 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

29 Da har en forholdsmæssig stor gruppe børn med 2-sprogs baggrund er antagelsen, at disse børn vil kunne profitere af at lærerne i højere grad arbejdet bevidst med den sproglige dimension i alle fag. Dette forhold forventes også at gøre sig gældende i forhold til børn fra såkaldt sprogfattige hjem, da deres sproglige for-forståelse, og dermed kobling til den faglige undervisning, er kongruent med deres 2-sprogede klassekammeraters. Indsatsen i klasserne løber fra januar 2016 og frem med henblik på yderligere indsatser efterfølgende. I første omgang vil der være fokus på 7. og 8. årgang, da ressourcen er begrænset, og da metodens indarbejdelse forventes at bære frugt over længere tid og ikke med en kortvarig indsats på 9. klassetrin. De kommende prøveresultater (2015/16) vil således ikke kunne vurderes ud fra at have fået effekt af den sprogbaserede undervisning. Vi skal fortsætte det gode arbejde fra sidste skoleår. Ledelsen har faste møder med årgangsteam, hvor der sammen med lærerne lægges konkrete planer for især elever med karakterer under 4. EFTER GRUNDSKOLEN 10. klasse Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har en målsætning om, at højst 35 % af en årgang går i 10. klasse efter 9. klasse. Målet er, at eleverne går direkte videre i ungdomsuddannelse. Figur 15 viser, hvor eleverne i 9. klasse har søgt hen i marts måned. Andelen af elever fra, der har søgt direkte i ungdomsuddannelse er svinget noget fra år til år, men lå de seneste tre år under landsgennemsnittet. Sidste år levede ikke op til målet om, at højst 35 % går i 10. klasse efter 9. Figur 15: Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritet 16 Procent 60 Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / / Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 10. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 10. klasse Øvrigt Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 16 Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

30 Figur 16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 17 Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit ,3% 50% 37,5% Figur 17: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 20 78,8% 80,4% 82,8% Figur 16 viser, at andelen af elever på, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de gik ud af 9. Klasse, er steget. Det kan hænge sammen med, at færre gik i 10. klasse i 2014 (se Figur 15). I Figur 17 ses andelen af unge, der var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de gik ud af 9. klasse på. Den er steget de sidste tre år klasse er ikke en ungdomsuddannelse, hvorfor elever, der går i 10. klasse ikke er en del andelen, som er i gang med en ungdomsuddannelse. 30 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

31 Skoleledelsens vurdering af overgangen til ungdomsuddannelse Skolens andel af elever, der går i 10. Klasse, er fortsat for højt i forhold til det kommunale mål. Talent10 tilbuddet fremstår, i forhold til eleverne, som et positivt tilvalg, der giver dem gode muligheder for en udvikling ind i en fremtidig ungdomsuddannelse. Medarbejderne arbejder intenst med uddannelsesparathedsvurderinger i samarbejde med UU-vejlederen. Dette arbejde, som indbefatter samarbejde med forældre om handleplaner for de ikke uddannelsesparate, er endnu så jomfrueligt, at effekterne af disse indsatser endnu ikke kan spores i resultaterne. Skolens samarbejde med ungdomsuddannelserne Skolen har fast deltagelse i speeddating og andre fælles kommunale tiltag, der understøtter arbejdet med at sikre en god overgang til ungdomsuddannelse. Vi har i indeværende år forsøgt at øge kendskabet til ungdomsuddannelser gennem deltagelse i f.eks. Skills, hvilket peger i retning af en øget overgangsfrekvens. Ydermere har vi, som tidligere nævnt, en adoptionsordning med bygge- og entreprenørfirmaet Jakon med henblik på at øge kendskabet til erhvervslivet og i særdeleshed erhvervsuddannelsesområdet. Samarbejdet fortsætter det kommende år, hvor den deltagende klasse bliver 9. klasse. Skolens næste skridt I skoleåret 2015/16 har vi, udover vores faste idrætslinje, udviklet nye årgangslinjer for de nystartede 7. klasser. Eleverne skal med deres linjevalg i 7. klasse tage stilling til, hvordan de bedst arbejder, og hvor deres interesser ligger i relation til deres uddannelses- og erhvervsønsker. De nye linjer har fokus på det humanistiske område i Kommunikation-International linje, samt det naturfaglige område i Mad-Natur-Sundhed linjen. Gennem arbejdet i linjerne skabes kendskab og interesse for nye udviklingsområder i forhold til uddannelse og fritidsliv. Det er skolens hensigt at samarbejde med lokale ungdomsuddannelser i den undervisning, der tilrettelægges i linjeundervisningen. Der indledes mødevirksomhed på ledelsesniveau med Herlev Gymnasium, der har til hensigt at etablere en idrætslinje, og der tilstræbes et samarbejde med CPH West i forhold til de to øvrige linjer. Det nære samarbejde har til hensigt at understøtte elevernes kvalificering af valg til ungdomsuddannelser, og at overgangsfrekvensen fra 9. klasse til ungdomsuddannelse øges på sigt. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

32 ALLE SKABER FÆLLESSKABER ELEVERNES TRIVSEL Et af de nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. I Ballerup Kommune har vi i flere år målt elevernes trivsel, og det har også været et tema i kvalitetsrapporten. Det har hidtil været op til skolerne, hvordan de målte elevernes trivsel. De kunne selv sammensætte spørgsmålene og selv beslutte, hvilket system de ville anvende, og hvornår de gjorde det. Som et led i folkeskolereformen er indført fælles nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i 0. klasse til 9. klasse. Der er i Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen (BEK nr af 12/10/2015) fastsat 40 spørgsmål, som eleverne i klasse skal spørges om, og 20 som de yngste børn skal spørges om. Der er stillet et fælles system til rådighed. I denne rapport følges op på den måling, der blev gennemført i perioden 26. januar til 24. marts Denne måling er ikke umiddelbart sammenlignelig med tidligere års målinger, så i denne rapport er skolens resultat sammenlignet med det kommunale gennemsnit. For trivslen i klasse udregnes fire trivselsindikatorer, som dannes på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: > Faglig trivsel: 8 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. > Social trivsel: 10 spørgsmål der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. > Støtte og inspiration i undervisningen: 7 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. > Ro og orden: indeholder 4 spørgsmål. I bilaget er en oversigt over hvilke spørgsmål, der indgår i indikatoren. I nogle af de følgende tabeller vises elevernes svar som procentvis fordeling. På grund af afrunding giver den samlede sum ikke altid 100 %, men nogle steder fx 99 eller HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

33 Figur 18: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator 18, 2014/ Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Social trivsel 4,1 3,8 3,3 3,8 Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Figur 18 og Figur 19 viser, at trivslen på er lidt højere inden for alle fire indikatorer end Ballerup Kommunes gennemsnit. Mønsteret er dog nogenlunde det samme som på kommune- og landsniveau: Den sociale trivsel var bedst, mens eleverne vurderede deres trivsel som lavest inden for støtte og inspiration i undervisningen. Figur 19: Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator 19 Social trivsel 6% 7% 34% 37% 60% 56% Faglig trivsel 9% 61% 30% 10% 59% 30% Støtte og inspiration i undervisningen 6% 6% 28% 33% 53% 51% 14% 9% Ro og orden 15% 18% 54% 58% 31% 22% til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ballerup 18 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figuren viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 19 Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

34 Udvalgte trivselsresultater for klasse Figur 20: Trivselsmåling kl.: Er du glad for din skole? 7% 28% 39% 26% Ballerup Kommune 5% 26% 41% 26% Aldrig Sjældent En gang i mellem Tit Meget tit Figur 21: Trivselsmåling kl.: Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 5% 14% 48% 31% Ballerup Kommune 6% 15% 50% 26% Aldrig Sjældent En gang i mellem For det meste Altid I alt er 65 % af eleverne på tit eller meget tit glade for deres skole (Figur 20). Det er 2 procentpoint færre end i kommunen som helhed. 7 % er sjældent glade for at gå i skole. Det er flere end på kommuneniveau. Af Figur 21 ses det, at 79 % af eleverne på for det meste eller altid føler sig trygge i skolen. 69 % af eleverne har kun sjældent eller aldrig ondt i maven (Figur 22). 34 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

35 Figur 22: Trivselsmåling klasse: Hvor tit har du ondt i maven? 6% 22% 51% 18% Ballerup Kommune 6% 26% 47% 19% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 23: Trivselsmåling klasse: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen 23% Ballerup Kommune 53% 21% 3% 25% 52% 19% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Elevernes egen oplevelse af deres faglige progression ses i Figur / 4 af eleverne mener, at de gør gode faglige fremskridt i skolen. Kun 3 % af eleverne mener ikke, at de gør gode fremskridt. Fordelingen på ligger tæt på kommunegennemsnittet. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

36 Figur 24: Trivselsmåling klasse: Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen 9% 10% 44% 30% 7% Ballerup Kommune 9% 16% 46% 24% 6% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Figur 24 viser en indikator for, om eleverne har indflydelse på skoledagen. Under halvdelen af eleverne mener, at lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. I forhold til kommunegennemsnittet er der dog flere på, der mener at lærerne bruger deres idéer. Den største gruppe af eleverne (44%) er hverken enige eller uenige i udsagnet. Overvejelser i ledelsen om trivselsmålingen på mellemtrin og udskoling Elevernes trivsel ligger samlet set lidt over kommunens gennemsnit. Det er naturligvis dejligt set i forhold til skolens socioøkonomiske index. (En ny undersøgelse offentliggjort november 2015 viser, at børn fra højere sociale lag trives bedre i skolen end børn fra lavere sociale lag). Vi arbejder fortsat for at forbedre trivslen i skolen. Alle klasser laver hvert år en trivselsplan for klassen, og skolebestyrelsen udarbejder i december 2015 et nyt princip for antimobning, et trivselsprincip samt en ny (anti) mobbepolitik. Udvalgte trivselsresultater for 0.-3.klasse De yngste elever besvarede 20 spørgsmål. På var 74 % af eleverne meget glade for deres skole (Figur 25). Det var flere end i kommunen som helhed. På syntes 57 % af eleverne, at de var gode til at hjælpe hinanden i klassen (Figur 26). Det var også over kommunegennemsnittet. De fleste elever svarede ja, meget til spørgsmålet, om de lærer noget spændende i skolen (Figur 27). 36 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

37 Udvalgte trivselsresultater for 0.-3.klasse Figur 25: Trivselsmåling klasse: Er du glad for din skole? 24% 74% Ballerup Kommune 30% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 26: Trivselsmåling klasse: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 4% Ballerup Kommune 5% 39% 43% 57% 52% Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 27: Trivselsmåling klasse: Lærer du noget spændende i skolen? 4% 22% 74% Ballerup Kommune 7% 33% 59% Nej Ja, lidt Ja, meget HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

38 Skolens arbejde med trivselsmålingen Lærere og pædagoger arbejder altid ud fra skolens værdigrundlag: > Fællesskabsfølelse > Anerkendelse > Åbenhed, tillid og tryghed. Det betyder, at børnene bliver mødt anerkendende, varmt og empatisk af deres lærere og pædagoger. Klasselærerne har gennemgået trivselsmålingen, og der bliver arbejdet med målingerne i forhold til klassens trivselsplan, der ligeledes udarbejdes hvert år. Det er dejligt at se, at s elever udover almindelig trivsel også oplever, at de lærer noget spændende i skolen. Mål for trivsel inddrages i klassernes årlige trivselsplan. 38 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

39 Toiletter I forbindelse med budget 2015 blev der indgået en politisk aftale om bedre hygiejne på skolernes toiletter. Af aftalen fremgår det, at Alle børn skal have lyst til at bruge skolens toiletter. Derfor skal hygiejnen være høj. Når skoledagen forlænges, bliver der øget behov for hygiejniske børnetoiletter. Derfor er toiletforholdene et særligt tema i dette års rapport. Undersøgelser viser, at ca. 58 % af landets skoleelever ikke bryder sig om at bruge skolens toiletter og holder sig derfor, til de kommer hjem fra skole. Skoletoiletter kræver et vedvarende fokus. I Ballerup Kommune har vi allerede gennem årene, både fælles i kommunen og på de enkelte skoler, haft indsatser og kampagner for at imødekomme elevernes ønsker og behov for bedre og renere skoletoiletter. Eleverne har været inddraget i projekter, og skolerne har haft kampagner med Toiletpatruljer, der har tjekket toiletter efter en række kriterier, som BAFE (Ballerup Fælles Elevråd) havde sat op. Ud over dette har flere skoler gennem årene haft forskellige tiltag i samarbejde med rengøringsfirmaet. Elevernes holdning til toiletterne er en del af den obligatoriske trivselsmåling. Nedenfor følger svarene fra. Skolens initiativer for at forbedre elevernes oplevelse af toiletforholdene? Elevtoiletter er et udviklingsområde. Bl.a. er der med rengøringsfirmaet Elitemiljø afsat ekstra tid til rengøring af toiletterne. Vi vil sammen med elevrådet sætte mål for toiletters standard og udarbejde en handleplan for området. Figur 28: Trivselsmåling om toiletterne klasse: Er toiletterne på skolen rene? 59% Ballerup Kommune 66% 32% 9% 28% 6% Nej Ja, lidt Ja, meget klasse: Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene 63% 63% 22% 9% 4% Ballerup Kommune 47% 25% 19% 7% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

40 ELEVFRAVÆR Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har et mål om, at eleverne højst må have 12 fraværsdage i gennemsnit. Det svarer til en gennemsnitsfraværsprocent på 6 %. Figur 29 viser udviklingen i elevfraværet på. Det samlede fravær er faldet fra 7% i skoleåret 2013/14 til 6,4% i 2014/15. Det er især det lovlige fravær samt fravær pga. sygdom, som er faldet. Skolens samlede fravær ligger dog stadig over det kommunale mål. Skoleledelsens vurdering af elevfraværet Det lovlige fravær definerer vi på som fravær, hvor skolen har givet tilladelse til at holde fri. Det drejer sig om få dage, hvor forældre skriver under på at varetage undervisning og holde sig ajour på intra. Når forældre ansøger om mere end en uge fri for deres barn, bliver tilladelsen ikke givet. Såfremt forældre alligevel rejser, vil det fremstå som ulovligt fravær. Heldigvis er denne form for fravær faldet igen i 2014/15. Vi har mange to-sprogede familier, der desværre tager tidligere på ferier eller kommer væsentlig senere tilbage fra ferie. arbejder for at nedbringe sygefravær og andet fravær. Der er vedtaget et princip i skolebestyrelsen vedrørende hurtig kontakt til hjemmet ved flere dages fravær. Figur 29: Gennemsnitligt elevfravær 20 Procent 5 Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / / ,8 4,4 0,5 1,7 4,1 1,2 1,4 3,9 1,1 Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 20 Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. 40 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

41 SKOLEN MESTRER FORNYELSE LÆRINGSLEDELSE PÅ ALLE NIVEAUER OG LEDELSE AF BØRNS LÆREPROCESSER I forbindelse med budget 2012 blev det for perioden besluttet at afsætte 6 mio. kr. årligt til en visionspulje. For skoleåret 2013/14 og 2014/15 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at puljen skulle anvendes til at implementere det professionelle team på skolerne. Folkeskolereformen har betydet en stor ændring af skolernes pædagogiske praksis, og samarbejde i professionelle team er blevet et centralt omdrejningspunkt for forandringen af fokus fra undervisning til læring. Puljen blev fordelt på alle almenskoler efter antallet af medarbejdere. Anvendelse af midlerne i skoleåret 2014/15 Som tidligere nævnt i rapporten har synlig læring og målstyret undervisning været omdrejningspunkt for skolens udvikling. Et af de vigtigste områder: Synlig læring og målstyret undervisning blev skolens udviklingsområde i skoleåret 2014/15. Her blev vi bl.a. ledet af Lene Heckmanns konsulentfirma. Dette forløb blev understøttet af bogen: Den gode vurderingspraksis, som alle lærere fik udleveret inden de 3 udviklingsdage blev påbegyndt. Desuden fik lærerne oplæg om John Hatties evidensbaserede arbejde i forhold til læring og hvad vi ved, der virker. Lærerne og pædagogerne er kommet godt i gang med gode undervisningsforløb med fokus på læring. Forud for disse udviklingsprocesser arbejdede vi med udviklingsområdet: Det professionelle årgangsteam. Her var det væsentligt fra skoleårets start at definere arbejdsområder i teamet i forhold til dagsordner, fordeling af supplerende undervisning og to-sprogstimer til særlige elever, samt holddannelsestimer for efterfølgende perioder. Til dette arbejde med enkelte elever er udviklet et planlægningsværktøj med SMARTE mål. Tegn på at indsatsen har virket/ikke virket Der er faste årgangsteammøder hver uge i to timer. Det er helt indarbejdet at arbejde med dagsorden på teammøderne. Der arbejdes de fleste steder efter SMARTE mål i forhold til enkeltelever. En del tid går stadig med drift og planlægning - og mindre tid på didaktiske spørgsmål. Vi har koordinatormøder jævnligt, hvor udviklingsområder tages op som punkter på dagsordenen. For indeværende skoleår (2015/16) skal faglærere i samme årgangsteam planlægge sammen hver 4. uge. Desuden er aftalt aktionslæringsforløb fra december 2015 februar HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

42 Næste skridt De pædagogiske ledere er godt i gang med læringsledelse gennem observation og lærende samtaler. Lærer og leder aftaler tidspunkt og fokusområder for observationen. Efterfølgende gives feedback til læreren. Synlig læring og klasseledelse er omdrejningspunktet. Ledelsen gennemgår i efteråret 2015 kursus i læringsledelse bl.a. efter Vivian Robinsons model. Ledelsen har strategisk møde to timer ugentligt, hvor der bl.a. arbejdes med læringsledelse. UDVIKLING AF PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE (PLC) Grundtanken i det pædagogiske læringscenter består i at samle skolens relevante ressourcer og ressourcepersoner på ét sted og dermed kvalificere, koordinere og tydeliggøre indsatser og vejledning, eksempelvis indenfor læsning og digital dannelse. Dette er i Ballerup bl.a. sikret ved at supplere de oprindelige team af skolebibliotekarer med læse- og pædagogiske IT-vejledere på samtlige skoler. Udvikling af det pædagogiske læringscenter (PLC) PLC på har i alt ni personer tilknyttet: to PLC vejledere, en pædagogisk IT vejleder, fire læsevejledere, en matematikvejleder og en international vejleder. Skoleåret blev godt skudt i gang med en fælles opstartsdag for alle PLC vejledere samt ledelsen. Her blev succeskriterierne for skoleåret drøftet og skrevet ned. Det blev her besluttet, at skulle arbejde med: 1) Etablering af et årshjul, der integrerede flere forskellige indsatser; dansk, læsning, matematik samt digitaliseringsstrategien skulle være synligt i årshjulet. 2) Etablering af faste og regelmæssige møder med ledelsen. 3) Udvidelse af det eksisterende PLC team på skolen til også at omhandle matematikvejleder og international vejleder. Det pædagogiske læringscenter er en videreudvikling af de tidligere skolebiblioteker, og i 2014 blev iværksat en to-årig handleplan for udviklingsprocessen. I nærværende kvalitetsrapport laves status, som bygger oven på en samlet status, som blev udarbejdet i foråret Skolen opstillede i januar 2015 egne succeskriterier for den første del af udviklingsprocessen. Det vigtigste succeskriterium for var at indlede et samarbejde mellem ledelsen og skolens PLC. Dette er forudsætningen for efterfølgende succeskriterier. Dette samarbejde er indledt, og der er taget initiativ til mulige rammer for kommende skoleårs samarbejde. Succeskriteriet er efterfølgende blevet evalueret i august 2015 og afløst af nye/justerede succeskriterier, som skal være opfyldt inden sommerferien i Status november 2015 er, at der er lavet et årshjul, der endte med at blive et PLC katalog. Kataloget er blevet særdeles vel modtaget af medarbejdere og ledelsen og fortsætter sandsynligvis næste skoleår (2016/17) i en redigeret version. Selve indholdet og meningen med kataloget forklares nedenfor. I starten af skoleåret blev der etableret regelmæssige møder mellem PLC og ledelsen. Der er afsat seks årlige møder, hvor hele PLC teamet og en ledelsesrepræsentant mødes to timer og drøfter udvikling, indsatser mm. I forhold til det tredje succeskriterium er formen på møderne således, at dagsorden for møderne i PLC-regi sendes til PLC medarbejderne, IT vejleder, læsevejledere, matematikvejleder, DSA vejleder og international vejleder. PLC vejleder, IT vejleder og læsevejledere er permanente deltager i PLC møderne, matematikvejleder, DSA vejleder og international vejleder deltager ad hoc, afhængigt af dagsordenen for mødet. 42 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

43 PLC Kataloget hvordan det styrker skolens målsætninger PLC årshjulet tilgodeser og samler mange af de indsatser og målsætninger, der i forvejen bliver arbejdet med på skolen. Kulturnetværket Et arbejde, der så småt er påbegyndt i PLC kataloget, men som stadig er under udvikling, er skolens samarbejde med kulturinstitutioner samt skolens åbning til det omgivende samfund. Dansk, læsning og matematik I forhold til læsning er f.eks. læseindsatsen meget tydelig i kataloget. I blandt andet 3. klasse er det obligatorisk for 3. klasserne at have et forløb med en PLC-vejleder omhandlende faglig læsning. Ligeledes er der et obligatorisk forløb på 5. årgang med et læsemakkerforløb, hvor eleverne uddannes til at bruge forskellige læsestrategier for at understøtte deres læsning. PLC giver endvidere i kataloget mulighed for, at lærerne kan booke en PLC vejleder i forbindelse med nationale test, så eleverne sammen med egen lærer og en PLC vejleder får en god og tryg introduktion til de nationale test. Digitaliseringsstrategien Også digitaliseringsstrategien er tænkt ind i PLCs katalog. Der er tænkt et digitalt tilbud ind til hvert klassetrin, således at eleverne får mulighed for både at erhverve sig nogle færdigheder til f.eks. at anvende softwareprogrammer, men også så eleverne opnår nogle kompetencer til at anvende færdighederne på en kreativ, konstruktiv og kritisk måde. Det kulturelle aspekt er forsøgt at blive tænkt ind i PLC kataloget. Blandt andet står PLC for et samarbejde med Ballerup Museum, hvor eleverne får viden om, hvad et museum er og kan. Hvordan kan PLC organiseres/fungere, så det styrker den enkelte elevs læring, og hvordan kan PLC medvirke til at styrke børnenes faglighed? Sammensætningen af medarbejderne tilknyttet PLC er tidligere beskrevet, og samlet set har vi et stærkt team, der dækker store dele af den faglige vejlederfunktion. Alle vores vejledere står til rådighed for faglig sparring med medarbejderne og kan også, hvis det anses som nødvendigt, komme ud i klasserne og supervisere/ understøtte enkelte faglige forløb. Vores PLC er dagligt åbent for alle elever og lærere, og vores PLC vejledere kan bookes, så de også kan hjælpe med faglig sparring, hvis man har brug for specifik hjælp til et forløb eller en enkelt elevs faglige udvikling. Næste skridt Vi arbejder på at integrere den nye vejlederuddannel- HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

44 se, som PLC-vejlederne får i løbet af foråret Vi barsler med en ide om at etablere et struktureret samarbejde mellem ledelsen og PLC i forhold til at modtage og vejlede nye medarbejdere. Vi ser en vejlederfunktion i forhold til nye (evt. nyuddannede) medarbejdere. indskolingen, hvor vi oplever, at timerne giver den største gevinst. Der er desuden lagt ekstra antal holddannelsestimer på 9. klassetrin med det formål at styrke de svage elever og på den måde minimere antal karakterer under 4. Derudover arbejder vi på at integrere alle vores vejledertilbud i PLC kataloget, så de fleste af skolens obligatoriske og frivillige faglige forløb, hvor en vejleder er tilknyttet, alle er i kataloget. Holddannelsestimerne er anvendt som 2 lærerordning eller som holddannelser på tværs af klasserne. På 9. klassetrin er timerne fortrinsvis anvendt til kurser for de svageste, jævnfør ovenstående. Vi arbejder endvidere på, at samarbejdet mellem PLC og ledelsen bliver styrket, så vi fortsat har et stærkt og udviklingsorienteret PLC. HOLDDANNELSESTIMER Kommunalbestyrelsen afsatte, som tidligere oplyst, 6 mio. kr. fra skoleåret 2014/15 til styrkelse af holddannelse. Bevillingen skulle bidrage til opnåelse af folkeskolereformens mål. Anvendelse af midlerne i skoleåret 2014/15 I skoleåret 2014/15 har alle klassetrin fået tildelt holddannelsestimer. Der er typisk tildelt flest timer i Der er tydelige tegn på, at indsatsen har virket. F.eks. er gennemsnittet for afgangsklasserne steget markant. Næste skridt På baggrund af politikernes beslutning om ekstra tildeling i forhold til vores socioøkonomiske index, samt den politiske beslutning vedr. den understøttende undervisning, har vi for skoleåret besluttet at tilføre holddannelsestimer til den understøttende undervisning i klasse. På den måde står klubpædagogerne ikke alene med undervisningen, men planlægningen og udførelsen foregår i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. De øvrige holddannelsestimer anvendes som foregående år. 44 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

45 KOMPETENCEUDVIKLING Kompetencedækning Regeringen og KL har aftalt, at der skal være fuld kompetencedækning i Dvs. at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer 21. Kompetencedækningen skal løftes til mindst 85 % i 2016, 90 % i 2018 og 95% i Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Frem til 2020 er kompetencedækning et obligatorisk tema i kvalitetsrapporten. I Figur 30 kan man se, at endnu ikke lever op til målsætningen om fuld kompetencedækning, men at skolen er på vej til målet på 85 % i ligger over gennemsnittet i kommunen. I foråret 2015 blev tilrettelagt en samlet systematisk kompetenceafklaring for lærere på alle Ballerups folkeskoler i fagene: dansk 0.-6.kl., dansk kl., matematik 0.-6.kl., matematik kl., engelsk, tysk, historie og biologi. Efter skolelederens vurdering er et antal lærere blevet indstillet til kompetenceafklaring i UCC-regi. I alt er 105 lærere i Ballerup Kommune blevet kompetenceafklaret af UCC og har fået en vurdering af deres undervisningskompetenceniveau i det pågældende fag, som de underviser i, men ikke har formel undervisningsuddannelse i. Denne screening er herefter et redskab for skolens ledelse til at vurdere både den enkelte lærers og skolens samlede kompetencebillede og på den baggrund træffe beslutninger og aftaler med lærerne. Skoleledelsens vurdering af kompetencedækningen er godt dækket ind på linjefag og kompetencer. Vi havde kun få lærere til kompetenceafklaring. Efterfølgende er en lærer påbegyndt linjefagsuddannelse i matematik og ledelsen har kompetencevurderet de øvrige lærere. En af disse lærere indstiller vi til linjefagseksamen. Overvejelser og handlinger Vi ønsker at prioritere fysik, da vi har en medarbejder, der underviser i faget og brænder for det, men ikke har linjefaget. Hun er dog ingeniøruddannet og har lærereksamen. Skolen råder desuden over tre fysiklærere. Vi ønsker det kommende år at sende en lærer på linjefagsuddannelse i tysk, da skolen pt. kun råder over tre tysklærere. Der er brug for flere, da tysk nu er blevet et fag fra 5. Klasse, og skolen samtidig har fået gruppeordninger, der også skal have faget fra 5. klasse. Figur 30: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 22 Procent Landsgennemsnit Kommunegennemsnit ,1% 76,6% 81,8% 2012/ / /15 21 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 22 Specialklasserne indgår ikke opgørelsen. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

46 46 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015