Indhold. Forsiden: Viborgs nye rådhus

Transkript

1 Regnskab 2011

2 Indhold Kommuneoplysninger Forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Revisionspåtegning... 7 Anvendt regnskabspraksis Hoved- og nøgletal...11 Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) Finansieringsoversigt Balance Hovedoversigt Note 1 Skatter, tilskud og udligning Note 2 Personaleoversigt Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Note 4 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler...26 Note 6 Aktier og andelsbeviser m.v Note 7 Langfristede tilgodehavender Note 8 Tilgodehavender...29 Note 9 Udvikling i egenkapitalen...30 Note 10 Hensatte forpligtelser Note 11 Langfristede gældsforpligtigelser Note 12 Kortfristede gældsforpligtelser Note 13 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder Note 14 SWAP - aftaler Note 15 Efterkalkulation af time- og madpriser på frit valg området Bemærkninger til de enkelte politikområder: Note 16 Politikområde: Økonomiudvalget Politisk organisation Note 17 Politikområde: Økonomiudvalget Administrativ organisation Note 18 Politikområde: Økonomiudvalget Ejendomsvedligeholdelse Note 19 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Skoler...44 Note 20 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Dagtilbud...48 Note 21 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Ungdomsskoler Note 22 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Klubber Note 23 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Tandpleje Note 24 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Note 25 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Overførselsområdet...62 Note 26 Politikområde: Socialudvalget Ældreområdet Note 27 Politikområde: Socialudvalget - Voksenhandicapområdet Note 28 Politikområde: Socialudvalget Sundhedsområdet Note 29 Politikområde: Socialudvalget Pensioner og boligstøtte m.v Note 30 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget - Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Note 31 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget - Beskæftigelsestilbud Note 32 Politikområde: Kulturudvalget - Kultur Note 33 Politikområde: Kulturudvalget - Folkeoplysning og idrætsanlæg Note 34 Politikområde: Teknisk Udvalg - Grønne områder Note 35 Politikområde: Teknisk Udvalg - Trafikområdet Note 36 Politikområde: Teknisk Udvalg - Kommunale ejendomme...84 Note 37 Politikområde: Teknisk Udvalg - Forsyningsområdet...88 Note 38 Politikområde: Miljøudvalget - Plan-, natur- og miljøområdet...92 Note 39 Politikområde: Forebyggelsesudvalget Note 40 Politikområde: Demokratiudvalget Note 41 Politikområde: Beredskabskommissionen - Beredskabsområdet...98 Forsiden: Viborgs nye rådhus Regnskab

3 Kommuneoplysninger Kommune: Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: viborg@viborg.dk Viborg Regnskabsår: 1. januar 31. december 2011 Borgmester: Kommunaldirektør: Søren Pape Poulsen Lasse Jacobsen Revision: BDO Kommunernes Revision Sofierndalsvej Aalborg SV 3 Regnskab 2011

4 Forord Regnskab 2011 Et tilfredsstillende regnskab Set under et er der på mange måder tale om et tilfredsstillende regnskabsresultat. For serviceud-gifternes vedkommende ligger det endelige resultat ca. 37 mio. kr. under der oprindelige budget. Det har været et særligt målepunkt, idet staten fra 2011 har indført sanktionsbestemmelser i for-hold til kommunernes budgetoverholdelse. Baseret på tilsvarende meldinger fra landets øvrige kommuner vil sanktionerne ikke blive anvendt. Det samlede regnskabsresultat dækker over en række forhold, som vil blive uddybet nedenfor: Styr på serviceudgifterne Ordinært driftsresultat forringet af negative efterreguleringer på beskæftigelsesområdet Historisk højt anlægsniveau Likviditeten under pres Styr på serviceudgifterne I 2009 kom Viborg Kommune ud af regnskabet med et merforbrug på serviceudgifterne på 160 mio. kr.. Det er nu vendt til et samlet mindreforbrug på 37 mio. kr. Der er tale om en ganske gevaldig opstramning, som betyder, at der er sket et fald i serviceudgifterne fra regnskab 2009 til regn-skab 2011 på 248 mio. kr. Opstramningen er sket ved gennemførelse af en lang række besparelser og effektiviseringer, som blev besluttet af byrådet i 2010 ved budgetlægningen for Opstramningen er fastholdt i den efterfølgende budgetopfølgning i både, udvalg, forvaltning og på de decentrale institutioner. Det endelige regnskabsresultat for Viborg Kommune har vist sig bedre end de prognoser, der er lavet i løbet af året, blandt andet på grund af de tiltag, der er lavet efter de enkelte budgetopfølgninger for at sikre budgetoverholdelse. Eneste politikområde, hvor det fortsat ikke har været muligt at holde budgettet, er familieområdet, som kommer ud af 2011 med et merforbrug på ca. 35 mio. kr. i forhold til oprindelig budget og 16 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde i januar iværksat en række tiltag, som skal sikre balance i budgettet i 2012,og budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012 viser, at udviklingen nu er på rette vej. I forbindelse med budgetforliget, som blev indgået for 2012 indgik en gældssanering for de områder, der gennem flere år havde oparbejdet store underskud på driftsbudgetterne. Udover familieområdet er der tale om voksenhandicap og skoleområdet. I stedet er der på disse områder indlagt varige besparelser fra og med 2013 (skoleområdet dog fra 2012). Ordinært driftsresultat forringet af negative reguleringer på beskæftigelsesområdet Ordinært driftsresultatet er kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har en målsætning om et ordinært driftsoverskud på 200 mio. kr., så der er mulighed for at finansiere et almindeligt anlægsniveau. 4 Der var i det oprindelige budget forudsat et overskud på ordinær drift på 198 mio. kr. Regnskabet viser nu et overskud 141 mio. kr., så målsætningen er ikke helt opfyldt i Forværringen skyldes primært beskæftigelsesområdet, hvor Viborg Kommune blev ramt af negative efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddet på i alt 96 mio. kr. uden et tilsvarende fald i dagpengeudgifterne til forsikrede ledige. En forværring det ikke var muligt at forudsige og med åbenlyse byrdefordelingsmæssige konsekvenser kommunerne imellem. Et forhold Viborg Kommune var med til at rejse overfor Regering og Folketing og som har medvirket til, at regeringen nu har fremsat forslag om ændring af ordningen. Der blev også med virkning fra 1. januar 2011 gennemført en finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet, som koster Viborg Kommune over 25 mio. kr. årligt. At forværringen på beskæftigelsesområdet ikke slår fuldt igennem på resultatet af ordinær drift skyldes det mindreforbrug på 37 mio. kr. på serviceudgifter samt mindreudgifter af tilsvarende størrelse vedrørende pension og boligstøtte. Historisk højt anlægsniveau Der er i 2011 afholdt anlægsudgifter for i alt 310 mio. kr., ekskl. ældreboliger og jordforsyning. Det er den højeste anlægsaktivitet i den nye kommunes historie og skyldes blandt andet gennemførelsen af en lang række aktiviteter blev overført fra 2010 til 2011, i alt 248,1 mio. kr., mens der kun er lagt op til at 75,9 mio. kr. overføres til Blandt de gennemførte anlægsaktiviteter kan nævnes det nye rådhus, som er færdiggjort i 2011.

5 Likviditeten under pres Den gennemsnitlige likviditet hen over året har udgjort 241,7 mio. kr. Byrådets målsætning om, at likviditeten skal være over 200 mio. kr. er dermed opfyldt. For 2010 udgjorde likviditeten 276,6 mio. kr. Det hører med i billedet, at salget af de tidligere administrationsbygninger i Viborg ikke blev gennemført i 2011, som oprindelig forudsat. Likviditeten var et fokuspunkt ved budgetlægningen for 2012, og der blev vedtaget en række tiltag for at styrke likviditeten, så målsætningen fastholdes. Med regnskabet for 2011 er kursen og dermed det gode startgrundlag for at sikre denne udvikling lagt fast. God læselyst med årsregnskabet for Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør Udfordringer for 2012 På grund af regnskabsresultat i 2011 og den omtalte gældssanering er der mange af driftsområderne, som har ikke-forbrugte budgetbeløb i 2011, der overføres til Under normale omstændigheder ville der være tale om overførsel af ca. 91 mio. kr. under serviceudgifterne. Imidlertid vil så stor en overførsel kunne medføre for stort et merforbrug i forhold til det oprindelige budget for 2012 og dermed risiko for at udløse statslige sanktioner. Det vil derfor indgå i byrådets overvejelser ved behandlingen af regnskabet at finde en løsning, der både fastholder incitamenterne i den decentrale økonomistyring, og samtidig undgå risiko for sanktioner i Med i billedet af 2012 hører også, at de besparelser der blev vedtaget i 2010 først får fuld gennemslagskraft i 2012, samt at der i 2012 er budgetlagt med en efterregulering af skatter på 150 mio. kr., så der er fortsat behov for stram økonomistyring. 5 Regnskab 2011

6 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 15. maj 2012 aflagt årsregnskab for 2011 for Viborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Viborg Kommune den 23. maj 2012 Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør Regnskab

7 Revisionspåtegning Revisionspåtegningen kan ses her 7 Regnskab 2011

8 Anvendt regnskabspraksis Regnskab 2011 Generelt Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i Principper for Økonomistyring med tilhørende bilag, Den overordnede regnskabspraksis er følgende: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Ved god bogføringsskik forstås den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det oprindelige/korrigerede budget på bevillingsniveau. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Omkostningsregnskab Viborg Kommune har på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i Budgetog regnskabssystemet for Kommuner fravalgt at udarbejde omkostningsregnskab fra og med årsregnskabet for Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

9 Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdisættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner m.v. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende Aktivtype med levetid pr. 1. januar 2008 Bygninger max år (afhængig af anvendelsesformål) Tekniske anlæg, maskiner m.v. max år (afhængig af anvendelsesformål) Inventar, herunder IT-udstyr m.v år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver behandles regnskabsmæssigt som tilsvarende erhvervede aktiver og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Når der ikke er sammenhæng mellem leasinggiver og leverandøren af de aktiver der er omfattet af leasingkontrakterne, optages de leasede aktiver i anlægskartoteket og statusbalancen til den faktiske kostpris, på linie med andre erhvervede aktiver. Når leasinggiver og leverandør er den samme, beregnes nutidsværdien af minimumsydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver under opførelse værdiansættes og optages til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Viborg Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedens indre værdi, jfr. Senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver Varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år registreres. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter princippet FIFO (first in first out). Viborg Kommune har ikke registreret varebeholdninger, da Viborg Kommune ikke har varebeholdninger over 1 mio. kr. eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år. 9 Regnskab 2011

10 Omsætningsaktiver Fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Grund og bygninger til salg op- eller nedskrives via egenkapitalen til forventet salgspris. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver Værdipapirer Likvide aktiver omfatter likvider samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansiel leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles i nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Nedskrivning af tilgodehavender Langfristede tilgodehavender på funktionerne , og gennemgås med henblik på vurdering af forventede tab. For områder, hvor der er historiske data om afskrivning til rådighed, anvendes disse som dokumentation for den foretagne nedskrivning med forventet tab. For øvrige tilgodehavender foretages en individuel vurdering, der beskriver og dokumenterer grundlaget for foretaget nedskrivning. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ISM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ISM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Regnskab

11 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2009 Regnskab 2008 Regnskab 2007 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 140,8 228,6-87,4 239,2 12,0 Resultat af det skattefinansierede område -192,9-49,6-327,7 104,7-46,3 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift 21,5 13,5 59,6 46,8 35,5 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg -5,6-11,1-45,6-49,7-27,2 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt*** 5.676, , , , ,5 Omsætningsaktiver i alt 183,7 284,0 527,7 538,6 532,2 Likvide beholdninger -61,5 81,1 50,7 255,0 208,7 Balance, passiver Egenkapital 3.561, , , , ,7 Hensatte forpligtigelser* 943,5 870,7 787,5 559,8 528,8 Langfristet gæld 1.081, ,5 970,6 902,4 928,2 - heraf ældreboliger 344,8 354,8 341,9 271,7 276,8 Kortfristet gæld** 253,4 168,3 671,6 549,5 258,7 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,8 25,8 25,8 25,8 25,6 Grundskyldspromille 24,6 24,6 24,6 24,6 22,9 Indbyggertal *) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af yderligere hensatte forpligtigelser. **) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af gældsforpligtigelse vedrørende feriepenge. Fra regnskab 2010 frivilligt at indregne forpligtelsen og derfor ikke indregnet fra ***) Pr. 1. januar 2010 er regnskabspraksis ændret, idet bunkede aktiver ikke indregnes. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. 11 Regnskab 2011

12 Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) Noter Beløb i mio. kr. Opr. budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 A. Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter 3.576, , , ,9 Generelle tilskud m.v , , , ,0 Indtægter i alt 4.827, , , ,9 2, 3 3 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Serviceudgifter: Økonomiudvalget 493,6 540,6 467,9 443,2 Børne- og Ungdomsudvalget 1.512, , , ,5 Socialudvalget 1.274, , , ,0 Beskæftigelsesudvalget 32,3 26,8 27,3 28,4 Kulturudvalget 143,3 150,0 149,7 149,7 Teknisk Udvalg 127,4 136,9 129,7 131,9 Klima- & Miljøudvalget 10,9 13,9 10,2 7,6 Forebyggelsesudvalget 0,9 1,7 0,8 1,5 Demokratiudvalget 0,9 0,9 0,6 0,7 Beredskabskommissionen 16,8 18,5 17,2 16,5 Serviceudgifter i alt 3.612, , , ,1 Udgifter til overførselsindkomst: Børne- og Ungdomsudvalget* 15,2 17,2 20,8 Socialudvalget 434,2 398,8 396,7 399,4 Beskæftigelsesudvalget 551,3 723,3 710,4 534,1 Udgifter til overførselsindkomst i alt 1.000, , ,0 933,5 Driftsudgifter i alt 4.613, , , ,6 Driftsresultat før finansiering 213,8 40,1 153,4 225,3 Renteudgifter (netto) -16,2-12,5-12,6 3,3 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 197,7 27,6 140,8 228,6 * Politikområdet er etableret i 2011 og har tidligere været en del af Socialudvalgets overførselsområde. Regnskab

13 Noter Beløb i mio. kr. Opr. budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalget 41,8 83,2 121,9 104,0 Børne- og Ungdomsudvalget 27,4 130,7 83,9 118,4 Socialudvalget 57,4 58,9 49,5 11,4 Beskæftigelsesudvalget 0,0 1,5 1,0 0,0 Kulturudvalget 19,0 37,1 16,4 16,5 Teknisk Udvalg 24,4 85,8 63,2 9,6 Klima- & Miljøudvalget 10,2 16,2 5,7 14,3 Forebyggelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskabskommissionen 1,8 5,2 3,6 7,3 Anlægsudgifter i alt 182,1 418,6 345,2 281,6 Jordforsyning Indtægt ved salg af jord 65,5 42,6 42,9 36,9 Udgift ved køb af jord incl. byggemodning 53,4 69,2 31,3 33,5 Resultat af jordforsyning 12,1-26,7 11,5 3,5 Resultat af det skattefinansierede område 27,7-417,6-192,9-49,6 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 12,6 12,6 21,5 13,5 Anlæg (indtægter - udgifter) -7,7-12,3-5,6-11,1 Resultat af forsyningsvirksomheder 4,9 0,3 16,0 2,4 4, 5 C. RESULTAT I ALT (A+B) 32,6-417,4-176,9-47,1 13 Regnskab 2011

14 Finansieringsoversigt Beløb i mio. kr. Regnskab 2011 Regnskab 2010 Likvide beholdninger primo: 81,1 50,7 Tilgang - Låneoptagelse 120,7 100,0 - Øvrige finansforskydninger -41,6 29,5 - Deponering, i henhold til lånebekendtgørelsen (netto) 6,5 3,1 Anvendelse - Årets resultat -176,9-47,2 - Afdrag på lån -59,4-54,1 - Kursregulering mv., likvide aktiver 8,1-0,8 Ændring af likvide aktiver (- = forbrug) -142,6 30,4 Likvide beholdninger ultimo -61,5 81,1 Regnskab

15 15 Regnskab 2011

16 Balance Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2010 Ultimo 2011 Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde 538,4 520,1 Bygninger 1.647, ,6 Tekniske anlæg m.v. 62,8 59,9 Inventar 14,4 10,0 Anlæg under udførelse 503,1 615,0 I alt 2.766, ,7 Immaterielle anlægsaktiver 0,1 0,0 6 7 Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v.* 895, ,2 Langfristede tilgodehavender 223,3 218,7 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder* -17,3-33,2 I alt 1.101, ,7 Anlægsaktiver i alt 3.867, ,4 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) 366,7 302,4 Tilgodehavender -197,3-90,4 Værdipapirer (pantebreve) 33,5 33,1 Likvide beholdninger 81,1-61,5 I alt 284,0 183,7 Aktiver i alt 4.151, ,0 * Den indre værdi af kommunens aktier i Energi Viborg A/S er steget fra 819 mio. kr. til mio. kr. Årsagen hertil er, at Energi Viborg A/S har ændret regnskabspraksis fra 2010 i forhold til at indregne materielle anlægsaktiver til kostpris i selskabets balance. Det har forøget værdien af selskabets materielle anlægsaktiver væsentligt og dermed også selskabets egenkapital. Regnskab 2011 Den generelle økonomiske situation Viborg Kommunes udgifter har de seneste år været under stort pres. Dette skyldes dels bestræbelserne for at overholde de aftalte statslige rammer på serviceudgifterne og dels, at det har været nødvendigt af hensyn til kommunens egen økonomi. Den kortsigtede likviditet har i perioder været presset. I de senere år har der kunnet ses et kraftigt fald i den gennemsnitlige likviditet set over de seneste 12 måneder, som kommunerne bliver målt på. Den gennemsnitlige likviditet har dog ikke været i nærheden af minimumgrænsen, hvor det daglige gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke må være negativt. I den sidste 16 halvdel af 2011 har der dog kun været et svagt fald i kurven for den gennemsnitlige likviditet. Den faktiske likviditet med udgangen af 2011 har været negativ. Da der i budgettet for kun er budgetteret med en svag stigning i likviditeten med udgangen af de første år, vil den fremtidige daglige likviditet i perioder komme under pres. Samtidig bliver der trukket li-

17 Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2010 Ultimo 2011 Passiver 9 Egenkapital** Modpost for takstfinansierede aktiver 24,0 35,9 Modpost for selvejende institutioners aktiver 46,8 48,4 Modpost for skattefinansierede aktiver 2.458, ,3 Reserve for opskrivninger 608,3 45,5 Balancekonto ,0 436,1 I alt 2.038, ,2 10 Hensatte forpligtelser 870,7 943,5 11 Langfristede gældsforpligtelser 1.054, ,7 Nettogæld fonds, legater, deposita m.v. 19,3 20,3 12 Kortfristede gældsforpligtelser 168,3 253,4 Passiver i alt 4.151, , Kautions- og garantiforpligtelser mv. udgør 819 mio. kr. Værdien af swapaftaler udgør -43,9 mio. kr. **Den væsentligste årsag til udviklingen i kommunens egenkapital fra 2.038,9 mio. kr. i 2010 til 3.561,2 mio. kr. i 2011 er ligeledes ovennævnte stigning i værdien af kommunens aktier i Energi Viborg A/S. kviditet ud af kommunekassen, når Udbetaling Danmark overtager en række betalinger på det sociale område fra slutningen af Dette vil også gøre, at den gennemsnitlige likviditet falder væsentligt efter 2012, men der forudsættes ikke problemer med at overholde minimumkravet for likviditet set over de seneste 12 måneder. En anden årsag til, at det har været nødvendigt at skære i driftsudgifterne er, at der i både 2011 og 2012 skal efterbetales væsentlige beløb vedr. generelle tilskud samt skatter tilbage fra 2008 og 2009, idet Viborg Kommune for disse år valgte at være selvbudgetterende. Viborg Kommune har derfor i 2011 gennemført massive besparelser på driftsudgifterne bl.a. i form af det sparekatalog, der blev vedtaget i forbindelse med budgetlægningen for 2011 og som får fuld virkning i Herudover har Byrådet besluttet, at de positive overførsler, udvalgene foretog på driften fra 2010 til 2011, ikke måtte anvendes i Dette er en af årsagerne til, at man for så vidt angår serviceudgifterne er kommet ud af 2011 med et rigtig godt resultat. Så godt, at udgifterne faktisk ligger under det oprindeligt budgetterede. I 2011 har det været forudsat, at der blev hjemtaget størst mulig lån for at styrke likviditeten. Den samlede langfristede gæld er derfor steget i I budgettet for er der i 2012 og 2013 budgettet med, at afdrag på lån er mindre end beløbet for nye optagne lån. Dette skyldes, at ældreboligprojektet ved Katrinehaven i byggeperioden finansieres via byggekredit og i 2013 erstattes af permanent lån på ca. 90 mio. kr. Ser man bort fra dette, er det indregnet, at kommunen i den kommende periode afvikler en del af den langfristede gæld. Igen både på grund af de udmeldte statslige rammer for serviceudgifter og for at styrke Viborg Kommunes økonomi yderligere, kan man ikke tillade sig at læne sig tilbage i stolen og nyde det positive resultat for regnskab Budgetoverholdelse er det helt centrale kodeord for at sikre en fleksibel og robust økonomi i de kommende år. Så i form af regnskab 2011 og de kommende års budgetter er kursen sat for at nå frem til en robust økonomi, der kan tåle at møde de udfordringer, fremtiden må byde på. 17 Regnskab 2011

18 Hovedoversigt Regnskab 2011 Korr. Budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Beløb i kr. Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl. refusion A) B) DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Heraf refusion 3. Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt Regnskab

19 Regnskab 2011 Korr. Budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Beløb i kr. Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl. refusion C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Balanceforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN ( ) SUM (A+B+C+D+E) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE Regnskab 2011

20 Note 1 Skatter, tilskud og udligning Beløb i mio. kr. Budget 2011 Korr. Budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Kommunal indkomstskat 3.271, , , ,6 Selskabsskat 48,6 48,6 48,6 66,1 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 3,0 3,2 5,0 Grundskyld 234,0 234,0 233,7 215,3 Anden skat på fast ejendom 22,3 19,5 18,5 22,9 Samlede skatter i alt 3.576, , , ,9 Udligning og generelle tilskud 1.178, , , ,1 Udligning og tilskud vedr. udlændinge -28,5-28,5-28,5-28,5 Kommunale bidrag til regionerne -125,0-125,0-125,0-123,6 Sektorspecifikke udligningsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud 226,6 263,9 263,9 230,9 Tilskud og udligning i alt 1.251, , , ,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0-2,4-6,0 Skatter, tilskud og udligning i alt 4.827, , , ,9 ( - =negativ indtægt) Den finansielle og økonomiske krise har i de senere år bevirket, at den økonomiske vækst er stagneret og det forventes, at vi skal frem til 2014 før vi ser en forbedring af de økonomiske konjunkture igen. Effekten af denne krise er blandt andet en betydelig opbremsning i væksten i udskrivningsgrundlaget og dermed i skatte-indtægterne. I Viborg Kommune er udviklingen i udskrivningsgrundlaget gået fra en vækst over landsgennemsnittet til i 2011 at ligge ca. 0,3 procentpoint under landsgennemsnittet. Udligning og generelle tilskud består foruden landsudligningen af tilskud som ugunstig stillet kommune, tilskud i form af nye opgaver samt en rest fordelt efter folketal. I udligningssystemet ydes der et ekstra tilskud til de kommuner, som ud fra et teknisk beregnet strukturel underskud er i en dårligere økonomisk situation samlet set. Der har været en betydelig vækst fra 2007 til 2011 i både antallet af kommuner (fra 45 til 59), som afgrænses som kommuner med et højt strukturelt underskud, og i det samlede beløb (fra ca. 2 mia. kr. i 2007 til 4,4 mia. kr. i 2011) til fordeling mellem disse kommuner (finansieres af kommunerne i fællesskab over bloktilskuddet). I 2011 er de fleste af kommunerne uden for hovedstadsområdet således omfattet af dette ekstra udligningstilskud. I statsgarantien for 2011 var tilskuddet for Viborg Kommune på 27 mio. kr. I økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL fastsættes det samlede statstilskud til kommunerne under ét. Statstilskuddet reguleres for kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af enten ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne, eller som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster (budgetgaranti), samt for forventede pris- og lønstigninger. Regnskab

21 Note 2 Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte. Tabel med sammendrag pr. hovedkonto. Hovedkonto område: Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v I alt Den samlede lønudgift i 2011 var mio. kr. Beløbet er inkl. de selvejende institutioner, der er optaget i Viborg Kommunes regnskab. 21 Regnskab 2011

22 Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Beløb i kr. Vedtaget budget 2011 (netto) Korr. Budget 2011 (netto) Regnskabsresultat 2011 (netto) Forskel Økonomiudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligehold.(planl./period.) Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet Socialudvalget Ældreområdet Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte m.v Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsestilbud Kulturudvalget Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg Regnskab

23 Beløb i kr. Vedtaget budget 2011 (netto) Korr. Budget 2011 (netto) Regnskabsresultat 2011 (netto) Forskel Teknisk Udvalg Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Klima- & Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet Forsyningsområdet (nettoindtægt) Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Demokratiudvalget Demokratiudvalget Beredskabskommissionen Beredskabsområdet Nettodriftsudgifter i alt Regnskab 2011

24 Note 4 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Beløb i kr. (- = merforbrug) Til 2010 Til rådighed for overførsel 2011 / 2012 Overføres IKKE Faktisk overførsel 10. Økonomiudvalget 12. Politisk organisation Administrativ organisation ) 16. Ejendomsvedligeholdelse (planl./period.) I alt overføres Børne - og Ungdomsudvalget 21. Skoler ) 3) 22. Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet ) I alt overføres Socialudvalget 32. Ældreområdet Voksenhandicapområdet ) I alt overføres Beskæftigelsesudvalget 42. Beskæftigelsestilbud I alt overføres ) Pulje vedr. arbejdsskadeforsikring kr. og lægeerklæringer mv kr. overføres ikke. 2) Følgende overføres ikke til 2012 jf. Byrådets beslutning den 12. oktober 2011, sag nr. 231: - Skolers underskud på tkr. på det centrale område. - Familieområdets underskud på kr. - Voksenhandicapområdets underskud på kr. 3) Af de kr., der ikke overføres til 2012 overføres de kr. i stedet til Regnskab

25 Beløb i kr. (- = merforbrug) Til 2010 Til rådighed for overførsel 2011 / 2012 Overføres IKKE Faktisk overførsel 50. Kulturudvalget 51. Kultur Folkeoplysning og Idrætsanlæg I alt overføres Teknisk Udvalg 61. Grønne områder Trafik Kommunale ejendomme I alt overføres Klima & Miljøudvalget 21. Plan, natur og miljø I alt overføres (ekskl. Forsyning) Forebyggelsesudvalget 81. Forebyggelsessudvalget I alt overføres Demokratiudvalget 91. Demokratiudvalget I alt overføres Beredskabskommisionen 96. Beredskabsområdet I alt overføres Netto total til overførsel Regnskab 2011

26 Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler Overførelsen er opgjort på udvalgsniveau. Beløb i kr. (- = merforbrug/mindreindtægt) Til Økonomiudvalget I alt overføres Børne - og Ungdomsudvalget I alt overføres Socialudvalget I alt overføres Beskæftigelsesudvalget I alt overføres Kulturudvalget I alt overføres Teknisk Udvalg I alt overføres Klima- & Miljøudvalget I alt overføres (eksl. Forsyning) Beredskabskommissionen I alt overføres Netto total til overførsel (eksl. Forsyning) Overførsel af rådighedsbeløb fra 2011 til 2012 vedrørende Landsbyggefonden på kr. Regnskab

27 Note 6 Aktier og andelsbeviser m.v. Aktier, andelsbeviser og ejerandele 2011 Ejerandel procent Egenkapital mio. kr. Kommunens andel mio. kr. KnowHowz A/S 77,37 9,9 7,6 HMN Naturgas I/S 6, ,5 105,6 L 90 Affaldsforbrænding 17,57 93,3 16,4 Karup Lufthavn A.m.b.a. 12,00 22,2 2,7 Energi Viborg A/S 100, , ,9 I alt 4.234, ,2 27 Regnskab 2011

28 Note 7 Langfristede tilgodehavender Ud af de samlede langfristede tilgodehavender på 218,7 mio. kr. udgør deponerede beløb 114,7 mio. kr. Heraf er de 104,7 mio. kr. deponeret i forbindelse med tidligere års låneoptagelse ud over lånerammen og som følge af udbetaling af udbytte fra Energi Viborg A/S i Disse deponeringer frigives løbende over en årrække og vil herefter indgå som likvide aktiver. De resterende 10 mio. kr. af deponeringen vedrører kvalitetsfondsområdet, hvor kommunens tilskud sammenholdt med afholdte anlægsudgifter i 2010 resulterede i en deponering på 26 mio. kr., som i 2011 er reduceret til de 10 mio. kr., idet der i 2011 er afholdt anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet ud over det, der kræves for at dække tilskuddet ind i Den resterende del af deponeringen frigives, når der i de kommende år tilsvarende afholdes anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet ud over det, der kræves for at dække tilskuddet ind. Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 254,4 mio. kr. ultimo Der er i regnskabet foretaget nedskrivninger af forventede tab på langfristede tilgodehavender jf. gældende regler med tilsvarende nedskrivning af gælden i forhold til statens andel af de nedskrevne tilgodehavender. Den nominelle værdi, de samlede nedskrivninger samt bogført værdi fremgår af nedenstående tabeller. Nominel værdi Nedskrivning i 2011 Bogført værdi 9.22 Tilgodehavender hos grundejere 0,4 0 0, Udlån til beboerindskud 20,0-3,9 16, Andre langfristede udlån og tilgodehavender 94,1-6,7 87,4 Sum bogført værdi svarende til balancen 114,5-10,6 103,9 Nominel værdi Nedskrivning i 2010 Bogført værdi 9.52 Anden gæld * -24,3 5,3-19,0 Sum bogført værdi svarende til balancen -24,3 5,3-19,0 * Vedr. statens andel på 2/3 dele af nedskrivningen på 9.23 og 30% vedr. kontanthjælp og 10% vedr. billån på 9.25 Regnskab

29 Note 8 Tilgodehavender Tilgodehavender i mio. kr Tilgodehavender hos staten -6,3 64,1 Korfristede tilgodehavender i øvrigt 131,4 119,2 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -322,4-273,7 Tilgodehavender i alt -197,3-90,4 Tilgodehavende hos staten vedrører momsrefusion på 50 mio. kr., sociale refusioner 12,5 mio. kr. samt tilgodehavender i øvrigt hos staten 1,6 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt vedrører hovedsageligt registrerede tilgodehavender i kommunens debitorsystem. Mellemregning mellem årene anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i et regnskabsår, men som vedrører næste eller foregående regnskabsår. 29 Regnskab 2011

30 Note 9 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Egenkapital Primo 1.642, ,9 +/- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver -561,8 0,9 +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver -3,2 2,3 +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 129,3 551,8 +/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning ,8 +/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført 236,6 248,0 +/- udvikling på balancekontoen, inkl. Primokorrektioner 542, ,2 +/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen -47,2-176,9 +/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes -2,4-16,0 finansielle resultat +/- op- og nedskrivning af aktier og indskud i selskaber m.v. 649, ,7 - afskrivninger af restancer -4,1-4,7 +/- reguleringer af hensættelser, tjenestemands- 248,2-72,8 pensioner +/- tilgodehavender med tilbagebetalingspligt -6,7 0,9 +/- reserve for opskrivninger -5 0,0 +/- gæld vedr. anskaffelser af aktiver via leasingkontrakter -26,4 13,4 +/- afdrag på leasingkontrakter 28,5 18,4 +/- tilbageførsel af indskud i Landsbyggefonden ,4 +/- øvrige -43,2 1,6 Årets bevægelser på balancekontoen i alt 542, ,2 Egenkapital ultimo 2.038, ,3 Regnskab

31 Note 10 Hensatte forpligtelser Summen af hensatte forpligtelser består af: Hensatte forpligtelser i mio. kr Ikke forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 798,1 867,5 Arbejdsskader 69,4 73,1 Verserende retssager 0,7 0,0 Åremålsansættelser 2,5 2,9 Hensatte forpligtelser i alt 870,7 943,5 31 Regnskab 2011

32 Note 11 Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld i mio. kr Langfristet gæld excl. ældreboliger og finansielt leasede aktiver 630,4 699,5 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 354,8 344,8 Langfristet gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 69,3 37,4 Langfristet gæld i alt 1.054, ,7 Langfristet gæld i alt - forrentning Fast 292,9 365,2 Variabel 337,5 334,3 I alt 630,4 699,5 Langfristet gæld i alt - valuta DKK 345,5 436,2 EUR 263,0 244,0 CHF 21,9 19,3 I alt 630,4 699,5 I 2011 udgør den ordinære låneoptagelse 120,7 mio. kr. Der er ikke optaget nye lån vedrørende ældreboliger. De samlede afdrag på lån udgør 61,6 mio. kr. Gælden vedrørende finasielt leasede aktiver er reduceret med 31,9 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er fra 2010 til 2011 steget med 27,2 mio. kr. Regnskab

33 Note 12 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser i mio. kr Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. 0-18,0 Kortfristet gæld til staten -19,2-19,0 Korfristede gæld i øvrigt -149,1-216,4 Kortfristede gældsforpligtelser i alt -168,3-253,4 Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. vedrører træk på byggelån i forbindelse med ombygning af Katrinehaven. Kortfristet gæld til staten udgør statens andel af kommunens registrerede tilgodehavender vedrørende beboerindskudslån, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp m.v. Kortfristet gæld i øvrigt vedrører gæld til leverandører m.v. på -149,2 mio. kr., kirkeskatter på -3,0 mio. kr. samt øvrige mellemregningsforhold på -64,2 mio. kr. 33 Regnskab 2011

34 Note 13 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder KAUTIONS- OG GARANTIFORPLIGTIGELSER i mio. kr. A. Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser. Restgæld pr Restgæld pr Kraftvarmeværker 137,6 134,9 2. Fjernvarmecentraler 71,3 62,9 3. Vandværker 1,3 2,6 5. Idræts- og kulturformål 17,3 18,1 6. Andre lokale selskaber og institutioner 13,2 14,0 7. Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån 0,1 0,1 I alt A 240,8 232,6 B. Kautionsforpligtigelser vedr. boligforanstaltninger undtaget boligindskudslån m.v. 1. Garanti for statslån 0,1 0,1 2. Regaranti for statslån 75,5 74,8 3. Anden kommunal garanti for lån til bolig- og institutionsbyggeri 486,5 508,7 I alt B 562,1 583,6 C. Opsat momsforpligtigelse vedr. Udstykningsregnskaber 15,9 16,4 EVENTUALRETTIGHEDER Eventualrettigheder i alt 0,00 0,00 Regnskab

35 Note 14 SWAP - aftaler Aftaler pr. 5. juli 2011 Modpart Oprindelig hovedstol (pr. 5. juli 2011) Valuta Nom. restgæld DKK 31. december 2011 Markedsværdi DKK 31. december 2011 Udløbstidspunkt Nr / Nordea Bank Finland EURO marts 2025 Nr / Nordea Bank Finland DKK august 2025 Nr / Nordea Bank Finland DKK december 2035 Renteforhold Variabel til fast på 3,625% p.a. Variabel til fast på 4,62% p.a. Variabel til fast på 3,67% p.a. Grundlaget for hver af ovennævnte swaps er en kontrakt om at bytte betalingsstrømme i en aftalt periode. Samtlige Viborg Kommunes swaps er renteswaps dvs., at renteprofilen via swaps er konverteret fra en variabel rente til en fast rente. Formålet med indgåelse af swap-aftaler er bl.a. at opnå en rentebesparelse samt opnå budgetsikkerhed i form af en fast rente i en årrække uden at ændre kommunens oprindelige låneportefølje. Herved undgås omkostninger til konvertering mm. Markedsværdien, der er afhængig af markedsrenten, vil som udgangspunkt være 0, når aftalen indgås. Undervejs i løbetiden vil den svinge afhængig af, hvad der sker med markedsrenten. Af ovenstående tabel fremgår, at samtlige swaps har en negativ markedsværdi, hvilket skyldes den faldende rente. 35 Regnskab 2011

36 Note 15 Efterkalkulation af time- og madpriser på frit valg området Kommunalbestyrelsen skal, i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab, kontrollere om timepriser for personlig og praktisk hjælp m.v. samt madpriser har været fastsat korrekt, jf. Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 299 af 25. marts og 20. Timepriser for 2011 vedrørende personlig og praktisk bistand hverdagstimer samt personlig pleje øvrig tid: 2011 priser Personlig pleje (hverdagstimer) Personlig pleje (øvrig tid) Praktisk hjælp Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Omkostninger (exl. løn) Lønomkostninger Total Timepris * 322 ** Beregnet: I den beregnede pris personlig pleje blev der indregnet en forventet effektiviseringsgevinst. Realiseret: Regnskab 2011 * Taksten er en beregnet pris med baggrund i det faktiske ansatte personale i feb. 2011, en revideret ATA-tid samt øvrige omkostninger. ** Prisen er vægtet, da der indgår timer udført af sosu-hjælpere. Portionspriser for 2011 vedr. madservice: Madservice uden levering til hjemmet 2010-priser Hovedret Hovedret Diæt Biret Biret Diæt Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Samlet om-kostninger (kr.) Antal portioner Pris pr. portion Beregnet: Regnskab 2010 i 2011-prisniveau uden moms. Realiseret: Regnskab 2011 uden moms. Madservice levering til hjemmet 2011-priser Hovedret Hovedret Diæt Biret Biret Diæt Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Samlet om-kostninger (kr.) Antal portioner Pris pr. portion Beregnet: Regnskab 2010 i 2011-prisniveau uden moms. Realiseret: Regnskab 2011 uden moms. Regnskab

37 Note 16 Politikområde: Økonomiudvalget Politisk organisation I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområdet: Politisk Organisation søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætning Formulering af målsætninger og indsatsområder inden for politisk organisation skal blandt andet ske i forbindelse med formulering af diverse politikker / strategier såsom Udviklingsstrategi, Erhvervspolitik, Turistpolitik, Landdistriktspolitik, Uddannelsespolitik, Borgerinddragelsespolitik, Bosætnings- og Boligpolitik, Kommunikations- og Markedsføringspolitik mv. Ovenstående politikker er tværgående politikker, hvor udmøntningen af de enkelte målsætninger og indsatsområder sker gennem formulering af sektorpolitikker. De konkrete tiltag og projekter vil derfor typisk finansieres inden for de relevante sektorers politikområder. Resultat I 2011 har Viborg Byråd vedtaget Udviklingsstrategi 2011, der fokuserer på 1) Animation & nye medier, 2) Grøn teknologi og bæredygtig produktion samt 3) Store oplevelser. Udviklingsstrategien er også startskuddet for udarbejdelsen af Kommuneplan , som Byrådet også igangsatte i Herudover har Byrådet vedtaget to tværgående politikker: Landdistriktspolitikken samt Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik. Endelig har Byrådet igangsat udarbejdelse af en Natur- og Parkpolitik. Økonomisk resultat Ud over direkte udgifter til politikere (løn, pension, møder mv.) indeholder budgettet under politisk organisation også en række tilskud mv. Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2011, at udvalgene skulle sikre, at niveauet for positive driftsoverførsler fra 2011 til 2012 for hvert politikområde blev fastholdt som minimum på niveauet for overførsler fra 2010 til Dette for at sikre, at de oprindelige budgetter i 2011 ikke blev overskredet med fare for sanktioner i form af nedsættelse af de generelle tilskud fra staten. Fra 2010 til 2011 blev der overført positive driftsbeløb på politisk organisation på ca. 1,2 mio. kr., som således skulle sikres, ikke blev anvendt i Med en mindreudgift i 2011 på 1,4 mio. kr. er dette således overholdt. De væsentligste afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab for politikområdet politisk organisation er listet op herunder (mio. kr.): Merudgifter Valg 0,6 0,6 Mindreudgifter Driftstab, Sct. Ibsgården 0,5 Midler til klimapolitik 0,8 Internationale aktiviteter 0,4 Kommissioner, råd og nævn 0,3 2,0 1,4 37 Regnskab 2011

38 Note 17 Politikområde: Økonomiudvalget Administrativ organisation I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområdet: Administrativ Organisation søges mindreforbrug på kr.* overført til *se efterfølgende bemærkning til sidst i afsnittet økonomisk resultat. Målsætning Der er for området defineret følgende pejlemærker og målsætning: Optimal og effektiv opgaveløsning Udviklings- og omstillingsparathed Helhedsorientering, central styring og decentral ledelse Handlekraft Decentralisering og delegation af ansvar og kompetence Faglig bæredygtighed Attraktive arbejdsmiljøer og arbejdspladser Resultat I 2011 er der på området indregnet store driftsmæssige besparelser i forbindelse med indflytning og samling af administrationen i det nye rådhus. Årsvirkningen af disse besparelser er først indregnet i Besparelserne sker primært lønudgifter og den bygningsmæssige drift af rådhuse. Igennem de seneste år har der været pres på for at overholde budgetterne - også på det administrative område. I foråret 2010 blev der indført et generelt fleksibelt ansættelsesstop i hele kommunen. Det fleksible ansættelsesstop medførte, at der kun skete genbesættelse af ledige stillinger, der blev vurderet som kritisk for opgaveløsningen eller ville have negative økonomiske konsekvenser, såfremt de ikke blev genbesat. I 2011 er det vurderet, at der var bragt så god balance mellem lønbudgetterne og det faktiske forbrug, at Økonomiudvalget den 18. jan ophævede det fleksible ansættelsesstop igen. Det forudsættes selvfølgelig fortsat, at lønbudgetterne på de enkelte områder overholdes. Økonomisk resultat Det samlede mindreforbrug på området udgør 64,2 mio. kr. Der har gennem hele 2011 været forventet et væsentligt mindreforbrug på politikområdet. Dels har der været forventet en væsentlig opsparet saldo fra arbejdsskadeforsikringer, der for en stor dels vedkommende er overført fra 2010 og dels besluttede Byrådet i forbindelse med godkendelse af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2011, at udvalgene skulle sikre, at niveauet for positive driftsoverførsler fra 2011 til 2012 for hvert politikområde blev fastholdt som minimum på niveauet for overførsler fra 2010 til Dette for at sikre, at de oprindelige budgetter i 2011 ikke blev overskredet med fare for sanktioner i form af nedsættelse af de generelle tilskud fra staten. Ud over puljen af arbejdsskadeforsikringer blev der overført positive driftsbeløb på administrativ organisation på ca. 14 mio. kr., som således skulle sikres, ikke blev anvendt i Da områdets netto-mindreforbrug i 2011 ekskl. arbejdsskadeforsikringen er på 20,8 mio. kr. er Byrådets udmelding om ikke at anvende positive overførsler fra 2010 overholdt. Regnskab

39 Hovedårsagen til afvigelsen vedr. arbejdsskadeforsikringer er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet med virkning fra 2010 udmeldte retningslinjer for, hvordan kommuner skal indregne selvforsikringsordninger i regnskabet. Viborg Kommune er selvforsikrende på arbejdsskader. Indtil 2010 har forskellen på den internt opkrævede præmie (fra institutioner mv.) og udbetalte erstatninger været opført på statusbalancen. Med de nye regler skal denne saldo indregnes i driftsregnskabet. Med udgangen af 2010 udgjorde saldo for arbejdsskadeforsikringer 36,8 mio. kr. I 2011 har der været yderligere nettoindtægter på ordningen på 6,6 mio. kr., så saldoen med udgangen af 2011 er vokset til 43,4 mio. kr. Den samlede netto-mindreudgift i 2011 for politikområdet administrativ organisation består af en række mer- og mindreforbrug. De væsentligste er nævnt herunder i mio. kr.: Merudgifter Fleksible lønpakker 3,3 EDB 1,5 Lægekonsulenter og erklæringer* 1,5 Byggesagsbehandling 3,3 9,6 Mindreudgifter Arbejdsskadeforsikring 43,4 Ordinære elever 0,9 Driftsikring, boligbyggeri 0,7 Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) 0,7 Porto 1,1 Telefoni 1,1 Leasing 4,5 Adm. udg. overførte 1,3 Arkivering 1,1 Kommunens kort 2,1 Trepartsmidler (forapuljer, kursusmidler mv.) 2,6 Salg af gl. kontorinventar fra rådhuse 0,9 Forvaltninger og stabe 3,4 Intranet og hjemmeside 0,9 Markedsføring, annoncer mv. 0,6 Rammeregulering (tillægsbevilling vedr. afvikling 5,5 af tidl. års underskud) Barselsudligningsordning 1,4 Tjenestemandspensioner 1,8 74,0 Nettoafvigelse 64,4 39 Regnskab 2011

40 Perspektiver Siden kommunesammenlægningen i 2007 er der på det administrative område blevet gennemført væsentlige besparelser. Dette har hidtil kunnet lade sig gøre ikke mindst på grund af de rationaler, kommunesammenlægningen med deraf følgende større enheder har medført. Udgifterne på politikområdet administrativ organisation består primært af lønudgifter og derfor er mange af besparelserne på området gennemført som personalereduktioner. En opgørelse viser således, at lønudgifterne på det administrative område fra kommunesammenlægningen til udgangen af 2010 er reduceret med ca. 40 mio. kr. og der er i de efterfølgende år frem til udgangen af 2012 forventet et yderligere fald i lønudgifterne på ca. 26 mio. kr. Mio. kr. 360 Viborg Kommune Lønudgifter til administrativt personale ,4 341, ,4 311, ,4-19% 285, Grafen viser udviklingen i de administrative lønudgifter fra 2007 til 2012 (budget) korrigeret for større opgaveomlægninger. Som det fremgår, er lønudgifterne gennem perioden faldet med 19 %. Efter indflytning og samling af det administrative personale i det nye rådhus i efteråret 2011 er det forventet, at der også i de kommende år kan gennemføres rationaliseringsgevinster. Dette er allerede indregnet i budgettet i 2012 og vil ligeledes indgå i budgetdrøftelserne for 2013 og de kommende år. Ud over reduktioner i lønudgifterne vil der også være en besparelse på drift af administrationsbygninger i forbindelse med ibrugtagning af det nye rådhus. De første besparelser er indhentet i 2011 og fra 2012, når besparelsen får helårsvirkning, forventes besparelsen at udgøre ca. 13 mio. kr. årligt. Regnskab

41 41 Regnskab 2011

42 Note 18 Politikområde: Økonomiudvalget Ejendomsvedligeholdelse I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområdet: Ejendomsvedligeholdelse overføres mindreforbruget på kr. ikke til Målsætning Vedligeholdelsesområdet Afdelingen indgår i arbejdet med at udarbejde vedligeholdelsesplaner og langtidsbudgetter for andre forvaltningers ejendomme. Der udarbejdes vedligeholdelsesplaner og langtidsbudgetter for politikområdets ejendomme. Rådgivningsområdet Afdelingen skal yde kvalificeret byggeteknisk rådgivning over for andre forvaltninger. Der udarbejdes fælles kvalitets- og/eller ydeevnekrav til væsentlige bygningsdele i forbindelse med ny- til- og ombygninger. Boliger og øvrige udlejningsejendomme Vedligeholdelsesordninger, flytteprocedurer og andre administrative procedurer harmoniseres. Ældreboligafdelinger sammenlægges, hvor det er muligt, for at lette administrationen. Strategi for almindelige kommunale udlejningsejendomme udarbejdes. Ejendomme hvor der ikke er et klart formål med kommunens ejerskab skal søges afhændet. Energi Der formuleres og vedtages en fælles energipolitik gældende for alle kommunens ejendomme. Der skabes et incitament til at igangsætte energibesparende foranstaltninger. Opsamling af energidata effektiviseres ved udbygning af den elektroniske overvågning af anlæggene. Viborg Kommune opnår en placering i konkurrencen Årets Energisparekommune svarende til resultatet i 2006 eller bedre. Politikområdets ejendomme energimærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Resultat Byrådet godkendte på sit møde den 23. juni 2010 forslag til reorganisering af kommunale ejendomsopgaver. Forslaget medfører at en række ejendomsfunktioner samles i en central ejendomsenhed kaldet Ejendomme og Energi. Den reorganiserede afdeling starter den 1. januar Vedligeholdelsesmidlerne er disponeret ud fra en byggeteknisk behovsvurdering, og i 2011 er langt den overvejende del af ressourcerne brugt på at forbedre og opretholde klimaskærmen på kommunens ejendomme. Boligadministrationen er i 2011 tilført yderligere kommunale almene ældreboliger således, at afdelingen nu administrerer 502 kommunale almene boliger og 118 andre boliglejemål. På energiområdet er der med udgangspunkt i energimærkerne investeret 15 mio. kr. (anlægsbevilling) i energibesparende foranstaltninger. Regnskab

43 Økonomisk resultat Det økonomiske resultat viser et mindreforbrug / en merindtægt på kr. Resultatet forklares med, at området er nyt. Ved årets start har det ikke været muligt at vurdere hvilke udgifter der kunne dukke op i løbet af året. Derfor er mange vedligeholdelsesprojekter først sat i gang sidst på året, og derfor ikke færdiggjort. I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Redningsberedskab Transport og infrastruktur Fælles funktioner Kollektiv trafik Undervisning og kultur Folkeskolen Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Dagtilbud til børn og unge Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Tilbud til voksne m/særlige behov Fællesudgifter og administration Administrativ organisation I alt Ejendomme & Energi Perspektiver Der udarbejdes tilstandsvurderinger og langtidsplanlægning for vedligehold af alle kommunens ejendomme med henblik på at forbedre og effektivisere arbejdet med at vedligeholde og drifte ejendommene. Den interne bygherrerådgivning har dels til formål at professionalisere bygherrerollen, og dels at akkumulere en løbende erfaringsopsamling om forskellige institutioners behov således, at disse erfaringer kan kvalificere fremtidige byggerier. Ejendomsadministrationens mål er fortsat at effektivisere og rationalisere administrationen. På energiområdet investeres der over en 4-årig periode ( ) i alt 40 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger med henblik på at nedbringe kommunens driftsudgifter. 43 Regnskab 2011

44 Note 19 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Skoler I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Regnskab 2011 Jf. Byrådets beslutning den 12. oktober 2011, sag nr. 231, overføres politikområdets underskud på det centrale område ikke til På det decentrale område overføres et overskud på kr. Målsætninger Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv ud fra deres individuelle forudsætninger at børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau at alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potentiale at der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge fortsat har lyst til at lære og uddanne sig at skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med skolens undervisningstilbud at skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almenundervisningen at børn og unge, der ikke kan profitere af almenundervisningen, tilbydes specialiserede tilbud i deres nærmiljø at styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer at børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt Udvikling Det er Byrådets mål, at skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningsresultater i undervisningen at skolerne har øje for best future practice at skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/ eller udlandet om skoleudviklingsprojekter at understøtte videndeling mellem skolerne Ramme Det er Byrådets mål, at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til at udnytte de teknologiske muligheder 44 Indsatsområder Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Resultat Arbejdet med skoleområdets indsatsområder i 2012 kan sammenfattes til at være Kompetenceudvikling Den internationale dimension Inklusion som pædagogisk projekt Budgetoverholdelse skolen på job

45 Afvikling af underskud har haft en fremtrædende plads i Flere af de skoler der har en økonomiaftale har afdraget mere en der var aftalt. Argumentet herfor fra skolernes side har været, at det man gerne ville af med de begrænsninger som en økonomiaftale pålagde dem. I 2011 blev der gennemført besparelser på skoleområdet svarende til kr. 20 mio. Dette blev implementeret ved at hæve undervisningsprocenten fra 40% til 42% målt i forhold til den arbejdstid der var rådighed. Med udgangspunkt i kvalitetsrapportens temaer på skoleområdet, peges der på, at der på specialundervisningsområdet fortsat er en god bevægelse i gang. Der udskilles stadig færre børn til specialtilbud samtidig med, at skolerne fastholder deres faglige niveau. Økonomisk resultat I kr. Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug (+)/ Mindreforbrug (-) i f.t. Regnskab 2011 Politikområdet Skoler I alt Folkeskoler* Syge- og hjemmeundervisning PPR SFO* Befordring af elever Specialunderv. regionale tilbud Kommunale specialskoler* Bidrag til privatskoler Efter- og ungdomskostskoler Fritidshjem Specialpædagogisk bistand til børn Idrætsfaciliteter for børn og unge Teatre Servicejob Ungdomsrådet *Heri indgår både det decentrale og centrale område. Det samlede økonomiske resultat for politikområdet Skoler viser et mindreforbrug på 11,2 mio. kr. Decentrale områder Centrale områder De decentrale områder, som består af skoler, Der blev på Byrådets møde den 12. oktober 2011, skolefritidsordninger, specialskoler og naturskole, sag nr. 231, besluttet at underskud på det cen- viser sammenlagt et mindreforbrug på 23,1 trale område ikke skulle overføres til På det mio. kr. Heraf søges 5,0 mio. kr. overført til 2013, tidspunkt blev underskuddet beregnet til 73,2 mens 6,8 mio. kr. ikke overføres fra mio. kr., som der blev givet i tillægsbevilling. På 8 skoler har en økonomiaftale, der bl.a. indeholder det tidspunkt blev underskuddet beregnet til aftale omkring afdrag af tidligere års akku- 73,2 mio. kr., som der blev givet i tillægsbevilling. mulerede gæld. Disse skoler har i 2011 afdraget Det har efterfølgende vist sig, at der ved beregningen 10,8 mio. kr., svarende til 7,4 mio. kr. mere end indeholdt af det samlede underskud på 73,2 mio. kr. i aftalen. Den samlede gæld er herefter blev foretaget en teknisk forkert beregning på nedbragt til 8,1 mio. kr. for de 8 skoler. 10,0 mio. kr. Der skulle således have været søgt 45 Regnskab 2011

46 en tillægsbevilling på 83,2 mio. kr., hvilket også fremgik af områdets budgetopfølgning pr. 30. juni Det foreslås derfor, at budgetforliget følges, og at underskud på det centrale område eftergives. På det centrale område har der desuden været en merudgift på 1,9 mio. kr. siden opgørelsen af det samlede forventede underskud 30/ En væsentlig årsag til merforbruget skyldes, at en besparelse på 2,0 mio. kr. på befordring er placeret på politikområde Skoler. En andel på ca. 1,0 mio. kr. af besparelsen skulle rettelig have været fordelt mellem Job og Velfærd og Trafikområdet. Denne fordeling sker først fra Perspektiver Skoleområdets afgørende udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de i højere grad kan inkludere elever med behov for særlig opmærksomhed. Målet er, at reducere den procentvise del af elever i specialtilbud. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til inklusion fortsat have høj prioritet. Her vil nye veje blive afprøvet, fx aktionslæring. Selvom området er ramt af besparelser, arbejdes der stadig på, at målene opfyldes. I løbet af 2011 blev der udfærdiget en ny tildelingsmodel for skoleområdet. Modellen havde som nogle af sine hovedformål, at skulle sikre budgetoverholdelse samt fortsat pædagogisk udvikling med yderligere inklusion som resultat. Helt overordnet er baggrunden for en ny tildelingsmodel på skoleområdet en politisk målsætning om større decentral ledelse ude på Viborgs kommunale skoler, der skal være med til at sikre større ledelsesrum for den enkelte skoleleder og dermed overholdelse af de respektive skolers budgetter. Til budgetforliget for 2012 blev partierne i Viborgs Byråd enige om en ny ressourcetildelingsmodel for skoleområdet, som skal være en afgørende forudsætning for fremtidig budgetoverholdelse. Grundprincippet er, at pengene bedst forvaltes på den enkelte skole og dermed vises tillid til ledelsen lokalt ligesom ansvaret også lægges dér. Den nye tildelingsmodel er udarbejdet efter følgende principper: Enkelhed frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret dog uden efterfølgende reguleringer af elevtal eller mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Virkning fra skoleåret 2012/13. Forud for den politiske udmelding lå der allerede en række anbefalinger til ressourcetildelingen på skoleområdet i Analysen af udgiftspresset på børne- og ungeområdet til budgetlægningen Analysen anbefalede, at en fremtidig tildelingsmodel skal være funderet på enkelhed, forbundne kar1, være lønsumsstyret og elevtalsbaseret. Analyse af befordringsområdet Der er i 2011 gennemført en analyse af kørselsområdet med ekstern konsulentbistand. Analysen har med udgangspunkt i de gældende kontrakter, økonomidata og evalueringsmøder med de relevante vognmænd fokuseret på tre områder: 1. Prisoptimering inden for gældende kontrakter. 2. Optimering af lukket skolebuskørsel. 3. Justering af serviceniveau og kriterier for bevilling af kørsel Som en af konsekvenser af analysen er der i samarbejde mellem forældre og skole indgået aftaler om, at elever oplæres i at tage offentlige transportmidler til og fra skole, i stedet for taxa. Regnskab

47 47 Regnskab 2011

48 Note 20 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Dagtilbud I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Dagtilbud søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætninger Børnenes udvikling Det er Byrådets mål, at børn udvikler sig både færdighedsmæssigt, socialt og personligt med fokus på det hele menneske indgår i ligeværdigt fællesskab med andre børn, unge og voksne opnår selvværd og føler medansvar i en helhed, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres Forældresamarbejde Det er Byrådets mål, at medarbejdere og ledelse, i samarbejde med forældrene, deler viden og koordinerer holdninger for at sikre, at alle børn kan indgå i fællesskaber, kan føle sig trygge og få mulighed for at udvikle sig at samarbejdet hjælper forældrene til at støtte deres børns udvikling og trivsel i fællesskab med dagtilbuddet Personale og ledelse Det er Byrådets mål, at de professionelle arbejder velovervejet, systematisk og anvender den aktuelt bedste viden om pædagogisk praksis, hvor ledelsen er tydelig og aktiv i det pædagogiske og personalemæssige ledelsesfelt at medarbejdere og ledelse sikrer, at alle børn kan indgå i fællesskaber, føle sig trygge og få mulighed for at udvikle sig Udvikling Det er Byrådets mål, at der skabes fleksible tilbud, som både tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og tager hensyn til sammenhængen i den pædagogiske praksis Rammer Det er Byrådets mål, at der tilbydes dagtilbud med forskellige interesse- og fokusområder gives fysiske rammer, såvel inde som ude, som understøtter børnenes forskellige forudsætninger og fremmer selvstyring, udforskning, initiativ, ansvar, tilhørsforhold samt skærper lysten til at lære Regnskab

49 Indsatsområder Forsknings- og udviklingsprojekt Børn og Unge forvaltningen deltager i et forsknings- og udviklingsprojekt, sammen med 4 andre kommuner. Projektet handler om udvikling af værktøjer til opsporing af børn og unge, som har brug for en særlig indsats. 4 områder indenfor Dagtilbud har deltaget i dette projekt. Bag projektet står AKF(Anvendt kommunalt forskning) EVA (Evalueringsinstituttet) og Rambøll som ekstern evaluator. Sprogindsats Undervisningsministeriet har udviklet en sprogscreening, som testes hos enkelte dagtilbud, men henblik på fremtidig implementering. Samtidig er der hos Socialministeriet stillet midler til rådighed til understøtning af den sproglige indsats nærmere betegnet sprogpakken. For dagtilbud i Viborg Kommune betyder det, at alle i dagtilbud og dagplejen bliver opkvalificeret til denne indsats. Dette sker i tæt samarbejde med PPR. Dagtilbud skal varetage indsatsen på det generelle og fokuserede område og PPR skal varetage indsatsen på den særlige indsats. Evalueringsværktøj I samarbejde med evalueringsinstituttet ved UC NORD, er der udviklet evalueringsværktøjer til brug for evaluering af det pædagogiske arbejde indenfor både 0 til 3 år (Dagpleje og vuggestuer) og 3 til 6 år (Børnehaver). Betegnelsen er FEC- CERS og ECERS. Systemet er evidensbaseret og oprindelig udviklet i USA, men oversat og tilpasset til danske forhold. Udarbejdelse af Kvalitetsrapport På forårets Direktionskonference 2010 i KL (Kommunernes landsforening) fælles mål, fælles løsninger var der bred enighed om behovet for, at anvende fælles redskaber med henblik på at skabe ensartet dokumentation af kvaliteten i velfærdsydelserne i den kommunale sektor. Denne indsats kommer til udtryk indenfor dagtilbudsområdet i en kvalitetsrapport, som med udgangspunkt i dagtilbudsloven opsamler dokumentation til kommunalbestyrelsen og borgerne om resultater og udviklingsretning på dagtilbudsområdet. Ligeledes blev Regeringen og KL i økonomiaftalen for 2010 enige om, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at Viborg Kommune fra 2012 og fremover hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet Specialområdet Der har gennem hele 2011 været arbejdet med at omlægge specialområdet fra 8 forskellige enheder til en samlet enhed. Det betyder, at medarbejderne ikke er ansat et bestemt sted, men indenfor specialområdet for småbørn i Viborg Kommune. Dette betyder bedre udnyttelse at medarbejdernes kompetencer og flere fleksible tilbud. Løbende kapacitets udfordringer Et særligt konstant fokus er tilpasning af kapaciteten indenfor dagtilbud. Der er i 2011 flere steder i kommunen oplevet faldende børnetal, som desværre har medført afskedigelse af medarbejdere. Det faldende børnetal har især været i landdistrikterne, mens vi i Viborg by, konstant er presset på at have pladser nok. Der bliver løbende udarbejdet analyser i forhold til børnetallet, som skal medvirke til at tilpasse kapaciteten. Kompetenceudvikling for personalet Vores primære samarbejdspartner i forhold til kompetence udvikling er VIA, men også UC NORD og VUC i Viborg har været involveret i planlægning og afvikling i flere af vores kompetenceudviklingsforløb. I 2011 har 124 pædagoger været på 2x6 ugers diplom uddannelse indenfor forskellige temaer. Særligt for dagplejen er der udbudt kurser, som sætter fokus på den konkrete implementering af mad- og måltidspolitik, samt kurser i samarbejde og kommunikation, hvor også pædagogmedhjælpere har deltaget. 49 Regnskab 2011

50 Resultat Forsknings- og udviklingsprojekt Projektet afsluttes endelig med udgangen af Der er netop udkommet en halvvejs rapport, som viser, at den systematik og kompetence udvikling har afgørende betydning for, at der ses og handler på de børn, som står i forskellige udfordringer. Projektet medvirker også til et fællessprog og fælles metoder, som gør det tværfaglige samarbejde lettere. Sprogindsats Sprogpakken har medført, at det har været muligt at planlægge kompetence udvikling for ledere, 150 pædagoger, 400 dagplejere og ca. 20 pædagogmedhjælpere. Der er sat et afgørende spor i forhold til bevidstheden om, at sprog indgår i alle sammenhænge i arbejdet med børn, at sprog ikke kun er det talte og samtidig er der blevet udviklet konkrete værktøjer (sprogkufferter og inspirationshæfte til dialogisk læsning). Evalueringsværktøj Evalueringsværktøjerne er nu færdigudviklet og der bliver arbejdet ihærdigt med at implementere dem i dagplejen og dagtilbud. Første skridt er evaluering af den pædagogiske læreplan. Evalueringen skal bl.a. bruges til at udvikle nye pædagogiske læreplaner, som skal indsendes til forvaltningen i juni måned Udarbejdelse af Kvalitetsrapport Dagtilbud har nu udarbejdet sin første kvalitetsrapport, som behandles i det politiske udvalg på marts mødet Kvalitetsrapporten opfylder også de lov krav der er i forhold til offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger. Specialområdet Omlæggelsen er trådt i kraft pr. 1. januar 2012 og følges tæt fra forvaltningen. Derudover er der etableret et meget tæt samarbejde med PPR, som er afgørende for, at de børn der har brug for et specialtilbud også får det rigtige tilbud. Løbende kapacitets udfordringer Der foretages løbende analyser, for at sikre opfyldelse af krav til pladser samtidig med budgetoverholdelse. Kompetenceudvikling for personalet Det at give vores medarbejder mulighed for kompetenceudvikling er bl.a. med til at sikre attraktive arbejdspladser og derved kunne tiltrække gode medarbejdere til området. Udfordringen er at få omsat kompetence udviklingen ind i en travl pædagogisk hverdag. Her hviler et stort ansvar på lederne, som skal skabe den fornødne plads til viden deling og ændring af praksis. Økonomisk resultat Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug/ mindreudgift 2011 Dagtilbud Folkeskoler Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver/Integrerede institutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud puljeordninger m.m Regnskab 2011 Samlet set er der på politikområdet et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. På områderne/selvejende og samdrevne institutioner er der tale om et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Der blev i 2011 passet 143 flere børn end forventet ved budgetlægningen, hvilket har bevirket en merudgift på ca. 5,7 mio. kr. Specialområdet viser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. 50 Der er vedrørende udgifter til søskenderabat og fripladser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

51 Perspektiver Dagtilbud skal i 2012 i gang med en analyse af områdestrukturen. Med baggrund i faldende børnetal nogen steder i kommunen og en konstant opmærksomhed på at udnytte budgettet på bedst mulige måde til gavn for kerneopgaven, nemlig børns udvikling, læring og trivsel, skal der ses nærmere på om opgaven kan løses bedre med færre områder. Eller om den nuværende struktur med nødvendige til rettelser, der hvor behovet er, skal fastholdes. Kompetence udvikling er også et særligt fokus i 2012 (Sprog, Marte Meo, Tidlig indsats 0 til 3 år, Rotationsprojekt med fokus på uddannelse til pædagogisk assistent) 51 Regnskab 2011

52 Note 21 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Ungdomsskoler I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Regnskab 2011 For politikområde: Ungdomsskoler søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætninger Børn og unges udvikling Det er Byrådets mål, at unge får mulighed for at uddybe og fæstne deres kundskaber dygtiggør sig til og forstår samfundslivet og dermed bidrager til at give deres tilværelse øget indhold i dagundervisningen får et tilbud målrettet en ungdomsuddannelse Forældresamarbejde Det er Byrådets mål, at samarbejdet med forældrene sikrer, at alle voksne understøtter barnets/ den unges udvikling Personale og ledelse Det er Byrådets mål, at de professionelle arbejder velovervejet, systematisk og anvender den aktuelt bedste viden om pædagogisk praksis, hvor ledelsen er tydelig og aktiv i det pædagogiske og personalemæssige ledelsesfelt at medarbejdere og ledelse sikrer, at alle børn kan indgå i fællesskaber, føle sig trygge og få mulighed for at udvikle sig Rammer Det er Byrådets mål, at udvikle læringsmiljøer, hvor den enkelte udvikler kompetencer og oplever, at det lykkes Indsatsområder Tænketank for udvikling af ungdomsskolens tilbud Ungdomsskolen etablerer en tænketank med deltagelse af unge til fortsat ideudvikling af undervisningens form og indhold Udvikling af nye undervisningsmiljøer samarbejdet med ungdomsuddannelserne styrkes med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser etableres nye undervisningsmiljøer Opbygning af ny organisation Viborg Ungdomsskoles nye organisation opbygges, således den giver mulighed for en fortsat innovativ skoleform, der er med til at give de unge i Viborg Kommune en god skoleoplevelse. Der fastholdes og udbygges decentrale aktiviteter og undervisningstilbud i ungdomsskolen 52 Resultat Ungdomsskolens 6 klubber danner rammen om aktiviteter, samvær og voksenkontakt, og Klubben på Rughavevej har været i brændpunktet med hensyn til forebyggende arbejde i forhold til en vanskelig drengegruppe. Klubberne i Viborg har samarbejdet om udfordringen, og der er skabt mærkbare forandringer. I 2008 gennemførtes Byrådets beslutning om skolestrukturændringen, som betød at alle 10. klasserne blev samlet på Ungdomsskolen. Første halvdel af året blev brugt på at beskrive indhold og struktur, ansættelse af personale og få skabt en fælles retning. Der startede 179 elever i august langt flere end forventet, hvilket gav behov for lokalemæssige tiltag og ændrede økonomiske tilskud. I skolens 10. klasse, EGU og D-klasser har der været fokus på kompetenceudvikling i forhold til Uddannelse Til Alle (UTA). En stor del af eleverne i disse tilbud er i risikozonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor sættes der fokus på at udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer målrettet ungdomsuddannelse.

53 Økonomisk resultat I hele kr. Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug/ Mindreudgift 2011 Ungdomskoler Fælles formål Ungdomsskolevirksomhed Politikområde Ungdomsskoler viser et samlet mindreforbrug på kr., som hovedsagelig kan henføres til overførsler fra tidligere år. Perspektiver I dagafdelingen oplever skolen elever, der har svært ved at rummes i de eksisterende tilbud, derfor arbejdes med følgende: 10. CV at lave en projektklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er med i valgfagene, i de obligatoriske fag er undervisningen praktisk tilrettelagt og desuden arbejdes der med praktiske projekter. D-klasserne at lave en erhvervsklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er 2 dage/uge i skole og 3 dage i praktik/praktiske forløb. EGU at lave et 3 måneders afklaringsforløb, således de unge er afklarede om kompetencer og muligheder, hvilket skal bevirke, at de starter på den bedst egnede ungdomsuddannelse. 53 Regnskab 2011

54 Note 22 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Klubber I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Klubber søges mindreforbrug på kr. overført til Målsætninger Børn og unges udvikling Det er Byrådets mål, at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer og relationer gennem fælles oplevelser Udvikling Det er Byrådets mål, at klubberne i deres lokalt forankrede arbejde er opsøgende overfor børn og unge, der ikke indgår i andre fællesskaber, og som kan profitere af et klubtilbud at det forbyggende og tværfaglige samarbejde med skoler, SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og øvrige institutioner udvikles og styrkes at udbudet af klubtilbud afspejler de lokale behov Rammer Det er Byrådets mål, at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov Indsatsområder Udvikle nye metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygge og udvikle det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud Personaleudvikling Løbende kompetenceudvikling skal fastholde og tiltrække et professionelt og kvalificeret personale Forældresamarbejde Der skabes muligheder for, at forældrene kan tage aktivt del i klubbens hverdag og indgå i forpligtigende samarbejde med klubben - eksempelvis i form af forældrebestyrelser Resultat Sammen med HR-afdelingen gennemføres kursusforløb dokumentation, kommunikation og evaluering for alle klubpædagoger i efterår 10 og vinter 11. Kurset har et omfang af dage. Regnskab

55 Økonomisk resultat I hele kr. Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug/ mindreudgift 2011 Klubber På de decentrale områder er der tale om et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. stammer fra tidligere års overførsler. Det store mindreforbrug skyldes, at der er blevet arbejdet ihærdigt på at overholde udmeldingen om, at man som minimum skal komme ud med samme resultat som året før. På det centrale område er der et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Heraf vedrører 2,2 mio. kr. overførsler fra tidligere år. Flere børn i klubtilbud har bevirket en merindtægt på 1,1 mio. kr. Af øvrige mindreforbrug er bl.a. 0,4 mio. kr. til Fritidspas, som er et flerårigt projekt finansieret af Socialministeriet. Perspektiver I vinter/forår 2011 blev klubstrukturen evalueret. Resultatet af denne blev politisk behandlet og de konklusioner der blev anbefalet, indgår i det videre arbejde med at udvikle klubstrukturen i Viborg Kommune. Ny ressourcetildelingsmodel. Er udarbejdet og forventes at blive endelig vedtaget på B/U udvalgsmødet d. 2. maj Sammenlægning af klubberne Lyngvej og Søndergaard. Er vedtaget og trådt i kraft pr. 1. januar Sammenlægning af klubberne Huset og Fristedet Enggården. Er vedtaget og trådt i kraft pr. 1. januar Tilbud til 7. klasserne både for så vidt angår Fritidsklub og Ungdomsklub. Er indarbejdet i den nye ressourcetildelingsmodel. Etablering af Ungdomsklub i tilknytning til Ungdomsskolen på Reberbanen 13. I et tæt samarbejde mellem Klub X, Klub- 5kanten og Ungdomsskolen åbnede Klub Midt 1. februar 2012 på Ungdomsskolen. I et fremadrettet perspektiv er der blevet nedsat en klubtænketank, som hele året har arbejdet med tanker, overvejelser, visioner mv. for klubområdet i Viborg Kommune. Tænketanken består af ledere, medarbejdere, SFO-klubber, TR samt afdelingsleder Ungdomsafdelingen. Tænketankens arbejde genoptages september SSP-arbejdet i klubberne: Klubbernes SSP-pædagoger, planlægger og drøfter i et tæt samarbejde med de 2 områdeledere den nødvendige indsats overfor de grupper af unge, som i perioder giver udfordringer af forskellig art. Indsatsen bliver naturligvis også drøftet tværfagligt! Bygninger Der planlægges med at flytte Fritidsgården fra nuværende placering til området ved Houlkærhallen. Ny klub i Zandkassen til afløsning af nuværende klub Lyngvej og Søndergaard. Tilbygning til Klub Valhalla. Flytning af klubben i Løgstrup fra Fritidscenteret til tidligere tjenestebolig ved skolen. 55 Regnskab 2011

56 Note 23 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Tandpleje I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Tandpleje søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætninger Det er Byrådets mål, at tandplejen giver den bedst mulige individuelle behandling indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde arbejder for, at den enkelte tager vare på egen tandsundhed diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte dentale forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges Indsatsområder Faglige indsatsområder Med henblik på at sikre en effektiv forebyggelses- og behandlingsindsats er der udarbejdning mål for tandsundhedsfremme og nogle fælles standarder for behandlingsindsatsen (Kariesdiagnostik og forebyggelse, ortodontisk diagnostik, tandtraumediagnostik og -behandling, tidlig ortodontisk behandling, diagnostik og registrering af erosionsskader). Der er iværksat et arbejde for at udarbejde mål og handleplaner for undervisning, instruktion og motivation for forebyggelsesindsatsen på de enkelte klinikker. Teknologi, fysisk rammer og kvalitet Den elektroniske journal, aftalebog og patientdatabase TK2 er nu implementeret på alle klinikker. For at få det fulde udbytte på tværs af organisationen skal den tilpasses de vedtagne standarder, desuden skal der investeres i digital røntgen på to klinikker. Digital røntgen er billigere i drift og skåner arbejdsmiljøet og miljøet for kemikaliebelastning. Der arbejdes videre med implementeringen af en mere centraliseret tandpleje, således at de klinikker, der ligger i de tre områder, der forventes betjent af én klinik, arbejder tættere sammen. Den kommunale tandpleje skal inden 2013 starte på arbejdet med at indføre Den Danske Kvalitetsmodel. Resultat De elektroniske journaler og aftalebøger er udrullet til alle klinikker Der er gennemført en analyse af de bygningsmæssige rammer med henblik på at vurdere behov for nyopførelser og renovering. Rapporten peger på at det driftsmæssigt og servicemæssigt vil være mest fordelagtigt at etablere 3 tandplejecentre i stedet for de eksisterende 8 klinikker. Den kommunale tandpleje har udarbejdning mål for tandsundhedsfremme og fælles standarder for en del af behandlingsindsatsen (Kariesdiagnostik og forebyggelse, ortodontisk diagnostik, tandtraumediagnostik og -behandling, tidlig ortodontisk behandling, diagnostik og registrering af erosionsskader). Regnskab

57 Økonomisk resultat I hele kr. Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug/ mindreudgift 2011 Tandpleje Kommunal tandpleje Der er i 2011 afdraget ca. 1 mio. kr. på tidligere års underskud, således at resultatet stort set er i nul. 57 Regnskab 2011

58 Note 24 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Jf. Byrådets beslutning den 12. oktober 2011, sag nr. 231, overføres politikområdets underskud ikke til 2012 Familie- og rådgivningsområdet består af et myndighedsområde (familieafdelingen) og et udførerområde (herunder 3 døgninstitutioner og dagbehandlingen). Til familieafdelingen er også tilknyttet teamet for godkendelse og tilsyn, som varetager opgaver i forhold til plejefamilier, opholdssteder og institutioner. Endvidere er Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Den kommunale Tandpleje også en del af politikområdet. Målsætning Jf. Den sammenhængende børne- og unge politik Lys i Øjnene. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatsområder, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. De tværgående målsætninger og indsatsområder suppleres af målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder. Lys i øjnene udgør den sammenhængende børne- og ungdomspolitik for Viborg Kommune, der har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med særlig behov for støtte. Byrådet har med Lys i øjnene vedtaget et værdisæt: Børne- og ungesyn Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan. Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne Derfor anvender vi den viden, der virker Lys i øjnene består tillige af en række tværgående målsætninger: Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne har gode relationer Forældre Det er Byrådets mål, at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling Regnskab

59 Forebyggelse Det er Byrådets mål, at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at sundhedsfremme og forebyggelse bidrager til, at børn og unge træffer sunde valg De professionelle Det er Byrådets mål, at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge at Viborg Kommune bidrager til udvikling af ny viden på børne- og ungeområdet Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv. Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet. Resultat Det tværfaglige samarbejde har været et vigtigt indsatsområde også i En indsats der er blevet yderligere styrket ved indflytning i nyt rådhus, hvor der er sket større samling af de forskellige faggrupper med mulighed for tværfaglig placering, hvor medarbejdere i familieafdeling, PPR og sundhedsplejen er samlet i teams med udgangspunkt i distrikter. Distriktsmodellen på myndighedsområdet er blevet styrket samtidigt med at det har været muligt at tilgodese behov for specialisering indenfor særlige områder. Socialrådgiverne er således opdelt i specialiserede (distrikts)teams: 3 børne- og familieteams, 1 frontteam, 1 handicapteam, og 1 ungeteam. Samarbejdet på tværs af øvrige forvaltninger og afdelinger har haft høj prioritet. Særligt unges overgange i forbindelse med det fyldte 18. år har været et særligt indsatsområde. Evaluering af vedtaget samarbejdsmodel fremhæver således også positive resultater specielt for målgruppen unge med funktionsnedsættelse. Økonomi På baggrund af et fortsat stort udgiftspres er der i 2011 udarbejdet revideret handlingsplan for økonomisk stabilisering på familieområdet. En plan der blandt andet har resulteret i en betydelig målretning af foranstaltningsmønsteret imod færre og mindre omkostningstunge anbringelser og et forøget fokus på en optimering af de forebyggende tiltag med henblik på i højere grad at kunne løse opgaver i eget regi og derved reducere udgifter til ekstern køb. Samtidigt har det været nødvendigt at foretage personalemæssige reduktioner, hvilket bl.a. har medført omlægning og reduktion i forebyggende tilbud. Endvidere er der på myndighedsområdet sket en nednormering i såvel ledelse som medarbejdergruppe. Nye tiltag På døgnområdet er der med virkning pr oprettet aflastningstilbud til børn med autisme. 8 børn er i den forbindelse hjemtaget til eget tilbud. Endvidere er der, som alternativ/supplement til institutionsaflastning, oprettet legegrupper for børn og unge med funktionsnedsættelser. Viborg Kommune har i tidligere år haft store udgifter til døgnophold for forældre/barn, hvor der har været stor bekymring i forhold til forældrekompetence. Som alternativ til disse ofte meget dyre døgnforanstaltninger er der med virkning pr. 1. august 2011 etableret et spædbørnsteam bestående af 2 pædagoger og 2 halvtids sundhedsplejersker. Teamets opgave er at observere/kvalificere 50 undersøgelse samt give den nødvendige støtte med henblik på at udvikle familiens kompetencer i forhold til at varetage omsorgsopgaven og dermed sikre barnets udvikling og trivsel. På ungeområdet er der sket en opkvalificering af medarbejdere indenfor rusmiddelområdet, hvor personale i ungeteamet har været igennem et kompetenceudviklingsforløb, således råd og vejledning, motiverende samtaler og behandling til unge med (mis)brug af euforiserende stoffer varetages af personalet i ungeteamet. Der er indgået samarbejdsaftale med misbrugscentret, således der i de mere komplekse sager kan ske inddragelse af medarbejdere med særlige kompetencer og erfaring indenfor misbrugsområdet. Af administrative ændringer er der sket tilpasning af omfang og niveau for kompetence med det formål at understøtte en større ensartethed og samtidigt styrke ledelsesmæssig bevågenhed og ansvar omring de udgiftstunge foranstaltninger. Ligeledes er der udarbejdet servicestandarder for aflastning og kontaktpersonsordning. Der vil i løbet af 2012 blive udarbejdet servicestandarder for alle forebyggende foranstaltninger. 59 Regnskab 2011

60 Økonomisk resultat Beløb i kr. Opr. Budget 2011 Korr. Budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug (+)/mindreforbrug (-) 2011 Familieområdet i alt Plejefamilier og opholdssteder mv Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede Døgninstitutioner Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 45,97-99 Kommunale Sundhedstjeneste Af iværksatte initiativer kan nævnes: Mio. kr. Forventet besparelse i 2012 Realiseret Pr. 10/ Effekt af taksforce(august 2011) sagsrevisitation 15,0 15,7 Gennemgang af sager over kr. 13,1 3,2 Personalemæssige nedskæringer, i alt 12 stillinger 2,6 3,1 Udarbejdelse af øvrige servicestandarder og ændret niveau for kompetence 1,0 1,0 Omlægning af indsatsen på forebyggelseog anbringelsesområdet, herunder fortsat implementering af barnets reform. Der 1,0 1,0 fastsættes operationelle mål Generelle besparelser på øvrige områder i famile/rådgivning - 3% 0,9 1,7 Generelle besparelser på øvrige områder i famile/rådgivning - 3% 0,9 1,7 På Byrådets møde den 12. oktober 2011, sag nr. 231 blev det besluttet at eftergive politikområdets samlede forventede underskud for Siden eftergivelsen er konstateret følgende merudgifter: 3,0 mio. kr., budgetfejl 1,7 mio. kr., tabte sager 1,7 mio. kr., nye sager 0,8 mio. kr., lukning af afdeling 3,1 mio. kr., sager med andet udfald end forventet 0,9 mio. kr., nye tabte sager 1,1 mio. kr., nye sager, der burde have været med i september opfølgningen 1,5 mio. kr., administrativ manglende indberetning af reguleringer m.m. i Kommunedata 1,3 mio. kr., forventede besparelser ikke realiseret (task-force) 2,0 mio. kr., objektive kriterier sikrede institutioner Regnskab

61 Initiativer til fortsat styrkelse af økonomistyring Plan for økonomisk stabilisering er blevet revideret og tilpasset, hvilket blandt andet indebærer, at der i 2012 iværksættes en række nye initiativer med henblik på overholdelse af budget Der er udarbejdet plan for månedlig opfølgning af handlingsplan, således det løbende kan måles, at der sker en realisering af de fremsatte forslag til besparelser. Opfølgning sker i tæt samarbejde med økonomistaben og sekretariatet. Herudover er der på politikområde Dagtilbud reserveret 6,3 mio. kr. i 2012 (forventet færre børn i pasning) til eventuelt underskud på Familieområdet. Perspektiver Ungeområdet I 2012 igangsættes en analyse af ungeområdet med henblik på en afdækning af muligheder for og potentialer ved en større samling af hele området, herunder eventuel etablering af et Ungecenter. Udførerområdet (Døgn og dagbehandling) Der vil i 2012 ske en afdækning af yderligere muligheder for etablering af døgntilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse. Samtidigt vil der ske en afdækning og tilpasning af hvilke ydelser der efterspørges i dagbehandlingen, med det formål i endnu højere grad at blive i stand til selv at levere de ydelser der i dag købes ved eksterne leverandører. Omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på møde d. 31. januar 2012 følgende mål for indsatsen: Der arbejdes hen i mod en ændret udgiftsprofil, således der sker øget brug af forebyggende tiltag, mens der skal ske en tilsvarende reduktion på anbringelsesområdet, svarende til en udgiftsfordeling på hhv. 65 % på anbringelse og 35 % på forebyggelse frem mod Der arbejdes hen i mod et ændret mønster i valg af anbringelsestype, således 65 % af alle anbringelser sker i plejefamilier, herunder netværks og kommunale plejefamilier, samt ved ophold på eget værelse kombineret med kontaktpersonsordning for gruppen af unge, mens der skal ske mindre brug af opholdssteder og institutioner Anbringelse sker med udgangspunkt i nærhedsprincippet, hvilket betyder, at anbringelse af børn og unge i Viborg Kommune sker i Viborg Kommune medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Målsætninger der samtidigt tager sigte på at understøtte en fortsat implementering af Barnets reform og intentionerne i denne, hvor der blandt andet sættes særlig fokus på børn og unges ret til nære relationer. Særlige fokusområder Der vil i 2012 ske en fortsat opkvalificering af familieplejeområdet, herunder øget udvikling og brug af kommunale plejefamilier, ligesom der arbejdes på en generel styrkelse af godkendelse og tilsynsområdet blandt andet ved øget tværkommunalt samarbejde. Der sættes fokus på metodeudvikling i familieafdelingen, herunder blandt andet familierådslag og netværksmøder med det formål at opdyrke og styrke inddragelse af barnets netværk. Inklusion Familie og Rådgivning indgår i et tæt samarbejde med skole og dagtilbudsområdet i forhold til at understøtte den inklusionsproces der er igangsat på hele børn og unge området. Som led i dette er der blandt andet igangsat en proces, hvor der i forhold til PPR vil ske en redefinering/tilpasning af funktion, og hvor den konsultative tilgang vil blive yderligere styrket. 61 Regnskab 2011

62 Note 25 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Overførselsområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Overførselsområdet omfatter ydelser til børn og unge med funktionsnedsættelse i henhold til Servicelovens 41 (merudgifter) samt 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Øvrige ydelser og foranstaltninger til målgruppen, herunder anbringelse, aflastning og øvrige forebyggende foranstaltninger er omfattet af politikområde: Familieområdet. Overførselsområdet blev flyttet fra Job og Velfærd til Børn og Unge i Området børn og unge med funktionsnedsættelse er organisatorisk placeret i familieafdelingen, hvor myndighedsopgaven varetages af rådgivere i handicapteamet. Målsætninger Der henvises til Viborg Kommunes børne- og ungdomspolitik Lys i øjnene som er beskrevet under Familieområdet Resultat Se bemærkninger under Familieområdet Økonomisk resultat I hele kr. Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug/ mindreudgift 2011 Sociale formål Perspektiver Generelt for området børn og unge med funktionsnedsættelse, vil der i 2012 fortsat være opmærksomhed på udvikling af ydelser og tiltag, der understøtter en inkluderende praksis. Der har på overførselsområdet været store økonomiske udfordringer i 2011, hvilket betyder at der også i 2012 vil være særlig fokus på økonomisk styring med det formål at bringe balance og stabilitet i budgettet, og således der sker optimal udnyttelse af de til området budgetterede midler. Særligt befordringsområdet vil, blandt andet med udgangspunkt i udarbejdet analyse, have stor opmærksomhed. Regnskab

63 63 Regnskab 2011

64 Note 26 Politikområde: Socialudvalget Ældreområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Ældreområdet overføres mindreforbruget på kr. til Målsætning Ifølge visionen er Viborg en kommune, hvor borgerne trives og lever sundt og aktivt. Målet er at skabe en sund og grøn kommune gennem en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Denne vision gælder også i forhold til ældre borgere. En væsentlig målsætning for ældreområdet er til stadighed at kunne levere de ydelser, der er beskrevet i kvalitetsstandarden, inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Derudover indgår den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forbindelse med personlig hjælp, omsorg og pleje som en central del. Samarbejde med praktiserende læger og sygehuse inden for store dele af sundhedsområdet får større og større indvirkning på ældreområdets drift og organisationen skal til en hver tid kunne håndtere denne udvikling. Nye teknologier skal give mulighed for at yde bedre service, sikre bedre arbejdsmiljø, give større attraktion ved arbejdet med færre ressourcer. Resultat I 2011 har hovedfokus været, at implementere Aktiv hverdagsliv så gevinsten ved projektet, i forhold til den økonomiske del, er kommet i niveau med forventningerne i reduktionskataloget fra 2012 og frem. Det har været vigtigt, at aktivitetsniveauet ved starten af 2012 har det nødvendige niveau for overholdelse af budgettet. Driftsorganisationen er i 2011 tilpasset således, at der nu er 5 strategiske ledelsesområder (Hjemmeplejen, Plejecentre, Sygepleje og Træning, Det kommunale sundhedsvæsen og endelig Madservice Viborg). Den udarbejdede strategiplan for 2010 implementeres løbende i disse år. Der følges kvartalsvis op på strategiplanen i forhold til Socialudvalget hvor de får en status på processen. I løbet af 2011 har forvaltningen arbejdet på at ændre vores afregning fra at være i forhold til enkeltydelse til at være i form af pakker. Pr. 1. december 2012 er der i alle distrikter konverteret ydelser på samtlige borger som modtager hjemmehjælp. Fra 1. januar 2012 er alle, både den private og den kommunale leverandør, blevet afregnet i forhold til pakker. Den 21. juni 2011 godkendte Socialudvalget at oprettes et kommunalt neurorehabiliteringstilbud på Toftegården i Møldrup. I løbet af 2011 er vi kommet godt i gang med tilbuddet i henhold til udarbejdet handleplan. I december 2011 har Viborg Kommune fået puljepenge (1,4 mio. kr.) fra senhjerneskadepuljen til styrkelse af senhjerneskadeområdet i Viborg Kommune. Regnskab

65 Økonomisk resultat Forbrugsprocenten på politikområdet er 99 % Mindreforbruget på kr. skyldes følgende forhold: I driften er der et mindreforbrug på 8,3 mio. kr., som er en følge af regnskabsresultaterne i de 5 strategiske ledelsesområder. Det er især Plejecentrene og Køkkenområdet, som generere mindreforbruget med i alt 6,9 mio. kr. Myndighedens resultat udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr., som hovedsagelig skyldes merudgifter i forbindelse med tildeling af beløb til driften, friplejeboliger samt mellemkommunale betalinger. Desuden er der mindreforbrug på hjælpemiddelområdet. Udover myndigheden og driften er der i politikområdet to andre funktioner ydelsesstøtte til private ældreboliger og begravelseshjælp som udviser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Perspektiver Den 5. oktober 2010 godkendte Socialudvalget strategiplanen for Sundhed og Omsorg. Strategiplanen indeholder blandt andet følgende indsatser: Etapevis omdannelse til Levebo-miljø. Konkurrenceudsættelse af Madservice Viborg. Strukturanalyse på ældre- og plejeboligområdet, Integreret samarbejdsmodel i Sundhed og Omsorg. (samarbejde mellem drift og Myndighed) Etablering af sundhedscenter for at sikre en koordineret indsats Etablering af en bred og varieret vifte af botilbud Fokus på implementering af ny omsorgsteknologi Fokus på god ernæringspraksis og udarbejdelse af kostpolitik Fokus på den attraktive arbejdsplads Specialiserede indsatser: Oprettelse af akutpladser, akutteam samt samling af midlertidige pladser (er gennemført i løbet af 2011, men mangler dog enkelte pladser) Specialisering og kompetenceudvikling Etablering af videnscenter på Liselund (demens) Særlige indsatser overfor målgrupperne: demens, borgere med senhjerneskade og borgere med plejebehov indenfor handicap og psykiatri Arbejdet med at forberede og etablere ovenstående indsatser er påbegyndt og vil fortsætte de kommende år. Der er tale om rigtig mange ændringer af den nuværende drift og en af udfordringerne er at sikre, at den økonomiske ramme fremover overholdes. 65 Regnskab 2011

66 Note 27 Politikområde: Socialudvalget - Voksenhandicapområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Jf. Byrådets beslutning den 12. oktober 2011, sag nr. 231, overføres politikområdets underskud ikke til 2012 Målsætning Handicappolitikken for Viborg Kommune beskriver den overordnede indsats og målsætning i forhold til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Derudover beskriver sektorpolitikkerne for henholdsvis handicap og psykiatri de mere konkrete målsætninger for de to målgrupper. Desuden er der vedtaget strategiplaner på handicap- og psykiatriområdet i foråret 2010 og på udsatteområdet i efteråret 2011, som beskriver konkrete indsatser på de respektive områder. Helt overordnet skal indsatsen inden for politikområdet voksenhandicapområdet være med til at sikre det gode liv for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt udsatte borgere. Det væsentligste er at sikre disse borgere den størst mulige grad af selvstændighed og selvhjulpenhed. Indsatsen spænder vidt fra tilbud om råd og vejledning, forebyggende indsatser, bostøtte i eget hjem, botilbud med støtte døgnet rundt til udannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud. Resultat Strategiplanerne for handicap og psykiatri og udsatte har været omdrejningspunkt for den række af omstillinger og besparelser, som politikområdet Voksenhandicap har gennemgået i I lighed med mange andre af landets kommuner har Viborg Kommune nemlig oplevet store økonomiske udfordringer på området. Foruden medvirken til imødekommelse af de økonomiske udfordringer på området, har strategiplanerne haft fokus på at sikre faglig og innovativ udvikling af indsatsen på området indenfor den økonomiske ramme. Der er i 2011 samlet set gennemført budgetreduktioner for 17,5 mio. kr. Det har været en omfattende proces og en kombination af omstillinger og besparelser. I 2011 er der desuden implementeret en ny ressourcetildelingsmodel for dels at skabe større sammenhæng mellem ressourcetildeling og den enkelte borgers støttebehov, dels at sikre bedre økonomiske opfølgnings- og styringsmuligheder med henblik på at opnå budgetoverholdelse. Regnskab

67 Økonomisk resultat På Byrådets møde den 12. oktober 2011, sag nr. 231 blev det besluttet at eftergive politikområdets samlede forventede underskud for Siden eftergivelsen er konstateret følgende merudgifter: Forbrugsprocenten på politikområdet er 101%. De væsentligste forskydninger indenfor politikområdet findes på følgende funktioner: Der er mindreforbrug på Botilbud til længerevarende ophold ( 108) på 4,1 mio. kr. og Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) på 10,9 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med en merudgift til Forebyggende indsats for ældre og handicappede på 12,1 mio. kr., idet udgiften flyttes til denne funktion i takt med at botilbuddene efter 107 og 108 ombygges efter Almenboligloven. Der er en merudgift vedrørende Øvrige sociale formål på 9,8 mio. kr., hvilket skyldes at underskud fra tidligere år er placeret her. Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede udviser en merudgift på 5,8 mio. kr., hvilket skyldes merudgifter vedrørende tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne ( 96). Herudover er der en mindreudgift vedrørende Specialpædagogisk bistand til voksne på 1,6 mio. kr., en merudgift vedrørende Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) på 1,7 mio. kr., en mindreudgift vedrørende Andre sundhedsudgifter (færdigbehandlede patienter) på 2,8 mio. kr., en mindreudgift vedrørende Ældreboliger på 1,9 mio. kr., en mindreudgift vedrørende Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) på 1,5 mio. kr. samt endelig en mindreudgift vedrørende Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) på 1,3 mio. kr. Perspektiver Da en lang række af indsatserne i de tre ovennævnte strategiplaner er implementeret, er der igangsat en proces med henblik på at udarbejde en ny, fælles strategiplan for politikområdet. Forslaget til den nye strategiplan vil foreligge medio 2012 og vil dels beskrive indsatser, der er fælles og går på tværs af hele politikområdet, dels indsatser, der er specifikke for et enkelt ledelsesområde. Formålet med udarbejdelse af den nye strategiplan er fortsat at sikre de nødvendige omstillinger med henblik på at skabe økonomisk balance på området samt udstikke og sikre retningen for den faglige og innovative udvikling af indsatsen. 67 Regnskab 2011

68 Note 28 Politikområde: Socialudvalget Sundhedsområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Målsætning Ifølge visionen er Viborg en kommune, hvor borgerne trives og lever sundt og aktivt. Målet er at skabe en sund og grøn kommune. Via en klart defineret sundhedspolitik øges indsatsen for at forebygge livsstils-sygdomme og fremme livskvaliteten. Viborg Kommunes Forebyggelses- og Sundhedspolitik blev godkendt af Viborg Byråd 25. juni I forbindelse med opgave- og strukturreformen fik kommunerne en række nye opgaver på sundhedsområdet, blandt andet har kommunerne fået en stor rolle i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning. Dertil kommer et øget økonomisk ansvar, hvor Viborg Kommune finansierer/medfinansierer udgifterne til sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger, specialiseret genoptræning og sygesikringen. Disse nye opgaver stiller store krav til koordinering af indsatsen og samarbejdet med region/ hospital og praksissektoren. Den overordnede målsætning for dette samarbejde har været og er fortsat at sikre sammenhængende patientforløb, herunder sammenhængende forløb for borgere med eksempelvis kroniske lidelser, og det er også vigtigt, at kommunen kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Væsentlige brikker i kommunens sundhedssamarbejde med region/hospital, praktiserende læger og øvrige sundhedsaktører er kommunens akut-team og rehabiliteringsteamet. Sideløbende hermed udgør KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) temaer i sundhedsindsatsen i Viborg Kommune og danner en overordnet ramme for en række enkeltstående initiativer. Resultat Udviklingen i udgifterne inden for sundhedsområdet følges tæt, dels internt i Viborg Kommune, dels i samarbejde med andre kommuner. Dette sker ikke mindst i lyset af, at Viborg Kommune fortsat har et relativt høje udgifter til finansiering og medfinansiering af sundhedsområdet. I dette perspektiv er udfordringen naturligvis at iværksætte initiativer for at reducere kommunens udgiftsniveau, så det som minimum kommer på niveau med sammenlignelige kommuner. På møde den 5. oktober 2010 godkendte Socialudvalget strategiplanen for sundhed og omsorgsområdet. I forlængelse heraf er der i 2011 iværksat en række initiativer omkring sundhedsområdet, som skal være fagligt kompetente og borgernære kommunale tilbud, som bl.a. kan substituere/supplere indlæggelser eller ambulante besøg på hospitaler. Disse tilbud er akut-teamet, som giver tilbud til borgerne i eget hjem, akut-pladser med tilbud til borgere, hvis sygeplejebehov overstiger niveauet på en midlertidig plads og opfølgende hjemmebesøg, hvor ældre medicinske patienter efter indlæggelse følges hjem af egen læge og den kommunale sygepleje med henblik på at forebygge tilbagefald og genindlæggelser. Driften af disse tiltag er budgetmæssigt placeret under ældreområdet, men effekten i form af færre indlæggelser og ambulante besøg vil kunne ses på medfinansieringskontiene under sundhedsområdet. De nævnte aktiviteter er opstartet i løbet af 2011, hvorfor der endnu ikke på medfinansieringskontiene ses klare effekter. Den overordnede tendens i årets sidste måneder på den største post under medfinansieringen somatiske indlæggelser er en reduktion i antallet indlæggelser, men de foreliggende data giver ikke mulighed for at entydigt at henføre denne tendens til de kommunale tiltag, bl.a. vil det spille ind, at Regionshospitalet Viborg i samme periode foretager en række omlægninger herunder en reduktion i antallet af medicinske senge, hvilket også har påvirket antallet af indlæggelser. Regnskab

69 I 2014 forventes Viborg Kommunes Sundhedscenter at åbne dørene. Med sundhedscenteret skabes rammer for et moderne miljø for og høj faglighed i kommunens tilbud om sygepleje, genoptræning og forebyggelse. Socialudvalget har ved flere lejligheder drøftet de kommunale udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Det besluttedes i 2010 at etablere et kommunalt tilbud på området, så borgere med varigt svært fysisk handicap og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, som får en henvisning til vederlagsfri fysioterapibehandling, fra deres praktiserende læge som alternativ til tilbuddene ved de privatpraktiserende fysioterapeuter kan vælge et kommunal tilbud. Det var forventningen, at det kommunale tilbud ville være omkostningseffektiv, da der var en højere grad af holdtræning her end i de private tilbud. Det kommunale tilbud har været en succes, idet borgerne i stigende omfang var valgt dette tilbud. I 2011 er antallet af borgere, som modtager tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi steget til 189 personer. Antallet af personer, som vælger at modtage tilbuddet ved private fysioterapeuter er imidlertid ikke faldet. Tværtimod har der været en beskeden stigning til i 2011 i alt 801 personer. Den beskrevne udvikling med totalt set en stigning i antallet af borgere, som får tildelt og benytter tilbud om vederlagsfri fysioterapi har som konsekvens, at deri 2011 har været et merforbrug vedrørende udgifter til vederlagsfri fysioterapi ved privatpraktiserende fysioterapeuter. Området er ustyrbart, idet antallet af henvisninger er bestemt af de praktiserende læger, og borgeren har frit valg af leverandør. Overordnet set er forbruget i Viborg Kommune fortsat relativ lav pr. borger set i forhold til de øvrige kommuner i Region Midtjylland, men den manglende effekt ved etableringen af det kommunale tilbud i form af et fald i udgifterne til de private leverandører har givet et merforbrug på området i De sidste år har kommunen været i tæt dialog med især Regionshospitalet Viborg omkring betalingen for færdigbehandlede somatiske borgeres ventedage på hospitalet. Dette har medført, at udgifterne på området er reduceret i betydeligt. I 2011 har kommunen borgere haft i alt ca. 15 ventedage på hospitalet efter endt somatiske behandling, hvilket er tæt på det mulige lavpunkt. Rehabiliteringsteamet, som blevet etableret 1. januar 2010, har i 2011 suppleret arbejdet med rehabiliteringsforløb for borgere inden for diagnoserne KOL, diabetes type II, hjerte-/karsygdomme og osteoporose med forløb for kræftramte. Der er i 2011 iværksat 12 hold med i alt 124 borgere, heraf 2 hold for kræftramte med 19 deltagere. Rehabiliteringsteamet vil i 2012 også være involveret i forsøg med genoptræningstilbuddene til hjertepatienter i den såkaldte fase 2, som tidligere kun har foregået på hospitalerne. Økonomisk resultat Forbrugsprocenten på politikområdet er 98 %. Mindreforbruget på kr. skyldes følgende forhold: Merforbrug vedrørende medfinansieringsudgifter til Regionen på 1,6 mio. kr. Merforbrug vedrørende vederlagsfri behandling hos fysioterapeuter 1,6 mio. kr. Mindreforbrug vedrørende kommunal genoptræning og kørsel på 1,8 mio. kr. Mindreforbrug vedrørende ambulant specialiseret genoptræning 2,2 mio. kr. Mindreforbrug til fysioterapi vedrørende Børn og Unge Rehabiliteringen, endnu ikke forbrugte puljebeløb under forløbsprogrammer og øvrig opgaver på Sundhedsområdet 3,1 mio. kr. Perspektiver Med rehabiliteringsteamet, akutteam, akutpladser og øvrige initiativer har tanken om det nære sundhedsvæsen fået indhold. Kommunen har i dag en vifte af sundhedstilbud, som er reelle supplementer og/eller alternativer til de regionale sundhedstilbud. Perspektivet for den kommende tid vil der i høj grad være: At forberede og implementere initiativerne såvel den praktiske iværksættelse som etablering af samarbejdsrelationer med hospital, praksislæger m.fl. At dokumentere initiativerne såvel aktiviteten som fagligheden At evaluere og justere initiativerne 69 Regnskab 2011

70 Note 29 Politikområde: Socialudvalget Pensioner og boligstøtte m.v. I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Målsætning Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere, og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Indsatsen inden for politikområdet Pensioner og boligstøtte kan være med til at skabe sådanne rammer for de borgere, der måtte have behov herfor. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte, og derfor er udvalgets muligheder for at påvirke udviklingen heri begrænsede. En udbredt anvendelse af elektroniske løsninger udgør et centralt fokusområde for Borgerservice, som varetager indsatsen inden for politikområdet Pensioner og boligstøtte. Ultimo 2012 og primo 2013 vil følgende ydelser: Familieydelser (børne- og ægtefællebidrag, børnetilskud, børne- og ungeydelse) - 1. oktober 2012 Barselsdagpenge 1. december 2012 Boligstøtte 1. februar 2013 Folkepension 1. februar 2013 Førtidspension 1. februar 2013 overgå til Udbetaling Danmark, som er en ny offentlig myndighed. For region Midtjylland bliver myndigheden/centret placeret i Holstebro. Resultat Som nævnt er ydelserne inden for politikområdet pensioner og boligstøtte m.v. hovedsageligt lovbestemte. Derfor er det meget begrænset, hvilke muligheder der eksisterer for at påvirke størrelsen heraf. Værdier for Borgerservice Et væsentligt indsatsområde i forbindelse med politikområdet pensioner og boligstøtte m.v. i de sidste år har været implementeringen af værdierne for Borgerservice. Disse værdier beskriver en målsætning for Borgerservice om så vidt som muligt at give borgeren en god oplevelse og yde borgerservice i en god atmosfære, med udgangspunkt i en stærk faglighed og fokus, respekt og helhed i sagsbehandlingen. Netop det store arbejde med implementeringen af værdierne vurderes at have haft stor betydning for det opnåede resultat. Økonomisk resultat Forbrugsprocenten på politikområdet er 99 %. Mindreforbruget på kr. skyldes følgende: Mindreforbrug vedrørende boligydelser til pensionister på 1,2 mio. kr. Mindreforbrug vedrørende personlige tillæg på 1,1 mio. kr. Mindreforbrug vedrørende førtidspension m/35% refusion på 1,6 mio. kr. Merforbrug vedrørende boligsikring på 1,8 mio. kr. Perspektiver Den løbende implementering af værdierne for Borgerservice udgør kernen i den fremtidige indsats inden for politikområdet Pensioner og boligstøtte m.v. Derudover er udvikling og implementering af elektroniske løsninger og netbaserede muligheder et altid fremtrædende fokuspunkt. Regnskab

71 71 Regnskab 2011

72 Note 30 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Målsætning Kommunen skal under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan jobcentret vil imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. Planen indeholder både landsdækkende målsætninger og lokale målsætninger. De landsdækkende målsætninger for 2011 var: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Lokalt mål i Viborg: max fuldtidsper soner i dec Resultat: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Lokalt mål i Viborg: max. fuldtidspersoner 5570 i dec Resultat: 5609, som er samme niveau som i dec Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Lokalt mål i Viborg: max fuldtids personer i dec Der har været en markant stigning i antallet af unge på landsplan og også i Viborg. Resultat var Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Lokalt mål i Viborg: max. 703 fuldtidspersoner i dec Kvoten af flygtninge i Viborg er øget, hvilket afspejler sig i resultatet, som viser 796 personer ved udgangen af december Lokale målsætninger: Antallet af langtidsledige (52 uger sammenlagt på offentlig forsørgelse) skal reduceres med 15 % blandt forsikrede ledige og med 10 % blandt kontanthjælpsmodtagerne fra september 2010 og frem til december Resultat: en reduktion på 8 % blandt de forsikrede ledige (fra 746 til 684) og en stigning på 24 % blandt kontanthjælpsmodtagere (fra 953 til 1182). Samtidig skal antallet af langtidsledige i virksomhedsaktivering øges med 10 % for såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere fra september 2010 og frem til december Resultat: Der har været et fald på 13 % blandt de forsikrede (fra 254 til 221) og en stigning på 59 % blandt kontanthjælpsmodtagerne (fra 37 til 59). Den samlede andel af ledighedsberørte forsikrede ledige, der henvises til Anden Aktør, skal i 2011 være mindst 18 pct. Resultat: 31 % af de ledighedsberørte har i 2011 været henvist til Anden Aktør. Antallet af igangværende sygedagpengesager over 52 ugers varighed skal begrænses til 213 sager i december Resultat opgjort 5. januar 2012: 280 sager. Servicecenteret forventer at indgå aftaler med 150 virksomheder om implementering af Servicecenterets forebyggelseskoncepter. Resultat: 156 virksomheder med et samlet antal medarbejdere på 8560 svarende til 16,2 % af det samlede antal ansatte i ordinært arbejde i Viborg Kommune. Det samlede sygefravær i de deltagende virksomheder er reduceret med 14 % fra 2010 til Virksomhedspraktik og job med løntilskud Regnskab

73 skal udgøre 125 pladser, svarende til 16 % af aktiveringen, for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i juni 2011 (lokalt mål i forbindelse med kampagnen for udbredelse af virksomhedscentre). Resultat: 218 pladser Første udgave af beskæftigelsesplan 2011 byggede på øget brug af det ordinære system i aktiveringsindsatsen, herunder på øget brug af virksomhedsaktivering bl.a. ud fra viden om effekten af de forskellige aktiveringsredskaber. Der blev imidlertid i december 2010 vedtaget en lov om ændret statsrefusion af udgifter til aktivering og forsørgelse med ikrafttrædelse pr. 1. januar Denne ændring betød, at det blev nødvendigt straks i det nye år at tilpasse indsatsen herefter og øge antallet i virksomhedspraktik endnu mere end det fremgik af beskæftigelsesplanen. Udmeldingerne om virkningen af omlægningen og kompensationen fra staten viste sig hurtigt ikke at dække omkostningerne trods den hurtige omlægning af indsatsen, hvorfor der i første halvår blev foretaget endnu en omlægning af indsatsen med endnu større fokus på virksomhedspraktik kombineret med besparelser i driftsudgifterne til aktiveringer. De særligt tilrettelagte aktiveringsforløb f.eks. på work4you er ad flere omgange blevet tilpasset den økonomiske situation og er blevet reduceret i forhold til såvel varighed som timetal samtidig med at de politiske principper for aktiveringsindsatsen i størst mulig omfang er forsøgt bibeholdt. Resultat Forsikrede ledige (A-dagpenge) Området med forsikrede ledige er stærkt konjunkturafhængigt og i løbet af 2011 har der været et lille fald i ledigheden efter den store stigning i 2009/2010 på baggrund af finanskrisen. Bruttoledigheden er faldet fra 5,5 % i januar til 4,9 % i december Antallet af fuldtidspersoner er faldet med 67 fuldtidspersoner i forhold til 2010, svarende til 3 %. Den gennemsnitlige ledighedslængde er også faldet lidt fra 19 uger til 18,5 uger i gennemsnit pr. fuldtidsledig. Der har været en stigning i aktiveringsniveauet på 98 fuldtidspersoner i 2011 i forhold til 2010 og antallet i virksomhedsaktivering er tilsvarende øget og ligger fortsat på 67 % af aktiveringsindsatsen. Sygedagpenge Antallet af sygemeldte er faldet med 2 % i 2011 i forhold til Udviklingen i sygedagpenge er præget af problemer med kontinuiteten i sagsbehandlingen i forbindelse med benyttelsen af anden aktør i 2. halvår af 2011, hvilket ses på resultaterne. I tilknytning til dette problem skal vi gøre opmærksom på, at der er 86 uafklarede sygedagpengesager fra anden aktør. Udbetalingerne i sagerne er stoppet, heraf vil en andel ved realitetsbehandling (indhentelse af lægeoplysninger og afklaringer) få genåbnet udbetalingen. Antallet af langvarigt sygemeldte med over 52 uger på sygedagpenge, hvor kommunen financierer hele forsørgelsesudgiften, er således ikke reduceret, men dog fastholdt på samme niveau som i 2010 (fra 283 sager i december 2010 til 280 i 2011). Aktiveringsomfanget af sygedagpengemodtagere har i 2011 været lavere end i 2010, men antallet i virksomhedsrettet aktivering er fastholdt. Undervejs i 2011 kom, der en lovændring vedr. aktivering af sygedagpengemodtagere og gav anledning til en justering af indsatsen. Antallet af fuldtidsaktiverede er faldet fra 196 i 2010 til 124 i 2011 mens antallet i virksomhedsaktivering er steget fra 63 fuldtidspersoner i 2010 til 69 fuldtidspersoner i Antallet af delvis raskmeldte er steget fra 10,9 % i 2010 til 12 % i Kontanthjælp Trods faldet i ledighedsprocenten i løbet af 2011 i Viborg har det samlede antal af ledige på kontanthjælp været stigende. Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp er faldet med 12,5 % i forhold til 2010 (fra 401 fuldtidspersoner til 351), mens der har været en stigning for de ikke arbejdsmarkedsparate på 20,5 % (fra 1184 fuldtidspersoner til 1427). Varigheden på offentlig forsørgelse er steget fra 31,1 uge i gennemsnit i 2010 mod 31,5 uge i Omlægningen af indsatsen med øget brug af virksomhedsaktivering har været mest markant på kontanthjælpsområdet, som tidligere primært har bestået af særligt tilrettelagte aktiveringsforløb. Antallet i virksomhedsaktivering er således øget med 47 % fra 155 fuldtidsaktiverede i 2010 til 228 i Regnskab 2011

74 Revalidering Anvendelsen af revalideringsredskabet er et prioriteret redskab i forhold til at få flyttet så mange borgere som muligt fra en passiv forsørgelse til selvforsørgelse. Målsætningen på revalideringsområdet er således ikke at nedbringe det aktuelle niveau, men at sikre så korte forløb som muligt, en så høj selvforsørgelsesgrad som muligt og endelig, at der er et arbejdsmarkedsperspektiv i alle revalideringsforløbene. Der har i 2011 været en nedgang i antallet af revalideringsforløb i forhold til 2010, hvilket skal ses i sammenhæng med sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet. Ledighedsydelse og fleksjob Antallet på ledighedsydelse er steget fra 322 fuldtidspersoner i 2010 til 388 i 2011 og antallet i fleksjob er steget fra 1011 fuldtidspersoner til Altså i alt en stigning på godt 100 fuldtidspersoner i alt i målgruppen. Samtidig er antallet på ledighedsydelse i mere end 18 mdr. og hvor forsørgelsesudgiften er en 100 % kommunal udgift er steget fra 99 i januar 2011 til 122 i december Økonomisk resultat Forbrugsprocenten på politikområdet er 98 %. Mindreforbruget på 12,9 mio kr. skyldes hovedsagelig følgende: Mindreforbrug vedr. erhvervsgrunduddannelser på 2,1 mio. kr. Mindreforbrug vedr. integrationsprogram og introduktionsydelse på 1,2 mio.kr. Mindreforbrug vedr. sygedagpenge på 2,6 mio. kr. Mindreforbrug vedr. aktiverede kontanthjælpsmodtagere på 0,8 mio. kr. Mindreforbrug vedr. dagpenge til forsikrede ledige på 8,1 mio. kr. Mindreforbrug vedr. beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige på 2,9 mio. kr. Mindreforbrug på driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats på 1,1 mio. kr. Mindreforbrug vedr. beskæftigelsesordninger på 1,2 mio. kr. Merforbrug vedr. passiv kontanthjælp på 6,2 mio. kr. Merforbrug vedr. løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger på 1,7 mio. kr. Perspektiver Regeringsskiftet i 2011 og de varslede reformer af fleksjob, førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælpsområderne betyder, at der i løbet af 2012 kan forventes betydelige ændringer. Hvilken betydning ændringer får på økonomien er uvist ligesom vi pt. heller ikke kender omfanget og indholdet i reformerne aktuelt forhandles om oplægget på førtidspensions- og fleksjobområderne. I første halvår af 2011 indsendte Viborg 2 frikommuneansøgninger på beskæftigelsesområdet. Den en af de 2 ansøgninger er der nu lovhjemmel for og forberedelserne for at sætte forsøget i drift pr. 1. juli 2012 er startet. Ud over de 2 indsendte arbejdes der videre med idéer fra medarbejdere og samarbejdspartere til yderligere forsøg i frikommuneregi. Fokus i ansøgningerne er at de skal understøtte tanken om ledige og sygemeldtes motivation for selv at tage ansvar for en hurtig tilbagevenden til job/ uddannelse samtidig med et fokus på forenkling af administrationen mhp. omlægning af ressourcer til at hjælpe flere i arbejde/uddannelse. Viborg Kommune indgår i 2012 fortsat i en række forsøgs- og puljeaktiviteter på beskæftigelsesområdet, f.eks.: Mentorprojekt til udsatte unge uden uddannelse og job (finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen). Sporskifte 2 pulje til projekter på sygedagpengeområdet. Puljen skal bruges til at forberede en praksis, der ved fjernelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet sikrer, at udgifterne på området ikke stiger (finansieret af Beskæftigelsesministeriet). Bevilling til opkvalificerende læse-, skrive og regne kurser for ledige under og over 30 år (FVU) (finansieres af Beskæftigelsesregionen). Regeringens ghetto-plan jobcenterindsats i Houlkærvænget (finansieret af Beskæftigelsesministeriet). TTA-projektet (Tilbage Til Arbejdsmarkedet) intensiv sygefraværsindsats (finansieret af Forebyggelsesfonden) afsluttes med udgangen af marts Servicecenter for sygdomsforebyggelse og arbejdsfastholdelse forebyggende virksomhedsindsats (finansieret af Forebyggelsesfonden) afsluttes ved udgangen af september Regnskab

75 Note 31 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsestilbud I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Beskæftigelsestilbud søges merforbruget på kr. overført til Målsætning Politikområdet beskæftigelsestilbud vedrører beskyttet beskæftigelse, Ungdommens uddannelsesvejledning og løntilskud i kommunen. Målsætningerne for 2011: 1. Jobcentret har en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 har en ungdomsuddannelse. For 2011 er målsætningen at andelen af 18-årige der er i gang med en ungdomsuddannelse ved udgangen af 2011 skal være på 86 %. 2. Der er udmeldt en central kvote for 2011 på oprettelsen af 189 kommunale løntilskudsjob Resultat Beskyttet beskæftigelse Den beskyttede beskæftigelse varetages af institutionerne Trepas og Nørremarken og de 2 institutioner løfter deres opgaver på et fagligt meget højt niveau. I forbindelse med en omlægning af den samlede beskæftigelsesindsats overtog Trepas i 2011 ansvaret for den del af den beskyttede beskæftigelse som indtil da var placeret under Work4You. I den sammenhæng hjemtog Vesthimmerlands Kommune samtidig den del kommunens egne borgere som hørte under Work4Yous beskyttede beskæftigelse i Aalestrup. Der er nedgang i antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse. Ungdommens uddannelsesvejledning 86 % af de 18 årige er i gang med, tilmeldt eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Herudover er 3 % fortsat i grundskole og 6 % er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter (bl.a. VUC på HF/AVU niveau, produktionsskole, danskuddannelse, højskole og arbejde). Reelt er det således 95 % som er i gang med positive uddannelsesforløb (dog inkl. en mindre gruppe som er i arbejde). De resterende 5 % dækker over bl.a. afbrudt uddannelse, orlov, offentlig forsørgelse, fritagelse for uddannelsespligt, sygdom, foranstaltninger efter Serviceloven m.fl. Offentlig løntilskud Viborg Kommune har i gennemsnit over året haft 213 borgere i løntilskud, hvilket giver en udnyttelsesgrad på 113 %. Den høje anvendelse af løntillskud i Viborg Kommune skal forklares ved en bevidst og målrettet indsats med at anvende netop den virksomhedsnære indsats. Økonomisk resultat Forbrugsprocenten på politikområdet er 102 % Merforbruget på kr. kan primært forklares med en merudgift vedr. produktionsskoler på 0,4 mio. kr. samt en merudgift vedr. løn til forsikrede ledige ansat i kommuner på 0,1 mio. kr. Herudover er der en merudgift vedr. servicejob (rammeregulering) på 1,5 mio. kr., som modsvares af en tilsvarende mindreudgift til beskyttet beskæftigelse. Perspektiver Regeringens planlagte reform af førtidspension og fleksjob har bl.a. som målsætning af undgå at unge under 40 godkendes til en førtidspension. I stedet skal der satses tværfaglige og koordinerede ressourceforløb som kan medvirke til, at en større del af de unge på sigt kan komme i beskæftigelse. På den baggrund må der over tid forventes en nedgang i antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning har med ungepakkerne fået en række nye opgaver, herunder specielt en ny myndighedsopgave over for de årige uden uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Formålet hermed er netop at få så mange unge som muligt godt i gang med en ungdomsuddannelse eller andre forløb som kvalificerer dem i forhold til fremtidig beskæftigelse eller uddannelse. 75 Regnskab 2011

76 Note 32 Politikområde: Kulturudvalget Kultur I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Kultur søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætning Der henvises til kvalitetsmål for politikområdet. Økonomisk resultat I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug(+)/ mindreudgift(-) 2011 Kultur Biblioteker,.fælles opgaver, puljer m.v Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fritidsakt. uden for folkeopl.loven Servicejob På politikområdet er der samlet et mindreforbrug på kr. Beløbet dækker over mer-/mindreforbrug på de mange store og små institutioner og driftsområder, der er indenfor det kulturelle område (biografer, teater, musik og almen kultur). Det foreslås, at institutionernes mer-/mindreforbrug overføres til 2012 indenfor de af Økonomiudvalget udstukne rammer for overførsel mellem budgetårene. Regnskab

77 Note 33 Politikområde: Kulturudvalget Folkeoplysning og idrætsanlæg I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Folkeoplysning og idrætsanlæg søges merforbruget på kr. overført til Målsætning Der henvises til kvalitetsmålene for politikområdet. Økonomisk resultat Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Forbrug 2011 Merforbrug(+)/ mindreudgift(-) 2011 Folkeoplysning og idrætsanlæg Idrætsfaciliteter for børn og unge Fælles formål(kt. 00) Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Fælles formål(kt. 03) Folkeopl. voksenundervisning Frivilligt folkeopl. foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsakt. uden for folkeopl.loven Servicejob Samlet set er der på området et merforbrug på kr. som foreslås overført til Merforbruget er primært på folkeoplysningsområdet og er primært merforbrug, som er overført fra 2007 og 2008 til efterfølgende budgetår. Området dækker også de direkte driftstilskud til de selvejende idrætshaller. Dette område skal ses i sammenhæng med lokaletilskuddene, idet den vedtagne model for tilskud til selvejende idrætshaller opererer med såvel driftstilskud som lokaletilskud til aktiviteterne i hallerne. 77 Regnskab 2011

78 Note 34 Politikområde: Teknisk Udvalg Grønne områder I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Grønne områder søges mindreforbruget på kr. overført til Målsætning Teknisk Udvalg har defineret sine målsætninger med afsæt i de dele af Kommunens politiske vision, der har relevans for politikområdet: erhverv, bosætning, sundhed, natur, og klima Målsætningerne lyder: Hovedmål 1: Vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder: 1A Attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres 1D Vilkårene for turisme skal forbedres Hovedmål 2: Vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: 2A Sundhedsskadelig forurening skal forhindres 2B Mulighederne for friluftsliv skal styrkes 2D Bygninger og tilknyttede arealers kvalitet og sikkerhed skal sikres Hovedmål 3: Vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes natur. Hovedmål 4: Vi skal medvirke til, at det globale klima ikke forringes. Resultat Fra driftskontoen for det Grønne område blev der fra 2010 overført et overskud til 2011 på kr., som var reserveret til at dække evt. underskud af politikområdet Trafik i I vinterperioden blev gennemført mange planlagte tyndinger og beskæringsopgaver. Da tilsvarende opgaver ikke kunne gennemføres i 2010 p.g.a. den strenge vinter og besparelser, var der mange opgaver at prioritere imellem. Der blev udarbejdet en tilstandsrapport (analyse og 10-årsplan) for de kommunale broer i Viborg Søerne. Der blev gennemført diverse renoveringsprojekter for at forbedre tilgængeligheden og renovere beplantningerne i områderne. Det drejer sig bl.a. om: Dynamitskoven og Lystanlægget i Stoholm, Astrupparken i Møldrup, Fyrrevænget i Skals, Mindelunden og Slugten i Løvel, Æbleskoven og området ved Navtek-søerne i Rødkærsbro, Anlægget i Bjerringbro, bynær skov ved Solvænget i Frederiks, samt Borgvold, Pilehaven, Latinerhaven, grønt område ved Engbakkevej, Lokesparken og Ellekonebakken i Viborg. Der blev udarbejdet legepladsinspektioner på de offentlige legepladser og enkelte mindre renoveringer blev foretaget. Der blev foretaget arealregistreringer og plejebeskrivelser i kortsystemet ParkReg. Arbejdet videreføres i 2012, som grundlag for konkurrenceudsættelsen. Der blev udarbejdet nyt kortbord for Brostrøms Minde.. Sol- og Vandtrappen i Bjerringbro blev færdiganlagt og indviet. Regnskab

79 Økonomisk resultat Resultatet for de Grønne områder viser et samlet mindreforbrug på kr. I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+)/Mindreforbrug (-) Grønne områder og naturpladser Fritidsfaciliteter Skove Skadedyrsbekæmpelse I alt Mindreforbruget overføres til Perspektiver Indsatsen med arealregistreringer og plejebeskrivelser fortsættes i 2012, som grundlag for udbudsmaterialet til konkurrenceudsættelsen i Arbejdet med udbudsmateriale vil forløbe i Der blev i 2011 afsat kr. på anlæg til udarbejdelsen af en Temaplan for parker og grønne områder. For at kunne skabe en bedre helhedsforvaltning af hele det grønne område benyttes bevillingen til at udarbejde en samlet Natur- og Parkpolitik. Processen med projektet blev udskudt til 2012, og pengene blev derfor ikke søgt frigivet i Natur- og Parkpolitikken vil blive udarbejdet i løbet af 2012 med forventet politisk godkendelse sidst på året. Herefter følger arbejdet med udarbejdelse af strategiske Natur- og Parkplaner. Der skal i samarbejde med Energi Viborg udarbejdes et skitseforslag til omdannelsen af Sønæs, hvor boldbaneområdet omdannes til et rekreativt område med en stor rensedam på området. Der skal inden oktober 2012 anlægges en legeplads i Anlægget i Bjerringbro. Der skal arbejdes med formidlingen af de grønne områder. Både konkret i de enkelte områder med udarbejdelse af kortborde og plancher, men især også ved en opdatering og udbygning af kommunens hjemmeside. 79 Regnskab 2011

80 Note 35 Politikområde: Teknisk Udvalg Trafikområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområdet: Trafik søges mindreforbrug på kr. overført til Målsætning Den politiske målsætning på politikområdet Trafik er, at: fastholde de nationale mål som minimum med hensyn til reduktion af trafikuheld i Viborg kommune, bl.a. ved at begrænse antallet af uheldsbelastede steder (sortpletbekæmpelse) skabe sikre og bedre skoleveje forbedre tilgængeligheden og komforten på Viborg kommunes overordnede vejnet i samarbejde med Staten/Vejdirektoratet udbygge og skabe et sammenhængende stinet i kommunen, der tilbyder brugerne en god rutekomfort mellem byer, bydele og i forhold til det overordnede regionale og nationale stinet udbygge den kollektive trafik, hvor den hensigtsmæssigt kan aflaste privatbilismen foretage en samlet prioritering af de kommunale trafikprojekter, som en trafikplanlægning og -analyse måtte vise behov for iværksætte en planlægning med henblik på at sikre en trafikal fredeliggørelse af Viborgs midtby Resultat De foreløbige tal for uheldsregistrering i 2011 viser en mindre stigning i forhold til 2010, hvad angår det samlede antal af registrerede uheld og tilskadekomne. Viborg Kommune har deltaget i de landsdækkende kampagner i 2011 vedrørende - cykel, sprit, skolestart og fart samt en regional spritkampagne, for derved at fremme trafiksikkerheden lokalt. Med baggrund i trafiksikkerhedsplanens lokaliteter til forbedring af trafiksikkerheden blev to lokaliteter ombygget i Den Midtjyske Cykelstjerne, som er et projekt for et sammenhængende cykelnet omkring Viborg, er igangsat i Ca. 30 km stier er anlagt. Endvidere er projekteringen af en ny busterminal i Bjerringbro igangsat, hvor staten har givet et tilskud på 3,5 mio. kr. til projektet. Projektering af renovering af gågaderne i Viborg er igangsat. For at forbedre trafikafviklingen er der i forbindelse med byggemodning i Tapdrup anlagt en rundkørsel ved Vibækvej, ligesom den tilladte hastighed vest for Tapdrup er nedsat. Der er udarbejdet en Trafikplan for Viborg midtby, der skal behandles politisk i foråret Trafikplanen søger gennem et samspil mellem de forskellige trafikantgrupper at sikre en god trafikal betjening af midtbyen. Der er bl.a. fremlagt et forslag til nye cykelstier i midtbyen, en vej i banegraven til aflastning af myldretidstrafikken på tværs af midtbyen, nyt bybussystem, udvidelse af gågadezonerne og ny parkeringsstrategi. Kommunen har været repræsenteret i et teknikerudvalg med Vejdirektoratet, der har drøftet og koordineret VVM-undersøgelse af en udbygning af rute 26 mellem Viborg og Århus. VVMundersøgelsen er i offentlig høring i foråret En trafikanalyse i Karup har vist, at der er en stor andel af uvedkommende, gennemkørende trafik på byvejene i Karup. Krydset Årestrupvej /Nygade ombygget for at flytte trafikken ud på det overordnede vejnet i stedet. Der har været foretaget hovedeftersyn af signalanlæg i Bjerringbro, for at forbedre trafikafviklingen ved at lave en grøn bølge. Driften af den kollektive trafik var på alle måder ikke forskellig fra de tidligere år, bortset fra området med skolerne. De lukkede skolebusser har været i udbud, og i den forbindelse blev enkelte rabatruter ændret til lukkede skolebusser, hvilket har betydet en mindre besparelse på Trafikområdets udgifter til lokalruter, mens Børn og Unge området overtog nogle flere lukkede skolebusser. Udbuddet ser ud til at have medført øgede udgifter for skoleområdet, idet det efterfølgende Regnskab

81 ser ud til, at der skal bruges flere køreplantimer end oprindeligt forudsat. Der er sat en større undersøgelse i gang omkring dette. Driften af gadelys har været præget af ønsket om at spare på energien. Derfor har gadelyset i hele kommunen, bortset fra Viborg by og Bjerringbro, i en stor del af året været slukket i nattetimerne. Gadelyset blev igen tændt om natten lige før jul I løbet af 2010 er der sat et større arbejde i gang med at udskifte armaturer og master til et mere moderne anlæg uden kviksølv lamper, ligesom der nu anvendes lamper, der bruger meget mindre strøm. Det vil på sigt betyde, at strømforbruget bliver mindre. Der er arbejdet med indkøring af et aftalegrundlag gældende fra 2011 på serviceniveauet for de driftsopgaver på de offentlige veje og stier, som Park og Vejservice udfører. Der er udført fornyelse af kørebanebelægninger på 33,1 km veje, heraf udgør de 18.3 km overordnede trafikveje. Omfanget af slidlagsarbejder har været lidt mindre end planlagt, hvilket skyldes at, der er brugt flere udgifter til reparation og forstærkning af nedslidte veje. Skaderne på vejene har været stigende, dels på grund af manglende ressourser til vedligeholdelse og dels på grund af de to forrige års hårde vintre. Vedligeholdelse af grusveje har været mere omfattende på grund af flere kraftige regnskyl. Fortovsbelægninger er vedligeholdt i nødvendigt omfang, så faldulykker så vidt muligt undgås. Der er udført pletvise og mindre reparationer særligt som følge af saltskader på fortovsbelægning. Disse reparationer er udført spredt i kommunen og fortsætter i Langs med kommunens veje er der udført renholdelse, vedligeholdelse af vejafvanding samt beskæring af træer og hegn, så trafikanter har kunnet færdes sikkert. Der er udført græsslåning af vejrabatter 2 gange på landet og efter behov i byområder. Vejrabatter er løbende blevet forstærket på de veje, som er for smalle til den aktuelle trafikbelastning, ligesom de flere gange er blevet udbedret på grund af skyllerender efter kraftigt regnskyl. På trods af den hårde vinter 2010/11 anses de servicekrav, der er opstillet i vinterregulativet, for opfyldt. Ligeledes vurderes det, at antallet af klager er faldet i forhold til vinteren 2009/10. Dette tillægges de nye funktioner på kommunens hjemmeside, hvor borgere kan gå ind og se, hvad kommunen skal holde og implicit hvad borgeren skal holde i forbindelse med vintertjenesten. 81 Regnskab 2011

82 Økonomisk resultat Det økonomiske resultat for 2011 viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det korrigerede budget. Oversigt over det økonomiske resultat på funktion 3. niveau. I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+)/ Mindreforbrug (-) Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Parkering Vejvedligeholdelse Belægninger m.v Vintertjeneste Busdrift Havne Lystbådehavne I alt Der kan endvidere konstateres større afvigelser mellem budget og regnskab på de forskellige funktioner på politikområdet. Det skyldes en sammensætning af flere forhold, som ændring af konteringspraksis og en skarp fokus på økonomisk styring ud fra en nettobetragtning. Der har ligesom i 2010 været besparelser på den kollektive trafik. Midttrafik har tilbagebetalt ca. 1.4 mio. kr. vedr. regnskabsåret Af mindreforbruget på kr. overføres kr. til 2012 med kr. til belægninger og kr. til ruteomlægning, kollektiv trafik. Perspektiver I forhold til de fastlagte mål for trafiksikkerhed, herunder også forbedring af skoleveje, vil der bl.a. ved gennemførelse af en trafiksikkerhedsplan blive sat fokus på en systematisk og prioriteret indsats for nedbringelse af trafikuheldene på de kommunale veje i de kommende år. På cykelstiområdet har tilskud fra Statens Cykelpulje været medvirkende til etablering af en række nye overordnede cykelstier i kommunen. Kommunen har indgået i et partnerskab i projektet Nordiske Cykelbyer for at fremme cykeltrafikken. Det har betydet, at der er vedtaget en cykelpolitik, der er udarbejdet cykelregnskaber og en handlingsplan er under udarbejdelse. Der er gennemført kampagner for at få flere til at bruge cyklen som transportmiddel. Trafikplan for Viborg midtby rækker frem til 2030, og vil betyde en omfordeling af trafikken, således at cyklisme og kollektiv trafik fremmes samtidig med at der sikres god adgang til de store P-anlæg. I middelalderbyen, der er et trafikfølsomt område, vil en gennemførelse af Trafikplanen betyde, at den gående trafik opprioriteres. Regnskab

83 På den kollektive trafik er der et tæt samarbejde mellem bestillerne Region Midtjylland, kommunerne i Regionen og Midttrafik, således at der opnås en koordineret og samlet trafikplan for den kollektive trafik inden for rammen af den økonomi, der måtte være til rådighed. For Viborg by er der iværksat en planlægning for et moderniseret bybusnet, der sigter mod et godt kollektivt trafiktilbud også i de nye boligområder, der er kommet til i de seneste år. Ligeledes bliver det klarlagt, hvorledes den kollektive bybustrafik kan spille sammen med de plantiltag der udmøntes af midtbyplanlægning med henblik på at aflaste privat bilismen i midtbyen. Et helt nyt bybussystem tages i brug august Ud fra det oprindelige budget har det vist sig at indtægtstabet fra billige billetter ikke blev så stort som forventet. Der har desuden været flere indtægter fra de overtagede regionale ruter. Herudover er der merindtægter fra salg af skolekort og Hypercard samt fra kompensation for fritidsrejser på Hypercard. Der er kørt 8 % færre ture end budgetteret på handicapkørsel. Der har været 24 % færre ture på lægekørsel kan-kørsel. Vejdirektoratet har gennemført et hovedeftersyn og tilstandsbedømmelse af samtlige asfaltbelægninger på de kommunale veje. Resultatet viser, at størstedelen af Viborg Kommunes vejnet har en standard, hvor størstedelen af vejene (83 %) falder i kategorien god, mens en mindre del falder i kategorien acceptabel (13 %) De resterende vejstrækninger ligger i kategorien kritisk eller uacceptabel med henholdsvis 3 % og 1 %. I rapporten vurderer Vejdirektoratet, at såfremt Viborg Kommune ønsker at fastholde den samme vejstandard, skal det årlige budget forøges fra 21.7 mio. kr. til 38,4 mio. kr. Eksempelvis vil der med det nuværende budget i gennemsnit gå omkring 27 år mellem en kommunal vej får ny belægning. Nedskæringer og besparelser på asfaltbudgettet, samtidig med, at vi har haft 2 hårde vintre, har medført betydelig skade og nedslidning af kommunens vejnet. Der er således behov for tilførsel af flere midler til istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af vejene, så man på sigt kan reducere udgifterne til dyre reparationer af vejbelægninger. Ligeledes vil borgerne opfatte vejene som misligholdt. Indkøring af aftalegrundlag for de driftsopgaver, Park og Vejservice udfører på politikområdet Trafik. Der fastlægges et serviceniveau på baggrund af det afsatte budgetbeløb på de forskellige områder. Fremadrettet skal der ske en driftsoptimering ved bl.a. udpegning af Park og Vejservice kerneområder, udlicitering af ikke kerneområder, gennemgang/tilrettelæggelse af arbejdsopgaver samt indkøb af materiel. Viborg Kommune har i de seneste år etableret en række nye større vejanlæg, heraf bl.a. 5 nye rundkørsler og ca. 30 km cykelstier, hvor der ikke er tilført Trafikområdet flere driftsmidler til vedligeholdelse. Dette medfører, at serviceniveauet på vedligeholdelsen af det samlede trafikområde vil blive forringet. Ud fra de sidste 4 års vintre vurderes det, at det nuværende budget til vintertjeneste er utilstrækkeligt til at dække en normal vinter. Der vil i 2012 komme en nærmere redegørelse for et realistisk budget for vintertjenesten. 83 Regnskab 2011

84 Note 36 Politikområde: Teknisk Udvalg Kommunale ejendomme I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområdet: Kommunale ejendomme overføres mindreforbruget på kr. ikke til Målsætning Vedligeholdelsesområdet: I samarbejde med Projektudviklingsafdelingen udvikles en overordnet model for vedligehold af Kommunens ejendomme. Der udarbejdes vedligeholdelsesplaner og langtidsbudgetter for politikområdets ejendomme. Afdelingen indgår i arbejdet med at udarbejde vedligeholdelsesplaner og langtidsbudgetter for andre forvaltningers ejendomme. Rådgivningsområdet Afdelingen skal yde kvalificeret byggeteknisk rådgivning over for andre forvaltninger. Der udarbejdes fælles kvalitets- og/eller ydeevnekrav til væsentlige bygningsdele i forbindelse med ny- til- og ombygninger. Boliger og øvrige udlejningsejendomme Vedligeholdelsesordninger, flytteprocedurer og andre administrative procedurer harmoniseres. Ældreboligafdelinger sammenlægges, hvor det er muligt, for at lette administrationen. Strategi for almindelige kommunale udlejningsejendomme udarbejdes. Ejendomme hvor der ikke er et klart formål med kommunens ejerskab skal søges afhændet. Energi Der formuleres og vedtages en fælles energipolitik gældende for alle kommunens ejendomme. Der skabes et incitament til at igangsætte energibesparende foranstaltninger. Opsamling af energidata effektiviseres ved udbygning af den elektroniske overvågning af anlæggene. Viborg Kommune opnår en placering i konkurrencen Årets Energisparekommune svarende til resultatet i 2006 eller bedre. Politikområdets ejendomme energimærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Byfornyelse Mulighederne i byfornyelsesloven anvendes med henblik på opgradering af nedslidte og forældede områder og bygninger i Viborg Kommune. I Bevaringsområdet danner Bevaringsplanen grundlag for et systematisk vedligehold at de bevaringsværdige bebyggelser. Resultat I forbindelse med reorganisering af ejendomsområdet pr. 1. januar 2012, blev en række ejendomsaktiviteter samlet i den centrale ejendomsenhed Ejendomme og Energi. Samtidig blev vedligeholdelsesmidlerne til planlagt og periodisk vedligehold samlet i en central pulje under ØK. Ejendomme i politikområdet Kommunale Ejendomme har på samme måde som andre ejendomsområder i kommunen afgivet midler til den centrale pulje. Politikområdet er i løbet af 2011 tilført en række ejendomme, som ikke længere benyttes til kommunale formål. Politikområdet forestår den nødvendige drift af ejendommene, indtil anden kommunal anvendelse realiseres eller indtil bygningerne kan sælges. Der er i løbet af 2011 frasolgt et antal ejendomme, og ved årets udgang var der 12 ledige ejendomme i politikområdets ejendomsportefølje. Regnskab

85 Energimærkningen af kommunens ejendomme er afsluttet i 2010 og lovgivningens krav om energimærkning er således opfyldt. Rengøringsområdet har i 2011 givet kontrolbud på rengøring af det nye rådhus. med det resultat at de har fastholdt opgaven. Økonomisk resultat Det økonomiske resultat viser et mindreforbrug / en merindtægt på kr. Resultatet fordeler sig på følgende funktioner: Der konstateres en merindtægt på diverse arealer på kr. Resultat forklares med, at der hele tiden oprettes/opsiges aftaler på jordleje. På øvrige ejendomme vises et merforbrug / en merudgift på kr. Dette underskud må dog tilegnes kasernebygningerne som alene har haft et merforbrug på kr., hvoraf de kr. er overført fra 2009 og 10. Kasernen har afgivet driftsmidler til Ejendomme og Energi på lige fod med andre bygninger, men har i 2011 selv afholdt udgifter til vedligeholdelse. Drift og vedligeholdelse af offentlige toiletter udviser et merforbrug på kr. Rengøringsområdet viser et nettooverskud på kr. Resultat forklares med, at der er overført kr. fra 2009 og Timeprisen er stadig kalkuleret med en for stor sikkerhedsmargin. Flytning fra gamle rådhuse og udbud på rengøring af nyt rådhus har ikke givet de ekstra omkostninger som var forventet. En fastholdelse af timeprisen, vil dog være ønskeligt, da der i forbindelse med næste udbud i 2012 på rengøring af institutioner kan forekomme uforudsete udgifter. Der er styret efter at nå det lavest mulige forbrug på området ud fra en samlet nettobetragtning i bestræbelserne på at nå budgetbalance for Teknisk Udvalgs samlede område. Derfor forekommer der forskydninger mellem budget og forbrug på de enkelte områder. I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+)/ Mindreforbrug (-) Jordforsyning Fællesformål Boligformål Erhvervsformål Ubestemte formål Faste ejendomme Fællesformål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Driftsikring af boligbyggeri Miljøbeskyttelse Fælles formål (off. toiletter) Administrativ organisation Rengøringsenheden I alt kommunale ejendomme Regnskab 2011

86 Perspektiver Der arbejdes kontinuerligt på at rationalisere ejendomsdriften og på at afhænde ledigblevne ejendomme. Rengøringsområdet skal konkurrenceudsættes. I 2012 udbydes opgaven i forhold de kommunale institutioner. Rengøringsområdet vil give et kontrolbud, med henblik på at fastholde opgaven i området. Regnskab

87 87 Regnskab 2011

88 Note 37 Politikområde: Klima- og Miljøudvalget Forsyningsområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel Målsætning Målsætninger for Forsyning/affaldshåndtering: at skabe overblik over det kommende års væsentligste udfordringer at prioritere og fastlægge målsætninger med udgangspunkt i status og udfordringer at beskrive væsentlige initiativer for det kommende år set i sammenhæng med målsætninger samt økonomiske og praktiske muligheder. at sikre at arbejdsgrundlaget årshjul efterleves. at sikre at de kvantitative og kvalitative mål, der er beskrevet i Affaldsplan efterleves. Resultat Generelt for affaldsområdet har man i 2011 fortsat mærket stagnation og lavkonjunktur samt en øget liberalisering af de sorterede genanvendelige affaldsmængder. Det har resulteret i at der tilføres mindre mængder affald end budgetteret. Dette betyder, at de budgettere udgifter til behandling ikke er afholdt. På genbrugsstationerne er affaldsmængden stabil med tendens til en svag stigning. Baggrunden for dette vurderes at være et udtryk for at virksomheder i større omfang benytter genbrugsstationerne. Den fortsatte effektivisering og heraf følgende udsortering af genanvendelige materialer fra sorteringspladser for brændbart og deponi affald har medført at ca tons rent træ er udsorteret til genanvendelse samt ca tons sorteret deponiaffald er flyttet op i affaldshierarkiet med deraf følgende besparelser. Regnskab

89 Økonomisk resultat Det økonomiske resultat udviser et mindreforbrug / en merindtægt på i alt kr., der fordeles således specificeret på funktion 3. niveau: I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+)/ Mindreforbrug (-) Likvid beholdning ultimo året Affaldshåndtering Fælles formål Ordninger for dagrenovation restaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Forsyning i alt Det samlede resultat på driften viser derfor et overskud på kr. på det udgiftsbaserede regnskab. Overskuddet har således været kr. større end planlagt. Ved budgetopfølgning pr. 30/9 blev forventet et overskud på ca kr. Det positive resultat forklares ud fra en overordnet betragtning med, at mængden af affald efter år med lavkonjunktur fortsat er faldende på de forskellige affaldsfraktioner. Eksempelvis er dagrenovationsmængden oprindeligt budgetteret til ca tons hvor den endelige mængde blev ca tons. Forbrændingsafgiften til L90 blev reduceret, efter at budgetlægningen fandt sted. Prisen blev reduceret fra 71 kr./ton til 9 kr./ton. Herudover er der fortsat frameldinger til den kommunale dagrenovationsordning. Disse forudsætninger har resulteret i et mindre forbrug til bortskaffelse på ca kr. Den ovennævnte prisnedsættelse slår ligeledes igennem med et mindre forbrug til bortskaffelse på genbrugsstationerne, samlet set på ca kr. Der er effektiviseret herunder investeret i en papirhal hvilket sikrer en højere og en mere stabil afsætningspris. Dette har resulteret i et overskud på salg af materialer på ca kr. Borgere og virksomheder har betalt et årligt fast gebyr for de fleste af affaldsordningerne (dagrenovation, genbrugsstationer, glas-, papir og pap, farligt affald). Når disse ordninger frembringer mindre affald end der er forventet ved budgetlægningen vil der således genereres et større overskud med baggrund i faldende udgifter til behandling. Indtægten for de samlede gebyrer er ca kr. større end budgetteret. 89 Regnskab 2011

90 Affaldshåndtering tilgodehavende i kommunekassen i kr. Mellemværende (kto. 09) med kommunekassen primo Resultat af drift Anlæg netto Mellemværende (kto 09) med kommunekassen ultimo 2011, Perspektiver Drift og udvikling af Revas er baseret på politisk fastlagte målsætninger, og dermed på Viborg Kommunes vision Vilje - Vækst Velfærd. Med det udgangspunkt har Klima- og Miljøudvalget formuleret en række målsætninger. Nedenstående målsætninger definerer på et overordnet plan rammerne for driften og udviklingen af Revas: Vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed ved at forhindre sundhedsskadelig forurening Vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes natur ved at forhindre forurening af naturen Vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder. Regnskab

91 91 Regnskab 2011

92 Note 38 Politikområde: Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Plan, natur- og miljøområdet søges mindreforbrug på kr. overført til Målsætning Miljøudvalget har defineret sine målsætninger med afsæt i de dele af Kommunens politiske vision, der har relevans for politikområdet: sundhed, natur, bosætning og erhverv. 3. Vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder ved at: - sikre attraktive boligområder - sikre at forbedre byerhvervenes vilkår - forbedre vilkårene for infrastrukturen og større tekniske anlæg - forbedre vilkårene for turisme Målsætningerne lyder: 1. Vi skal fastholde og forbedre SUNDHEDEN for borgerne i Viborg Kommune ved at: - forhindre sundhedsskadelig forurening - styrke mulighederne for friluftsliv - sikre drikkevandets kvalitet 2. Vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes NATUR ved at: - forhindre forurening af naturen - forhindre andre forringelser af naturen, landskabsbilledet og historiske værdier Regnskab

93 Resultat Kommunens kvalitetsledelsessystem på natur og miljøområdet blev certificeret i 2009, og i I 2011 har der været afholdt ekstern audit og som resultat heraf er certificering opretholdt.. Kommunen har i 2011 foretaget de obligatoriske miljøtilsyn indenfor landbrug og virksomheder i overensstemmelse med den aftalen der er indgået mellem KL og miljøministerenen. Arbejdet med implementeringen af regeringens Grøn Vækst aftaler er videreført, i form af vurdering af høringsudkast til vand- og natura 2000 planer, gennemførelse af en borgerinddragelsesproses om Gudenåens forløb ved Tange Sø og ved planlægning for og gennemførelse af forprojekter for vådområder. Sagspuklen indenfor landbrugsområdet blev afviklet ved udgangen af 2010 og ressourcerne er nu tilpasset således, at der har kunnet ske en løbende behandling af de indkomne sager. Der har på trods af krisen været den forventede tilgang af nye sager. Der er i 2011 udarbejdet et forslag til nyt affaldsregulativ som er sendt i off. høring. Den endelige vedtagelse af regulativet vil ske i Ligeledes er der sendt et forslag til regulativ for jordstyring og områdeklassifisering i høring. Også dette forslag forventes endeligt vedtaget i Der blev i 2011 gennemført og afsluttet naturgenopretningsprojekter ved Ingstrup Mølle og Ulvedal Dambrug, Projekter ved Vallerbæk Dambrug og Bryrup Dambrug blev påbegyndt Generelt er de fredede områder i kommunen blevet vedligeholdt. Specielt er der gennemført førstegangspleje på en stor det af arealerne ved Hærup Sø (fortsætter også i 2012); plejeplanen for Hvidding Krat er sendt ud i forslag; der er gennemført vedligeholdende pleje i Hald Søfredningen, gennemført lyngpleje i Ø Bakker og naturgenopretningen af Brandstrup Mose gennemført Der er etableret, afmærket og forbedret i alt ca. 9 km stiforløb bl.a. i Undallslund, Bjerringbro og Karup og der er indledt samarbejde med Viborg Cycling om etablering af mountainbike-rute i Hjermind Krat ved Bjerringbro. Diverse publikumsfaciliteter i skove og på rastepladser er nyetableret og renoveret. På baggrund af statens hydrogeologiske kortlægning af de udpegede områder for beskyttelse af drikkevandsressourcer, er der i 2011 udarbejdet et udkast til indsatsplan for Mønsted Daugbjerg og Viborg Nord. Udkastene er drøftet med de berørte vandværker. Der gennemføres politisk behandling og offentligheds fase i Regnskab 2011

94 Økonomisk resultat Det samlede resultat for politikområdet viser et mindreforbrug på kr. Af mindreforbruget på naturforvaltningsprojekter på kr. vedrører kr. overførsler fra tidligere år. Der er et mindreforbrug på rottebekæmpelsen på kr. Omkostningerne har været lavere end forventet, efter at området var i udbud. Oversigt over det økonomiske resultat på funktion 3. niv. I hele kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab 2011 Merforbrug (+)/ Mindreforbrug (-) Fritidsområder Naturforvaltningsprojekter Skove Vandløbsvæsen Fællesformål (miljø) Miljøtilsyn - virksomheder Planlægning, undersøgelse, tilsyn m.v. Rottebekæmpelse I alt På natur-, skov og vandløbsområdet er der et mindreforbrug på kr., hvoraf kr. overføres til På miljøområdet er der et mindreforbrug på kr., som ikke overføres til 2012 Perspektiver Kvalitetsledelsessystemet på natur og miljøområdet vil blive vedligeholdt, således at certificeringen kan opretholdes i 2012 og fremover. Der forventes at skulle ydes en meget betydelig indsats i forbindelse med implementeringen af regeringens Grøn Vækst aftaler og vand- og Natura 2000 planerne i Der skal udarbejdes handleplaner, med tilhørende offentlig høring, for den kommunale del af planernes indsatsde; gennemførelsen af planerne skal forberedes og startes; planlægning og gennemførelse af vådområde- og ådalsprojekter skal fortsættes og intensiveres.. Sagstilgangen og behandlingen af sagerne indenfor landbrugsområdet følges løbende med henblik på, at der ikke oparbejdes en ny sagspuklen som det skete i 2007 og Udførelse af miljøtilsyn på landbrug og virksomheder vil ske med henblik på at efterleve den aftale om miljøtilsyn, der er indgået mellem KL og miljøministeren. Der skal udarbejdes et grundlag for gennemførelsen af udbud af Park og Vejservices opgaver indenfor politikområdet. De sidste 3 dambrug miljøgodkendes i 2012 og arbejdet med at etablere faunapassage ved dambrug fortsættes i Arbejdet med at udarbejde drikkevandsindsatsplaner fortsættes i 2012, og arbejdet med en ny vandforsyningsplan færdiggøres. Der udarbejdes en natur- og parkpolitik i Regnskab

95 Note 39 Politikområde: Forebyggelsesudvalget I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Forebyggelsesudvalget søges mindreforbruget på kr. overført til Underskuddet skal ses i sammenhæng med, at overførsler fra 2009 i efteråret 2010, blev bevilget overført til For Forebyggelsesudvalget blev der fra 2009 til 2010 overført et overskud på kr. I budgettet for 2012 er bevillingen til Forebyggelsesudvalget reduceret til kr. Beløbet ønskes overført, idet overførte midler vedrører indsatser i forhold til forskellige løbende projekter, og dermed afledte udgifter i Overførslen dækker overførte beløb vedr. tobaksforebyggelse og førstehjælp. 95 Regnskab 2011

96 Note 40 Politikområde: Demokratiudvalget I hele kr. (- = indtægt/mindre udgift) Udgift Indtægt Netto Vedtaget budget Tillægsbevillinger/budgetomplaceringer Korrigeret budget Regnskab Forskel For politikområde: Demokratiudvalget søges mindreforbruget på kr. overført til Økonomisk resultat Demokratiudvalget har i 2011 bevilget kr. fra udvalgets Initiativpulje til projekter med fokus på borgerinddragelse og digitalisering samt afholdelse af diverse arrangementer. Samlet er der anvendt netto kr. og der er således et mindreforbrug på kr., som foreslås overført til budgettet for Det overførte beløb anvendes dels til dækning af tilskud og bevillinger til projekter, konferencer og temaer, der er besluttet i udvalget i 2011 og dels til tilskud til nye projekter i Regnskab

97 97 Regnskab 2011