Regnskab xxxxx

Transkript

1 Regnskab 2010 xxxxx

2 Indhold Kommuneoplysninger Forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Revisionspåtegning... 7 Anvendt regnskabspraksis Hoved- og nøgletal Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) Finansieringsoversigt Balance Hovedoversigt Note 1 Skatter, tilskud og udligning Note 2 Personaleoversigt Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Note 4 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler Note 6 Aktier og andelsbeviser m.v Note 7 Langfristede tilgodehavender...29 Note 8 Tilgodehavender...30 Note 9 Udvikling i egenkapitalen Note 10 Hensatte forpligtelser Note 11 Langfristede gældsforpligtigelser Note 12 Kortfristede gældsforpligtelser Note 13 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder Note 14 SWAP - aftaler Note 15 Efterkalkulation af time- og madpriser på frit valg området Bemærkninger til de enkelte politikområder: Note 16 Politikområde: Økonomiudvalget Politisk organisation Note 17 Politikområde: Økonomiudvalget Administrativ organisation Note 18 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Skoler...40 Note 19 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Dagtilbud Note 20 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Ungdomsskoler Note 21 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Klubber...49 Note 22 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Tandpleje Note 23 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Note 24 Politikområde: Socialudvalget Ældreområdet Note 25 Politikområde: Socialudvalget - Voksenhandicapområdet Note 26 Politikområde: Socialudvalget Sundhedsområdet Note 27 Politikområde: Socialudvalget Pensioner og boligstøtte m.v Note 28 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget - Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet...63 Note 29 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget - Beskæftigelsestilbud Note 30 Politikområde: Kulturudvalget - Kultur...68 Note 31 Politikområde: Kulturudvalget - Folkeoplysning og idrætsanlæg Note 32 Politikområde: Teknisk Udvalg - Grønne områder Note 33 Politikområde: Teknisk Udvalg - Trafikområdet Note 34 Politikområde: Teknisk Udvalg - Kommunale ejendomme Note 35 Politikområde: Teknisk Udvalg - Forsyningsområdet Note 36 Politikområde: Miljøudvalget - Plan-, natur- og miljøområdet Note 37 Politikområde: Forebyggelsesudvalget Note 38 Politikområde: Demokratiudvalget Note 39 Politikområde: Beredskabskommissionen - Beredskabsområdet...88 Regnskab

3 Kommuneoplysninger Kommune: Viborg Kommune Rødevej Viborg Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: viborg@viborg.dk Viborg Regnskabsår: 1. januar 31. december 2010 Borgmester: Kommunaldirektør: Søren Pape Poulsen Lasse Jacobsen Revision: BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Sofiendalsvej Aalborg SV 3 Regnskab 2010

4 Forord Udgiftskurven er knækket Fra årets start har der været stort fokus på økonomien i 2010, hvor nøgleordet har været budgetoverholdelse. Bl.a. på baggrund af regnskabsresultatet i 2009 har der i 2010 været behov for at styre udgiftsniveauet i nedadgående retning. Det er lykkedes at knække udgiftskurven, og regnskabsresultatet for hele driftsbudgettet set under et ligger isoleret set for 2010 meget tæt på det budgetterede. Det isolerede resultat af årsregnskabet er tæt på det budgetterede, idet driftsregnskabet viser et overskud på 190 mio. kr. mod et oprindeligt budget på 182 mio. kr. Dermed er 2009-regnskabets driftsunderskud på 87 mio. kr. vendt til et overskud i 2010, som endda er større end budgetteret. Ved siden af dette overskud er der desuden henlagt en forsikringsindtægt på 37 mio. kr., som ikke indgår i regnskabsresultatet. Inden for dette samlede regnskabsresultat er der for de enkelte udvalg og politikområder tale om såvel mindre- som merforbrug. Især på nogle af Børne- og Ungdomsudvalgets politikområder (skoler og familieområdet) er der fortsat udfordringer med at få udgiftsniveauet bragt i balance med budgettet. Regnskabsresultatet i forhold til budgetopfølgning I forhold til den budgetopfølgning, som blev udarbejdet pr. 30. september 2010, er det endelige regnskabsresultat for serviceudgifterne under et blevet forbedret med 19,5 mio. kr. Samlet overførsel af merforbrug fra tidligere år Regnskabet i 2009 viste et merforbrug på serviceudgifterne på ca. 160 mio. kr. Dette merforbrug blev overført til budgetterne for 2010 med en forudsætning om, at der skulle gennemføres besparelser for tilsvarende beløb i 2010 eller alternativt over en kort årrække. Da der allerede i det oprindelige budget for 2010 var indarbejdet besparelser i driftsbudgetterne i forhold til 2009, satte det 2010-budgettet under hårdt pres, at der samtidig blev overført store mer-forbrug fra 2009 til Fra årets start stod det klart, at det ikke ville være muligt fuldt ud at gennemføre disse reduktioner af budgettet i I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2010 kunne det konstateres, at de overførte 160 mio. kr. ikke ville blive indhentet i 2010, hvorfor Byrådet godkendte, at det samlede merforbrug blev videreført til Denne videreførelse til 2011 indgår derfor som en del af det korrigerede budget for Mer- / mindreforbrugene på serviceudgifterne i årsregnska-bet for 2010 er således udtryk for regnskabsresultatet isoleret set for Ud over overførslen på 160 mio. kr. vedr regnskabet overføres der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2010 yderligere et merforbrug på netto 14 mio. kr. til Sammenlagt er der for 2009 og 2010 herefter overført 174 mio. kr. i merforbrug til 2011 (ekskl. indtægter fra arbejdsskadeforsikring) Byrådet har senest den 2. marts 2011 godkendt handleplaner for afvikling af merforbrugene for 2009 og Der vil løbende blive fulgt op på disse handleplaner for at sikre, at de nødvendige fremtidige besparelser opnås. Regnskab

5 Anlæg Det budgetterede anlægsomfang har i 2010 været meget stort - med en samlet nettoudgift på ca. 602 mio. kr. (skattefinansieret og jordforsyning). Dette skyldes bl.a., at der oven i de oprindeligt budgetterede anlægsbeløb blev overført ikke udnyttede anlægsbeløb fra 2009 på 129 mio. kr. samt fremrykket anlægsarbejder på 153 mio. kr., idet der kunne opnås særligt lånetilsagn til disse projekter. Det meget store anlægsprogram har imidlertid også betydet, at der er behov for at overføre væ-sentlige beløb til 2011 til ikke afsluttede anlægsprojekter. Sammenlagt overføres uforbrugte an-lægsbeløb på 248 mio. kr. til 2011 (det skattefinansierede område samt jordforsyning). Den endelige godkendelse af de fremrykkede anlægsprojekter er sket forholdsvis sent på året, hvilket er medvirkende til, at projekterne ikke fuldt ud har kunnet gennemføres i Herudover har den tidlige vinter i den sidste del af 2010 været medvirkende til de store overførsler. Likviditeten Den likvide beholdning er med udgangen af 2010 opgjort til 81,1 mio. kr. I det oprindelige budget for 2010 var det forudsat, at kassebeholdningen ult ville udgøre 22 mio. kr. En af hovedårsagerne til den forøgede likviditet i det endelige regnskab er, at ikke alle forventede anlægsudgifter er afholdt. Når de overførte anlægsarbejder gennemføres i 2011 vil det medføre træk på likviditeten ud over, hvad der oprindeligt har været budgetteret isoleret set for Brug for at holde fast i kursen At det er lykkedes at knække kurven skyldes ikke mindst en rigtig stor indsats fra ledere og medarbejdere, som har taget ansvar for en ny økonomisk virkelighed Viborg Kommune er som landets øvrige kommuner i gang med en hård opbremsning, som fortsætter i 2011, hvor kommunerne er underlagt truslen om sanktioner, hvis ikke budgettet holdes. Så der er brug for, at vi holder fast i den stramme økonomiske styring, som er praktiseret det sidste års tid, og som selvfølgelig har haft konsekvenser for det serviceniveau, Viborg Kommune kan tilbyde, God læselyst med årsregnskabet for Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør 5 Regnskab 2010

6 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 18. maj 2011 aflagt årsregnskab for 2010 for Viborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Viborg Kommune den 25. maj 2011 Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør Regnskab

7 Revisionspåtegning 7 Regnskab 2010

8 Regnskab

9 Anvendt regnskabspraksis Generelt Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle aktiver og passiver, hvor der er krav om registrering. I balancen indgår tillige aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i Principper for Økonomistyring med tilhørende bilag, men skal her skitseres overordnet. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Ved god bogføringsskik forstås den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Jfr. Budget- og regnskabssystemet for Kommuner er det omkostningsbaserede regnskab fra og med 2010 forenklet. Forenklingen består først og fremmest i, at det er frivilligt at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab, hvilket betyder, at anvendelsen af hovedart 0 på hovedkonto 0-8 gøres frivillig. Derimod fastholdes den udvidede balance, som blev indført med den omkostningsbaserede regnskabsform. Måling af aktiver og passiver, som er baseret på omkostningsbaserede principper kan med forenklingen ske direkte på hovedkonto 9. Dette gælder for funktionerne , gæld vedrørende finansielt leasede aktiver materielle anlægsaktiver immaterielle anlægsaktiver omsætningsaktiver og hensatte forpligtelser, herunder forpligtelser vedrørende tjenestemandspensioner. Dog er det frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne på funktion Viborg Kommune har på baggrund af Indenrigsog Sundhedsministeriets ændrede regler i Budget- og regnskabssystemet for Kommuner fravalgt at udarbejde omkostningsregnskab fra og med årsregnskabet for 2010, lige som feriepengeforpligtelser ikke længere fremgår af balancen. Som følge af forenklingen er det også blevet frivilligt at udarbejde en anlægsoversigt, en resultatopgørelse, en pengestrømsopgørelse og en omregningstabel i årsregnskabet. Dette har Viborg Kommune derfor fravalgt at udarbejde. Herudover afskaffes reglerne vedrørende bunkning af anlægsaktiver, da reglen indeholder væsentlige elementer af skøn og indebærer, at løbende og samlet udskiftning af f.eks. IT-udstyr behandles forskelligt regnskabsmæssigt. Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes ikke fra balancen, men udgår af balancen i takt med afskrivningen. Af hensyn til at forbedre sammenligningsmulighederne vedr. afskrivninger mellem kommunerne er de materielle anlægsaktiver i grunde og bygninger blevet opdelt på særskilte funktioner. Herved bliver det muligt at følge grunde og bygninger hver for sig under de materielle anlægsaktiver på hovedkonto 8 balanceforskydninger og på hovedkonto 9 balance. Med virkning fra og med regnskabsår 2010 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendt regler for, hvordan kommunerne skal indregne selvforsikringsordninger i regnskabet. Tidligere har Viborg Kommune registreret forskellen på internt opkrævede præmier og udbetalte erstatninger på balancen. De nye regler foreskriver, at denne saldo skal registreres i driftsregnskabet. Viborg Kommune har i 2010 været selvforsikret på arbejdsskadeforsikringer og i forhold til 2009-regnskabet er saldoen herfor således overført til driftsregnskabet. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 9 Regnskab 2010

10 Regnskab 2010 Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdisættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner m.v. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende Aktivtype med levetid pr. 1. januar 2008 Bygninger max år (afhængig af anvendelsesformål) Tekniske anlæg, maskiner m.v. max år (afhængig af anvendelsesformål) Inventar, herunder IT-udstyr m.v år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver behandles regnskabsmæssigt som tilsvarende erhvervede aktiver og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Når der ikke er sammenhæng mellem leasinggiver og leverandøren af de aktiver der er omfattet af leasingkontrakterne, optages de leasede aktiver i anlægskartoteket og statusbalancen til den faktiske kostpris, på linie med andre erhvervede aktiver. Når leasinggiver og leverandør er den samme, beregnes nutidsværdien af minimumsydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver under opførelse værdiansættes og optages til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. 10 Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Viborg Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedens indre værdi, jfr. Senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver Varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år registreres. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter princippet FIFO (first in first out). Viborg Kommune har ikke registreret varebeholdninger, da Viborg Kommune ikke har varebeholdninger over 1 mio. kr. eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år.

11 Omsætningsaktiver Fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Grund og bygninger til salg op- eller nedskrives via egenkapitalen til forventet salgspris. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver Værdipapirer Likvide aktiver omfatter likvider samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansiel leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles i nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Nedskrivning af tilgodehavender Langfristede tilgodehavender på funktionerne , og gennemgås med henblik på vurdering af forventede tab. For områder, hvor der er historiske data om afskrivning til rådighed, anvendes disse som dokumentation for den foretagne nedskrivning med forventet tab. For øvrige tilgodehavender foretages en individuel vurdering, der beskriver og dokumenterer grundlaget for foretaget nedskrivning. Hensatte forpligtelser Eventuelle forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav er på balancen opført til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. Forpligtelsen indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Velfærdsministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Velfærdsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelse optages til nominelværdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. 11 Regnskab 2010

12 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2010 Regnskab 2009 Regnskab 2008 Regnskab 2007 Regnskabsopgørelsen (- = indtægt) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 228,6-87,4 239,2 12,0 Resultat af det skattefinansierede område -49,6-327,7 104,7-46,3 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift 13,5 59,6 46,8 35,5 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg -11,1-45,6-49,7-27,2 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt*** 3.252, , , ,5 Omsætningsaktiver i alt 284,0 527,7 538,6 532,2 Likvide beholdninger 81,1 50,7 255,0 208,7 Balance, passiver Egenkapital 1.423, , , ,7 Hensatte forpligtigelser* 870,7 787,5 559,8 528,8 Langfristet gæld 1.054,5 970,6 902,4 928,2 - heraf ældreboliger 354,8 341,9 271,7 276,8 Kortfristet gæld** 168,3 671,6 549,5 258,7 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) 276,3 405,1 493,8 422,5 Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,8 25,8 25,8 25,6 Grundskyldspromille 24,6 24,6 24,6 22,9 Indbyggertal *) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af yderligere hensatte forpligtigelser. **) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af gældsforpligtigelse vedrørende feriepenge. Fra regnskab 2010 frivilligt at indregne forpligtelsen og derfor ikke indregnet fra ***) Pr. 1. januar 2010 er regnskabspraksis ændret, idet bunkede aktiver ikke indregnes. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Regnskab

13 Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) Noter 1 2,3 3 Beløb i mio. kr. Opr. budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Regnskab 2009 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter 3.598, , , ,7 Generelle tilskud m.v , , ,0 896,1 Indtægter i alt 4.717, , , ,9 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Serviceudgifter: Økonomiudvalget 505,0 489,2 443,2 474,0 Børne- og Ungdomsudvalget 1.503, , , ,3 Socialudvalget 1.255, , , ,1 Beskæftigelsesudvalget 23,9 26,4 28,4 24,9 Kulturudvalget 144,6 150,4 149,7 147,4 Teknisk Udvalg 133,6 136,1 131,9 138,8 Klima- & Miljøudvalget 11,3 11,3 7,6 11,4 Forebyggelsesudvalget 1,2 1,2 1,5 0,6 Demokratiudvalget 1,2 1,1 0,7 1,2 Beredskabskommissionen 17,4 17,4 16,5 15,7 Serviceudgifter i alt 3.597, , , ,4 Udgifter til overførselsindkomst: Socialudvalget 424,1 398,1 399,4 360,3 Beskæftigelsesudvalget 488,3 545,4 534,1 405,6 Udgifter til overførselsindkomst i alt 912,4 943,6 933,5 766,0 Driftsudgifter i alt 4.509, , , ,4 Driftsresultat før finansiering 208,1 204,3 225,3-100,5 Renteudgifter (netto) -27,1-8,4 3,3 13,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 180,9 195,9 228,6-87,4 13 Regnskab 2010

14 Noter Beløb i mio. kr. Opr. budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Regnskab 2009 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalget 164,1 150,3 104,0 54,3 Børne- og Ungdomsudvalget 93,1 238,5 118,4 50,7 Socialudvalget 6,8 19,4 11,4 50,5 Beskæftigelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Kulturudvalget 13,3 27,8 16,5 14,0 Teknisk Udvalg 10,8 65,9 9,6 41,5 Klima- & Miljøudvalget 3,1 24,7 14,3 2,2 Forebyggelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskabskommissionen 0,3 10,9 7,3 1,8 Anlægsudgifter i alt 291,5 537,6 281,6 215,1 Jordforsyning Indtægt ved salg af jord 70,0 35,7 36,9 26,0 Udgift ved køb af jord incl. byggemodning 70,0 99,8 33,5 51,2 Resultat af jordforsyning 0,0-64,1 3,5-25,2 Resultat af det skattefinansierede område -110,6-405,8-49,6-327,7 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 6,3 7,9 13,5 59,6 Anlæg (indtægter - udgifter) -1,5-15,8-11,1-45,6 Resultat af forsyningsvirksomheder 4,8-7,9 2,4 14,0 4,5 C. RESULTAT I ALT (A+B) -105,8-413,7-47,2-313,7 Regnskab

15 Finansieringsoversigt Beløb i mio. kr. Regnskab 2010 Regnskab 2009 Likvide beholdninger primo: 50,7 255,0 Tilgang - Låneoptagelse 100,0 149,0 - Øvrige finansforskydninger 29,5-7,3 - Deponering, i henhold til lånebekendtgørelsen (netto) 3,1 10,6 Anvendelse - Årets resultat -47,2-313,7 - Afdrag på lån -54,1-47,0 - Kursregulering, likvide aktiver -0,8 4,1 Ændring af likvide aktiver 30,4-204,3 Likvide beholdninger ultimo 81,1 50,7 15 Regnskab 2010

16 Balance Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2009 Ultimo Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver* Grunde 538,4 Bygninger 2.208, ,4 Tekniske anlæg m.v. 614,0 62,8 Inventar 19,2 14,4 Anlæg under udførelse 304,7 503,1 I alt 3.146, ,1 Immaterielle anlægsaktiver 0,2 0,1 Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v.** 246,3 895,5 Langfristede tilgodehavender 223,7 223,3 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder* -53,1-17,3 I alt 416, ,5 Anlægsaktiver i alt 3.563, ,7 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) 374,0 366,7 Tilgodehavender 69,3-197,3 Værdipapirer (pantebreve) 33,7 33,5 Likvide beholdninger 50,7 81,1 I alt 527,7 284,0 Aktiver i alt 4.091, ,7 *Faldet i værdien af de materielle anlægsaktiver fra 2009 til 2010 skyldes selskabsdannelsen af spildevandsområdet pr. 1. januar De tekniske anlæg m.v. vedrørende spildevandsområdet er i den forbindelse overgået til Viborg Spildevand A/S. Tilsvarende vedrører ændringen i udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder hovedsagelig afregningen af mellemværendet mellem kommunen og spildevandsområdet i forbindelse med selskabsdannelsen. **Den indre værdi af kommunens aktier i Energi Viborg A/S er samtidig reguleret med 615,5 mio. kr., som er værdien af de overdragne aktiver ifølge overtagelsesbalancen pr. 1. januar Regnskab

17 Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2009 Ultimo 2010 Passiver 9 Egenkapital*** Modpost for takstfinansierede aktiver 585,8 581,2 Modpost for selvejende institutioners aktiver 50,0 46,8 Modpost for skattefinansierede aktiver 2.329, ,7 Reserve for opskrivninger 555,5 608,3 Balancekonto , ,2 I alt 1.642, ,9 10 Hensatte forpligtelser 787,5 870,7 11 Langfristede gældsforpligtelser 970, ,5 Nettogæld fonds, legater, deposita m.v. 19,3 19,3 12 Kortfristede Gældsforpligtelser 671,6 168,3 Passiver i alt 4.091, , Kautions- og garantiforpligtelser udgør 833 mio. kr. Værdien af swapaftaler udgør -10,2 mio. kr. ***Andelen af egenkapitalen ultimo 2010 vedrørende taksifinansierede aktiver udgør som følge af ovennævnte selskabsdannelse kun 24 mio. kr. og ikke som anført 581,2 mio. kr. og balancekontoens andel af egenkapitalen ultimo 2010 udgør ,7 mio. kr. og ikke som anført ,2 mio. kr. Den samlede egenkapital ultimo 2010 udviser som anført 2.038,9 mio. kr. Den generelle økonomiske situation Viborg Kommune har siden 2009 for alvor kunnet mærke virkningen af den finansielle krise. Der har således været pres på en række udgiftsområder, der har medført væsentlige merudgifter i forhold til det oprindeligt budgetterede. Ligeledes har indtægtssiden svigtet bl.a. vedrørende det kommunale grundsalg. Disse forhold har - primært i 2009 belastet den likvide beholdning., der fra ultimo 2008 til ultimo 2010 er faldet fra 255,0 mio. kr. til 81,1 mio. kr. Fra ultimo 2009 til ultimo 2010 er den likvide beholdning imidlertid steget med ca. 30 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var forventet et forbrug af likvide midler på ca. 92 mio. kr. Dette hænger hovedsageligt sammen med, at en væsentlig del af anlægsprogrammet i 2010 ikke er gennemført som planlagt. Der forventes således overført uforbrugte anlægsbeløb på det skattefinansierede område samt jordforsyningen på i alt 287 mio. kr. fra 2010 til Der er i det oprindelige budget for 2011 forventet en likviditetsforøgelse på 61 mio. kr. Såfremt en væsentlig del af de overførte anlægsmidler anvendes i 2011 ud over det oprindelige budget for anlæg i 2011, vil likviditeten i 2011 komme under pres. 17 Regnskab 2010

18 I de kommende år vurderes indtægtsprovenuet fra bl.a. skatter at være faldende set i forhold til tidligere forventninger. I 2012 er der forventning om, at der vil ske store efterreguleringer (tilbagebetalinger) af skatter for 2009, hvor kommunen havde valgt at være selvbudgetterende på skatter og tilskud. Et forhold, som ligeledes belaster den fremtidige likviditet. Der er dog indregnet en forventet tilbagebetaling i 2012 i det godkendte budget for Også derfor er der i de kommende år behov for en kraftig opbremsning af driftsudgifterne samt en meget tæt opfølgning på bl.a. beskatningsgrundlaget og økonomien i det hele taget. Der er behov for at genopbygge en solid likviditet i de kommende år. I det godkendte budget for er der som tidligere nævnt i 2011 forventning om en likviditetsforbedring på 61 mio. kr., men i 2012 er der ikke forventet nogen nævneværdig ændring i likviditeten. Så først fra 2013 er der igen budgetteret med en forøgelse af likviditeten. Et forhold, som vil kunne bidrage til en forbedret likviditet i de kommende år, er afvikling af tidligere års merforbrug på driftsbudgetterne. Regnskab

19 Hovedoversigt Regnskab 2010 Korr. Budget 2010 Tillægsbevillinger 2010 Beløb i kr. Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl. refusion A) B) DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion 1. Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Heraf refusion 3. Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt Regnskab 2010

20 Regnskab 2010 Korr. Budget 2010 Tillægsbevillinger 2010 Beløb i kr. Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl.refusion Udgifter Indtægter inkl. refusion C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Balanceforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN ( ) SUM (A+B+C+D+E) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt ( ) BALANCE Regnskab

21 Note 1 Skatter, tilskud og udligning Beløb i mio. kr. Budget 2010 Korr. Budget 2010 Regnskab 2010 Regnskab 2009 Kommunal indkomstskat 3.291, , , ,2 Selskabsskat 66,1 66,1 66,1 90,2 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 4,6 5,0 1,2 Grundskyld 217,2 217,2 215,3 200,7 Anden skat på fast ejendom 23,8 21,0 22,9 22,5 Samlede skatter i alt 3.598, , , ,7 Udligning og generelle tilskud 1.090, , , ,9 Udligning og tilskud vedr. udlændinge -28,5-28,5-28,5-27,2 Kommunale bidrag til regionerne -123,4-123,4-123,6-119,5 Sektorspecifikke udligningsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud 180,5 232,0 230,9 35,5 Tilskud og udligning i alt 1.119, , ,0 898,7 Refusion af købsmoms 0 0, Skatter, tilskud og udligning i alt 4.717, , , ,9 ( - =negativ indtægt) Udviklingen i beskatningsgrundlaget for perioden 2007 til 2010 viser, at Viborg Kommune bevæger sig hen mod det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. I forhold til beregninger ud fra statsgarantien (budgetgrundlaget) for perioden 2008 til 2010 er det gennemsnitlige beskatningsgrundlag for hele landet steget med 6 % hvorimod gennemsnittet for Viborg Kommune er steget med 8,3 % hvilket indikerer en bedre indkomstudvikling for Viborg Kommune end for hele landet. I samme periode er indbyggertallet for Viborg Kommune steget med 1,6 % (jf. Danmarks Statistik), hvorimod befolkningstilvæksten for hele landet er steget med 1,1 % i perioden 2008 til Udligning og generelle tilskud består dels af tilskud som ugunstig stillet kommune, tilskud i form af nye opgaver samt en rest fordelt efter folketal. I udligningssystemet ydes der et ekstra tilskud til de kommuner, som ud fra et teknisk beregnet strukturel underskud er i en dårligere økonomisk situation samlet set. Der har været en betydelig vækst fra 2007 til 2010 i både antallet af kommuner (fra 45 til 58), som afgrænses som kommuner med et højt strukturelt underskud, og i det samlede beløb (fra ca. 2 mia. kr. i 2007 til 4,4 mia. kr. i 2010) til fordeling mellem disse kommuner (finansieres af kommunerne i fællesskab over bloktilskuddet). I 2010 er de fleste af kommunerne uden for hovedstadsområdet således omfattet af dette ekstra udligningstilskud. I statsgarantien for 2010 var tilskuddet for Viborg Kommune på 27 mio. kr. I økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL fastsættes det samlede statstilskud til kommunerne under ét. Statstilskuddet reguleres for kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af enten ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne, eller som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster (budgetgaranti), samt for forventede pris- og lønstigninger. 21 Regnskab 2010

22 Note 2 Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte. Tabel med sammendrag pr. hovedkonto. Hovedkonto område: Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v I alt Den samlede lønudgift i 2010 var mio. kr. Beløbet er inkl. de selvejende institutioner, der er optaget i Viborg Kommunes regnskab. Regnskab

23 Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Beløb i kr. Vedtaget budget 2010 (netto) Korr. Budget 2010 (netto) Regnskabsresultat 2010 (netto) Forskel Økonomiudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet Socialudvalget Ældreområdet Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte m.v Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsog overførselsområdet Beskæftigelsestilbud Kulturudvalget Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg Regnskab 2010

24 Beløb i kr. Vedtaget budget 2010 (netto) Korr. Budget 2010 (netto) Regnskabsresultat 2010 (netto) Forskel Teknisk Udvalg Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Klima- & Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet Forsyningsområdet (nettoindtægt) Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Demokratiudvalget Demokratiudvalget Beredskabskommissionen Beredskabsområdet Nettodriftsudgifter i alt Regnskab

25 Note 4 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Udvalgene kan ifølge økonomistyringsprincipperne overføre såvel mindreudgifter som merudgifter til efterfølgende år. Hvis afvigelsen er mindre end 5 % af nettobevillingen, opgjort for alle udvalgets politikområder, kan beløbet umiddelbart forventes overført. Hvis afvigelsen er større skal der fremsendes bemærkninger, der nærmere redegør for årsagerne til afvigelsen. Overførelserne er opgjort på udvalgsniveau og pr. politik område. For yderligere specifikation henvises til noterne pr. politik område. Beløb i kr. (- = merforbrug) Til 2010 Til Økonomiudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 10,3% i forhold til udvalgets samlede ramme på 489,2 mio. kr. 12. Politisk organisation Administrativ organisation I alt overføres Børne - og Ungdomsudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 2,4% i forhold til udvalgets samlede ramme på 1.529,2 mio. kr. 21. Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet I alt overføres Socialudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 0,03% i forhold til udvalgets samlede ramme på 1.692,0 mio. kr. 32. Ældreområdet Voksenhandicapområdet I alt overføres Beskæftigelsesudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 0,0% i forhold til udvalgets samlede ramme på 571,8 mio. kr. 42. Beskæftigelsestilbud I alt overføres Regnskab 2010

26 Beløb i kr. (- = merforbrug) Til 2010 Til Kulturudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 0,5% i forhold til udvalgets samlede ramme på 150,4 mio. kr. 51. Kultur Folkeoplysning og Idrætsanlæg I alt overføres Teknisk Udvalg - Samlet er der tale om en afvigelse på 3,1 % i forhold til udvalgets samlede ramme på 136,1 mio. kr. 61. Grønne områder Trafik Kommunale ejendomme I alt overføres Klima & Miljøudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 32,0% i forhold til udvalgets samlede ramme på 11,3 mio. kr. 21. Plan, natur og miljø I alt overføres (ekskl. Forsyning) Forebyggelsesudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 23,2% i forhold til udvalgets samlede ramme på 1,2 mio. kr. 81. Forebyggelsessudvalget I alt overføres Demokratiudvalget - Samlet er der tale om en afvigelse på 36,8% i forhold til udvalgets samlede ramme på 1,1 mio. kr. 91. Demokratiudvalget I alt overføres Beredskabskommisionen - Samlet er der tale om en afvigelse på 5,1% i forhold til udvalgets samlede ramme på 17,4 mio. kr. 96. Beredskabsområdet I alt overføres Netto total til overførsel Regnskab

27 Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler Overførelsen er opgjort på udvalgsniveau. Beløb i kr. (- = merforbrug/mindreindtægt) Til Økonomiudvalget I alt overføres Børne - og Ungdomsudvalget I alt overføres Socialudvalget I alt overføres Beskæftigelsesudvalget I alt overføres Kulturudvalget I alt overføres (eksl. Forsyning) Teknisk Udvalg I alt overføres Klima- & Miljøudvalget I alt overføres (eksl. Forsyning) Beredskabskommissionen I alt overføres Netto total til overførsel (eksl. Forsyning) Overførsel af rådighedsbeløb fra 2010 til 2011 vedr. Landsbyggefonden på kr. 27 Regnskab 2010

28 Note 6 Aktier og andelsbeviser m.v. Aktier, andelsbeviser og ejerandele 2010 Ejerandel procent Indre værdi mio. kr. Kommuneandel mio. kr. Know-How Z aktier 77,40 9,9 7,5 Naturgas Midt-Nord 6,71 740,4 49,7 L 90 17,25 98,8 17,0 Karup Lufthavn 12,00 18,5 2,2 Energi Viborg A/S 100,00 819,0 819,0 I alt 1.686,6 895,4 Regnskab

29 Note 7 Langfristede tilgodehavender Ud af de samlede tilgodehavender på 223,3 mio. kr. udgør deponerede beløb 121,2 mio. kr. En del af beløbet er deponeret i forbindelse med tidligere års låneoptagelse ud over lånerammen og som følge af udbetaling af udbytte fra Energi Viborg A/S i Disse deponeringer frigives løbende over en årrække og vil herefter indgå som likvide aktiver. Den resterende del af deponeringen vedrører kvalitetsfondsområdet, hvor kommunens tilskud sammenholdt med afholdte anlægsudgif- ter i 2010 har resulteret i en deponering på 26 mio. kr. Denne deponering frigives, når der afholdes anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet ud over det, der kræves for at dække tilskuddet ind i de kommende år. Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 248,1 mio. kr. ultimo Der er i regnskabet foretaget nedskrivninger af forventede tab på langfristede tilgodehavender jf. gældende regler med tilsvarende nedskrivning af gælden i forhold til statens andel af de nedskrevne tilgodehavender. Den nominelle værdi, de samlede nedskrivninger samt bogført værdi fremgår af nedenstående tabeller Tilgodehavender hos grundejere 9.23 Udlån til beboerindskud 9.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Sum bogført værdi svarende til balancen Nominel værdi Nedskrivning i 2010 Bogført værdi 0,5 0 0,5 20,4-4,1 16,3 92,0-6,7 85,3 112,9-10,8 102, Anden gæld * Sum bogført værdi svarende til balancen Nominel værdi Nedskrivning i 2010 Bogført værdi -24,7 5,5-19,2-24,7 5,5-19,2 * Vedr. statens andel på 2/3 dele af nedskrivningen på 9.23 og 30% vedr. kontanthjælp og 10% vedr. billån på Regnskab 2010

30 Note 8 Tilgodehavender I balancen er den samlede sum af tilgodehavender ultimo 2010 opgjort til -197,3 mio. kr. Heraf vedrører mellemregninger mellem årene -322,4 mio. kr. Øvrige tilgodehavender udgør således 125,1 mio. kr. De tilsvarende beløb ved udgangen af 2009 udgjorde 69,3 mio. kr. for summen af tilgodehavender og -108,3 mio. kr. for mellemregninger mellem årene. Herved udgjorde øvrige tilgodehavender 177,6 mio. kr. Det store udsving i mellemregning mellem årene mellem 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med udsvinget i den kortfristede gæld jf. note 12. Regnskab

31 Note 9 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Egenkapital Primo 2.148, ,1 +/- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 34,1-561,8 +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 6,2-3,2 +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver -382,1 129,3 +/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning 470,7 53,0 +/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført 227,7 236,6 +/- udvikling på balancekontoen, inkl. Primokorrektioner -862,9 542,9 +/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen -313,7-47,2 +/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes -14-2,4 finansielle resultat +/- op- og nedskrivning af aktier og indskud i selskaber m.v. -108,2 649,2 - afskrivninger af restancer -3,3-4,1 +/- reguleringer af hensættelser, tjenestemands- -227,4 248,2 pensioner +/- tilgodehavender med tilbagebetalingspligt -7,5-6,7 +/- reserve for opskrivninger -5,0 +/- gæld vedr. anskaffelser af aktiver via leasingkontrakter 0,1-26,4 +/- afdrag på leasingkontrakter 28,9 28,5 +/- tilbageførsel af indskud i Landsbyggefonden -231,6-248,0 +/- øvrige 13,8-43,2 Årets bevægelser på balancekontoen i alt -862,9 542,9 Egenkapital ultimo 1.642, ,9 31 Regnskab 2010

32 Note 10 Hensatte forpligtelser Summen af hensatte forpligtelser består af: Hensatte forpligtelser i mio. kr Ikke forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 725,6 798,1 Arbejdsskader 54,7 69,4 Verserende retssager 1,4 0,7 Åremålsansættelser 5,7 2,5 Hensatte forpligtelser i alt 787,4 870,7 Regnskab

33 Note 11 Langfristede gældsforpligtigelser Beløb i mio. kr Langfristet gæld vedr. selvejende institutioner med overenskomst 12,4 7,8 Langfristet gæld vedr. ældreboliger 341,9 354,8 Langfristet gæld vedr. finansielt leasede aktiver 71,3 69,3 Øvrig langfristet gæld 545,0 622,6 Langfristet gæld i alt 970,6 1054,5 I 2010 udgør den ordinære låneoptagelse 100 mio. kr. (excl. selvejende institutioner og ældreboliger). De samlede afdrag på lån udgør 54,1 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er fra 2009 til 2010 steget med 83,9 mio. kr. Note 12 Kortfristede gældsforpligtelser Den kortfristede gæld er faldet fra 671,6 mio. kr. i 2009 til 168,4 mio. kr. i En væsentlig del af dette fald skyldes, at skyldige feriepenge fra 2010 ikke indregnes i balancen. Skyldige feriepenge udgjorde i ,0 mio. kr. Det store fald i øvrigt skal ses i sammenhæng med det store udsving i mellemregning mellem årene under tilgodehavender jf. note Regnskab 2010

34 Note 13 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder Beløb i mio. kr. A. Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser. Restgæld pr Restgæld pr Kraftvarmeværker 134,9 207,5 2. Fjernvarmecentraler 62,9 72,7 3. Vandværker 2,6 5,3 5. Idræts- og kulturformål 18,1 18,8 6. Andre lokale selskaber og institutioner 14,0 14,3 7. Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån 0,1 0,1 I alt A 232,6 318,7 B. Kautionsforpligtigelser vedr. boligforanstaltninger undtaget boligindskudslån m.v. 1. Garanti for statslån 0,1 0,1 2. Regaranti for statslån 74,8 79,1 3. Anden kommunal garanti for lån til bolig- og institutionsbyggeri 508,7 502,9 I alt B 583,6 582,1 C. Opsat momsforpligtigelse vedr. Udstykningsregnskaber 16,4 15,6 EVENTUALRETTIGHEDER Eventualrettigheder i alt 0,00 0,00 Regnskab

35 Note 14 SWAP - aftaler Beløb i mio. Rente Restløbetid Valuta Restgæld Markedsværdi Nordea Bank Danmark (Nr. 53) 4,13 % p.a. 2 år 12,3 DKK 1,6-0,5 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 52) 4,22 % p.a. 5,5 år 9,8 DKK 1,3-0,6 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 57) 5,46 % p.a. 10,5 år DKK 21,5 DKK -2,7 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 14) 3,05 % p.a. 16,5 år CHF 16,4 DKK 2,8 CHF -1,5 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 93) 4,6 % p.a. 16,5 år DKK 13,6 DKK -1,3 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 03) 4,6 % p.a. 16,5 år DKK 4,8 DKK -0,5 DKK Nordea Bank Danmark (Nr.90) 5,7 % p.a. 16,5 år DKK 7,7 DKK -1,3 DKK Nordea Bank Danmark (Nr. 54) 3,6475% p.a. 20 år DKK 100,0 DKK -1,8 DKK Grundlaget for hver af ovennævnte swaps er en kontrakt om at bytte betalingsstrømme i en aftalt periode. Samtlige Viborg Kommunes swaps er renteswaps dvs., at renteprofilen via swaps er konverteret fra en variabel rente til en fast rente. Formålet med indgåelse af swap-aftaler er bl.a. at opnå en rentebesparelse samt opnå budgetsikkerhed i form af en fast rente i en årrække uden at ændre kommunens oprindelige låneportefølje. Herved undgås omkostninger til konvertering mm. Markedsværdien, der er afhængig af markedsrenten, vil som udgangspunkt være 0, når aftalen indgås. Undervejs i løbetiden vil den svinge afhængig af, hvad der sker med markedsrenten. Af ovenstående tabel fremgår, at samtlige swaps har en negativ markedsværdi, hvilket skyldes den faldende rente. 35 Regnskab 2010

36 Note 15 Efterkalkulation af time- og madpriser på frit valg området Kommunalbestyrelsen skal, i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab, kontrollere om timepriser for personlig og praktisk hjælp m.v. samt madpriser har været fastsat korrekt, jf. Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 299 af 25. marts og 20. Timepriser for 2010 vedrørende personlig og praktisk bistand hverdagstimer samt personlig pleje øvrig tid: 2010 priser Personlig og praktisk bistand (hverdagstimer) Personlig pleje (øvrig tid) Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Omkostninger (ekskl. løn) Lønomkostninger Total Timepris Beregnet: I den beregnede pris blev der indregnet en forventet effektiviseringsgevinst. Realiseret: Regnskab 2010 Timepriser for 2010 vedr. madservice: Madservice uden levering til hjemmet 2010-priser Hovedret Hovedret Diæt Biret Biret Diæt Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Samlet om-kostninger (kr.) Antal portioner Pris pr. portion Beregnet: Regnskab 2009 i 2010-prisniveau uden moms. Realiseret: Regnskab 2010 uden moms. Madservice levering til hjemmet 2010-priser Hovedret Hovedret Diæt Biret Biret Diæt Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Beregnet Realiseret Samlet om-kostninger (kr.) Antal portioner Pris pr. portion Beregnet: Regnskab 2009 i 2010-prisniveau uden moms. Realiseret: Regnskab 2010 uden moms. Regnskab