Modtagere af boligydelse
|
|
|
- Alexander Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer til 29 pct. af alle folkepensionister. Mens andelen er faldet fra 35 pct. i 22, er det absolutte antal modtagere af boligydelse steget med 23. personer siden 22. Figur 1 Folkepensionister, der modtager boligydelse, 22 og personer Andel modtagere Antal modtagere (hj.akse) Anm.: Andel af og antal folkepensionister, som bor i en hustand, der modtager boligstøtte. Boligydelse gives til folkepensionister, der bor i lejebolig herunder plejehjem og beregnes på baggrund af boligens størrelse, huslejen, husstandens indkomst, formue og antal beboere. Folkepensionister, der er berettiget til boligydelse, skal selv søge om ydelsen. Det er ikke alle pensionister, som er berettiget til boligstøtte, som også modtager ydelsen. Notatet viser, at boligydelsen i 22 og 211 gives til den samme gruppe af pensionister, som primært er enlige kvinder. Modtagere af boligstøtte er i høj grad pensionister i indkomstdecil. Det er forskelle i de demografiske og socioøkonomiske forhold blandt pensionisterne i 22 og 211, som forklarer, at en mindre andel modtager boligstøtte i år før folkepensionsalderen modtager kun 22 pct. af de 65-årige boligydelsesmodtagere boligsikring. 46 pct. bor i en husstand, som modtager boligydelse. For 1 ud af 3 er det først ved folkepensionsalderen, at de modtager boligstøtte. 4 pct. af de 65-årige boligydelsesmodtagere er i arbejdstyrken som 59-årige. Deres pensionsopsparing er således potentielt hårdt ramt af modregning. Side 1
2 Forklaringer på den faldende andel boligydelsesmodtagere Den faldende andel af folkepensionister, som modtager boligydelse i 211 sammenholdt med 22, kan forklares af demografiske og socioøkonomiske faktorer. I figuren nedenfor er de væsentligste faktorer vist. Det ses, at andelen af enlige pensionister er faldet fra 5 til godt 4 pct. Andelen af folkepensionister, der bor i ejerbolig, er steget fra godt 5 til 6 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. 15 pct. af folkepensionisterne i 211 er 65 eller 66 år. Endelig er pensionisterne blevet mere velstillede, og egen pension udgør en større andel af indkomsten. Figur 2 Opsummering af forskelle mellem 22 og Boligydelse Enlige Boligejere årige Egen pension Side 2
3 Modtagere af boligstøtte tilhører i høj grad decil af indkomstfordelingen blandt pensionisterne, jf. figur 3. Hvis boligstøtten trækkes fra disponibel indkomst, er det i høj grad pensionister i decil, som modtager boligstøtte. Figuren viser således, at boligstøtten løfter pensionisterne fra decil til decil. Pensionisterne i bunden af indkomstfordelingen uden boligstøtte bor i vid udstrækning i ejerbolig. Flertallet af pensionister i lejebolig modtager boligstøtte. Mere end 5 pct. modtager boligstøtte i decil. Figur 3 Andel modtagere af boligydelse efter deciler, 22 og 211 Alle pensionister Decil ækvivaleret disponibel indkomst Pensionister i lejebolig Decil ækvivaleret disponibel indkomst Decil ækv. disp. indk. ekskl. boligstøtte Decil ækv. disp. indk. ekskl. boligstøtte Side 3
4 Hvem modtager boligydelse? Tabellen nedenfor viser fordelingen af de folkepensionister, som modtager boligydelse. Det ses, at 2/3 er under 8 år. 7 pct. er enlige, og 7 pct. er kvinder. Der er ikke sket store ændringer i ydelsesmodtagernes karakteristika mellem 22 og 211. Det viser, at ydelsen er målrettet en bestemt gruppe, mens det er de demografiske og socioøkonomiske forskelle blandt pensionisterne fra 22 til 211, som betyder, at den mindre andel modtager boligstøtte i 211. Tabel 1 Karakteristika for modtagere af boligydelse, 22 og pct Alder ,1 22, , 21, , 2, ,6 17, ,4 12, ,2 5, ,7 1,2 1+,1,1 I alt 1, 1, Civilstatus Gifte/samlevende 28,5 28,3 Enlige 71,5 71,7 I alt 1, 1, Køn Mænd 3,2 32,1 Kvinder 69,8 67,9 I alt 1, 1, Anm.: Fordelingen af pensionister, der bor i husstand, som modtager boligstøtte. Side 4
5 Figur 4 Andele af 65 årige, der i 211 modtog bogligydelse, fordelt på socioøkonomisk status som 59-årige Figur 4 viser boligydelsesmodtagerene fordelt på socioøkonomisk status som 59- årig. Her viser de senere boligydelsesmodtagere sig primært at være førtidspensionister, arbejdsløse og lønmodtagere i den lavere ende af lønskalaen. 13,6 pct. modtog overgangsydelse som 59 årig. Det er alle personer, som typisk vil have en begrænset egen pensionsopsparing. Som 59-årige er 41 pct. af de senere boligydelsesmodtagere en del af arbejdsstyrken. I 25 modtag 25 pct. af de 65-årige folkepensionister boligydelse. Af denne gruppe bor 85 pct. i lejelbolig 2 år før (som 63-årige). Men kun 12,2 pct. modtager boligsikring. Yderligere 56,6 pct. bor i en husstand, som modtager boligydelse. Personer, som 2 år før folkepensionsalderen modtager boligydelse, er enten førtidspensionister eller bor i husstand med en folkepensionist. Andelen af 65-årige folkepensionister, som modtager boligydelse, er faldet til godt 16 pct. i 211. I 211 er det en større andel (knap 9 pct.) af disse, som bor i lejebolig 2 år før. Heraf modtager 22 pct. modtager boligsikring og 45 pct. boligydelse. De 22 pct., som modtager boligsikring 2 år før folkepensionsalderen i 211, har en relativt lav disponibel indkomst, jf. figur 5. Den ækvivalerede disponible indkomst er 27 pct. lavere 2 år før folkepensionsalderen. Den resterende andel (78 pct. som ikke modtager boligsikring 2 år før) har en ækvivaleret disponibel indkomst på godt 2. kr., hvilket er 5 pct. højere end ækvivaleret disponibel indkomst to år senere som 65-årig. Boligydelsen målrettes således i høj grad personer, der har en lav indkomst før folkepensionsalderen, eller personer, som bliver berettiget til boligydelse ved folkepensionsalderen, fx fordi de har en lav supplerende pension. Side 5
6 Tabel 2 65-årige folkepensionister, der modtager boligydelse Andel 65-årige folkepensionister, der modtager boligydelse. 24,9 2,8 2, 18,3 17, 16,7 15,8 Andel 65-årige bogligydelsesmodtagere, der bor til leje 2 år før. 85,1 86,6 86,6 88,4 89,5 89,9 89,1 Andel 65-årige bogligydelsesmodtagere, der bor i en husstand, som modtager boligsikring 2 år før. 12,2 17,9 19,6 2,6 22,2 22,8 22,2 Andel 65-årige boligydelsesmodtager, der bor i en husstand, som modtager boligsikring 2 år før. 56,6 44,2 45, 45,8 47,2 45,6 45, Figur 5 Disponibel indkomst for 65-årige boligydelsesmodtageres 211-kr år 65 år 63 år 65 år Modtagere af boligsikring som 63-årig Ej modtagere af boligsikring som 63-årig Anm.: Ækvivaleret disponibel indkomst. Omfatter alle 65-årige folkepensionister, som modtager boligydelse i 211. Fordelt efter modtagere af boligsikring 2 år før som 63-årig. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, chefkonsulent, cand.polit., tlf , [email protected]. Tobias Wenzel Andersen, student, stud.polit, tlf , [email protected]. Side 6
Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Folkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Folkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Folkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Pædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: [email protected]
FTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer
Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Stor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Nye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering [email protected] [email protected] 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af
Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Ældres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Gæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Den uforsikrede restgruppe
1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark
INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Boligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
