Modtagere af boligydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtagere af boligydelse"

Transkript

1 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer til 29 pct. af alle folkepensionister. Mens andelen er faldet fra 35 pct. i 22, er det absolutte antal modtagere af boligydelse steget med 23. personer siden 22. Figur 1 Folkepensionister, der modtager boligydelse, 22 og personer Andel modtagere Antal modtagere (hj.akse) Anm.: Andel af og antal folkepensionister, som bor i en hustand, der modtager boligstøtte. Boligydelse gives til folkepensionister, der bor i lejebolig herunder plejehjem og beregnes på baggrund af boligens størrelse, huslejen, husstandens indkomst, formue og antal beboere. Folkepensionister, der er berettiget til boligydelse, skal selv søge om ydelsen. Det er ikke alle pensionister, som er berettiget til boligstøtte, som også modtager ydelsen. Notatet viser, at boligydelsen i 22 og 211 gives til den samme gruppe af pensionister, som primært er enlige kvinder. Modtagere af boligstøtte er i høj grad pensionister i indkomstdecil. Det er forskelle i de demografiske og socioøkonomiske forhold blandt pensionisterne i 22 og 211, som forklarer, at en mindre andel modtager boligstøtte i år før folkepensionsalderen modtager kun 22 pct. af de 65-årige boligydelsesmodtagere boligsikring. 46 pct. bor i en husstand, som modtager boligydelse. For 1 ud af 3 er det først ved folkepensionsalderen, at de modtager boligstøtte. 4 pct. af de 65-årige boligydelsesmodtagere er i arbejdstyrken som 59-årige. Deres pensionsopsparing er således potentielt hårdt ramt af modregning. Side 1

2 Forklaringer på den faldende andel boligydelsesmodtagere Den faldende andel af folkepensionister, som modtager boligydelse i 211 sammenholdt med 22, kan forklares af demografiske og socioøkonomiske faktorer. I figuren nedenfor er de væsentligste faktorer vist. Det ses, at andelen af enlige pensionister er faldet fra 5 til godt 4 pct. Andelen af folkepensionister, der bor i ejerbolig, er steget fra godt 5 til 6 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. 15 pct. af folkepensionisterne i 211 er 65 eller 66 år. Endelig er pensionisterne blevet mere velstillede, og egen pension udgør en større andel af indkomsten. Figur 2 Opsummering af forskelle mellem 22 og Boligydelse Enlige Boligejere årige Egen pension Side 2

3 Modtagere af boligstøtte tilhører i høj grad decil af indkomstfordelingen blandt pensionisterne, jf. figur 3. Hvis boligstøtten trækkes fra disponibel indkomst, er det i høj grad pensionister i decil, som modtager boligstøtte. Figuren viser således, at boligstøtten løfter pensionisterne fra decil til decil. Pensionisterne i bunden af indkomstfordelingen uden boligstøtte bor i vid udstrækning i ejerbolig. Flertallet af pensionister i lejebolig modtager boligstøtte. Mere end 5 pct. modtager boligstøtte i decil. Figur 3 Andel modtagere af boligydelse efter deciler, 22 og 211 Alle pensionister Decil ækvivaleret disponibel indkomst Pensionister i lejebolig Decil ækvivaleret disponibel indkomst Decil ækv. disp. indk. ekskl. boligstøtte Decil ækv. disp. indk. ekskl. boligstøtte Side 3

4 Hvem modtager boligydelse? Tabellen nedenfor viser fordelingen af de folkepensionister, som modtager boligydelse. Det ses, at 2/3 er under 8 år. 7 pct. er enlige, og 7 pct. er kvinder. Der er ikke sket store ændringer i ydelsesmodtagernes karakteristika mellem 22 og 211. Det viser, at ydelsen er målrettet en bestemt gruppe, mens det er de demografiske og socioøkonomiske forskelle blandt pensionisterne fra 22 til 211, som betyder, at den mindre andel modtager boligstøtte i 211. Tabel 1 Karakteristika for modtagere af boligydelse, 22 og pct Alder ,1 22, , 21, , 2, ,6 17, ,4 12, ,2 5, ,7 1,2 1+,1,1 I alt 1, 1, Civilstatus Gifte/samlevende 28,5 28,3 Enlige 71,5 71,7 I alt 1, 1, Køn Mænd 3,2 32,1 Kvinder 69,8 67,9 I alt 1, 1, Anm.: Fordelingen af pensionister, der bor i husstand, som modtager boligstøtte. Side 4

5 Figur 4 Andele af 65 årige, der i 211 modtog bogligydelse, fordelt på socioøkonomisk status som 59-årige Figur 4 viser boligydelsesmodtagerene fordelt på socioøkonomisk status som 59- årig. Her viser de senere boligydelsesmodtagere sig primært at være førtidspensionister, arbejdsløse og lønmodtagere i den lavere ende af lønskalaen. 13,6 pct. modtog overgangsydelse som 59 årig. Det er alle personer, som typisk vil have en begrænset egen pensionsopsparing. Som 59-årige er 41 pct. af de senere boligydelsesmodtagere en del af arbejdsstyrken. I 25 modtag 25 pct. af de 65-årige folkepensionister boligydelse. Af denne gruppe bor 85 pct. i lejelbolig 2 år før (som 63-årige). Men kun 12,2 pct. modtager boligsikring. Yderligere 56,6 pct. bor i en husstand, som modtager boligydelse. Personer, som 2 år før folkepensionsalderen modtager boligydelse, er enten førtidspensionister eller bor i husstand med en folkepensionist. Andelen af 65-årige folkepensionister, som modtager boligydelse, er faldet til godt 16 pct. i 211. I 211 er det en større andel (knap 9 pct.) af disse, som bor i lejebolig 2 år før. Heraf modtager 22 pct. modtager boligsikring og 45 pct. boligydelse. De 22 pct., som modtager boligsikring 2 år før folkepensionsalderen i 211, har en relativt lav disponibel indkomst, jf. figur 5. Den ækvivalerede disponible indkomst er 27 pct. lavere 2 år før folkepensionsalderen. Den resterende andel (78 pct. som ikke modtager boligsikring 2 år før) har en ækvivaleret disponibel indkomst på godt 2. kr., hvilket er 5 pct. højere end ækvivaleret disponibel indkomst to år senere som 65-årig. Boligydelsen målrettes således i høj grad personer, der har en lav indkomst før folkepensionsalderen, eller personer, som bliver berettiget til boligydelse ved folkepensionsalderen, fx fordi de har en lav supplerende pension. Side 5

6 Tabel 2 65-årige folkepensionister, der modtager boligydelse Andel 65-årige folkepensionister, der modtager boligydelse. 24,9 2,8 2, 18,3 17, 16,7 15,8 Andel 65-årige bogligydelsesmodtagere, der bor til leje 2 år før. 85,1 86,6 86,6 88,4 89,5 89,9 89,1 Andel 65-årige bogligydelsesmodtagere, der bor i en husstand, som modtager boligsikring 2 år før. 12,2 17,9 19,6 2,6 22,2 22,8 22,2 Andel 65-årige boligydelsesmodtager, der bor i en husstand, som modtager boligsikring 2 år før. 56,6 44,2 45, 45,8 47,2 45,6 45, Figur 5 Disponibel indkomst for 65-årige boligydelsesmodtageres 211-kr år 65 år 63 år 65 år Modtagere af boligsikring som 63-årig Ej modtagere af boligsikring som 63-årig Anm.: Ækvivaleret disponibel indkomst. Omfatter alle 65-årige folkepensionister, som modtager boligydelse i 211. Fordelt efter modtagere af boligsikring 2 år før som 63-årig. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, chefkonsulent, cand.polit., tlf , [email protected]. Tobias Wenzel Andersen, student, stud.polit, tlf , [email protected]. Side 6

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: [email protected]

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering [email protected] [email protected] 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe

Den uforsikrede restgruppe 1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere