Unge i dialog med kunstmuseerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge i dialog med kunstmuseerne?"

Transkript

1 Unge i dialog med kunstmuseerne? Om kunstmuseers kommunikation med årige på nettet En undersøgelse af, hvordan danske kunstmuseer kan kommunikere med målgruppen år gennem brug af strategisk webkommunikation og sociale medier Kandidatafhandling af Johanne Floris Christensen International Virksomhedskommunikation med specialisering i dansk Syddansk Universitet, Odense Vejleder: Flemming Smedegaard Specialet udgør: 99, 7 ns. à 2100 enheder (i alt tegn) 17. marts

2 Abstract Within the last couple of years, many social media, such as the social networking site facebook, have gained great popularity in Denmark. Art museums and the Ministry of Cultural Affairs are well aware of this social movement, and as a result, are calling for a better understanding of the young people utilizing these sites. The reason for this is because not only are these young people the most frequent users of facebook, but they are also the most difficult to attract as museum visitors. This has led to my research question, whereby the aim of my thesis is to identify How can Danish state-subsidised art museums communicate with their young target group between the age of via strategic web communication and social media? In order to answer this question, I carried out two quantitative surveys to the 37 state-subsidised art museums and to 200 young people within the target group. I also carried out two focus groups to gain a greater insight into young people s experiences and use of art museums, social media and more specific their view on the National Gallery, Statens Museum for Kunst s, use of social media. The examination is based on hermeneutics as my theory of science, which affects the results of my examination because my preconceptions are included in the interpretation. Today, there is no discourse between art museums and the target group on the Internet. 57 % of the surveyed art museums use facebook, 25% YouTube, while MySpace, Flickr and Twitter are hardly used. In turn, 97% of the young people use facebook, 75% use YouTube, 20% MySpace and 10 % Flickr and Twitter. While the art museums use social media for marketing and information about their activities, the young people use them to keep updated about current events. This indicates that none of them use the media in the right terms of media; to dialogue. The art museums communicate to young people through posters at universities, whereas young people are seeking information via their real life and online networks. They wish for free concerts and exhibitions about the present, whereas the museums offer them special guided tours. There s a gap between the form and content of what the art museums offer and what the users wish for, and this shows us that the art museums should take a greater part in the cultural economic experience. Furthermore, it is evident that strategic web communication is not a prioritized work field among art museums. This is proven in the fact that 75% of art museums don t have a web strategy, which is accredited primarily to a lack of resources and a wait-and-see attitude to web and social media. My case analysis of the National Gallery pointed out the same tendencies: that an integrated web strategy for social media is needed in order to communicate with their users. My conclusion is that the art museums should shift from being exhibition-centred to incorporating a visitor/user-centred paradigm, focusing on networking and two-way communication, one in which sees the online museum as an extension of the museum itself. Any web strategy employed should be holistic and integrated in the overall strategy to create connection and recognition of the museum s identity. The potential to communicate with young people is there, but the art museums need to initiate the conversation, listen, and communicate via strategic communication. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 6 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 8 Begrebsafklaring METODE Videnskabsteoretisk ramme...10 Et dialogisk medie- og kommunikationssyn...14 Undersøgelsesdesign...16 Kvantitativ undersøgelse: kunstmuseerne...19 Kvantitativ undersøgelse: de årige...21 Kvalitativ undersøgelse: fokusgrupper...23 Kvalitativ undersøgelse: case om Statens Museum for Kunst...26 Undersøgelsens validitet TEORI Ny museologi...31 Corporate communication...34 Museerne i oplevelsesøkonomien...39 Refleksion over teorivalg ANALYSE: HVAD SIGER KUNSTMUSEERNE? Museets målgrupper...45 Museets kommunikation til unge...46 Tiltag til unge onsite: særomvisninger...47 Brug af medier: Internettet, dagblade og tryksager...47 Facebook til information og markedsføring...48 Webstrategi under overvejelse...49 Delkonklusion ANALYSE: HVAD SIGER DE UNGE? Besøgshyppighed hvert år...53 Hvorfor går de ikke på kunstmuseum?...54 Skal man vokse op med museumsbesøg?...54 Anledning til besøg: særudstillinger om nutiden...55 Er museer cool?...56 Louisiana og loyaliteten...57 Ønsker: gratis entre, koncerter & mere synlighed...58 Events, events, events og det virker, specielt på SMK...60 Anbefalinger gennem netværk...61 Brug af sociale medier...62 Facebook som kalender

4 Fan, nej tak eller?...64 Kommunikation med kunstmuseerne?...66 YouTube: musik, fuck ups og brugsvejledninger...67 Delkonklusion CASE: STATENS MUSEUM FOR KUNST Om SMK og SMK digital...70 De unges kendskab til museet/museets synlighed...71 SMK s website...72 Flickr forvirrer...73 En uinspirerende YouTube kanal...74 Facebook plads til forbedring?...76 Delkonklusion OTTE KOMMUNIKATIVE HANDLEANVISNINGER FOR KUNSTMUSEERNE Tid til paradigmeskift Nyt syn på kommunikation Kompetenceudvikling og generationsskifte Fokus på strategi Integration af kommunikation på nettet Skabelse af netværkskommunikation Kend, lyt til og snak med brugerne Inspiration fra andre kunstmuseer DISKUSSION MUSEET ONSITE VS. ONLINE Integration af museet onsite og online KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 Bilagsliste Bilag 1: Liste over statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark fra Kulturarvsstyrelsen Bilag 2: Spørgeguide til kunstmuseerne Bilag 3: Resultater af kunstmuseernes besvarelser af online surveyet Bilag 4: Spørgeguide til de årige Bilag 5: Resultater af de åriges besvarelser af surveyet Bilag 6: Spørgeguide til fokusgrupper Bilag 7: Transskribering af fokusgruppe 1 Bilag 8: Transskribering af fokusgruppe 2 Bilag 9: Om social software, sociale medier og web 2.0 Bilag 10: Mailkorrespondance med SMK 5

6 1. Indledning All museums, regardless of size, need to consider the strategic advantage of on-line technologies now the age of engagement is upon us, and the train is departing. (Rentschler og Hede 2007:21). Sådan kan det siges. Det er nu, at museerne skal hoppe med på online-vognen for at inddrage brugerne via strategisk kommunikation på nettet. I dag shopper, dater, netværker, netbanker, kommunikerer vi og lader os underholde på nettet. At være til stede på Internettet som kulturorganisation kan derfor siges at være et imperativ, hvis den vil lære brugerne at kende, inddrage dem og kommunikere med dem. Men hvordan kommunikerer kunstmuseerne på nettet og er deres rolle relevant for den tid, vi lever i? Og er brugerne interesserede i en gensidig kommunikation med kunstmuseerne? Mange kunstmuseer er i dag opmærksomme på vigtigheden af at være til stede online, hvilket bl.a. ses ud fra den brede vifte af seminarer og temadage, som kunstmuseerne, ODM og Kulturarvsstyrelsen (KUAS) tilbyder. Der er et fokus på og en positiv indstilling til digital kunstformidling og dialog med brugerne - men samtidig også en manglende viden om brugerne og de nye medier. Derfor efterspørger KUAS og Kulturministeriet (KUM) mere viden og forskning inden for området. Fx i antologien Digital Museumsformidling i brugerperspektiv, hvor Phd. og museumsforsker Anne Sophie Warberg Løssing skriver: Vi står overfor et relativt nyt og ukendt felt, hvor mange museer er i gang med at gore deres første erfaringer. Det er derfor vigtigt, at der bedrives forskning i feltet (KUAS2: 2009: 16). I Reach Out-rapporten om brugerinddragelse skriver KUM, at udfordringerne for de danske kulturinstitutioner er at tiltrække nye brugergrupper, udnytte oplevelsesøkonomisk potentiale og udvikle kvaliteten af kunsten (KUM3: 2008: 10). Interessen for brugerne - men den på samme tid manglende viden om brugerne - vakte min nysgerrighed overfor dette underbelyste og efterspurgte emne. For som KUM skriver: Brugerinddragelse og systematisk vidensindsamling om brugerne kan være et middel for kulturinstitutionerne til at komme på forkant med udviklingen og tænke innovativt for at gøre kulturtilbuddene relevante og fremtidssikrede eller for at tiltrække nye brugergrupper. (KUM3: 2008: 10). Ud af kunstmuseernes forskellige mål- og brugergrupper faldt mit valg på unge i målgruppen år. Det er nutidens, men også fremtidens museumsbrugere, der senere i livet kan give kunstinteres- 6

7 sen videre til deres børn (KUAS 2009: 34). Men mange museer føler, at denne målgruppe kan være svær at tiltrække: However, many museums still feel that this is a difficult audience to attract and engage young people [...] But if young people are ignored until they are adults museums may lose them as an audience altogether. (Bellamy og Oppenheim 2009: 103). Derfor efterlyser de mere viden om unges teknologiske vaner: Det er således frugtbart at få input om den museale anvendelse af digital teknologi fra de teknologivante unge, som man gerne vil have til at bruge museerne (KUAS2 2009: 104). Ifølge KUM s kulturvaneundersøgelse fra 2004 har 21 % af danske unge mellem år ikke har besøgt et kunstmuseum, 45 % har besøgt et kunstmuseum for mere end et år siden, mens 33 % har besøgt et kunstmuseum for mindre end et år siden, og 1 % ikke ved det (KUM5 2004:212). Undersøgelsen giver ikke et nærmere billede af brugerne og deres anledning til besøg/ikke besøg frem for andre fritidsaktiviteter, og det motiverede mig til at vælge de unge som målgruppe i undersøgelsen. I dag har ni ud af ti danskere adgang til nettet, hvoraf 42 %, eller halvanden million, mellem år er tilknyttet en social netværkstjeneste. Efter search og portaler bruger danskerne mest tid på sociale medier; mere tid end fx på dagbladenes og tv-stationernes websites. Facebook det mest udbredte medie, da 95 % har oprettet en profil herigennem (DS 2009: 23-24). Alder er den faktor, der viser den største forskel i forhold til tidsforbrug på sociale medier, mens regionale og indkomstmæssige forskelle ikke spiller nogen rolle. De unge mellem år er digitale indfødte og bruger mest tid på sociale medier, efterfulgt af den midterste aldersgruppe på år (FDIM 2009: 36-39). At unge mennesker er flittige brugere af sociale medier, er museerne også opmærksomme på: Given that young people are increasingly abandoning traditional entertainment and networking, museums will be obliged to invest heavily in their online presence, and will need to become increasingly sophisticated in their use of technology (Bellamy og Oppenheim 2009: 23). Heri så jeg et potentiale for de danske kunstmuseer, og det har jeg ønsket at belyse gennem en undersøgelse, der satte skarpt fokus på unge mellem års forhold til de fysiske kunstmuseer, til kunstmuseerne online samt deres brug af sociale medier. Formålet med specialet er dels at få et nærmere kendskab til de unge brugere, og hvor de er, dels at undersøge hvordan danske kunstmuseer kommunikerer med de unge for at finde frem til, hvordan de gennem strategisk webkommunikation og brug af sociale medier kan skabe dialog med de årige. 7

8 Problemformulering Hvordan kan danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark kommunikere med unge i målgruppen mellem år gennem strategisk webkommunikation og brug af sociale medier? Afgrænsning Min undersøgelse af kunstmuseerne afgrænser sig til en undersøgelse af de 37 statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark (se bilag 1), der til sammen har ansvaret for Danmarks kunst(historie) og som er underlagt museumsloven (www.kulturarv.dk). De tre statslige kunstmuseer 1 er støttet af Kulturministeriet og har bevillinger på Finansloven, mens de statsanerkendte kunstmuseer får tilskud fra kommunerne og staten efter faglig bedømmelse af Kulturarvsstyrelsen (Skot- Hansen 2008: 24-27). Kunsthaller, gallerier og ikke statsanerkendte kunstmuseer er ikke med i undersøgelsen, og heller ikke naturhistoriske og kulturhistoriske museer, da det ville blive en for omfattende og bred undersøgelse. Jeg baserer min undersøgelse på kunstmuseernes digitale formidling og kommunikation med de unge og går ikke i dybden med eventuelle organisatoriske, økonomiske og politiske aspekter, der kan spille ind i den forbindelse, da det kan variere fra museum til museum. Undersøgelsen af de årige er en målgruppe- og brugeranalyse, der tager udgangspunkt i to demografiske segmenteringskriterier: alder og geografi. Målgruppen er fortrinsvis bosat i København, da halvdelen af respondenterne blev rekrutteret på Københavns Hovedbanegård samt gennem mit og mine venners netværk via facebook (se kapitel 2). Beskæftigelse, social- og uddannelsesmæssig baggrund kan derfor variere, da unge mellem år kan befinde sig vidt forskellige steder i livet og have forskellige erfaringer med i bagagen. Min motivation for at vælge de unge, er at de unge er en brugergruppe, som museerne efterspørger viden om. Derudover har jeg en forforståelse om, at en dialog mellem kunstmuseerne og de unge via sociale medier kan øge de unges kunstinteresse og få dem til at møde op på det fysiske kunstmuseum og kommunikere med museet online. 1 Statens Museum for Kunst som er Danmarks hovedmuseum for kunstmuseer samt Den Hirschsprungske Samling og Orddrupgaard 8

9 Af sociale medier undersøger jeg kunstmuseernes og de unges brug af henholdsvis facebook, You- Tube, MySpace, Flickr og Twitter, som så dagens mellem (www. jcmc.indiana.edu) Min analyse fokuserer primært på facebook og YouTube, da min undersøgelse viste, at disse to sites er de mest benyttede (se kapitel 4 og 5). Begrebsafklaring I specialet vil jeg benytte forskellige termer for målgruppen afhængig af, hvilken kontekst der refereres til. Gennemgående vil jeg henvise til målgruppen år ved at kalde dem de unge. Jeg er bevidst omkring problematikken i at kalde dem de unge, da unge kan henvise til en mere bred målgruppe, der fx også kan indebære teenagere. I specialet skal termen derfor forstås i sammenhæng med undersøgelsens aktører: folk i tyve-års alderen. Ved besøg på det fysiske kunstmuseum henviser jeg til målgruppen gennem brug af termen museumsgæster eller besøgende. Når det drejer sig om de unge som en del af kunstmuseernes målgrupper, henviser jeg til målgruppen, og når det omhandler besøgende på kunstmuseers online profiler, henviser jeg til brugerne. Kunstmuseet online henviser til museet på nettet og dets digitale kunstformidling, mens kunstmuseet onsite henviser til det fysiske museum. Endvidere vil jeg benytte mig at forkortelsen sites for websites (hjemmesider) samt SMK for Statens Museum for Kunst. Når jeg skriver kommunikation med, henviser jeg til min forståelse af kommunikation som dialog, hvilket uddybes i kapitel 2 om medie- og kommunikationssyn. Facebook skrives bevidst med lille begyndelsesbogstav, da det staves sådan på sitet (www.facebook.dk). 9

10 2. Metode Metodeafsnittet indledes med mit videnskabsteoretiske ståsted: hermeneutikken og fænomenologien, hvilket danner rammen om specialet i forhold til, hvordan jeg som forsker metodisk undersøger og fortolker virkeligheden. Herefter følger afsnittet om medie- og kommunikationssyn, der i tråd med videnskabsteorien, bygger på en dialogisk tilgang mellem afsender og modtager. I undersøgelsesdesignet de to kvantitative undersøgelser (surveys), den kvalitative undersøgelse (fokusgrupperne) samt i caseudvælgelsen af SMK redegør jeg for og reflekterer over mine metodiske valg. Afslutningsvis diskuterer jeg undersøgelsens validitet. Videnskabsteoretisk ramme Undersøgelsen tager sit afsæt i hermeneutikken (gr. hermeneuein, fortolke) en dialektisk, processuel tilgang, hvor der i fortolkningen konstant veksles mellem delene og helheden, også kaldet den hermeneutiske cirkel (Nygaard 2005: 75). Hermeneutikken rummer forskellige bidrag og skoler siden sin oprindelse i 1500-tallet. For at præcisere mit ståsted vil jeg tage udgangspunkt i den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ), som videreudviklede den hermeneutiske tradition med inspiration fra Martin Heidegger til at gøre op med den tanke, at subjektet var adskilt fra objektet i den hermeneutiske cirkel. Derimod mente Gadamer, at subjektet ikke kan forholde sig neutral til en tekst (bredt forstået som empiriske fænomener), da subjektets fordomme indgår som en naturlig del af fortolkningsprocessen (Nygaard 2005: 75-77). Dette afsnit vil omhandle de hermeneutiske begreber forforståelse, situation, horisont, og horisontsammensmeltning (Nygaard 2005: 82-99), som jeg sammenkæder med undersøgelsens fokus for at begrunde, hvorledes hermeneutikken vil udmønte sig i opgaven. Forforståelser, eller fordomme henviser til, at mennesker på forhånd har en given viden/holdning om en sag men disse er foranderlige i forståelsesprocessen, da forforståelse og forståelsen er gensidigt afhængige af hinanden i et cirkulært forhold (Birkler 2005: 98). I forhold til problemfeltet er min forforståelse som følger: De unge mellem år er aktive på Internettet, specielt på sociale medier som facebook og YouTube, hvilke jeg kender til gennem undersøgelser og artikler og fordi jeg selv befinder mig i samme målgruppe, hvor mine venner og jeg benytter sociale medier til at 10

11 kommunikere og holde os opdaterede om arrangementer med. Samtidig har jeg både en teori og viden om, at det kun er en del af de unge, der kommer på kunstmuseer. Derfor kan der være et potentiale for kunstmuseerne i at befinde sig der, hvor de unge er, hvis de ønsker at tiltrække og kommunikere med unge museumsgæster. Hertil kommer, at jeg selv er vokset op med mange museumsbesøg, og dermed rummer min forforståelse, at unge ved at stifte bekendtskab med kunstmuseer i en tidlig alder får museumsoplevelser med i deres kulturelle bagage, hvilken de senere hen bringer med sig til venner, familie, netværk og deres egne børn. Situationen er den kontekst, vi er indlejret i. Ifølge Gadamer er den udgangspunktet for vores forståelse, og her spiller historien en vigtig rolle, da vi er påvirket af denne (Nygaard 2005: 79). For forskerens (subjektets) undersøgelse betyder det, at aktørernes opfattelser og handlinger skal fortolkes i sammenhæng med en fortolkning af konteksten. I undersøgelsen forsøger jeg derfor ikke blot at fortolke aktørernes (kunstmuseernes og målgruppens) holdninger - men fortolke dem ud fra en kontekstorienteret forståelse, da faktorer som alder, opdragelse og uddannelse blandt de unge, samt ressourcer blandt kunstmuseerne, kan have en indflydelse på undersøgelsens resultater. Forståelseshorisonten er den vidde, som forskerens udsyn har. Den undergår konstant forandring, da forforståelsen sættes på prøve (Nygaard 2005: 80). Forskeren skal bestræbe sig på at have en så bred horisont som muligt, da en snæver horisont kan betyde, at undersøgelsens nuancer ikke kommer frem i lyset. Som forsker vil jeg være åben overfor aktørernes holdninger i både de kvantitative og kvalitative undersøgelser, hvilket kan medføre en revurdering af min forforståelse omkring emnet. Jeg er opmærksom på, at der ikke eksisterer et rigtigt eller forkert svar blandt aktørerne, men at der i stedet er tale om forskellige holdninger til emnet. Teorien medvirker til at åbne min forståelseshorisont, således at min teoretiske og empiriske horisont kan mødes, og der kan opstå en ny forståelseshorisont og dermed ny viden (Nygaard 2005: 88) (se kapitel 3). Horisontsammensmeltning opstår, når to horisonter skaber et fælles rum, hvor forståelse er muligt (Nygaard 2005: 80). Det vil ifølge Gadamer sige, at jeg som forsker sætter mig i den andens : de åriges og kunstmuseernes sted, hvor jeg medbringer min forforståelse. Dette kommer til udtryk i fortolkningen af undersøgelsens empiri, hvor jeg altså ikke blindt underordner mig og reproducerer aktørernes holdninger, men i stedet medbringer min egen forforståelse, så forståelsen nærmere bliver en produktiv og ikke reproduktiv proces (Nygaard 2005: 81). Ifølge Gadamer er 11

12 åbenhed fundamental for hermeneutisk viden, hvor vi kun kan erfare ved at stille spørgsmål og gå i dialog med det/dem, vi stiller spørgsmål til (Nygaard 2005: 91). Dialog er derfor en vigtig del af hermeneutikken, da denne form for kommunikation skaber vejen til ny viden. Den giver både forskeren og aktørerne lov til at forstå hinanden ved at stille spørgsmål, så en ny forståelse kan begynde og udvide forståelseshorisonten og samtidig give plads til, at forforståelsen bliver revurderet (Birkler 2005: 102) (Se Et dialogisk medie- og kommunikationssyn). Som forsker søger jeg ikke én sandhed (som i den positivistiske tankegang), men er derimod bevidst om, at forståelse og tolkning af en sag er en uendelig proces (Nygaard 2005: 81). Dog vil jeg, for at den hermeneutiske fortolkning kan blive til videnskabelig viden, benytte forskeren Steinar Kvales treenighed (se Undersøgelsens validitet). Fænomenologi Hvor hermeneutikken er rettet mod forståelse og tolkning, ser dens søsterdisciplin, fænomenologien, nærmere på forståelsens genstand, og de bevidsthedsfænomener, som opleves af mennesker (Birkler 2005: 103). Den tyske filosof Edmund Husserl ( ) udarbejdede som den første ideerne til denne måde at filosofere på, hvor man skulle gå til selve sagen og undersøge bevidsthedsfænomenerne, som de fremtræder for mennesket (Birkler 2005: 103). Fænomenologien er siden hen blevet udviklet og præget af tænkere som bl.a. Martin Heidegger og den danske teolog K.E. Løgstrup. Målet med en fænomenologisk tilgang er gennem en beskrivelse at få en forståelse for og indsigt i aktørernes virkelighed, og her er den kvalitative interviewmetode den mest anvendte og hensigtsmæssige (Nygaard 2005: 160). En fænomenologisk undersøgelse foregår på to niveauer, hvor forskeren skal: 1. forstå aktørerne og deres virkelighed gennem dialog og interview. 2. reflektere over forståelsen og sættes den i perspektiv, så der foregår en dobbeltfortolkning og fremkommer ny viden (Nygaard 2005: ). Første niveau gør sig gældende i undersøgelsens kvalitative del med fokusgrupperne og caseanalysen om SMK, mens andet niveau gør sig gældende i analysen samt i diskussionsafsnittet. I fokusgrupperne vil objektet (kunstmuseerne, de sociale medier og SMK) ikke være fokus, men i stedet vil undersøgelsen bygge på aktørernes oplevelse og deres relationelle forhold til objektet. Fokusgrupperne er en måde at få adgang til de unges umiddelbart oplevede livsverden, som kan være forskellig for hver enkelt. Der vil derfor være tale om en relativistisk on- 12

13 tologi og en subjektiv epistemologi 2, hvor virkeligheden er subjektiv og afhængig af, hvordan aktørerne oplever verden, og jeg som forsker forsøger at finde frem til meningsindholdet blandt aktørernes bevidsthedsfænomener (Nygaard 2005: 168). Det centrale, fænomenologiske metodiske begreb epoché betyder ifølge Husserl, at forskeren i sin undersøgelse skal være neutral, holde sig tilbage og sætte en parentes om sine forudfattede meninger. Heidegger har imidlertid kritiseret dette, da han mener, at idealet er svært at virkeliggøre som andet end et metodisk ideal. Dvs. at epochéen og den fænomenologiske beskrivelse er indlejret i en større hermeneutisk kontekst, hvor man nødvendigvis lever med sin forforståelse. Han hævder altså, at ens forforståelse er en del af undersøgelsen (Birkler 2005: ). Det er netop baggrunden for, hvorfor jeg kombinerer hermeneutikken med fænomenologien, således at forforståelsen bliver et vigtigt begreb i undersøgelsen. Sagt i mere almene vendinger betyder epoché-begrebet, at forskeren skal være åben og udfordre sin forforståelse af undersøgelsens fænomener, gøre sig modtagelig for aktørernes virkelighed for herefter at reflektere og perspektivere over fortolkningen (Nygaard 2005: ). Konkret vil det sige, at jeg medbringer min forforståelse omkring emnet i min kvalitative undersøgelse, men at jeg på samme tid er kontinuerligt åben overfor nye perspektiver og forståelser ved at stille spørgsmålstegn ved, og ved at beskrive, hvordan de årige og kunstmuseerne oplever fænomenerne. Herefter vil jeg i analysen finde mønstre og reducere de mange oplevelser og sætte disse i relation til teori omkring emnet. 2 Dette kan ses i modsætning til fx positivismen, hvor ontologien (læren om det værende som værende) opfattes som realistisk, og hvor epistemologien (læren om viden) er objektiv og altså ikke subjektiv som i fænomenologien og hermeneutikken (Nygaard 2005: 11-25). 13

14 Et dialogisk medie- og kommunikationssyn Medie- og kommunikationssynet i specialet baseres på et dialogisk syn, hvor både afsender og modtager bliver vurderet lige højt. Skabelsen af dialog mellem afsender og modtager er idealet, hvor begge parter udveksler ytringer, responderer på ytringerne og involverer sig i hinanden (Andersen og Smedegaard 2009: 10-11). Dialogen eller interaktionen mellem parterne er således i fokus, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis både afsender og modtager deltager i kommunikationen. Det dialogiske aspekt kan ses i tråd med hermeneutikken, hvor dialog i en kommunikationssituation opfattes som vejen til ny viden (se Den videnskabsteoretiske ramme). I stedet for den lineære opfattelse og planlægning af kommunikation, som tidligere kommunikationsmodeller gør brug af, fordrer det dialogiske kommunikationssyn en cirkulær proces, hvilket også gør sig gældende i hermeneutikken. Her vender forskeren tilbage til delene flere gange, indtil den samlede undersøgelse og planlægningen af kommunikation fremgår sammenhængende, modsigelsesfri og anvendelig (Andersen og Smedegaard 2009: 14). I kommunikationen mellem afsender og modtager, initierer afsender interaktionen. Det vil sige, at afsender har indflydelse på, hvad kommunikationen skal fokusere på, hvorefter modtager bestemmer, hvorvidt afsenders forsøg på kommunikation lykkes (Andersen og Smedegaard 2009: 168). Først når ytringen giver respons hos modtageren, er der tale om kommunikation. De to kommunikationsforskere Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard forklarer, at kommunikationen fungerer bedst, når parterne indleder en samtale med hinanden i stedet for at udveksle informationer: Sandsynligheden for, at kommunikationen bliver udbytterig, øges gevaldigt, hvis de involverede parter ikke bare meddeler og modtager meddelelser, men indleder en gensidig udveksling i form af en egentlig samtale med hinanden, responderer på hinandens ytringer og altså involverer sig i hinanden. (Andersen og Smedegaard 2009: 10-11). Med det dialogiske syn skal begge parter altså respekteres i en kommunikationssituation, hvilket betyder, at afsender skal planlægge en måde at kommunikere på, som er interessant for modtager men på samme tid er tro mod afsender, for at denne kan bevare sin troværdighed (Andersen og Smedegaard 2009: 10). Dette gør op med tidligere kommunikationssyn, hvor fokus enten har været på afsender eller modtager. Nogle af de tidligste kommunikationsplanlægningsmodeller anskuer kommunikation som en måde at påvirke en forsvarsløs modtager efter afsenders ønske. Shannon og 14

15 Weavers matematiske kommunikationsprocesmodel fra 1949 er et af de mest kendte eksempler på den lineære kommunikationsmodel 3. Laswells model fra 1948 (Hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt?) er ligeledes procesorienteret, men har mere fokus på kommunikationskanalen og på, hvordan budskabet påvirker modtageren. Den nyere markedsføringsmodel AIDA (Attention, Interest, Desire, Action) indeholder samme afsenderorienterede kommunikationssyn. Nævnte modeller indeholder lineære faser og fokuserer ikke på, hvordan afsender og modtager skaber betydninger (Andersen og Smedegaard 2009: ; Helder 2009: 65-73). Hvad angår det modtagerorienterede kommunikationssyn, også kaldet receptionsteori, er modtager et fortolkende subjekt, der selekterer, hvorvidt han/hun vil indgå i relation med teksten, som afsender sender af sted, et syn som bl.a. kommunikationsforsker Preben Sepstrup er fortaler for 4. Det dialogiske kommunikationssyn kommer til udtryk i specialet ved at have et tvedelt fokus på afsender og modtager. Undersøgelsen indeholder både en analyse af kunstmuseerne, afsenderne af kommunikationen, og af de unge mellem år, modtagerne af kommunikationen og undersøger hvorvidt der foregår en dialog mellem de to parter på nettet. Internettet er et medie, hvis formål er dialog og relation mellem de forbundne partnere. Social software er computer-teknologien, der understøtter social interaktion og brugerdrevent indhold, så folk kan skabe relationer og videndele. Et website der gør brug af social software kaldes for en social netværkstjeneste eller et sociale medie. Her kan brugerne oprette en profil for derigennem at skabe et netværk af forbindelser med andre brugere. Det teknologiske koncept web 2.0 indeholder software-applikationer til hjemmesider, så brugere i dag kan dele og kommentere på hinandens indlæg gennem fx blogs, wikis, virtual communities, tags og fil-deling (Deans 2009: 6-7). Brugerne kan således sige at være kommet på banen i skiftet fra det statiske Web 1.0 til det dialogiske Web 2.0. Derfor er det relevant at undersøge, hvorvidt kunstmuseerne som afsender benytter mediet på mediets præmisser (se bilag 9, hvor jeg uddyber social software, sociale medier og web 2.0). 3 Modellen indeholder en informationskilde, der udvælger et budskab, der herefter omformes til et signal til modtager, der rekonstruerer budskabet til en destination. Processen kan forstyrres af signaltransmissionen støj (Frandsen, Johansen og Nielsen 2002: 35). 4 Receptionsteorien og uses & gratifications tankegangen sætter modtageren i fokus som en agerende og behovsstyret modtager. Det er et funktionalistisk perspektiv, der handler om at forstå mediernes og kommunikationsprodukternes virkning med udgangspunkt i, hvordan og hvorfor folk bruger medierne og deres indhold (Sepstrup 2006: 43 og 77-81). 15

16 Undersøgelsesdesign I dette afsnit præsenteres og diskuteres de metodiske, teoretiske og praktiske overvejelser omkring undersøgelsen. Indledningsvis præsenterer jeg de overordnede metodiske valg ved undersøgelsesdesignet for herefter at gå i dybden med min undersøgelse, der bygger på både kvantitativ og kvalitativ empiri. Den kvantitative del bygger på to online surveys til henholdsvis kunstmuseerne og målgruppen årige, mens den kvalitative del bygger på to fokusgrupper med de årige samt en caseanalyse af SMK. Afsnittet afrundes med en diskussion af undersøgelsens validitet ud fra den videnskabsteoretiske forståelsesramme. En induktiv, rejsende tilgang Empirien bygger på en eksplorativ tilgang, hvor hensigten er at undersøge og frembringe tendenser vedrørende et mangelfuldt belyst emne; hvordan kunstmuseer kan kommunikere med årige gennem brug af sociale medier. Den eksplorative undersøgelse har en problemløsende karakter, der munder ud i en række anvisninger på baggrund af undersøgelsens konklusioner (Andersen 2006: 21-23) (se kapitel 7). Den eksplorative forundersøgelse bygger på min forforståelse, som bliver gjort til genstand for afprøvning i undersøgelsen. Der er derfor ikke tale om et sæt eksplicitte hypoteser, da undersøgelsen i stedet er bygget op omkring et antal overordnede forskningsspørgsmål ud fra min forforståelse af emnet. Udgangspunktet for at besvare problemstillingen er en induktiv fremgangsmåde, eller et såkaldt buttom-up -undersøgelsesdesign, hvor jeg som forsker forsøger at finde tendenser gennem erfaring med min selvproducerende empiri, som vil være opgavens primære data (Neergaard 2003: 17-18). Det betyder, at jeg går mere teoriløst til værks i modsætning til det teoriafprøvende top-down -design. Teorien benytter jeg til at uddybe og danne en ramme omkring empiriens analysedel. I tråd med den hermeneutiske tankegang søger jeg ikke én sandhed gennem empirien, men er opmærksom på, at undersøgelsen kan videreudvikles og nuanceres yderligere. Derfor giver resultaterne mere et øjebliksbillede af problemstillingen frem for én endegyldig konklusion. Min tilgang som forsker er en rejsende tilgang, hvor dialogen er det bærende element for ny forståelse, da intervieweren og interviewpersonerne skaber en fortælling sammen og hvor forskeren 16

17 indgår i produktionen af data (Kvale 2006: 18). Rejsemetaforen henviser til, hvordan vidensdannelse, ofte indenfor humaniora og kunst, skabes og giver anledning til en reflektionsproces, så der fremkommer nye former for selvforståelse (Kvale 2006: 18-19). Det stemmer overens med mit videnskabsteoretiske ståsted, hvor jeg medbringer min forforståelse, der i dialog og åbenhed med aktørerne ændres til en ny forståelseshorisont 5 (Nygaard 2005: 91-92). Ved at benytte begrebet dataproduktion i stedet for dataindsamling, henviser jeg til min overordnede forståelsesramme, hvor data ikke indsamles, men i stedet produceres mellem mennesker, og hvor jeg som forsker ikke er adskilt fra undersøgelsesobjektet. Begrebet dataindsamling henviser til den positivistiske tilgang, hvor data er noget derude, og som er uafhængigt af forskeren (Halkier 2006: 28). I stedet inddrager jeg mig selv som forsker med min forforståelse af emnet (jf. hermeneutikken) og søger viden omkring deltagernes oplevelser og erfaringer med fænomenerne kunstmuseum, sociale medier og SMK (jf. fænomenologien). Metodetriangulering Empirien består af en kombination af kvantitative og kvalitative data. Denne form for såkaldt metodetriangulering foretages med formålet at undersøge emnet bredt for herefter at opfølge tendenserne fra den kvantitative undersøgelse gennem den kvalitative del, hvor fænomenerne bliver undersøgt nærmere blandt målgruppen. Ved at benytte en kombination af disse metoder kompenserer de for hinandens svagheder med det mål at producere en mere valid undersøgelse, hvilket øger reliabiliteten (Halkier 2006: 18-23; Harboe 2006: 117). Undersøgelsen består af følgende: Den kvantitative undersøgelse: Spørgeskemaundersøgelse blandt 187 respondenter i målgruppen mellem år. Spørgeskemaundersøgelse blandt de 37 statslige og statsanerkendte kunstmuseer. 5 Minearbejder-metaforen er ifølge Kvale modsætningen til rejse-metaforen, hvor forskeren opfatter viden som objektive kendsgerninger, der kan kvantificeres som noget givet (Kvale 1997: 17-19). Da min undersøgelse bygger på både kvantitativ og kvalitativ empiri, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den i stedet tilhører minearbejderen. Mit gennemgående fokus på dialog ophæver imidlertid dette, da min forståelsesramme som forsker bygger på en bevidst subjektiv forståelse og fortolkning af virkeligheden frem én objektiv sandhed. 17

18 Den kvalitative undersøgelse: To fokusgrupper med målgruppen årige. Caseanalyse af SMK. De to kvantitative undersøgelser (spørgeskemaer udarbejdet som online surveys) giver mulighed for at give et repræsentativt øjebliksbillede af forskellige fænomeners udbredelse blandt to store undersøgelsesenheder; de statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark og de årige (Halkier 2006: 7). Samtidig muliggør studiet også at finde frem til årsagssammenhænge om, hvorfor unge går ofte/sjældent på kunstmuseum, hvordan de benytter sociale medier, og om kunstmuseers tilstedeværelse på sociale medieplatforme kan medføre en større opmærksomhed og besøgshyppighed. Årsagssammenhængene i målgruppen bliver studeret nærmere i fokusgrupperne, hvor deltagerne interagerer med hinanden og udveksler erfaringer, handlinger og holdninger til kunstmuseer og sociale medier. Hermed åbner den kvalitative metode op for at verificere/falsificere og uddybe de kvantitative data og gå i dybden med de bagvedliggende bevæggrunde og forklaringssammenhænge, der motiverer respondenternes svar. Foruden at forøge reliabiliteten åbner metodetrianguleringen samtidig op for eventuelle modsætningsfulde data (Harboe 2006: 118). Såfremt analysen vil indeholde dette, vil det fremstå eksplicit. Undervejs i specialeforløbet har jeg foretaget deltagerobservation i fire seminarer om (kunst)museer og digital kommunikation. Share it når brugere og kulturinstitutioner deler blev afholdt den 1. oktober 2009 af Kulturarvsstyrelsen på SMK, mens ODM afholdt Brug Brugerne samt seminaret Den Digitale Udfordring (fordelt over henholdsvis seks og fire seminardage i perioden oktober 2009-januar 2010). Ligeledes afholdt Nationalmuseet en konference om Digitalisering og digital formidling den 4. november Seminarerne viser en interesse blandt museerne for digital formidling og brugerinddragelse. De har givet mig et indblik i den aktuelle debat i museumsverdenen omkring dette felt, hvilket jeg vil referere til i opgaven. Herudover vil jeg løbende sammenholde empirien med aktuelle artikler vedrørende museer, web og unge samt publikationer fra Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet for at sætte problemfeltet i relation til den aktuelle debat. 18

19 De to kvantitative undersøgelser De to surveys til henholdsvis kunstmuseerne og de årige er udformet som online surveys gennem software fra Survey-Xact (www.survey-xact.dk). Fordelene ved web-baserede spørgeskemaer er, at det er en billig, hurtig og direkte vej mellem afsender og modtager, samtidig med at analysearbejdet kan påbegyndes, når dele af besvarelserne er indløbet (Andersen 2006: ). Resultaterne af begge surveys er bearbejdet i form af statistik (se bilag 3 og 5). Med hermeneutikken som videnskabsteoretisk ramme fordrer det, at jeg som forsker gør mig bevidst om spørgsmålenes struktur for derigennem at kunne påvirke min horisont. Måden hvorpå jeg formulerer spørgsmål i mine undersøgelser, bestemmer retningen for vejen til viden, og relationen mellem spørgsmål og svar er derfor kernen i hermeneutisk fortolkning, hvor dialogen med teksten skaber fortolkningen (Nygaard 2005: 91). I følgende to afsnit om spørgeguiden til kunstmuseerne og de årige vil jeg derfor eksplicit forklare, hvad der ligger til grund for strukturen i de to spørgeguides. Kvantitativ undersøgelse: kunstmuseerne For at have den nyeste viden om hvilke statslige og statsanerkendte kunstmuseer, der findes i Danmark, tog jeg kontakt til Kulturarvsstyrelsen (KUAS) via mail (den 25/8 2009), der herefter sendte mig en liste over disse 6 (se bilag 1). I begyndelsen af specialefasen henvendte jeg mig til Organisationen Danske Museer 7 med formålet at etablere et samarbejde. ODM indvilligede i dette og i egenskab af samlet institution for de danske museer udsendte de spørgeskemaet via mail ud fra KUAS liste. At benytte ODM som afsender var med formålet at øge svarprocenten, da størstedelen (34 ud af de 37) af kunstmuseerne i forvejen er medlemmer, og derfor kender til organisationen som en troværdig afsender (Andersen 2006: 179). De tre museer (Arken, Louisiana og Aros), der ikke var medlem af ODM, kontaktede jeg via mail for også at inkludere dem i undersøgelsen i håbet om at få 6 Tak til Ulla Rønberg fra Kulturarvsstyrelsen. 7 Tak til ODM. Organisationen Danske Museer (ODM) er en interesseorganisation for museer i Danmark og forum for museumspolitiske anliggender. Organisationen arbejder for museumsverdenens interesser og tilbyder efteruddannelser, kurser, politiske netværk og rådgivning. Der er 180 medlemmer, dvs. at ODM dækker 96 % af de statslige og statsanerkendte museer. ODM styres af formand Nils M. Jensen (www.dkmuseer.dk). 19

20 et så bredt billede af kunstmuseers webkommunikation som muligt. Surveyet blev inden udsendelsen afprøvet af undervisningschef i ODM, Hans Henrik Appel, som udfyldte det, testede det for fejl og mangler og kom med konstruktive kommentarer ud fra hans fagspecifikke viden om museumsverdenen. Herefter udsendte organisationen det via mail til kunstmuseerne (den 26/6 2009), og for yderligere at øge svarprocenten udsendte ODM en måned senere en rykkerskrivelse med anmodning om at besvare surveyet (Andersen 2006: 179). At ODM stod for udsendelsen af spørgeskemaet har medvirket til en meget høj svarprocent blandt kunstmuseerne; 32 ud af 37 kunstmuseer har deltaget i undersøgelsen. Konstruktion af spørgeguide Spørgeguiden til kunstmuseerne indeholder i alt 22 nummererede spørgsmål (se bilag 2). Den indledende tekst i surveyet giver en kort præsentation af formålet med undersøgelsen samt forklarer, at tidsforbruget på besvarelsen vil være anonym og tage ca. fem minutter. Overordnet er spørgeguiden stramt konstrueret ud fra et præcist sprog med korte ikke-ledende spørgsmål og dobbelte negationer (Andersen 2006: ). Hans Henrik Appel fra ODM, der testede spørgeguiden, var med til at sikre, at terminologien var i overensstemmelse med den museale brug af faglige begreber. Spørgsmålene er lukkede (foruden spørgsmål 1, 2 og 22) med forskellige svarkategorier. Men for at være udtømmende indeholder hvert lukket spørgsmål en åben svarmulighed andet, hvor kunstmuseerne har mulighed for at komme med yderligere kommentarer (Andersen 2006: 176). Ser man nærmere på spørgsmålsrækkefølgen (bilag 2) er spørgsmålene temaopdelt. 1 og 2 er indledende nemme upersonlige spørgsmål om kunstmuseets navn og respondentens stillingsbetegnelse. Spørgsmål 3-7 omhandler museets målgrupper, hvorefter spørgsmål 8-10 bliver mere specifikke om unge og museet er om kunstmuseernes mediebrug, som indkredses i om deres brug af sociale netværkstjenester. For at undgå forvirring omkring begrebet sociale netværkstjenester forklarer jeg i spørgsmål 14, at der menes sociale medier på Internettet. I spørgsmål om webstrategi og webkommunikation fokuseres der på museernes webstrategi for at undersøge, hvor udbredt strategisk webkommunikation er blandt museerne, samt i hvor høj grad webkommunikation vægtes. Der er indarbejdet en række filterspørgsmål ved spørgsmålene med to svarmuligheder (spørgsmål 5, 9, 14, 17 og 20), hvor respondenterne dirigeres videre til nye uddybende spørgsmål, afhængig af 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

museums formidling på facebook af linea hansen

museums formidling på facebook af linea hansen museums formidling på facebook af linea hansen Museumsformidling på Facebook Af Linea Hansen Vejledere: Sine Carlsen og Charlotte Appel Kommunikation og Historie, Roskilde Universitet 2010 Afhandlingen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Brugernes vurdering af Speed Limits

Brugernes vurdering af Speed Limits Brugernes vurdering af Speed Limits Center for Regional- og Turismeforskning har gennemført en række forløb med brugere af Speed Limits platformen i løbet af Jais Nielsen udstillingen på Bornholms Kunstmuseum.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sociale medier formidler historien

Sociale medier formidler historien Sociale medier formidler historien Af Merete Pallesen og Martin Brandt Djupdræt Sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er blevet kanaler, hvor Den Gamle By kan nå nye målgrupper og komme i dialog

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 VG poster 3-4 gange ugentligt på følgende sociale medier, i prioriteret rækkefølge: Facebook (27.511 følgere), Instagram (6.619 følgere), Twitter (4.826 følgere), LinkedIn (525

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere