Projektbeskrivelse for Digitale Kompetencer i Byggeriet Implementering af ny digital infrastruktur i Region Hovedstaden

Transkript

1 Projektbeskrivelse for Digitale Kompetencer i Byggeriet Implementering af ny digital infrastruktur i Region Hovedstaden Indhold 1. Baggrund Formål Metode Aktiviteter Formidling Videndeling Afholdelse af infomøder Udarbejdelse af implementeringsguides og læringsmateriale Afholdelse af implementeringsworkshops Etablering af implementeringsteam Afprøvning af implementeringsteam på specifikke implementeringsforløb Implementering i uddannelserne Evaluering Forankring Resultater, effekter og succeskriterier Baggrund Byggebranchen har traditionelt haft en lav IKT-udnyttelse i arbejdsprocesserne, og medarbejderne i branchen har ikke behøvet at tilegne sig væsentlige digitale kompetencer for at løfte opgaverne i byggeprocessen. De fleste arbejdsgange er foregået analogt, med lav effektivitet og risiko for fejl og mangler. Såvel politikere som branchen selv satte derfor for alvor fokus på byggeriets manglende effektivitet i 90 erne, hvilket resulterede i en formulering af nye mål for branchens innovative udfordringer og løsninger i år Der har siden år 2000 været iværksat projektinitiativer for at understøtte udviklingen i den rigtige retning, herunder Det Digitale Byggeri ( ), Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri ( ), Ny viden til Byggefagene ( ) og cuneco, center for produktivitet ( ). Én af byggeriets store udfordringer er informationsudvekslingen og de misforståelser, der kan opstå, hvis parterne i værdikæden ikke taler samme sprog. cuneco er derfor ved at udvikle en ny digital infrastruktur, som muliggør en entydig dataudveksling mellem byggeriets parter, i form af et nyt klassifikationssystem og en række fælles standarder inden for egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Når branchen har taget denne infrastruktur i brug, vil man kunne kommunikere mere entydigt, og data vil i større grad kunne genbruges på tværs af interne og eksterne arbejdsprocesser. Dette vil resultere i øget effektivitet, bedre samarbejde og i sidste ende bedre og billigere boliger. Behovet for en digital infrastruktur accentueres af flere grunde: Den danske byggebranche er meget fragmenteret og kendetegnende ved mange små og mellemstore virksomheder og er derfor i særlig grad afhængig af en velfungerende dataudveksling mellem samarbejdspartnere på tværs af værdikæden, hvis samarbejdet og byggeprocessen skal fungere effektivt. Branchen møder desuden store konjunkturbestemte udfordringer i disse år og er under stadigt større pres fra den globale konkurrence, hvor bl.a. billigere udenlandsk arbejdskraft presser arbejdsgivere såvel som arbejdstagere. Side 1 af 11

2 Den danske byggebranche har således behov for at styrke sin effektivitet og konkurrenceevne, hvis arbejdspladserne skal bevares på længere sigt. Set i forhold til medarbejderne er den billigere udenlandske arbejdskraft med til at presse danske medarbejdere ud i ledighed, og da branchen samtidig står foran et afgørende paradigmeskift fra analog til digital infrastruktur, er det af afgørende betydning, at medarbejderne tilegner sig de nødvendige og relevante kompetencer og herved får et betydeligt kompetencefortrin i forhold til den udenlandske arbejdskraft. De samlede effekter ved anvendelsen af den nye, digitale infrastruktur, kan illustreres på følgende måde: Virksomheder Arbejdspladser bevares Øget konkurrenceevne Øget effektivitet Anvendelse af ny, digital infrastruktur Medarbejdere Fastholdes på arbejdsmarkedet Mere attraktiv arbejdskraft Opnår efterspurgte, digitale kompetencer Opkvalificering til ny, digital infrastruktur Det er vigtigt, at den nye, digitale infrastruktur bliver anvendt som en fælles standard i byggebranchen både blandt store og små virksomheder og på tværs af byggeriets værdikæde. Først når alle er med, vil den fulde effektivitet kunne opnås og i forlængelse heraf den ønskede styrkelse af konkurrenceevnen. Der er imidlertid risiko for, at anvendelsen ikke spreder sig bredt til virksomhederne på tværs af fag og størrelse dels er byggebranchen kendt for sin konservatisme, dels er den nye, digitale infrastruktur en kompleks og abstrakt størrelse, som vil være svær at forstå for virksomheder og medarbejdere uden særlige kompetencer på området, hvilket gælder for langt de fleste. Desuden kræver anvendelsen en ændring af arbejdsprocesser, hvilket i sig selv er en stor udfordring. Der er derfor behov for at hjælpe branchen og dens medarbejdere på vej med formidling, viden og kompetenceudvikling, hvis den nye, digitale infrastruktur skal have den ønskede effekt. Problemet er nationalt, men ikke mindst vigtigt i Region Hovedstaden, der har mange byggevirksomheder, og hvor mange af de større virksomheder i branchen har deres hovedsæde. bips ønsker derfor at gennemføre et implementeringsprojekt, som støtter regionens virksomheder og medarbejdere i at implementere den nye, digitale infrastruktur. 2. Formål Målet for projektet er at implementere den nye digitale infrastruktur i Region Hovedstadens byggevirksomheder og at opkvalificere medarbejderne til at arbejde med denne. Det overordnede formål er at øge virksomhedernes konkurrenceevne gennem opkvalificering af medarbejderne for herved at sikre arbejdspladser og kompetencer på længere sigt. Side 2 af 11

3 3. Metode Strategien for implementeringsprojektet er at skabe efterspørgsel på den digitale infrastruktur, så udbredelsen kan ske ved hjælp af et pull fra branchen frem for et push fra bips. Dette indebærer at fortælle om fordelene ved at bruge infrastrukturen og at gøre det nemt i praksis. Implementeringsstrategien har tre trin: 1. Virksomheder og medarbejdere skal have kendskab til den digitale infrastruktur. Dette opnås vha. formidling og videndeling. 2. Virksomheder og medarbejdere skal motiveres for at anvende strukturen. Dette opnås vha. formidling og infomøder. 3. Virksomhederne skal hjælpes med at implementere infrastrukturen i praksis, når ledelsesbeslutningen er taget, og medarbejderne skal have den nødvendige opkvalificering. Dette opnås vha. implementeringsguides, læringsmateriale, implementeringsworkshops, implementeringsteam og implementeringsforløb. Den nye digitale infrastruktur skal implementeres såvel i virksomhederne som i uddannelsessystemet, så både regionens nuværende og kommende medarbejdere opkvalificeres til at arbejde med den. En ny implementeringsanalyse, som cuneco netop har gennemført, viser, at virksomheder i høj grad anvender nyuddannede som spydspidser i den digitale udvikling, og det er derfor vigtigt for såvel virksomhedernes som de nyuddannedes konkurrenceevne, at de nyuddannede har de rette kompetencer. Samtidig står virksomheder og uddannelsesinstitutioner over for den samme store udfordring, da anvendelsen af nye metoder og værktøjer relateret til den digitale infrastruktur (og til bygningsmodellering generelt) kræver en ændring af de faglige processer. Der vil således være en synergieffekt ved at samarbejde omkring afprøvning og implementering af de nye metoder og værktøjer. Projektet vil derfor etablere et samarbejde mellem regionens virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor medarbejdere og studerende sammen på konkrete byggeprojekter opkvalificeres til at arbejde med den nye digitale infrastruktur. De høstede erfaringer bringes tilbage til uddannelsesinstitutionerne, som herved får mulighed for at udvikle grund- og efteruddannelserne på basis af virksomhedernes aktuelle behov. Projektet har således en bred målgruppe, der omfatter virksomhedsledere og medarbejdere i Region Hovedstaden på tværs af byggeriets værdikæde lige fra bygherrer over arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere til materialeproducenter og driftsherrer. Målgruppen inkluderer både store og mindre virksomheder (over/under 250 ansatte) og består af højtuddannede såvel som lavtuddannede. Undervisere og studerende på regionens arkitekt-, ingeniør- og konstruktøruddannelser indgår også i målgruppen. 4. Aktiviteter Projektet består af følgende aktiviteter: 1. Formidling 2. Videndeling 3. Afholdelse af infomøder 4. Udarbejdelse af implementeringsguides og læringsmateriale 5. Afholdelse af implementeringsworkshops 6. Etablering af implementeringsteam 7. Afprøvning af implementeringsteam på specifikke implementeringsforløb 8. Implementering i uddannelserne Side 3 af 11

4 9. Evaluering De enkelte aktiviteter beskrives nedenfor Formidling Virksomheder, medarbejdere, undervisere og studerende skal have kendskab til den nye digitale infrastruktur, forstå dens betydning og hvordan den kan bidrage til at forbedre produktiviteten. Der skal derfor gennemføres en bred formidlingsindsats med brug af flere kanaler, herunder websites, nyhedsmails, youtube, fagpresse, netværk, konferencer mm. Formidlingen skal være målrettet de enkelte faggrupper og klart fortælle hvilken værdi, brugen af infrastrukturen kan skabe for den enkelte ud fra princippet: What s in it for me?. Formidlingsindsatsen skal gennemføres i samarbejde med byggeriets organisationer, som når ud til mange virksomheder og medarbejdere i Region Hovedstaden. Ledelseslaget nås via arbejdsgiverorganisationerne, mens medarbejderne nås via de faglige organisationer. BVU*net 1 varetager formidlingen til uddannelsesinstitutionerne. Den centrale platform for projektets formidlingsindsats vil være websitet cuneco.dk, hvor alt materiale fra projektet gøres tilgængeligt Videndeling cunecos implementeringsanalyse viser, at viden om nye digitale metoder i høj grad spredes vha. uformelle netværk, hvor såvel medarbejdere som ledere henter inspiration. Projektet vil derfor søge at facilitere en uformel deling af viden og erfaringer på tværs af regionens virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Videndelingen skal faciliteres både digitalt og face-to-face, dvs. både via webfora og via møder og andre netværksarrangementer. Strategien er ikke at etablere et nyt, formelt vidennetværk, men derimod at fodre og udbygge eksisterende netværk. Aktiviteten skal derfor udføres i samarbejde med andre anvendte og relevante netværksholdere, herunder fx byggeriets organisationer, BVU*net og BIMbyen (et brugerdrevet website om digitalt byggeri). Samlet forventes projektet at bidrage til min. 10 netværksarrangementer med i alt min. 200 deltagere Afholdelse af infomøder Projektet afholder herudover 4-6 specifikke infomøder, hvor virksomhedsledelserne på tværs af byggeriets værdikæde introduceres til den digitale infrastruktur og til den implementeringshjælp, som projektet tilbyder. Det er således en forudsætning for implementeringen i den enkelte virksomhed, at ledelsen kender fordelene og har forstået den potentielle værdi ved den nye struktur. Ligeledes skal virksomhedsledelserne udforme en udviklingsstrategi, der kan danne grundlag for implementeringen og har i den forbindelse brug for viden om, hvordan implementeringen mest hensigtsmæssigt gennemføres. I denne forbindelse skal de bl.a. have at vide, at de får størst udbytte af den digitale infrastruktur, hvis de tænker i helheder og udveksler data på tværs internt i virksomheden. Særligt lederne i SMV-virksomhederne vil have behov for rådgivning vedr. implementering. Infomøderne varer 1-2 timer og skal målrettes de enkelte faglige områder, fx projektering, udførelse og ejendomsadministration. Møderne gennemføres af projektsekretariatet, og projektets partnerorganisationer i byggeriet vil hjælpe med at rekruttere deltagere til møderne. 1 BVU*net er et netværk for byggeriets videns- og uddannelsesinstitutioner, som skal styrke forskning, undervisning og formidling inden for produktivitet, digitalisering og kvalitetsudvikling i byggesektoren, og som omfatter både arkitekt-, ingeniør-, konstruktør- og håndværkeruddannelserne. Side 4 af 11

5 Der afholdes to forskellige typer af infomøder: Åbne møder, som er tilgængelige for alle, der har lyst at deltage. Disse møder tænkes afholdt i samarbejde med byggeriets organisationer og vil blive målrettet de enkelte faglige områder, fx projektering, udførelse og ejendomsadministration. Virksomheds- eller projektspecifikke møder, hvor projektet på efterspørgselsbasis kommer ud til et introduktionsmøde i den enkelte virksomhed eller på et nyopstartet byggeprojekt, hvor flere samarbejdspartnere deltager i et opstartsmøde. Her vil informationen i højere grad være tilrettet den enkelte virksomhed eller projekt. Der forventes at komme i alt 150 deltagere til infomøderne Udarbejdelse af implementeringsguides og læringsmateriale For at støtte virksomhedsledelserne i implementeringsprocessen vil projektet udarbejde en række kortfattede, målrettede implementeringsguides, som fortæller om, hvorfor og hvordan infrastrukturen implementeres, og som gør det nemt for virksomhederne at gå i gang. Disse implementeringsguides skal målrettes hhv. store og mindre virksomheder. De udleveres til infomøder og netværksaktiviteter og vil kunne hentes på Projektet vil desuden udarbejde et læringsmateriale, som undervisere og brugere kan anvende efter behov. Materialet skal målrettes de enkelte faggrupper og på en enkel måde fortælle om hvad, hvorfor og hvordan, suppleret med illustrative case-eksempler og tips & tricks. Det skriftlige materiale skal understøttes af video-tutorials. Materialet skal tænkes i forhold til forskellige informationsbehov og således imødekomme forskellige brugertyper: 1. Brugere, der bare vil have at vide, hvordan de skal anvende de konkrete værktøjer (instruktion) 2. Mellemledere og ledere, der har ansvar for implementeringsprocessen i deres organisation og har brug for viden om, hvordan det bedst muligt gøres i praksis (implementeringsguides) 3. Undervisere og eksperter, der har behov for at kende den teoretiske baggrund for den digitale infrastruktur (teori og metode). Læringsmaterialet er tænkt som et basismateriale, som både kan bruges til selvlæring, og som de kommende undervisere i virksomhederne og på grund- og efteruddannelserne kan sammensætte efter behov og bygge videre på. Materialet udarbejdes i et samarbejde med eksterne konsulenter med ekspertviden om den digitale infrastruktur samt undervisere fra de uddannelsesinstitutioner, som er partnere i projektet. Materialet gøres tilgængeligt på cuneco.dk og distribueres til andre relevante kanaler som led i projektets generelle formidlingsindsats Afholdelse af implementeringsworkshops Projektet vil gennemføre 4-6 åbne implementeringsworkshops for de faglige medarbejdere, der skal arbejde med den nye digitale infrastruktur. Her introduceres deltagerne til den digitale infrastrukturs værktøjskasse og lærer, hvordan de skal arbejde med den i praksis. Side 5 af 11

6 Disse workshops tænkes at vare 3-4 timer og skal segmenteres i forhold til hhv. arkitekter, ingeniører, udførende og driftsfolk, men kan også sammensættes på basis af tværgående emner. Implementeringsworkshops ene gennemføres af projektsekretariatet i samarbejde med undervisere og konsulenter, som har en særlig viden om den digitale infrastruktur (jf. implementeringsteamet nedenfor). På workshopsene tilbydes deltagerne mulighed for at få et kort, individuelt opfølgningsforløb, hvor en konsulent fra implementeringsteamet kommer ud i virksomheden og støtter medarbejderne i implementeringsprocessen. Disse forløb er særligt relevante for små virksomheder (under 50 ansatte). I alt 150 medarbejdere forventes at deltage i en workshop, og 10 virksomheder forventes at tage imod tilbuddet om et opfølgningsforløb Etablering af implementeringsteam cunecos implementeringsanalyse viser, at byggebranchen foretrækker at opkvalificere sig til nye digitale værktøjer og metoder via praksisnær læring på byggeprojekterne frem for deltagelse i eksterne standardkurser. Jo tættere læringen foregår på hverdagens opgaver og i hverdagens miljø, jo mere målrettet og relevant opleves den for deltagerne og for virksomheden. Projektet vil derfor etablere et implementeringsteam, som kan gå ud i de enkelte virksomheder og understøtte medarbejdernes opkvalificering til den digitale infrastruktur. Kernen i dette team tænkes at bestå af konsulenter og undervisere, som via arbejdet med udvikling og afprøvning af den digitale infrastruktur er blevet opkvalificeret til at undervise i dette. Efterhånden som branchens kendskab til og ønske om at anvende den nye digitale infrastruktur udbredes, kan teamet udvides med nye undervisere, som opkvalificeres til opgaven. Teamet forventes således at bestå af en blanding af konsulenter med stor viden om den nye digitale infrastruktur, der rekrutteres pba. en markedsperspektivering (leverandører), samt en række andre undervisningsaktører, som via deltagelsen i teamet opkvalificerer sig til fremadrettet at kunne rådgive og undervise virksomhederne i implementering af den digitale infrastruktur (partnere). Implementeringsteamet forventes at bestå af 6-15 personer, som er forankret dels hos bips, dels hos de uddannelsesinstitutioner, som medvirker i projektet Afprøvning af implementeringsteam på specifikke implementeringsforløb Implementeringsteamet afprøves inden for projektperioden på ca konkrete implementeringsforløb, hvor teamet understøtter en virksomhed eller et byggeprojekt med indførelsen og opkvalificeringen til den nye, digitale infrastruktur. Implementeringsteamet stilles gratis til rådighed mod, at virksomhederne stiller de opnåede erfaringer til rådighed for den øvrige branche. Implementeringsforløbene kan enten gennemføres i enkeltvirksomheder eller på byggeprojekter, hvor flere virksomheder samarbejder. Implementeringsforløbene vil være individuelle og forskellige, da de skræddersyes til den enkelte virksomhed eller byggeprojekts behov. I alt 200 medarbejdere forventes at blive opkvalificeret via et implementeringsforløb. Virksomhedsdeltagerne til implementeringsforløbene tænkes rekrutteret på to forskellige måder: 1. Udpegning: Projektet tager kontakt til en række udvalgte virksomheder i regionen, der har udviklingskraften til at gå foran og kunne fungere som rollemodeller for regionens øvrige virksomheder. At gøre regionens toneangivende aktører til ambassadører for den nye infrastruktur vil således være et vigtigt skridt på vejen til en bred implementering i branchen. Som mulige Side 6 af 11

7 ambassadører kan både tænkes på rådgivende, udførende og producerende virksomheder, men især på de store byg- og driftsherrer og totalentreprenører, der fungerer som kravstillere i forhold til byggeprojekternes øvrige parter og herved i særlig grad kan fungere som et lokomotiv for udviklingen. 2. Udbud: Projektet stiller en pulje til rådighed for regionens øvrige virksomheder, hvor de kan søge om hjælp fra implementeringsteamet til specifikke implementeringsforløb. Puljen kan anvendes til implementeringsforløb, hvis erfaringer vil være af almen interesse for branchen og udbydes (pga. den meget korte projektperiode) efter først-til-mølle-princippet. Der informeres om puljen på infomøder og implementeringsworkshops. Det tænkes overordnet at gennemføre to forskellige typer af implementeringsforløb: 1. Virksomhedsmedarbejdere opkvalificeres separat. 2. Virksomhedsmedarbejdere opkvalificeres sammen med de studerende fra en uddannelsesinstitution. Den første type beskrives her, mens den anden type beskrives under pkt. 4.8: Implementering på uddannelserne. Idéen bag de førstnævnte implementeringsforløb er at give virksomhederne hjælp-til-selvhjælp via en teach-the-teachers-indsats. Første trin er således, at implementeringsteamet klæder virksomhedens kernemedarbejdere inden for IKT/BIM grundigt på til at kunne arbejde med de nye værktøjer, som knytter sig til den digitale infrastruktur. Efterfølgende opkvalificerer kernemedarbejderne deres kolleger vha. undervisning og sidemandsoplæring, og de nye kompetencer afprøves i hverdagens projektarbejde med løbende support fra implementeringsteamet. Målgruppen for implementeringsforløbene er således både IKT/BIM-ledere, projektledere og faglige medarbejdere. Implementeringsteamet underviser i værktøjerne ud fra en helhedsbetragtning med udgangspunkt i deltagernes konkrete behov. Undervisningen sammensættes således pba. de aktuelle behov og kan fx tænkes at bestå af følgende elementer: Opgradering af IKT-ledelsen et 3-dages kursus, hvor IKT/BIM-lederne får et dybdegående kendskab til den digitale infrastruktur og de værktøjer, der knytter sig til den. Opgradering af projektlederne et 1-dags kursus, hvor projektlederne får et overblik over den nye værktøjskasse og lærer, hvordan man kan arbejde med den i sin dagligdag. Support til implementering, hvor implementeringsteamet løbende støtter brugerne i at indarbejde og anvende de nye værktøjer i hverdagens projekter Implementering i uddannelserne Implementeringen i uddannelserne er baseret på idéen om at skabe et samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som kan være til gavn for begge parter, i og med at der sker en dobbelt videnoverførsel: Uddannelsesinstitutionerne overfører viden til virksomhederne og modtager omvendt viden om virksomhedernes aktuelle behov, som kan anvendes til udvikling af grund- og efteruddannelserne. Der etableres således et samarbejde på 3-4 byggeprojekter, hvor virksomheder og studerende fra hhv. Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolen og Københavns Erhvervsakademi sammen opkvalificeres med hjælp fra uddannelsesinstitutionernes undervi- Side 7 af 11

8 sere og forskere. Implementeringsforløbene tilrettelægges ud fra virksomhedsdeltagernes konkrete behov for opkvalificering inden for it og bygningsmodellering, herunder anvendelsen af den nye, digitale infrastruktur. Da udvekslingen af digitale data er en af de store udfordringer, som den nye digitale infrastruktur skal bidrage til at løse, gennemføres implementeringsforløbene så vidt muligt på byggeprojekter, som involverer flere virksomhedsparter, herunder rådgivere, udførende og bygherrer. Der skal til de enkelte implementeringsforløb udarbejdes det nødvendige undervisningsmateriale og undervisningsplaner, Når materialet er afprøvet på implementeringsforløbene, skal det efterfølgende indarbejdes i virksomhedernes faglige praksis og i uddannelsesinstitutionernes ordinære undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner gennemfører implementeringsforløbene på forskellig vis, alt efter deres behov og spidskompetencer: Københavns Erhvervsakademi: Her forventes de studerende på 4. semester at blive koblet på et konkret byggeprojekt, som vil implementere den digitale infrastruktur. Gennem forløbet sker der en løbende videndeling mellem virksomhederne og KEAs undervisere og studerende. Erfaringerne fra forløbet indarbejdes efterfølgende i KEAs ordinære undervisning og gives videre til de øvrige konstruktørskoler, som KEA har et tæt samarbejde med. Arkitektskolen København: Arkitektskolen vil etablere en praktiklignende virksomhedskobling mellem arkitektskolen og virksomhederne i et udvalgt, egnet byggeprojekt. Der lægges stor vægt på efterfølgende at implementere erfaringerne fra forløbet i Arkitektskolens grund- og efteruddannelser via udviklingen af et virksomhedsnært undervisningsmateriale, opkvalificering af lærerstaben samt afprøvning og implementering af undervisningsmaterialet i den ordinære undervisning, så fremtidens arkitekter opkvalificeres til at arbejde digitalt. DTU/Ingeniørhøjskolen: DTU og IHK forventer at gennemføre implementeringsforløb på to udvalgte byggeprojekter. Der lægges vægt på forud for det enkelte implementeringsforløb at udarbejde en værdianalyse, som beskriver potentialer og barrierer forbundet med implementeringen i det konkrete byggeprojekt. Herefter gennemfører virksomhedsmedarbejderne byggeprojektets processer med anvendelse af de udvalgte standarder og værktøjer, mens de studerende monitorerer. Den løbende læring og opgradering af såvel virksomhedsmedarbejdere som studerende varetages af lærere fra uddannelsesstederne. Når forløbene er gennemført, dokumenteres implementeringserfaringerne i best practise manualer, som efterfølgende kan anvendes af den øvrige branche. I affrapporteringen af forløbene vurderes resultaterne i forhold til værdianalysen: I hvor høj grad blev potentialerne indfriet for de forskellige metoder og standarder, hvordan kan barriererne reduceres i fremtidige projekter, og hvordan løftes medarbejdernes kompetencer bedst muligt? 4.9. Evaluering Projektet vil blive evalueret af en ekstern evaluator, der udvælges pba. markedsperspektivering. Som et vigtigt element i evalueringen vil de opnåede medarbejderkompetencer blive dokumenteret: Projektet vil opkvalificere et vist antal medarbejdere, dels via de åbne møder og implementeringsworkshops, dels via de skræddersyede implementeringsforløb. Den enkelte medarbejders opkvalificering vil blive målt og dokumenteret vha. et individuelt evalueringsværktøj, som udarbejdes i et samarbejde mellem evaluator og de uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet. Side 8 af 11

9 5. Forankring Projektet udvikler samlet set en række formidlings- og læringsmaterialer, undervisningsaktiviteter og et implementeringsteam, der kan gennemføre undervisningsaktiviteterne. Efter projektperiodens udløb den vil alt formidlings- og læringsmaterialet fortsat være tilgængeligt på bips website. De udviklede undervisningsaktiviteter og implementeringsteam er forankret dels hos bips, dels hos de uddannelsesinstitutioner, som deltager i projektet. Projektet vil udarbejde en bæredygtig forretningsmodel, som sikrer, at disse tilbud kan fortsætte på forretningsmæssige vilkår efter endt projektforløb, så virksomheder og medarbejdere fortsat kan få adgang til undervisningsaktiviteter og implementeringsteam. Branchens modtagelse af tilbuddene vil i løbet af projektperioden generere en række erfaringer, som kan give input til justeringer og danne basis for forretningsmodellen, så det sikres, at bips og uddannelsesinstitutionerne i sidste ende tilbyder de uddannelsesaktiviteter og implementeringsteam, som branchen efterspørger. Den digitale infrastruktur og de værktøjer, der knytter sig til denne, vil fremover blive et af bips faglige kerneområder. Det har derfor høj prioritet for bips også efter projektets udløb at kunne understøtte området implementeringsmæssigt. 6. Resultater, effekter og succeskriterier Projektets aktiviteter forventes at lede til følgende resultater: Virksomheder: o Implementering af den digitale infrastruktur i min. 50 virksomheder. o Større kendskab til og ønske om fremadrettet at anvende den digitale infrastruktur blandt de øvrige virksomheder. o Generelt større bevidsthed om nødvendigheden af at udvikle sig digitalt for at bevare konkurrenceevnen. Medarbejdere: o Løftede it-kompetencer hos min. 500 medarbejdere, som er blevet i stand til at arbejde på basis af den digitale infrastruktur. o Generelt større bevidsthed om at nødvendigheden af at udvikle sine it-kompetencer løbende for at bevare sin værdi på arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutioner: Der er etableret et blivende samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som er til gavn for begge parter. Side 9 af 11

10 Projektets aktiviteter og resultater forventes at lede til følgende effekter på kort og på langt sigt: Effekter på kort sigt Regionens virksomheder og medarbejdere er blevet mere bevidste om digitaliseringens betydning for effektiviteten og som følge heraf mere udviklingsparate. Regionens arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer anbefaler deres medlemmer at anvende eller stille krav om anvendelsen af den nye infrastruktur. Regionens uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner underviser byggeriets kommende medarbejdere i den digitale infrastruktur. Regionens større, toneangivende aktører inden for områderne: byg- og driftsherre, arkitekt, rådgivende ingeniør, entreprenør og materialeproducent er begyndt at anvende den digitale infrastruktur. Regionens mest innovative mindre virksomheder er begyndt at anvende den digitale infrastruktur. Effekter på langt sigt Regionens virksomheder og medarbejdere er generelt blevet mere digitale som følge af den større udviklingsparathed. Størstedelen af regionens virksomheder på tværs af fag og størrelse anvender den digitale infrastruktur. De fleste af regionens medarbejdere er blevet opkvalificeret og i stand til at arbejde med den digitale infrastruktur. Som følge heraf er virksomhederne blevet mere effektive og konkurrencedygtige, og medarbejdernes fastholdelse på arbejdsmarkedet er øget. De konkrete succeskriterier for projektets aktiviteter, resultater og effekter er beskrevet i et separat excel-ark (i styrelsens skema for succeskriterier). Der skal indhentes en række data for at afgøre, om de beskrevne succeskriterier nås. Disse vil blive indsamlet vha. følgende målinger: En kvantitativ opgørelse over projektet aktiviteter (gennemføres løbende). En survey henvendt til deltagerne på infomøder, implementeringsworkshops og skræddersyede implementeringsforløb (gennemføres løbende). En evaluering af de enkelte deltageres kompetenceløft vha. et individuelt evalueringsværktøj (gennemføres løbende). En bred survey, hvor der med hjælp fra byggeriets organisationer opnås en bred repræsentation blandt regionens virksomheder og medarbejdere (gennemføres ved projektets afslutning og gentages 3 år senere). Side 10 af 11

11 7. Organisering bips er ansøger og projektejer, men har en række organisationer og virksomheder som partnere herunder BVU*net og BUNK-netværket 2 samt udvalgte virksomheder, bygherrer og faglige organisationer. Projektet tænkes organiseret på følgende måde: Et mindre sekretariat varetager den daglige ledelse, koordination, administration og kommunikation i forbindelse med centrets aktiviteter. Den overordnede projektledelse varetages af bips forretningsudvalg. Projektledelsen får sparring af et partnerskab med udvalgte repræsentanter fra projektets partnerkreds. Forløbene på de fire uddannelsesinstitutioner DTU, IHK, KEA og Arkitektskolen KBH kører som selvstændige delprojekter under hovedprojektet. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med cuneco, som bidrager med de værktøjer og standarder, der skal implementeres. 2 BUNK-netværket er et netværk bestående af byggeriets arbejdsgiverorganisationer: Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Byggeri, Tekniq og BAT-kartellet. Side 11 af 11