Tillæg nr. 10 Udvidelse af husdyrproduktionen på Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Skanderup, Lunderskov Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 10 Udvidelse af husdyrproduktionen på Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Skanderup, Lunderskov Kommune 1

2 2

3 Indhold Forord...5 Retningslinje og forudsætninger...7 Forudsætninger for...7 VVM redegørelsen på...7 Wissingsmindevej 18,...7 Lunderskov Kommune...7 Fosfor...7 Kvælstof...7 Udbringningsarealer...8 Andet...8 Samlet vurdering og resumé...9 Arealkrav...9 Støj, lugt og transport....9 Grundvand...9 Vandområder...10 Samlet vurdering af næringsstofbelastning i forhold til målsætning Natur Bygninger og landskab Den første offentlighedsfase...13 Den anden offentlighedsfase...13 Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Placering af bygninger Bilag 3 Udbringningsarealer og transportveje Bilag 5 Grundvand Bilag 6 Vandområder Bilag 7 Bræmmer Bilag 8 Beskyttet natur Bilag 9 Regionplanens natur- og landskabsudpegninger

4 4

5 Forord Regionplantillæg nr. 10 er endelig vedtaget af Amtsrådet den 29. september Tillægget muliggør en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Skanderup, Lunderskov Kommune. Produktionsudvidelsen er fra 115 malkekøer og 140 stk. opdræt svarende til 183,5 dyreenheder til 280 malkekøer og 336 stk. opdræt svarende til 445,5 dyreenheder. Udvidelsen er således på 262 dyreenheder. Ifølge Miljø og energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) 3. stk. 1 skal der for kvægfarme med kapacitet for mere end 250 dyreenheder foretages en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, når der udvides til over 250 dyreenheder. Derfor kræver den ønskede udvidelse udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Materialet, bestående af forslag til regionplantillæg med VVM redegørelse og udkast til miljøgodkendelse, har været fremlagt samlet til offentlig debat fra 31. maj til 26. juli Der indkom ikke indsigelser eller bemærkninger i offentlighedsperioden. Vejle Amtsråd, oktober Otto Herskind Jørgensen Kaj Evan Jensen 5

6 6

7 Retningslinje og forudsætninger Med dette tillæg til Vejle Amts Regionplan 2005 fastsættes følgende ny retningslinie: Retningslinje - Wissingsmindevej 18, Lunderskov kommune. Der kan foretages en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, 6640 Lunderskov, Skanderup, matrikelnr. 6a m. fl. Skanderup By, Skanderup, beliggende i Lunderskov Kommune. Husdyrproduktionen kan udvides til 280 malkekøer og 336 stk. opdræt svarende til 445,5 dyreenheder (DE). Der kan opføres en løsdriftsstald på ca m² samt et malke- og servicecenter i tilknytning hertil på ca m². Det udendørs siloanlæg kan udvides til ca m². Den nye stald og servicebygning opføres umiddelbart nord for de eksisterende driftsbygninger og er vist på bilag 2. Der kan opføres 2 nye gyllebeholdere på hver 4500 m², i alt 9000 m³ på markarealet ca. 600 meter nord for ejendommen og placeres dermed omtrent i midten af de ejede udbringningsarealer. Kapaciteten af det eksisterende og planlagte byggeri skal svare til den planlagte produktion. Forudsætningerne for, at det planlagte anlæg er i overensstemmelse med regionplanen er nærmere beskrevet i redegørelsen. Lunderskov Kommunes miljøgodkendelse forudsættes at indeholde vilkår som beskrevet i redegørelsen. Udvidelsen er omfattet af retningslinien i Regionplan 2005: Afstandskrav til VVM-godkendte husdyrproduktioner: I en afstand af 300 m fra produktionsanlæggene (staldbygninger og gylletanke) på de VVM-godkendte husdyrbrug må der ikke etableres miljøfølsomt byggeri eller arealanvendelse. Der kan ikke foretages ændring eller udvidelse af produktionen ud over de 445,5 dyreenheder (DE) eller ændring af udbringningsarealerne til husdyrgødning (se bilag 3 ) uden at der er foretaget en konkret vurdering af, om ændringen eller udvidelsen udløser krav om en fornyet VVM behandling. Forudsætninger for VVM redegørelsen på Wissingsmindevej 18, Lunderskov Kommune. Fosfor Fosforbalancen må ikke overstige 0 kg P pr. år. på bedriftsniveau med de samlede udbringningsarealer. Balancen skal opgøres på årsbasis, med aktuelt sædskifte og normtal for udbytter og gødskning med godkendte korrektioner efter plantedirektoratets regler. Dog kan en balance på 0 kg P som gennemsnit af 3 på hinanden følgende år accepteres. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation f. eks., i forbindelse med tilsyn for overholdelse af fosforbalancen i projektet. Endvidere skal der udføres egenkontrol med hensyn til overholdelse af fosforbalancen ved udarbejdelse af årlige regnskaber for tilførsel og bortførsel af fosfor opgjort på det samlede udbringningsareal. Kvælstof Kvælstofoverskuddet fra markerne med indregning af de lovpligtige 10 % efterafgrøder og uden indregning af de ekstra efterafgrøder, der udlægges af hensyn til at mindske belastningen af overfladevand, må maksimalt være 85,2 kg N/år. Overskuddet af kvælstof fra markerne beregnet umiddelbart under rodzonen med indregning af 109,5 ha efterafgrøder ud over de lovpligtige ved en hysdyrbestand på 445,5 dyreenheder må af hensyn til miljøtilstanden i Vadehavet ikke overstige overskuddet før udvidelsen på kg N pr. år svarende til 70,7 kg N pr. ha år fra de 266,9 ha udbringningsareal. Balancen skal opgøres på årsbasis, med aktuelt sædskifte og normtal for udbytter og gødskning med godkendte korrektioner efter plantedirektoratets regler. 7

8 Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation f. eks., i forbindelse med tilsyn for overholdelse af kvælstofbalancen i projektet. Til opfyldelse af kravet om ingen merbelastning af kvælstof til Vadehavet skal der ved fuld udnyttelse af tilladelsen udlægges 109,5 ha efterafgrøder med en samlet udvaskningsbegrænsende effekt på 3836 kg N pr. år. 91,5 ha udlægges på JB 4 som sidste års græsmarker i omdrift eller efterafgrøder udlagt i vårsæd, og hvor græsmarken/efterafgrøden nedpløjes tidligst efter 1. marts følgende forår. 18 ha udlægges i majs, hvor efterafgrøden ligeledes nedpløjes tidligst efterfølgende forår efter 1. marts. Efterafgrødetypen og arealet med efterafgrøder kan ændres, men den udvaskningsbegrænsende effekt af efterafgrøderne ved udvidelsen på 262 dyreenheder skal til enhver tid være på 3836 kg N pr. år, således at kvælstofoverskuddet er 70,7 kg N pr. ha pr. år på de 266,9 ha udbringningsareal. I perioden hvor besætningen opbygges fra 183,5 dyreenheder til det tilladte på 445,5 dyreenheder, er der et mindre antal dyreenheder på ejendommen end det maksimalt tilladte. Kravet til efterafgrøder vil i denne periode afhænge af den aktuelle produktion i forhold til produktionen før udvidelsen, med et maksimalt efterafgrødeareal på 109,5 ha ved fuld udnyttelse af tilladelsen. For alle typer af efterafgrøder reduceres gødningsnormen med 25 kg N pr. ha. Se endvidere bilag 13 hvor beregningen af efterafgrøder, udvaskningsreduktion og gødningsreduktion er vist. Sædskifte, udbytter og mængden af kvælstof udskilt fra dyrene er ikke statiske størrelser, hvorfor der løbende kan være behov for at justere i det nødvendige antal hektar med efterafgrøder, der skal sikre at kvælstofoverskuddet ikke stiger efter udvidelsen. Ligeledes kan fremtidige teknologiske løsninger indenfor eksempelvis gyllebehandling tænkes inddraget som et alternativt eller supplerende værktøj til at hæve kvælstofudnyttelsen på ejendommen, hvilket samtidig vil nedbringe kvælstofudvaskningen. Mindre justering i normtal vil ikke nødvendiggøre en konkret vurdering af, om sagen skal VVM vurderes på ny, mens mere grundlæggende ændringer i forudsætningerne som f. eks. anvendelse af gyllebehandlingsanlæg skal forelægges myndighederne til en konkret vurdering af behovet for en fornyet VVM vurdering. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation f. eks., i forbindelse med tilsyn for overholdelse af kravet om udlæg af efterafgrøder. Dokumentation for udlæg af efterafgrøder og skal ske via sædskifte- og gødningsplaner og gødningsregnskabet. Kravet til kvælstoffjernelse og reduktion i gødskningen som følge af udlæg af efterafgrøder skal opfyldes på årsbasis. Den årlige Ammoniakfordampningen må ikke overstige 2790 kg N fra staldanlægget og 1161 kg N fra lageret. Udbringningsarealer På de arealer, der anvendes til sædskifte afgrøder og grænser op til vandløbet, udlægges minimum 7 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet. På en strækning på 510 m udlægges 7 m bræmmer på begge sider af vandløbet, mens der på en strækning af 1240 m udlægges bræmmer på vandløbet ene side. Bredden af bræmmen måles fra vandløbes øverste kant. Se endvidere bilag 7. Bræmmerne er beliggende på matrikelnumrene 4s, 5c, 11u og 14 a alle Skanderup By, Skanderup. Alle vandhuller på udbringningsarealerne skal have minimum 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer rundt om vandhullet. Andet Ejeren opbevarer gødningsregnskaber og markplaner 5 år tilbage i tiden. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig disse. 8

9 Samlet vurdering og resumé På Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Lunderskov Kommune ønskes kvægholdet udvidet fra 115 køer med opdræt til 280 køer med opdræt, svarende til en udvidelse fra 183,5 dyreenheder til 445,5 dyreenheder. Wissingsminde ejes af Simon Simonsen. Til den fremtidige produktion ønskes opført en løsdriftsstald på ca m² samt et malke- og servicecenter i tilknytning hertil på ca m². Den nye stald og servicebygning opføres umiddelbart nord for de eksisterende driftsbygninger. Der opføres 2 nye gyllebeholdere på i alt ca m³ på markarealet ca. 600 meter nord ejendommen og placeres dermed omtrent i midten af de ejede udbringningsarealer (Bilag 3). I forbindelse med anlæg af de nye beholdere nedlægges to ældre beholdere der ligger i tilknytning til det eksisterende bygningssæt. Udvidelsen af kvægbesætningen kræver øget opbevaringsplads til grovfoder. Det udendørs siloanlæg ønskes derfor udvidet til ca m². Udvidelsen er omfattet af retningslinien i Regionplan 2005: Afstandskrav til VVM-godkendte husdyrproduktioner. Arealkrav For Wissingsminde er kravet til harmoniareal i det ansøgte projekt 258,4 ha med 1,7 DE pr. ha. Der rådes over i alt 266,9 ha udbringningsareal, så harmonikravet er opfyldt. Dyretætheden bliver herved 1,65 dyreenhed pr. ha. Landbrugsloven stiller krav om størrelsen af de arealer der er til rådighed for udbringning, der som minimum skal være ejet på den enkelte ejendom (arealkravet). For en produktion på 445,5 DE i kvæg gælder der et arealkrav på 178,5 ha ejet udbringningsareal på den ejendom hvor produktionen forefindes eller et reduceret ejerkrav på minimum 119,6 ha ejet areal, såfremt der for det resterende areal indgås en 5-årige rullende tinglyst aftale eller forpagtning. For Wissingsminde gælder at der ejes 171,0 ha udbringningsareal, hvorfor udvidelsen forudsætter tinglysning af 7,5 ha af den nuværende forpagtning på Kastanie Alle 7. Udvidelsen af dyreholdet må ikke forringe naturværdierne i området. Ejendommen og udbringningsarealerne er beliggende i et område der er udlagt som jordbrugsområde Støj, lugt og transport. Støjniveauet stiger i mindre omfang, primært som følge af flere transporter til og fra ejendommen. Med de gode afstande til nærmeste nabo og bebyggelse vurderes eventuelle øgede genevirkninger af støj at være acceptable. Geneafstanden for lugt til samlet bebyggelse stiger fra 118 m til 183 m. Da det planlagt staldanlæg ligger 240 m fra landsbyafgrænsningen, vurderes lugtproblemer for naboer ikke at blive væsentligt forværret. Det vurderes, at der ikke vil blive øgede fluegener i forbindelse med udvidelsen. Samlet set vurderes påvirkningen af naboer og samlet bebyggelse fra ovennævnte forhold at være acceptable. Den øgede transport vurderes ikke at give væsentlige gener for omgivelserne. Det skyldes at transporten primært vil foregå internt på ejendommen, på grund af de ejede arealers velarronderede beliggenhed, og at de forpagtede arealer også er meget velbeliggende i forhold til bygningsanlægget, således at den normale transportvej vil være helt uden for samlet bebyggelse og landsbyafgrænsning. Grundvand Langt den overvejende del af udspredningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til Gelballe Vandværk. Ingen af arealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Kvælstofoverskuddet stiger fra 73,9 kg/ha til 85,2 kg pr ha på de ejede arealer og fra 65,1 kg/ha til 85,2 kg/ ha på de forpagtede arealer, der ikke tidligere har modtaget husdyrgødning fra denne ejendom. Et overskud på 85, 2 kg kvælstof pr. ha, svarer det til en nitratkoncentration på 76,2 mg/l i vand der forlader rodzonen på vej mod grundvand og vandløb. Grænseværdien for nitrat i grundvand er 50 mg/l. Der udlægges i alt 127, 2 ha efterafgrøder. 109,5 ha efterafgrøder udlægges for at mindske afstrømningen af kvælstof til Vadehavet (internationalt naturbeskyttelsesområde) og 17, 7 ha er lovpligtige efterafgrøder. 9

10 Da langt den overvejende del af arealet ligger i OSD, er det ejendommens samlede kvælstofoverskud der har betydning for kvaliteten af det nydannede grundvand. Kvælstofoverskuddet er med anvendelse af de planlagte efterafgrøder 70,7 kg N/ha svarende til en nitratkoncentration på 63,5 mg/l i grundvandsdannende vand, der forlader rodzonen på de dyrkede arealer. Det vurderes, at der på grund af betydelig mægtighed af lerlag over de primære grundvandsmagasiner, er betydelig reduktionskapacitet for nitrat, hvilket stemmer overens med, at Gelballe Vandværk indvinder nitratfrit grundvand. Ud fra en samlet vurdering af projektet, af afgrødesammensætning, kvælstofoverskud, anvendelse af efterafgrøder og set i lyset af grundvandsmagasinernes gode beskyttelsestatus mod nitratnedsivning vurderes det, at der ikke vil ske forringelser af grundvandets egnethed som drikkevand i området. Vandområder Der indgår ikke stærk skrånende og dermed erosionstruede arealer i projektet. Der er ganske svag erosionsrisiko på enkelte områder langs Skanderup Bæk, der grænser op til flere af markerne. Alle arealer ligger i Vejle Amt og de afvandes via Skanderup Bæk og tilløb til Skanderup Bæk fra Kirkeby til Kongeåen, der løber ud i Vadehavet, som er internationalt naturbeskyttelsesområde. Som nævnt afvander arealerne til kommunevandløbet Skanderup Bæk og til det private vandløb Tilløb fra Skanderup Kirkeby. Skanderup Bæk er målsat som B2 mens Tilløb fra Kirkeby er B1 vandløb. En stor del af de forpagtede arealer grænser op til Skanderup Bæk. På de arealer, der anvendes til sædskifteafgrøder og grænser op til vandløbet, udlægges 7 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet. På en strækning på 510 m udlægges 7 m bræmmer på begge sider af vandløbet, mens der på en strækning af 1240 m udlægges bræmmer på vandløbet ene side. De 7 m brede bræmmer inkluderer de lovpligtige 2 m brede bræmmer. Med det flade terræn vurderes risikoen for tilledning til vandløbene af næringsstoffer og organisk stof ved jorderosion og overfladisk afstrømning at være af begrænset omfang. Da der for at opnå en ekstra sikkerhed mod forurening af vandløbet på arealer, der dyrkes med sædskifteafgrøder, er udlagt 7 m dyrkningsfrie bræmmer, vurderes der ikke at være risiko for, at projektet kan give negativ påvirkning af vandløbene ved udbringning af gylle på de vandløbsnære arealer. Samlet set vurderes projektet ikke at være til hinder for målsætningsopfyldelse af de to vandløb, hvor målsætningen i dag ikke er opfyldt. På vandets vej til vadehavet via Kongeåen løber vandet naturligt igennem Bønstrup Sø. I efteråret 2005 er der lavet et omløb ved søen, der leder tilløbet fra Vamdrup Å uden om søen til Kongeåen. Kun i situationer med meget stor afstrømning ledes vandet gennem søen. Bønstrup Sø har en generel målsætning om et alsidigt dyre- og planteliv (B). Søen er i øvrigt blevet restaureret ved uddybning i foråret Slutrecipienten er vadehavet, der er en del af det internationalt naturbeskyttelsesområde, habitatområde nr. 78. Tilstanden i de internationale beskyttelsesområder må ikke forværres og den gunstige bevaringstilstand skal opretholdes. Overskuddet af kvælstof fra markerne beregnet uden udlæg af efterafgrøder stiger ifølge tabel 6 fra kg N pr. år før udvidelsen til kg N pr. år efter udvidelsen, i alt 3851 kg N pr. år. Ses der alene på merbelastningen som følge af husdyrholdet, bliver meroverskuddet 4801 kg N pr. år, men på grund af ændret markdrift betinget i større grovfoderandel bliver det samlede markoverskud reduceret med 950 kg N pr år til 3851 kg N pr.år. Ifølge tabel 7 udlægges der i alt 109,5 ha med efterafgrøder, der mindsker udvaskningen med 3836 kg N pr. år, således at meroverskuddet af kvælstof elimineres. Den samlede udledning som følge af projektet til vadehavet i før- og eftersituationen kan beregnes til 34,5 % af kg N pr. år = kg N år. 10

11 Der tilføres i alt 7559 kg fosfor på udbringningsarealerne pr. år, hvoraf de 6789 kg fosfor er fra husdyrgødningen og de 770 er fra handelsgødning. Fraførslen er 7550 kg fosfor pr. år. Der er således fosforbalance på arealerne, hvilket sikrer at udvaskningen af opløst fosfor skulle være minimal. Den lille risiko for erosion fra vandløbsnære arealer på grund af terrænet og de udlagte udyrkede bræmmer minimerer også omfanget af udvaskning af partikelbundet fosfor. Samlet vurdering af næringsstofbelastning i forhold til målsætning Fosfor tilføres i en afpasset mængde, så der ikke tilføres mere fosfor med gødning end der fraføres med afgrøder. Med de aktuelle jordtyper vurderes fosforudvaskningen af ikke partikelbundet fosfor derfor at være minimal. Det flade terræn sammen med etablering af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb mindsker også risikoen for forurening med partikelbundet fosfor. Kvælstofoverskuddet med de planlagte tilpasninger i form af efterafgrøder er i slutrecipienten Vadehavet 5 kg N pr. år, hvilket vurderes til at være ingen merbelastning. Da målsætningen for Vadehavet ikke er opfyldt i dag på grund af for stor næringsstoftilledning, må projektet ikke give anledning til øget belastning med fosfor og kvælstof fra arealer der afvander til vadehavet. Der stilles derfor krav om at de angivne balancer for fosfor og kvælstof opretholdes fremover. Udvaskningen af fosfor og kvælstof fra projektet vurderes ikke at medføre negative konsekvenser for miljøtilstanden i Vadehavet heller ikke i kumulation med andre projekter. Natur Det totale udslip af ammoniak fra stald og lager og markstakke er efter udvidelsen på 3951 kg ammoniak/år og fra markerne 1249 kg ammoniak pr. år. I den nye stald vil der blive etableret sengebokse med en gulvtype, der overholder de nye BAT-standarder for ammoniaktab. Staldtabet stiger med 77 % ved en stigning i produktionen på godt 142 %. Det samlede tab incl. marktab stiger med 47 %. Ammoniaktabet målt pr. dyreenhed reduceres med ca. 39 %. Produktionsanlægget ligger ca. 6 km nordvest for det internationale beskyttelsesområde nr. 250, Svanemosen. Beregningen viser, at der ikke er deposition af kvælstof fra den samlede produktion eller udvidelsen på de nærmeste arealer i Svanemose. Produktionsudvidelsen vurderes derfor ikke at føre til en ugunstig bevaringstilstand i dette habitatområde. De naturområder, som ligger nærmest produktion på Wissingsminde er en række vandhuller, som for størstedelens vedkommende ligger på Wissingsminde arealer og alle vandhuller ligger omgivet af dyrket mark med en større eller mindre dyrkningsfri bræmme omkring vandhullet. Depositionen af ammoniak til disse vandhuller er fra den samlede produktion på 0,25 til 1,12 kg N pr. ha pr. år. Udvidelsen i sig selv bidrager med 0,19 til 0,50 kg N pr. ha pr. år. i ekstra deposition. Vandhullerne er alle forholdsvis næringsrige vandhuller og typiske for vandhuller i dyrket mark. Depositionen på mosearealet syd for ejendommen er på 0,16 kg N pr. ha pr. år efter udvidelsen med en øgning på 0,06 kg N pr. ha pr. år som følge af udvidelsen. Depositionen på de nærmeste områder i Gelballe Skov er på 0,09 kg N pr. ha pr. år efter udvidelsen med en øgning på 0,04 kg N pr. ha pr. år som følge af udvidelsen. Gelballe Skov er blandet løvskov med enkelte partier af nåletræ. Der er ikke registret specielle arter i denne skov. Ingen af udbringningsarealerne ligger i eller op til internationale beskyttelsesområder. Alle udbringningsarealerne ved Wissingsminde er ret flade og med meget lille erosionsrisiko. Der ligger flere små vandhuller rundt omkring på markerne. Der er således to vandhuller på de forpagtede arealer og 11 vandhuller på de ejede arealer. Der udlægges som minimum en 2 meter dyrkningsfri bræmme rundt om alle disse vandhuller. Omkring en stor del af vandhullerne er bræmmerne allerede i dag betydeligt bredere. Udbringningsarealerne grænser ikke op til andre naturområder. Samlet set vurderes udvidelsen ikke at have negative konsekvenser for internationale naturområder eller andre naturområder i området. 11

12 Bygninger og landskab. Den planlagte stald opføres i tilknytning til eksisterende byggeri ca. 250 m fra Skanderup landsby, der er den nærmeste samlede bebyggelse. De nye gylletanke placeres midt på markarealerne og der etableres afskærmende beplantning uden om tankene. Ejendommen Wissingsminde ligger i et kulturhistorisk interesseområde. Området er betegnet nr. 286 og er udpeget på grund af et særligt agrart miljø med proprietærgården Wissingsminde. Området er sårbart for ændringer i arkitektur, veje, diger, hegn og omgivelser. Ifølge regionplanens retningsliner skal der tages særlige hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg. Større gårde er generelt historisk interessante. Et meget karakteristisk træk ved mange af bygningsanlæggene er at bygningsanlægget er placeret omkring et lukket gårdsrum. Hvor der tillades nyanlæg, bør det foregå under hensyntagen til, at strukturen i det oprindelige gårdanlæg bevares samt sammenhængen med park eller haveanlægget. Det vurdere at den ny stald og silo placeres under tilstrækkelig hensyntagen til bevarelse af strukturen i det eksisterende anlæg, så det ikke strider mod regionplanens retningslinier. 12

13 Den første offentlighedsfase Den 1. offentlighedsfase foregik i perioden 13. juli 2004 til 17. august Der indkom ikke bemærkninger, ideer eller forslag i offentlighedsperioden. I forhold til projektet der blev forelagt i 1. offentlighedsfase er 126 ha aftaleareal udgået til fordel for forpagtede arealer ved Skanderup, således at alle arealer er enten ejet eller forpagtet. Det betyder at driftsansvaret for både husdyrproduktion og markdrift er hos ejeren af Wissingsminde, Simon Simonsen og dette vurderes positivt, i forhold til sikring af opfyldelse af forudsætningerne for redegørelsen. Den anden offentlighedsfase Den anden offentlighedsfase foregik i perioden 31. maj til 26. juli Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget i offentlighedsfasen. 13

14 14

15 Bilag 1 Oversigtskort 15

16 Bilag 2 Placering af bygninger 16

17 Bilag 3 Udbringningsarealer og transportveje 17

18 Bilag 5 Grundvand 18

19 Bilag 6 Vandområder 19

20 Bilag 7 Bræmmer 20

21 Bilag 8 Beskyttet natur 21

22 Bilag 9 Regionplanens natur- og landskabsudpegninger 22

23 23

24 Yderligere eksemplarer kan fås ved henvendelse til: Vejle Amt Damhaven Vejle Telefon (lokal 3557) Regionplantillæg nr. 10 Udvidelse af husdyrproduktionen på Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Skanderup, Lunderskov Kommune. Dato: Oktober 2006 Udgiver: Vejle Amt Oplag: 100 stk ISBN: J. nr.: Kontaktperson: Per Hansen Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt med Udvidelse Kort- og af Matrikelstyrelsens husdyrproduktionen tilladelse. på Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, Skanderup, Lunderskov Kommune 24