1g- Opgaven DHO. Middelfart Gymnasium. 1g

Transkript

1 1g- Opgaven DHO Middelfart Gymnasium 1g

2 Indholdsfortegnelse HVAD ER EN DHO?... 3 HVAD ER FORMÅLET MED DHO?... 4 VEJLEDNING OG RESPONS FOREGÅR EFTER SKOLETID... 4 TIDSPLAN OG OMFANG - OVERSIGT... 5 FORM OG STRUKTUR 6 TITELFORSIDEN... 6 INDHOLDSFORTEGNELSEN... 6 INDLEDNINGEN... 6 BRØDTEKSTEN... 7 LITTERATURHENVISNINGER... 8 AFSLUTNINGEN... 9 LITTERATURLISTEN... 9 SKRIVEPROCESSENS METODER OG TEKNIKKER 10 AT KOMME I GANG 10 IDEFASEN INDSAMLINGSFASEN PLANLÆGNINGSFASEN AT VÆRE I GANG 12 SKRIVEFASEN STRUKTURERINGSFASEN SPROGET AT SLUTTE AF 13 REDIGERINGSFASEN

3 1.G-OPGAVEN KÆRE 1.G ER Som en del af uddannelsen til studentereksamen, stx, indgår et krav om Opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Som led i denne opbygning skal alle elever Middelfart Gymnasium: i løbet af 1.g besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag Dette lille hæfte er ment som en introduktion til 1.g-opgaven, der også kaldes DHO, en forkortelse for Dansk/Historie-Opgaven, men kan også bruges i forbindelse med andre større skriftlige opgaver i gymnasiet, da metoderne og teknikkerne i skriveprocessen som oftest er de samme. HVAD ER EN DHO? - DHO afvikles i perioden 13. maj 2. juni. - DHO er en opgave i dansk eller historie evt. dansk og historie. - Skolen anbefaler, at du vælger at løse opgaven som en enkeltfaglig opgave dvs. en opgave i enten dansk eller historie. Hvis du meget gerne vil skrive en flerfaglig opgave, så sørg for at tale grundigt med dine faglærere om det. - Du skal arbejde med en faglig problemstilling. - Det faglige grundlag for opgaven er normalt faglige stof, der er gennemgået i undervisningen i 1. og 2. semester, men kan også være et fælles emne. - Dansk- eller historielæreren orienterer dig om mulige opgaveområder inden for hvert af de to fag og præsenterer dig for en opgaveformulering. Derudover vil læreren også præsentere dig for en materialesamling, der består af forskellige ukendte tekster, som du kan inddrage i din opgavebesvarelse. - Herefter arbejder du med opgaveformuleringen og får vejledning på baggrund af de udkast du afleverer til læreren, fx i forhold til disposition, analyse og lignende. - Til sidst udarbejder du din DHO-besvarelse 3

4 HVAD ER FORMÅLET MED DHO? I 1.g-opgaven skal du arbejde selvstændigt med fagenes teori, begreber og metoder og anvende disse på et materiale, der ikke er gennemgået på klassen. I forbindelse med opgaven arbejdes der med emneafgrænsning, informationssøgning, opgaveformulering, disposition, konklusion og opgavens fremtrædelsesform, herunder noteapparat og litteraturhenvisninger. Formålet med 1.g-opgaven er, at du skal få: - træning i at udarbejde en større, sammenhængende skriftlig opgave om et fagligt/flerfagligt emne, som du har valgt i samarbejde med din dansk- og/eller historielærer og - øvelse i emneafgrænsning, arbejdstilrettelæggelse, tidsdisponering og planlægning. Ydermere skal 1.g-opgaven lære dig at: - indsamle og bearbejde materiale og fremstille et stof i eget sprog med personlige synspunkter - anvende hensigtsmæssige teknikker ved den konkrete udarbejdelse af en større skriftlig opgave (indholdsfortegnelse, kildeangivelses- og citatteknik, litteraturliste osv.). VEJLEDNING OG RESPONS FOREGÅR EFTER SKOLETID DHO er en vejledningskrævende opgave, hvilket betyder, at du undervejs i opgaveprocessen skal møde din faglærer til vejledning/få respons på dine udkast. Denne vejledning/respons foregår i uge Vejledningen planlægges af dine lærere, og foregår uden for almindelig undervisningstid i fagene. Vejledningen kan både omhandle faglige problemstillinger, fx hvis du har læst noget, som du ikke helt forstår, og det kan omfatte selve arbejdet med opgavebesvarelsen, fx hvilken rækkefølge afsnittene skal komme, hvad skal med i litteraturlisten, hvordan undgår du at blive anklaget for snyd, når du nu gerne vil have det her bestemte citat med i min besvarelse osv. Dansk- og historielærerne planlægger selv vejledningens indhold, form og omfang. Vejledning kan foregå individuelt, i mindre grupper og kollektivt. Bemærk: Der er i alt afsat 1 time til vejledning pr. elev. ½ time på skolen og ½ time som elektronisk vejledning. 4

5 For at hjælpe dig med at få struktureret din arbejdsproces, har skolen planlagt et antal dage til vejledning/respons og dit arbejde med opgaven. TIDSPLAN OG OMFANG - OVERSIGT PERIODE HVILKET? 13. maj Du bliver orienteret om 1.g-opgaven og præsenteret for mulige opgaveformuleringer 20. maj Opgaveformuleringerne fordeles blandt eleverne, evt. efter lodtrækning. 28. maj Du arbejder hjemme med deres materiale og disponering af opgaven. Der er mulighed for vejledning enten elektronisk eller på skolen. 29. maj Du bruger dagen til at arbejde med opgaven og få vejledning begge lærere er tilstede hele dagen, og der er mødepligt for eleverne. 1.juni 2.juni Du arbejder hjemme med færdiggørelse af opgavebesvarelsen. Der er mulighed for vejledning enten på skolen eller elektronisk. Du afleverer din besvarelse på kontoret. Et-faglige besvarelser afleveres i ét eksemplar, to-faglige i to eksemplarer. Forside ligger i mappen: Egne dokumenter Alle 1.G elever Meddelelser fra ADM DHO. 5

6 FORM OG STRUKTUR 1.g-opgaven beregnes til 20 elevtimer og forventes at fylde 5-8 sider (1½ linjeafstand, passende margin og skriftstørrelse), inklusiv indledningen, selve teksten, afslutningen og noterne (litteraturhenvisningerne). Forside, litteraturliste og bilag tæller ikke med i den samlede mængde. En side svarer til typeenheder; således må opgaven fylde typeenheder. 1.g-opgaven er obligatorisk og bedømmes af dansk- og/eller historielæreren efter 7-trinsskalaen. Karakteren indgår i fastlæggelsen af standpunktskarakteren i faget/fagene. Opgaven skal indeholde: - en titelforside - en indholdsfortegnelse - en indledning - selve brødteksten - litteraturhenvisninger - en afslutning - en litteraturliste - evt. bilag Titelforsiden På titelforsiden skal stå opgavens titel, dit navn, klasse, fag og afleveringsdato. Indholdsfortegnelsen Opgaven skal være forsynet med en indholdsfortegnelse, der klart henviser til de enkelte hovedog underafsnit i opgaven med sidehenvisninger, der svarer til overskrifterne inde i teksten. Hver enkelt side i opgaven skal derfor nummereres (se fx indholdsfortegnelsen i dette hæfte). Indledningen I opgavens indledning skal det gøres klart, hvad der er opgavens formål, dvs. hvad du ønsker at behandle i opgaven, og hvordan du vil behandle stoffet. I indledningen formuleres således opgavens fokus (røde tråd). 6

7 For at få overblik over formålet med og indholdet af din opgave kan det være en god ide, at du ret tidligt i skriveprocessen formulerer en opgaveformulering. En god opgaveformulering er fagligt relevant, har et klart fokus og lægger op til, at du analyserer, fortolker, argumenterer og vurderer. Brødteksten I denne del af opgaven sætter du læseren ind i dit emne, giver den nødvendige baggrundsviden, præsenterer det stof, du arbejder med, gør rede for din undersøgelse og dine resultater med konkrete eksempler og klare argumenter, så læseren hele tiden kan følge din tankegang og forstå, hvorfor du når frem til dine resultater. Arbejdet med stoffet foregår på forskellige taksonomiske niveauer: Redegørelse At redegøre for noget betyder, at du forklarer med egne ord. Redegørelsen skal være så neutral som muligt og behøver ikke følge forlægget, men skal naturligvis være struktureret. Analyse I en analyse af teksten splittes den op i mindre enheder. Det er vigtigt, at du i analysen henviser til teksten altså dokumenterer dine påstande. Diskussion I diskussionen finder du frem til tekstens synspunkter og sætter dem op mod hinanden. Herefter tager du stilling til disse og argumenterer for din holdning. Dvs. at du indgår i en dialog med teksten. Det er vigtigt, at du i din diskussion er argumenterende og ikke følelsesmæssigt forankret. Vurdering En vurdering kræver en stillingtagen, som bygger på en række synspunkters holdbarhed i forhold til hinanden. Du skal huske at argumentere for din vurdering. Perspektivering (især dansk) I perspektiveringen sætter du teksten ind i en bredere sammenhæng. Her er der mange muligheder, så det handler om at finde det, som er mest relevant for teksten. - Inddrag fx forfatteren og det, der er kendetegnende for ham/hende. Forfatterens kendetegn er imidlertid kun interessante, hvis det lykkes dig at finde et forankringspunkt i den foreliggende tekst. Undersøg, om forfatteren har skrevet andre tekster, der meningsfyldt kan sammenlignes med din tekst. Du kan også inddrage andre forfattere, 7

8 måske fra samme tidsperiode eller fra andre perioder, men med samme hovedtema som i din tekst. - Vurdér fx, hvilken virkelighedsbaggrund der findes i den tid, i det land eller i det miljø teksten er skrevet. - Vurdér fx, hvilke tidstypiske (eller atypiske) politiske, filosofiske og/eller psykologiske holdninger der kommer til udtryk i teksten. - Vurdér fx, hvilket menneskesyn vi kan læse ud af teksten. Tjek hele tiden, om perspektiveringerne er forankrede i den aktuelle tekst. Citater Eksempler og dokumentation vil ofte bestå af citater fra de tekster, du arbejder med. Et citat skal altid markeres, og der må aldrig være tvivl om, hvor det begynder eller slutter. Husk altid at angive, hvor du har fundet citatet (se også Litteraturhenvisninger nedenfor). Et kortere citat markeres med anførseltegn: citat citat citat, mens et længere citat med fordel kan udhæves fra den omgivende tekst med en blanklinje før og efter, eventuelt også med indrykning og mindre skriftstørrelse og linjeafstand end i den omgivende tekst. Ved udhævede citater bruges ikke anførselstegn. Litteraturhenvisninger 1.g-opgaven er bl.a. en øvelse i rimelig og hæderlig brug af kilder og faglitteratur. Det er derfor et helt uomgængeligt krav, at du angiver samtlige benyttede kilder (se også under Litteraturlisten). Noter/litteraturhenvisninger skal bruges til at dokumentere dine oplysninger og vise, hvor du har dine oplysninger fra. Brug derfor noter, når du citerer det materiale, du har læst, og når du fremfører analyser, pointer, synspunkter m.v., som du ikke selv har fremstillet. Der er tre måder, at opstille noter på: - Notehenvisningen kommer i direkte forlængelse af referencen i en parentes. Dette er særligt anvendeligt ved direkte citater, og hvis der i opgaven kun er ganske få kildehenvisninger. 8

9 - Notehenvisningen nummereres og anbringes nederst på siden (fodnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der ikke er for mange kildehenvisninger. - Notehenvisningen nummereres og henviser til et bilag med referencer (slutnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der er mange kildehenvisninger. Eksempel på et længere citat med fodnote ( ) Alligevel er der ganske stor forskel på den traditionelle dokumentarisme og nogle af de moderne dokumentarfilm, der bl.a. anvender en række af de fortællemåder og virkemidler, som tidligere var forbeholdt spillefilmen. Forfatteren Lars Movin sammenfatter tendensen således: Dokumentaren har i de senere år udviklet sig til en sand kunstnerisk smeltedigel, hvor grænserne nedbrydes, og hvor alle typer idéer og udtryk udfordres og blandes til nye formater. Man kan ganske enkelt tale om en helt ny generation af auteur-dokumentarister, der med virkeligheden som råstof skaber personlige filmiske værker med en mangfoldighed af stilistiske greb og en vitalitet, der sender impulser ud i alle hjørner af filmmediet også til spillefilmen 1. ( ) Afslutningen I afslutningen sammenfatter du opgavens samlede resultater, således at afslutningen giver svar på de spørgsmål, som du stiller i indledningen. Indledning og afslutning skal være i tråd med hinanden og skal fortælle, hvad hele opgaven handler om. Derfor er der mange, der vælger at skrive indledningen og afslutningen til sidst, således at disse afstemmes hinanden og resten af opgaven. Litteraturlisten Litteraturlisten er en alfabetisk liste over benyttet litteratur og viser læserne, hvilke kilder du har brugt til opgaven, og gør det muligt for læserne selv at finde frem til disse. De kilder, du citerer fra og henviser til, skal altid med på listen. Men listen skal ikke rumme alle de bøger, du har bladret i på biblioteket kun de bøger, der er relevante for opgaven. Litteraturlisten skal være overskuelig og korrekt. Den skal rumme alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde bogen eller artiklen, dvs. forfatter, titel, forlag og årstal. 1 Movin, s. 67 9

10 Kilderne præsenteres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn eller efter titlen (hvis der ikke er en forfatter). Skriv efternavnet først, så det er lettere for din læser at finde rundt i listen. En anden god retningslinje er, at en bogtitel skrives med kursiv, mens titlen på en kortere tekst (fx novelle eller artikel i et tidsskrift) skrives med anførselstegn. Eksempel på litteraturliste: Andersson, Jan, og Mats Furberg: Språk och påverkan. Lund: Aldus/Bonniers, Brandt, Per Aage: O at være et subjekt. I: Analyser af moderne dansk lyrik 1. Udg. Per Olsen. København: Borgen, 1976: Monty, Ib, og Morten Piil: Se, det er Film - i Klip. København: Fremad, Nørgaard, Henry: Einstein får atter ret. Politiken 11. september 1995, 1. sektion: 6. Pedersen, Ove K., m.fl.: Demokratiets lette tilstand: Syv beslutningstagere om Danmark og fremtid. København: Spektrum, job på Internet. Jyllands-Posten Internet januar Skriveprocessens metoder og teknikker Når man skal skrive en større eller mindre opgave, er der meget store individuelle forskelle på, hvordan det foregår. Dels er der forskelle fra person til person, dels er der forskelle fra opgave til opgave. Nogle laver en så grundig planlægning, at de er i stand til at skrive deres opgave stort set i et hug. For andre er skrivning en cirkulær proces; de lægger en plan, skriver sig frem til erkendelse, går tilbage og reviderer osv. På trods af individuelle forskelle kan skriveprocessen inddeles i tre overordnede faser: At komme i gang, at være i gang og at slutte af. AT KOMME I GANG Idefasen I startfasen får man ideer, tænker, planlægger og indsamler stof. Man skriver stikord og uforpligtende tekststykker. For at komme i gang med at skrive en opgave må man altså have en ide om, hvilket emne eller emneområde man gerne vil arbejde med. Brainstorming 10

11 Formålet med en brainstorming er at opnå en indfaldsvinkel til et emne, som man måske i begyndelsen ikke havde regnet med fandtes. Metoden går ud på, at man kritikløst og impulsivt skriver alle de ord ned, der falder én ind, når man tænker på et emne uanset om ordene i virkeligheden har relevans for emnet. Man kan lave en brainstorming ved at tage et stykke papir og skrive stikord og overskrifter til emnet i hulter-til-bulter-rækkefølge under hinanden. Det behøver ikke være formfuldendte sætninger, bare man selv ved, hvad man mener. Det kan være ideer, man selv har fået, kloge ting, man har fra andre, spørgsmål til det, man vil undersøge, notater til tekster, man har læst om emnet, og meget andet. Fordelen ved at lave en brainstorming er, at man på en overskuelig måde får samlet alle sine ideer. Det er vigtigt, at man ikke censurerer sig selv. Der skal være plads til alle ideer også dem, der måske umiddelbart virker halvdårlige. Mindmap Mindmap betyder tankekort og er måden, man ordner og strukturerer stikordene/overskrifterne fra brainstormingen på. Mindmap anvendes altså i forlængelse af brainstormingen, idet man tager udgangspunkt i nogle bestemte ord fra brainstormingen og forbinder disse. Ideen er at kortlægge sine tanker i de sammenhænge og forbindelser, som de præsenterer sig i. Man skriver stikord om et emne ned på papiret, ofte med en boble eller kasse omkring hvert stikord. Man kan prøve at anbringe stikord, som hører sammen, i nærheden af hinanden. Ved hjælp af streger kan man dernæst angive, hvordan de hænger sammen. Mindmap er et godt redskab til at tænke. Man får samlet sine tanker og gjort dem synlige, og man kommer i gang med at strukturere dem. Indsamlingsfasen Når man har besluttet sig for, hvilket emne man vil arbejde med, skal man samle materiale til belysning af emnet. Når man skal samle stof, er det vigtigt, at man på forhånd har en forestilling om formålet med opgaven. Man skal altid styre sin stofindsamling. Det store problem for mange selv øvede skribenter er, at de drukner i mængden af stof, de får fat i. De glemmer opgavens formål, fokus og modtager. Netop disse begreber er særdeles vigtige i enhver form for opgaveskrivning. I stedet for at famle i blinde er det en god ide at søge stof om et emne ud fra nogle helt konkrete spørgsmål, man selv ønsker besvaret. Det er vigtigt undervejs i indsamlingsfasen at udarbejde notater til det stof, man finder relevant. I den forbindelse et det især vigtigt at notere så udførligt og præcist som muligt, hvor man finder 11

12 stoffet (titel og/eller forfatter og sidetal). Det vil spare megen tid og forhindre en masse ekstraarbejde inden afleveringen af den færdige opgave. Planlægningsfasen Planlægning er ikke det samme som at tænke. At tænke handler om at samle sin viden og prøve at udvide den. At planlægge handler derimod om at standse op og gøre status, dvs. blive klar over, hvor man er, og hvor man vil hen. Dygtige og erfarne skribenter bruger meget af deres tid på at tænke over, hvad deres opgave skal udrette, og hvordan den kan komme til det. Det sker især ud fra en bevidsthed om tre områder: opgavens formål og fokus, opgavens modtager og opgavens genre. Disposition En disposition er en kortfattet oversigt over de enkelte dele af en tekst, stillet op i den rækkefølge, hvori de optræder. Dispositionen er m.a.o. en ordnet rækkefølge af stikordene (stikordsliste) fra mindmappet. Mange skribenter (også øvede) laver en disposition en eller flere gange i løbet af deres arbejde med en tekst. Det er et redskab for skribenten til at opnå overblik, og dette redskab kan bruges før, under og efter, at man har skrevet selve teksten. Når man kender sit stof, kan man lave en oversigt over de punkter, man vil have med i sin opgave. Det er en god idé at skrive hvert punkt på en separat seddel og dernæst finde ud af, hvilke punkter der er de mest interessante, og hvor tyngdepunktet i opgaven skal ligge. Man kan derpå overveje, hvilken sammenhæng der er mellem de forskellige afsnit, og om nogle punkter kan udelades. Det er dog vigtigt at understrege, at dispositionen ikke er en del af det endelige skriftlige produkt, men blot en arbejdsmetode. AT VÆRE I GANG I denne fase skriver man notater og løse tanker, kortere eller længere sammenhængende tekststykker, strukturerer disse, omarbejder, redigerer, afgrænser tekstens fokus og klargør opgavens struktur. Skrivefasen Imens man tænker, planlægger eller samler stof, skriver man antageligt noget hele tiden. Det kan være notater, oversigter, løse sedler, spørgsmål, synspunkter osv. Men det kan også være tekststykker, der næsten uændret kan tages med i det egentlige udkast til opgaven. Andre gange beslutter man, at man vil skrive et udkast. Det, der ligger deri, er, at man skriver noget, der engang skal blive til en del af den færdige opgave. 12

13 Struktureringsfasen At strukturere sit stof vil sige, at man overvejer, hvordan forskellige dele hænger sammen indbyrdes, og afprøver forskellige muligheder for at stille det op. Sproget Sproget er i sagens natur en væsentlig del af en opgave i gymnasiet. Det er ikke ubetydeligt for modtagelsen af opgaven, om det sprogligt er noget makværk, eller om sproget er flydende og velskrevet. Det er nærmest umuligt på få linjer at fortælle, hvad der generelt skal til, for at sproget er godt, og hvad der gør sproget i en opgave tungt og uharmonisk. Det er også vanskeligt at opstille en komplet liste over aspekter ved sproget, som volder alle i klassen problemer, for der vil altid være nogle, som er fødte skribenter, mens andre ikke rigtigt har lært at skrive. AT SLUTTE AF Til sidst skriver man sin tekst, finpudser den og gør den færdig. Denne fase kaldes også redigeringsfasen. Redigeringsfasen I redigeringsfasen skriver man sin opgave, finpudser den og gør den færdig. Respons De fleste er vant til at skrive en kladde, som blot rettes efter sproglige fejl. De er ikke vant til at gå dybere ind i omskrivningsarbejdet. Det er man nødt til at lære. Første led i den læreproces er, at man vænner sig til at få respons på sit udkast fra sine kammerater, forældre eller andre. Respons betyder svar og bruges som udtryk for arbejdsformen, hvor man får tilbagemelding på sine tekster, mens man skriver dem. Man afleverer altså sin ufærdige tekst, får respons på den, tænker over responsen og skriver videre. Respons er en god ide, hvis man ikke kan få sin tekst til at makke ret. Andres øjne og meninger kan nemlig være lige det, man har brug for. Omskrivning og redigering Efter responsen vil næste trin naturligt være at udnytte de gode råd og vink, man har fået. Dette kan betyde, at man må bryde sin tekst op og indføje ny tekst. Den erfarne skriver vil nu gå ind i en egentlig omskrivning af dele af teksten, flytte rundt på afsnit og eksperimentere med både disponering og sprog. Her kan det derfor meget vel ske, at den disposition, man fra starten arbejdede ud fra, ændrer udseende, men det er kun helt naturligt. Korrekturlæsning 13

14 Når man taler om at læse korrektur på en tekst, betyder det at gennemlæse teksten meget grundigt for at rette alle overfladiske fejl. Der kan fx være tale om at rette retskrivningsfejl og andre sproglige fejl, forkerte skrifttyper, glemte ord, ord der ikke er slettet fra en tidligere version af teksten, forkert orddeling, manglende mellemrum, forkert linjeafstand og en lang række andre fejltyper. Korrekturlæsning er allersidste led i redigeringsfasen. Det ville jo være ærgerligt alt for tidligt i skrivefasen at bruge tid på at rette sproglige fejl, hvis det viser sig, at et afsnit i sidste ende skrives om eller helt udelades. 14