Nyt fra IOGT. Hvepsereden. Læs mere på. side 2. nr. 1 marts 2013 Hvis alkohol styrer dit liv

Transkript

1 Nyt fra IOGT nr. 1 marts 2013 Hvis alkohol styrer dit liv Hvepsereden Læs mere på side 2

2 Nyt fra IOGT nr. 1 marts 2013 Hvepsereden Udgives af IOGT Danmark og udsendes til alle medlemmer af foreningen Redaktion: Ulla Jensen, Tessa Tänzer og Anja Thomsen, m.fl. Næste nr. udkommer i juni Deadline: 1. maj 2013 IOGT Danmark Landskontor: Ringstedgade København Ø Telefon: Fax: iogt@iogt.dk I Danmark har de fleste virksomheder en alkoholpolitik. Dette faktum er i og for sig en positiv ting. Men hvis man kigger nærmere på indholdet, effekten og gennemførelsen af alkoholpolitikken, så ser billedet ganske anderledes ud. En konkret alkoholpolitik med tilhørende handlingsplan skal man ofte se langt efter. Det samme gælder på nationalt plan. Her mangler en alkoholpolitisk handleplan. Der har været flere som har forsøgt at råbe politikerne og regeringen op og efterlyst konkret handling på området men dette er meget svært, da det er de færreste politikere der tør røre ved emnet Alkoholpolitik, der behandles som en hvepserede. Vi ved at hvis vi skal komme danskernes alkoholproblemer til livs, så skal alkoholforbruget skæres ned og drikkekulturen skal ændres. Dog vil dette gå ud over alkoholindustrien, der udgør en stor indtægtskilde for landet. Men hvilken vægtskål vejer mest: alkoholproblemernes udgifter til samfundet eller alkoholindustriens indtægter. Uden at vide det med sikkerhed, vælger jeg også at tro, at den generelle holdning til alkohol som en decideret menneskerettighed i Danmark og en udbredt konfliktskyhed, er med til at veje på vægten. Alt dette gør det sværere at smide de ekstra alkoholkilo. Med så mange ting i vægtskålen, må der mange til at løfte. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen både indenfor organisationen men også ud ad til. Alkohol og Samfund har sendt en alkoholpolitisk appel til regeringen og Folketinget. Heri appellerer de sammen med ni andre organisationer til at man skal tage ansvar og påtage sig et politisk lederskab for at dæmpe de negative sider af danskernes alkoholkultur, skære toppen af overforbruget og hjælpe flere ud af misbruget. Appellen indeholder 10 forslag og kan læses i sin fulde længde på Alkohol og Samfunds hjemmeside. Jeg har valgt at skrive om dette, da jeg mener vi har brug for at se det større perspektiv og flytte fokus fra os selv til denne udfordring der er i at ændre alkoholkulturen i Danmark. Vi kan ikke kæmpe kampen alene og slet ikke når størstedelen af befolkningen ikke ved at vi eksisterer. Vi skal på landkortet igen og danskerne skal vide hvem vi er, hvad vi gør og ikke mindst hvad vi støtter. Jeg vover hermed, at påstå at IOGT bør støtte en alkoholpolitisk handleplan. Af redaktør Ulla Jensen 2 Nyt fra IOGT

3 Jubilæum og fødselsdag Else Utsen Et kært medlem af IOGT har netop fejret jubilæum og fødselsdag. Else Utsen fyldte 85 år d. 13. januar 2013 og fejrer samtidig 75 års jubilæum. Medlemmerne har ordet Kommentarer til indlægget i IOGT Nyt dec Over hals og hoved Af Oluf Rasmussen, Aalborg SØ. Tak til Ulla Jensen for et rigtig godt indlæg, som jeg har læst med stor interesse. Jeg er helt enig med Ulla om indholdet som sådan, og især afsnit to fik én til at ryste nærmest vantro på hovedet. Selvfølgelig bør/skal der også være advarsler på al alkoholemballage lige som på tobak, og det kan undre mig, at de forskellige i Danmark eksisterende alkoholmisbrugsorganisationer ikke for længst har haft styrke, magt eller mod til at forlange det gennemført ad lovgivningens vej. (Jeg vil da godt se det folketingsmedlem, som offentligt tør stå frem og sige, at det ikke er et problem, han/hun gider beskæftige sig med). I anledningen blev Else fejret d. 14. januar i IOGT Aarhus lokaler. Det er en stor begivenhed at kunne fejre både stort jubilæum og fødselsdag og det vil vi i redaktionen gerne være med til at markere. Vi siger stort tillykke herfra. Rita Hertel IOGT har mistet et kært medlem. Rita Hertel døde den 15. februar Mindeord om Rita Hertel bringes i næste udgave. Men desværre - jeg tror ikke, det er her, at hunden ligger begravet. Jeg er selv piberyger og kender alle de (p.t. ca. 10 forskellige) advarsler på tobakspakkerne. De har ikke fået mig til at ryge mindre. Har højst irriteret mig lidt, og i dag kigger jeg, hvis overhovedet, på dem i max. nogle få sekunder med inderlig ligegyldighed. Jeg er helt overbevist om, at det ikke er disse advarsler, som har mindsket antallet af rygere så drastisk gennem de seneste år. Jeg tror heller ikke på, at en stramning af minimumsalderen for at kunne købe alkohol i butikker, vil kunne ændre nævneværdigt meget, og under alle omstændigheder kan vi jo næppe lade den gå over 18 års grænsen, eftersom danske personer ved den alder er fuldmyndige. Herregud, de unge får jo bare andre med den rigtige alder til at foretage indkøbet, og hvem kan i øvrigt se, og beder om legitimation, om en ung 16/17 årig knægt eller ung pige opfylder betingelserne? Fortsættes på side 6 og 7 nr. 1 marts

4 Aarhus Lokalt nyt Debataften med Lisbeth Zornig For at gøre opmærksom om hvor vigtig det er at tilbyde hjælp til hele familien og ikke mindst børnene, når alkoholen sætter dagsordenen, har IOGT Aarhus afholdt debataften med tidligere Børnerådsformand Lisbeth Zornig. På denne aften deltog familierådgivere fra Aarhus Kommunes Familiecentre, Leder af alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune, Frivilligkoordinator fra TUBA, Landsformand fra IOGT samt frivillige og ansatte fra IOGT Aarhus. Lisbeth Z. startede med at fortælle om sin oplevelse i en taxa fra hotellet til IOGT Huset. Inden de nåede frem havde taxachaufføren fortalt om sin opvækst i en familie med alkoholproblemer. For at han havde kunnet tale færdig, havde de måttet stoppe op og lave trafikprop i gaden. Et billede af, at alkoholproblemet er udbredt og rigtig mange har brug for at tale om det. forældrene var til møde. En sommer hvor der blev råd til at købe nyt tøj til børnene og hvor de for en kort periode var en helt almindelig familie. Lisbeth fortalte også om hvor meget det betød, da hun endelig mødte en voksen der troede på hende og en voksen hun kunne regne med. Samtidig gav hun os også et billede af hvor svært det er at være et barn der bliver anbragt på børnehjem og skal indordne sig under regler, når man er et barn der er vokset op, uden regler i et hjem hvor alkoholen sætter dagsordenen. Børn der vokser op i et hjem uden regler, lærer at klare sig og overleve på bedste måde. Efter en times foredrag, var der en pause hvor deltagere ud over at få en kop kaffe, havde mulighed for at stille spørgsmål til IOGT medarbejdere og hvor vi naturligvis også havde mulighed for at tale med vore gæster. Derefter var Lisbeth Z. igen på i en time, hvor hun bl.a. talte om hvad hun laver i dag hvor hun er trådt tilbage som Børnerådsformand. Lisbeth gør et stort arbejde for at sætte fokus på hvor vigtigt det er at børn og familier får hjælp og støtte når hverdagen ikke fungerer. Lisbeth fortalte levende om sin kontakt med familier og ikke mindst kontakt med egen familie, som ikke magter at have en normal hverdag og for børnene normal opvækst, fordi det er alkohol og misbrug der sætter dagsordenen. Der var naturligvis hele tiden mulighed for at stille spørgsmål. En rigtig god aften, med en meget positiv stemning fra alle deltagere. Lisbeth gav os derefter et indblik i sin egen opvækst i en alkoholiseret familie. Om svigt, overgreb og omsorgssvigt. Lisbeth fortalte også med stor glæde om den sommer hvor mor og stedfar var på antabus. Om møderne hos Lænken, hvor der blev serveret wienerbrød for børnene medens 4 Nyt fra IOGT Af Henny Fischer, IOGT Aarhus

5 IOGT s medarbejderkursus september 2012 Efterårets kursus i IOGT bød på to store emner. Fredag aften gennemgik vi endnu engang IOGT s udkast til personalepolitik. Materialet var blevet til på grundlag af gruppearbejder m.m. på sidste medarbejderkursus - og materialet var sammenskrevet af Anne Schewe og Lasse Rossen og havde også været en tur omkring FU. problemet, hvornår er det opstået etc), handlemuligheder (hvilke tiltag skal der iværksættes for at komme til målet) og endelig iværksættelse (hvad kan du gøre for at ændre situationen). Aftenens gennemgang af personalepolitikken gav anledning til en del forslag til konstruktive ændringer, som vil blive behandlet i IOGT s styrelse på det kommende styrelsesmøde i november. Derefter er IOGT s personalepolitik version 1 klar til at blive taget i brug. En personalepolitik er et aktivt redskab og den skal, for at være til glæde for alle parter, være i kontinuerlig proces - med et andet ord skal den være dynamisk. Første skridt på vejen er, at IOGT s værdier skal omsættes fra ord til handling, derfor vil personalepoltikken være et fast punkt på dagsordenen fremover - og det gælder såvel medarbejderkurser som møder i det sociale udvalg og styrelsen. Lørdagen var reserveret til et aktuelt emne for os alle - hvordan håndterer man den svære samtale. Emnet blev indledt og guidet af Jan Hyttel, som er medejer af Firmaet Human House, der arbejder med organisationsudvikling, lederudvikling, personaleudvikling, coaching m.m. Firmaet har kontorer i Århus og København og kundekredsen er kommuner, statsinstitutioner, virksomheder, organisationer m.fl. Jan Hyttel var i sit oplæg omkring assertionstræning, principper i coaching og principper for en god og konstruktiv kommunikation. Der blev udleveret et godt materiale, som vi sagtens kan arbejde videre på selv på kommende medarbejderkurser. Generelt var budskabet - forbered dig ordentligt før du tager en samtale, og det gælder især, hvis det er med en kollega eller ansat. Det er lidt vanskeligere at forberede sig grundigt til en samtale med en ny bruger - idet man oftest ikke har særligt mange informationer om vedkommendes baggrund og problematikker. Derfor kan det alligevel være godt at forberede sig det man kan udfra de sparsomme oplysninger man har. Jan Hyttels påstand var, at den langt overvejende årsag til at svære samtaler går skævt er, at den som indkalder til samtalen ikke er ordentligt forberedt og ikke tænkt over mål m.m. og sikret sig at formalia er i orden. Personligt synes jeg, at det var en utroligt spændende dag, hvor vi fik rigtigt mange gode værktøjer til vores fortsatte arbejde, såvel i kollegial forstand som i forhold til vores brugere. Det er altid godt med et friskt pust udefra og et andet perspektiv. Forberedelsen omfatter at man tænker over: mål (hvad er det man gerne vil med samtalen), virkelighed (hvad er Af Niels Andersen, styrelsesmedlem nr. 1 marts

6 Fortsat fra side 3 (Drengen er både høj og har måske allerede anlagt sig fuldskæg, og mange selv 16 årige piger ser jo i dag helt fuldvoksne ud). Nej, det, som efter min bedste overbevisning er galt, er den indirekte påvirkning til at drikke alkohol, som hele vores samfund er gennemsyret af. En påvirkning, som rammer os alle, men især vores unge generation, som ikke kan gennemskue den. Det er en (glædelig) kendsgerning, at antallet af rygere i Danmark er gået drastisk ned gennem de seneste år, og det er den ene succeshistorie efter den anden, når nye statistiske tal offentliggøres. Det er simpelthen ikke længere sejt at ryge bliver nærmest betragtet som en karaktermæssig svaghed og specielt står den unge generation som et rigtig godt eksempel. De fleste ryger ikke, har aldrig gjort det, og kommer sikkert heller aldrig til det. BRAVO for det. Arkivfoto Helt anderledes er det med alkoholen. For her er det (og i særlig høj grad for de unges vedkommende) nemlig rigtig sejt at drikke alkohol, og der skal ikke megen festlig anledning til, før det udvikler sig helt ud i hampen. Selv en maveudpumpning, som tidligere blev betragtet som noget aldeles skamfuldt, er ved at få en vis form for status blandt de implicerede og blandt deres venner. Og hvad er det, der sker? Får vi ikke advarsler nok, og ser vi ikke kampagner hist og pist? Jo såmænd - og med al respekt for bl. a. den sympatiske og uegennyttige hr. Henrik Rindom, for IOGT og andre organisationer. Men den indsats er ikke nok eller rettere den er ikke god nok, for fjenden er den indirekte påvirkning, og den er langt langt stærkere og har indtil nu været den helt klare vinder. Lad mig give nogle eksempler: For (ganske vist nogle) år siden blev der en onsdag aften på DR 1 vist en fantastisk gribende udsendelse om en nu 18 årig piges uhyggelige barndom med to alkoholiserede 6 Nyt fra IOGT forældre, og hvor hun åbent fortalte om al den omsorgssvigt og fornedrelse, hun havde været igennem i hele sin opvæksttid. Jeg tror, mange seere den aften sad med tårer i øjnene, og også min kone og jeg selv diskuterede udsendelsen efterfølgende og var rørende enige om, at hvor er det godt, at DR viser sådan noget. Og hvad sker der så fire dage efter? Ikke samme journalister vel sagtens, men samme statslige organisation, vores egen Danmarks Radio, dækker begivenheden, hvor vores håndboldpiger vinder guldmedaljen i EM eller VM i et eller andet østeuropæisk land. I det efterfølgende interview for åben skærm med en af pigerne, kom så selvfølgelig det uundgåelige spørgsmål -og hvad skal I så lave i aften efter medaljeoverrækkelsen? Her kunne han have nøjedes med hendes første svar, som var Vi skal da ud og fejre det!. Men nej, han blev ved med at bore og bore med smarte ledende spørgsmål, indtil han til sidst fik den unge håndboldspiller til at sige Vi skal sikkert ud og drikke os skidefulde. (- ja, og et par dage efter var Se og Hør der med forsiden Se guldpigerne gå amok på restauranten ). Kunne journalisten ikke have nøjedes med hendes første svar og så ellers ønske holdet en rigtig god og hyggelig aften? Nej åbenbart ikke. Det var vigtigere for ham at score nogle billige reporter-points. Nu ved vi jo alle, at guldpigerne ikke på nogen måde er alkoholikere, og personligt forstår jeg da godt, at de oven på en sådan fantastisk præstation, og sikkert mange ugers total afholdenhed også får lyst til at fejre successen med en kæp i øret. Men disse unge håndboldpiger var/er rollemodeller for en bunke unge mennesker (ja, og også ældre), -- og når håndboldpigerne kan drikke sig fulde, så kan vi vel også. Sidste år skulle FCK s fodboldhold spille en vigtig Champions League aftenkamp i England. Hvad gør DR? Sidst på eftermiddagen laver de optagelse på et af fanklubbens stamværtshuse et sted i det indre I Kbh, hvor man havde været i gang siden middagstid med at lade op til begivenheden på storskærm senere på aftenen. Kun én af personerne var i stand til at kunne gennemføre bare en nogenlunde forståelig deltagelse i interviewet. Resten lallede omkring kameraerne, nærmest hjernedøde af druk (nej, jeg overdriver ikke). Og hvad sker der som afslutning på indslaget? Jo, den pågældende reporter vender sig om mod kameraet, og med et stort smil og en favnende håndbevægelse deklamerer han Er de ikke bare herlige og sjove, de unge fans her? Hvad giver I mig Danmarks Radio!!! Eller hvad med Nordjyllands Radio (som jo også er DR), som sidste år interviewede AAB s sportschef Lynge Jacobsen

7 efter et flot og helt uventet uafgjort-resultat mod Leeds i en Champions League kamp i England. På det afsluttende spørgsmål Hvad skal der så ske nu i aften? kom svaret I aften skal de få lov til at drikke alle de engelske øl, som de overhovedet kan tylle i sig. Igen kan man spørge sig selv -- Var det nu nødvendigt med sådan et tåbelig indslag til sidst? Jeg bor selv i Aalborg og kan forsikre at AAB spillerne i den grad er rollemodeller her. Eller hvad med TV s Kanal 4? Udsendelser som Konge af Marielyst eller Konge af Fanø. Udsendelser hvor unge mennesker kun har sex og uhæmmet druk i hovedet helt legalt og for nærmest åben skærm. Det er udsendelser, som typisk ses af unge helt ned til års alderen. Og sådan kunne jeg nævne i stribevis af eksempler, ikke kun lige fra DR eller den øvrige presse. Måske er det ikke alt sammen ment i ond eller salgsstrategisk hensigt, men det er og bliver en stærk indirekte påvirkning. At drikke sig godt fuld det er bare sejt, for det gør alle de andre, jeg beundrer og ser op til, også! Og hvor vil jeg nu hen med alt dette? Ja, det jeg prøver at belyse, er min påstand om, at det er den indirekte påvirkning, der (blandt andre faktorer også, selvfølgelig) bærer hovedskylden for en verdensrekord, som vi som danskere burde være alt andet end stolte over. Det er muligt, at nogle skeptiske læsere af dette indlæg vil hævde, at jeg er helt galt afmarcheret, at jeg maler Fanden på væggen, at jeg har misforstået eller fejlvurderet ditten og datten etc. Men jeg er overbevist om, at hvis I (IOGT og de andre) negligerer denne påvirkning, så kommer I aldrig aldrig nogensinde alkoholmisbruget i DK tilnærmelsesvis til livs, og så vil vi lige som i de sidste mange år også de efterfølgende 10 år se bl.a. IOGT nyt med de samme forargede små-opstød over tingenes tilsyneladende håbløse tilstande. Og så ikke ret meget mere Jeg har ikke en fiks og færdig løsning eller strategiplan, som virker, for havde jeg det, sad jeg ikke her i Aalborg, men ville være så dygtig, at jeg sandsynligvis var ansat som en af præsident Obamas nærmeste rådgivere. Men jeg har en ide, eller skal vi sige gjort nogle tanker om, hvordan I kan begynde at angribe problemet. Hvis man for år siden havde påstået, at det skulle være muligt at nedsætte danskeres ryge(u)vaner med det resultat, som vi ser i dag, så ville selv eksperter dengang have sagt det vil være en umulig opgave. Men det var det jo ikke. Det, som I bør gøre nu, det er at få nedsat en ekspertgruppe af høj kvalitet, som kan gennemgå og gennemforske hele forløbet af succeshistorien på tobaksområdet. Hvordan kunne det lade sig gøre at få ændret det meste af en hel nations holdning i så positiv retning? Hvad gjorde man, og hvad gør man stadig (ud over advarslen på pakkerne)? og hvordan kan man få overført og implementeret disse tiltag til alkoholmisbrugsområdet? Arkivfoto Det er en meget stor forskningsmæssig opgave, som IOGT næppe kan klare alene, men bliver nødt til at stå sammen om med de andre tilsvarende organisationer (AA, Blå Kors osv.) og givetvis også ekstern hjælp fra eksperter på højeste niveau (samfundsforskere, medieanalytikere m. fl.). Det vil også blive en økonomisk meget tung opgave at skulle i gang med. Jeg er dog sikker på, at der med det rigtige oplæg og den rigtige projektbeskrivelse kan søges og opnås på det nærmeste fuld dækning fra private fonde, fra Staten, sågar midler fra EU. Får man lige så stor succes på alkoholmisbrugsområdet som med tobaksmisbruget vil det være at betragte som rene småpenge. Opgaven lyder enkel og let (papir er jo taknemligt), men vil blive yderst kompleks. På den anden side bør den kunne lykkes med de rigtige eksperter med de rigtige kompetencer. Og tænk hvilke konsekvenser, hvis alkoholmisbruget på sigt kunne nedsættes i samme forhold som for rygning. Disse var ordene. Tak for din interesse som læser. Venlig hilsen OIuf Rasmussen nr. 1 marts

8 VIGTIGE DATOER I marts: Landskonkurrence, IOGT 133 år 19. april: Styrelsesmøde i Svendborg april: IOGT s Landsmøde i Svendborg 7. juni: Socialudvalgsmøde i Svendborg 30. august: Socialudvalgsmøde i Herning 22. november: Socialudvalgsmøde i København VI SIGER TILLYKKE Jubilæum: Else Ernst Utsen, 75 år Henning Larsen, 50 år Anette Carlsen, 10 år Anja Thomsen, 5 år Frank S. Bjerregaard, 5 år Fødselsdag: Else Ernst Utsen, 13. januar, 85 år Leif Kjær-Olsen, 9. marts, 85 år Henrik Pape, 10. marts, 80 år Dorte Christensen, 16. april, 65 år IOGTs landsstyrelse Landsformand Birgit Juul Nielsen Hollænderdybet 5, København S Tlf / bjn@iogt.dk Næstformand Jørgen Byrgesen Vibevej Grenå Tlf jfb@iogt.dk Medlem af styrelsen Anja Haugaard Thomsen Tlf aht@iogt.dk Forretningsfører/Virksomhedskonsulent i IOGT Niels Christian Poulsen Ringstedsgade 1 kld København Ø ncp@iogt.dk træffes på mobiltlf Medlem af styrelsen Carsten Lindholm Egemosevej 30 C 5882 Vejstrup Tlf svendborg@iogt.dk Medlem af styrelsen Suzan Crüger Gade Ragnhildsvej Svendborg Tlf odense@iogt.dk Medlem af styrelsen Niels Andersen Tapdrupvej Viborg Tlf / nan@iogt.dk Bagsiden Nyt fra IOGT nr. 1 marts 2013