Lektier - mellem realitet og idealitet. Michael Paulsen, Aalborg Universitet

Transkript

1 Lektier - mellem realitet og idealitet Michael Paulsen, Aalborg Universitet

2 Agenda 1. Den problematiske lektiekultur 2. Lektiers væsen og funktioner 3. Grunde til (ikke) at lave lektier 4. Aktioner om bedre forberedelse 5. Aktioner om engagementet 6. Aktioner om nye medier og lektier 7. Diskussion: nye lektieformer!2

3 1. Den problematiske lektiekultur!3

4 Lektiekultur Grundliggende anomali Ideel og officiel forståelse: lektier forlænger og styrker kvaliteten af undervisningen => lektier nødvendige Reel og uofficiel forståelse: der gives mange lektier for hver dag samtidig med at undervisningen indrettes efter, at mange ikke laver disse => lektier unødvendige Tørre tal: mindst 40 % lavede ikke ofte lektier på toårigt hf 2010 (Randers) Konsekvenser Ambivalent undervisning med snydagtige læreprocesser Dårligt gruppearbejde med konflikter Larm, uro, adspredelse Desuden: lektier virker ekskluderende => Er lektier en god ide? Alternativer? Bedre lektier?!4

5 Positioner på Randers HF 2010 Social integration Kan ikke lide at arbejde alene Computerspil Sociale medier Lærer at deltage uden at lave lektier Dannelse Høj støtte til lektier Bruger studieværksted, sure på de useriøse Lidt ældre elever, fagligt determinerede Lav støtte til lektier Har det svært med gruppearbejde Faglig integration!5

6 2. Lektiers væsen og funktioner!6

7 Lektiers væsen Det rum-tidslige aspekt: Aktivitet der udføres uden for undervisningstiden og rummet, jf "homework" Det funktionelle aspekt: Aktivitet der støtter undervisningens læringshensigt, jf. at lektier er en skole-ting. Det sociale aspekt: Aktivitet lærere beordrer og forpligter elever til at udføre, jf. at lærere giver lektier for, som elever skal lave. Lektietyper - funktionerne Udarbejdelse - fx skrive og aflevere en opgave (bruge det lærte) Forberedelse - fx læse en tekst inden undervisningen (klar til at lære) Efterbearbejdning - fx "regne løs" (øve det lærte)!7

8 3. Grunde til (ikke) at lave lektier!8

9 Skolens grunde til lektier Det økonomiske rationale problem: forudsætter at lektierne laves, ellers negativ boomerang-effekt Fritiden som buffer-zone problem: i virkeligheden omvendt Social disciplinering og samfundsmoral problem: i virkeligheden modkultur og klasserumskulturel segregering og konflikt Fremmer elevers ansvar for egen læring og undervisningsfællesskabet problem: ansvar kan højest stilles som pligt, ikke som ordre, da et ansvar skal tages Studiekompetence problem: lektie-aktivitet er i bedste fald "kun" forstadie til studie-aktivitet!9

10 Elevernes grunde til ikke at lave lektier Mangel på supporterende lektiemiljø Man kan ikke tage sig sammen Man kan ikke finde ud af det (enten generelt og/eller konkret-fagligt) Lektierne er for uoverskuelige Lav tiltro til at man kan selv Man finder det ikke nødvendigt Man har ikke tid Man synes det er kedeligt Andre ting frister og forstyrrer (det nye mediemiljø, man tror man kan multitaske eller putter sig i mediernes tryghed) Klasserumskultur - det er yt at lave lektier Hierarkisering af lektier!10

11 Hvilke problemer og udfordringer har I aktuelt på jeres skoler i forhold til lektier? - de samme problemer? - andre problemer? - forskelle på klasser og hold? - forskelle på fag? - forskelle på lektietyperne? - bestemte grunde til at der ikke laves lektier?

12 4. Aktioner om bedre forberedelse!12

13 Aktioner: bedre forberedelse Eksperimenter Forberedelsen flyttes ind i timerne Forberedelse trænes metodisk i timerne Forberedelse igangsættes og guides i timerne Progression fra forberedelse i klassen til hjemme Sanktioner ved manglende forberedelse Differentieret forberedelse Mere spændende forberedelse med "gørenselementer" Personlige lektier, med produktkrav!13

14 Bedre lektiekultur? PLUS MINUS Inklusionseffekt Flere bliver aktivt deltagende i undervisningen Tidsrøvereffekt Man når mindre og fremdrift sættes ned Intensitetseffekt Mindre larm, uro og adspredelse Sovepudeeffekt Mere uselvstændige og forvente elever Kvalitetseffekt Stort set alle oplever bedre kvalitet og bidrag Krænkelseseffekt Barnligt at lave lektier i timerne.. Metodisk effekt Forberedelseskompetencer kan trænes Imploderingseffekt Lektier ophæves i undervisningen!14

15 5. Aktioner om bedre engagement!15

16 Engagement Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse De integrerede Socialt ambivalent De adspredte De forvirrede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle!16

17 Eksempel "hverken eller" eleverne De forvirrede: brug for klare strukturer og opgaver De kontaktsøgende: kan flyttes fagligt når det bæres socialt De instrumentelle: bliver deltagere i fællesskabet, når fagligt udbytte tydeligt Løsning: CL-grupper med 2 forvirrede, en kontaktsøgende og en instrumentel elev Socialt bidragende Socialt ambivalent Fagligt afventende De kontaktsøgende De adspredte Fagligt ambivalent De veltilpasse De forvirrede Fagligt bidragende De integrerede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende!17 De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle

18 6. Aktioner om nye medier og lektier!18

19 Indragelse af sociale medier (2) (1) (1) Forbud Refleksivitet Ligegyldighed!19

20 Resultat: engagementet flyttes Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse 6 -> 4 De integrerede 5 -> 7 Socialt ambivalent De adspredte 2 -> 0 De forvirrede 6 -> 11 De pligtopfyldende 2 -> 2 Socialt tilbageholdende De uintegrerede 2 -> 0 De løst relaterede 1 -> 0 De instrumentelle!20

21 7. Diskussion - nye lektieformer!21

22 Diskussion - nye organiseringsformer? Hvad gør man så? 1) Lektiefri undervisning 2) Lektiecafe/studieværksted mv. efter skoletid 3) Heldagsskole med "frie" lektietimer 4) Obligatoriske lektiesessioner på klassen 5) Virtuelle lektiemiljøer 6) Anderledes, mere spændende lektier 7) Progression mod klassiske lektier 8) Andet flisti.com/39414!22