Contractors Support to Operations (CSO)

Transkript

1 SPECIALE Contractors Support to Operations (CSO) Specialets antal ord: Kaptajn Christian Nicholai Just Stabskursus Forsvarsakademiet Vejleder Major Steen Egesø Institut for Militære Operationer Forsvarsakademiet

2 ABSTRACT The topic of this thesis is Contractors Support to Operations (CSO) United Kingdom and United States of America have used CSO to a considerable extent, during the latest operations in Iraq 2003 and Afghanistan. Denmark also uses CSO on a smaller scale, but doesn t have a policy for employment of CSO. Denmark is facing the task of drafting a Danish CSO policy and this thesis aims to identify the essential considerations that should be addressed in connection with the drafting of the policy. This study is based on the analysis of CSO in the context of a society and armed forces perspective, where the armed forces perspective consists of a doctrinaire, technological and organizational perspective. This thesis finds that the following areas should be addressed in composition of a Danish CSO policy. What is defined as military core competencies? What are the long-term consequences of CSO use? How is the decision for use of CSO made and on what basis? What is the transparency required in the contractor chain? How are the contractors best involved in the planning process of operations? 2

3 RESUMÉ Emnet for specialet er Contractors Support to Operations (CSO). CSO er civile leverandører, der udfører opgaver, som støtter de militære operationer. Opgaverne CSO løser har tidligere oftest været løst af militære styrker. Opgaverne kan have meget forskellig karakter, såsom transport af forsyninger til og i operationsområdet eller rengøring i operationsområdets militære lejre. Brugen af CSO kan, ifølge NATO doktriner, give fordele i form af en højere økonomisk effektivitet og supplement til den militære kapacitet i forbindelse med spidsbelastninger. Anvendelsen af CSO er også forbundet med en række risici i form af leverandørernes pålidelighed, kvaliteten af opgaveløsningen, operativ sikkerhed og tab af militær kapabilitet. I de seneste operationer i Irak 2003 og Afghanistan har USA og Storbritannien anvendt CSO i langt højere grad end tidligere. Til tider har USA alene haft over CSO ansatte til støtte for operationen i Irak. Danmark har ikke de samme omfattende erfaringer med brugen af CSO i forbindelse med operationer, men anvender fx leverandører til varetagelse af lejropbygning og drift i operationsområderne. I værnsfælles koncept for logistik er der angivet, at der på mellemlang sigt skal udarbejdes en policy for anvendelsen af civile leverandører i internationale operationer. Dette arbejde er endnu ikke igangsat til trods for, at Danmark allerede i dag anvender CSO til støtte for operationerne. Det kan undre, at forsvaret ikke har retningslinjer for anvendelsen af CSO. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling er specialets problemformulering følgende: Med baggrund i en drøftelse af relevante doktrinære aspekter analyseres udvalgte aktørers erfaringer med CSO med sigte på at identificere væsentlige overvejelser, som en kommende dansk CSO policy bør adressere. 3

4 Ovenstående problemformulering er belyst gennem anvendelse af krigsførelsens kredsløb, som bærende teori og undersøgelsesmetode. Krigsførelsens kredsløb er opdelt i et ydre kredsløb for samfundet og et indre kredsløb for forsvaret, som indeholder grundelementerne doktrin, teknologi og organisation. I gennem specialet bliver empirisk materiale i form af NATO doktriner, danske retningslinjer og erfaringer fra den amerikanske og britiske anvendelse af CSO i de seneste operationer brugt til at analysere og identificere hvilke overvejelser, som en kommende dansk CSO policy bør adressere. Udover overvejelserne identificerer specialet også, hvorvidt det nuværende doktrin grundlag er tidssvarende og tager højde for de seneste erfaringer med CSO anvendelsen i operationer. Analysen af det ydre kredsløb viser, at en række samfundsmæssige forhold og krav påvirker anvendelsen af CSO. Analysen af det indre kredsløb finder, at de nuværende NATO doktriner er tidssvarende og tager højde for erfaringerne fra de seneste operationer. Derudover viser analysen, at en række overvejelser og problematikker er forbundet med anvendelsen af CSO. Herunder, at: Langtidskonsekvenserne ved CSO anvendelse skal overvejes. Der er et behov for afklaring af militære kernekompetencer. Sammenholdelsen af det ydre og indre kredsløb viser blandt andet, at: Brugen af CSO øges fremover, hvorved forsvaret reelt set ikke har et alternativ til CSO anvendelse. På baggrund af ovenstående kan der konkluderes i forhold til problemformuleringen, at udarbejdelsen af en kommende dansk CSO policy bør adressere følgende forhold i forbindelse med overvejelserne: Hvad er defineret som militære kernekompetencer? Hvordan er langtidskonsekvenserne ved anvendelse af CSO? Brugen af CSO over tid kan medføre, at viden og militær kapabilitet og kapacitet tabes. 4

5 Hvordan beslutningen om brug af CSO træffes og på hvilket grundlag? Hvilken gennemsigtighed ønskes i leverandørkæden? Samt hvor mange led af forsyningskæden forsvaret ønsker at kende? Hvordan inddrages leverandørerne bedst i planlægningen af operationerne? 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kapitel Indledning Baggrund og motivation Problemformulering Begrebsapparat og definitioner Fokusering Afgrænsninger Teorivalg Empiri Operationalisering af teori Undersøgelsens metode Det ydre kredsløb Samfundet danske kilder Samfundet udenlandske kilder Delkonklusion - samfundets påvirkninger Det indre kredsløb Doktrin Teknologi Organisation Påvirkninger mellem doktrin, teknologi og organisation Delkonklusion - Det indre kredsløb Påvirkninger mellem det ydre og indre kredsløb Relationer og påvirkninger mellem de to kredsløb Overvejelser i forhold til en dansk CSO policy Konklusion Perspektivering Kritik af metode Litteraturliste

7 1. KAPITEL Formålet med dette kapitel er at indkredse problemstillingen, opstille problemformuleringen, vælge teori, empiri og metode for specialet Indledning Det overordnede emne for specialet er, som givet i Stabskursus specialeoversigt, Contractors Support to Operations (CSO). CSO er civile leverandører, der udfører opgaver, som støtter de militære operationer. Støtten kan og blev tidligere oftest udført af militære styrker. Karakteren af opgaverne er forskellige, såsom transport af militært udstyr og reservedele til og i operationsområdet, eller vedligeholdelsesopgaver på militært udstyr i missionsområderne. CSO står endvidere ofte for driften af cafeteriaer eller rengøringen i militære lejre i forskellige operationsområder. CSO bliver defineret i pkt I de følgende afsnit diskuteres CSO først på et overordnet niveau, hvorefter problemstillingen for specialet opstilles. Herefter bliver de centrale begreber for specialet diskuteret, således der sker en fokusering af problemstillingen. I diskussionen udledes relevante områder, der tilsammen danner grundlaget for den videre besvarelse af specialets problemformulering Baggrund og motivation De seneste operationer i Irak og Afghanistan har bidraget til et øget fokus på CSO, idet både USA og Storbritannien har anvendt CSO i langt højere grad end tidligere. Det numeriske forhold mellem CSO folk og soldater i Irak har været i favør for CSO, Det vil sige at der deltog mere CSO personel end decideret militære styrker i operationerne. I Irak anvendte USA alene over CSO folk til støtte for operationen 1. 1 (United States Government Accountability Office (GAO), 2009, s. 10) 7

8 CSO er imidlertid ikke et nyt fænomen, da USA allerede i den amerikanske revolution i anvendte leverandører og civile til støtte for operationerne. Tilsvarende anvendte også Napoleon leverandører til støtte for sine operationer i starten af 1800 erne. CSO kan give en række fordele, som fx beredskabskapacitet indenfor transport området, hvorved den kan støtte den miltære kapacitet i forbindelse med spidsbelastninger. CSO kan endvidere give økonomiske fordele gennem opnåelse af stordriftsfordele eller højere udnyttelsesgrader på dyre kapaciteter, end en tilsvarende militærbaseret løsning kan. Anvendelsen af CSO giver ikke kun fordele, der er også udfordringer og risici forbundet med brug af CSO. Forhold som pålidelighed, rette kvalitet i opgaveløsningen, operativ sikkerhed og tab af militær kapabilitet kan være nogle af konsekvenserne. NATO Allied Joint Publication (AJP) Allied Joint Doctrine for Modes of Multinational Logistic Support AJP-4.9(A) angiver, at CSO kan anvendes som et supplement til militær kapacitet og ikke som en erstatning for denne 3. Men i takt med at forskellige NATO landes militære styrker bliver mødt af samfundsmæssige krav om effektivitet og økonomisk optimering, bliver de militære styrker, som konsekvens heraf reduceret i størrelse og kapabilitet. Operationerne foregår ofte langt fra nationernes nærområde, hvorfor mange af nationerne anvender CSO, som dels en økonomisk rentabel og effektiv løsning, dels som erstatning for manglende militær kapacitet eller formåen. Områderne hvor CSO anvendes er blevet udvidet, da CSO tidligere primært blev anvendt til logistisk støtte. De seneste operationer har vist, at CSO også løser mere kampstøttende opgaver, såsom afhøringer af fanger, tolkning, analysering af efterretninger og som Private Military Company (PMC) 4. Danmark har ikke de samme omfattende erfaringer med brugen af CSO i forbindelse med operationer, men fx strategisk løftekapacitet i form af ARK, LUFTARK 5 projekterne, lejr 2 (Manker & Williams, 2004, s. 14) 3 (AJP-4.9(A) FD, 2005, s. 6-1) 4 Arbejder blandt andet med personbeskyttelse af diplomater eller af personel fra andre CSO firmaer. 5 ARK er et dansk/tysk projekt, som tilvejebringer strategisk søtransport gennem fuldtidschartring af civile RO/RO skibe. Tilsvarende er LUFTARK fuldtidschartring af strategisk lufttransport. 8

9 opbygning og drift 6 viser, at også Danmark benytter sig af og til dels behøver CSO eller anden ekstern støtte for at kunne gennemføre militære operationer. CSO er ikke længere noget, der kun anvendes som supplement til militære kapaciteter, men har i et eller andet omfang erstattet den militære kapacitet på udvalgte områder. I værnfælles koncept for logistik i forsvaret identificeres en række områder, der er behov for at arbejde videre med indenfor det logistiske område i Danmark. Herunder, at der på mellemlang sigt skal udarbejdes en policy for anvendelsen af civile leverandører i internationale operationer 7. Dette arbejde er endnu ikke igangsat, til trods for, at Danmark allerede i dag anvender CSO til støtte for operationerne. Det kan undre, at forsvaret ikke har opprioriteret arbejdet med CSO policyen, da CSO netop ikke er et nyt fænomen, og det må antages, at CSO er kommet for at blive. Det danske forsvar er nødt til at tage stilling til, hvordan forsvaret vil anvende CSO - for hvordan kan det anvendes allerede i dag, når der ikke er nogen retningslinjer eller policy for anvendelsen? Den kommende CSO policy skal agere i spændingsfeltet mellem militærleveret logistik og CSO til operationerne og som nævnt ovenfor udelukker det ene ikke det andet, men de valg, der skal træffes, kan få konsekvenser for forsvarets evne til gennemførelse af operationer. Det er derfor interessant at se på hvilke overvejelser omkring anvendelse af CSO, der bør indgå i udarbejdelsen af en kommende dansk CSO policy Problemformulering Med udgangspunkt i indledning, baggrund og motivation opstilles følgende problemformulering: Med baggrund i en drøftelse af relevante doktrinære aspekter analyseres udvalgte aktørers erfaringer med CSO med sigte på at identificere væsentlige overvejelser, som en kommende dansk CSO policy bør adressere. 6 Fx cafeteria drift i Afghanistan, som varetages af civile firmaer. 7 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 14) 9

10 I de følgende afsnit bliver centrale begreber defineret og der bliver efterfølgende fokuseret på hvilke afledte områder, som er nødvendige for besvarelsen af problemformuleringen Begrebsapparat og definitioner I forhold til specialets baggrund og problemformulering er der behov for at definere de centrale begreber CSO og policy, således forståelsen af begreberne og deres betydning for specialet er klar i det videre forløb. CSO CSO er det overordnede emne for specialet, hvorfor det er nødvendigt at definer begrebet. Ifølge AJP-4.9(A) er CSO følgende: CSO should enable competent commercial entities to provide a portion of deployed support, so that such support is assured for the Commander and optimizes the most efficient and effective use of resources. CSO provides an additional option for meeting operational support requirements 8. I specialet betyder det, at CSO er et fænomen i form af civile leverandører, der støtter en operation og/eller fysisk har folk i et operationsområde. Det vil sige at leverandørerne og deres ansatte løser opgaver, som et militært alternativt selv må løse med egne militære kapaciteter. Det primære rationale bag anvendelse af CSO er, at de kan bidrage til opnåelse af højere effektivt og udnyttelsesgrad af ressourcerne. Endvidere kan CSO sikre opfyldelse af de operative behov, såfremt den militære logistiske kapacitet ikke selv kan tilvejebringe de fornødne ressourcer, kapaciteter eller kapabilitet. Til trods for, at CSO opfattes som et selvstændigt begreb, er det doktrinært indeholdt i militær logistik, dette eksemplificeres ved, at CSO i AJP-4.0 indgår som et af otte logistics functional areas 9. Derfor er det nødvendigt at skelne mellem CSO og militær logistik. I specialekonteksten skal militær logistik forstås, som de logistiske ydelser, der leveres af militære kapaciteter eller organisatoriske enheder, som hører under forsvaret. Fx Forsvarets Hovedværksteder, som organisatorisk er i forsvaret, men hvor hovedparten af medar- 8 (AJP-4.9(A) FD, 2005, s. 6-1) 9 De øvrige syv områder er: Supply of Material and Services, Maintenance, Movement and Transportation, Infrastructure Engineering for Logistics, Medical Support, Host Nation Support og Budget and Finance. 10

11 bejderne er civile, der er ansat i forsvaret. For CSO er det modsatte gældende, da det er civile leverandører, der udfører de logistiske opgaver. Hvorved der i specialet skelles mellem civile og militære kapaciteter eller kapabilitet indenfor det logistiske område. Policy Når et opslag på policy foretages på Den danske ordbog (ordnet.dk) fremkommer følgende definition: Princip eller holdning som er retningsgivende for en persons, organisations eller virksomheds handlinger, beslutninger m.m.. Dette anvendes som specialets definition på policy. Det er endvidere vigtigt at diskutere hvilke dele af en policy, der er relevante i forhold til specialet. Indenfor det værnsfælles niveau har Forsvarskommandoens policysektion en skabelon til udarbejdelse af policy, som indeholder fem overordnet områder: 1) indledning og baggrund 2) policy og retningslinjer 3) analyse overvejelser 4) kontekst 5) interessenter 10. Gennem en vurdering af de fem områder og deres relevans i forhold til problemformuleringen, kan opgaven fokuseres, således at der fremkommer en tydeligere kobling mellem problemformuleringen og den endnu ikke udarbejdede danske policy for CSO. Af de fem ovenstående områder fra skabelonen, vil primært nummer 2 og 3 være relevante, da nummer 2 er selve formuleringen af den færdige policy og nummer 3 er analysen og overvejelserne, der ligger til grund for formuleringen af policyen. Men med udgangspunkt i problemformuleringen bliver de ovenstående områder indkredset til område 3, da problemformuleringen søger identifikation af væsentlige overvejelser. Hvorfor selve udarbejdelsen af ordlyden for den endelige policy sker i regi af Forsvarskommandoen, da de er ansvarlige for udarbejdelsen af den kommende CSO policy (Forsvarskommandoen, Policysektion, 2011) 11 (Forsvarskommandoen, 2010) 11

12 1.5. Fokusering Med udgangspunkt i de forrige afsnit opstilles her, hvilke afledte områder og valg, der leder frem til besvarelse af problemformuleringen. Forsvaret anvender NATO AJP-4 doktrinserien, som det overordnede logistiske grundlag for forsvarets logistik 12, hvilket betyder, at der er behov for at kende det doktrinære grundlag for anvendelsen af CSO, idet dette er fundamentet, som en policy skal videreudvikles fra. Udvælgelsen af relevante doktriner og argumentationen herfor er placeret i afsnit 1.8, men de udvalgte doktriner er AJP-4(B) og AJP-4.9(A). Imidlertid foreligger AJP-4(B) pt. kun i en Final draft version fra 2009 og er således ikke ratificeret eller tiltrådt, hvilket kan medføre ændringer i teksten før en endelig godkendelse er på plads. AJP-4.9(A) er fra 2005 og kan være utidssvarende på nogle områder, da CSO området og dens anvendelse konstant udvikles. Der er derfor behov for en sammenligning af doktrin og den nuværende brug af CSO, hvorved det kan konstateres om doktrinerne er tidssvarende. Den nuværende engelske og amerikanske brug af, samt historik om CSO sætter dagsordnen for hvilke tendenser, der er drivende indenfor CSO udviklingen. Dette skal ses i lyset af, at operationerne, som Storbritannien og USA gennemfører, generer behovet og driver efterspørgslen på CSO ydelser. Da besvarelsen af problemformuleringen skal resultere i overvejelser, som en kommende dansk policy bør adressere, er der også behov for at inddrage danske retningslinjer for logistisk og CSO, som enten fremmer eller hæmmer CSO i en dansk kontekst. Ovenstående forhold anvendes, som en form for styring af strukturen i specialet, idet områderne skal behandles for at kunne besvare problemformuleringen Afgrænsninger CSO åbner op for en lang række interessante problemstillinger, der alle er relevante for en kommende dansk CSO policy, men for at fokusere specialet bliver følgende områder og emner fravalgt. 12 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 2) 12

13 Anvendelse af CSO i operationsområderne giver en række problemstillinger i forbindelse med den legale status af CSO personellet, herunder deres beskyttelse og retsstilling i forhold til internationale konventioner. Problematikken omkring anvendelse af private military companies (PMC) indenfor begrebet CSO bliver fravalgt, da PMC til støtte for operationerne i Irak vurderes, som værende en ekstremitet 13. Diskussioner af konkrete kontraktformer, som hører under hele CSO begrebet bliver ikke behandlet nærmere, dog bliver de overordnet principper for kontraktanvendelse (ad hoc og planlagte kontrakter) behandlet. Grunden til afgrænsningen fra kontraktformerne er, at fordele og ulemper ved de forskellige kontraktformer blandt andet afhænger af de forskellige operationer og deres konkrete kontekster. Finansiering af CSO kan gennemføres på mange måder, men dette behandles ikke, da finansiering vurderes at være meget situationsspecifik, samt ikke at have primær relevans i forhold til den operative kontekst. CSO indgår også som en del af Host Nation Support 14, men i den forbindelse bliver der kun fokuseret på CSO og ikke på den støtte og support, som Host Nation kan levere. Der ses primært på CSO i rollen som logistisk støtte, og de problematikker som denne anvendelse giver Teorivalg I afsnittet bliver teorivalget begrundet og formålet med inddragelsen beskrives. En kommende dansk CSO policy skal tage højde for mange forskellige input i forbindelse med analysegrundlaget for policyen. Nogle af disse input er krav fra omverdenen omkring økonomisk fordelagtige løsninger, krav fra det doktrinære grundlag, teknologiske landvindinger og organisatoriske ændringer, som følge af besparelser og omprioriteringer. 13 (Kinsey, 2009, s. 147) 14 (AJP-4.5(B), 2009, s. 1-6) 13

14 Krigsførelsens kredsløb er et teoretisk redskab, der netop kan håndtere de forskellige problematikker, relationer og komplekse sammenhænge 15, som en kommende dansk CSO policy bliver påvirket af og skal agere i rammerne af. Krigsførelsens kredsløb er opdelt i et ydre og et indre kredsløb, hvor det ydre kredsløb giver en forklaringskraft til de samfundsbestemte faktorer, i form af ideologi, udviklingsniveau og politisk struktur, og deres indvirkning på forsvaret. Det indre kredsløb giver en forklaringskraft på grundelementerne, doktriner, organisation og teknologiske niveau, i forsvarets sammenhæng 16. Disse grundelementer kan forsvaret til dels selv påvirke. Det ydre og indre kredsløb kan påvirke hinanden, dog har tidligere opgaver omkring krigsførelsens kredsløb vist, at det primært er det ydre kredsløb, som påvirker det indre 17. En påvirkning fra det ydre kredsløb medfører ofte, at der sker en forskydning i det indre kredsløb, således dette ikke mere er i balance. Sker der fx et paradigmeskifte i et af de tre områder i det indre kredsløb medfører dette også skift eller behov for ændringer i de øvrige områder, før balancen er genoprettet 18. Krigsførelsens kredsløb er illustreret i nedenstående Figur 1. Figur 1 Krigsførelsens kredsløb fra (Møller, 2007, s. 12) 15 (Møller, 2007, s. 12) 16 (Jensen, 2004, s. 183) 17 (Jensen, 2004, s. 197) 18 (Jensen, 2004, s. 184) 14

15 Måden hvorpå krigsførelsens kredsløb anvendes er, at valg af parametre og placering af disse under de relevante betegnelser i modellen sker argumenteret 19. Dette betyder, at logikken i anvendelsen af krigsførelsens kredsløb er, at så længe placering af de forskellige input er argumenteret, så kan modellen anvendes til forklaring og identifikation af komplekse sammenhænge. Krigsførelsens kredsløb bliver på baggrund af ovenstående valgt og anvendt, som teoretisk grundlag for undersøgelserne af de forskellige problematikker og overvejelser i forbindelse med anvendelse af CSO. Valget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det både er interne og eksterne forhold, som påvirker hvordan Danmark kan anvende CSO Empiri Anvendelsen af empiri i specialet sker med henblik på at afdække nuværende retningslinjer og brug af CSO, da disse viser udgangspunktet og udviklingstendensen indenfor CSO og derved hvilke overvejelser, der bør foretages i forbindelse med en kommende dansk CSO policy. Indledningsvis anvendes forskellige doktriner og retningslinjer, som empiri til belysningen af problemstillingen. Det kan umiddelbart forekomme besynderligt, at anvende doktriner og retningslinjer som empiri, da disse traditionelt anses, som værende teori 20 i konteksten af Institut for Militære Operationers fagområde. Anvendelsen af doktriner og retningslinjer som empiri skal ses i lyset af, at doktriner oftest bliver opstillet på baggrund af erfaringer fra tidligere begivenheder eller operationer, hvorfra man uddrager en form for best practice, som ophøjes til doktrin. Rienecker & Jørgensen 21 angiver endvidere, at teori også kan anvendes som empiri, hvilket er med til at understøtte ovenstående metodiske valg for specialet. Specialet anvender forskellige NATO logistik doktriner, hvori CSO bliver beskrevet. Disse er AJP-4(B) Allied Joint Doctrine for Logistics og AJP-4.9(A) Allied Joint Doctrine for Modes of Multinational Logistic Support. AJP-4(B) er, tidligere nævnt i Final draft version, 19 (Jensen, 2004, s. 196) 20 Teoriapparatet, for et speciale, indenfor Institut for Militære Operationers fagområde består primært af doktriner, krigshistorie og kampagnebeskrivelser (Forsvarsakademiet, 2010, s. 4). 21 (Rienecker & Jørgensen, 2006, s. 269) 15

16 men er alligevel valgt, da både denne og AJP-4.9(A) indgår i pensummet for undervisningen i operationsmodullet på stabskursus. CSO bliver også kort beskrevet i AJP-4.5(B) Allied Joint Doctrine for Host Nation Support, men doktrinen indgår ikke i den videre analyse af doktrinerne, da indholdet omkring CSO i AJP-4.5(B) vurderes, som værende fuldt dækket af de to øvrige doktriner. Desuden er selve Host Nation Support afgrænset fra specialet jf. afsnit 1.6. Udover NATO doktriner bliver også danske retningslinjer anvendt, da disse analyseres med henblik på udledning af danske krav, som kan være dimensionerende for CSO i en dansk kontekst. Retningslinjerne, som anvendes er fra forsvarsforliget , Forsvarskommissionens rapport og derudover fra forsvarets strategiske niveau, det vil sige fra Forsvarskommandoen, da det er joint/combined bestemmelser som søges. Der anvendes uklassificeret empiri i specialet. Udover de nedfældende doktriner og retningslinjer bliver empiri omkring den faktiske anvendelse af CSO og erfaringerne med dette fra de seneste operationer anvendt. Empirien bliver således baseret på de amerikanske og britiske erfaringer med anvendelsen af CSO i primært Irak fra 2003 og frem, samt til dels erfaringer fra Afghanistan operationen. Grunden til valget af Storbritannien og USA, som basis for empirien, er, at disse to lande har stor erfaring med CSO anvendelse. Valget af operationerne fra Irak 2003 og Afghanistan er fordi, at her bryder amerikanerne og briterne med koldskrigs tanken om at være selvforsynende til fordel for en højere grad af CSO involvering 22. Der bliver anvendt en række kilder i form af bøger, som omhandler brugen af CSO og de problematikker, som CSO medførte i forhold til de valgte operationer. Bøgerne har forskellige indgangsvinkler til problematikkerne, hvor nogle ser anvendelsen fra et statsligt synspunkt og andre tager udgangspunkt i forskellige personers oplevelser af anvendelsen af CSO i forbindelse med operationer. Desuden bliver forskellige rapporter fra Storbritanniens (UK) Ministry of Defence og NATO inddraget, hvorved afdækning af CSO anvendelsen og problematikker burde være bredt belyst. Anvendelsen af flere kilder bidrager til at sikre validiteten, da deres forskellige vinkler på praksis kan opveje eventuelle svagheder i kilderne. 22 (Kinsey, 2009, s. 142) 16

17 I specialet anvendes kun skriftlig formuleret empiri og der foretages ikke kvalitative interviews til indhentning af danske sagsbehandleres og chefers holdninger og forventninger til indholdet af en kommende dansk CSO policy. Argumentationen for dette er, at herved bliver forskellige personlige og uudtalte dagsordner holdt ude af specialet. Disse forskellige forhold må tilgå den kommende CSO policy i forbindelse med det videre arbejde i Forsvarskommandoen (FKO). Dataindsamlingen er afsluttet den 27. april Operationalisering af teori I dette afsnit bliver krigsførelsens kredsløb operationaliseret, således at modellen kan anvendes som ramme for analyserne i specialet. Indledningsvis bliver der skelnet mellem det indre og ydre kredsløb, og forklaret hvordan de to kredsløb i specialet hænger sammen. Det ydre kredsløb består af tre grundelementer for de samfundsbestemte faktorer, jf. afsnit 1.7, hvoraf enkelte af dem kan være svære at operationalisere 23. Derfor bliver det ydre kredsløb i specialet betragtet, som værende et samlet område, der påvirker det indre kredsløb med forskellige tendenser og forventninger fra samfundet i forhold til anvendelsen af CSO. Dette betyder, at kun de overordnede påvirkninger bliver identificeret og der, skelnes ikke mellem fra hvilken af de tre grundelementer ideologi, udviklingsniveau og politisk struktur, forhold eller oplysninger kommer fra, blot at disse påvirker det indre kredsløb. Det ydre kredsløb bliver i specialet fundet gennem de danske retningslinjer svarende til forsvarsforliget , Forsvarskommissionens rapport og gennem FKO dokumentation. Det vil sige, at de samfundsbestemte faktorer også sættes lig med forsvarets interne retningslinjer, da disse er baseret på samfundets krav og forventninger til forsvaret. Endvidere bliver de øvrige empiriske kilder anvendt til analysering af de samfundsmæssige krav, som andre nationer bliver mødt af i forbindelse med deres anvendelse af CSO. 23 (Jensen, 2004, s. 187) 17

18 Det indre kredsløbs analyser og drøftelser bliver først gennemført i de tre grundelementer: doktrin, organisation og teknologi. Herved ses hvordan de tre grundelementer har indflydelse på anvendelsen af CSO. I de følgende afsnit sker en dybere operationalisering af de enkelte grundelementer. Dernæst bliver grundelementers sammenhæng i relation til anvendelsen af CSO drøftet, for at kunne identificere de problematikker, som bør indgå i overvejelserne for en kommende dansk CSO policy. Doktrin grundelementet bliver diskuteret og analyseret ud fra NATO doktriner, hvorigennem fordele, risici og begrænsninger, forhold der forbedrer anvendelsen og afledte krav, som doktrinerne har til anvendelsen af CSO, bliver opstillet. Efterfølgende bliver praksis analyseret, ligeledes med henblik på identifikation af fordele, risici og begrænsninger, forhold der forbedrer anvendelsen og afledte krav, som anvendelsen af CSO giver. Dette medfører, at ligheder og forskelle synliggøres, hvorved det identificeres om det anvendte doktringrundlag er tidsvarende eller skal udvikles, alt efter om der er taget højde for de seneste erfaringer fra brugen af CSO. De forskellige områder med fordele, risici og begrænsninger, forbedrende forhold og behov bliver efterfølgende diskuteret for at kunne identificere problematikker, som bør indgå i de kommende overvejelser. Teknologi grundelementet bliver set ud fra, hvordan dette indvirker på valget omkring anvendelsen af CSO. Medfører de teknologiske påvirkninger mere eller mindre CSO anvendelse? Der bliver ikke set på konkrete teknologier, men der tages udgangspunkt i praksis og erfaringer på et overordnet plan, hvorved påvirkningerne af CSO anvendelsen fra det teknologiske område bliver identificeret. Grundelementet for organisation bliver behandlet ud fra, hvordan dette indvirker på valget omkring anvendelsen af CSO. Hvorfor der i specialet ikke bliver set på konkrete organisationer indeholdende x antal personer og sektioner mv. Empirien i form af praksis bliver anvendt til at identificere de påvirkninger, som grundelementet organisation har indflydelse på i forbindelse med anvendelsen af CSO. Imellem det ydre og indre kredsløb sker også en påvirkning, som er relevant i forhold til overvejelser om hvad der bør indgå i en kommende dansk CSO policy. I specialet bliver påvirkningerne mellem det ydre og indre kredsløb diskuteret, med henblik på at identificere 18

19 problematikker, der er relevante i forhold til overvejelserne i en kommende dansk CSO policy Undersøgelsens metode Fremgangsmåden for undersøgelsen, som bringer specialet fra problemformuleringen til konklusionen, opstilles i det følgende. Fremgangsmåden er baseret på de forrige afsnit, hvorfor behandlingen af det empiriske felt sker på baggrund af operationaliseringen af krigsførelsens kredsløb. Undersøgelsens metode bygger på den kvalitative metode, da specialet sigter på forståelse af sammenhænge indeholdende mening. Idet CSO som fænomen søges forstået i den kontekst, som det anvendes i. Fremgangsmåden for undersøgelsen er illustreret i den følgende figur. Figur 2 Undersøgelsens fremgangsmåde, egen tilvirkning. 19

20 Kapitel 1 omhandler de allerede læste sider, hvor blandt andet specialets problemformulering opstilles og teori og empiri vælges. Kapitel 2 omfatter diskussion og analyse af de samfundsbestemte faktorer, som påvirker forsvaret i forbindelse med CSO. Diskussionen og analysen bliver blandt andet baseret på forsvarsforligstekst, forsvarskommission og forsvarets overordnede dokumenter, som omhandler mission, vision og strategier. Endvidere suppleres med amerikanske og britiske erfaringer fra omgivende samfund. Diskussionen og analysen munder ud i opstilling af hvilke forhold, som samfundet påvirker det indre kredsløb med i forbindelse med anvendelsen af CSO. Disse bliver opstillet i en delkonklusion. Kapitel 3 omfatter analyse og drøftelse af det indre kredsløb, hvor de tre grundelementer, doktrin, teknologi og organisation, og deres sammenhæng analyseres og drøftes i forhold til anvendelsen af CSO. Analyserne og drøftelsen har til formål, at afdække hvilke problematikker i forhold til grundelementerne og deres indbyrdes påvirkninger, som er interessant i forhold til overvejelserne for en kommende dansk CSO policy. I forhold til analyserne af de tre grundelementer har doktrin elementet endvidere til hensigt, at afklare hvorvidt de nuværende NATO doktriner er tidssvarende i forhold til de seneste amerikanske og britiske erfaringer for brugen af CSO. Analysen af det indre kredsløb munder ud i problematikker, som påvirker anvendelsen af CSO. Disse bliver opstillet i en delkonklusion. Kapitel 4 er baseret på drøftelserne og analyserne fra det ydre og indre kredsløb, og omfatter en diskussion af de to områder, hvorved de forskellige problematikker, overvejelser og deres relationer analyseres, med henblik på at identificere hvilke overvejelser, som bør adresseres i en kommende dansk CSO policy. Kapitel 5 omfatter konklusionen for specialet, som besvarer problemstillingen. Det vil sige at de forskellige overvejelser, som bør adresseres i en kommende CSO policy, bliver opstillet. 20

21 Kapitel 6 omfatter perspektivering af specialet i forhold til det videre arbejde med CSO policyen. Kapitel 7 omhandler kritik af specialets valgte metode. 21

22 2. DET YDRE KREDSLØB I det følgende bliver det ydre kredsløb gennemgået og der bliver identificeret hvilke faktorer, som påvirker anvendelsen af CSO set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Indledningsvis bliver de danske retningslinjer udledt på baggrund af forsvarsforlig , forsvarskommissions beretning, forsvarets mission, værdier, strategier og værnsfælles logistik koncept. Dernæst bliver den udenlandske empiri for det ydre kredsløb behandlet, hvorved de påvirkninger, som den udenlandske anvendelse af CSO medfører, bliver udledt Samfundet danske kilder I afsnittet bliver de forskellige danske retningslinjer analyseret med henblik på at identificere hvilke påvirkninger, som det danske samfund præger anvendelsen af CSO med. Analysen tager udgangspunkt i dokumenterne omkring forsvarsforliget , forsvarskommissionen, forsvarsforsvarets mission og vision, forsvarets strategier, samt i værnsfælles koncept for logistik i forsvaret Forsvarsforlig CSO eller anvendelse af eksterne leverandører er ikke direkte nævnt i forsvarsforligsteksten, men enkelte steder kan der uddrages centrale budskaber, som også gælder for anvendelsen af CSO i forsvaret. I relation til internationale operationer vil operationsvilkårene stille store krav til forsvarets logistiske kapacitet 24. Endvidere skal der i relation til økonomien sikres gennemsigtighed og grundlag for yderligere effektiviseringer 25. Herved sikres en mere effektiv ressourceanvendelse 26. Ovenstående viser, at fremtiden også stiller store krav til den logistiske kapacitet. Der er krav om fokusering på økonomien, således at forsvaret har overblik over driftsomkostnin- 24 (Forsvarsministeriet, 2009, s. 2-3) 25 (Forsvarsministeriet, 2009, s. 27) 26 (Forsvarsministeriet, 2009, s. 1 bilag 3) 22

23 gerne, samt har mulighed for at kunne identificere mulige besparelser eller ændringer, som sikrer en bedre anvendelse af ressourcerne Forsvarskommissionen I forbindelse med kommissionens rapport bliver CSO direkte nævnt, hvorfor der her kan opstilles nogle af samfundets forventninger til anvendelsen af CSO. Der skal tages højde for en forsat efterspørgsel på logistiske kapaciteter 27. I forbindelse med anvendelsen af CSO skal det konstant vurderes, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at civile eller militært personel udfører opgaverne. For at sikre, at CSO aftalerne er fordelagtige for forsvaret skal de konstant vurderes 28. Endvidere bør offentligt-private samarbejde udnyttes, således ressourcerne bliver udnyttet hensigtsmæssigt, hvorved forsvaret bevarer sine kernekompetencer 29. Ovenstående betyder, at CSO er en mulighed, men muligheden skal konstant vurderes i forhold til fordelagtighed og hensigtsmæssighed i relation til anvendelsen af ressourcer. Desuden må anvendelsen ikke resultere i, at forsvaret mister sine kernekompetencer Forsvarets mission og vision CSO bliver ikke nævnt direkte i mission og vision for forsvaret, men der kan uddrages nogle egenskaber, som også må gælde for anvendelse af CSO. Overordnet skal forsvaret kunne kæmpe 30, dette skal ske gennem anvendelse af fleksible kapaciteter 31, som kan omstilles alt efter behov. Selve forsvaret skal også være et relevant og fleksibelt militært redskab 32, samt have fokus på at anvende ressourcerne ansvarligt (Forsvarskommissionen af 2008, 2009, s. 87) 28 (Forsvarskommissionen af 2008, 2009, s ) 29 (Forsvarskommissionen af 2008, 2009, s ) 30 (Forsvarskommandoen, OKT 2007, s. 8) 31 (Forsvarskommandoen, OKT 2007, s. 13) 32 (Forsvarskommandoen, OKT 2007, s. 13) 33 (Forsvarskommandoen, OKT 2007, s. 14) 23

24 I praksis betyder det, at forsvaret skal være i stand til at kæmpe og kunne omstille sig til nye forhold og opgaver. Relevant redskab medfører, at forsvaret konstant må følge med udviklingen både indenfor teknologi, men også indenfor det militære felt, således at forsvaret fremstår, som værende klar til at løse den pågældende tids aktuelle opgaver. Igen er anvendelsen af ressourcer centralt Forsvarets strategier I strategierne er CSO ikke direkte nævnt, men også her kan der uddrages egenskaber, som må gælde for anvendelsen af CSO. Forsvaret skal have helstøbte kapaciteter med tidsvarende materiel og de skal være deployerbare. Kapaciteten skal være fleksibel og kunne omstilles til andre opgaver. Nødvendigt materiel skal kunne implementeres hurtigt i de operative enheder. Det er fortrinsvis færdig udviklet standardprodukter, som forsvaret anskaffer 34. Helstøbte kapaciteter betyder, at kapaciteterne skal være klar til indsættelse, med tilhørende personel, logistik og træning. Endvidere skal kapaciteterne være opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling og behov fra de forskellige operationsområder. Kapaciteterne skal kunne omstilles og anvendes til forskellige opgavetyper. For at opfylde nye operative behov, som følge af ændringer i operationernes karakter eller udvikling af ny teknologi, skal forsvaret være i stand til hurtigt at indkøbe, træne, anvende, støtte og implementere nødvendigt materiel, som de udsendte styrker har brug for. Forsvaret deltager helst ikke i udviklingsprojekter, men anskaffer primært modne standardprodukter. Dette medfører lavere risici ved produkterne, da de burde være testet og ibrugtaget andre steder. Forsvarets anvendelse af ressourcer sker efter en totalomkostningsbetragtning, hvor der skal være gennemsigtighed i forbruget 35. Dette betyder, at ressourcerne skal opgøres fra vugge til grav, hvorved samtlige økonomiske omkostninger bliver synliggjort. Derfor er det ved fx en anskaffelse ikke kun selve indkøbsprisen, der afgør valget af kandidat, men derimod skal anskaffelsespris, driftsomkost- 34 (Forsvarskommandoen, DEC 2007, s. 11) 35 (Forsvarskommandoen, DEC 2007, s. 13) 24

25 ninger, følgeomkostninger og bortskaffelsesomkostninger indgå i regnestykket. Herved træffes typevalget på baggrund af de samlede omkostninger, som kapaciteten kræver i hele sin levetid i forsvaret. Gennemsigtigheden betyder, at forsvaret skal kunne redegøre for hvordan og på hvad pengene bliver brugt og derfor er det nødvendigt med systemer og processer, som muliggør dette. Det logistiske virke skal primært tilgodese de operative behov, særligt de indsatte enheder og der skal være gennemsigtighed til stede i den logistiske virksomhed 36. Hvis der er knappe ressourcer i forsyningssystemet, så har de indsatte enheder fortrinsret fremfor øvrige enheder. Der er krav om fortsat gennemsigtighed i systemet. Forsvarets strategier beskriver, at: Den logistiske virksomhed vil anvende eksterne leverandører, med mindre hensynet til operative, økonomiske og andre forhold taler imod dette 37. Ovenstående citat kan tolkes som, at forsvaret i udgangspunktet altid skal anvende eksterne leverandører eller CSO, med mindre der er gode grunde til ikke at gøre dette. Det vil sige, at hvis en militær kapacitet skal anvendes er det mere undtagelsen end reglen. Operative forhold som kunne tale imod anvendelsen af CSO må findes indenfor områder, såsom trusselsvurdering, sikkerhedsaspekter, opretholdelse af militær kapacitet og hvor kritisk opgavens løsning er for opnåelse af succes i operationen. De økonomiske forhold må primært være hvis en militærbaseret løsning er billigere end en civile løsning, men de økonomiske forhold må som tidligere nævnt være baseret på sammenligninger af levetidsomkostningerne Værnsfælles koncept for logistik i forsvaret I konceptet fremgår CSO flere steder, udover der også er opstillet en række mere generelle forventninger til logistikken. 36 (Forsvarskommandoen, DEC 2007, s. 18) 37 (Forsvarskommandoen, DEC 2007, s. 18) 25

26 Logistiske opgaver kan løses af forskellige kapaciteter, såsom militære og civile. Når løsninger vælges sker det gennem vurdering og afvejning, som sikrer de operative og økonomiske mest hensigtsmæssige løsninger 38. Der er således ikke begrænsninger i valgmuligheder i forhold til hvilken type af løsning, som vælges. Desuden skal der foretages afvejninger af både de omkostningsmæssige forhold, men også de mere kvalitative forhold omkring trusselsniveau, generel sikkerhed og hvor kritisk missionens succes er for operationen. I forhold til CSO står der i konceptet, at CSO kan understøtte og supplere militær kapacitet, som enten sænker omkostningerne og/eller sparer militære kapaciteter og at dette sker under hensyn til operative, økonomiske og driftsmæssige forhold 39. Det medfører, at umiddelbart kan CSO ikke erstatte den militære kapacitet, men den kan frigive militær kapacitet eller styrker, som kan anvendes til løsning af andre opgaver, samt reducere omkostningerne til løsning af opgaverne. Desuden skal der igen foretages en vurdering af operative og økonomiske forhold. Konceptet angiver omkring anvendelsen af personel at: Logistik udføres mest hensigtsmæssigt ved en kombineret anvendelse af militært som civilt personel med de rette kompetencer. I de tilfælde, hvor det er operativt muligt og rationelt at anvende civile til løsning af opgaver, bør dette foretrækkes for at frigøre militært personel 40. Dette betyder, at logistikken skal gennemføres med det rette miks af militære og civile, hvorved de civile kompetencer kan supplere de militære. Ordet bør vurderes, som betydende, at militære styrker anvendes i udgangspunktet og de civile kan komme på tale, såfremt det operativt kan lade sig gøre og samtidigt er økonomisk attraktivt. Konceptet angiver i forhold til planlægning følgende: 38 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 2) 39 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 5) 40 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 13) 26

27 Planlægnings- og føringsekspertise tilvejebringes ved anvendelse af officerer eller forsvarets civile akademikere med en faglig baggrund på det logistiske område 41. Citatet viser, at den overordnet planlægnings- og føringskompetence skal fastholdes og forankres i forsvarets organisation, hvorfor disse kompetencer ikke må erhverves via CSO Opsummering af danske kilder På baggrund af de forrige underafsnit omkring de danske kilder opstilles en opsummering af hovedbudskaberne. Et område hvor der er uoverensstemmelse mellem kilderne er i forbindelse med hvilken rækkefølge, som en eventuel anvendelse af CSO skal foretages i. Forsvarets strategier angiver, at CSO, som udgangspunkt anvendes, medmindre der er operative eller økonomiske forhold der taler imod. Hvorimod værnsfælles koncept for logistik i forsvaret argumenterer for det omvendte, således civile eventuelt kan anvendes hvis ikke operative forhold taler imod, samt at anvendelsen ligeledes giver en økonomisk forbedring. Umiddelbart er forskellen ikke stor, da de operative og økonomiske forhold i begge tilfælde afgør om det er den ene eller anden løsning, som anvendes. Men det er udgangspunktet, som er interessant, da CSO ifølge strategierne er startpunktet, vil anvendelsen af CSO her ofte være større, da der skal fremlægges beviser for hvorfor CSO ikke skal anvendes. Hvorimod i rammen af det værnsfælles koncept kan CSO, til trods for vurderinger, der angiver CSO, som den mest hensigtsmæssige løsning, ikke nødvendigvis blive anvendt. Af de ovenstående syn på anvendelsen af CSO bliver det fra Forsvarets strategier valgt, da dette viser forsvarets øverste ledelses ønsker for, hvordan forsvaret skal håndtere anvendelsen af CSO. CSO skal som udgangspunkt anvendes, medmindre operative eller økonomiske forhold taler imod dette. 41 (Forsvarskommandoen, 2010, s. 13) 27

28 Valget medfører, at til trods for anvendelsen af CSO, er der fortsat behov for en militærkapacitet, idet CSO ikke umiddelbart kan erstatte militærkapacitet. CSO må ikke umiddelbart erstatte militær kapacitet, men kan frigive denne til andre opgaver. Mellem de øvrige budskaber er der ikke samme grad af uoverensstemmelse, derfor bliver de opstillet i det følgende uden yderligere kommentarer: Forsvarets opgave er at kæmpe og derfor skal indsatte styrker prioriteres. CSO er en mulighed. CSO kræver et ressourcefokus herunder også på økonomi, således afvejninger, vurderinger og valg af de mest fordelagtige og hensigtsmæssige løsninger kan gennemføres. Der skal være gennemsigtighed og omkostningerne skal synliggøres. I forbindelse med sammenligninger skal fokus rettes mod levetidsomkostningerne. Forsvaret må ikke miste sine kernekompetencer. Logistiske planlægnings- og føringskompetencer er en kernekompetence i forsvaret. Forsvaret skal følge med udviklingen og teknologien. Forsvaret skal primært anvende standardprodukter, hvorved risici mindskes. Forsvaret skal hurtigere kunne indføre nye kapaciteter. Forsvaret skal anvende det bedste fra den civile og militære verden Samfundet udenlandske kilder I dette afsnit bliver den udenlandske empiri undersøgt med henblik på at identificere hvilken påvirkning samfundet har haft på den udenlandske anvendelse af CSO Udenlandske kilder Militæret bliver ramt af besparelser, som den øvrige del af den offentlige sektor, hvilket medfører at der må reduceres i antallet af styrker 42. Regeringerne forsøger at blive mere trimmet, fleksible og ydelsesorienteret (Kinsey, 2009, s. 12) 43 (Donahue, 2009, s. 41) 28

29 Økonomien sætter rammerne for forsvaret, men der bliver stadigvæk stillet store krav i forhold til hvilke opgaver, som militæret skal løse. Politikerne tager beslutninger for militæret, hvorved de former militærets relationer med markedet 44. Beslutninger i USA bliver også påvirket af lobbyisme, som arbejder for større involvering af CSO 45. Herudover fremmer de nuværende Expeditionary operations også anvendelsen af CSO, da nationale interesser ikke er truet i samme grad, som hvis det var en eksistentiel kamp for statens overlevelse 46. Ovenstående indikerer, at politikerne i et eller andet omfang har en større risikovillighed overfor brugen af CSO på nuværende tidspunkt, hvor operationerne bliver gennemført langt fra landets grænser. Risikovilligheden skal ses i lyset af mulighederne for at opnå økonomiske besparelser i forhold til regeringernes forsøg på at blive mere ydelsesorienterede. Herved kan anvendelsen af CSO måske pumpe penge tilbage i samfundet, hvis det primært er amerikanske virksomheder, som den amerikanske regering anvender. Regeringer sætter loft over antallet af styrker, som må deltage i en operation 47. Anvendelse af CSO kan reducere de politiske omkostninger ved krig, da CSO medfører et mindre behov for aktivering af eventuelle reservestyrker til løsning af militære opgaver 48. Politisk kan CSO anvendes til omfordeling af omkostningerne ved krig, da politiske ømtålelige emner, såsom antallet af udsendte tropper, ikke bliver så påtrængende, da CSO løfter en række af de traditionelle militære støtteopgaver. Regeringernes mandater til udsendelse af styrker kan medvirke til øget brug af CSO, såfremt antallet af soldater er begrænset. Hvorved, behovet for at anvende de militært ansatte i rollen af kampsoldater øges, således den operative indsats kan maksimeres. En øget anvendelse af CSO kan resultere i, at regeringer fremover må konsultere CSO før de kan handle, såfremt leverandørerne skal yde strategisk support, som kan være vital for 44 (Kinsey, 2009, s. 13) 45 (Rasor & Bauman, 2007, s. 167) 46 (Kinsey, 2009, s. 104) 47 (Kinsey, 2009, s. 71) 48 (Rasor & Bauman, 2007, s. 112) 29

30 et succesfuldt militært resultat 49. Anvendelsen af CSO må derfor blive betragtet som en strategisk aktivitet på det 21. århundreds slagmark, som kræver gennemførelser af overvejelser på et hvert planlægningsniveau i regering og militær 50. Konsekvensen af dette medfører, at iværksættelse og gennemførelse af operationer afhænger af hvorvidt CSO er til rådighed og klar. Der er fortsat et politisk niveau, som godkender anvendelsen, men den kommercielle sektor kan i princippet forhindre gennemførelsen af operationerne, såfremt den ikke har samme interesser, som det politiske niveau Opsummering på udenlandske kilder På baggrund af det forrige underafsnit omkring de udenlandske kilder bliver der opstillet en opsummering af hovedbudskaberne. Økonomien sætter rammerne, samtidig med der stilles høje krav til militærets opgaver. Politikere kan anvende CSO til omfordeling af omkostningerne ved krig, i forhold til de politiske interesser. Pt. politisk risikovillighed i forhold til anvendelse af CSO, hvorved ovenstående bedre anvendelse af økonomiske ressourcer kan opnås. De politiske mandater til udsendelse af styrker kan medføre en øget anvendelse af CSO. Den kommercielle sektor kan i princippet forhindre eller udskyde gennemførelsen af operationer Delkonklusion - samfundets påvirkninger I dette afsnit bliver delkonklusionen for samfundets påvirkninger opstillet. Samlet set påvirker samfundet med en række forskellige forhold. Forsvaret skal fortsat være i stand til at kæmpe, men indenfor den økonomiske ramme, som er tildelt. CSO anvendes som udgangspunktet og måske kan militærleveret logistik komme på tale, såfremt operative eller økonomiske forhold taler imod CSO brug. Disse forhold skal belyses ved at synliggøre levetidsomkostningerne, således der er gennemsigtighed i de afvejninger og vurderinger, som foretages for at sikre den mest fordelagtige og hensigtsmæssige løsning. 49 (Kinsey, 2009, s. 104) 50 (Kinsey, 2009, s. 143) 30