Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
|
|
- Pernille Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilke forberedende undervisningsforløb bringer de unge videre? Hvad ved vi om gode læringsmiljøer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse? Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
2 Overordnet samfundsmæssig agenda 1) Intensiverede krav til arbejdsstyrken, højteknologisk produktion: fordrer bedre uddannelse 2) Frafald og megen omvalg/tilvalg/dobbeltuddannelse 3) Gevinster ved uddannelse (almen dannelse, udvikling af medborgerskab, bedre helbred, bedre livskvalitet)
3 Kommissorium for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Fem år efter de unge er gået ud af grundskolen, er der således fortsat 28 pct. som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Der er bl.a. indikationer på, at der er begrænset effekt af de forberedende tilbud, og at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt målrettet mod de elever, der har behov for støtte. Samtidig understøtter de nuværende incitamentsstrukturer ikke i tilstrækkelig grad, at den enkelte elev får det rette uddannelsesforløb.
4 Frafaldsprocessen From a life course perspective, high school dropout culminates a long-term process of disengagement from school (The Dropout Process in Life Course Perspective: Early Risk Factors at Home and School (Alexander, K., L., Entwisle, Kabbani, N. S.) Teachers College Record Volume 103, Number 5, October 2001, pp ).
5 Mere en proces end en enkeltstående begivenhed From a life course perspective, dropout is not so much an event as a process, a process of progressive academic disengagement that often traces back to children s earliest experiences at school.
6 Paradigmatisk studium - Finns (1990) frustrationsselvværdsmodel Dårlige præstationer i skolen får eleverne til at tvivle på egne evner, fører til et disengagement (frafald er en flugt fra et psykologisk set straffende miljø) omvendt: Gode erfaringer, der fører til tilhørsforhold (eks. gennem ekstracurriculære aktiviteter, anerkendelse) kan styrke skoleengagement.
7 Michelle Fine og Pearl Rosenberg (1983) De eksisterende beskrivelser af frafaldstruede elever er præget af en fejl-og-mangel tilgang, hvor elever, der falder fra, beskrives som en fiasko, mens den kritik af uddannelsesinstitutionerne, der udtrykkes gennem frafaldsprocessen, ignoreres
8 Skolekultur som forklaring på frafald Smyth & Hattam (2002). 209 australiere interviewstudium 1) Den aggressive skolekultur 2) Den passive skolekultur 3) Den aktive skolekultur
9 Frafald og fastholdelse forskningsprojekt ( ) 1. Fase: Kvantitative analyser (AKF) Indledende analyser Identificere centrale individuelle faktorer med betydning for elevernes frafald Rangordning af erhvervsskolerne Sammenligning af frafald på landets erhvervsskoler PISA L-analyser Individbaserede analyser af frafald på erhvervsuddannelserne 2. Fase: Kvalitative analyser på 8 forskellige skoler (AAU,AU,DPU,RUC) 3. Fase: Sammenligning af effekten af skolernes indsats (AAU)
10 Problemer med frafaldsbegrebet Den officielle tilgang til definitionen af frafald er kendetegnet ved en binær logik, hvor frafald betragtes som en hændelse. Et andet af de store problemer i frafaldsforskningen er, at der ikke eksisterer et ensartet begreb for frafald. Et tredje problem finder vi ved, at frafald, herunder afbrud, fremstilles primært som negativt, altså som noget, der bør minimeres eller i bedste fald elimineres.
11 Behovet for en processuel tilgang til forståelsen af frafald Et samspil af forhold i to dimensioner: 1) på tværs i unges livsforløb i samspillet mellem de unges mange forskellige livsarenaer i og uden for skolen. 2) på langs i livsforløbet i samspillet mellem de unges tidligere skoleerfaringer og deres (ofte søgende) forestillinger om deres fremtidige liv.
12 Hvad så og hørte vi? Interviewene viste, at skolen og lærerne kun i begrænset omfang støtter eleverne aktivt i at håndtere de store udfordringer, som mange elever oplever med kombinationen af skolearbejde, kærestesorger, boligproblemer, økonomiske problemer, familiekonflikter samt eventuelt misbrug og lavt selvværd.
13 Teachers handling of educational dilemmas: student retention and performances: Co-existing demands of increased (Jonasson et al., 2012) Et centralt fund er, at læreres håndtering af uddannelsesdilemmaer (inkludere så mange som muligt og sikre kvalitet) i perioder resulterer i passive undervisningstilgange og negative forventninger til eleverne
14 Institutionel eksklusion det er op til dig selv at lære noget Oplever du, at lærerne er engagerede i eleverne? Ja, hvis man selv viser interesse for faget: De [lærerne] har nemlig sagt med at samme, at det er OS, der skal lære noget, og hvis vi ikke lærer noget, så dumper vi jo bare, og det kan de være ligeglade med.. De lægger op til at eleverne selv tager ansvar for undervisningen: Det er os selv, der skal sørge for, at vi lærer noget.
15 Institutionel eksklusion hvis du er dygtig, er du interessant TB: Hvordan var lærerne, der var der? Var de ikke I: Lærerne de var sådan lidt for tilbagelænede synes jeg og ikke villige til at lære fra sig i hvert fald. De var aldrig rigtig der, hvor man skulle bruge dem. De rendte altid og lavede alt muligt andet. Havde travlt med de elever, der var superdygtige og allerede vidste en masse om faget.
16 Ændringer i elevgruppens motiver Der er meget, der tyder på, at de elever, der er kommet ind på erhvervsuddannelserne i løbet af de sidste år, hvor frafaldet er steget væsentligt inden for erhvervsuddannelserne, i langt højere grad end tidligere kommer fra mindre ressourcestærke hjem (Munk, 2011; Munk & Park, 2013). Vi har gennemført en registeranalyse, som viser, at elever, der tidligere ville have taget et job efter folkeskolen eller have gennemført en længere udenlandsrejse, mens de blev mere afklarede med deres uddannelsesvalg, nu i højere grad tvinges til at påbegynde en ungdomsuddannelse, hvilket ofte vil være en erhvervsuddannelse (ibid.). Endvidere peger registerundersøgelsen på, at denne voksende gruppe af elever har forældre med en kortere uddannelse og lavere indkomst end gennemsnittet af befolkningen.
17 Den socioøkonomiske baggrunds betydning for unges frafald Social baggrund betyder meget for, om de unge falder fra. Det gør den både direkte og indirekte via de unges boglige udbytte af skolegangen målt ved de testede færdigheder i PISA. Det er primært unge fra mindre ressourcestærke familier, der har en højere sandsynlighed for at falde fra. Det vil sige, at unge, der ikke har boet i en kernefamilie, med forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, samt unge med indvandrerbaggrund, har større sandsynlighed for at falde fra end andre unge.
18 Opdragelsesmæssig stabilitet og frafald Det er ikke kun forældrenes socioøkonomiske status, som har betydning for, hvordan eleverne klarer sig senere i uddannelsessystemet. Faktorer forbundet med sociale problemer, inklusiv forældre- og familiemæssig ustabilitet, har stor indflydelse på børnenes uddannelsesmæssige karriere.
19 Hvad kan man gøre hvad virker?
20 Grundforløbspakker/holdinddeling: hvilken effekt? (Tanggaard, Helms Jørgensen, Nielsen & Koudahl, 2015) Man kan undgå negativ peer-learning ved at sikre transparens/mulighed for at skifte hold, stærke lærerkræfter, ressourcer, tid måden læringsmiljøet organiseres på er det afgørende for effekten af holdinddeling
21 De inkluderende læringmiljøer En inkluderende skole: 1) arbejder med sin kultur, er i kontinuerlig dialog med sine elever og tilvejebringer forum, hvor det er muligt for skolens aktører at diskutere forhold af betydning for skolen på kritisk vis. 2) Skaber nærværende læringsmiljøer med muligheder for meningsgivende interaktioner mellem lærere og elever og sikrer kompetencer hos de involverede til rent faktisk at løse de opgaver, der er (Rodriguez, 2010).
22 Det sker i interaktionerne. The critical factor in the school drop-out decision seems to be the individual student s perception of and interaction within the environment rather than the presence of some organizational factor (Pittman, 1991, Ibid., p. 290, 2500 elever).
23 Læringsfællesskaber Mange aspekter skal samvirke, hvis gode læringsmiljøer og mindsket frafald er målet: Skolernes normer, værdier og antagelser og oplevelse af mestring hos både lærere og elever At de ansatte har kompetencer til at løfte opgaven At praksis og procedurer rent faktisk er i overensstemmelse med skolens overordnede antagelser.
24 Fordrer erkendelse af At sociale og faglige forhold løber sammen i konkrete læreprocesser At medlæring har betydning alt det vi sjældent eksplicit formulerer At det at høre til måske er en af de mest virksomme faktorer i læreprocesser
25 Høje forventninger Det er vigtigt, at lærerne fastholder høje forventninger til elever under længerevarende CC-grundforløbsmodeller og bibeholder de samme mål med undervisningen blot med længere tid og andre pædagogiske metoder for at nå dem. I øvrigt ses eksempler på, at skoler indsætter fagligt mindre kvalificerede lærere på de lange grundforløb, hvor der tværtimod er behov for ekstra engagerede og kvalificerede lærere med blik for de særlige behov, som eleverne her har i forhold til læring og social støtte. Altså er det af afgørende betydning, at der på disse forløb afsættes flere ressourcer i form af færre elever pr lærer, især pga. vigtigheden af elevernes oplevelse af god lærerkontakt.
26 Betydningen af sammenhæng i elevernes uddannelse Elevernes umiddelbare faglige fremtid spiller en meget væsentlig rolle for, om de vælger at gennemføre en uddannelse eller ej. Det betyder med andre ord, at hvis eleverne oplever en sammenhæng mellem deres uddannelse i skolemæssig regi og det videre uddannelsesforløb på en virksomhed, så øges gennemførelsesprocenten
27 Betydningen af forventningsafstemning i forhold til frafald Vores undersøgelse peger på, at det er vigtigt, at der sker en klar forventningsafstemning mellem lærere og elever i forhold til de helt konkrete mål med undervisningen.
28 Betydningen af feedback i forhold til gennemførelse Et andet centralt element i at styrke elevernes faglige og sociale engagement er relateret til feedback. Undersøgelsen viser, at eleverne finder, at det vigtigt for deres engagement i uddannelsen, at læreren giver ros og feedback, så eleverne er klar over, om det, de laver, er godt og rigtigt - både når læreren siger det er 'lort'.., og når de får ros (og så blev vi jo glade indeni ).
29 Fagligt dygtige lærere Eleverne respekterer desuden lærere, som de oplever som fagligt dygtige, blandt andet hvis de kommer direkte fra en virksomhed og er ajour med den faglige viden. Eleverne lægger vægt på, at lærerne har været ude i arbejdspraksis, og at de kan trække praksis ind på skolen og fortælle historier fra det virkelige liv.
30 Konklusion En aktiv skolekultur søger mod at maksimere antallet af dialog- og læringsbefordrende interaktioner. Vi skal forstå overgange og frafald som processer, der skal håndteres psykologisk og socialt. Faglig tydelighed, feedback, forventningsafstemning (høje forventninger) og stærke lærerkræfter virker.
31 Perspektiver. Frafald som led i skolens selvopretholdelse grundforløbet sorterer de svage fra, men det foregår tavst Kan frafald også anskues i en kreativ optik som et svar på strukturelle vilkår og en opfordring til dialog?
32 Referencer Fine, M. & Rosenberg, P. (1983). Dropping out of high school: The ideology of school and work. Journal of Education, 165, no. 3, Pittman, R. B. (1991). Social factors, enrollment in Vocational/Technical courses, and high school dropout rates. Journal of Educational Research, 84(5), Rodriguez, L. (2010). What schools can do about the DROPOUT CRISIS. Leadership, 40(1), 18 Rømer, T.A., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (red.). Uren pædagogik. Aarhus: Forlaget Klim. Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens kunst at skabe kreativitet i skolen. København: Akademisk forlag. Tanggaard, L. (2011). En skoles håndtering af frafaldsproblematikken.i: C.H. Jørgensen (red.). Frafald i erhvervsuddannelserne. Vol udg. (pp ). Frederiksberg : Samfundslitteratur. Smyth, J., & Hattam, R. (2002). Early school leaving and the cultural geography of high schools. British Educational Research Journal, 28(3),
Om frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Om frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Overordnet samfundsmæssig agenda 1) Intensiverede krav til arbejdsstyrken,
Læs mereFrafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Frafald og fastholdelse forskningsprojekt (2009-2015) 1. Fase: Kvantitative
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereForskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version
Forskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version Forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem"
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereFastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereSocial arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse
Læs mereErhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?
Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse
Læs mereFrafald (slutting) i erhvervsuddannelserne
Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereNetværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør
Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Smartskills.nu Kick off-seminar Viborg 3. oktober 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Udgangspunkter Ambitionerne Uddannelsesvalg et elevperspektiv
Læs mereEn historie om hvordan frafald blev et problem 13
Indhold Forord 11 En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Christian Helms Jørgensen Både verdensklasse og tilbud til de udsatte unge 14 Hvem har frafaldsproblemet? 16 Frafald og politiøvrigheden
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereLP-modellen og udfordringer for den danske skole.
LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING
7.11.2013 ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING FORHANDLING CHARLOTTE JONASSON 7.11.2013 POINTERNE Elevers engagement og fastholdelse i uddannelse et fælles anliggende Vejledning til grundforløb og
Læs mereHvordan nedbringer vi frafaldet på erhvervsuddannelserne?
Workshop 4 Onsdag d. 25. juni 2013 Hvordan nedbringer vi frafaldet på erhvervsuddannelserne? Resultater af et forskningsprojekt om frafald Giv faglig kompetence! Eleverne skal opleve at de kan noget -
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KREATIVITET
LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereMere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg Scandic
Læs mereHar erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereJAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010
JAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010 Konsekvenser ved manglende ungdomsuddannelse: o Ringere livsmuligheder. Med færre personlige valg til følge. o Ringere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereElevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse
Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereSlutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Aarhus 6. april 2013 Retention of vocational students in the Danish VET system. Til det strategiske forskningsråd Forfattere: Klaus
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereFGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser
FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser (Opsamling på 1. FGU forskernetværksmøde fra 2.5.2019) Aalborg Universitet: Iben Jensen og Vibeke Andersen Roskilde Universitet:
Læs mereKortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse
Kortlægning af viden om de fire klare mål Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Hvad skal vi tale om i dag? Hvad står vi ovenpå? Kort om kortlægningen
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereVidere uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.
Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereHvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum
Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereHvad virker i erhvervsuddannelserne?
Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereDansk Trivselsforum 2019
9.oktober 2019, Odense Dansk Trivselsforum 2019 Fællesskaber og elevtrivsel på EUD og EUX Fællesskaber og trivsel på EUD og EUX Alle har brug for gode fællesskaber og tillidsfulde relationer. Også elever
Læs mereFrafald og fastholdelse på videregående uddannelser
www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereHvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.
Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder
Læs mereDet ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mere