Titel Pædagogers posi0oneringer som betydningsfulde i forhold 0l børns deltagelse og muligheder for at gøre demokra0ske erfaringer på rød stue

Transkript

1 Titel Pædagogers posi0oneringer som betydningsfulde i forhold 0l børns deltagelse og muligheder for at gøre demokra0ske erfaringer på rød stue En pædagog forholder sig 2l de unge, som en repræsentant for en verden, som han eller hun må tage ansvaret for, selv om vedkommende ikke selv har skabt den, og selv om han eller hun åbenlyst eller i det skjulte, ville ønske, at den var anderledes end den er. Enhver der nægter at påtage sig et delvist ansvar for verden, bør ikke få børn og må ikke få lejlighed 2l at deltage i undervisningen af dem. Hanne Arendt The Crisis in Educa2on

2 Program Tenden2elt afmontering af børns medbestemmelse målra2onalitet! No Guru, no Method, no Teacher (Van Morrison) Hvordan forstås og prak2seres arbejde med demokra2ske deltagelse erfaringer i dagins2tu2oner? Og hvordan kan pædagoger understøne dene? Eilif Tommy Johansen, pædagogisk konsulent, cand.pæd.pæd

3 Hvorfor demokra0ske erfaringer? Formelt: Børnekonven2onen Dag2lbudsloven Uformelt: Børnenes medbestemmelse lader 2l at være den mest afgørende forudsætning for at engagement overhovedet opstår og udvikles. Bjarne Brun Jensen, professor i sundhedspædagogik, ( Jensen, BB 2010)

4 Tenden0elt afmontering af børns medbestemmelse målra0onalitet! Fordi: Øget fokus på målra2onalitet - fremmed styring Evidensbasering, effek2vitet, tests og målinger, metoder, koncepter, progression, op2mering, mv. Pædagoger som a^agere af viden: De er blevet funk2onærer Øget fokus på målra2onalitet gør det svært at skabe børnemiljøer, hvor der er en høj grad af medbestemmelse

5 4 bekymringer og 2 glæder 1) Afdemokra2sering af dagins2tu2onskulturen 2) Afprofessionalisering af pædagogiske arbejde/mindset 3) Afmontering af mangfoldighed og diversitet 4) Aflivning af for2d, nu2d 2l fordel for frem2den 1) Leg i egen ret er på fremmarch 2. Børneperspek2v er på fremmarch

6 Børns medbestemmelse er et pædagogisk anliggende Ludvig projekt/ Lone Svinth men det støder på pædagogisk målra0onalet Video observa2on: Voksenstyrede ak2viteter i en børnehave Ak2vitetens mål og indhold trådte tydeligt frem Men børnenes muligheder for medbestemmelse og påvirkning af ak2viteten var ikke tydeligt - præget af formbundethed. Ved samlinger gik formbundethed igen hvor pædagogen var styrende og dialogen foregik ved at pædagogen s2llede nogle spørgsmål, som børnene svarede på. Mange regler, korrek2oner og disciplineringer, som så ud 2l at have en hæmmende effekt på børnenes ini2a2v og lyst 2l at byde ind med egne forslag

7 Mulighedsbe0ngelser for børns deltagelse og demokra0ske erfaringer - be0nges af pædagogernes posi0oner i hverdagen Def: Posi*onsbegrebet søger at indfange den måde, man posi*onerer sig i samspil med andre I pædagogernes bestræbelser på at skabe mening i arbejdet synes især tre posi2oner at træde frem, som er præget af et udspænd mellem fremmed og egen styring. 1. En overtagelsesposi2on, hvor pædagogerne fuldt ud bekender sig 2l en fremmed styret målra2onalitet, hvor pædagogerne instruerer og styrer hverdagen med udgangspunkt i centrale planer, læring, koncepter mv. Samfundet er indlejret og træder ind i det pædagogiske forhold lav deltagelse, Lone Svinth 2. En mingelerende posi2on, hvor der arbejdes både med planer og men hvor der også skabes rum 2l børns involvering og medbestemmelse. (Børneperspek2v) høj deltagelse 3. Ins2tu2oner som går i mod strømmen/går under forvaltningens radar

8 Første posi0onering Overtagelsesposi2onen. Case fra en børnehave: I en børnehave organiserede pædagogerne en række naturfaglige forsøg med udgangspunkt i planlægning, men hvor den dualis2s2ske interak2on mellem børn og voksne 2lsyneladende forsvinder og bliver 2l envejskommunika2on, der er målrenet på at de voksne skal formidle viden/ læring være teacher! En pædagog siger bage^er: Børn blev umiddelbart begejstret, men var ikke selv ak6ve og deltagende og s6llede ikke undrende og nysgerrige spørgsmål. I starten oplevede børnene det nærmest som et trylleshow, men de s6llede ikke rig6g nogen spørgsmål, de oplevede det nærmest som magi, når vi viste vakuum forsøg eller når de voksne sugede æg ned i flasker. Det reflekterede vi over og vi fandt derfor ud af, at hvis vi skal vække børns interesse, skal de være ak6v involveret og deltagende, kunne sanse 6ngene helt konkret, mærke det fysisk, have fingrene ned i det, ellers mister de lysten og nysgerrigheden. Det bliver nemt tankpasserpædagogik, når man bare fylder på dem, og man finder egentlig aldrig ud af, hvor meget de reelt har fået ud af det.

9 Anden posi0onering En mingelerende posi2on. Case fra en vuggestue: Her er pædagogerne opmærksomme (nærværende) på børnene ini2a2ver og udtryk og sammen med børnene undrende og undersøgende: Hvad sker, hvis man gør det og det?. En pædagog fortæller: Vi er på legepladsen med ca. 12 vuggestuebørn. Et af børnene på 2 år står med en pind og slår på legehuset. Lidt ejer slår han på en plas6kspand. Han skijer mellem at slå lidt på spanden og lidt på legehuset. To andre børn er også kommet derover, og står og kigger på. En pædagog kommer lidt ejer over og siger Nåh, så står I bare her og kigger på, vil I ikke også have en pind? Han finder tre pinde, giver to af dem 6l de 6dligere observatører og tager selv den sidste. Nu slår de alle fire på legehuset. Ja, og lad os prøve at slå 6l spanden her, så giver det måske en helt anden lyd. Børnene slår på spanden og der kommer en helt anden lyd. Pædagogen henter lidt ejer en metalbalje, og s6ller den ved siden af spanden. Et af børnene begynder at slå på metalbaljen, og lidt ejer slår de alle sammen på den. Jeg trom, siger det ældste barn på 2,5 år. Ja, vi trommer nemlig på baljen. De går rundt på legepladsen og slår på forskellige trommer med forskellige redskaber.

10 Analyse Pædagogen tager udgangspunkt i børns erfaringer og optagethed og bygge videre på disse Vi ser at børnene allerførst observerer et andet barn som slår med pinden og dere^er, gennem pædagogens støne, hjælpes de 2l at få en ak2v rolle i legen og være deltagende og undersøgende. Børnenes deltagelsesformer går fra at være legi2m perifer deltagere og med pædagogens hjælp 2l at blive fuld deltagere. Både et kogni2vt og socialt aspekt træder frem. (Lave og Wenger, 2003, 37)

11 Anden posi0onering fortsat Case fra en vuggestue: En pædagog fortæller om en situa2on, hvor hun stod og observerede 2 børn, som legede og eksperimenterede med vand ude i badeværelset. Børnene fandt ud af, hvis de stoppede afløbet i håndvasken med papir, så løb vandet ud over kanten Analyse Skæld ud? Pædagogen giver rum for børns egen undren og deltagelse!

12 Anden posi0onering fortsat Case fra en børnehave: En pædagog fortæller: Et elektronik- sæt blev placeret på bordet og der var en pædagog og 5-6 børn. Der blev sagt 6l børnene at der var købt nyt legetøj og at børnene gerne måte undersøge det. Nogle af børnene sad afventende og kiggede på, mens andre straks gik i gang med at afprøve og undersøge det ud fra deres hverdagserfaringer fx med at bygge med lego. Alle børn kom ejerhånden i gang med at afprøve og uden instruk6on fra pædagogerne fandt børnene ud af at lave et kredsløb med baterier og en kontakt, hvor de fik pæren 6l at lyse.

13 Analyse - børneperspek0vet Den norske børneforsker Mari PeNersvold forklarer, at der to måder at være deltager på. Enten kan man pålægge børnene, at de skal lære at opføre sig demokra6sk eller man kan skabe situa6oner, som inviterer børn 6l at deltage. I stedet for hvad der er rig6gt at gøre, kan man skabe et rum eller en situa6on, hvor børnene er ak6ve og deltagende og hvor de oplever, at de har brug for hinanden og udfordringer kan løses i fællesskabet. Pædagogen i en børnehave fortæller om deltagelse: Det handler meget om de voksnes posi6onering, hvor pædagogerne hører/ser, kon6nuerligt og systema6sk udforsker børnenes perspek6v og ops6ller hypoteser og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra dete. En anden pædagog supplerer med: Så bliver børn hele 6den optaget af noget og man skal bare se signalerne og følge deres spor. F.eks. var nogle børn optaget af snegle og så fulgte de voksne børnenes aktuelle interesse og lavede et snegleterrarium sammen med dem..

14 Pædagogers posi0onering og rela0on 0l børnene har betydning for deltagelse og medbestemmelse Pædagogen skal skærpe sin opmærksomhed imod at se børnenes forsøg på medbestemmelse og hvordan de selv indgår i samspillet Berit Bae skelner imellem to typer af samspil, som har betydning for deltagelse: - Trange mønstre - Rummelige mønstre

15 Mønstre Trange mønstre er præget af kontrol og styring fra den voksnes side bl.a. gennem lukkede spørgsmål og understregning af regler. Disse mønstre skaber en rela2onel distance, formbundethed og åbner ikke op for børnene egne tanker og ini2a2ver i forhold 2l deres egen deltagelse. Rummelige mønstre bygger på nysgerrighed og åbenhed og skaber plads 2l børnenes tanker, følelser og andre udtryk. Der bliver skabt en tænere rela2on og pædagogen bliver en deltagende subjekt i børnenes verden og indgår ak2vt med sin viden og legende inds2lling.

16 Sammenfatning af pædagogernes forskellige posi0oneringer Vi har set på 3 forskellige posi2oneringer i forhold 2l børns medbestemmelse og deltagelse i deres hverdag i dagins2tu2onerne Vi ser på den ene side, hvor essensen bliver målra2onalitet, og som pædagogerne styrer og går foran målsæner, organiserer og instruerer (i) det pædagogiske arbejde - Lav deltagelsesmuligheder. På den anden side, ser pædagogerne vig2gheden af gå ved siden af eller bagved og skabe plads 2l, at børnene får mulighed for egen ini2eret undersøgende leg i samspil med andre børn og voksne pædagogen tager udgangspunkt i børns egne erfaringsverden, interesser og ret 2l deltagelse, men pædagogerne bringer sam2dig noget nyt ind i børns liv, så de kan danne nye erfaringer. - Børneperspek2v og høj deltagelsesmuligheder Barnecentreret pædagogik, den simple mono learning by doing, (Dewey, 1916)