INDLÆG VED PLANTEKONGRES Slide 1. Kære planteavlere

Transkript

1 INDLÆG VED PLANTEKONGRES 2007 Slide 1 Kære planteavlere Først vil jeg gerne sige mange tak for invitationen til at holde indlæg her ved Landsplanteavlsmødet. Det er en kærkommen lejlighed til at fortælle vore kunder og interessenter, hvad der sker i DJF. For vi betragter os som et af de første led i den videnkæde, som ender ude hos primærproducenterne og virksomhederne på den ene eller anden måde. For det andet vil jeg gerne sige tak til Henrik Høegh og Carl Åge Pedersen for deres flotte beretning. Jeg synes den var præget af optimisme og gav os et indtryk af selvbevidsthed. Og det er altid sjovere og mere perspektivrigt at arbejde sammen med en sektor der tror på fremtiden end med én der i sine tanker har lagt fremtiden bag sig. Slide 2 Mit indlæg handler om den helt nye situation, som DJF nu befinder sig i. Pr. 1. januar i år ophørte vi nemlig med at eksistere som selvstændig institution, og vi er nu et fakultet ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Det vil jeg fortælle om og jeg vil prøve at lægge vægt på de forhold, som er af betydning for jer. Altså det udadvendte, det kundeorienterede. Jeg vil være åbenhjertig og ærlig og fortælle om vores overvejelser og intentioner, som langt fra alle har ført til endelige beslutninger. Jeg håber og tror at I også vil modtage og behandle mine budskaber på den måde, for rigtig mange forhold er nemlig på nuværende tidspunkt uafklarede i hvert fald på detail-niveau. Dispositionen her har 6 punkter: Universitetsreformen (hvilket større tiltag er det, vi er en del af), Det Nye Aarhus Universitet (hvad er et universitet i den nye sammenhæng hvordan ser det ud), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (altså DJF), Faglig profil og kunder (hvordan forestiller vi os de udadrettede, problem- og løsningsorienterede faglige aktiviteter dem, som primært har jeres interesse), Undervisning (det er jo det nye for os og her kommer jeg alene med overvejelser, vil jeg gerne understrege) og endelig til slut opsummeringen som jeg har kaldt Fra forsøgsstation til fakultet. Slide 3 Der skete store ændringer i det danske samfund pr. 1. januar 2007 på det offentlige område. Amterne blev nedlagt og der er kommet fem nye regioner. Og kommunerne blev slået sammen til 98 store kommuner. Universitetsreformen har nok ikke den samme umiddelbare betydning for menigmand som kommunalreformen har. Men den kan have meget stor langsigtet betydning for Danmarks fremtid som en af verdens førende videnbaserede økonomier i den globale sammenhæng og konkurrence. Det er vel derfor, at videnskabsminister Helge Sander i en kronik i Jyllands-Posten i december måned skrev det, som I kan se her: Når man om hundrede år ser tilbage på de 1

2 tidspunkter, der for alvor ændrede dansk universitetshistorie, så er jeg overbevist om, at 2006 vil stå højt på listen. Det er da også som en del af opfølgningen på Globaliseringsrådets arbejde, at universitetsreformen gennemføres. Hvad omfatter den så? Slide 4 Det kan I forhåbentlig få et indtryk af ved at se på dette kort det nye Danmarkskort over universiteter og nationale forskningsinstitutioner. Hovedindholdet i reformen er, at sektorforskningsinstitutioner som f.eks. DJF som hovedregel integreres i universiteter, og at universiteter fusioneres til større universiteter. Med den nye struktur reduceres 25 forskningsinstitutioner 12 universiteter og 13 sektorforskningsinstitutioner til 11 institutioner. Og til dem, der er hurtige til at tælle på kortet, skal jeg medgive, at jeg i tællingen har tilladt mig at foruddiskontere, at Danmarks Pædagogiske Universitet bliver en del af Det Nye Aarhus Universitet, selv om det endnu ikke er endeligt afklaret. Slide 5 Hvad skal alt den omkalfatring og alt det bøvl nu til for? Ja, som jeg sagde før så handler det på helt overordnet plan om at sikre Danmarks fremtid i en globaliseret verden, hvor vidensbaserede økonomier med højt uddannelsesniveau og teknologiske nybrud vil stå stærkt. Lidt mere specifikt handler det om de fem punkter, jeg her har sat op: Styrket uddannelse (hvor den tidligere sektorforskning skal bidrage i universiteterne), Forskning med international gennemslagskraft, Erhvervssamarbejde, innovation og Tech Trans (Tech Trans betyder overførsel af nye teknologier fra vidensmiljøerne til erhvervet, så der kan etablere nye produkter, processer og arbejdspladser et erhvervsorienteret tema, hvor vi fra sektorforskningen kan yde et væsentligt bidrag til de nye universiteter), Større andel af EU-midler og Styrket myndighedsberedskab (tanken er her, at når sektorforskningen kommer ind i universiteterne, vil der være et bredere vidensgrundlag end hidtil for at give myndighederne forskningsbaseret rådgivning). Slide 6 Jeg synes, det er nødvendigt at opholde sig lidt ved situationen på jordbrugs- og fødevareområdet. Langt den overvejende del af den offentlige danske forskning på dette område vil blive varetaget af de tre store universiteter, som er vist her. Aarhus Universitet, som ud over det tidligere Aarhus Universitet tillige omfatter DJF, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Miljøundersøgelser og som nævnt antagelig tillige Danmarks Pædagogiske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet, som ud over det tidligere DTU tillige omfatter Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Transportforskning. Københavns Universitet, som ud over det tidligere KU endvidere omfatter Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 2

3 Tilsammen dækker de tre universiteter den samlede fødevarekæde den kæde, som har en tendens til at blive længere og længere. Til venstre i kæden dér hvor de primære produkter skabes, inkluderes naturressourcer, naturressourceforvaltning og miljøforhold. Til højre i kæden dér hvor slutprodukterne formes og konsumeres inkluderes human ernæring og sundhed. For at bidrage til at få den forsknings- og uddannelsesmæssige indsats koordineret i hele dette forløb har regeringen besluttet at nedsætte et nyt organ Det Nationale Fødevareforum. Dette organ skal drøfte både forsknings- og uddannelsesmæssige temaer samt myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde og innovation. For egen regning og risiko vil jeg tilføje, at det nu også er op til de tre universiteter via deres ledelsesindsats at medvirke til en hensigtsmæssig udnyttelse af de samlede ressourcer til jordbrugsog fødevareforskning i Danmark. De tre universiteter omfatter tilsammen vist mere end to tredjedele af den totale danske, offentlige forskning. Det vil give gode muligheder for at sætte finger- og fodaftryk både nationalt og internationalt. Og for jordbrugs- og fødevareforskningen giver placeringen i universiteterne gode muligheder for som helhed at trække på øvrige kompetencer og teknologiudvikling i universiteternes andre fakulteter. Slide 7 Lad os nu gå lidt tættere på DJF i Det Nye Aarhus Universitet. Det tidligere Aarhus Universitet er naturligt nok rygraden i den nye konstruktion. Dertil kommer DJF og vi går ind som et fakultet i lighed med de øvrige, nuværende fakulteter på universitetet. Handelshøjskolen indgår også med status som det der hedder en universitetsskole og med navnet Handelshøjskolen, Aarhus Universitet på linie med et fakultet. Endelig indgår Danmarks Miljøundersøgelser med sine mange specifikke myndighedsopgaver som det der hedder en faglig enhed. Hertil kommer som nævnt antagelig Danmarks Pædagogiske Universitet. Der pågår pt. forhandlinger mellem Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet, og det er hensigten, at DPU ligeledes organiseres som en universitetsskole inden for Det Nye Aarhus Universitet. Slide 8 Hvad indeholder Det Nye Aarhus Universitet så? Det har jeg oversigtligt forsøgt at vise her. Der er en bestyrelse, et rektorat og en central administration med hvad dertil hører i en virksomhed med ca ansatte og studerende. Så er der de fem gamle fakulteter Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Derpå følger vi som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet samt Danmarks Miljøundersøgelser. Det der er sket indtil videre på universitetsniveau kan vel sammenfattes i to tiltag. For det første har vi gjort os store bestræbelser på at sørge for det, vi kalder sikker drift. Sikre at vi ikke taber noget på gulvet i denne proces. Det handler om personaleadministration, kontrakter og regnskaber og den slags, som bare SKAL være i orden. Vi vil jo f.eks. gerne have vores løn fusion eller ej. Det andet tiltag er nok mere interessant for jer det er at begynde en strategiproces for det nye universitet med formulering af fælles mission, vision og værdier. Og den proces er sat i gang på ledelsesniveau med den klare hensigt at der skal ske fuld inddragelse og engagement fra medarbejderne senere i 3

4 processen. Og set fra min stol synes jeg, at denne proces er kommet rigtig godt fra start og med erkendelse af, at det er et nyt universitet vi i fællesskab er i færd med at danne. Slide 9 Jeg ved ikke, hvilke forestillinger, I gør jer når glosen universitet kommer på tungen ved frokosten, nabofesten eller høstfesten. Nogen kunne jeg måske godt have mistænkt for at få associationer i retning af støvede forskere med lange skæg i elfenbenstårn eller ophøjede eksperter uden sans for plovfurens lyksaligheder. Mit foreløbige indtryk af atmosfæren i Det Nye Aarhus Universitet er, at det kan I godt glemme. Klaveret spiller anderledes, og mit bud på produkterne fra det nye universitet kan I se her. Jeg har sat Forskning øverst på dagsordenen. Det er forudsætningen for de følgende Forskningsbaseret undervisning, Forskningsbaseret rådgivning (herunder hører specifikt myndighedsbetjeningen), Erhvervssamarbejde, innovation og Tech Trans og endelig Formidling til almenheden. I hvert fald to af disse temaer er områder, hvor vi fra sektorforskningen kan bidrage væsentligt til udviklingen af det nye universitet som helhed nemlig rådgivning og erhvervssamarbejde. Slide 10 Hvad er det så vi i DJF og dermed jer i erhvervet og planteavlen kan få ud af, at vi er en del af det nye Aarhus Universitet? Lad mig opsummere det i de to hovedoverskrifter Flerfakultært og tværdisciplinært og Undervisning. Vi går ind i universitet med en meget solid faglig ballast på det jordbrugsvidenskabelige område og med tæt erhvervskontakt. Dette kan vi i den nye situation udbygge med synergier til andre fakulteter, for jeg tror på, at fremtidens udfordringer vil kræve brede tilgange. Vi vil få mulighed for at indgå i tæt samarbejde med naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige grupper når det drejer sig om nye teknologier. Vi vil være en del af et meget stærkt miljø på områder som naturressourcer og miljø. Vi vil få tættere adgang til nye ekspertiser på det merkantile område, bl.a. mht. økonomi og virksomhedsledelse. Og vi vil få samarbejde med mennesker, som i deres dagligdag interesserer sig for spørgsmål som generelle samfundsforhold og etik. Med jordbruget som en forhåbentlig væsentlig erhvervsfaktor i fremtidens danske videns- og biobaserede økonomi tror jeg det vil vise sig af stor nytte med den brede tilgang til videns- og erhvervsudviklingen fremover. Slide 11 Her ser I den foreløbige organisering af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Det er en organisering, som vi bestemt ikke er i mål med endnu. Men i korthed er vi i gang med at etablere et fakultetssekretariat ved samkøring af vores hidtidige administration og vores hidtidige driftsafdeling. De tidligere syv forskningsafdelinger fortsætter som I kender dem nu hedder de bare institutter. Og underneden og tværgående ligger Afdeling for Fælles Forskningsfaciliteter, som omfatter den hidtidige Afdeling for Mark- og Stalddrift. 4

5 Slide 12 Navnet er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Hvis man forkorter det ja, så når man frem til de tre gode bogstaver DJF. Uanset om det nu er en tilfældighed eller ej ja, så må I såmænd godt opfatte det derhen, at det gode BRAND, som DJF i sin 10-årige levetid har opbygget det kan vi videreføre. Vi bibeholder de mange kontakt- og forskningsudvalg som sørger for tæt kontakt med erhvervet på specifikke fagområder. Vores bestyrelse ophører med at eksistere, men vi er i gang med at etablere et tværgående, Rådgivende Udvalg med repræsentation fra erhverv, myndigheder, aftagere og leverandører. Hensigten er at sikre dialog mellem omverdenen kunder og interessenter og fakultetet mhp. erhvervs- og samfundsrelevans i produkterne. Slide 13 Vi er ikke længere en institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi hører nu under Videnskabsministeriet. Men vi vil fortsat bevare en meget tæt relation med Fødevareministeriet og er i færd med at indgå aftale med dette ministerium. Aftalen handler dels om penge, dvs. vores hidtidige bevilling fra Fødevareministeriet dels handler den om de produkter, vi fremover skal levere til denne meget væsentlige kunde. Der er først og fremmest myndighedsbetjeningen i form af de fem produkter, der er vist her: Akut myndighedsberedskab (faglige bidrag til besvarelser af henvendelser), Høringer mv., Udredninger og evalueringer (som f.eks. evalueringer af Vandmiljøplanerne sammen med Danmarks Miljøundersøgelser), Løbende opgaver (som f.eks. deltagelse i diverse faglige udvalg), og endelig Initiativforpligtelsen (hvor vi skal søge ud fra en faglig synsvinkel at gøre ministeriet opmærksom på kommende udfordringer). Men helt generelt kan man sige, at arbejdet vil gå ud på at levere vores faglige bidrag til erhvervsudviklingen og til ministeriet. Slide 14 Som led i vores forberedelse til fakultetssituationen har vi i DJF arbejdet med en faglig strategi. Dels for at gøre vores egne tanker klare, dels for over for Fødevareministeriet at have et forhandlingsgrundlag og endelig for over for omverdenen og vores nye kollegaer i universitetet at kunne forklare hvad vi står for. Der er to lag i strategien og den faglige profil et problem- og løsningsorienteret lag, som er udadvendt og som omfatter de seks faglige temaområder, som I ser her. Og under det er der et mere videnskabeligt og disciplinorienteret lag som omfatter 15 kernefelter og ekspertiseområder. Det er temaer som f.eks. fysiologi og genetik. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Derimod synes jeg nok, at de seks temaområder fortjener en smule opmærksomhed. Det er Klima og naturressourcer, Miljø og bioenergi, Økologisk jordbrug, Fødevarekvalitet, Husdyrproduktion og Planteproduktion. Det er på disse områder, vi forpligter os til at være vakse ved havelågen i relation til den forskningsbaserede rådgivning af myndigheder - og dermed også i relation til den fortsatte erhvervsudvikling. Ved at høre Henrik Høeghs og Carl Åge Pedersens indlæg tidligere i formiddag synes jeg faktisk ikke vi har skudt helt ved siden af. Tværtimod synes jeg faktisk vi ganske godt har ramt de udfordringer, som erhvervet står over for. 5

6 Kunderne til disse temaområder der som nævnt kun viser toppen af isbjerget i fakultetets fremtidige forskning - er i første omgang myndigheder og erhverv. Men jeg tror faktisk også, at universitetsstuderende kunne føle sig tiltrukket af nogle af temaerne. Slide 15 Og så til det nye for os undervisning. Her er vi bestemt på det forberedende stadium, og jeg kan alene redegøre for vores foreløbige overvejelser. Vi får mulighed for selv at indskrive Ph.d.- studerende. Vi vil medvirke i kurser allerede fra efterårssemesteret 2007 sammen med andre fakulteter som f.eks. Det naturvidenskabelige Fakultet. Og så skal vi i gang med at forberede egne uddannelser. Det vil vi gerne gøre grundigt og inkludere behovsanalyser hos aftagerne så vi ikke bare kommer med mere af noget, som allerede eksisterer men bidrager med nye vinkler. Og så vil vi i det omfang det er muligt naturligt nok også interessere os for de unge mennesker, som skal være vores studerende. Hvad kan tiltrække dem? Slide 16 Så de nye og innovative vinkler er vigtige. Men det KAN vel ikke overraske nogen, at vi med vores baggrund og med baggrund i de kompetencer, som vil blive samlet i Aarhus Universitet tænker i hvert fald på tre områder, nemlig Naturressourcer og primærproduktion, Jordbrugs- og fødevarekæden med vægt på råvareproduktion og kvalitet og på Biosystems Engineering som en modernisering og udbygning af vores hidtidige indsats vedrørende jordbrugsteknik. Slide 17 Her har jeg forsøgt mig med at liste nogle af de mulige nye vinkler stadig med udgangspunkt i jordbrugsvidenskaberne. En International vinkel (jeg tror på et internationalt kundegrundlag), Miljø og energi (et styrkeområde for universitetet og en regional erhvervsmæssig styrkeposition), Naturressourceforvaltning, Styring, IKT og robotteknik (det bliver der behov for i fremtiden planteproduktion), Formidling og Ledelse og marketing (det bliver der også behov for i fremtidens bedrifter hvad enten de er store eller meget differentierede). Men som allerede sagt og hermed understreget endnu en gang. Vi er langt fra færdige med vores overvejelser mht. uddannelserne. Slide 18 Jeg er nu kommet til sidste punkt på dagsordenen, som jeg har kaldt Fra forsøgsstation til fakultet. Det vil jeg indlede med at vise jer DJF s Danmarkskort som det så ud før årsskiftet. Det kender I så vi går hurtigt videre. Slide 19 Her ser I nemlig Danmarkskortet for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Der er alene tale om to ændringer. For det første er kongekronerne erstattet af delfinerne i Aarhus Universitets logo. Det er IKKE udtryk for, at vi er blevet mindre royale efter nytårsaften men derimod en markering af, at 6

7 vi går ind i universitetet som fuldgyldigt medlem af klubben. Den anden ændring er, at Tystofte forsøgsstation er forsvundet fra fakultetets landkort, idet Afd. for Sortsafprøvning er overgået til Plantedirektoratet pr. 1. januar og således forbliver i Fødevareministeriet. Slide 20 Jeg skal ikke trætte jer med den lange gennemgang af DJF s historie. Dog vil jeg vise jer nogle få årstal med fokus på plantesiden. Det startede med forsøgsstationerne og den lokale forankring og Tystofte var sjovt nok den første af slagsen. Så kom Statens Plantepatologiske Forsøg til og i mange år hed vi Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Indtil i 1980 tror jeg det var med Statens Planteavlsforsøg, hvor centrene kom frem. Sammen med Statens Husdyrbrugsforsøg blev vi i 1997 til Danmarks JordbrugsForskning. Det varede i 10 år indtil nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Slide 21 Og det skal være indledningen til min konklusion. Vi bærer med os i vores bagage en tæt erhvervstilknytning og den glemmer vi ikke. I den sammenhæng vil I opleve business as usual. I vil derudover få indgang til en bredere, tværfaglig vidensbase på universitetet, og vi skal i gang med uddannelse som et nyt element, hvor vi vil søge at anlægge nye og innovative vinkler. Inden I får helt fri vil jeg gerne afslutte med at følge op på Henrik Høeghs afsluttende bemærkninger om vort samarbejde. Jeg vil gerne kvittere for et rigtig godt samarbejde med Carl Åge Pedersen og kollegaer både i det daglige arbejde og i relation til denne kongres, som jo har udviklet sig til en imponerende manifestation. Vi er bestemt glade for denne lejlighed til at præsentere vores forskningsresultater for jer. Og jeg håber, at jeg med mit indlæg har markeret klart, at vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i den nye situation. Tak for jeres opmærksomhed! 7