Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
|
|
- Caspar Kjeldsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016
2 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet for AU Uddannelse, Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet. Fakulteter ved Aarhus Universitet (AU): De fire fakulteter ved Aarhus Universitet: Arts, Science and Technology, Health samt Aarhus BSS, blev etableret i 2011 ved fusioner af de tidligere ni fakulteter og skoler ved universitetet. Arts: Faculty of Arts er en fusion af det tidligere Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Science and Technology: Science and Technology er en fusion af det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet, Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. I 2012 fusionerede fakultetet endvidere med Ingeniørhøjskolen i Århus. Health: Health er en fusion af det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Idræt fra det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet. Aarhus BSS: Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) er en fusion af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Business. 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning Identificering og svarprocent Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af masteruddannelse Beskæftigelsessituationen pr. 1. oktober Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne
4 Tabeloversigt Tabel 1.1. Masterdimittender fra AU fordelt på fakulteter, Antal personer. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Alle tre årgange, Antal personer og procent. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter. Alle tre årgange, Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra AU s masteruddannelser umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 2.2. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på sektorer. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 2.3. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på brancher. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 2.4. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 2.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Tabel 2.8. Masterdimittendernes begrundelser for at vælge en masteruddannelse ved Aarhus Universitet. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Tabel 3.1. Jobsituationen pr. 1. oktober 2015 for dimittender fra AU s masteruddannelser. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.2. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt på sektorer. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.3. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt på brancher. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.4. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. 4
5 Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 4.1. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job pr. 1. oktober 2015 for de beskæftigede masterdimittender. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 4.2. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Tabel 4.3. Graden hvormed masteruddannelsen har gjort masterdimittenderne bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. 5
6 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 for masterdimittender. Undersøgelsen omfatter tre årgange af masterdimittender fra Aarhus Universitet (AU): dimittendårgangene 2012/13, 2013/14 og 2014/15, dvs. alle de, der har afsluttet en masteruddannelse fra AU mellem 1. april 2012 og 31. marts Der afrapporteres samlet for de tre årgange. I rapporten redegøres der for den overordnede beskæftigelsessituation for masterdimittenderne. Der gives en nærmere karakteristik af beskæftigelsen, dels umiddelbart før masterdimittenderne påbegyndte deres masteruddannelse på AU, og dels pr. 1. oktober Afslutningsvis ses der på sammenhængen mellem masteruddannelse og beskæftigelse. Der rapporteres på AU- og fakultetsniveau. Undersøgelsens datamateriale er desuden gjort tilgængeligt for de enkelte fakulteter med henblik på egne analyser. Beskæftigelsesundersøgelsens datamateriale er indsamlet dels ved at udsende s til masterdimittenderne med link til undersøgelsens spørgeskema, og dels ved strukturerede telefoninterviews med masterdimittenderne i de tilfælde hvor det ikke var muligt at indhente en besvarelse ved udsendelse af s. AU har i 2015 også gennemført en beskæftigelsesundersøgelse for færdiguddannede ph.d.er fra AU. Hovedresultaterne fra denne undersøgelse offentliggøres i en separat rapport. 6
7 1. Identificering og svarprocent Antallet af dimittender fra masteruddannelser på AU i de tre årgange 2012/13, 2013/14 og 2014/15, der er omfattet af undersøgelsen, er præsenteret i tabel 1.1. Tabel 1.1. Masterdimittender fra AU fordelt på fakulteter, Antal personer. Fakulteter Antal Arts 755 Aarhus BSS 328 Health 86 Science and Technology 28 Total 1197 Kilde: Centrale udtræk fra AU s studieadministration. En gruppe af de udvalgte dimittender havde hverken kendt adresse eller kendt telefonnummer. På grund af den manglende identifikation af disse dimittender er de bortfaldet fra analysen. Det fremgår i tabel 1.2, hvor mange masterdimittender, der er bortfaldet. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Alle tre årgange, Antal personer og procent. Antal Procent Identificeret Ikke identificeret* Total *) Ikke identificeret dækker over de dimittender, der hverken har kendt adresse eller kendt telefonnummer. Tabel 1.3 viser svarprocenterne blandt de identificerede masterdimittender for de tre årgange på fakultetsniveau. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter. Alle tre årgange, Fakulteter Procent Arts 45 Aarhus BSS 58 Health 62 Science and Technology 25 Total 50 Svarprocenten er varierende imellem fakulteter og dimittendårgange. For at korrigere for dette er resultaterne i de resterende tabeller i rapporten vægtet i forhold til denne variation. I de resterende tabeller er resultaterne for fakultetet Science and Technology ikke udspecificeret. Dette sker af diskretionshensyn, da kun 6 masterdimittender fra Science and Technology har deltaget i undersøgelsen. I tabellerne indgår besvarelserne fra Science and Technology dog under de samlede tal for AU. 7
8 2. Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af masteruddannelse Tabel 2.1 viser jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser på AU umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra AU s masteruddannelser umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. I beskæftigelse På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden Under uddannelse, herunder ph.d Uden beskæftigelse/ Arbejdssøgende Uden for arbejdsmarkedet Antal svar (525) (293) (182) (44) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 2.1, at næsten alle masterdimittenderne var i beskæftigelse, umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse på AU. Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Der præsenteres oversigter over de beskæftigede masterdimittenders fordeling på sektorer, brancher, arbejdspladsstørrelser og indkomstniveauer. Afslutningsvis ses der i dette afsnit på begrundelser for at tage en masteruddannelse. Tabel 2.2 viser, hvilke sektorer masterdimittenderne fra AU var ansat i umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.2. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på sektorer. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Private erhvervsliv Staten Region Kommune Interesseorganisation eller forening Selvstændig erhvervsdrivende Andet Antal svar (518) (287) (181) (44) 8
9 Det fremgår af tabel 2.2, at en stor del af masterdimittenderne umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse var ansat i den offentlige sektor, dvs. i staten, region eller i en kommune. En fjerdedel af masterdimittenderne var ansat i det private erhvervsliv. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne var beskæftiget indenfor umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tallene gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. Tabel 2.3. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på brancher. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Sundhedssektoren og medicinalindustrien Industri Bygge- og anlægsvirksomhed It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Advokatvirksomhed Offentlig administration Kultur og turisme Medier og kommunikation Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport- og servicevirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitutioner (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) Andet Antal svar (518) (287) (181) (44) Tabel 2.4 viser hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne var beskæftiget på umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. 9
10 Tabel 2.4. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) Mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) Stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) Antal svar (518) (287) (181) (44) Det fremgår af tabel 2.4, at to tredjedele af masterdimittenderne forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation. Det skal her bemærkes, at respondenterne er blevet bedt om at angive størrelsen af hele virksomheden/ organisationen og ikke blot den afdeling, hvor de selv sad. Tabel 2.5 viser, i hvilket omfang udvalgte jobfunktioner indgik i masterdimittendernes job forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Undervisning Ledelse Varetagelse af andre jobfunktioner, men ansat uden ledelsesansvar Antal svar = 100 pct. (518) (287) (181) (44) Det varierer meget mellem fakulteterne, hvor stor en andel, der underviste forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Mest udbredt er det for masterdimittender fra Arts og Health. Det varierer også meget mellem fakulteterne i forhold til, hvor stor en andel, der havde ledelsesansvar. Dette er mest udbredt for masterdimittender fra Aarhus BSS. Tabel 2.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst lå forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. 10
11 Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr Over kr Ved ikke/ Ønsker ikke at svare Antal svar (518) (287) (181) (44) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvorfor masterdimittenderne valgte at tage en masteruddannelse, og hvorfor de valgte en masteruddannelse ved Aarhus Universitet. Tabel 2.7 og 2.8 afspejler dette. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. For at opnå specialisering indenfor eget faglige felt For at opnå (flere) kompetencer indenfor ledelse For at skifte fagligt område For at opnå nye specialistfunktioner For at få bedre karrieremuligheder Antal svar = 100 pct. (525) (293) (182) (44) Af tabel 2.7 fremgår, at de hyppigste begrundelser for at tage en masteruddannelse er for at få bedre karrieremuligheder samt for at opnå specialisering indenfor eget faglige felt. Blandt masterdimittenderne fra Aarhus BSS er en hyppig begrundelse for at tage en masteruddannelse at opnå (flere) kompetencer indenfor ledelse. 11
12 Tabel 2.8. Masterdimittendernes begrundelser for at vælge en masteruddannelse ved Aarhus Universitet. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. AU Arts Aarhus BSS Health Fordi Aarhus Universitet er kendt for sit høje faglige niveau Af praktiske årsager, hensyn til geografi/beliggenhed Konkurrencedygtig pris Antal svar = 100 pct. (525) (293) (182) (44) Tabel 2.8 viser, at den hyppigste begrundelse for at vælge en masteruddannelse ved Aarhus Universitet er praktiske årsager, hensyn til geografi/beliggenhed. 12
13 3. Beskæftigelsessituationen pr. 1. oktober 2015 Tabel 3.1 viser jobsituationen pr. 1. oktober 2015 for masterdimittenderne fra de tre undersøgte dimittendårgange, 2012/13, 2013/14 og 2014/15. Tabel 3.1. Jobsituationen pr. 1. oktober 2015 for dimittender fra AU s masteruddannelser. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. I beskæftigelse På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden Under uddannelse, herunder ph.d Uden beskæftigelse/ Arbejdssøgende Uden for arbejdsmarkedet Antal svar (525) (293) (182) (44) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.1, at langt hovedparten af masterdimittenderne var i beskæftigelse pr. 1. oktober Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation pr. 1. oktober Som i afsnittet ovenfor præsenteres der oversigter over de beskæftigede masterdimittenders fordeling på sektorer, brancher, arbejdspladsstørrelser og indkomstniveauer. Tabel 3.2 viser, hvilke sektorer masterdimittenderne fra AU var ansat i pr. 1. oktober Tabel 3.2. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt på sektorer. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Private erhvervsliv Staten Region Kommune Interesseorganisation eller forening Andet Antal svar (508) (285) (175) (42) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.2, at knap to tredjedele af masterdimittenderne var ansat i den offentlige sektor, mens godt en fjerdedel var ansat i det private erhvervsliv. 13
14 Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne var beskæftiget indenfor pr. 1. oktober Tallene i tabel 3.3 gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. Tabel 3.3. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt på brancher. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Sundhedssektoren og medicinalindustrien Industri Bygge- og anlægsvirksomhed It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Advokatvirksomhed Offentlig administration Kultur og turisme Medier og kommunikation Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport- og servicevirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitutioner (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) Andet Antal svar (508) (285) (175) (42) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 3.4 viser hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne var beskæftiget på pr. 1. oktober
15 Tabel 3.4. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2015 fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) Mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) Stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) Antal svar (508) (285) (175) (42) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.4, at knap to tredjedele af masterdimittenderne var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation med mere end 250 ansatte pr. 1. oktober Tabel 3.5 viser, i hvilket omfang udvalgte jobfunktioner indgik i masterdimittendernes job pr. 1. oktober Tabel 3.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Undervisning Ledelse Varetagelse af andre jobfunktioner, men ansat uden ledelsesansvar Antal svar = 100 pct. (508) (285) (175) (42) Undervisning indgik som en del af jobbet pr. 1. oktober 2015 for omkring halvdelen af masterdimittenderne fra Arts og Health, mens dette kun var tilfældet for hver tiende masterdimittend fra Aarhus BSS. Halvdelen af masterdimittenderne fra Aarhus BSS havde ledelsesansvar i jobbet pr. 1. oktober 2015, mens dette var tilfældet for under en tredjedel af masterdimittenderne fra Arts og Health. Tabel 3.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst lå pr. 1. oktober
16 Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr Over kr Ved ikke/ Ønsker ikke at svare Antal svar (508) (285) (175) (42) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 16
17 4. Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse I dette afsnit ses der på, hvordan masterdimittenderne har oplevet sammenhængen mellem deres masteruddannelse og deres efterfølgende arbejdsliv. I undersøgelsen blev der spurgt til den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og masterdimittendernes job pr. 1. oktober Tabel 4.1 afspejler dette. Tabel 4.1. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job pr. 1. oktober 2015 for de beskæftigede masterdimittender. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. AU Arts Aarhus BSS Health Jobbet ligger inden for masteruddannelsens faglige område Jobbet ligger uden for masteruddannelsens faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via masteruddannelsen Der er ingen naturlig sammenhæng mellem masteruddannelsen og jobbet Antal svar (508) (285) (175) (42) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det viser sig, at for hovedparten af masterdimittenderne ligger deres job inden for masteruddannelsens faglige område. Tabel 4.2 afspejler, hvordan den fuldførte masteruddannelse har påvirket masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Tabel 4.2. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Alle tre årgange, Procentandele for AU og fakulteter. Fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar Fået større formel beslutningskompetence Opnået nye specialistfunktioner Fået nyt job på et nyt felt Skiftet arbejdsplads Fået en bonus Fået en månedlig lønforhøjelse Antal svar = 100 pct. (525) (293) (182) (44) 17
18 Tabel 4.2 viser, at halvdelen af masterdimittenderne angiver, at deres masteruddannelse har været medvirkende til, at de har fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar. To ud af fem masterdimittender angiver, at deres masteruddannelse har været medvirkende til, at de har opnået nye specialistfunktioner, mens godt en tredjedel angiver, at deres masteruddannelse har haft betydning for, at de har fået en månedlig lønforhøjelse. Det er desuden blevet undersøgt i hvilken grad, at masterdimittenderne mener, at deres masteruddannelse har gjort dem bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Tabel 4.3. Graden hvormed masteruddannelsen har gjort masterdimittenderne bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Alle tre årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Antal svar (525) (293) (182) (44) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 4.3 viser, at langt størstedelen af masterdimittenderne mener, at deres masteruddannelse i høj eller nogen grad har gjort dem bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i deres arbejdsliv. Masterdimittenderne blev i undersøgelsen spurgt om, i hvilken grad de mener, at deres masteruddannelse har styrket en række specifikke kvalifikationer og kompetencer, og i hvilken grad de har oplevet at skulle gøre brug af disse kvalifikationer og kompetencer i deres arbejde. Denne sammenhæng mellem masteruddannelse og arbejde er illustreret grafisk i følgende kvalitets- og kompetencekort i figur 4.1, der dækker over det samlede AU. 18
19 Figur 4.1. Kvalitets- og kompetencekort for AU. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Alle tre årgange, Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra AU. Kvalitets- og kompetencekortet viser, at en stor del af kvalifikationerne og kompetencerne ligger omkring en skrålinje fra nederste venstre til øverste højre hjørne. Det indikerer, at mange af de behov masterdimittenderne oplever i deres arbejde, matches af de færdigheder, som dimittenderne mener er blevet styrket gennem deres masteruddannelse. Der er dog enkelte færdigheder, som ligger udenfor diagonalen. Især oplever mange masterdimittender et mindre behov for indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode, end det niveau, der opnås gennem uddannelsen. Den lodrette og den vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af alle kompetenceindikatorerne for alle AU s masterdimittender på de tre undersøgte årgange. I bilag 1 ses kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne Arts, Aarhus BSS og Health. I disse figurer viser den lodrette og vandrette linje i figuren gennemsnitsværdien af fakultetets egne masterdimittender for derved at øge det fakultetsspecifikke informationsindhold i figurerne. 19
20 Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne Figur B1. Kvalitets- og kompetencekort for Arts. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Alle tre årgange, Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra Arts. Skalering og centrering er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2 og B3. 20
21 Figur B2. Kvalitets- og kompetencekort for Aarhus BSS. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Alle tre årgange, Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra Aarhus BSS. Skalering og centrering er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2 og B3. 21
22 Figur B3. Kvalitets- og kompetencekort for Health. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Alle tre årgange, Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra Health. Skalering og centrering er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2 og B3. 22
Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for masterdimittender Januar 2013 AU Beskæftigelsesundersøgelsen 2012 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, School of Business
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.
Læs mereSpørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012
Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.
Kære bachelor fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for bachelorer, der
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.
Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007
AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 Formål... 4 Datagrundlag: Indsamling, metode og repræsentativitet... 4 De vigtigste resultater... 6 2. Beskæftigelsessituationen...7
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er.
Kære ph.d.er fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for ph.d.er, der er dimitteret
Læs mereErhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009
Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2012
Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver
Læs mereOpsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereAARH BESKÆFTIGELSE OG VIDENSKABELIG IMPACT HOS PH.D.ER VED AARHUS UNIVERSITET
US AARH BESKÆFTIGELSE OG VIDENSKABELIG IMPACT HOS PH.D.ER VED AARHUS UNIVERSITET En undersøgelse af ph.d.er ved Aarhus Universitet; deres beskæftigelse, værdi på arbejdspladsen og deres videnskabelige
Læs mere1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...
Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0
Læs mereKære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus
Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)), Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for diplomingeniører. Undersøgelsen
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs merePhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD)
PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) 1. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 2. Seneste beskæftigelse (kompetencebehov i seneste job) 3.
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2011
Beskæftigelsesrapport 2011 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 74 % for kandidater og 78 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er alle er i job efter 5 år. 75 %
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereAFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder
AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Friluftsvejleder Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Akademiuddannelsen
Læs mereDimittendundersøgelse 2018
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2018 Master of Public Health Iben Wilhjelm Raskmark Afdeling for Uddannelse
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat
AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereProfessionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereTabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015
Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi
Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE
beelser: 824 Svarprocent: 43% DIMITTENDUNDERSØGELSE 01 1.0: Jeg er i klinisk basisuddannelse (Kandidat +1 og er kandidat i Medicin) 130 0 130 0 Ja 25% 0% 25% 0% Nej 75% 0% 75% 0% 02 1.9.A. Hvilken underbranche
Læs mereDimittendundersøgelse 2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau
Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereDimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011
AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den
Læs mereDimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereDimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016
Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Uddannelse & Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dimittendundersøgelsen er gennemfør i december-januar og omhandler i alt 129 respondenter, der alle
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereBioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange
FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mere