Det 21. århundredes kompetencekrav hvilke it-uddannelseserfaringer?
|
|
- Ulrik Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det 21. århundredes kompetencekrav hvilke it-uddannelseserfaringer? Oplæg på NNU-konference om e-læring 12/ Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet
2 Oversigt 21. århundredes kompetencekrav hvad er det? Kendetegn ved det 21. århundredes samfund Resulterende kompetence- og dannelseskrav (med it) Hvad er kompetence og dannelse? Situationskrav på tre niveauer Hvilke krav må stilles til unges it-uddannelseserfaringer? Hvordan kan kravene indfries i uddannelsespraksis?
3 21-århundredes kompetencer Partnership for 21st Century Learning et skridt tilbage hvorfor dem, og hvad går de ud på?
4 Kendetegn ved det 21. århundrede Accelereret udvikling og allestedsnærvær af it/teknologi Til stadighed ny it, der skal integreres (eller ikke) Ingen er digitale indfødte til voksenlivets it Menneskers bevægelse ind og ud ad nye kontekster Arbejde, bopæl, familie, uddannelse, selvrealisering Livslang og livsbred læring Krav, forventning, ønske fra én selv og andre Usikkerhed og manglende stabilitet (Giddens, Beck)
5 Kendetegn ved det 21. århundrede Sammenfletning af fysiske og virtuelle handlingsrum Fysiske rum integrerer og understøttes af digitale Kompleks handlen i og mellem interrelaterede rum Sømløs anvendelse af information på nettet Multitasking i mange rum på én gang Nyhedsspredning via sociale medier Handlingskonsekvens i andre rum (mobning, aftaler) Betydning af digitale fodspor i fremtidige rum Kommunikation, vidensdeling og vidensskabelse via it = afvisning af den fysiske og den digitale verden
6 Kendetegn ved det 21. århundrede Globalisering Markedsmæssigt International konkurrence Internationalisering af danske arbejdspladser Mobilitet af arbejdskraft, global fordeling af jobs & funktioner Bæredygtighedsspørgsmål Overbefolkning, miljø, social fairness, overforbrug Politiske og religiøse spørgsmål (ikke nyt, men vigtigt) Ensretning, tab af pluralitet og lokal forskellighed? Sprogligt, kulturelt, akademisk m.m.
7 Kendetegn ved det 21. århundrede Netværksindividualisme delvis som konsekvens Fra lokale fællesskaber til løsere netværk Øget social kontakt: geografi bestemmer ikke netværk Samtidig øget individualisme nedtoning af fællesskabsforpligtelser Instrumentel tilgang til netværk Brugerorientering også delvis en konsekvens Konkurrence om kunderne service og brugerorientering kan gøre udslaget Information og holdninger offentliggøres nedefra Forskydning i meningsdannelse (Eurovision, Talent)
8 Kendetegn ved det 21. århundrede Kendetegn i Vesten/Global North/minority world Eksklusion ved manglende netværkstilstedeværelse Castells 15 år gamle pointe er kun mere sand i dag! Nye udfordringer for social-global bæredygtighed Kendetegn men skaber vi ikke selv kendetegnene? Skal vi uddanne til det samfund, vi ser? Eller uddanne til at skabe det samfund, vi ønsker?
9 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Kendetegnenes implikationer 1. Diskutabel skelnen mellem it- og ikke-it-relaterede krav kompleks handlen i sammenflettede rum Vægtning kan forskydes MOOC vs f2f-fysioterapifag om kropskendskab Men for snævert og arbitrært kun at se på it-krav Især i perspektivet livslang e-læring 2. Fag-faglige krav skærpes Engelsk, naturfag+matematik, humanistiske fag Nødvendig forholden sig til tværfaglige spørgsmål
10 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Kendetegnenes implikationer (fortsat) 3. Krav om livsduelighed, refleksion, ansvarsbevidsthed Reflekteret etisk, social stillingtagen Imødegåelse af bæredygtighedsproblemer Mod, vilje og evne til at (om)skabe samfundet Ah kompetence + dannelse Kompetencekrav fra nutidens samfund Dannelseskrav med henblik på fremtidens samfund??? vender jeg tilbage til
11 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Hvilke kompetence- og dannelseskrav følger? Håndtering af komplekse fysisk-virtuelle rum Forståelse for rækkevidde ud over og samspil mellem Kvalificeret inddragelse af relevant it Reflekteret stillingtagen til relevans Kvalificeret forholden sig i den fysiske situation Kompetence i perspektiv- og fokusskift Fleksibilitet, omstillingsparathed Også i bevægelsen mellem fysisk-virtuelle rum Forankringsparathed (med k, ikke d)
12 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Evalueringskompetencer Finde rette skuldre at stå oven på på rette måde Informations-, medie-, ressourceevaluering Kildekritik Proces- og produktevaluering for en selv og andre Kvalificeret it-brug Infosøgning, webnavigering, læring af ny it Web 2.0-kommunikation og multimedieproduktion Vidensdeling, vidensskabelse Etisk, juridisk, social ansvarlig it-kommunikation (Web)kodning?
13 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Nytænkning, nyanvendelse, innovation Skabelse af ny viden, snarere end vidensreproduktion Genanvendelse af viden, dvs. kontekstualisering Interkulturelle kompetencer Læsning af /umiddelbar indstillen sig på lokal kultur Forståelse, accept, grænsedragning Konflikthåndtering og kunne samarbejde-alligevel
14 Kompetence- og dannelseskrav (med it) Livsduelighedskrav Ansvarsbevidsthed og ansvarsvillighed Selvværd og tro på sig selv Tillid til andre Etisk, socialt, miljømæssigt, kulturel dannelse Tilstedevær i nuet, respekt for fortiden, mod på fremtiden
15 Hvad er kompetence og dannelse? Kompetence for nutiden, dannelse for fremtiden (jf. før)?? Dannelse og kompetence modstilles ofte Kompetence ses som instrumentel, snæver Dannelse ses som Klassisk: den humanistisk vidende person Udsyn, bredde Demokratisk, etisk, med- og selvbestemmende borger Grundindstilling at stå i det åbne Identitet Kompetence er at handle passende ift. situationens krav Det inkluderer dannelse Kompetent-dannet handlen
16 Hvad er kompetence og dannelse? 21.århundredes krav udpeget før: 1. Håndtering af komplekse fysisk-virtuelle rum 2. Kompetence i perspektiv- og fokusskift 3. Evalueringskompetencer 4. Kvalificeret it-brug 5. Nytænkning, nyanvendelse, innovation 6. Interkulturelle kompetencer 7. Livsduelighedskrav Virkelig kompetence i 1, 2, 6 kræver dannelsesaspekter Tillid, respekt, selvværd, væren i nuet Etisk, socialt, miljømæssig, kulturel dannelse Gælder vel også 3, 4 og 5? Dvs. 7 optræder integreret i 1-6
17 Hvad er kompetence og dannelse? Ok, du udpeger nogle obligatoriske fag og en progression gennem skolen+livet! Fx innovation og fleksibilitet, informationskompetence, interkulturel it-kommunikation, it-på-tværs, livsduelighed?? Passende handling er ikke et puslespil af handlebrikker Én handling ift. enheden af situationens krav Og kompetent-dannet handlen læres i konkrete situationer Med mange typer krav vævet til konkret enhed her&nu Kompetence+dannelse læres i ét også med fagfaglighed Afgørende hvilke enheder af krav, lærende udsættes for
18 Tre niveauer for kompetence- og dannelseskrav Situationskrav på forskellige niveauer (analytisk set): Specifikt faglige niveau (domæneniveau) Genreanalyse, udstrækningsøvelser, kodning Aktivitetsniveauet Facebookchat, skrive indlæg i MOOC-diskussion, medieproduktion, læse, interagere med læringsobjekt Livssituationsniveauet Skoletime, arbejdsplads, hobby, familieliv, eksamen+test Krav på højere niveauer rammesætter krav på lavere Situationens krav er enheden af krav
19 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Kompetent-dannelse kan adresseres på alle tre niveauer Domæne, aktivitet, livssituation Viden og færdigheder i spil på alle tre niveauer Forskellige lærings- og motivationsmuligheder 5 obligatoriske fag -tilgang er en domænetilgang Vi bruger Facebook som diskussionsforum Aktivitetstilgang De studerende skal lave produkt for ekstern partner Livssituationstilgang Spørgsmålet er, hvordan de 7 krav bedst adresseres? Og hvilken rolle it kan/skal have heri
20 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Håndtering af komplekse fysisk-virtuelle rum Her er it integreret som hovedfokuspunkt Domæneniveau? Aktivitets- og livssituationsniveauer Didaktisk design, så de lærende kan lære at Integrere ressourcer ind i nuværende rum Reflektere over rækkevidde ud over nuværende rum Bruge det, de laver fx i MOOC, andre steder Design for ibrugtagning og aktiviteter i nye kontekster Lade fremtidige rum bestemme handling her&nu Men også: lade her&nu bestemme fremtidige rum Gøres livssituation til aktivitet i en anden livssituation? Del dine praktikerfaringer på holdets FB-gruppe
21 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Kompetence i perspektiv- og fokusskift Domæneniveau? Aktivitets- og livssituationsniveauer Didaktisk design, så de lærende kan lære at Indgå i sammenhænge, der bryder uddannelsesmure Ikke kun simuleret inde bag murene (men måske også det) Praktiksteder er oplagte og også andre hverdagskontekster Reflektere over mennesker, mål, dagsordner mv. I de lærendes sammenhænge i og uden for uddannelsen It er oplagt forbindelsesled: på aktivitetsniveau og mellem livssituationer Narrativer, perspektivrefleksioner og retoriske rollespil Deltagelse i forumdiskussioner, blogkommentering udenfor med risiko for stand alone -aktiviteter
22 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Evalueringskompetencer Aktivitetsniveau (ikke oplagt domæne og livssituation) Kan oplagt laves ifm. fagfaglige domæneopgaver Didaktisk design, så de lærende kan lære at Søge og tage kritisk stilling til information og kilder Vurdere proces og produkt for sig selv og andre Peer- og selvfeedback It har oplagt rolle som et/flere rum, aktiviteten inddrager Hermed kobling til kompetencer i kvalificeret it-brug
23 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Kvalificeret it-brug Kodning på domæneniveau, ellers aktivitetsniveau Didaktisk design, så de lærende yderligere kan lære at Håndtere it som redskab til andre formål Indgå i brugerbaserede sammenhænge i og på tværs af virtuelle rum Skabe og dele viden med respekt for etik og ejerskab Fx ved Hold medie-/wikiproduktion, skrivning til Wikipedia, deltagelse i blogs/forums uden for uddannelsesrum Kobling til perspektivskift + håndtere komplekse rum
24 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Nytænkning, nyanvendelse, innovation Domæneniveau? Aktivitets- og livssituationsniveauer Didaktisk design, så de lærende kan lære at Skabe viden frem for at reproducere den Tænke nyt, problem-sætte, stille kritiske spørgsmål Også til autoriteter, inkl. læreren Bruge, genbruge, omskabe andres viden resitueret It oplagt ressource, forbindelsesled og rum Fx medie/wikiproduktion, skrivning til Wikipedia Patchwork af transformeret materiale til præsentation Kobling til evalueringskompetencer og kvalificeret it-brug
25 Krav til unges it-uddannelseserfaringer Interkulturelle kompetencer Domæneniveau? Aktivitets- og livssituationsniveauer Didaktisk design, så de lærende kan lære at Mødes, brydes og samarbejde tværkulturelt It er oplagt forbindelsesled og rum Projekter med klasser/hold i andre lande Livsduelighedsaspekter er integreret i de andre aspekter Jf. før: dannelsesaspekter involveret i passende handling interkulturelt, perspektivskift, rumhåndtering kvalificeret it-brug, innovation, evaluering
26 Opsamling 21. århundredes kompetencer Karakteristik af samfund i dag Udpegning af kompetence- og dannelseskrav Ok enighed, anden vægtning end P21 Pga. anden forståelse af its rolle og af hvad kompetence er Påpegning: de læres i ét ift. enheden af situationens krav Situationens krav kan analyseres på 3 niveauer Læring af kompetence-dannelse kan adresseres på alle Men bedst på aktivitets- og livssituationsniveauerne Adresseres ofte sammen især i web 2.0-læring It har generelt vigtige forbindelses-, rum- og ressourceroller Relevans i livslangt elæringsperspektiv: Dannelsesaspekt på livssituationsniveau Stadig bevægelse i og mellem fysisk-virtuelle rum
27 Tak for opmærksomheden
Faldgruber i didaktisk design for digital dannelse
Faldgruber i didaktisk design for digital dannelse Digital dannelse og læring FLUIDkonference, 27/3 2017 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Oversigt
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePraktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet
Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereInternationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde
Internationale vejledere Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde Dagens program 1. Noget om de internationale vejledere 2. Undervisningsministeren har ordet 3. Hvorfor udviklingslande?
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereVIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI
VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med
Læs mereDigital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019
Digital dannelse Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019 Præsentation Vejledning til lærere Undervisning i klasser på 2.- 7. årgang Program Oplæg: Hvad er digital dannelse? Hvorfor er det vigtigt
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereODDER GYMNASIUM. Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab. - fra best practise - til next practice
ODDER GYMNASIUM STX - ALMENT GYMNASIUM MED CA 500 ELEVER & 55 LÆRERE HTTP://WWW.ODDER-GYM.DK/ Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab - fra best practise - til next practice Susanne Th. Jensen
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStudieplan for klasse 2V forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål
Studieretningsfag International Økonomi A Inflation Konkurrenceevne Forsyningsbalancen International Økonomi International Økonomi identificere, formulere og behandle de samfundsøkonomiske udfordringer,
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereFremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem
NVLs tænketank Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem DFS Kolle-Kolle konference Fredag den 2.11. 2007 Opgave: at inspirere til diskussioner Nordisk tværsektoriel tænketank nedsat januar 2006
Læs mereVejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon
Vejlederforum - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Adjunkter Mie Augustsen Holgersen, Jan Ohrt Nissen & Josefine Damm Petersen 14. januar 2019 Det udviklende samarbejde At skabe vidensdeling mellem
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereInnovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum
Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereIt didaktik i filosofi
It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk
Læs mereFremtidens kompetencer
Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereSkabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki
Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki Nina Bonderup Dohn Lektor i humanistisk informationsvidenskab og webkommunikation Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereUNDERSTØTTELSE AF STUDIEGRUPPEN & DEN ENKELTE STUDERENDE. Anne Winther Jensen Lektor, ph.d. UCSJ
UNDERSTØTTELSE AF STUDIEGRUPPEN & DEN ENKELTE STUDERENDE Anne Winther Jensen Lektor, ph.d. UCSJ Design som svar? Strukturelle krav: Blandede studerende-kategorier Prøvers placering Modulplaceringer hen
Læs mereDigitalisering og fremtidens arbejdsmarked. Offentligt Ansattes Organisationer
Digitalisering og fremtidens arbejdsmarked Offentligt Ansattes Organisationer 1 Digitalisering og automatisering Digitale løsninger og avanceret teknologi, som kommer til at ændre måden vi arbejder på,
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereStudieplan for klasse 2B forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Engelsk A Tysk Virksomhedsøkonomi B Virksomheden i vækst. Højvækstvirksomheders ejerformer. Vækstmål. Økonomiske analyser Forstå begrebet nøgletal. Formålet
Læs mereVelfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen
Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen - rejser nogle principielle spørgsmål Ses i sammenhæng
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereVIDENSGRUNDLAG FOR UDBREDELSE AF CT I HUMANISTISKE UDDANNELSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
VIDENSGRUNDLAG FOR UDBREDELSE AF CT I HUMANISTISKE UDDANNELSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Sandra Burri Gram-Hansen (AAU) Nina Bonderup Dohn (SDU) Ole Sejer Iversen (AU) EMPIRISKE ERFARINGER VED CCT-AAU
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKlasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVirksomhedens marketingmix. Virksomheden s marketingmix
Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål Studieretning sfag Afsætning A segmentering Young Enterprise regional konkurrence differentiering og positionering Young Enterprise marketingmix Virksomheden
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereFGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereStudieplan for klasse 3C efterår Aktiviteter August September Oktober November December Faglige mål
Studieretningsfag Afsætning A (ni) Opsamling på BtB Internationalisering Internationalisering Internationalisering International Distribution International pris Eleverne skal i såvel et nationalt som internationalt
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereStudieplan for klasse 2 forår 20XX. Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Virksomhedens interne forhold - Strategisk analyse
Studieretningsfag Afsætning (sah) VØ Virksomheden begreber og metode: - Metode Årsregnskabet og registreringssyste met Virksomheden begreber og metode: - Markedsanaly se/markedsan alyse i praksis Årsrapporten,
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereDannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018
Dannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018 Ove Christensen Uddannelsesforsker @oveucsj Center for skole og læring Termen digital dannelse
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mere