Konsekvenser af politiske indgreb

Transkript

1 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/ Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag: Sider i alt: 12 Problemstilling: - Hvordan defineres begrebet social arv, hvordan bruges begrebet på det individuelle, institutionelle og samfundsmæssige niveau, og er det et fyldestgørende begreb i den danske lovgivning?

2 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 2 af 13 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Problemstilling... 4 Emneafgrænsning og metode... 4 Case eksempel Case eksempel Teori... 5 Pierre Bourdieu og Habitus... 5 Social arv et bredt begreb... 6 Social arv på individ niveau... 7 Social arv på institutionelt niveau... 8 Et udbredt begreb blandt pædagoger... 8 Social arv på samfundsmæssigt niveau Konklusion Litteraturliste... 12

3 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 3 af 13 Indledning Vi er alle summen af vores erfaringer. Hvad enten de erfaringer drejer sig om det sociale, biologiske, psykiske osv. Men hvordan beskriver vi denne erfaring nærmere og hvad betyder den for os, i vore handlinger? Er vi klar over hvorfor vi handler som vi gør? For at kunne forstå det, må man undersøge hvad disse erfaringer går ud på. Derfor må man først definere hvad man mener med disse erfaringer. Social arv, kunne være et godt bud. Selve ordet; dét, vi arver, af social karakter. Men hvad er så dét? Man kan argumentere for at begrebet i sig selv er en anelse bredt. Derfor vil jeg søge at finde en bedre forståelse for begrebet. Ringkøbing-Skjern kommune har pålagt deres ansatte, at anmelde mistanke om snyd med offentlige ydelser 1. Dette gælder alle offentligt ansatte, herunder også pædagogerne. Nyheden har givet anledning til en debat om, hvilke interesser vi som pædagoger skal varetage i det danske samfund. Jeg vil behandle emnet, set i forhold til lovens bestemmelser om at forebygge negativ social arv, for i kølvandet på en sådan bestemmelse, kunne det potentielt være yderst problematisk for en pædagog, som skal indgå i et nært samarbejde med forældrene, for derefter at melde dem til kommunen for mistanke om socialt bedrageri. Jeg vil se på hvilke menneskelige konsekvenser, politiske indgreb kan have i forholdet mellem individ, institution og samfund, med afsæt i den sociale arv. Problemformulering Er vi først og fremmest offentligt ansatte, der skal varetage statens økonomiske interesser? Eller er vi uddannede fagfolk, der ifølge loven skal fremme børns og unges trivsel 2 og forebygge negativ social arv og eksklusion 3 som det står i dagtilbudsloven? 1 Skrivelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune 2 Dagtilbudsloven 1 stk. 1 3 Dagtilbudsloven 1 stk. 3

4 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 4 af 13 Ordlyden forebygge negativ social arv er i loven ikke defineret nærmere end det skrevne. Er det passende at bruge et så bredt defineret begreb i lovgivningen? Giver vi afkald på muligheden for en nærmere defineret og nuanceret årsag, ved at bruge begrebet social arv? Problemstilling Hvordan defineres begrebet social arv, hvordan bruges begrebet på det individuelle, institutionelle og samfundsmæssige niveau, og er det et fyldestgørende begreb i den danske lovgivning? Emneafgrænsning og metode Jeg vil i denne opgave behandle begrebet social arv, og en samtidig kritik af selvsamme begreb. Med afsæt i skrivelsen om misbrug af sociale ydelser fra Ringkøbing-Skjern kommune, vil opgaven behandle de samfundsmæssige krav og betingelser, vi som pædagoger står overfor, i forhold til begrebet social arv. Som afgrænsning vil denne opgave bevæge sig inden for normalområdet, og mere specifikt, daginstitutioner. Individet vil være repræsenteret af brugeren, og dennes forældre, under dagtilbudsloven. Institutionen vil være repræsenteret som rammerne, hvori lovgivningen udføres, og på det samfundsmæssige niveau vil vi blive præsenteret for staten, og regeringen, som den lovgivende magt. De dominerende teorier som jeg vil inddrage, er Pierre Bourdieus teori om Habitus og Morten Ejrnæs fremlægning og kritik af begrebet social arv. Case eksempel 1 Det er sidst på formiddagen og Emil er ude på legepladsen. Han bliver hentet ind af en pædagog for han er med i et kreativt forløb hvor han skal tegne og male. Legen han er i gang med synes han er rigtig sjov, men han går med ind, selvom han hellere ville være ude. Da han kommer ind og sætter sig, sidder han uroligt og har svært ved at male. Emil kan godt lide former og farver, men han har svært ved at holde på den lille pensel, og synes også det er lidt svært at bede om hjælp, så

5 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 5 af 13 han glider stille ned på gulvet og finder klodser frem mens pædagogerne kigger væk. Da de vender sig om og ser Emil på gulvet i gang med klodserne siger den ene pædagog: Gider du ikke male mere? Du er nok en rigtig håndværker ligesom din far. De lader ham sidde med klodserne og hjælper de andre børn med at male. Case eksempel 2 Forestil dig en tidlig mandag morgen i en mellemstor integreret institution. De første børn er ankommet, da lille Emil træder ind ad døren. Det er en helt almindelig dag, der hverken kræver ekstra indsats fra forældrene eller deres senere tilstedeværelse. Emil har begge sine forældre med denne morgen, det er der ikke noget nyt i, det plejer de jo. Der er et stille øjeblik og i falder i snak. Under samtalen kommer det frem at Emils forældre har været skilt i 6 måneder og er flyttet fra hinanden. Forældrene virker glade for hinanden og udtaler at de er forblevet nære venner på grund af Emil. Da Emil vinker farvel til sine forældre, ser du dem tilfældigvis kysse hinanden inden de stiger ind i den samme bil og kører væk derfra. Teori Pierre Bourdieu og Habitus Pierre Bourdieu ( ) arbejdede med begrebet social arv på en lidt anderledes måde, med hans eget begreb: Habitus. Habitus er begrebet for de kropsligt lagrede dispositioner, der gør mennesket i stand til at orientere sig i deres omverden. Disse dispositioner er skabt af det levede liv og de sociale erfaringer, man har gjort sig, og som er sedimenteret i form af en praktisk sans (Olesen & Pedersen, 2010, s. 127). Ligesom social arv, handler det om sammenhængen mellem aktørens, eller individets, baggrund, og nuværende kompetencer. Det centrale i Bourdieus teori er, at samfundet ikke kan betragtes som en fast enhed, men er sammensat af en række mindre sociale rum. Det er det Bourdieu kalder for felter. Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle,

6 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 6 af 13 sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter. Det er det som Ejrnæs beskriver som chanceulighed og risikofaktorer. Bourdieu arbejder med 3 overordnede former for kapital: Økonomisk kapital: Denne repræsenterer materiel rigdom. Social kapital: Herunder findes sociale netværk og tilhørsforhold. Kulturel kapital: Omfatter uddannelse og dannelse Derudover taler Bourdieu om begrebet symbolsk kapital, som godt nok ikke er et kapital begreb i sig selv. Dette kan beskrives som værdien af kapitalbegreberne. Hvis man besidder en stor mængde kulturel kapital, og at det er anerkendt af andre aktører i et givet felt. Man kan således godt besidde kulturel kapital uden nødvendigvis at besidde økonomisk kapital, ved f.eks. at være anerkendt forfatter. Ligeledes kan man besidde stor økonomisk kapital uden social kapital (Olesen & Pedersen, 2010). Social arv et bredt begreb Social arv - Tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes person-lighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder (Hansen, Thomsen, & Varming, 2006). Overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. Sådan lyder den meget brede definition af begrebet, lanceret af svenskeren Gustav Jonsson i 1967 (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005, s. 51). Social arv er ikke noget præcist begreb. Og det vil Morten Ejrnæs gerne til livs. Begrebet social arv er imidlertid upræcist på flere planer. For det første anvendes begrebet af og til helt bredt om miljøpåvirkninger i modsætning til genetiske påvirkninger, og andre gange om overførsel af problemer eller egenskaber fra forældre til børn. For det andet er det uklart, om der med social arv i den sidste betydning hentydes til arv af sociale problemer eller arv af uddannelsesniveau (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005, s ). Der findes altså ikke én definition af begrebet. Og når der ikke findes en klar definition, kan man så bruge sådan et begreb i lovgivningen?

7 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 7 af 13 I stedet for begrebet social arv, er Ejrnæs fortaler for at implementere begreberne chanceulighed og risikofaktorer, eller risikobørn. Det mener han vil flytte fokus væk fra begrebet som en slags diagnose, til derefter at kunne sætte målrettet ind overfor de specifikke faktorer der har indflydelse på barnets fremtidige kompetencer. Han mener yderligere at, ved at fokusere på begrebet social arv medfører det et stigma, som forhindrer en anerkendelse af barnets udviklingsmuligheder. Hvis man stempler et barn med begrebet social arv, medfører der urealistiske lave forventninger til barnets kompetencer og udvikling (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005). Social arv på individ niveau Hertil benyttes case eksempel 1. Emil har en social arv. Han har en far der er håndværker, så mon ikke Emil nok bliver ligesom sin far. Han er jo tydeligvis allerede på vej i eksemplet, ifølge pædagogerne. Det er i sig selv, jo sådan set hverken godt eller skidt hvis han ligner sin far. Men ifølge Ejrnæs er det skidt, at Emil bliver udsat for stigmaet at han sikkert bare bliver ligesom sin far. Det bliver dermed et deterministisk begreb, idet hans sociale arv allerede ligger latent i ham, og fratager ham et reelt frit valg (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005). Hvis man derimod ser situationen igennem Bourdieus Habitus begreb, så kan man argumentere for at Emil endog er yderst kompetent. Hans Habitus betyder at han godt kender spillereglerne, så at sige. Han har faktisk mere lyst til at blive udenfor, men han går med ind, for han forstår at han er en del af en gruppe der skal tegne og male. Han har svært ved at samle sig om arbejdet, men han ved at indenfor i værkstedet sidder man ned og arbejder med sit eget. Og til sidst, i stedet for bare at gå eller give op, vælger han klodserne i stedet, som giver ham de samme muligheder for at fremstille noget og udtrykke sig, men på en måde han selv evner. Dette, er alle erfaringer der ligger i hans Habitus, hans kropsliggjorte erfaringer. Dermed må han ses som en kompetent dreng. At stemple Emil som offer, eller i hvert fald modtager, af den sociale arv, forstået på den måde at han overtager hans forældres sociale problemer, ville give et helt forkert billede af ham, og ikke mindst hans kompetencer i denne situation. For med Bourdieus briller er han yderst kompetent,

8 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 8 af 13 og med hjælp fra Ejrnæs, ville man kunne sætte ind overfor det egentlige problem i situationen: At han har svært ved at styre den lille pensel. Et fin-motorisk problem, der intet har at gøre med hans forældre eventuelle sociale problemer. Det må derfor altid være vigtigt at se på Emil som selvstændig, og ikke som et produkt af hans forældre. Sat i et samfundsmæssigt perspektiv, ville man aldrig opleve en udvikling, hverken socialt, kulturelt eller økonomisk, hvis alle individer kun bliver opfattet som en biologisk og social videreførelse af en generation. Social arv på institutionelt niveau Hertil benyttes case eksempel 2 samt skrivelsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis dette eksempel havde fundet sted i en daginstitution i Ringkøbing-Skjern Kommune ville pædagogen være tvunget til at indberette dennes mistanke om socialt snyd til kommunen. Men hvad nu hvis dét at indberette Emils mor, ville betyde at Emils mor ikke længere kan betale for nyt tøj til Emil, have råd til børnefødselsdagene, at sende Emil til fodbold osv. Hvis Emil må melde fra til sport, kommer i børnehave uden at have været i bad, og ikke længere kan have venner på besøg, kunne det meget nemt føre til eksklusion fra hans jævnaldrende. Hvor står vi så? Og hvad er det for en kommunikation, vi må forvente at kunne have med børnenes forældre når vi skal agere på statens vegne angående statens, udelukkende, økonomiske interesser? Den pædagogiske institution har i dag mange forskellige interesser og bliver trukket i fra mange sider, og det kan blandt andet være svært at gennemskue om implementeringen af denne skrivelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune i sidste ende ville gå ud over samfundets grundlæggende princip om beskyttelse af de svageste, eller om at sætte brugeren i centrum (Mørch, 2009, s. 288). Et udbredt begreb blandt pædagoger I bogen Social opdrift social arv er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af begrebet social arv blandt pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og lærere. (Ejrnæs,

9 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 9 af 13 Gabrielsen, & Nørrung, 2005, s. Kapitel 11). Her fremgår det at begrebet ofte bruges som årsagsforklaring og som betegnelse for overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. Det, Ejrnæs betegner som: den mest problematiske opfattelse af social arv, fordi den indeholder kimen til en urealistisk vurdering af risikoen ved at vokse op i en familie, hvor forældrene har sociale problemer (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005, s. 258). Formålet med undersøgelsen var at finde ud af både hvor meget begrebet social arv bliver brugt, og i hvilke situationer det bliver brugt. Til dette havde de lavet en case som skildrer en lille drengs udvikling som problematisk, hvortil halvdelen af de adspurgte havde fået den ekstra information, at moderen til drengen havde været fjernet fra hjemmet i 2 år, da hun selv gik i institution. Resultatet af social som årsag, blev samlet i nedenstående tabel: (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005, s. 229)

10 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 10 af 13 Det vil altså sige at 72, 8 % angiver, efter informationen om moderens baggrund, at årsagen til Rasmus vanskeligheder, er social arv. Det er en meget stor del af de adspurgte. Mens kun 24,7 % nævner social arv som årsagen, hvor moderens baggrund ikke er nævnt. Information om forældrenes baggrund virker altså til at veje tungt, når årsagen til et individs vanskeligheder skal findes. Dette må siges at være i direkte modstrid med den anerkendende pædagogik om at møde barnet hvor det er nu, og tage afsæt i barnets kompetencer, frem for et deterministisk begreb der rummer mulighed for stigmatisering. Det kan diskuteres om denne udbredte brug af begrebet er blevet til en nem udvej på et kompliceret problem. Social arv på samfundsmæssigt niveau I spændingsfeltet mellem individ, institution og samfund står vi overfor en masse krav. Det er et samarbejde og det er yderst vigtigt at få puslespillet til at gå op. Vi skal kunne håndtere samfundets krav om udvikling, kontrol, kompetencer og tidspres. Mens brugeren har et andet perspektiv på disse faktorer, og forventning om tid til selvudvikling (Mørch, 2009, s. 150). Begrebet social arv har været på den politiske dagsorden i mange år efterhånden. I juni 2003 udgav socialministeriet publikationen En god start til alle børn (Ministerudvalget for negativ social arv og social mobilitet, 2003). Heri lagde regeringen op til at ville..bekæmpe den ulighed, som alt for mange børn fra fødslen fastholdes i og at Alt for mange børn vokser op med urimelig risiko for at ende i samme problemer som deres forældre (Ministerudvalget for negativ social arv og social mobilitet, 2003, s. 5). I udgivelsen nævnes begrebet social arv igen og igen, med vægt på at det er opvæksten i familien der giver de potentielle vanskeligheder: Der er børn, som alene pga. deres opvækst begrænses i at udnytte deres livsmuligheder, nogle børn har opvækstvilkår, som gør, at de har større sandsynlighed for at opleve sociale problemer end andre og Som samfund må vi gøre, hvad vi kan for at kompensere udsatte børn for deres dårlige udgangspunkt. Det er både i børnenes og i samfundets interesse. (Ministerudvalget for negativ social arv og social mobilitet, 2003, s. 6)

11 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 11 af 13 I publikationen henvises der til at 10 % af alle danske 3 ½ - årige vokser op i familier med sociale belastninger(om end det ikke oplyses hvor tallene stammer fra). Det er mange børn der lever under belastede betingelser, men igen fokuseres der næsten udelukkende på den sociale arv som problemet i sig selv. Denne fokus på forældrenes baggrund, eller situation som årsag, er Ejrnæs kritisk overfor, og mener, at det er direkte forkerte oplysninger, at et barn har forhøjet risiko for at arve forældrenes problemer. Han mener, at resultaterne af undersøgelser om social arv, og her henvises specifikt til Mogens Nygaard Christoffersens rapport (Christoffersen, 1999), er blevet fremlagt på en sådan måde, så der næsten udelukkende er blevet fokuseret på, hvor mange børn der har problemer mens deres forældre også har problemer. Men hvis man ser på hvor mange børn der har problemer, selvom forældrene ikke har problemer(set i forhold til antallet af forældrepar med unge i problemer), er dette tal meget højere: - Unge ramt af problemer, hvor enten mor el. far har problemer 30 % - Unge ramt af problemer, hvor hverken mor el. far har problemer 70 % (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005) Når gruppen af unge med problemer, selvom forældrene ikke har problemer, er større i forhold til gruppen hvor de unge har forældre, som selv har problemer, så mener Ejrnæs ikke at man kan bruge begrebet i så vidt et omfang, som det bliver. Og hans fokus, på risikofaktorer i barndommen og begrebet chanceulighed er en anden måde at bringe det traditionelle begreb i spil. Han mener at begrebet skal afskaffes så vi kan koncentrere os om at se mere nuanceret på problemet, og stoppe med at angive årsagen som socialt betinget. (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005) Konklusion Hvordan defineres begrebet social arv så? Efter at have behandlet det i min opgave, fremstår begrebet som unuanceret og dermed uprofessionelt. Den brede brug af begrebet efterlader alt for stort råderum for fortolkning. Ikke mindst når man ser på hvordan pædagoger bruger begrebet som årsagsforklaring, jævnfør spørgeskema undersøgelsen fra Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2005.

12 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 12 af 13 Hvis man ser begrebet i lyset af Ejrnæs massive kritik, må det anses for værende yderst problematisk at inddrage et sådan begreb i den danske lovgivning, og gøre det til et udgangspunkt for udviklingen af samtlige børn i Danmark. Ingen tvivl om at vi skal søge at løse de problemer som begrebet dækker over, men det skal ske med fokus på de specifikke faktorer der udløser problemerne, og ikke et begreb der stigmatiserer og stempler i bred forstand. Litteraturliste Christoffersen, M. N. (1999). Risikofaktorer i barndommen. København: Socialforskningsinstituttet. Ejrnæs, M., Gabrielsen, G., & Nørrung, P. (2005). Social Opdrift Social Arv. København: Akademisk Forlag. Hammerlin, Y., & Larsen, E. (1999). Menneskesyn i teorier om mennesket. Klim. Hansen, M., Thomsen, P., & Varming, O. (2006). Psykologisk Pædagogisk Ordbog. Hans Reitzel Forlag. Madsen, B. (2005). Socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag. Ministerudvalget for negativ social arv og social mobilitet. (2003). En god start til alle børn. Sociaministeriet. Mørch, S. I. (2009). Individ, insitution og samfund. Århus: Academica. Niklasson, G. (2007). Social indsigt for pædagoger. Frydenlund.

13 Fag: Individ, Institution og Samfund Side 13 af 13 Olesen, S. G., & Pedersen, P. M. (2010). Pædagogik i sociologisk perspektiv. VIASYSTIME. Ottosen, M. H., Andersen, D., Nielsen, L. P., Lautsen, M., & Stage, S. (2010). Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel København: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd(SFI) & Bikubenfonden. Ringkøbing-Skjern Kommune. (u.d.). BUPL. Hentet fra 886HQU/$file/Skrivelseomsocialtbedrageri.pdf Schou, C., & Pedersen, C. (2008). Sanfundet i pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag.