Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 ^. UoilzU üiovtz (l ^ U.V'i e^^r L. XiUer.äi)rsf? Iy3t k o rb e n ü u ^ n ä slu n ä X lv 8 te r, 1 H M i^ ä

4 Dronninglund, s-r»«mhnndslnnd Kloster. Vendsyssels skjonneste E gn. omtrent 3'/-,- M il nordost for Aalborg ligger i Hjorring Am t, Dronninglund Herred og S o g n Herregaarden Dronninglund, der i den katholjke T id var et Kloster og heb Hundslund. Gaarden selv ligger lavt; men en liden halv Fjerdingvej nordvest og nord for den ender Jyjke Aas i nogle hoje og stejle Lyngbakker. fra hvilke man har et vidt Skue, saa at man foruden en Meengde Kirker ogsaa ojner Aalborg B y. Gaarden ligger midt i Skoven, der gaar i et med Haven. Trindt omkring Gaarden udspringe i kort Afstand fra hverandre tre B a lle, der drive to M ö lle r, derpaa forene sig med hverandre for snart derefter at lobe imod S y d ud i Gjeraa, der gjor Grocndsen imellem Dronninglund og K a r Herreder. Den ene af disse B atte lober tvars over Borgegaarden og igjennem Bryggers og Mejeri. Tidligere laa D ronninglund saa at sige midt i en S o ; men nu ere der syd og ost for Gaarden smaa Engpartier, som gaa ind i Skoven. Over Engen er der anlagt en D am ning, som haver sig 4 5 Alen. Grofterne längs med denne Dej ere bevoxede med alle S la g s Traer, endog Kaprifolier, saa at man künde tro sig hensat i en fynst Egn. Den ost for Gaarden liggende Dandmolle Dstermolle har en meget smuk Beliggenhed; noget derfra og paa et hojere Punkt ligger en Bejrmolle. Skoven strakker sig, kun hist og her afbrudt af Hede, lige til Kattegattet. Naar man nu Havet, bliver man henrykt over den störe Modsatning imellem Dst- og Vestkysten. Skoven strakker sig nam lig her med nogle Mellem rum et P a r M il längs Stranden fra S o ra a til Gjeraa. G aar man derimod fra D ronninglund imod Nord, har man, en halv M il fra Gaarden, Dronninglunds Storskov, omtr. 800 Tonder Land, der tildels ligger hojt paa en Gren af Jyjke A as; den bestaar mest af Bogejkov; her er isar dejligt om Foraaret. er stärkt gjennemflaaret. Jordsmonnet D a Skoven endnu langt fra er bragt under fuld- standig K u ltu r, har den saa meget storre Interesse for Bestueren; der v il ogsaa gaa lang T id, inden den kommer til at ligne en strllandjk Bogejkov; hist og her ser man betydelige S p o r af Omvcrltningerne i Naturen. D et hojeste Punkt i Skoven er Knarhoj. hvorsra man i klart Bejr kan se Scrby og Soeby- gaard og Lass. I Ncerheden af Storskoven er Landet bart; dog har man en smuk Udsigt ad Dybvad, Rugtved og Vorgaard til. Fuglejagt. Gaarden har fortrinlig Hundslund Kloster var B o lig for Nonner af Benediktinerordrnen og en meget rig Stiftelse; men forgocves v il man i Aarboger og Dokumenter söge Underretning om, paa hvilken T id det blev oprettet. Forste Gang omtales det i anden Halvdel af det 13de Hundredaar, ncrmlig i F ru G r o's Testamente af Aar I Aaret 1393 skjodede Dronning M a r g r e t «til Klosteret Agga- thorp, Vrangethorp, R is, Snipegaard og Mudsted i Skovbo Herred og Jerslev S o gn med alt Tilliggende; disse Ejendomme havde hendes Fader og hun selv kjobt af H e n n e k e L im b e k og T im m e L im b e k. F o r denne Gave jkulde Klosteret til G u d s, vor Frues og det heilige Korses Heeder bygge et Alter og in.dvie det til det heilige K ors; i ovrigt vare Mlkaarene neesten ligelydende med dem hun forejkrev Biskoppen af Biborg, da hun s. A. overdrog Ham Hald S lo t; hendes Faders, hendes Foroeldres, Penners og hendes egen Aartid jkulde i

5 Dromiinglund, Hundslund Kloster. Klosteret holdes anden Dagen ester Korsets Ophojelse (den >6de September), og da stulde Priorinden pleje Nonnerne det bedste hun künde med M ad og O l. Ligeledes gav Dronningen Klosteret samme Aar alt sit G ods i Hundslund Sogn. Nogle Aar derefter tilfljodede Kong E r ik af Pommern det Herlighedsretten til Vadnm Kirke i K a r Herred. Andre Gaver til dette Kloster ere ikke bekjendte; men vist er det. at det var meget rigt og ejede störe Ege- og Bogeskove, megen Jagt, udmarket Fiskeri baade i Parker, i den störe Aa Gjeraa, i Kattegattet og i Limfjorden ved Hals, som horte nnder Klosteret. Ogsaa havde det sit eget Birk. Hundslund Kloster blev styret af en P rio r og en Priorinde. A f de forste ere ikkun folgende bekjendte: Laurentius, der havde denne Dardighed Erengisl Jensen, der var P rio r -1457, da Han kjobte en Gaard i Aalborg til Klosteret. S. A. gjorde Han et Mageflifte med Hr. Anders Nielsen Banner til Kokkedal, hvorved Klosteret fik adflilligt G ods i Hundslund S o g n. hvoriblandt noget var ode: Torpholm, Bjornelund, 2 Gaarde i Thorup, 1 Gaard i Tolstrup. 2 Gaarde i Gammeldal, Sursbak, 1 Gaard i Gethara (nu Gjeraa). Lamhave, 3 Gaarde i Skaktorp og 4 Gaarde i Hjallerup. Noget af dette Gods har Han imidlertid skjenket Klosteret for sine Forceldres Sjccles Skyld; for det ovrige fik Han: Brangethorp, Grensted og Hedegaard i Dester-Brondeslev Sogn, Fjerslevgaard, alt Klosterets G ods i Hjulflov i Dster-Brondeslev Sogn og Suderholm. Den samme P rio r havde 1462 en S trid med Erik Jepsen om noget Gods i Grensted. som denne efter Hans Paastand forholdt Klosteret. I Aaret 1477 fik Han af Jens Nielsen Skjode paa 1 Gaard og 1 B o l i Thorstrup, paa noget G ods i Norum i Skallerup Sogn. Vennebjcrrg Herred og paa Gods i Sundsholm i Kcer Herred. Endnu det folgende Aar forekommer E re n gisl Jensen som P rio r. Hans Eftermand M arkvard J u l gjorde 1482 et Magejkifte med M a v rid s Nielsen (Gyldenstjerne) af Aagaard, hvorved denne fik noget G ods i Sondcr-Trygdrup i Jerslev Herred imod at afstaa andet Gods i Norre-Trygdrup. Den G ang var K arin Jensdatter Priorinde. I Aaret 1488 lod den samme P rio r optagc et Sognevidne om. at Sneverholt ost for Snabel Hede var Klosterets rette Eje. Endnü i J u li 1490 var Han P rio r. Aar 1503 var Niels Pedersen P rio r og forlenede da Anders M arkus sen for Livstid med en Gaard, som denne selv opbyggede, og hvyrtil Prioren lagde Jorder var denne M and endnu Klosterets Styresmand. I Aaret 1531 beklcrdte Mester Anders Gyldenstjerne, der tillige var Degn i Roskilde Kapittel, denne Dcerdighed. S o m Benediktinerkloster stod Hundslund under Stiftets Bistops Tilsyn. Hvorledes den sidste katholjke Bistop udforte dette Hvcerv, viser et Andragende fra Klosterjomfruerne til Köngen og Rigsraadet i M a rts D e klagede over, at B iflo p Stygge Krum pen havde trcengt dem fra Klosteret med Overvcelde og ondt Regimentes og begjerede, at man vilde tage i Betragtning den Armod de vare komne i og sorge for Jomfruerne saaledes, at de maatle der saa sit Ophold som Skik havde vcrret fra gammel Tid og saa en Priorinde. der künde have Tilsyn med Klosteret. Köngen og Raadet toge sig af Sagen og udncevnte da crrlig og regelbunden" Jo m fru Johanne Mogensdatter, for det gode Rygte, hende medfolger", til Priorinde; derhos blev det paalagt Bifloppen, Hans Tjenere og Folk at drage ud af Klosteret og ingen Hindring lcrgge Jomfruerne i Dejen. Hertil maatte Bistoppen give sit Samtykke. M en i de samme Dage blev det Sporgsm aal, om Bispen for Frem- tiden stulde beholde Klosteret. droftet af Köngen og Raadet. Paa Kronens Vcgne tiltalede nermlig Peder Ebbesen G a lt Biflop Stygge for dette og Stiftets andre Klostere. Angaaende Hundslund paastod denne. at det altid havde vcrret Stiftets Forlening og styret af Bisperne i Dendsyssel; de Didnesbyrb Han havde derom, vilde Han flaffe til Beje til ncrste almindelige Herredag. Jn d til den Tid fik Han Henstand; og saa lcrnge stulde Klosterne blive i Kvcerstade. saa at hverken Kronen eller Bispen stulde have Afgifter af dem; men Klosternes Fogeder stulde oppebcrre Landgilden m. m. og gjemme dette. indtil Sagen blev afgjort. H v is Bispen ikke modte til rette T id. stulde Klosterne blive hos Kronen. B iflo p Stygge havde ligesom alle Hans Standsfcrller Forfald til den fastsatte Tid, da de den Gang vare i Fcrngsel, og saaledes blev da Klosteret inddraget nnder Kronen. A t dets Beboere ikke künde have Grund til Misfornojelse med denne Forandring. vifer deres oven omtalte Klage over Bispen, som desuden havde misbrugt sin Myndighed i den Grad, at Han havde tugtct en Nonne med R is ; dette er i det mindste et af de Ankepunkter, der paa Rigsdagen 1536 bleve fremforte imod Bistop Stygge Krumpen. Den forste af Kronens Lensmcend over Klosteret var G abriel Gyldenstjerne til Restrup, der var en Broker til Fyns sidste katholfle B iflo p Knud Gyldenstjerne. Han havde dette ny Len allerede i Sommeren 1537 og forenede snart dermed D rum S lo ts Len; senere blev Han Rigsraad. I Aaret 1541 fik Han Klosteret i P an t for 967 Jokimsdalere og 43 Gylden. Aaret

6 Pronningllmd, s- r» u m Hundslund Klober. ester udstcrdte Regeringen et Brev til Norrejyllands tre Landsdommere, at de overensstemmende med Lov og Ret flulde hjcrlpe Lensmanden imod de Sandern crnd, der svore nogen Ejendom fra Hundslund Kloster, samt en Befaling til Rigens Kansler, at Han uden Forhaling flulde understotte Ham ester Lov og Ret i Sagen angaaende den Jndforsel, der var gjort i Klosterets Gods. G abriel Gyldenstjerne havde dette Pantelen indtil da blev det indlost af Eskild Gjoe. der laante Köngen 3.000'rhinfle Gylden og 3 A ar ester sorhojede Pantet med 500 Jokimsdalere. Ved Klosterets Foged Christen Thomsen lod Han for K a r Herredsting 1545 Sogneprcrsten i Badnm Hr. J e p Olsen tiltale, fordi denne ikke vilde yde Skyld og Landgilde til Klosteret af iin Kirke og Prcrstegaard. som tidligere havde Hort under Klosteret. M en da fremlagdes et Brev, udstcrdt i Aalborg»ogle Maaneder i Forvejen af Axel J u e l, Hovedsmand paa Aalborghus, Hr. Peder Jensen, P rio r og Forstander i Hospitalet, Mester M orten Hegelund, Sogneprcest i Aalborg, og K a rl Skotte, hvilke alle vidnede, at de havde vcrret i Aalborg i Borgemester Christen Pedersens Gaard paa den T id Köngen var der. og at de da havde set og Hort, at Hr. J e p Olsen havde klaget for Köngen, at G abriel Gyldenstjerne hvert Aar havde aftvunget Ham nogle Penge af Kirken til Klosteret. hvilket streb imod Kirkeordinansen. D a havde Köngen sorbudet Ham at svare bisse Penge til Klosterets Lensmand; en saadan Afgift flulde Han ligesom S tiftets andre Prcrster ikkun udrebe til Stistsbefalingsmanden. Herredsfogeden domte desaarsag. at Han»ikke havde bedre Forstand" end, at Proesten borde vcere fri for denne Afgift, saa lcenge samme gobe M ands Brev stod ved M agt. T il Klosterets Ejendomme horte et Hus med Kjelder i Aalborg ved S t. Peders Kirkegaard. Det var i Tidens Lob blevet faldefoerdigt, saa at det maatte nedbrydes. Dette gav Köngen 1545 under sit Ophold i Aalborg til den oven noevnte Mester M orten Hegelund. Han maatte nedbryde Huset og bruge Tsmmeret og Stenene som Han selv vilde. I Oktober 1554 stk Klosteret en ny Lensmand, i det E r ik P o d e b u s k til Kjorup afloste E s k ild G jo e. Bonderne stk da B rev, at de flulde yde Ham og ingen anden W g t, Arbejde og Landgilde. I Januar 1555 gjor Köngen vitterligt, at Han flylder E r ik P o d e b u s k 3,500 gode montede og uforfalflede Jokimsdalere og 3,000 fuldvcrgtige rhinfle Gylden i G u ld, som i Lybek og Hamborg gcrnge og gceve ere, og en god M and den anden til Takke med betale kan", og derfor pantscrtter Han Ham sit og Kronens Len Hundslund Kloster med alt Tilliggende som et brugeligt P ant til det vorder Ham igjen aflost af Köngen selv ester Hans Esterfolgere til forste M aj. Han flal holde Klosteret ved god Hcrvd og M a g t og flaffe de Jom fruer, som nu ere ester herefter der indgivcndes vorde, tilborligt Underhold til Klcrde og Fode ester den Skik, Köngen og Rigens Raad have gjort om Klosterjomfruers Underhold, og hvorom de have ladet aabne Breve udgaa. Han flal tjene Köngen og Riget selv fjerde med 4 Stridsheste med G lavind ester med 4 vcrrgagtige Karle til Skibs. Bonderne flal Han holde ved Lov og Ret. ingen udfcrste, saa lange de give Landgilde og anden Afgift og holde Gaardene ved Hcrvd og Bygning, ej Heller besvcrre dem med ny Jndfccstning ester paalcrgge dem nogen ny Tynge. S e lv forbeholder Köngen sig den hojere Jagtret. Lensmanden flal ncrmlig ikke jage ester lade jage, flyde ester lade flyde, staa ester lade flaa ester paa nogen anden Maade odelcegge nogen Hjort, Hind, Raa ester Hare" i nogen af de Skove, som ligge til Klosteret, uden aleneste paa de Skove og Ejendomme, Han med Adelen har Lod og D el i, og som ere Adelens eget Arvegods." Ogsaa indeholder Lensbrevet det scrdvanlige Forbud imod at forhugge Skovene. Oprorsaanden var i Hans Tid endnu ikke aldeles kuet i Vendsyssel. Christian den tredies Forordning om Gasten vakte megen Uvillie hos en D el af Klosterets Bonder; den ivrigste af bisse, Bertel Hansen, var endog gaaet saa vidt, at Han blev overbevist om at have stunget et Spyd i Jorden og gjort Atflreg", at hver den. som vilde efterfolge Ham, flulde lagge sin Haand paa samme Spyd. Ester Köngens Befaling gjennemrejste Knud Gyldenstjerne og Otte Brahe til Knudstrnp hele Dendelbo S tift for at give Almuen tilkjende, hvad Köngens M ening var med hin Forordning; da de to Adelsmand i den Anledning droge til Almuens Forsam ling, vilde Bertel Hansen holde sig borte; men det lykkedes Ham ikke, og da ingen vilde gaa i Borgen for Ham, blev Han fort til Landstinget, hvor Hans Gjerning blev domt oprorfl at vcere og Han derfor at have forbrudt stn Hals. Dermed var dog ikke Sagen afgjort; Bondernes U villie vedblev, og nu klagede de 1558 for Köngen og Rigens Raad over Lensmanden. Nogle af dem var det blevet paalagt at have til Gcrsteri 6. andre 4 og alter andre 2 Heste, hvilket ikke havde vcrret Tilfceldet fra gammel Tid af. D ertil svarede E rik Podebusk, at ester Köngens Befaling havde de to oven ncrvnte Mcrnd tillige med Albert Skeel og andre sastsat, hvad Klosterets

7 Dromiinglund, Hundslund Kloster. Tjenere fluide svare i Landgilde og G üsten, og derester rettede Han sig. Ved Dom blev det nu afgjort. at de for Fremtide» flulde yde det saaledes fastsatte -Gcrsteri. Ligeledes klagede de over, at de nu, i Steden for de 20 O l S ild, de 1 gamlr Dage maatte give af hvert Bundgarn, de havde paa Klosterets Grund, maatte yde l Tonde faltet S ild og 4 O l torre S ild. Derom gav Lensmanden den Oplysning, at Han ved sin Overtagelse af Lenet havde hast alle Bundgarnsejerne for sig, og at disse da gjerne havde samtykket i at give Ham l Tonde faltet S ild ligesom andre gode Mcends Tjenere ydede; end videre tilkom der Ham en R ats F ifle ri af hvert Bnndgarn, og derfor gave de Ham de 4 O l torre S ild. Ogsaa denne Afgift blev fastsat for Fremtiden; enhver, der satte sig derimod, flulde tiltales efter Losen. Ligeledes blev det afgjort. at de flulde holde Staldoxen og Fodernod ligesom i de foregaaende Lensmcrnds Tid. Erik Podebusk havde v illrt forbyde Bonderne at scrlge sine Dxen til andre end til Ham selv; men Dommerne tillode nu Klosterets Tjenere at scelge sine Dxen og andre Barer til hvem de vilde. I forrige Tider, saa paastode Bonderne, havde de, naar der var Olden, givet det ncrstbedste af alle de S v in, de havde paa Skoven. og ikke mere Oldengceld; naar der ingen Olden var, gave de hver 2 Hons og 1 G a a s; men nu havde E rik Podebusk trcrngt dem 4 ß. af for hvert gammelt S v in og 2 ß. for hvert ung't, de havde paa Olden, hvilket efter deres M ening var Uret. D ertil svarede Han, at Hans Formand havde overgivet Ham en nojagtig Jordebog over Hundslund Kloster, og den stod et Brcendsvin af hver G aard; dog havde Han endnu ikke krcevet dette S v in af dem, men ladet sig noje'm ed Gassen og de to Hons om Aaret, naar der ej havde vcrret Olden. Ligeledes berettede Han, at Han havde to Domme af Viborg Landsting, hvorved Klosterets Bonder bleve domte til at give Oldengceld ligesom andre gode Mcends Tjenere. og i Overensstemmelse hermed havde Han 1557 taget den oven ncrvnte Pengeafgift, hvorimod Han dette Aar (1558) havde ladet sig noje med 3 ß. af et gammelt og 1 '- ß. af et ungt S v in. og den mente Han ej at have gjort dem nogen Uret. Heri gave ogsaa Dommerne Ham Medhold. End videre kcrrede Bonderne over, at det var dem forbudet at bruge Skoven saaledes som de havde gjort i gammel T id; derom lod Dommen. at de ikke maatte bruge mere af Skoven end det, der blev dem udvist af Lensmandens Bud i Overensstemmelse med den Dronningborgfle Reces af Ogsaa vare de misfornojede med, at de ikke nu fik D l og M a d, naar de oge ind om Hosten og gjorde andet Arbejde til Klosteret; tibligere havde de faaet somme Dage Flcrfl og Kjod, somme Dage S m o r og B ro d, efter som Dagene tilhorte; men nu fik de ej andet end S ild og Brod Herom indrommede de dog selv, at siden den nuvcrrende Lensmand havde tiltraadt sit Embede, havde de faaet baade Kjod og andre Fodevarer, naar de arbejdede, saa de ikke künde andet end takke Ham derfor. D et blev da paalagt Ham at sorge for Klosterets Tjenere, naar de gjorde Hoven, paa samme Maade som hidtil. Deres Kceremaal gik ogsaa ud paa, at E r ik Podebusk btzfvcrrede dem med flere Wgter, hvoriblandt Limcrgt (Kalkcegt), end-hidtil havde vceret Tilfcrldet. Hertil svarede denne, at Han ikke krcevede storre W gter af dem end nodvendigt var til Klosterets Nytte og Bygning, og Han mente, at de ikke mer end andre Kronens Tjenere künde vcrre fritagne for at age saa meget Ded og Lim som Klosteret behovede. Ogsaa heri fik Han Ret. T il Dommen fojes, at hver den, der sidder Lensmanden overhorig, flal tiltales derfor som vedhor efter Loven, og hvo der ej v il udrede Landgilde, Gcrsteri, W g t og Arbejde, saaledes som det i denne Dom er Ham paalagt, kan i Tide opsige sin G aard og flytte fra Godset og flaffe sig en anden B olig, som Han kan have for mindre Udgift. Kun faa Maaneder efter denne Retstrcrttes Afgjorelse havde E rik Podebusk Hundslund Kloster; thi 1559 fik F ru Anne O lufsdatter Krogenos. Enke efter den i Aaret 1540 afdode Hr. Klavs Podebusk, Köngens Tilladelse til at indlo-se Pantet fra Ham og derester Folgebrev paa Klosteret. Denne Gang havde hun det ikkun til 1562, da det blev indlost af Rigsraad Korfits Ulfeld til Kogsbolle. Allerede Aaret efter dode denne, og Hans Broder Jakob Ulfeld til Kogsbolle fik Lov til at indlose det fra sine Medarvinge. Han havde dette Len indtil 1568, da F ru Anne Olufsdatter atter overtog det; Pantesummen blev da meget forsget og udgjorde 3,000 rhinfle G ylden, 5.375*/- Daler. 63*-- Lod ungerfl G u ld, 99 dobbelte Dukater og 834 Lod S o lv. Köngen forbeholdt sig alle Bundgarnsstader og alt Sildefiflendet i Stranden og vilde selv holde Saltere, som der aarlig flulde falte S ild til hans G avn; i ovrigt foreflriver dette Lensbrev de samme Vilkaar som de tidligere. Jm od s. A at forhoje Pantet med 500 D aler og Aar 1570 med 2,100 Mk. i danfle Hvider fik hun Fifleriet og al anden Rettighed, som Jakob Ulfeld havde Haft. I Aaret 1568 udgjorde det til Klosteret hörende Bondergods 148 G aarde, 151 Bolsteder og >61 Hufe. H id til havde E rik Podebusk Haft nogle af Klosterets Pergaments

8 Wronninglund, s-r»um Hundslund Kloster. og Papirsbreve i sit Doerge; dem gav Han 1569 til F ru Annes Foged O luf Esbernsen. Fr» Annes Eftermand var Rigsraad og Köngens Am iral Peder Munk til Estvadgaard, der havde bette Len 1574, da Han fik det i P ant for 3,020'/s gamle Daler. S o m Lensmand indstcevnede Han 1579 Thomas V ig il sen for Diborg Snapslandsting paa Grund af en Boged, denne i en Tyvssag havde aflagt inden Vennebjcrrg Herredsting. Aaret efter forhojede Han Pantet med 524 gamle D aler. Han havde udlagt for sin Sosterlod i Kornumgaard i Vendsyssel, hvilken Sosterlod Han havde overladt Köngen. Endnu i det til Peder M unk udstoedte Pantebrev af 1574 paalcrgges det Lensmanden at sorge for de Nonner, der ere i Klosteret eller for Fremtiden ville give sig ind den. M en kun faa A ar endnu have de kunnet opholde sig der; thi snart gik Hundslund Kloster over i privat Eje. Den rige Hans Johansen Lindenov til Fobislet, Hovedsmand paa Hinsgavl S lo t, fik ncrmlig ved et Magestifte af 6te M a j 1581 med Frederik den anden bette Kloster med storste Delen af det dertil hörende meget betydelige G ods. imod at overlade Kronen Hovedgaarden Borm strup (nu Friish o lt). i Hovlbjcrrg Herred. S a l Sogn. og desnden i S a l B y 14 Gaarde og 2 Gadehuse. i Skibelund 1 Gaard. Skibelunds M o lle og Dinkelholm 1 G aard, i G ullev S o gn i Noddelund 6 Gaarde, i Gjerning S o g n og B y 4 Gaarde og Herligheden i en Kirkegaard". i Tind i samme Sogn 4 Gaarde og 1 Gadehus, i Hvorslev Sogn Aldrupgaard, i Havrum S o gn i Neer (N im ) 1 G aard. i Hovlbjcerg Sogn Hovedgaarden Dstergaard; i Aarup B y. Kvorning Sogn (nu i Sonderlyng Herred) 2 Gaarde og Halvdelen af Aarup M o lle ; i Middelsom Herred, Hjorthede S o gn og B y 1 Gaard. i Grensten S o gn og B y 2 Gaarde og 1 'Gadehus. i Langaa S o gn og B y 1 G aard og 3 Gadehuse; i Sonderhald Herred, Kristrup S o gn og Stavnum B y 1 Gaard; i Galten Herred, Lavrbjcrrg Sogn og B y 1 Gaard, i Dlst Sogn, Kuptrup B y 1 G aard og 1 B o l; i Hatting Herred i Stenderup Sogn. Lystrup B y 2 Gaarde. i Norre-Aldum B y 1 G aard. i Thorsted Sogn. D rnstrup B y 1 G aard. i Dlsted Sogn, Onse B y 1 G aard; i Bjcrrge Herred, D rum Sogn og B y 1 G aard; i N im Herred. Hornborg Sogn og B y 1 G aard, i Kalvhave 2 Gaarde og 1 B o l, i Tamdrup S o gn i Vroning B y 1 B o l, i N im S o g n, Brestenbro B y 1 B o l, i Hornstrup Sogn og B y 1 G aard; i V o r Herred, Uding S o gn i Saaby 1 G aard; i Framlev Herred, Skjorring S o gn og B y 1 G aard; i Helium Herred, Alslev S o gn og B y I G aard og 1 M o lle ; i Hamrum Herred i Gjellerup S o g n og B y 1 G aard, i Hanning S o g n 1 G aard; paa M o rs i Norre Herred, D rastrup Sogn de 3 P arie r i D rastrup G aard og M o lle, hvoraf den 4de P a rt tilhorte F ru Birgitte Banner, i Froslev B y Tredieparten af 2 Gaarde og desuden I Gadehus; paa Laaland i Müsse Herred, Radsted S o gn og B y 2 Gaarde, i Riderss (Rerso) 1 Gaard. i Fugleby 1 Gaard, i Langet 1 Gaard. i Herslev 1 Gaard, i Kjertinge 1 G aard og i Vester-Uls 1 G aard; i alt udgjorde bette Gods 2 Hovedgaarde. 61 Bondergaarde, de 3 Fjerdedele af 1 Gaard. en Trediedel af 2 Gaarde. 5 Bolsteder, 2 M ö lle r, Halvparten af 1 M o lle og de 3 Fjerdedele af 1 M o lle samt 8 Gadehuse og Herligheden af L Gaard. Hans Johansen fik i Godtgjorelse herfor: Hundslund Kloster med Bygninger og alt Tilliggende samt folgende G ods: ved Klosteret 1 M olle og Dster M olle paa Klosterets M ark; i Hundslund Sogn : Skovsgaard, Svolholt og Pindkrog Gaarde, i Böller 18 Gaarde. 1 B o l og 1 Gadehus, Kjeldtoft og Gjengsholm, i Nygaard 3 Gaarde, i T ry 11 Gaarde og 1 B o l, de 2 Gaarde D alsgaard, i Stagsted 5 Gaarde, Kcrrsgaard og Suddergaard, i Hjallerup 18 Gaarde. i D alle 6 Gaarde, D alle M o lle og Gaarden Kollinghus, i Tolstrup 4 Gaarde, Lundgaard, i Gammel Kirke 5 Gaarde, Medelvad 1 Gaard, i Thaarup 8 Gaarde, Kragelund 1 Gaard. Plettensbrond 1 Gaard, Thaarupsholm 1 Gaard, Bjornlund 1 Gaard, Aabenholt 1 G aard, i Tveden 3 Gaarde, i Daaren 4 Gaarde, Ssndertveden 1 Gaard. Holtet 1 Gaard, Lsgtholt 1 Gaard, Logtved 1 Gaard, Lille Logtved 1 Gaard Ravnholt 1 G aard, i Drresjoe 10 Gaarde. Skjelmergab 1 G aard, Torsvad 1 G aard, Kvisselholt 1 G aard, Damsgaard 1 G aard, Kestrupholt I Gaard, Skydsholt 1 Gaard, M ilh o lt 1 Gaard. Kyllingborg 1 Gaard, Roevdal 1 Gaard, Mogilmose 1 G aard, Honborg 1 G aard, Kokkenborg 1 G aard, Kibsgaard, Bjornstrup 1 G aard, Boet 1 G aard, i Lunderager 3 Gaarde, i Asaa 15 Gaarde og Asaa M olle, i Gjeraa 18 Gaarde og B ol, i S jo raa 2 Gaarde, i M elholt 2 Gaarde og M elholts Gaard samt 34 Gadehuse; i alt 175 Gaarde og Bolsteder, 4 M ö lle r og 35 Gadehuse; end videre medfulgte 22 Bundgarnsstader, som laa til de 4 Strandbyer M elholt, G jeraa, Asaa og Sjoraa. Ved den endelige Opgjorelse viste det sig, at Klosterets G ods var ikke lidet storre end Vederlaget derfor; og Skjodet tilfojer, at Hans Johansen havde fornojet Kronen for Overfludbet. Med Klosteret fulgte Birkeretten samt det Losore, som fandtes der, da Peder M unk aflrverede Lenet. Ogsaa fik Han i November

9 Dromiinglund, Hundslund Kloster. s. A. Skjode paa Herligheds- og AaldSretten over Hundslund Kirke; denne flulde Han forbedre og holde ved Hcrvd og M a g t, ligesom Han og flulde have flittigt Tilsyn med. at Prcrstegaarden, over hvilken Han og fik Herlighedsret, blev holdt ved god Hcrvd og Bygning, og altid flulde Han forsorge Sognefolket med en god. gudfrygtig og lcerd Person, ustraffelig i Levnet og Lcrrdom, som flulde have Bopcel i Prcestegaarden. Hans Johansen Lindenov, hvis M nu henimod et Hundredaar ejede Hundslund Kloster, var fodt 1542 og en S o n af Hans Johansen til Fobislet i Sonderjylland og Embedsmand paa Silkeborg. Denne dode i September 1568, hvorpaa Hans Enke F ru Riborg Tinhuus, D atier af Lavrids Tinhuus til Juelflov og F ru Hilleborg Bille, havde Lenet indtil M a j 1569, da hendes oven ncrvnte S o n overtog det. Han havde nogen Tid i Forvejen vcrret med i Syvaarskrigen og var bleven saaret i det navnkundige S la g ved Svarteraa F ra 1573 og indtil sin D od den 23de M a j 1596 var Han Lensmand paa Hinsgavl. S o m Ejer af Hundslund Kloster fik Han 1590 kongelig Stcrvning imod Anders Maltesen V iffe rt til Albcrk og G otslav Budde til Netzow, fordi de havde tilstcrdet Sandemcrnd at satte nyt Markefljel imellem Allerup og Hundslund Birk, hvisaarsag Han forlangte Skadegoeld, Kost og Tcrring. I Aaret 1591 fik Han ved Mageflifte med Köngen noget af Klosterets forrige G ods i Horns Herred. Ester Hans Johansens D od tilhorte Hundslund Kloster Hans Enke F ru Margrete Rosenkrands, D atier af Otte Rosenkran ds til Ncrsbyholm og F ru J d e Gjoe. Hun var fodt i Aaret 1552 paa Ncrsbyholm og dode i Januar 1635 og naaede saaledes den hoje Alder af 83 Aar. Hun og hendes Wgtefcrlle hvile i Hundslund Klosterkirke, hvilket ogsaa er Tilfcrldet med flere af deres Efterkommere og nogle andre af Gaardens Ejere. I Kirken ser man ogsaa et Gravmcele med Hans Johansens og hans Hustrus Billeder i Legemsstorrelse. Bed Fru Margretes Dod tilfaldt Gaarden hendes S o n H r. Hans Lindenov til G avno, Embedsmand paa Kalundborg, hvis forste Hustru var Fru S o fie Seefeld, som Han havde ocgtet 1599; hun dode allerede Hans anden Wgtefcrlle var Fru Lisbeth S o fie Rantzau, D atier af Hr. Brejde Rantzau til Rantzausholm og Harridslevgaard og F ru So fie Rosenkrands; deres B ryllu p blev holdt i Kjobenhavn Ester Arild Hvitfeld var Hans Lindenov Embedsmand paa Dragsholm , derpaa Hovedsmand paa Hammershus og Befalingsmand over Bornholm s Land fra 1612 til 1622, da Han blev R igsraad. Ester derpaa forst at have Haft Tranekcrr og siden Kalundborg Len blev Han 1639 Hovedsmand paa Hinsgavl, som Han havde indtil sin D od Ester Ham arvede Hans S o n Jakob Lindenov Hundslund Kloster. Han op- rettede Avlsgaarden Skovsgaard og forsynede den med Bygninger. Jakob Lindenov blev Assessor i Hojesteret og fik den 3die M a rts 1672 Justitsraads Tittel; men Han levede ikkun en Maaned ester at Naadens S o l saaledes havde flinnet paa Ham; thi den U te A p ril 1672 gik Han t il sine Fcrdre. Hans Hustru F ru Kristense Brahe, D atier af Tyge Brahe til Demmetoste og Eskebjcerg og F ru Berete Brok, var dod i Februar s. A. D e bleve be- gravne i Scrby Kirke. Wgteflabet var barnlost. Deres Arvinge folgte kort ester Gaarden til Kansler Peder Reedtz til Borglum Kloster. Han dode 1674, hvorpaa Hans Enke F ru Anne Ramel til Thurebyholm ejede Gaarden indtil >690, da hun paa Grund af sin störe Gcrld maatte vcrre glad ved at blive af med den paa en god Maade. Gaarden blev da kjobt af Christian den femtes D ronning Charlotte Am alie, som syntes godt om bette Herrescede for dets smukke Beliggenheds Skyld og derfor hyppig besogte det, da hun var bleven Enke; der tilbragte hun da en D el af Som - meren. Ester hende blev Gaarden nu kalbet D ronninglund, ligesom Skovsgaard fik Navnet Dronninggaard. Kort efter bette S a lg gjorde H ans Frederik v. Lewetzau Paastand paa en Godtgjorelse af Rdlr. fo ro m - kostninger paa Gaarden, i hvilken Han havde Haft en S u m Penge staaende. Dette Krav vilde Dronningen ej godkjende, med mindre F ru Anne Ramel vilde lade sig bisse Penge afkorte. D a Fruen ej var v illig dertil, blev Sagens Afgjorelse overdragen til Christoffer Lindenov og Christoffer B a r tholin som Boldgiftsmcend. Bed Enkedronningens D od i Aaret 1714 tilfaldt Dronninglund hendes S o n Kong Frederik den fjerde. der dog allerede 1716 ved Mageflifte overdrog dette G ods tillige med Borglum Kloster til sin Soster Prinsesse S o fie Heb evig, der i Steden afstod de scrllandfle Godser Gjordslev, Soholm og Erikstrup. Prinsessen godtgjorde sin Omhu for Almuens Oplysning ved i Avgust 17 >9 at oprette 7 Skoler i Dronninglund Sogn. Hendes Gavebrev vifer, hvilket ringe Krav man i den T id gjorde med Hensyn til en Skolelcerers Kundflaber. E n saadan M and flulde vcrre vel oplyst og hjemme i sin Christendom, kunne undervise i rent danfl Tungemaal og lcese i

10 Dronninglund, f«rr»,m Hundslund Kloster. danfle Boger samt flrive en nogenlunde god S k rift og i ovrigt vcere en gudfrygtig, crrlig og uberygtet Person med godt Skudsmaal. D en aarlige Lon blev fastsat til 2V Rdlr. i Penge, 4 Tdr. Rüg og 4 Tdr. Dyg, hvilket Korn blev regnet lige med 10 R d lr.. og desuden 3 Skovloes Broende og 60 forsvarlige Loes Torv. Skolebygningen Var 7 Fag stör, hvoraf de 4 til Skolestue. og med den fulgte et lidet Stykke Jo rd til Kaalhave. F ru Anne Ram el havde i Aaret 1687 virket i samme Djemed ved at opfore en Skole i Hjallerup; denne blev nu forbedreti Skolestuerne ffulde rnd videre forsynes med en Kakkclovn og Bcenke, og hver af dem fit en Bibel, et N yt Testamente og 5 Psalmeboger. Dedligeholdelsen blev i Hovedsagen paalagt alle fremtidige Ejere as D ronninglnnd, en Byrde, der i dette Hundredaar har trykket flere end en af dem; den blev for nogle A ar siden hcevet ved Overenskomst. Prinsessen overdrog 1730 D ronninglund til sin hemmelige Mgtescrlle Gehejmeraad og Overkammerherre K a rl Adolf v. Plessen; men denne havde Gaarden ikkun til Aaret efter Prinsessens D o d. da Han 1736 folgte dette G ods til den rige islandske Kjobmand Jakob Severin, der anlagde en Skibsbro og et Skibsbyggeri ved Hals; men efter Hans T id forfaldt snart dette Voerk aldeles. Han dsde 1753 i en Alder af 61 A ar som den celdste af Kjobenhavns 32 M crnd; Hans Hustru B irgitte S o fie Nygaard var allerede 1739 vandret Heden. Efter Hans D od blev Gaarden kjobt af G rev Wedell. som efter nogen T ids Forlob folgte den til G rev Adam G ottlob Moltke til Bregentved. der i Aaret 1776 afhcrndede Gaarden til den bekjendte LEventyrer V illia m H alling til Tirsboek, hvilken Gaard Han strax efter folgte. Han havde i det engelsk-ostindiste Kompagnis Tjeneste svunget sig op til Brigaders Rang og samlet sig störe Rigdomme. S. A. blev Han Ridder (Storkors) af Danebrog. Han var en af Direktorerne for det dansk-ostindifle Kompagni og ejede tillige Herregaardene Petersholm tcrt ved Dejle og Kcrrgaard i G jording Herred. Dronninglund Hovedgaard udgjorde den G ang 92 Tdr. 4 Skpr. Ager og Engs Hartkorn og tillige med de underliggende Gaarde Dronninggaard og H als Ladegaard i alt 162 Tdr. H artkorn fri Hovedgaardstaxt, Skovskylden var 61 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb., Molleskylden 1 Td. Skpr. 2 Fdk.. og Godset under alle 3 Gaarde 788 Tdr. Skpr. Fdk. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn, Skovskylden Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk., Molleskylden 15 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. og de matriknlerede Tiender 62 Tdr. Hartkorn. F o r at dcrkke sine scrrdeles störe Udgifter begyndte Han snart altfor skaansellost at hugge i Dronninglunds störe og herlige Skove, saa at en Hel D el deraf blev sdelagt. A f sine undergivne var Han almindelig forhadt som en haardhjcertet og overmodig Godsejer, saa at Hans Navn endnu ncevnes med Rcrdsel der i Egnen. Bonderne i Sognet vide endnu god Besked med, hvor Han havde anbragt Trcrhesten, som deres Forfoedre saa ofte maatte ride. H allin g dode Noget godt udrettede Han dog ved at fremme Husflid hos Bonderne, i det Han satte adskillige af disses Sonner i Haandvcerkslcrre. Hans Enke Fru Christine H alling, fodt Lindenpalm, ejede derpaa Dronninglund in dtil 1806, da hun folgte Gaarden til Generalkrigskommisscrr Maren ssen og Schuckart, der begyndte at afhcrnde Bsndergodset; men kun nogle faa Aar künde de udholde de for Godsejerne saa tunge Tidsforhold, da en Bonde künde udbetale Kjobesummrn for sin G aard ved at stelze et P a r Stude eller en P la g ; thi Pengeforandringen var kommen imellem Salzet og Betalingstiden. S o m Folge heraf gik Dronninglund med kort T ids M ellem - rum over i forskjellige Hcender; den tilhorte saaledes efterhaanden Thygesen, Abel, M o lle rup og M ö lle r, imedens denne störe Ejendom naturligvis gik mer og mer tilbage. M ö lle r kjobte den for ncrppe 3,000 Rdlr. og de ubetalte Skatter. Han kjobte ogsaa Dronninglund Storskov, omtrent 1,000 Tdr. Land for 10 R d lr., det eneste B u d, der ved det offenlige S a lg blev gjort, og dette gjorde Han endog kun i Folge udtrykkelig Opfordring. M ö lle r tilhorte Dronninglund i nogle A ar Proprietcer Fohrmann. Efter A f Hans Enke kjobte den nuvcerende E jer, Kammerherre ju ris E rik Skeel Gaarden 1844 for 52,000 Rdlr. paa flere Aars stadige Tilbagegang. Denne har anvendt mange Penge for at bode P a a det til Gaarden hörende störe Tegl- vcrrk, der ligger i den forrige Dyrehave, brcender Han selv de Afsivningsror, som bruges, og om et P q r Aar haaber Han at saa alt i god D rift. Gaardens bedste Marker ere netop de lavt liggende, der i Hans Tid ere blevne opdyrkede. Dronninglunds Hovedbygning er for storste Delen opfort af Dronning Charlotte Amalie og udgjor 3 svcere, grundmurede Floje, hver paa 2 Etager, af hvilke den midterste vender imod S y d ; Borgegaarden vender imod Nord. Den ostre F lo j er dog uden T v ivl en D el af Pet gamle Kloster, da den er af meget svcrrere M u r og har Hvcelvinger op til anden Etage. Ved hver Ende af den vestre F lo j er der opfort en firkantet Udbygning eller saakaldet P a v illo n, en Etage hojere end selve Stuehuset. Dettes overste Etage har H alling ned-

11 Dronninglund, Hundslund Kloster. taget, og desuden har Han gjort flere Forandringer. Han udvidede Bygningen og indrettede den indvendig ester sin T id s Sm ag. Ogsaa Hovedbygningen, der efterhaanden var bleven meget forfalden, er sat i god Stand af den nuvcerende Ejer. T il den sstre F lo j flutter sig den störe gamle Klosterkirke med sit smukke Taarn og fit ranke, hoje S p ir. Den har som Klosterkirke vceret mindre, indtil den gamle Sognekirke i Gammel-Kirkeby blev nedbrudt og fsjet til dens ostre Ende. Baade Dronning Charlotte Am alie og Prinsesse S o fie Hedevig! have istandsat og forfljonnet denne Kirke. Gaardens Have er i gammel S t il med stive M e er. Ester at Dronninggaard og H als Ladegaard i dette Hundredaar tiüige med en D el af selve Hovedgaardens Tilliggende ere blevne bortsolgte, udgjor Dronninglund nn 38 Tdr. 3 Skpr. Ager og E ngs Hartkorn ester den ny Matrikkel, ester den gamle 46 Tdr. Gaardens Fladeindhold er 480 Tdr. Land Ager, 235 Tdr. Land E n g, 2 Tdr. Land Mose og 130 Tdr. Land Skov. Omtrent 200 Tdr. Land af Hovedgaardstaxten ere desuden henlagte til Faste- Hufe. I Aaret 1806 havde Gaarden 1700 Tdr. Land Ager, Eng og Overdrev. T il Gaarden höre en Dandmolle og 11 Tdr. Hartkorn Fcestegods. Dette udgjor i alt Bolsteder og Hufe.

12 H ) I 8 - O 3! 1 M 3 I 'K