Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3

4 "llmawiwulmllla ^^hurebyholm, der forhen hed Thurebygaard. ligger ip rc e s ts Am t, Faxe Herred og Thureby Sogn. Denne Gaard sorekommer allerede i aiiden Halvdel af det 14de Hundredaar; 1375 folgte ncemlig Z e n s J e n s e n af Thureby al sin D el i Boholt og Boholtfang, i Tange og M ollen sammesteds og sit Gods i Oxendrup, alt i Gudme Herxed i Fyn, til E v e r t M o ltk e. i en Senere Var Gaarden lang Aarrcrkke et Len under Roskilde Bispestol indtil Reformationen, da den blev inddragen under Kronen. Omtrent i Aaret l 500 fik E r ik M a d s e n B o lle dette Len. E r ik M a d s e n havde tidligere vceret Dronning D o r o t h e a s Hovedsmand paa Haraldsborg S lo t, og 1495 fit Han Hjortbolm, et S lo t, der ligeledes Horte til Roskilde Dispeftol. Han var gift med Biffop N i e l s S k a v e s Halv- softer F ru B e r it t e K la v s d a t t e r D a a, Enke efter Lensmanden paa Hjortholm K la o s N e b ; hun dode I Aaret >505 fik Han, Hans Husfrue og Sonnen E r ik M a d s e n Livsbrev paa Thurebygaard og Thureby Len. Spanager med M olle. Egeby (Ejby), Dindegaard, Skullerup, Demmedorp og Lundsgaard. E t P a r Aar efter havde Han faaet S t. Agnetes Kloster i Roskilde i Forlening af Biskop I o h a n I e p s e n. I Aaret 1511 kjobte Han 4 Gaarde i Dejrup i Faxe Herred for 200 Mark. I Hans T id, ncemlig blev et Tingsvidne optaget paa Scellands Landsting om, at Kirketjenerne til Egede Kirke i en Tid af 50 Aar eller mere havde svaret Afgifter til Thurebygaard. Ved Hans D od 1539 fik Sonnen E r ik M a d s e n B o lle til Orebygaard og Terslose Fslgebrev paa Thurebygaard og Spanager Len. Han ncevnes 1541 som den yngste Rigsraad. Hans forste Hustrn var Fru S o f ie R u d. Euke efter H r. T y g e B r a h e til Thostrup; ved hende blev Han Ejer af Elvedgaard; hun dode Sex Aar efter ceqtede Han, der nu var omtrent 6 0 Aar gammel, Iom fru M a r g r e t e U r u v D atier af A x e l U ru p og Fru A n n e T r o lle ; men Han dode allerede 1562 som M te n s M e Mand. Nogle Aar for Hans Dod var imidlertid dette Len gaaet over i andre Hcender, i det Köngen 1556 gav Rigsraad P e d e r D i l l e til Svanholm Thurebygaard og Spanager i Forlening. I Aaret 1563 pantsatte F r e d e r ik den anden Ham Thurebygaard for 116 Lod ungersk Guld, 631 Lod S o lv og 466 Iokumsdaler, hvilken Su m Han havde laant Kronen, og 1567 blev Pantet foroget med 3,333 Rdlr., hvormed Han atter var kommen Staten til Hfcelp. Z Aaret 1591 var Thurebygaard ncrppe lcrnger et Pantelen; da ncevnes i en Dom Jo rg e n E rn s t D o rm som Embedsmand paa Kronens Gaard Thureby. ^ Endelig blev denne Gaard i Aaret 1604 prwat Ejendom. i det Köngen ved Mageflifte overdrog den til H e n rik Gjoe til Torbenfeld imod Skjorringe Hovedgaard og en Del Gods paa Falster og M on. Med Gaarden sulgte folgende betydelige G ods: i Thureby 4 Gaarde samt 12 Gaardscrder. af hvilke

5 de 11 ingen Landgilde gave, i Kinderup 7 Gaarde og 2 Gadehuse, i Dalby en Gaard, i Hosten (Hojsten, Dalby Sogn) 3 Gaarde, i Stubberup en G aard, i Tokkerup 5 Gaarde, i Faxe 9 Gaarde, i Kongsted 8 Gaarde, i Grundernp en Gaard, i Tingerup 4 Gaarde, i Forslev en Gaard, i Iyderup en Gaard, alt i Faxe Herreb; i Skrogsbjcerg 8 Gaarde og 3 Gadehuse, i Kannerod 2 Gaarde, i Sonnerup 7 Gaarde, i Tolstrup 2 Gaarde, i M estrup 9 Gaarde og 5 Gadehuse, i Engelstrup 2 Gaarde og 4 Gadehuse, i Sprcettinge en Gaard, i Gjerslev en Gaard. alt i Bceverskov Herred; i Tollcrod (Terslev Sogn) 2 Gaarde, i Terslev 4 Gaarde og et Gadehus, i Hsmb en Gaard, i' Tjcereby 2 Gaarde, i Hosten-Thaarup (Hostentorp) en Gaard og et Gadehus, i Heslebjcerg 4 Gaarde, alt i Ringsted Herred; i Egby (Ejby) 16 Gaarde og 5 Gadehuse, i Ramso Herred; end videre en Gaard i Tybjcrrg Herred i Gjelsted og en Gaard i Flakkebjcrrg Herred i Lundby; i det hele 107 Gaarde og 21 Huse samt 12 Gaardscrder. Desuden horte til Godset Thureby, Skrogsbjcerg og Hovby Möller. End videre: Herlighedsretten over 25 Kirkegaarde", som ydede Landgilde enten til Egcde, Dalby, Kongsted eller Ecedder Kirke. Ligeledes stk H e n rik G jo e Herlighedsretten over 4 jordegne Bondergaarde, ncrmlig en i Hosten og tre i Tollerotz. Endelig fik Han ogsaa nvget Gods i Fyn. H e n r ik G jo e var en Sonneson af H e n r ik G jo e til Gisselfeld og S o n af E s k ild G jo e til Skjorringe og Frn S y b i l l e G y ld e n s tje r n e og blev fodt 1562, gik i Herlufsholm Skole og studerede derpaa i Rostock. Med den senere Rigsmarsk S t e n M a lte s e n S e h e s te d drog Han til Nederlandene og kcrmpede der 3 Aar under P rin s M o r it z af Oranien. Siden levede Han paa sine Godjer. I Aaret 1598 cegtede han Iomsru B i r g i t t e B r a h e, Datter af A x e l B r a h e til Elvedgaard og Fru M e tte G jo e. Han dode1611, efter at have deltaget i Kalmarkrigen og efter at vcere kommen syg hjem derfra. Han efterlod sig fire Sonner, E s k ild. O t t e. F a lk og M o g e n s G jo e og fem Dotre. Disse Soflende -jede endnu 1624 Gaarden i Forening. Z dette Aar nedlagde Ridefogeden paa Thurebygaard Enevold Rasmussen, Borger og Naadmand i Kjoge, ved Faxe Herredsting Paastand paa, at Kongsted-Borup Bynkcrnd med Undtagelse af Thurebygaards egne Tjenere stulde lide S tra f, fordi de havde hugget to Bogetrcrer i de fcrlles Skove, som laa til deres B y, og fremlagde desangaaende et Tingsvidne fra Thureby Dirketing. Han fordrede, at Donderne stulde fore Hjemmel for disse Trceer eller i modsat Tilfcclde fore igjen ind paa Stedet ligesaa gode Trceer som de to, de havde hugget, og derfor hver for sig til H e n rik G j s e s Born bode 3 M ark og vcere Mindremcend. Herimod indvendte Ridefogeden paa Gisselfeld, der modle paa sin Husbondes, F r a n s Lykkes til Overgaard, Degne, at den omtalte Skov havde dennes Tjenere Haft i rolig Drug til Hans Gaard i Borup, og at den altsaa ikke künde vcere en fcelles Skov. I Sagen vilde Fogeden og Skriveren i Faxe Herred ingen Dom fcelde, forend den noje're var bleven undersogt af otte Dannemcrnd. Senere var O t te G jo e Eneejer af Thurebygaard. Han var fodt 1604, studerede i Tystland og Holland, tjente derpaa Hertugcn af M antua 3 Aar, deltog efter sin Hjemkomst 1625 i den tyste Krig og blev Haardt saaret 1627 og var derpaa 3 Aar Köngens Hofjunker. ellers intet Embede blev Han Lieutenant ved et scellandfl Kompagni, men havde kundige Fru B i r g i t t e T h o t t, Boltinggaard og Fru S o f ie B e lo v. Han giftede sig 1632 med den ved sin Lcrrddom saanavn- hvis Forcrldre vare C h r is te n T h o t t til Hun var den lcerdeste blandt hin Tids lcerde Kvinder, ejede et stört Bibliothek, var meget kyndig i de nyere Tungemaal og endnu mere i de klassiste. hvilket hun har godtgjort iscrr ved sin Oversccttelse af den rommerste Filosof Senecas Skrifter, sin Tids storste danste Sprogvcerk; men tillige har hun perved aflagt Didnesbyrd om en overordenlig Indsigt i Moders- maalet. Hun dode 1662 i en Alder af 52 Aar. O tte G jo e var allerede dod i Aaret 1642, og da deres Wgtestab var barnlost, tilfaldt Thurebyholm Hans Slcegtninge, der kort efter folgte Gaarden til P eder Reedtz. Denne M an d, en So n af Rigsraad F r e d e r ik R e e d tz til Tygesirup og Fru B i r g i t t e B r a h e, blev fodt 1614 og fik sin forsteundervisning i Hjemmet. Alten Aar gammel blev Han fat i Herlufsholm Skole og var senere ved Soro Akademi, hvorpaa Han i sex Aar ved Rejser i Tystland, Ita lie n, Frankrig og England uddannede sig til Statsmand og Diplomat. Efter Hjemkomsten blev Han Sekretcer ikancelliet og ledsagede senere O lu f P a r s b e r g og S t e n B i l l e til Ausland. Ved Fredsunderhandlingerne i Bromsebro 1645 var Han Sekretcer hos den kongelige Kansler H r. C h r is t e n T h om esen S e h e s te d. Aaret efter fulgte Han med Hr. K o r f i t s U lf e ld til Holland og blev 1647 sendt ordenligt LErende til det franste Hof, og senere til England tillige R o s e n k ra n d s. For 1660 var Han Rigsraad og Rentemester og Enevoldsmagtens Indforelse Ridder, Kansler og Präsident i Kancelliet, Gehejmeraad, Assessor i Statskollegiet og Hojesteret m. m. samt Befalingsmand over Hadeland, Dvre-Romerige, Busteruds og Ningeriges Amt. I Aaret 1653 blev Han giftmed Iom fru S o f ie S e h e s te d. en Datter af Hr. C h r is t e n Thom esen

6 Seh ested og Fru M e tte Rosenkrands. Ester hendes Dod crgtede Han 1672 Iomsru A n n e R a m e l til Hammelmose. Datter af H e n r ik R a m e l til Bckkkeflov i Skaane og Fru M a r g r e t e S t e e l. I J u li 1672 oprettede Han et Testamente, hvorved Han overdrog denne sin Husttu Hovedgaarden Thureby- Holm, som den nn kalbtet. med underliggende Gods, i alt omtrent 800 Tdr. Hartkörn, samt Halvdelen af alt Losere og Kjobegods som og af den Arv, der maatte tilfalde Ham under deres ÄEgteflab, hvad enten dette -lev velsignet med Born eller ej; saa fremt hun overlevede Ham, sknlde hnn have Gaarden og Godset med al Hojhed og Herlighed, al vis og uvis Indkomst, nden Regnflab, og Afgifter, saa lcenge hnn forblev i Enkestand. Den eller de af Hans Arvinge hvem Thurebyholm ved Stiftet ester Ham maatte tilfalde, flulde de andre Soflende og Arvinge aarlig give for hver Tonde Hartkorn 8 M ark danfle til Godtgjorelse; naar hun afgik ved Doden, flulde denne Ejendom falde til de rette Arvinge; men hun flulde vcrre forpligtet til at have godt Tilsyn med Gaardens og Godsets Skove, al de ikke bleve forhuggede til Upligt, samt holde Bonderne, saa vidt muligt, ved god Hcevd og M agt. Ved sin Dod den lode J u li 1674 efterlod Hr. P e d e r Reedtz sig vel meget störe Ejendomme, i det Han var Herre til Thurebyholm, Palsgaard, Hundslund Kloster og Borglum Kloster m. m; men ogsaa Han maatte fole Trykket af de tunge Tiber, og det i den G rad, at Han paadrog sig en Gcrld af 96,000 Rdlr. (Specier), en for den Tid overordenlig stör Sum. Fru A n n e R a m e l stk derfor en langt fra saa blid og lykkelig Enkestand, som hun künde Haft Grund til at vcrnte. I et Brev til Köngen fra Begyndelsen af Aaret 1691 klager hun over, at alt hendes M ands Losort og hendes egne i Boet indforte M idler vare faldne i Kreditorernes Hcrnder, saa at hun ikke havde andet til sit og sine Borns Underhold end den ringe Indtcrgt hnn künde have af ^ Thurebyholm. Det var hende en Umulighed, uagtet al anvendt F lid, at ved- ligeholde Gaarden i den hende foreflrevne Tilstand og efter det derpaa tagne S y n og at svare hendes M ands Arvinge dertil. som hun havde paataget sig, hvis Kreditorerne saaledes efter eget Tykke og Delbehag maatte raade derover, da disse siet ikke brode sig om den Undscrtning. Bonderne trcrngte til for at kunne udrede de af Köngen paabudne Afgifter eller i Scedekorn og paa andre Maader; desaarsag soger hun om, at hun og hendes Born maa nyde det notwendige til Livsophold; det ovrige künde da komme Kreditorerne til gode. I Folge Overenskomst med Arvingene havde hun paataget sig at betale sin afdode Mands Goeld, og dette var endelig flet 1689, da Dronningen havde kjobt Hundslund Kloster (Dronninglund). Hvad der nu var tilbage, var hendes egne O bligation»; men bisse udgjorde rigtig nok et Belob af omtrent 37,000 Rdlr. (Specier). deriblandt en Obligation paa 650 Rdlr. for hendes Stifson C h r is t ia n Reedtz til Borglum. Z Aaret 1694 flulde Indtcrgterne af Thurebyholm efter Iordebogen have udgjort, foruden Gaardens Forpagtning: Byg 257 Tdr. hvn Tde. 6 ^ Rdlr. Havre ^ P. 8 /^. Sm or 7 1 Ott /» Rdlr Lam 49 Stykker 8 3 A Gces Hsns 88 P a r » S v in P Tilsammen 680 Rdlr. 3 P- 12 /?. Disse Summer vare imidlertid langt fra overensstemmende med Dirkelig- Heden; tvoertimod künde man i de bedste Aaringer ikke soette Indtcrgterne hojere end: Byg 100 Tdr Rdlr. Havre 2V... 2 P- Penge Sm or Lam 30 Stk Gces Hons 84 P a r Tilsammen 273 Rdlr. 4 P.. I Gjennemsnit beregnede man Iordebogens Indtcegter i Korn. Penge og Smaaredsel til 250 Rdlr. aarlig. Den davcrrende Forpagter var Amtsforvalter F. R o h d e, der som en af Kreditorerne havde overtaget Forpagtningen for 1000 Rdlr. aarlig. Han flulde fratrcrde den til I ste M a j 1695, og nogle af de andre Kreditor» onflede at vide, hvorledes det egenlig var gaaet til, at Han var bleven Forpagter. Han svarede dem, at Han havde 3,800 Rdlr. til gode, og at Han ikke paa anden Maade havde kunnet sikre sig Renten heraf. Disse andre Kreditorer fordrede, at fra Iste M aj 1695 flulde Forpagtningsafgiften vcrre 1200 Rdlr.. og hvis ingen anden lysthavende indfandt sig, der vilde svare denne Afgist, maatte de

7 selv overtage Gaarden paa denne Betingelse. tcrgterne anflaaede til 1450 Rdlr., Udgifterne til: For Aaret 1695 bleve altfaa Ind- Rente af Rohdes i Gaarden indestaaende K a p ita l... Skalier as Zord fta Thureby, der var lagt under Hovedgaarden, 228 Rdlr. og af det sde Bondergods, anflaaet i alt til 81 Tdr. s 2 Rdlr. 4 P... ^ T il Istandscrttelse af Hoved- og Ladegaarden, hvis Brostfceldig- hed taxeredes til 335 Rdlr. 4 A 13 /3, aarlig mindst T il Istandscrttelse af Dalby og Thureby Kirker, taxeret til 628 Rdlr. 5^2/», aarlig Ridefogeden 50 Rdlr., Stylten 40 Rdlr. og Skovrideren 16 Rdlr., til Kost og L o n T il Fruens Underhold Dc sig og T y e n d e Sum m a 1100 Rdlr. Der blev altfaa til Deling imellem de andre Kreditorer tilovers 350 Rdlr. Nogle af disse, iscer de, der horte til den gamle danste Adel, gjorde hende ingen Nngstelse eller Fortrcrd og vilde tildels lade sig nsje med en ringe Del af, hvad der tilkom dem; derimod trcengte andre stoerkt paa Betaling. A f disse beklagede hun sig i et Brev til Köngen, i hvilket hun beder om at maatte be- holde Thurebyholm i Ro sin körte Levetid, iscer oder Dverste N u m se n. Denne soger kort efter at retfcrrdiggjore sig for Köngen, og beflylder tillige Fru A n n e R a m e l for at forhugge Skovene, for en daarlig Husholdning og for at have i Sinde at berove Ham og Hans mange Born hvad de havde til gode, 650 Rdlr., som med Renter og Omkostninger nu vare lobne op til 900 Rdlr. Han maatte saaledes have en D om. for Fruen vilde fremlcrgge Iordebogen, og i Rente havde Han ikke faaet en Skilling. Bonderne havde hun forbudet at betale Ham noget; men hun selv, Iom fru S o f ie Lykke, der havde en Gaard i Fcrste paä Godset afgiftsfrit, samt Ridefogeden havde oppebaaret af Landgilden alt, hvad de künde faa. Han havde tilbudet at ville lade sig noje med noget vist aarlig, og det havde ikke vccret Hans Tanke at fratage hende alt Underhold. Bonderne, mente Han, bleve satte meget tilbage ved utidige Rejser, Hjcelpeflat og andre Byrder. Om Fru A n n e R a m e l for sin Dod er bleven fri for sine paatrcengende Kreditorer, vides ikke. Hun dode i Aaret Thurebyholm arvede Ge- hejmeraad og Ridder T a g e T h o t t til Strandegaard, der var gift med hendes Datier Fru P e tr e a S o f ie Needh. Han döde 1707 i en Alder as 59 Aar, Hans Enke Dog beholdt hun ikke Gaarden til sin Dod; thi i Aaret 1718 folgte h u n d e n tilf re d e rik den fje rd e, som lagde den ind under Ryttergodset. F re d e r ik den F e m te gav den senere til sin Bndling Grev A d a m G o ttlo b M o ltk e, og den blev da indlemmet i Grevskabet Bregentved. Thurebyholms Hovedbygning er af Grundmur og 2 Etager hoj. T il Thurebyholm Hörer der 635 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 1'/4 Alb. Ager og Engs Hartkorn, og deraf drives under selve Gaarden 143 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. -','s Alb. Skovskylden er 15 Tdr. 2 Skpr. ä Fdk. 2 '2 Alb., og Mslleflylden 6 Tdr. Fcrstegaardenes Antal er 69 med 445 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs Hartkorn. Det ovrige Hartkorn er fordelt imellem 118 Huse.

8