Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde
|
|
- Elias Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 98 Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde Lisbeth Haastrup, lektor & Lars Emmerik Damgaard Knudsen, adjunkt, Materiel Kultur Didaktik, Aarhus Universitet Det danske uddannelsessystem bliver i disse år omfattende reformeret med henblik på at skabe en tættere sammenhæng mellem det, der læres og det, det skal bruges til. Derved adresseres et alment problem, idet uddannelsesreformerne søger at organisere uddannelserne gennem brobygninger mellem teori og praksis. Det gælder fx i folkeskolereformen fra 2013, hvor alle læringsmål formuleres som kompetencemål. Her skal eleverne ikke blot kunne eller vide noget, men lærerne skal undervise efter, at eleverne skal kunne anvende det, de ved. Med gymnasiereformen fra 2005 skal eleverne opnå studiekompetencer og arbejde med tværfaglige forløb i et samspil mellem en teoretisk-analytisk og en praktiskvirkelighedsnær tilgang. Universitetsreformerne fra 2002 har betydet krav om øget samarbejde med omverden, en vægtning af entreprenørskab og en målrettethed af uddannelserne til hurtigere gennemførsel.
2 ARTIKEL 99 Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde Fælles for alle disse reformer er en idé om, at hvis man tilstræber bestemte former for mål, så kan uddannelsen bygge bro over kløften mellem teori og praksis. De opfattes nemlig på én gang som forskellige og forenelige. Dette er en imidlertid én bestemt teori- og praksisforståelse, der ekskluderer andre. Fx at relationerne mellem teori og praksis også kan forstås som gensidigt udelukkende eller indlejret i hinanden. Disse forståelser eksisterer fortsat og bidrager med en mangfoldighed til uddannelserne. Men de trues af reformernes ensidige dyrkning af brobygning, som om det er den eneste måde, man didaktisk kan forholde sig til teori og praksis. En ambition om brobygning italesat udenfor uddannelserne selv risikerer altså, at mangfoldigheden i teorier, praksisser og deres relationer overses. I forskningsprojektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne i undersøgte vi sammenhængene mellem frafald og teori og praksis i fire professionsbacheloruddannelser. I en del anden forskning præsenteres teori og praksis ofte som modsatrettede begreber, og denne konstellation har gennemsyret måderne, uddannelsessystemet har været struktureret og praktiseret på. Fx ved at teori og praksis har været lokaliseret på hvert sit sted sådan, at teori ofte betragtes som det, der læres på uddannelsesstedet, mens praksis er det, der gøres i virkeligheden. Vores kvalitative undersøgelser pegede imidlertid på, at der blandt studerende, undervisere, praktikvejledere, institutioner og uddannelser var mange og meget forskellige opfattelser af teori og praksis hver for sig, og hvordan de er relaterede. Det centrale problem for professionsbacheloruddannelserne var overraskende nok, at studerende, undervisere og praktikvejledere ikke oplevede afstande eller skel mellem teori og praksis. Tværtimod havde de opfattelser af, hvordan teori og praksis, ud fra netop deres position, relaterede sig til hinanden, og de gjorde det på højst forskellige måder. Problemet var heller ikke, at informanterne oplevede afgørende forskelle i måderne teori og praksis relaterer sig, men opfattede mere eller mindre deres egen som den eneste. Problemet var derimod, at de ikke havde et fælles sprog at tale om det i, at de kun i begrænset omfang mødtes med hinanden, og at det dermed var vanskeligt at bruge disse forskelle didaktisk til at diskutere, analysere eller perspektivere relationerne mellem uddannelses- og praktikstederne og mellem studerende, undervisere og praktikvejledere. Det fik os til at se, at teori og praksis ikke blot handler om viden, men også om kultur, dvs. hvordan vi til dagligt og på forskellig vis oplever en relation i mellem teori og praksis. Teori og praksis er nemlig også oplevelser, som vi deler med hinanden. De bliver altså også til som kulturelle strukturer i de former for uddannelsespraksis, som elever/studerende, undervisere og medarbejdere på modtagervirksomheder, hver især indgår i. Teori og praksis beskriver derved ikke blot forskellige vidensformer men er også kulturelle former, der er med til at bestemme de måder, hvorpå vi betragter vores fag, uddannelse og arbejde. Derfor foreslår vi at stille spørgsmålet om relationerne mellem teori og praksis på en ny måde: Hvordan kan forskellige opfattelser af teori, af praksis og af deres relationer bruges didaktisk til at begrunde en uddannelses alsidighed med et fælles sprog for, hvordan disse kan forstås?. I bogen Teori-praksisdidaktik har vi valgt at arbejde filosofisk, begrebsmæssigt med flere sameksisterende teori- og praksisforståelser for at kunne analysere det sammensatte og de til tider modsætningsfyldte tiltag og processer, hvor disse opfattelser mødes og brydes: - Dikotomi: Teori og praksis udelukker hinanden i forskellige regimer, og en bro i mellem dem er logisk set udelukket. - Polaritet: Der kan opstå broer mellem teori og praksis via afprøvning, som kan skabe handlingsanvisninger. - Fusion: Teori og praksis er grundlæggende forenede i etisk bevidsthed om handlingsorientering, og en brobygning er ikke nødvendig. - Dialektik: Teori og praksis er forskellige, men rettet mod erkendelse i relation til hinanden, og broer i mellem dem kan opstå som en gensidighed. Brobygning mellem teori og praksis er i både den dikotomiske og fusionære teori- og praksisforståelse filosofisk og empirisk ulogisk. Hvorimod brobygning er en logisk mulighed at tilstræbe i både den polære og den dialektiske forståelse, men på meget forskellige måder. Mens den polære er handlingsanvisende ved at påvise sammenhænge mellem teori og praksis gennem hypoteser og afprøvning, som det fx ses i en evidensorienteret pædagogik (og deraf attraktiv for bestemte skoleforskere i dag), så er den dialektiske mestendels er analytisk og optaget af at forstå og beskrive frem for at foreskrive (og tiltrækkende for mange undervisere) lige som den dikotomiske. Til gengæld er den fusionære handlingsvisende gennem en professionel, etisk fordring og deraf meget attraktiv for mange studerende og praktikvejledere hovedsagligt på velfærdsuddannelserne.
3 100 Enhver af deltagerne i professionsbacheloruddannelserne skubber så at sige problematikken foran sig og overlader helst ansvaret for den til de andre parter. I vores feltarbejde blev det tydeligt, at det ofte blev overladt til den enkelte studerende selv at orientere sig og finde sig til rette med dette i løbet af sin uddannelse. Det er fx tilfældet, når de studerende veksler mellem undervisning på uddannelsesstedet og praktik på praktikstedet. For selvom disse forløb er en afgørende del af en professionsbacheloruddannelse, så varetages de af en praktikvejleder, der sjældent er inviteret ind på uddannelsesstedet til planlægning eller midtvejsmøder, har meget få timer til vejledning af den studerende og har ofte ikke den påkrævede efter- og videreuddannelse. Det betyder, at en uforholdsmæssig stor del af oversættelsesarbejdet mellem undervisningssted og praktiksted og mellem skiftende teori-praksisforståelser måtte foretages af den studerende selv. På baggrund af vores analyser af professionsbacheloruddannelserne har vi udviklet en teori-praksisdidaktik. Den fokuserer på at igangsætte læreprocesser, hvor såvel studerende, undervisere og praktikvejledere og forskere kan bringes til at reflektere over, hvilke teoriog praksisforståelser de selv praktiserer hvor, hvornår og hvorfor, og hvilke forståelser andre bruger, samt om de kan inspirere hinanden. Konkret foreslår vi, at uddannelserne udnytter undervisningens og praktikkens situationer til at etablere kreative værksteder, hvor man kan diskutere, hvordan forholdet mellem teori og praksis i en given kontekst bliver til og kan forandres. Værkstederne er dermed tænkt som holdepladser på strategiske steder og tidspunkter i uddannelsesforløbet, som kan skabe rum for at arbejde med, hvordan der uddannes, undervises, læres og samarbejdes. Ideen er, at alle deltagere teoretisk, metodisk og empirisk skaber et kreativt rum for nye opfattelser af, hvordan de selv er en del af en faglig tradition og professionel praksis, hvordan det yder dem modstand, men også hvordan de kan eksperimentere med det. På denne måde foreslår vi med teori- og praksisdidaktikken at etablere kontekstafhængige værksteder og sociale læreprocesser, som er rettet imod at bringe de forskellige teori- og praksisforståelser ud over dem selv. Teoriværkstedet - Fordybelse: Fx i de lærerstuderendes fremlæggelser af praktikopgaver: Der forhandles, perspektiveres og udvikles forestillinger om relationerne mellem teori og praksis. Fremlæggelserne kan afspejle én tradition for at se teori og praksis. - Eksperimenter: Fx i gruppearbejdet mellem studerende, der diskuterer og forhandler om, hvordan undervisningens indhold skal forstås, hvad de præsenterede teorier kan forklare, og hvordan de kan bruges til at analysere i gruppens case, empiri og felt. - Modstand: Fx sygeplejerske bliver tvunget til at formulere eller reflektere over, hvad, hvordan, hvorfor man bruger teori til at sige noget bestemt om praksis, herunder hvilken relation mellem teori og praksis der således udtrykkes. Metodeværkstedet - Fordybelse: Fx under praktikopholdet hvor vejlederen i mesterlærelignende forhold praktiserer en måde at lære faget på, som står i kontrast til den måde, hvorpå man har lært det samme på uddannelsesstedet. - Eksperimenter: Fx at studerende under praktikken afprøver en model, programstruktur etc. i et undervisningsforløb og reflekterer over, modellen som et teoretisk udgangspunkt i forhold til forsøgets konkrete felt som empirisk og praktisk situering af undervisningen. - Modstand: Fx hypotese-, test- og modelafprøvning hos ingeniørerne, der undersøger om produktet holder, hvordan og hvorfor herunder at reflektere over, om produktet kan sættes i produktion. Empiriværkstedet - Fordybelse: Fx Praktikstederne der giver de studerende specifikke opgaver med besked om, at de kan stikke en finger i jorden for at finde ud af, hvordan man skal være og gøre i praktikken. - Eksperimenter: Fx at eksperimentere med hvilke former for udtryk for elevers niveau, som den lærestuderende kan finde i en klasse. - Modstand: Fx at finde ud af, hvordan man skal være som studerende, hvordan man taler, skriver, finder bøger, kontakter vejledere, hvor mange spørgsmål man må stille og hvor tit kan man pjække. Her er et eksempel på, hvordan et sådant værksted kunne se ud. Signe er lærerstuderende, og hun reflekterer over sin brug af læringsstile i forbindelse med sin praktik. Citatet og situationen eksemplificerer, hvordan et metodeværksted kunne se ud: Jeg synes, da vi forberedte vores praktik, da havde vi al teorien med, vi havde lært, og vi gik rigtig meget op i læringsstile,
4 ARTIKEL Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde 101 Derfor foreslår vi at stille spørgsmålet om relationerne mellem teori og praksis på en ny måde: Hvordan kan forskellige opfattelser af teori, af praksis og af deres relationer bruges didaktisk til at begrunde en uddannelses alsidighed med et fælles sprog for, hvordan disse kan forstås? og vi skulle ud og prøve en masse teori af. Jeg havde et billede inde i hovedet, at seminariet ville have, at vi som nye lærere skulle ud, og så skulle vi være anerkendende. Der skulle ikke være så meget almindelig tavleundervisning. Det skulle være helt anderledes skole. Og så kommer vi ud, og så var det bare overhovedet ikke Alt det her teori om, at det skulle være så åbent og anderledes. Sådan var det jo ikke ude i klassen. Og vi fandt hurtigt ud af, at det nyttede bare ikke noget. Alle de her ting hang ikke sammen. Teorien hang ikke sammen. Det vi havde planlagt var rigtig skidt, og da vi så kom tilbage igen, så bruger vi så teori på at reflektere over vores praktik (Signe, studerende efter praktik). Signe fortæller, hvordan hun og hendes medstuderende har tilrettelagt deres praktikforløb via en fordybelse i teorien om læringsstile. De har på den baggrund eksperimenteret med at gennemføre læringsstile i undervisningen men erfarer, at læringsstilene ikke kunne omsættes så handlingsorienteret som først antaget. Deres erfaringer bar imidlertid præg af en tung modstand fra eleverne, som fører til, at de fordyber sig på ny, men nu i analyserne af, hvad det var deres praktikerfaringer handlede om. I et perspektiv af forskellige teori- og praksisformer er Signe og medstuderende vejledt til at anvende teorien om læringsstile i et handlingsorienteret, polært perspektiv og at eksperimentere med en anerkendende undervisningsform. De oplever således efter praktikopholdet at have brug for at se sammenhængene mellem deres erfaringer og pædagogisk teori på en måde, hvor de bruger vi så teori på at reflektere over vores praktik. På denne måde veksler de studerende mellem de tre værksteder; så de både i forberedelsesfasen og efterbearbejdningen diskuterer, hvilke teoretiske, analytiske perspektiver, de skal planlægge og forstå deres praktik med. Under forberedelsen og gennemførslen er de også metodisk bevidste og afprøver nogle bestemte måder at undervise på og noterer sig, hvordan eleverne reagerer på undervisningen og særligt på læringsstile, som de har eksperimenteret med. Kreativiteten i at erkende og overskride tilvante teori- og praksisforståelser knytter sig således ikke alene til at eksperimentere med andre teori- og praksisforståelser, men også til at registrere, hvilke traditioner de observerede teori- og praksisforståelser trækker på, samt hvilken modstand situationen yder imod
5 102 Det fik os til at se, at teori og praksis ikke blot handler om viden, men også om kultur, dvs. hvordan vi til dagligt og på forskellig vis oplever en relation i mellem teori og praksis. at forandre disse. Kreativiteten i teori- og praksisdidaktikken handler ikke nødvendigvis om at være original, nyskabende eller autentisk, men om at erkende og anerkende andre teori- og praksisforståelser ved at tage udgangspunkt i de givne situationer. Værkstedernes situering etablerer således et grundlag for en dialog mellem deltagerne, som kan være med til at tydeliggøre og evt. ændre relationer, opgaver og steder. Hvilken betydning kan teori og praksisdidaktikken så have for uddannelsesreformerne? I både folkeskole-, gymnasie-, universitets- (og den her undersøgte) professionsbachelorreform kan forfattere til uddannelsesreformerne med fordel blive tydeligere på, hvilke teori- og praksisforståelser de anvender, hvad de skal anvendes til og begrunde hvorfor. Vi foreslår også, at når man fx anvender former for læringsmål, så tager på sig som opgave at bruge flerheden af teori- og praksisrelationer til didaktisk at udnytte de forskellige undervisnings- og læringssituationer, steder, fag og fagområder, der er på spil i uddannelserne i forskellige kombinationer. På den måde kan uddannelsesreformerne til inspiration for politikere, forskere, uddannelsesledere og til studerende, undervisere og praktikvejledere blive til i et sprog, der fastholder, at der er forskellige måder at relatere teori og praksis alt efter, hvor, hvad og hvem der deltager i de sammensatte læreprocesser på de forskellige uddannelser. I dette sprog kan man, som i en kulturanalyse, bygge bro mellem de forskellige teori- og praksisforståelser. Dette kan skabe en indsigt i, at uddannelse og undervisning intenderes og opleves som mange forskellige fænomener og strukturer, der i sig selv er en rigdom, som kan bruges aktivt til at gå konstruktivt ind i uddannelsernes processer og få alle deltagere, såvel elever og studerende, som undervisere og andre samarbejdspartnere med.
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereHVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS
HVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER? TALE VED PRISUDDELINGEN AF DANMARKS BEDSTE PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, 15. NOVEMBER 2013 Lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Professionshøjskolen
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereNiels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereBrobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd
Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereMariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende
Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Praktikansvarlig: Pernille Poulsen, mail: pernille@mariendalfriskole.dk Anders Blom Salmonsen, mail: anders@mariendalfriskole.dk
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereVejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt
Vejledning til praktik på VUU, Formålet med uddannelsen er: - at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori - at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og
Læs merePraktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereUddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017
Læs mere