Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats

Transkript

1 Behandlet/ej Løsningsforslag fra Kolding Kommune eller fra regeringsudspil/aftaletekst til ny beskæftigelsesindsats Forholdstalskravet - muligheder for flere borgere i samme stilling med lille timeantal - I de nuværende regler om forholdstalskravet tæller en ledig borger som én person, uanset om de er ude i f.eks. praktik i 2 eller i 15 timer. At tælle i hoveder i stedet for i timer blokerer for muligheden for, at flere borgere med et lille timeantal kan få glæde af ophold på samme virksomhed. % Her fra Kolding Kommune opfordrer vi til, at reglerne om forholdstalskrav i forbindelse med etablering af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsatspladser revurderes og moderniseres. Hvis man i stedet for den nuværende beregning valgte at regne ud efter, hvor mange timer den enkelte borger er det pågældende sted, ville det give en langt bedre muligheder for både jobcenter og virksomhederne. Vi har et godt samarbejde med virksomhederne om opgaven med at hjælpe borgerne igennem et ophold på en virksomhed og videre derefter. Heldigvis har vi også gode samarbejder med mange virksomheder, som meget gerne vil hjælpe flere borgere videre, men de nuværende regler blokerer for, at dette kan lade sig gøre. Korrekt registrering af virksomhedens ansatte - Kravet om 0 5 ansatte før man må få en borger ud i enten virksomhedspraktik eller løntilskud forudsætter en korrekt registrering af virksomhedens ansatte, dvs. hvilke medarbejdere og hvor mange timer de arbejder. De ansatte kan f.eks. være ungarbejdere, der blot arbejder 10 timer om ugen, så måden at tælle og opgøre det på, er ikke nødvendigvis dækkende. Og det opleves dagligt, at CVR-registret ikke viser det korrekte antal medarbejdere på de forskellige virksomheder. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats

2 Undtagelse fra forholdstalskravet hos socialøkonomiske virksomheder - I Kolding Kommune arbejder vi på at tiltrække og skabe samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, og flere etablerer sig her. Om end de driver en virksomhed på lige fod med andre, så giver deres form for virksomhed og værdier plads til en større rummelighed. % Kunne nye regler ikke indarbejde muligheden for undtagelse hos disse ift. forholdstalskravet, hvor bemyndigelsen til at træffe beslutning om det ligger hos den enkelte kommune? De socialøkonomiske virksomheder har ofte de optimale rammer til at kunne tilbyde ledige en god og tryg start på arbejdsmarkedet, så enkelte pladser hos dem ville være optimalt. Registrering af sygdom hos fleksjobbere - I vores afdeling for Økonomisk Rådgivning, oplever vi, at virksomhederne har en del administration i forbindelse med sygdom, hvis de har fleksjobbere ansat. For ordinært ansatte gælder det, at de skal være syge i 30 dage, før der skal indrapporteres til det offentlige. Særligt for de små virksomheder er det en stor administrativ opgave, hvilket i sidste ende kan afholde nogen fra at ville ansætte en borger i fleksjob. % der afventes udspil fra Beskæftigelsesministeren omkring handicappede på arbejdsmarkedet. Dette forslag kunne godt indgå der. Kunne fleksjobbere ikke sidestilles med ordinært ansatte på dette punkt? Hvis de har fået job, der er korrekt tilpasset deres udfordringer, så bør de reelt ikke være mere syge end andre medarbejdere. Ligestilling af fleksjobansatte ift. afskedigelse - Som reglerne er i dag sidestilles fleksjobbere med handicappede i forhold til Forskelsbehandlingsloven. Det betyder, at der er skærpede krav til saglige opsigelser og en forpligtelse hos arbejdsgiver til at tilpasse arbejdspladsen i forhold til ansatte med handicap, dvs. også fleksjobbere selv om der allerede er et defineret skånebehov, som er reguleret via ansættelsen. % Der afventes udspil fra Beskæftigelsesministeren om ny politik for handicapområdet. Vi oplever, at det både afholder arbejdsgivere fra at ansætte fleksjobbere pga. udsigten til ekstra

3 regler, der skal leves op til, men også at arbejdsgivere melder tilbage, at de synes, det er urimeligt svært at afskedige dem. Og sat på spidsen så er de nuværende regler med til at gøre det endnu sværere for denne gruppe af borgere at få en permanent plads på arbejdsmarkedet. Længere frister for tilbud til unge med uddannelsespålæg - I forhold til gruppen af unge borgere under 30 år ønskes der en lempelse af reglerne vedr. ret og pligt til tilbud for målgruppe 2.13 og til dels også 2.12 jf. LAB kap. 17 a. Den frist på fire uger, som er i den nuværende lov, kan godt have den utilsigtede konsekvens, at for at overholde fristen, så kommer der mere fokus på at få dem ud i et tilbud, end at finde det helt rigtige for dem, som kan skabe progression i deres forløb og som er hensigtsmæssigt i forhold til det uddannelsespålæg, de har fået. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats Det skal dog ikke påvirke nytteindsatsen, som med fordel skal gælde allerede fra dagen efter de har henvendt sig, men i forhold til det længere sigte vil det være mere fornuftigt. Tilbud til borgere uden ydelse - For gruppen af borgere, som ikke er berettiget til en ydelse, men gerne vil have et tilbud for at komme videre og hen mod job eller uddannelse, er det i dag praksis, at man skal sammenligne dem med de borgere, der kan få en ydelse, for så at kunne % Eftersom borgeren efterspørger et tilbud, og derfor viser en interesse og et engagement, vil det være mere fornuftigt at give dem langt friere valgmuligheder, så vi i fællesskab kan få dem godt videre i arbejdslivet. Der kan også være behov for at give et tilbud til borgere, der selv kan få ganske få timers beskæftigelse, men pga. f.eks. Asperger har behov for en supplerende praktik, hvor de samtidig

4 vurdere, hvilke tilbud de er berettiget til. Dvs. det er væsentlig forskellige muligheder, der åbner sig, hvilket ikke er logisk lærer nye færdigheder. Det vil være en god investering, at loven åbner mulighed for dette, da der ligger potentialet for en progression i den unges udvikling, som ellers ikke ville blive udnyttet. Et konkret eksempel er en ung mand med Asperger, som efter en praktik har fået 8 timers ansættelse hos arbejdsgiver, hvilket betyder, at han nu reelt er selvforsørgende, da han er under 25 og bor hjemme. Men i forhold til indlæring er han lang tid om at få nye rutiner og blive tryg og selvkørende med nye opgaver. Der er derfor behov for en supplerende praktik med andre typer opgaver, med henblik på at han kan få forøget sit timeantal. STU, EGU og opfølgende tilbud - Der er en gruppe af borgere, der gennemfører en STU og efterfølgende også fuldfører en EGU og får et eksamensbevis. Det gør dem dagpengeberettigede, men deres muligheder for ordinær ansættelse er efterfølgende ikke høj, og der mangler tilbud til denne gruppe. Aftale om forenklet beskæftigelsesindsats Det kunne f.eks. være flere kap. 10 tilbud, så de kan støttes med en længerevarende praktik, fordi det kræver mere en et 4 ugers forløb at få lært nye opgaver og rutiner. Samtidig vil der være behov for yderligere vejledning undervejs. Men dette bør kunne forløbe uden at det længerevarende forløb kommer til at påvirke retten til dagpenge. På jobcentret har vi en konkret case med en borger, der har gennemført en STU og efterfølgende en EGU, hvor hun har arbejdet i Netto med at fylde varer på hylderne. Der er en IQ på 63, så ordinær ansættelse er ikke umiddelbart en mulighed. I stedet kunne der være ræson i at begynde en beskrivelse og et forløb hen mod et fleksjob, hvilket ville give hende muligheden for et stabilt arbejdsliv fremover.

5 Løntilskudsjob I KL indspil en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats s. 43 nævnes en case, hvor en borger mister retten til et løntilskudsjob, som vedkommende er i gang med, fordi han skifter ydelse fra sygedagpenge og i stedet skal modtage dagpenge. Aftale om ny beskæftigelsesindsats Varighed af ledighed inden løntilskudsjob kan begyndes Perioden er for lang i forhold til, hvornår man kan få mulighed for at komme ud i et løntilskudsjob. I dag skal man have været ledig eller sygemeldt i seks måneder inden muligheden åbner sig, men hvorfor ikke sætte den periode ned til tre måneder? De første tre måneder af en ledighedsperiode er der som regel stort engagement og troen på selv at skaffe et job, så der skal fokus være på det ordinære arbejdsmarked, men efter tre måneder som ledig sker der et skift i troen og energien. Derfor vil det være passende at kunne tilbyde løntilskudsjob som en mulighed på det tidspunkt. % Varighedskravene kunne derfor med fordel sættes ned til tre måneder dog fortsat med undtagelserne for borgere over 50 år, ufaglærte og enlige forsørgere, som kan komme tidligere ud end de andre.

6 Voksenlærlinge harmonisering af reglerne - Der er i dag forskellige regler omkring voksenlærlinge og hvilket tilskud man kan få. Dette afhænger af, hvor lang tid den potentielle lærling har været ledig, hvilket ikke giver mening for den enkelte borger, der tager et initiativ for at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Tilsvarende virker det provokerende på virksomhederne, at den medarbejder, de ønsker at ansætte, ikke udløser så stort et tilskud som en anden kunne. Aftale om ny beskæftigelsesindsats Kombination mellem praktik og danskundervisning - Der skal være større muligheder for at kombinere kapitel 10 og kapitel 11 for udsatte grupper, eksempelvis de borgere, der taler dårligt dansk. Det skal ske for, at danskundervisningen kan kombineres med en længerevarende praktik. Det kan også være en fordel at kunne lave en længerevarende praktik, eksempelvis på 13 uger for EGU, i forbindelse med borgere, der skal skifte branche. Men det kan ikke blive til længere forløb end dette pt. % Et konkret eksempel fra vores hverdag er en mand fra Rumænien, som har været i landet i 3 år og arbejdet som landbrugsmedhjælper. I sin tid tog han ikke imod tilbuddet om sprogundervisning, og har derfor næsten ingen danskkundskaber. Nu er han ledig dagpengemodtager, men meget svær at sende ud i job pga. det manglende danske sprog. Det vil derfor være en fordel at kunne sende ham ud i en længerevarende praktik, evt. kombineret med en sprogmakker på praktikvirksomheden.

7 Papirarbejde ved snusepraktikker for sygedagpengemodtagere For borgere, der er på vej retur til arbejdsmarkedet efter en sygemelding, kan en snusepraktik være et rigtig brugbart redskab, der kan give viden og ideer til en ny arbejdsidentitet. Alene en periode på blot f.eks. en til to ugers varighed under et 32-tilbud kan både skabe motivation til at finde job, få kolleger m.v. og det kan medvirke til at afdække et nyt jobområde. % Der er også mange erfaringer for, at netop den slags tilbud virker for at få borgerne videre. Men det kræver et uforholdsmæssigt stort papirarbejde omkring praktikken for at sikre, at forsikringsforholdene er i orden, og desuden skal reglerne om forholdstalskrav også være opfyldt. Man kunne med fordel lempe både forholdstalskravet, men også lempe på kravene til papirarbejdet, hvilket afholder mange fra at benytte sig af de korte praktikker. Ansættelse hos en tidligere arbejdsgiver Praktikker er et godt redskab for mange borgere til at komme i gang (igen) og/eller til at komme videre. Ofte kan der dog være barrierer af f.eks. personlig karakter, som gør det svært at komme ud på en arbejdsplads. I de situationer kan det være en fordel, hvis det er hos en arbejdsgiver, vedkommende kender og er tryg ved. Men et tilbud om virksomhedspraktik kan ikke gives til borgere, hvis vedkommende tidligere har været ansat der (f.eks. med et tilskud). Aftale om ny beskæftigelsesindsats Note: definitionen der refereres til er:

8 Partshøring og sanktioner Kontanthjælpsmodtagere I forhold til sanktioner vurderer vi, at der er brug for dem, hvis en ledig ikke overholder sine pligter til at stå til rådighed, og f.eks. både punktsanktioner og periodesanktioner har en god funktion. Men der kunne med fordel ryddes ud i de mange underparagraffer, som skal være præcist opfyldt for at kunne sanktionere en aktivitetsparat borger på kontanthjælp. % Løsning Der kunne med fordel også kigges på de mange tiltag, som jobcentret skal gøre og dokumentere, før en sanktionering kan træde i kraft. Vi skal skrive, ringe og møde op, hvilket fremstår en smule paradoksalt. På den ene side skal man yde for at nyde men på den anden side påhviler det (næsten) udelukkende jobcentret at komme i kontakt med borgeren efter en udeblivelse. I regeringens udspil Konsekvente sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelsesydelser, lægges der op til at ændre på nogle af reglerne omkring de krav, der pålægges kommunerne for at komme i kontakt med borgeren, inden en sanktion sættes i værk: Her bør der absolut arbejdes med regelforenkling overfor gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, så man f.eks. ikke skal bruge så mange kræfter på at finde det præcise undernummer under 39. Det er et af de områder, hvor f.eks. Ankestyrelsen også ofte påtaler en sanktionering, hvis der ikke er valgt en korrekt underparagraf. Men hvis borgeren er udeblevet, skal vedkommende sanktioneres, så der er behov for at gøre dette langt enklere.

9 Partshøring og sanktioner Dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere % Løsning Igen er der et paradoks med meget forskellige regler for målgrupperne, som med fordel kunne forenkles. Både for at gøre det langt mere overskueligt for både medarbejderne og borgerne, men også for at skabe mere lighed for loven. Det er til gengæld langt lettere for jobcentret at indstille dagpengemodtagere til sanktionering, i det vi blot giver beskeden videre til den pågældendes a-kasse. Til gengæld kommer f.eks. sygedagpengemodtagere ud for et mindre chok, når de overgår fra sygedagpenge til jobafklaring og evt. efterfølgende ressourceforløb. Så overgår de nemlig til at blive sanktioneret efter aktivloven, som jo netop er langt mere bureaukratisk. Sanktionsreglerne ændres betydeligt ved overgang til jobafklaringsforløb For borgerne er det uforståeligt at der pludselig optræder langt mere bureaukratiske regler, blot fordi borgerens ydelse nedsættes. Ifølge loven sidestilles borgeren nu med kontanthjælpsmodtagere og de barrierer de har, men set ud fra en borgers synspunkt giver dette ingen mening. % Løsning Igen kan vi kun opfordre til, at man forenkler målgrupperne og de konsekvenser, det har hvis man skal skifte gruppe undervejs i sit forløb. I det mindste bør der ensrettes omkring reglerne for sanktioner, så forskellene ikke er så markante.

10 Samtaler med ledige borgere En naturlig del af et forløb for borgerne tilknyttet jobcentret er kontakt og samtaler mellem dem og deres rådgiver eller jobkonsulent. Der holdes samtaler med borgere fra alle målgrupperne, og det generelle billede er ønsket om en langt større grad af fleksibilitet og valgfrihed, så de kan holdes efter behov og ikke som i dag, hvor de er skemalagte og skal holdes indenfor bestemte perioder. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats Efter Beskæftigelsesreformen inkluderer det også møder med a-kassen for de borgere, der modtager dagpenge, og samlet skal man mødes seks gange indenfor de første seks måneders ledighed.

11 Samtaler på andre platforme end at skulle mødes Løsning Der er desuden ønske om i stedet at holde telefoniske samtaler, når borgeren har over 20 timers ordinære timer ugentligt, og igen at der er ens regler, uanset om man er i deltidsaktivering eller deltidsarbejde. En anden mulighed kunne være mailkorrespondance eller at skype med borgerne. For nogle af de mere sårbare unge grupper (f.eks. med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser) vil denne kontaktform være langt at foretrække for dem. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats Jf. ovenfor

12 Samtaler med sygemeldte borgere Sygedagpengeloven angiver, at der skal afholdes samtaler med borgerne inden for henholdsvis 4 eller 8 uger. Vi oplever ofte, at det ikke giver mening at følge op efter 4 uger, fordi man f.eks. afventer svar på en skanning eller skal igennem en allerede planlagt operation, men loven kræver, at borgeren kaldes ind til en personlig samtale. Disse opfølgninger går fra den tid, der kunne bruges på meningsfulde opfølgninger i andre sager måske også opfølgninger i nogle sager hyppigere end hver fjerde uge. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats Jf. ovenfor Løsning Vi ønsker derfor en langt højere grad af individuel afholdelse af samtalerne, så de passer til borgerens sygdom og forløb. Nogle borgere kan have brug for hyppigere samtaler og andre færre, men lad det være op til rådgiveren at vurdere dette. I forhold til at borgeren har ret og mulighed for at afholde ferie, så matcher dette heller ikke med den fastlagt samtalekadence, som ikke levner rum til at skubbe nogle af samtalerne. Ferien bliver jo netop aftalt med rådgiveren, så det passer ind i sygdomsforløbet og der udbetales ikke nogen offentlig forsørgerydelse i perioden.

13 Samtaler med unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Også for denne gruppe af borgere ønskes en større fleksibilitet og valgfrihed i kadencen for, hvornår og hvor ofte der skal afholdes samtaler. I stedet for at der skal holdes samtaler hver anden måned kunne det f.eks. ændres til, at der skal afholdes seks samtaler om året. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats Jf. ovenfor Ved nogle af borgerne er der brug for, at deres hjemmevejleder deltager i samtalen, men nogle gange kan dette ikke lade sige gøre men samtalen skal afholdes alligevel for at opfylde kravet i loven. Rådgiver skal derfor tale med den aktivitetsparate unge uden hjemmevejleder, hvorved oplysninger og koordinering med andre indsatser i kommunen kan gå tabt og der skal måske indkaldes til ny samtale igen. Løsning Tilsvarende ønskes en opblødning på valg af platforme til afholdelse af samtalerne, så borgere med udfordringer i højere grad tilgodeses, og samtalerne bliver konstruktive og en hjælp til at komme videre fremad eller til blot ikke at glide tilbage og miste de eventuelle fremskridt, der er sket. Men det er en risiko, når borgerne ikke kan overskue at komme på jobcentret eller blot at mødes personligt med sin rådgiver.

14 Flere jobmål i Min plan Inde i Min Plan skal den ledige selv opstille et mål for sin jobsøgning, som defineres ud fra, hvilket job de ønsker sig. På Jobcenter Kolding arbejder vi med en A, B og C-model, hvor de ledige i en kort periode får lov til udelukkende at søge drømmejobbet, men ret hurtigt skal de også gå efter de job, de er knap så interesserede i - og også dem der blot giver smør på brødet. Vores fokus er, at de bliver selvforsørgende, og virksomhedernes behov dækkes, og så må der ses bort fra geografiske hensyn og ud over egen branche. % Løsning A, B og C-modellen anbefales også af STAR, og lægger fra starten af jobsøgningsperioden op til at have et bredere sigte på nye jobmuligheder. I Kolding Kommune har vi et godt samarbejde med a- kasserne, som slutter op omkring brugen af modellen. Men det vil være en fordel, hvis brugen af modellen bliver indsat som et mål i lovgivningen, for til en start at sikre den brede jobsøgning. Det er derfor et ønske til formularen i Min Plan, at der bliver mulighed for at opstille ikke bare eet mål men flere. Eksempelvis kan man have en drøm om at blive hestepasser - selv om man f.eks. er sygeplejerske. Og det job må den ledige også godt søge, men der skal stadig søges ud fra uddannelse og de erfaringer, de allerede har og det skal kunne anføres i planen. Min Plan for de aktivitetsparate Det har tidligere været udmeldt, at også aktivitetsparate borgere skal kunne tilgå Min Plan og frivilligt kunne lave en skriftlig aftale med deres jobrådgiver derinde. Det efterspørges, hvornår det bliver tilgængeligt. Aftale om forenklet beskæftigelsesi ndsats

15 Forlængelse af sygedagpenge Sygedagpengeloven giver mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden, og derved borgerens sygedagpenge, hvis vedkommende er under lægelige behandling eller afventer det. Desuden at der er udsigt til at kunne returnere til et job. % Løsning Vi anbefaler, at man fjerner bestemmelsen om, at man skal enten være under lægelige behandling eller afvente at komme det. Det vil give bedre muligheder for de ovennævnte grupper af borgere til at komme vel igennem deres sygdomsforløb og vende raske tilbage til arbejdsmarkedet. At der er krav om netop disse ting, bliver til en barriere for nogle grupper af sygemeldte borgere. Det kan f.eks. være en borger, der er afsluttet i genoptræning efter rygoperation, men som naturligvis fortsat skal træne sin ryg og har brug for gradvist at genoptage sit arbejde, ikke kan få forlænget sine sygedagpenge En anden gruppe af borgere, der bliver ramt af denne formulering er borgere sygemeldt med stress, hvor behandlingen er aflastning og tid har heller ikke mulighed for forlængelse efter denne bestemmelse. Og det sker selvom, der foreligger en fast optrapningsplan af arbejdstiden. Dette betyder, at sagerne skal overgå til jobafklaringsforløb med en noget lavere ydelse for borger/arbejdsgiver. Dette kan blive en barriere for at fastholde borgeren i jobbet.

16 Jobafklaring En sygedagpengemodtager må gerne tage et job på få timer i optrapningsperioden, og lønnen bliver modregnet i vedkommendes sygedagpenge med en fast sats, hvor der modregnes i timer. Derimod bliver borgere på jobafklaringsforløb, som tager et job på få timer, modregnet med 30% af deres løn i deres ydelse. % Løsning Vi foreslår derfor, at disse regler gøres ens, da fokus bør være på at komme ud på arbejdsmarkedet i ordinære job uanset kortere eller længere længde på jobbet eller hvornår i borgerens forløb, jobbet findes. Som de nuværende regler er, så ansporer de til, at borgeren opsiges i sygedagpengeperioden, for så evt. senere i jobafklaringsperioden at få det mere lempelige fradrag af lønnen i ydelsen. De borgere, som finder jobbet og bliver ansat i sygedagpengeperioden, og som fortsætter på jobafklaringsforløb - har ikke retten til samme beregningsregel, som dem der først tager jobbet i jobafklaringsforløbet. Det kan resultere i, at borgeren venter med at gå i job, til de er på den mest fordelagtige ydelse. Samtidig kan den fordelagtige beregning fastholde borgere på afklaringsydelse i længere perioder og opfordrer ikke borgeren til at komme hurtigst muligt tilbage til selvforsørgelse.

17 Rehabiliteringsteamets vurdering af jobafklaringsforløb Når et jobafklaringsforløb er ved sin afslutning, skal det forelægges kommunens rehabiliteringsteam, som vurderer borgerens arbejdsevne og muligheden for igen at komme i job. I forlængelse af det bliver der kigget på, om vedkommende evt. skal fortsætte i et nyt jobafklaringsforløb eller skal vurderes i forhold til et ressourceforløb, fleksjob eller måske skal på førtidspension. % Løsning Vi foreslår derfor, at man venter med at behandle en sådan sag på rehabiliteringsteamet, hvis det kan dokumenteres, at den inden for x antal måneder vil være klar til en reel behandling i rehabiliteringsteamet. Igen lader det være op til en mere individuel vurdering af borgerens situation. Det betyder, at jobafklaringssagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, fordi den udløber - og ikke fordi det giver mening. I nogle sager er borgeren f.eks. i gang med en afklaring af arbejdsevnen, som afsluttes nogle måneder senere. Derefter ville sagen måske være klar til at blive behandlet på rehabiliteringsteamet i forhold til indstilling til fleksjob. Så konkret kan man komme i den situation, at sagen behandles på rehabiliteringsteamet to gange inden for kort tid, hvor man ved den første behandling blot kunne pege på, at sagen skal fortsætte i afklaring. Det kræver samtidig mange ressourcer af rehabiliteringstemaet, hvor der sidder fire til fem kommunale medarbejdere og en

18 sundhedskoordinator, som skal forberede sig på sagen, afholde møde med borgeren og udarbejde indstilling i sagen.

19 Lægeattester - lad kommunerne indhente de nødvendige lægelige oplysninger I sager om jobafklaringsforløb og ressourceforløb er det klinisk funktion hos regionen, der har kompetencen til at afgøre, om der skal indhentes speciallægeattester. Vi vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er regionen og ikke kommunen selv, der skal vurdere, hvilke attester, der er brug for til at vurdere borgerens situation og muligheder. % Løsning Eftersom det er kommunen selv, der skal betale for udarbejdelsen af speciallægeattesten, så bør det også være kommunen selv, der bestemmer og ikke regionen. Ved den efterfølgende vurdering af borgerens sag er det alligevel kommunen, der har ansvaret for, at der er indhentet den nødvendige dokumentation, så derfor vurderes det grundigt, hvilke attester, der skal udarbejdes. I det daglige arbejde oplever vi ofte, at klinisk funktion afviser af indhente de ønskede speciallægeattester, hvilket forlænger vores sagsbehandlingstid og den periode, som borgeren skal være på en offentlig ydelse.

20 Lægeattest (LÆ285) eller journaloplysninger fra sygehuset Til den første opfølgning på et sygdomsforløb er der krav om, at kommunen skal bede borgerens praktiserende læge om at udarbejde en bestemt lægeattest. Men i nogle sager er det uhensigtsmæssigt at indhente denne attest hos egen læge, for ud fra borgerens sygdom og situation er det spild af både lægens og borgerens tid. Det er mere meningsfuldt at indhente lægeattest ved sygehusafdeling eller behandlende læge. % Løsning Vi er klar over, at STAR pt er i gang med at evaluere på denne arbejdsgang, men ønsker alligevel at bringe den ind i arbejdet med regelforenkling. Det er nemlig endnu et eksempel på en arbejdsgang, som ikke er hensigtsmæssig ud fra det behov for dokumentation, der er i den givne sag. Det kan f.eks. være sager, hvor borgeren er sygemeldt med et brækket ben eller en kræftlidelse. Her kan journaloplysninger fra sygehusafdelingen være fuldt ud tilstrækkelige til belysning af sygedagpengesagen. Og den beskæftigelsesrettede dialog, som loven foreskriver, at den praktiserende læge skal tage, vil det være mere hensigtsmæssigt, at jobrådgiveren tager med borgeren.

21 Lægeattester i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb I forbindelse med vurderingen af, om et jobafklaringsforløb skal forlænges, er det lovbestemt, at der skal indhentes en vurdering af borgeren ud fra attest LÆ 265. Men i nogle sager, hvor jobafklaringsforløbet er ved at udløbe og sagen skal behandles igen i rehabiliteringsteamet giver det ikke mening, at det præcis er denne attest, der skal indhentes. Det kan f.eks. være sager, hvor vi løbende har indhentet lægelige oplysninger, som dokumenterer helbredstilstanden. Måske har vi for nylig indhentet en generel helbredsattest fra praktiserende læge, som er fuldt dækkende. % Løsning Vi foreslår derfor, at rådgiver selv vurderer, hvilke attester der er brug for ud fra borgerens individuelle forløb.

22 Ressourceforløb I KL s oplæg KL indspil en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats nævner man på s. 22, at der er behov for at kigge på kravet om, at inden et ressourceforløb udløber skal det igen forelægges rehabiliteringsteamet. Vi er helt enige med KL, og mener, at lige som med vurderingen af jobafklaringsforløb, bør der være langt mere fleksibilitet omkring, hvordan de forlænges. Den nuværende regel betyder i praksis, at rehabiliteringsteamet udarbejder en grundig indstilling, som også indeholder en indstilling til, hvor længe ressourceforløbet skal vare. Inden forløbet udløber, skal kommunen tage stilling til, hvad der efterfølgende skal ske. Det kan betyde, at der skal forelægges sager i rehabiliteringsteamet, hvor man evt. ikke er færdig med at arbejde med de indsatser, der blev peget på ved det første ressourceforløb. % Løsning Vi foreslår derfor at give forvaltningen mulighed for at træffe afgørelse om forlængelse af ressourceforløb, hvis der fortsat ses at være udviklingsmuligheder, når det bevilgede ressourceforløb udløber. Dette skal selvfølgelig ske under forudsætning af, at det samlede forløb ikke overstiger 5 år som er den længde et ressourceforløb maksimalt må have, samt at der ikke er behov for en fornyet vurdering af den tværfaglige indsats. Tilsvarende kunne man ændre tolkningen af et ressourceforløb, som et forløb af 5 års varighed. Først når man når udover denne længde, er der tale om bevilling af nyt ressourceforløb og først på dette tidspunkt skal sagen ses igen af rehabiliteringsteamet. Vi er klar over, at dette kan kollidere med reglen i stk. 9 om, at borgere alene kan få mere end eet ressourceforløb, hvis vedkommende er over 40 år og ønsker dette. Men reglen er svært at gennemskue, da konsekvensen af en borgers nej tak ofte vil være at borgeren i stedet kommer på kontanthjælp. En indstilling fra rehabiliteringsteamet ville som ofte handle om, at der skal arbejdes videre med de indsatser der allerede er i gang og planlagt. Og lige som det er nævnt omkring sager med jobafklaring, så kræver denne arbejdsgang og krav til dokumentationen mange administrative ressourcer. Desuden er det en unødvendig belastning af borgeren at skulle møde foran rehabiliteringsteamet. Om end vi arbejder med

23 mødeformen og forklarer procedurerne for borgerne, så er det for langt de fleste borgere en overvældende oplevelse.

24 Rehabiliteringsteamet I kapitel 12 a i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsat gennemgås reglerne om ressourceforløb, og i 68 d findes beskrivelserne af, hvordan en sygedagpengesag skal håndteres, hvis den ikke kan forlænges på revurderingstidspunktet. I praksis betyder reglerne, at rehabiliteringsteamet behandler sager, som ikke giver mening, at de skal forelægges i dette regi, da der ikke er behov for en tværfaglig indsats. Det kan være sager, hvor borger er i gang med en delvis raskmelding hos sin nuværende arbejdsgiver, og det alene er tiden og gradvis optrapning af arbejdstid, der skal gøre borgeren rask, der er indsatsen. Dette er sat i værk i sygedagpengeafdelingen og skal blot fortsætte. % Løsning Vi oplever, at både borger og arbejdsgiver finder det meningsløst, at borgeren skal deltage i møde med rehabiliteringsteamet, og måske sågar bede om at få fri fra sit arbejde for at kunne deltage i dette møde. Det kræver samtidig mange ressourcer af rehabiliteringstemaet, hvor der sidder fire til fem kommunale medarbejdere og en sundhedskoordinator, som skal forberede sig på sagen, afholde møde med borgeren og udarbejde indstilling i sagen. En indstilling, der ikke ændrer ved den plan, der allerede er lagt. Vi foreslår derfor, at man i stedet forlænger perioden på de otte uger, der ellers er opsat for, hvornår borgeren senest skal være fuldt raskmeldt for at behandling i rehabiliteringsteamet kan undgås. Det kan også være sager, hvor tidsperspektivet for fuld raskmelding er usikkert og/eller der ikke længere pågår lægelig behandling. Disse sager kan ikke forlænges, men der er ikke behov for anden indsats end ovenfor beskrevet.

25 Mentorer kontakt og formularer % Løsning Så også her ønskes der nye rammer, der kan give muligheder for bedre og mere individuelle løsninger for både borgere og virksomheder. Mange borgere har stor gavn af en mentor, som hjælper dem igennem forskellige udfordringer og støtter ved udvikling af nye kompetencer og færdigheder. De eksisterende regler levner dog ikke så megen plads til fleksibilitet og mere individuelle løsninger. Ændring af et eksisterende mentortilbud For nogle grupper gives en mentor som et ret-og pligttilbud, og tilbuddet kan kun afbrydes, hvis borgeren overgår til andet tilbud efter andre regler. Men i nogle situationer kan der være behov for at afbryde forløbet, hvis det ikke er med til at skabe progression i borgerens situation. Vi oplever borgere med psykiske udfordringer, der ikke er syge nok til at kunne sygemeldes, men omvendt heller ikke er så friske, at de kan få nok ud af at have en mentor. % Løsning Vi foreslår derfor, at reglerne omkring tildeling og afbrydelse af et mentorforløb blødes op, så det bliver muligt at tage hensyn til den enkelte borgers behov og give indsatsen langt mere individuelt end tilfældet er i dag.

26 Ydelsesskift og ydelsesområdet En af de helt store udfordringer inden for beskæftigelsesområdet er de mange ydelser, og hvordan man som borger kan komme ud for at skifte en del gange, hvis man er ledig og/eller sygemeldt over en længere periode. Det kan ikke understreges nok, hvor stor en udfordring dette er. Den bekymring og usikkerhed, der opstår hos borgeren over endnu en ændring i privatøkonomien skaber uhensigtsmæssigt mange bekymringer og lægger beslag på mange tanker og kræfter. Ressourcer der langt hellere bør bruges på at blive rask og/eller komme ud på arbejdsmarkedet igen. % Løsning KL har foreslået en skarp forenkling af de mange målgrupper, hvilket vi fuldt ud bakker op om. Og netop i situationer som ovenstående er der brug for at tænke langt mere sammenhængende ud fra borgerens perspektiv end tilfældet er i dag. Og det er jo trods alt borgerens situation og centrum en sygedagpengesag omhandler. I den forbindelse er der også brug for at kigge på de forskellige måder, som de private forsikringer modregnes på for den enkelte borger, alt efter hvilken lovgivning vedkommende er under. F.eks. hvis borgeren skifter fra at være under sygedagpengeloven til i stedet at være under aktivloven. Igen vil det være en fordel, hvis man skaber langt mere ens regler for alle. Vi oplever det ske inden for sygedagpengeområdet, hvor man efter de 22 uger overgår til andet forløb. Yderligere skifter man også her rådgiver, så borgeren skal til at forholde sig til en ny medarbejder, som vedkommende skal lære at kende og sætte ind i sin sag. Der ligger også et paradoks her imellem borgerens situation og lovgivningen. For borgeren er situationen med al sandsynlighed ens på den sidste dag i uge 21 og den første i uge 22, og både sygdom og kræfter ens. Men for systemet er borgeren nu pludselig i en hel anden situation og behandles anderledes. Man kan med fordel stille det spørgsmål, om det er den mest hensigtsmæssige

27 og fordelagtige tilgang til et menneske, der har brug for hjælp for igen at komme ud på arbejdsmarkedet.

28 Administration af ydelser og indsatser I forlængelse af appellen om at gøre forsørgelsen langt mere ens og forståelig for borgerne, følger også tanker om, hvad det nuværende system betyder for overskueligheden og brugen af administrative ressourcer i hver enkelt kommune. Løsning Herfra lyder derfor ønsket om en langt mere ens refusionssats og enkelhed omkring, hvad der ligger inden for driftsloftet. Det er jo en naturlig følge af de mange ydelsesskift og regler for forskellige indsatser for de mange målgrupper, at der tilsvarende er mange regler for de økonomiske rammer og muligheder. Og dette kræver mange administrative ressourcer i kommunerne for at få økonomien til at hænge sammen, og samtidig sikre sig, at man holder sig inden for rammen og loven. Ønsket om forenklingen af reglerne inden for beskæftigelsesområdet rækker derfor ikke kun til at gøre tingene mere enkelt, forståeligt og sammenhængende for den enkelte borger, men også for de mennesker, der dagligt administrerer dem. Og tilsvarende for de medarbejdere i både STAR og Ankestyrelsen, som efterfølgende følger op på, om vi i kommunerne har administreret korrekt.

29 Integrationsområdet Inden for de sidste par år har kommunerne for alvor taget livtag med opgaven om at sikre en god integration med et stærkt fokus på, at de nye borgere skal ud på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Samtidig har civilsamfundet vist gode kræfter til også at tage opgaven på sig og gå aktivt ind i alt det som ligger uden for den beskæftigelsesmæssige del. Det er derfor vores oplevelse, at den nuværende integrationsindsats er sat godt på skinner, og gode resultater viser sig. Men også på dette område er der nogle ulogikker indlejret i lovgivningen, som gør hverdagen mere besværlig end nødvendigt er. Vi er klar over, at dette tiltag omkring regelforenkling handler om beskæftigelsesområdet, men det er så integreret en del af integrationslovgivningen, at det er naturligt at inddrage problematikker her også. Desuden er det en lovgivning, som i høj grad administreres af jobcentrene, så det er på sin plads at det bliver nævnt. Begreber i beskæftigelseslovgivningen og integrationslovgivningen Som på andre områder vil det være en fordel, hvis tingene er mere ens og ligner hinanden. Konkret gælder det integrationsområdet, hvor vi bruger

30 begrebet en integrationskontrakt mens vi inden for resten af beskæftigelsesområdet arbejder med Min plan. Hvorfor ikke have én slags aftale, som gælder for alle relationer imellem borger og jobcenter? Tilsvarende forskelle ligger der imellem brug af ordene i Integrationsloven, hvor de unge er enten jobparate eller aktivitetsparate, hvorimod samme målgruppe i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) er enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. I Integrationsloven er der lånt rigtig mange elementer fra LAB-loven, men så alligevel ikke konsekvent, og det kunne med fordel harmoniseres.

31 Integrationskontrakt for de ældre borgere Møder vi integrationsborgere over 65 år skal vi lave en integrationskontrakt sammen med dem, men de har samtidig muligheden for at fravælge alle tilbud og kan undlade at deltage i sprogundervisning og andre aktiviteter. Men der er alligevel stadig et krav om, at jobcentret skal følge op på kontrakten. Vi har tidligere være i dialog med Integrationsministeriet og spurgt om, hvorfor dette skal være et krav. Men vi fik blot det svar, at så kunne vi formulere målene langt blødere. Løsning Vi foreslår, at hvis den ældre integrationsborger over 65 år ikke ønsker at tage imod nogle tilbud, så bør vi kunne afslutte integrationskontrakten og alene foretag en økonomisk opfølgning hver tredje måned for at sikre sig, at de fortsat opholder sig i landet