STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag 1 og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fremme af pædagogiske, uddannelsesmæssige og psykologiske forståelser til analyse og udvikling af børn, unge og voksnes læreprocesser indenfor det formaliserede uddannelses- og kompetencesystem, såvel som ikke-formaliserede læreprocesser i hverdagsliv og arbejdsliv. Uddannelsen har som mål, at kandidaten opnår både teoretisk og praktisk indsigt i individuelle og kollektive læreprocesser og socialpsykologiske udviklingsprocesser, samt analytisk forståelse af uddannelsesmæssige og pædagogiske bevægelser og forandringer i et bredt samfundsmæssigt, historisk og kulturelt perspektiv. Gennem uddannelsen udvikler den studerende kompetencer til kritisk at analysere, planlægge og facilitere deltagerorienterede lærings- og uddannelsesforløb indenfor uddannelse, hverdagsliv og arbejdsliv. Kandidatuddannelsen har fokus på inddragelse af deltageres forskellige erfaringer og udvikler kandidatens blik for at etablere samspil og interaktion mellem disse erfaringer med henblik på at skabe uddannelsesmæssig, social og kulturel fornyelse, udvikling og forandring i velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger og familier med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for varetagelse af ansvar for udviklingsprocesser i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Kandidater beskæftiger sig med undervisning, uddannelsesudvikling og forskning indenfor de pædagogiske, sociale og omsorgsmæssige professionsuddannelser og universiteter. Kandidater beskæftiger sig desuden med kompetenceudvikling og efteruddannelser rettet mod sociale og kulturelle indsatser og skole og uddannelsesindsatser i offentlig og privat-offentlig regi. Uddannelsen retter sig således mod beskæftigelse med konsulentvirksomhed indenfor store velfærdsstatslige institutioner som skoler, pædagogiske institutioner, socialrådgivningen, kultur- og fritids- og ældreområdet med henblik på at undervise, vejlede og tilrettelægge uddannelse og kompetenceudvikling for de velfærdsprofessionelle, tilknyttede frivillige og familier. Desuden beskæftiger kandidater fra uddannelsen sig med analyse, evaluering, pædagogisk-psykologisk rådgivning, administration og sagsbehandling. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, læring, uddannelsesforskning og psykologi på højeste internationale niveau Indsigt i og forståelse for centrale teoriers videnskabsteoretiske grundlag og deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning og psykologi. Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for læring og social forandring. Indsigt i forskningsbaseret viden om (sammenhængen mellem) uddannelsesmæssige, pædagogiske og socialpsykologiske dynamikker i forhold til fornyelse, udvikling og forandring i velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger og familier. 3

5 Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik, uddannelsesforskning og socialpsykologi i relation til menneskers hverdagsliv og deres individuelle og kollektive perspektiver på uddannelse og læring. Indsigt i pædagogiske, uddannelsesmæssige og socialpsykologiske teorier og metoder til analyse og udvikling af børn, unge og voksnes formelle og uformelle læreprocesser Teoretisk og praktisk viden om og indsigt i individuelle og kollektive læreprocesser og socialpsykologiske udviklingsprocesser Færdigheder: Kritisk udvælgelse og anvendelse af teorier og metoder til analyse af pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger i børn, unge og voksnes hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger i relation til hverdagsliv og socialpsykologi. Identifikation og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til sociale forandringer, deltagerorienterede og læringsmæssige perspektiver på kompetenceudvikling, uddannelsesplanlægning og rådgivning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af formaliserede uddannelses- og udviklingsforløb med henblik på kompetenceudvikling, personaleudvikling til understøttelse af social og kulturel forandring. Tilrettelæggelse, varetagelse og evaluering af læreprocesser og uddannelsesforløb med etablering af samspil og interaktion mellem deltagernes erfaringer og skabelse af uddannelsesmæssig, social og kulturel fornyelse, udvikling og forandring Anvendelse af pædagogiske og psykologiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på formaliserede uddannelsesinstitutioner, velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelses- og udviklingsforløb i relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser på formaliserede uddannelsesinstitutioner, velfærdsinstitutioner, virksomheder, Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring. Selvstændig udvikling og styring af socialpsykologiske komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på kompetenceudvikling og forandringer i hverdagsliv. Kritisk analyse og vurdering af pædagogiske og psykologiske problemstillinger i et deltagerorienteret og socialpsykologisk perspektiv. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse af studier i pædagogik, uddannelsesstudier og psykologi eller andre beslægtede studier, herunder forskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi Master of Arts (MA) in Educational Studies and Psychology 4

6 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 5

7 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 6

8 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester Semestret omfatter: Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt - Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter Fag 1: Kursus 1: Pædagogisk metodologi (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspetiv(10 ECTS) Semesteret omfatter Fag 2: Projekt eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Uddannelseselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type Dansk Obligatorisk kursus 7

9 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at den studerende tilegner sigdybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveform Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. 8

10 Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 9

11 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset bedømmes ved en individuel prøve, med afsæt i kursets indhold.. Den studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-7 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at den studerende tilegner sig indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. 10

12 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshopaktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 6-7 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken 11

13 Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/ konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. 12

14 Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, læring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) eller 5 ECTS studieaktiviteter fra 3 semester eller 5 ECTS studieaktiviteter fra øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i Studienævnet. Projekt - Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) Titel Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring,, teknologi og institutioner (Psykologi) 13

15 Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske og/eller teknologi- psykologisketeorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Belysning af en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller gennem brug af andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og/eller pædagogisk-psykologisk og/ eller teknologi-psykologiske problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling af viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi-psykologi. Styring af et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi, og/ eller teknologi- psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/ eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi/psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. 14

16 Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/ eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder under inddragelse af egen eller andres empiri. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en projektopgave. Undervisnings- og arbejdsform Vejledning i grupper eller klyngeform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og maks. 2 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en sådan måde at en individuel vurdering af den enkelte studerende kan finde sted.. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Gruppeprøve Alle 15

17 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter betingelser, muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. 16

18 Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Prøveform Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn (inkl. weekend og helligdage) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns (inkl. weekend og helligdage)individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Pædagogisk, og Arbejds- og Organisationspsykologi Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk 10 ECTS 17

19 Viden Færdigheder Viden baseret på fremmeste internationale forskning om grundproblematikker og teoretiske aspekter af den pædagogiske- og den arbejds- & organisationspsykologiske forståelse af læring og arbejdslivet. Viden om udviklingen af pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologi som praksisfelter. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier om læring og arbejdslivet. Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange inden for pædagogiskog arbejds- & organisationspsykologi. Analyse af lærings- og arbejdslivsmæssige problemstillinger og opstilling af nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over pædagogiske- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier og problemstillinger Formidling af forskningsbaseret pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologisk viden og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på pædagogiske og arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Dette kursus giver en bred indføring i centrale problemstillinger, teorier og metoder og disses muligheder og begrænsninger på det arbejds- og organisationspsykologiske og det pædagogisk-psykologiske område. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at både arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig eller presser sig på, i menneskers liv sammen i forskellige institutionelle og organisatoriske sammenhænge. Gennem livet indgår mennesker i en række forskellige sammenhænge, hvor både læring og udvikling af de organisationer og sammenhænge, de deltager i, fortløbende er i spil. På kurset prioriteres det derfor både at tegne de separate felter op, og at trække linjer og 18

20 paralleller på tværs af arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi. Kurset indeholder derfor en vifte af forskellige teoretiske perspektiver og traditioner, samt et overblik over felternes teoriudvikling og nogle af de centrale brud og opgør, der muliggør denne fokusering på psykologien i menneskers hverdagsliv. De præsenterede teoretiske bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring et aspekt der gøres til genstand for løbende analyse på dette kursus. Tilsvarende analyserer kurset arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund, samt dens forskellige artikuleringer og "svar" på problemstillinger og opgaver, bl.a. via diskussioner af empirisk forskning. Kurset beskæftiger sig med forskellige psykologiske perspektiver på læring og hverdagsliv på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge indenfor temaer som: Hverdagsliv og læring i kontekst udvikling, deltagelse og socialt samspil Identitet og sociale orienteringer i uddannelse og arbejdsliv Psykisk arbejdsmiljø Interesser, ledelse og konfliktualitet Køns- og etnicitetsperspektiver Læringsvanskeligheder i institutionelle sammenhænge Magt og subjektivering Samfund, organisation og institution Politik, demokrati og faglige organiseringer Det gennemgående sigte med kurset er at skærpe de studerendes muligheder for at kvalificere og begrunde deres valg af teoretiske tilgange i forhold til forskellige problemstillinger i relation til semesterets samlede tema om arbejde, læring og institutioner. Undervisnings- og arbejdsform Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skrittig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Prøveform Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål: Omfanget af opgaven skal være på 7-10 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hjemmeopgavens længde er 7 døgn (inkl. weekend og helligdage). 19

21 Omprøve: Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 7 døgns (inkl. weekend og helidage) individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Den studerende har mulighed for at vælge 2 forskellige modeller. Model 1 Pædagogik & Uddannelsesstudier: Kursus i Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspetiv (10 ECTS) Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Psykologi: Projekt (15 ETCS) Model 2: Semesteret omfatter: Pædagogik & Uddannelsesstudier og Pyskologi: Projektorienteret praktikforløb (10+10 ECTS) Pædagogik & Uddannelsesstudier: Praktikunderstøttende kursus (5 ECTS) Psykologi: Et af de tre nedenstående valgfrie kurser Arbejdslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Teknologi, Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Titel Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspektiv( ( Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden 20

22 Viden om kritisk pædagogisk faglighed i teoretisk og praktisk perspektiv. Viden om participatoriske og forandringsorienterede metoder Indblik i relevante arbejdsmarkedsområder Færdigheder Udvikle, planlægge og gennemføre undervisning, udviklings- og forandringspro-jekter med udgangspunkt i pædagogisk faglighed Anvende og videreføre tilegnet viden rettet mod udfoldelse i fremtidigt arbejdsliv Kompetencer Kritisk evne til at analysere og anvende pædagogisk viden i et forandrings-perspektiv Kompetence til at orientere sig ift. et komplekst arbejdsmarked Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gennem kurset skal de studerende tilegne sig indsigt i, hvordan de kan anvende deres kritisk pædagogiske viden i praksis. Her stilles der skarpt på, hvad der kendetegner den pædagogiske faglighed, de har udviklet gennem studiet og med referencer til deres andet fag. I kurset præsenteres eksempler på, hvordan man med et pædagogisk udgangspunkt og et participatorisk perspektiv kan arbejde med sociale forandringsprocesser i institutionelle og ikke-institutionelle kontekster, herunder hvordan forskellige tilgange trækker på forskellige videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske inspirationer. På denne baggrund arbejder de studerende med spørgsmålet: Hvad vil det sige i praksis at skulle arbejde med at igangsætte, udvikle, understøtte og evaluere læreprocesser, der sigter mod social forandring og participation, og hvad er pædagogikkens muligheder og begrænsninger i forhold til dette? I forlængelse heraf arbejdes der med, hvordan de studerende kan anvende og videreudvikle de erfaringer og kompetencer, de har udviklet gennem deres uddannelse, med henblik på at skabe en arbejdsmarkedsorientering, som udspringer af faglige interesser og kompetencer. Dette foregår i tilknytning til konkrete undersøgelser af mulige jobområder, hvor de skal undersøge barrierer og muligheder for udfoldelse af deres pædagogiske faglighed. Foredrag og hold-diskussioner kombineret med forskellige former for gruppearbejde. I gruppearbejde bearbejdes kursusindholdet og relateres til egne erfaringer og projekter. Der er gruppefremlæggelser med gensidig kritik og feedback. Prøveformen udmøntes ved aktiv tilfredsstillende deltagelse, som udmøntes ved, at den studerende løbende deltager og involverer sig i tilrettelæggelse af kursusgange, udarbejdelse af refleksionsnotater i grupper samt gruppefremlæggelse af de udfærdigede arbejdsmarkedsundersøgelser. Prøveform Prøven vurderes ved bestået/ikke bestået. Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. 21