Afsluttende skriftlig prøve i psykologi september 2005 Relations kompetence

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Emneafgræsning... 2 Metodevalg... 3 Begrebsafklaring... 3 Relationer... 4 John Bowlbys tilknytningsteori... 4 Daniel N Sterns Relations teori... 5 I følelsernes verden. (Det gryende selv). 0-2 mdr... 6 Den nære sociale omverden. (Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv). 2-6 mdr... 6 Sindlandskabernes verden. (Det subjektive selv, den intersubjektive relatering) 7-15 mdr Ordenes verden. (Det verbale selv, den verbale relatering.) mdr Historiernes verden. Fra 3-4 år... 7 S. Epsteins oplevelsesorienterede teori... 8 Social Kompetence Pædagogens rolle Konklusion Perspektivering Litteraturliste

2 Indledning Center for Ungdomsforskning (CEFU) har i samarbejde med Ungdomsringen gennemført en stor undersøgelse af unge i alderen år, der fortæller noget om, hvordan unge selv synes de trives i samfundet og hvilke værdier de vægter. Det Normale ungdomsliv, som rapporten hedder, peger meget centralt på, at unge ønsker sig stabile sociale relationer til voksne og jævnaldrende. 1 Fordi verden er blevet så kompleks og svær at forholde sig til, tror jeg det simpelthen er blevet nødvendigt for unge at have disse sociale relationer til andre, idet det kan give dem en sikker base i det hurtigt skiftende hverdagsliv. For at sikre folk kan mestre at indgå i sociale relationer med andre, må vi i det pædagogiske felt arbejde med allerede fra en tidlig start, at ruste børnene til at kunne mestre denne kompetence. Relationer mener jeg, er kernen i alt pædagogisk arbejde, noget som alle taler om, men som er ret svært at definere, og ud fra min erfaring bliver det ofte tilfældighedernes spil, der afgør hvordan relationen udvikler sig, og det er for mig ikke godt nok, her mener jeg at man bør være mere bevidst om de forskellige mekanismer i dette spil. Så derfor har jeg sat mig for, at undersøge det mere psykologiske aspekt i forhold til relationens dannelse, og se på hvilke ting der her gør sig gældende. Dette har jeg tænkt mig at gøre på følgende måde. Problemformulering Hvordan kan man medvirke til at styrke børns sociale kompetencer i pædagogisk praksis, så de mestre at indgå i sociale relationer. Emneafgræsning Jeg vil ikke gå ind i legens betydning for udvikling af alsidige kompetencer. Desuden vil jeg heller ikke gå i dybden med dobbeltsocialiseringens betydning. Jeg vil i opgaven bruge daginstitutionsområdet, da det er her, der er den største kontakt med de fleste børn, idet man har mere tid til at arbejde med problemstillingen. 1 (undersøgelsen Det normale ungdomsliv p 35) 2

3 Metodevalg Jeg vil kort starte med at redegøre for, hvad en relation er, fordi man herigennem kan få en bedre forståelse af selve begrebet. Dernæst vil jeg starte med at tage udgangspunkt i John Bowlbys tilknytningsteori, fordi den siger noget om nødvendigheden i at have en sikker tilknytning til sine omsorgspersoner, for at kunne etablere tætte relationer til andre. Ligeledes vil jeg inddrage Daniel Sterns Teori, for her at få en bedre forståelse for selvets dannelse, fordi denne er fundamental for at kunne etablere kontakt til andre. Dernæst vil jeg se på Epsteins teori, der handler om at have en selvteori og en omverdensteori, fordi jeg mener, at det er vigtigt at være bevidst om de forskellige komponenter, der kan styrke selvværdet, som igen er et vigtigt element i, at kunne indgå i sociale relationer til andre. Jeg vil endvidere se på selve begrebet Social kompetence, for her at få en bedre forståelse af selve begrebet og her blive bevidst om de forskellige ting der styrker kompetencen, så det kan bruges i pædagogisk sammenhæng. Derefter vil jeg se på pædagogens rolle og her give nogle bud på, hvordan man i praksis kan medvirke til at styrke børns sociale kompetencer. Jeg vil gennem hele opgaven løbende understøtte teorierne med Berit Baes empiri, idet hendes forskning indenfor relations forståelse mellem voksne/børn i daginstitutioner, har opnået stor anerkendelse. Afsluttende vil jeg konkludere på det ovennævnte. Begrebsafklaring Social kompetence også kaldet: Samværskompetence omfatter: 1. At kunne indleve sig i andre, empati 2. At kunne udtrykke sig og kunne forstå andres udtryk via verbalt sprog og kropssprog. 3. At kunne respektere andres grænser og kræve egne grænser respekteret. 4. at kunne indgå som medlem i sociale fællesskaber og samtidig kunne bevare individualitet og autonomi. 5. At forstå, acceptere og ville følge sociale normer og spilleregler. 6. Modstandsdygtighed overfor belastningsfaktore.(hansen, Thomsen, Varming, 2001, p 382) 3

4 Relationer Når et menneske henvender sig til et andet, etableres der en relation. Relationer er nødvendige, for at et selv skal kunne konstitueres og få eksistens. Schaffer skriver med henvisning til Hartrup, at de horisontale relationer er relationer til jævnaldrende med samme sociale magt. Modsat vertikal relationer, der er relationer til andre med større magt (oftest forældre, pædagoger, lærer). De første sociale relationer barnet støder på i den tidlige barndom er omsorgspersonerne, dette er den vertikale relation, som er fundamentet for at barnet senere i livet er i stand til at knytte tætte bånd til andre 2. Hvilket John Bowlbys tilknytningsteori siger en del om, og det skal vi nu se nærmere på. John Bowlbys tilknytningsteori Den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby ( ) udviklede i 1969 den såkaldte tilknytningsteori. Teorien påpeger, at en sikker tilknytningsrelation i den tidlige barndom har betydning for, at kunne indgå i tætte sociale relationer senere i livet. Teorien betragtes pga. sine mange data indsamlinger fra forskellige forskningsprojekter fra blandt andre Mary Ainsworth, som én af de bedst underbyggede udviklingspsykologiske teorier. 3 En sikker tilknytning består i at moderen er tilgængelige hele tiden, og at hun vil yde beskyttelse, når der er behov for det. 4 Hvis et barn skal have gode chancer for etablering af sociale relationer resten af livet, kan der nævnes tre årsager, der skal ligge til grund herfor. 1) En sikker tilknytning til omsorgspersonen udvikler børn, som føler sig værdsat, og når børnene møder andre mennesker gennem livet vil disse personer hurtig få en fornemmelse af, at de børn kan lide at være sammen med andre, og det har en afsmittende effekt. Det føre hurtig over i en positiv interaktion. 2) Når barnet møder personer, som er empatiske, og har en sikker tilknytning, vil det lære at modtage og give kærlighed og omsorg. Dette har en positiv effekt senere i livet, når barnet indgår i kammeratskaber o. lign. 3) Et sikkert tilknyttet barn, udvikler en følelse af selvværd og selvtillid, på baggrund af kærlighed og støtte fra omsorgspersonen. Dette kan kun lade sig gøre hvis også selvet bedømmes positiv. Disse følelser 2 Schaffer 2001 p Riis-Hansen 2005 p 34 4 Ibid p 52 4

5 ligger til grund for barnets selvtillid, nysgerrighed, begejstring og positive affekter, og alle disse egenskaber er meget attraktive for kammerater og evt. partnere i voksenlivet 5 Sven Thyssen fra SFI har, i arbejdspapiret Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution, beskrevet med reference til Carollee Howes som fortæller om et forskningsresultat, der omhandler fire grupper af børn, der blev inddelt efter om de var sikre eller usikre i forhold til omsorgspersonen og pædagogen, og disse blev fordelt således: 1. Børn med en sikker tilknytning til både omsorgspersonen og pædagogen 2. Børn med en sikker tilknytning til omsorgspersonen og usikker tilknytning til pædagogen 3. Børn med usikker tilknytning til omsorgspersonen og en sikker tilknytning til pædagogen 4. Børn der er usikre i deres tilknytning både i forhold til omsorgspersonen og pædagogen. Det viste sig at gruppe 1 og 3, var de børn, som havde de bedste sociale kompetencer sammen med jævnaldrene. 6 Så ud fra det mener jeg, at man ikke entydig kan sige at uden tilknytning til omsorgspersonen ikke mulighed for gode sociale kompetencer resten af livet, og som undersøgelsen viser så er det heller ikke kun nok med en sikker tilknytning til omsorgspersonen. Jeg er derfor selvfølgelig bevidst om, at det stiller store krav til det pædagogiske personale, som er nødt til at være bevidst om, den påvirkning hun/han har på det enkelte barn, og hvad man der kan gøre, vil jeg senere komme ind på i pædagogens rolle. Når Bowlby siger, at et selv skal etableres, er Daniel N Stern en væsentlig forsker på relationsområdet, idet hans teori anskueliggør betydningen af forskellige aspekter i mellemmenneskelige relationer for selvudvikling 7. Vi skal i det følgende se på, hvordan et selv konstitueres og får eksistens iflg. Sterns relations teori. Daniel N Sterns Relations teori Daniel N Stern, (f.1934) som er professor i psykologi, har i sin teori anskueliggjort hvilke egenskaber der etableres hos barnet, når relationen mellem mor og barn finder sted, dette udvikler sig til et selv. Selvet er den man kan relatere til, mærke efter med, og som kan handle. 8 Stern mener endvidere, at vi alle er født som sociale væsner, og at vi stræber efter denne samhørighed med andre allerede ved fødslen. 5 Riis-Hansen 2005 p 54 6 Thyssen, 1999 p 10 7 Kragh-Müller 2005 p 9 8 Ibid p 15 5

6 Derfor mener han, at selvet påbegynder sin dannelse allerede i fosterstadiet, når sanseapparatet gør det muligt, men at det først rigtig tager fart, når barnet er født. 9 Her taler Stern om 5 stadier, der iflg. teorien gør sig gældende for dannelsen af et selv. Jeg vil kort skitsere de 5 stadier, fordi det vil bringe mere klarhed over det konkrete, der udspiller sig. I følelsernes verden. (Det gryende selv). 0-2 mdr. Barnet ser, hører og føler lige fra fødsel. I denne fase udforsker barnet det menneskelige ansigt i forskellige plejesituationer. Barnet skaber nære relationer til moderen, denne model bruger barnet til at sammenligne andre nære relationer resten af livet. Den nære sociale omverden. (Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv). 2-6 mdr. Barnets evne til at kommunikere med moderen øges. Gennem ansigtskontakten og kommunikationen lære begge parter empati. Barnet begynder at få en fornemmelse af sig selv og andre (altså kerneselvet). Øjenkontakt og sociale tilnærmelser viser sig. Her er det vigtigt at mor er til stede på fysisk og psykisk her og nu. Sindlandskabernes verden. (Det subjektive selv, den intersubjektive relatering) 7-15 mdr. Barnet opdag nu at det har sine egne indre psykiske landskaber, oplevelser, som andre ikke kan se. Men det er alligevel muligt at dele oplevelserne med andre uden at bruge der verbale sprog. Det er nu barnet kan få sine følelser bekræftet. Hvis barnet i denne periode ikke har en af forældrene som det kan dele sine oplevelser med vil det komme til at føle sig helt alene i verden. Ordenes verden. (Det verbale selv, den verbale relatering.) mdr. Gennem sproget struktureres oplevelserne. Man kan tale om begivenhederne i fortid og fremtid, man kan lege og associere med sproget. Men samtidig kan sproget skabe en afstand. Der vil nemlig altid være et skel mellem selve oplevelsen, f.eks. glæde og ophidselse, og sproget som forsøger at beskrive oplevelsen. Sproget beriger og udvider barnets verden. Men det kan også skabe usikkerhed, hvis barnet f.eks. hører negative ord, som ikke stemmer overens med dets egen oplevelse. Fra nu af er verden delt, tanke og følelse følge ikke altid nok ad. 9 Ibid p 17 6

7 Historiernes verden. Fra 3-4 år Barnet forstår nu fortællinger om sit eget liv og kan selv formulere nogen af dem selv. Gennem egne og andres fortællinger får det et stadig tydeligere billede af sig selv. Denne periode har også risici. Hvis de voksnes ord ikke stemmer overens med andre signaler. Sproget kan både bruges og misbruges. 10 Stern mener at ingen fase forsvinder og ingen afløser den næste, og at de bliver ved at udvikle sig gennem hele livet. 11 Hvis der her er tale om faser hvor omsorgspersonerne ikke har haft en positiv effekt på barnet som beskrevet ovenfor, vil det her være det pædagogiske personale eller andre betydningsfulde voksne i barnets liv, der må ind og kompensere, for de ikke opnåede behov i de forskellige stadier. Iflg. Seniorforsker Sven Thyssen er der to meget centrale ting, børn helt automatisk gør, når de starter i en institution, og det uanset om tilknytningen i forhold til omsorgspersonerne er sikre eller ej. 1) De søger et følelsesmæssigt socialt samvær med pædagogerne, samt accept, værdsættelse og engagement for deres interesse. 2) Desuden søger børnene andre børn for samværets skyld. Det er i mødet pædagog-barn, at der opstår en relation, og det er her pædagogen, kan vurdere, om barnet kræver en mere personlig relation, hvis barnet ikke trives godt, fordi barnet måske ikke får den omsorg, det har brug for i hjemmet. Hun kan derfor forsøge at skabe en anerkendende relation til barnet, der iflg. Berit Bae rummer forskellige overvejelser over hvilken påvirkning, samspillet påvirker børns selvoplevelse og selvudvikling 12, (hvilket vi skal høre mere om i næste afsnit) det er her i samspillet/relationen, barnet kan udvikle et selv og her erhverve sig sociale kompetencer. Det kræver, at pædagogen sætter sig ind i de forskellige stadier i teorien og formår på en naturlig måde at opfylde barnets behov. Jeg mener, at teorien er et godt redskab til konkret, at kunne gå ind i de forskellige stadier og forsøge at etablere det manglende. Det enestående i teorien er, iflg. min opfattelse, at man får en fornemmelse af, at kunne se med barnets øjne, det gør det lettere at forholde sig til. 10 Møhl,og Schack 1997 p Ibid p Bae

8 Det er når selvet er konstitueret, at vi bliver bevidste om vore følelser, tanker og handlingsmuligheder. Her mener Epstein, at det er gennem kendskabet til ens egen selvteori samt et billede af en omverdensteori, der danner grundlaget for forståelsen af os selv og andre, og det vil vi se nærmere på i næste afsnit S. Epsteins oplevelsesorienterede teori Epstein siger, med sin teori at det er den personlige teori, der har indflydelse på vore handlemuligheder, her mener han, at det teorien om os selv og teorien om den verden, der omgiver os, der samlet giver os en personlig teori. Ved at blive bevidst om den personlige teori kan det medvirke til, at vi kan tolke andres handlinger, og ligeledes hvordan vi indgår i sociale relationer. 13 Epstein mener desuden, at vores personlige teori dannes ud fra 4 behov: Lystprincippet drejer sig om at øge lyst og begrænse ulyst. Stabilitetsprincippet handler, om at kunne optage informationer, så ens begrebssystem ikke bliver forstyrret. Selvagtelsen har vi, når den først er formet, behov for at bevare. Behovet for at bevare gode forhold til betydningsfulde personer er også til stede. Her mener Epstein at lystprincippet er det, der styre de 3 andre behov. 14 Man kan i det pædagogiske felt meget let komme til at bekræfte børn i deres personlige teori, for hvis vi tager 2 forskellige børn, hvoraf den ene har en følelse af, at den er værd at elske (her kalder vi hende Anne), og den anden har følelse af, at ikke være værd at elske (hende kalder vi Jane). Begge børn befinder sig i en daginstitution, og begge har et behov for at være fysisk tæt på pædagogen. Pædagogen tager nu først Anne og dernæst Jane på skødet og sidder lidt med dem, men er nødt til at sætte dem ned igen, fordi der er andre børn, der kræver hendes opmærksomhed. Anne får her bekræftet sin personlige teori i, at hun er værd at elske, for pædagogen har lige siddet med hende på skødet. Jane får også bekræftet sin personlige teori, nemlig at hun ikke er værd at elske. Godt nok har pædagogen siddet med hende på skødet, men hun har også sat hende ned igen, og her er det at Jane får sin personlige teori bekræftet. 13 Clausen 2005 p Ibid p 34 8

9 Her stiller det igen store krav til pædagogen, der gerne skulle kunne etablere en anerkendende relation, som Berit Bae ser som et ideal at stræbe efter. Berit Bae belyser forskellige processer i en sådan relation, som man skal være opmærksom på, hvis man vil støtte børns selvudvikling, idet det kan være med til at ændre disse børns personlige teori. Hvis en relation skal kunne blive en anerkende relation, er der flere ting, der skal reflekteres over. Man skal være opmærksom på den definitionsmagt, man har som voksen, idet den er en magtposition i forhold til barnet, og som kan bruges til at fremme barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, med. Men den kan også være med til at gøre det modsatte 15, fordi barnet opfanger alt, hvad der kommunikeres både verbalt og nonverbalt, som det igen måler på sin egen indre personlige teori. Anerkendelse er også et vigtigt element, heri ligger ligeværdighed og respekt gemt. Så når der gives anerkendelse, må det det være i ligeværdighed og respekt for det enkelte menneske. 16 Hvilket vi kan se, er et nødvendigt element i Epsteins teori, når der er tale om dannelse af en personlig teori. Forståelse og indlevelse bliver her en central ting som er utrolig vigtig 17, for hvis vi skal se på eksemplet med Anne og Jane, er det her meget vigtigt at forsøge at forstå og indleve sig i deres forskellige handlemåder, så man her kan se, hvad det er Jane har brug for. Bekræftelse er baseret på forståelse og lytning 18, så når der siges, jeg har hørt, at du gerne vil lege i stedet for at børste tænder, og jeg godt kan forstå, at du hellere vil det, giver man en positiv tilbagemelding, og støtter hermed iflg. Epsteins teori stabilitetsbehovet. Åbenhed er at kunne opgive kontrollen i samspillet, hvilket er en forudsætning for en tæt relation, fordi hvis samværet præges af kontrol, er det begrænset, hvad der udspiller sig i samspillet. 19 Det kan føre til at barnet ikke føler sig forstået, og ikke får den bekræftelse det har brug for, og det er med til at forstærke barnets indre personlige teori både på godt og ondt. Selvreflektion og afgrænsethed handler om være bevidst om grænsen mellem egne oplevelse og andres oplevelser, for hvis man ikke er refleksiv, kan man komme til at definere oplevelser ind i 15 Bae1996 p 7 16 Bae 1999 P 8 17 Ibid P 9 18 Ibid P Ibid P 13 9

10 barnet, som ikke dets egne. Her er vi igen tilbage ved forståelsen af barnet, for hvis det ikke føler sig forstået, lukker barnet af eller forsøger at behage dig. 20 Epsteins Teori er utrolig let at arbejde med, men jeg vil sige at en kombination af Stern og Epstein vil være endnu bedre, for som jeg ser det, går Sterns mere i dybden og Epsteins er knap så detaljeret men yderst brugbar og let tilgængelig. Disse to teorier tilsammen giver et yderst godt fundament for, at kunne arbejde med, at være med til at styrke børns sociale kompetencer. Når dette er på plads, er der andre kompetencer, der skal erhverves, for at have evnen til kunne indgå i sociale relationer til andre, her tænkes nærmere den sociale kompetence og denne skal vi nu se lidt mere på. Social Kompetence. Med social kompetence forstås derfor, det at have evnen til at indgå i sociale relationer til andre. Mcfall betegner iflg. Broström social kompetence som individets evne til at tænke og handle i overensstemmelse med kammeraters synspunkter og vurderinger 21. Dermed menes at barnet indordner sig under gruppens fælles værdigrundlag. Barnet skal endvidere være i stand til at beherske følelser, dersom det ikke er tilfældet er der nogle risici forbundet med dette, da det kan frastøde evt. venskaber og kammeratskabs grupper. Det kræver høj social kompetence at kunne skabe venskaber, og man skal besidde redskaberne til enten at blive ven eller finde en ven. Gensidigt samvær i hverdagen, etablering af en fælles interesse og det at gøre noget sammen er udviklingsdynamo, der skaber, udbygger og raffinere børns personlige og sociale kompetencer 22. Det aktive barn forøger og udvikler personlige og sociale kompetencer gennem deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, med mere erfarne partnere. Kompetencebarnet kan derfor på adskillige områder ses i en lærlingeposition til den voksne 23. Den voksne hjælper til med at barnet får 20 Ibid p Broström 1998 p Sommer 1999 p Ibid 10

11 forståelse for andre menneskers synsvinkel i forskellige situationer dette er en vigtig del af den sociale intelligens. 24 Det er vigtigt at få kommunikeret den voksnes måde at se hændelser på til børn, da samværet mellem børn og børnekultur ikke gør det alene, hvis barnet skal udvikle kompetencer til at begå sig såvel i mikro- som makrokulturen. 25 Udvikling af kompetencer er betinget af de muligheder, kulturen giver for at lære og praktisere kompetencer. Udviklingen rammestættes af historiske, materielle og holdningsmæssige forhold. Det forholdsvis givne videreføres af kulturkompetente personer, der fungerer som guider i de vigtige dagligdags samværsformer. 26 Det optimale for kompetence barnet er at blive påvirket af indlevende, kompetente voksne der påtager sig ansvar for at drage omsorg, opdrage og lære børn noget. Barnet møder omsorgspersonerne med visse kompetencer, men det er i relationen med den mere erfarende voksne at barnet opnår nye kompetencer. 27 Forskning har vist at børns sociale og følelsesmæssige kompetence udvikles bedst når omsorgspersonerne mestre den autoritative opdragelse. Autoritativ opdragelse handler om, at den voksne skal være i stand til at sætte krav, fordringer og grænser for børn, men samtidig være i stand til at vise indføling og acceptere barnets frihed fra voksen kontrol. 28 Det er her pædagogen kommer ind i billedet for ca. 90 % af alle børn befinder sig i dag i offentlig regi, 29 og iflg. Serviceloven kapitel 4 8 stk. 2 og 4 har vi som pædagoger pligt til at støtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og sikre at det samtidig evner at indgå i forpligtende fællesskaber. 30 Jeg vil i det næste afsnit komme ind på forskellige metoder pædagogen kan gøre brug af når hun i det pædagogiske felt bevidst arbejder på at medvirke til at styrke børns sociale kompetencer. Pædagogens rolle De nye læreplaner der iflg. serviceloven 8a rummer 6 temaer, stiller bl.a. krav om at arbejde med børns alsidige personlige udvikling samt udvikling af sociale kompetencer. 24 Sommer 1999 p Ibid p Sommer 1997 p Sommer 1999 p Ibid p Kampman 2000 p Breinholt, Christiansen udgave p 18 11

12 Dette kan godt være en del af en metode, fordi man her bliver nødt til at forholde sig ret konkret til, hvordan man vil gribe det an. Trin for trin er en decideret metode, hvorpå man kan arbejde med børn så de udvikler sociale kompetencer og samtidig lære at håndtere følelser, dette er med til at udvikle børns empati. 31 Man kan desuden være bevidst om ens egen evne til at dreje situationer, man kender i forvejen, så de får et nyt perspektiv, her tænkes på 1) Person-opfattelsen: Pædagogen er her organisator, det er hende der på en bevidst måde, får børnene til at sammenligne sig og opdage ligheder hos hinanden. I disse situationer lære børnene om hinanden og om dem selv. 2) Jeg-bevidstheden: Pædagogen er her den, der har det overordnede overblik over en aktivitet, f.eks. et maleri der skal blive til ud fra 20 børns individuelle billeder, og at det enkelte barn får en fornemmelse af, at dette maleri ikke kunne være blevet til uden hans eller hendes bidrag. Dette giver en fællesskabsfølelse en såkaldt social vi-følelse. 3) Social indsigt: Det kan f.eks. dreje sig om at få hjælp af andre og yde andre hjælp, dette har til formål at styrke børns selvforvaltning, så det kommer til lægge sig som naturlige strukturer i børnenes indre, hvilket har til hensigt at gøre børn rede til, at kunne tage vare på samfundet, der ikke kan eksistere uden et hvis samarbejde. Her er det igen pædagogen, der med den viden i rygsækken forsøger at trække sig selv i baggrunden, og opfordre til at barnet skal bede et andet barn om hjælp i stedet. 32 For at pædagogen kan håbe på, at kunne gøre en forskel i at være med til at styrke børns sociale kompetencer, skal hun/han være i besiddelse af nogle kompetencer: 1. Finde det der har værdi for barnet og støtte op omkring dette, og her se muligheder frem for begrænsninger. 2. At kunne inddrage/inspirere barnet i samfundets kultur. 3. At kunne reflektere over hvilken kontekst man befinder sig i og ud fra det handle. 4. At kunne skabe en omsorgskultur der støtter børn i deres aktiviteter og udvikling. 5. Støtte og inddrage de marginaliserede børn i samværet. 33 Konklusion Man kan være med til at styrke børns sociale kompetencer ved at sætte sig ind i John Bowlbys tilknytningsteori, for at få en forståelse af vigtigheden i, at have haft en sikker tilknytning til omsorgspersonen, hvilket er forudsætning, for at kunne etablere sociale relationer til andre. 31 Clausen 2005 p Larsen 1991 p Thyssen 1999 p 16 12

13 Dernæst kan man sætte sig ind i Daniel Sterns relations teori, for her at få en forståelse af de 5 stadier i selvets dannelse, idet denne indsigt kan danne baggrund for, at kunne sætte ind rent pædagogisk, hvis der her er mangler. Man kan endvidere sætte sig S. Epsteins oplevelses teori, der er dannet ud fra 4 behov (Lystprincippet, stabilitetsprincippet, selvagtelse, at bevare gode forhold til betydningsfulde personer) for her igennem at få forståelse af det enkelte barns tankegang og handlemåder, så man på baggrund af det kan være med til at ændre en måske knap så hensigtsmæssig personlig teori, der kan medføre besværligheder i forhold til etablering af nære relationer. Man kan desuden sætte sig ind i, hvad social kompetence er, hvad der er med til at påvirke det, og i hvilke sammenhænge de bruges, for at kunne forstå hvor i det pædagogiske felt det er påkrævet med disse kompetencer, og hvornår det kan være svært, så man her kan være særlig opmærksom på disse områder, og så samtidig være bevidst om den voksnes betydning i forhold til barnet, når der tales om at udvikle sociale kompetencer. Sociale kompetencer kan styrkes, ved at tage udgangspunkt i pædagogiske læreplaner, der her stiller direkte krav om at styrke børns alsidige personlige udvikling samt styrkelse af sociale kompetencer, det stiller automatisk krav til, hvordan man helt nøjagtigt vil gribe det an. Endvidere kan man bruge metoden Trin for trin, der udvikler sociale kompetencer og samtidig lære børnene om empati. Man kan desuden som pædagog være bevidst om ens egen evne til at dreje situationer, man kender i forvejen, så de får et nyt perspektiv, her tænkes på: Person-opfattelsen, jeg-bevidstheden, social indsigt. Derudover kan man ved at være bevidst om, hvilke kompetencer det pædagogiske personale bør være i besiddelse af, (1)Finde det der har værdi for barnet og støtte op omkring det, 2) At kunne inddrage barnet i samfundets kultur, 3) At kunne reflektere over hvilken kontekst man befinder sig og derpå handle, 4) At kunne skabe en omsorgskultur der støtter barnet, 5) Støtte og inddrage de marginaliserede børn i samværet), idet det kan være med til at styrke børns sociale kompetencer. Perspektivering Det har været et utrolig spændende område at sætte sig ind i, men desværre med alt for lidt plads at gøre med. Det har simpelthen været umuligt, at få alt det med jeg gerne har villet, så en udbygning til Epsteins teori selvfølelse + selvtillid = selvværd må desværre vente til en anden god gang. Berit Bae som er en meget anerkendt person indenfor relations området, ville det også have været spændende at kunne dykke mere ned i. Det er et utroligt stort område med mange stier, der ville være stof nok til at kunne skrive flere bachelor opgaver. Jeg føler desuden også, at jeg har fået en masse brugbar viden med mig. 13

14 Litteraturliste Forfatter Titel År Forlag Bae, Berit Voksnes definitionsmagt og børns 1996 Social Kritik 47 selvoplevelse Breinholt, Christian Socialpædagogisk regelsamling 2002 Kroghs forlag Christiansen, Jørgen P udgave Broström, stig Social kompetence og samvær 1998 Forlaget Systime P 50 Clausen, Peter Anvendelse af nyere psykologi 2005 Gyldendal P 33, P 179 Hansen, Mogens m.fl. Psykologisk-pædagogisk ordbog 2001 Gyldendal P udgave Kampman, Jan Den nye psykologi håndbog 2000 Nordisk forlag P 81 Kragh-Müller, Claus Relationer i psykologien 2005 Billesø & Baltzer Riis-Hansen, Julie R P 9,15,17,34,52,54 Larsen, Leif Barnets Udvikling -en helhed 1991 Munksgaard P 144 Møhl, Bo Psykologi bogen 1997 Nordisk Forlag Schack, May P Sommer, Dion Barndomspsykologi 1997 Hans Reizels P 34 Forlag 14

15 Sommer, Dion Pædagogiske smuler 1999 Social kritik 62 Schaffer, H. Rudolph Social udvikling 2001 Hans Reitzels P 374 Forlag Thyssen, Sven Pædagogers kompetencer i relation 1999 Socialforsknings- Til børn i daginstitution instituttet Andet anvendt litteratur (undersøgelsen Det normale ungdomsliv p 35) 15