1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S.

Transkript

1 Omsorgssvigt Problemformulering: Hvad skal jeg som pædagog i en daginstitution være bevidst om, når jeg ved, at den ene af forældrene er alkoholiker og samtidig ønsker en dialog med dem, for at styrke barnets trivsel?

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S Teori S Viktor E. Frankl ( ) S Frankls menneskesyn S Erik H. Erikson ( ) S Eriksons menneskesyn S Analyse S Konklusion S Litteraturliste S. 13 2

3 1.0 Indledning Ifølge lovgivningen: Lov om social service har jeg som pædagog i forhold til 8 stk.2 pligt til at give barnet omsorg og støtte. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 1 Det er på baggrund af ovenstående lovgivning, at målet med mit pædagogiske arbejde er, at jeg i samarbejde med forældrene skal være med til, at styrke deres barns trivsel. I forhold til andre relevante paragraffer henviser jeg til gruppesynopsen under afsnittet lovgivning. Jeg er bevidst om, at der forefindes andre paragraffer indenfor dette område, men mener ikke, at de vil være relevante i forhold til min opgave. 1.1 Mit menneskesyn Jeg tror på, at mennesket er skabt unikt. Mennesket er for mig fra fødslen et socialt væsen, der fødes ind i en social verden. Dette begrunder jeg med, at vi allerede fra fødslen har brug for et andet menneskes omsorg og nærværd. Vi skaber som det første i vores liv en kontakt til et andet menneske. Får vi ikke denne kontakt mener jeg, at det vil få konsekvenser for vores senere udvikling. Jeg tror på, at jo tidligere et menneske bliver udsat for svigt, jo større betydning vil det få for mennesket senere i livet. Jeg tror ligeledes også på, at det i de fleste tilfælde vil være svært og nogle gange umuligt, at rette op på de skader der er opstået pga. svigt i barndommen. Jeg mener ligeledes at det er vores relationer til andre mennesker, der har betydning for vores identitetsdannelse. Mennesket udvikler sig hele livet, denne udvikling sker i kraft af de valg vi træffer. Jeg tror til dels på, at vi som mennesker på et eller andet plan selv er ansvarlige for vores liv. Hvilket jeg vil begrunde med, at vi hele tiden træffer nogle valg enten til fordel for os selv eller andre. Nogle gange vil vi desværre komme til, at træffe nogle forkert valg enten bevidst eller ubevidst, og så mener jeg, at det er op til os selv at tage ansvaret for de valg vi træffer, og derefter tage disse valg op til overvejelse og reflektere over dem. 1 Pædagogisk lovsamling p. 41 anden spalte linje 42 3

4 Dog mener jeg også, at hvis mennesket har noget med i sin rygsæk kan det selvfølgelig for dette menneske være svære at se klart, og træffe de rigtige valg. Med dette mener jeg, at det er vores habitus, der bestemmer vores måde at tænke og handle på. Jeg tror på, at det er vigtigt, at det enkelte menneske kan se en mening med sit liv, også selvom det til tider kan synes uretfærdigt og uoverskueligt. Når livet er svært tror jeg på, at det er vigtigt, at mennesket kan finde viljen til at finde en mening med sit liv. Fx meningen med at leve for sine børn de er værd at leve for. For mig at se, er der liv når der er håb og ikke håb når der er liv. Med dette mener jeg, at så længe der er håb er der også liv dvs. derfor også noget at leve for og omvendt er det lige modsat. Jeg kan med andre ord kort sige, at mit menneskesyn tager afsæt i det humanistiske og eksistentialistiske menneskesyn. 2.0 Problemformulering Hvad skal jeg som pædagog i en daginstitution være bevidst om, når jeg ved, at den ene af forældrene er alkoholiker og samtidig ønsker en dialog med dem, for at styrke barnets trivsel? 3.0 Afgrænsning Jeg har valgt at ligge mit fokus på forældre samarbejdet, da jeg mener, at det i dette tilfælde er det, der er mest hensigtsmæssigt i forhold til at kunne styrke deres barns trivsel, når jeg på forhånd ved, at den ene af forældrene er alkoholiker. Jeg vil i forhold til belysning af forældresamarbejdet inddrage en case, som skal skabe en forforståelse for familiens baggrund og nuværende situation. Jeg vil ud fra casen, belyse vigtigheden af pædagogens rolle og dennes evne til at reflektere over egen praksis i forhold til, at skulle i dialog med forældrene. Jeg vil ligeledes beskæftige mig med vigtigheden af, at have forståelse og respekt for sine medmennesker. Vi er alle forskellige, og har alle hver vores indgangsvinkel til tilværelsen, og hver vores måde, at takle tingene på. For at kunne belyse vigtigheden af pædagogens rolle og dennes evne til at reflektere over egen praksis, har jeg valgt de to teoretikere Frankl og Erikson, da jeg mener, at de 4

5 med hver deres menneskesyn har nogle synspunkter, der passer godt til mit menneskesyn. Jeg mener ligeledes, at de vil kunne være med til, at hjælpe mig med, at løse min pædagogiske problemstilling. Jeg mener, at Frankl og Erikson kan være med til at give en indsigt og forståelse for, at vi til tider handler ubevidst, og at vi ved at reflektere, kan blive bevidste om, hvorfor vi handler og reagere, som vi gør. Jeg er bevidst om, at jeg fravælger andre teoretikere, der ligeledes kunne have været relevante i forhold til ovenstående. Det er pædagogens evne til at reflektere over praksis, og det at kunne sætte ord på og argumentere for sine handlinger etiske overvejelser som gør os til en professionel pædagog. Med etiske overvejelser mener jeg, de etiske værdier, såsom respekt og ansvarlighed, som love og retningslinjer bygger på. 4.0 Case Mettes kontaktpædagog i børnehaven, har i løbet af de sidste 14 dage observeret Mettes mor Solvej i forbindelse med hente/bringe situationer, da kontaktpædagogen ved, at Solvej for et par uger siden er blevet fyret fra sit arbejde pga. nedskæringer. Når Mette kommer om morgenen, virker hun træt, græder meget og vil ikke slippe sin mor, hvilket resultere i at Solvej skæner af hende. Solvej ser træt ud, og hendes hår er fedtet og to gange har kontaktpædagogen oplevet, at hun har lugtet af alkohol. På baggrund af Mettes mors fortid, ser kontaktpædagogen grund til bekymring i forhold til Mettes trivsel. 4.1 Forhistorie Mette er 4 år og er datter af Jørgen på 39 og Solvej på 38 år. Mettes mor Solvej er tidligere alkoholiker og kendt i systemet. Solvej har haft en svær barndom, hendes forældre var begge alkoholikere og Solvej gik stort set for lud og koldt vand. Solvej mistede som 28 årig begge sine forældre i en trafikulykke, hvilket tog meget hårdt på hende, hun havde en masse uafklarede spørgsmål omkring hendes forældre. Så som Hvorfor ville forældrene hellere sidde og drikke øl med vennerne end at være sammen med hende? eller Hvorfor var hun ikke god nok til dem, havde hun ikke været sød nok? eller Hvad var det der gjorde at hendes forældre havde valgt som de 5

6 gjorde?, disse spørgsmål ville hun aldrig mere kunne få svar på. Denne uvished omkring hendes forældre var med til, at starte Solvejs alkoholmisbrug. Et års tid efter forældrenes død, mistede Solvej sit arbejde, hvorfor det hele eskalerede og et par måneder senere, magtede hun herefter heller ikke længere, at stå op om morgenen. Solvej blev kort tid efter indlagt på psykiatrisk afdeling dybt depressiv. Jørgen har gennem hele Solvejs forløb haft det svært. Han har ikke følt sig tilstrækkelig i forhold til at kunne hjælpe sin kone, han har dog gjort hvad han har følt, han har kunnet. Der er nu gået 10 år og Solvej og Jørgen har i dag Mette på 4 år. Solvej er kommet sig over sit alkoholmisbrug og sin depression og har i dag et fuldtidsjob i den lokale Super Bruges. 5.0 Teori Jeg har som tidligere nævnt, valgt følgende teoretikere Frankl og Erikson, da dele deres menneskesyn passer godt med mit menneskesyn. Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for hver af de valgte teoretikers menneskesyn. 5.1 Viktor E. Frankl ( ). Frankl var tysk og psykiater. Han beskæftigede sig med eksistentiel psykologi. Han udviklede logoterapien på baggrund af sit tre årige lange ophold i forskellige koncentrationslejre under 2. verdenskrig Logos betyder på græsk mening. Logoterapi retter både opmærksomheden mod meningen med menneskets eksistens og mod menneskets søgen efter en sådan mening. 2 Frankls menneskesyn bygger på det eksistentielle grundlag. Eksistentialisme er en filosofisk retning, der sætter individet i centrum. Kort sagt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling. Eksistentialisterne betragter mennesker som subjekter i et ligegyldigt, dobbelttydigt og absurd univers, hvor ingen mening er givet. Meningen med livet kan kun skabes som følge af de valg vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller 2 Psykologi og eksistens p. 102 linje 20 6

7 mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde denne angst på er at vælge, da man dermed skaber mening med ens tilværelse Frankls menneskesyn Menneskets primære drivkraft er ifølge Frankl dets stræben efter at finde en mening med sit liv. Denne mening er enestående og speciel ved, at den må og kan realiseres af mennesket selv, kun da får den en betydning, der tilfredsstiller menneskets egen vilje til mening. Han mener, at denne stræben efter vilje til mening er så stærk, at mennesker er i stand til, at leve og dø for idealers og værdiers skyld. 4 Frankl mener, at en persons livsmål ikke er noget der frit kan vælges, men derimod er en opgave der allerede forude ligger og venter på personen. 5 Den enkelte kan åbne øjnene og opdage, hvad det egentlig er meningen, han eller hun skal udrette, hvad han eller hun er sat her i livet for, hvad der er han eller hendes bestemmelse. Valget er ikke vilkårligt. Valget bestemmes af den situation og sammenhæng, personen er placeret i. 6 Frankl tror på, at meningen med vores eksistens ikke opfindes af os selv, men derimod snarere opdages af os selv. 7 Et hvert menneske har sit særlige kald, sin egen specielle mission i livet et hvert menneske må udføre en konkret opgave, der kræver at blive fuldført. Da hver enkelt situation i livet repræsenterer en udfordring til et menneske og giver det et problem at løse, kan man faktisk vende op og ned på spørgsmålet om livets mening. Et menneske burde ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, men derimod hellere indse, at det er mennesket selv der spørges. Et hvert menneske bliver spurgt af livet, og det kan kun svare livet ved at svare for sit eget liv det kan kun svare livet ved at være ansvarlig. 8 3 Eksistens og ansvar p Psykologi og eksistens p. 103 linje 9. 5 Eksistensens psykologi p. 24 linje 40 6 Eksistensens Psykologi p. 25 linje 2 7 Psykologi og eksistens p. 104 linje 17 8 Sindets mytologi p. 76 anden spalte linje 25 7

8 5.3 Erik H. Erikson ( ). Erikson var en tysk-amerikansk psykoanalytiker. Han er kendt for sine udviklingspsykologiske studier, bedst kendt for sin teori om, at der til et hvert livsstadium er knyttet psykiske kriser, hvis løsninger bidrager til udvikling af personligheden. 9 Eriksons menneskesyn bygger på det humanistiske grundlag. Menneskets er i forhold til et humanistisk syn fri til at vælge og tage ansvar. 10 Mennesket er unikt og et socialt væsen, der er afhængig af sit miljø og sine relationer. 11 Alle mennesker er lige meget værd. At alle mennesker har samme værdi er det samme som at alle mennesker har samme menneskelige rettigheder og samme ret til at få dem respekteret, og at intet menneske i denne henseende er bedre end noget andet Eriksons menneskesyn Erikson mener, at det er vores barndom der er determinerende (bestemmende) eller afgørende for den videre personlighedsudvikling. Hvorfor vi i vores voksne liv gentager mønstre, konflikter og adfærdsformer, som er blevet indkodet i barndommen. 13 Ifølge Erikson er tilliden en af de vigtigste elementer i udviklingen af barnets personlighed og identitet. 14 I forhold til en nærmere uddybelse af Eriksons teori henviser jeg til gruppesynopsen s Analyse For at kunne løse casen i forhold til at hjælpe Mette, vil jeg ud fra mine teoretikers menneskesyn se, hvad det er, der kan ligge til grund for, at Mette står i den situation som hun gør. Nogle af de overvejelser jeg fx har gjort mig er: Kan Mettes situation fx skyldes, at moren har noget med i sin rygsæk, har hun truffet nogle forkerte valg eller har hun ikke fundet meningen med sit liv? 9 Psykologisk pædagogisk ordbog p. 116 første spalte linje Etik i pædagogens arbejde p. 34 linje Etik i pædagogens arbejde p. 53 linje Etik i pædagogens arbejde p. 64 linje Den nye psykologi håndbog p. 57 anden spalte linje Kompendium Etik i pædagogisk praksis p. 3 8

9 Jeg vil blandt andet ud fra disse overvejelser tage udgangspunkt i Frankl og Eriksons menneskesyn og sammenligne disse med mit, da jeg på nuværende tidspunkt ved, at mine teoretikere ikke er enige på alle punkter, hvorfor jeg vil byde ind med mine synspunkter når jeg er enig og uenig med dem. Jeg vil herefter ligeledes tydeliggøre hvilke overvejelser og refleksioner jeg mener, der er vigtige, at gøre sig som pædagog i en daginstitution, når man i forhold til Mettes situation ønsker en dialog med forældrene for at styrke deres barns trivsel. Jeg vil starte med overvejelsen om Mettes mors barndom kan have en betydning i forhold til Mettes trivsel. Ser man det ud fra Eriksons synspunkt, er det helt sikkert Solvejs barndom der er determinerende for, hvordan hun vælger at gribe tingene an i dag. Ser man det ud fra Frankls synspunkt, er det op til Solvej selv, at skabe sin tilværelse, hvorved hun skaber sin egen eksistens og identitet, gennem valg og handling. Jeg vil til dels give begge teoretikere ret i deres synspunkter. I forhold til Erikson tror jeg også på, at Solvejs barndom har en betydning for, hvordan hun er som menneske i dag, hvorfor jeg også mener, at kontaktpædagogen har grund til bekymring vedrørende Mettes trivsel. I forhold til Frankl er jeg ikke helt enig med ham i, at vi som mennesker selv skaber vores egen tilværelse, fordi jeg mener, at det er vores relationer og miljøet omkring os, der er med til at skabe vores tilværelse som Erikson også ville sige. Nogle mennesker, som fx Solvej, har noget med i sin rygsæk som gør, at hun ikke har den samme indgangsvinkel til tingene, som en der ikke har noget med i rygsækken. Jeg vil dog give Frankl ret i, at de valg vi træffer i livet, må vi også tage ansvaret for, men da vi alle er forskellige og heldigvis for det, træffer vi jo derfor ikke de samme valg i alle givne situationer, vi har alle hver vores indgangsvinkel til tingene og vælger derfor ud fra det, vi på det givne tidspunkt måtte mene er det mest rigtige for os. I forhold til om Solvej har truffet nogle forkerte valg, mener jeg ikke, at dette er tilfældet, da jeg som nævnt ovenfor, mener at det er vores baggrund og vores forskellige indgangsvinkler til tingene, der er afgørende for, hvilke valg vi træffer og de valg der er blevet truffet, er ikke sikkert at de i dag, ville blive truffet på samme måde, som når vi i dag står med en erfaring vi ikke havde dengang vi traf vores valg. Vi får hele tiden nogle nye erfaringer, som vi kan drage nytte af, hvorfor vi også hele tiden udvikler os. 9

10 Hvis vi tager udgangspunkt i, at alle selv er ansvarlige for deres tilværelse, mener jeg ikke længere der ville være lige værd for alle. Med dette mener jeg, at vi ikke alle starter på nul, nogen starter måske på fx -4 og så er det jeg mener, at der ikke er lige rettigheder for alle. Vi har alle brug for at blive respekteret, men det skal ikke være på baggrund af de valg vi træffer, det skal være på baggrund af det menneske vi er. Overvejelsen vedrørende om Solvej har fundet meningen med sit liv, synes jeg er meget interessant, da meningen med livet ifølge Frankl kun kan skabes som følge af de valg vi træffer. Men det kan jo være svært, at træffe disse valg, hvis Solvej ikke er bevidst om, hvor hun er på vej hen og hvad meningen med hendes liv er. I forhold til Solvej, ville Erikson sige, at hendes valg ville blive truffet på baggrund af hendes barndom, det vil sige, at Erikson mener, at Solvejs barndom er determinerende for, hvilke valg hun træffer. Frankl mener, at et hvert menneske har sit særlige kald, sin egen specielle mission i livet. Da kan man i Solvejs situation sige, at hendes mission i livet, vil eller kan være, at bryde ud af den onde cirkel og netop ikke gentage de oplevelser der ifølge Erikson er blevet indkodet i hendes barndom og det kan hun kun, hvis hun bliver bevidst om de valg hun træffer. Solvej kan via hendes mission være med til at hindre, at Mette får samme mission i livet, som hun selv har haft. Nu da jeg har sammenlignet mine valgte teoretikers synspunkter og budt ind med mine synspunkter, vil jeg nu tydeliggøre, hvilke refleksioner jeg som pædagog, vil gøre mig i en daginstitution, hvis vi antag, at det er mig, der har observeret Mettes mor gennem de sidste 14 dage. Baggrunden for min observation af moren er, at jeg ved, at hun for 3 uger siden er blevet fyret fra sit arbejde, og jeg ved, at hendes tidligere alkoholmisbrug startede efter en fyring, hvorfor jeg mener, der er grund til bekymring i forhold til Mettes trivsel. I forhold til Mettes situation, mener jeg det er utrolig vigtigt, at få situationen under kontrol ved snarest, at få kaldt forældrene ind til en samtale. Dette mener jeg på baggrund af, at jeg så vil kunne få en afklaring på, hvordan det står til i hjemmet. Det jeg tror, der kan være svært i forhold til, at skulle indkalde disse forældre til en samtale snarest er, at jeg tror, at man som pædagog kan være bange for hvordan forældrene vil reagere, når man fortæller om sin bekymring i forhold til deres 10

11 barn og hvordan samtalen vil forløbe. Vil de blive vrede og gå, nægter de, at der er et problem, eller er de godt klar over situationen, og Jørgen ved at han skal være særligt opmærksom på Solvejs psyke, så det ikke ender galt igen. Det er umuligt at forudse, hvordan en sådan samtale vil forløbe, hvorfor jeg mener, det er utrolig vigtigt, at man som pædagog gør sig det klart, hvad ens budskab skal være i forhold til en sådan samtale og at budskabet kommer frem på en sådan måde, at forældrene føler sig respekteret og anerkendt. Her mener jeg, at man som pædagog skal bevidst om, at ens forforståelse for forældrene på den ene side er en nødvendighed for at kunne forstå dem, men på den anden side rummer den også en stor fare for, at man kommer til, at sætte dem i bås og dermed hindre de udviklingsmuligheder der er i forhold til at få et godt forældresamarbejde med dem. Derfor må man som pædagog, hvis man vil udvikle sig kunne ændre sin forforståelse med nye erfaringer. Dette sker, når man forholder sig åbent og nysgerrigt reflekterende. 15 Jeg mener ligeledes, at pædagogens samarbejde med forældrene er alfa omega for, at kunne hjælpe barnet bedst mulig. Jeg mener det er meget vigtigt, at man som pædagog er bevidst om, hvilken betydning man kan have for et andet menneske. K E. Løgstrup siger det så smukt. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. 16 Dette citat, mener jeg, giver et klart billede af, hvor vigtig pædagogens rolle og dennes evne til at reflektere over egen praksis er. Derfor mener jeg det er så uhyre vigtigt, at man som pædagog er sin rolle bevidst, da det ellers kan få fatale følger for det eller de mennesker vi skal tage vare på. 15 Den pædagogiske kultur p. 95 Den hermeneutiske cirkel 16 K. E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956 udleveret kopi 11

12 7.0 Konklusion Jeg har på baggrund af denne opgave fundet frem til, hvad jeg mener der er mit menneskesyn, det vil sige fundet frem til hvad det er jeg tror på. Det har været en lang og til tider hård proces, da det har været svært at sætte ord på lige præcist det jeg tror på. Jeg mener, at jeg på baggrund af, at have sammenlignet mine synspunkter med mine teoretikeres synspunkter, har tydeliggjort mit menneskesyn, det vil sige tilkendegivet mine meninger og holdninger i forhold til at løse min case. Det har været til stor nytte, at have Frankl og Eriksons synspunkter med, da de har været med til at give mig en bedre indsigt og forståelse for mennesket og hvad der ligger bag dette. Jeg mener, at man for at kunne respektere og anerkende et andet menneske bliver man nødt til også at kigge bagom dette, da man ellers ikke ser det hele menneske. Derfor synes jeg, at Frankl og Erikson har været gode at have med, da de har hjulpet mig med at se bagom Mettes mor. Havde jeg ikke set bagom Solvej, tror jeg ikke, at jeg som pædagog i praksis, ville have kunne få den samme forforståelse for hende som jeg har nu. Da jeg som nævnt i forhold til lovgivningen har pligt til, at samarbejde med forældrene, mener jeg i henhold til ovenstående og i forhold til min opgave, at jeg har belyst vigtigheden af pædagogens rolle og dennes evne til at reflektere over egen praksis. 12

13 8.0 Litteraturliste Idum Mørch, S.: Den pædagogiske kultur, Systime A/S, udgave, 1. oplag. Brørup, M., Hauge, L., Thomsen Lyager, U.: Den nye Psykologi håndbog, Gyldendal, udgave, 6. oplag. Gren, J.: Etik i pædagogens arbejde, Nordisk A/S, København udgave, 2. oplag. Hansen, M., Thomsen, P., og Varming, O.: Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, udgave. Sørensen, A., og Thiedecke, J.: Sindets mytologi, Gyldendal, Jacobsen, B.: Eksistensens psykologi, Hans Reitzels Forlag, udgave, 5. oplag. Hagen Zander, J.: Eksistens og ansvar, Munksgaard, udgave, 1. oplag Frankl E, V.: Psykologi og eksistens, Gyldendal, udgave, 4. oplag Jappe, E.: Pædagogisk lovsamling, Frydenlund, udgave, 1. oplag 13