Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet
|
|
- Mathias Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSE OG FORSKNING Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet Flere af de små naturvidenskabelige forskningsinstitutioner har svært ved at følge med de store - Forskerne får optaget færre artikler og får mindre international opmærksomhed - Det skyldes, at de har for få kollegaer omkring sig - Undersøgelsen sætter fokus på et ømtåleligt spørgsmål i dansk forskningspolitik: Skal de store forskningsmiljøer favoriseres? Der er markante forskelle mellem de danske naturvidenskabelige forskeres produktivitet og internationale gennemslagskraft. Forskerne ved de store universiteter i København og Århus er i en liga for sig selv. De får optaget fire gange så mange artikler i internationale tidsskrifter sammenlignet med forskerne ved landets mindst produktive forskningsmiljø:. Og de bliver citeret næsten dobbelt så meget af deres internationale kollegaer i forhold til forskerne på. Det viser nye beregninger foretaget af Øresundsuniversitetet og Aalborg Universitet. Det er første gang, at der er lavet en sammenligning af de såkaldte hårde forskningsmiljøer inden for teknik, natur- og sundhedsvidenskab i Danmark. Se også figur 1. Analysen kaster lys over et nærmest tabubelagt emne i forskningsverdenen: Hvem publicerer mest forskning, og hvor læst er den? Undersøgelsen får dog også en række kritiske røster med på vejen. Flere univeristeter er ikke enige i talgrundlaget eller mener, at denne form for opgørelser ikke er meningsfulde. Selv analysens ophavsmænd gør opmærksom på, at resultaterne skal læses med varsomhed. Men hvis man skal tro undersøgelsen, har flere af de små forskningsmiljøer svært ved at følge tempoet blandt forskerne på de store universiteter. De store universiteters forskningsmedarbejdere er langt mere produktive, selvom man tager højde for, at der er flere af dem. Sammenlignet med deres kollegaer i København er forskerne ved f.eks. og karakteriseret ved følgende:! De er enten mindre produktive eller mindre anerkendte: Forskerne på Københavns Universitet får f.eks. optaget to til tre gange så mange artikler i internationale tidsskrifter som forskerne på.! De modtager mindre international opmærksomhed: Københavnerne er næsten dobbelt så citerede som forskerne på. De er også langt mere citerede end forskerne ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. hænger dog godt med.! De arbejder i et forskningsmiljø med for få kollegaer: Jo færre forskere der er samlet på institutionerne, jo færre artikler får de hver især optaget i internationale tidsskrifter.! De er optaget af at publicere andre steder end de store internationale tidsskrifter: Nogle forskere prøver ikke på at publicere i de prestigefyldte tidsskrifter som f.eks. Nature, Science og Scientific American. De vil hellere skrive i skandinaviske tidsskrifter eller i mindre og alternative tidsskrifter inden for f.eks. miljøområdet. Undersøgelsen lægges frem på et tidspunkt, hvor forskningskvalitet og de små universiteters fremtid er på den politiske dagsorden. Forskningsminister Jan Trøjborg planlægger at styrke rektorernes magt og lave resultatkontrakter med universiteterne. Han har samtidig selv igangsat en måling af forskellen i kvaliteten af de videnskabelige publikationer mellem universiteterne. Odense Universitet styrker nu sin position ved at fusionere med bl.a. Sydjysk Universitetscenter. Store forskelle i forskernes produktivitet Den nye oversigt over de naturvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark giver et nøgternt, kvantitativt billede af, hvor produktive de enkelt forskningsmiljøer er. Oversigten er opgjort ved at lave avancerede søgninger i databaser, der indeholder artikler fra de vigtigste faglige tidsskrifter i verden. Se boks. Analysen afslører, at der er store forskelle på, hvor produktive forskerne er i de pågældende videnskabelige tidsskrifter. Forskerne ved Roskilde Universitetscenter ligger lavest med hensyn til at publicere artikler, skarpt forfulgt af s forskere. Hvis alle landets for- Nr juni
2 Sådan findes Danmarks stærkeste forskningsmiljø Danmark har i mange år haft en svag tradition for at evaluere forskning. I de senere år har Danmarks Tekniske Videncenter, DTV, på Danmarks Tekniske Universitet imidlertid arbejdet med metoder for bibliometriske undersøgelser. En bibliometrisk undersøgelse består i at tælle, hvor mange artikler forskerne har fået optaget og dermed offentliggjort i internationalt anerkendte tidsskrifter. Det er interessant, fordi artiklerne bliver sendt til vurdering hos en eller flere anonyme fagkyndige, før de optages. Det er derfor et kvalitetsstempel at få optaget sin artikel. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af databasen Science Citation Index. Basen indeholder artikler fra tidsskrifter inden for medicin, naturvidenskab og teknik. Tallene er justeret for, at der bliver skrevet mange videnskabelige artikler blandt lægerne ved universitetssygehusene i Danmark. Disse artikler er ikke medtaget. Men i optællingerne indgår andre artikler skrevet af forskere, der har en løsere eller ekstern relation til universiteterne. skere publicerede lige så lidt som dem på, ville videnskabelige artikler ikke se dagens lys - hvert år. Det svarer til ca. 75 pct. af den nuværende årlige pro-duktion af artikler. Se figur 1. Det natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø på Københavns Universitet fører an, når det gælder om at få artikler optaget i internationalt anerkendte tidsskrifter. I 1996 har forskerne i gennemsnit fået optaget ca. to artikler om året. De er dermed omkring fire gange så produktive som kollegaerne på. Figur 1: Der er store forskelle på, hvor produktive forskerne er på de enkelte universiteter. Forskerne ved Københavns Universitet får f.eks. optaget fire gange så mange artikler i de anerkendte internationale tidskrifter som forskerne ved. Ekskl. eksterne forskningstilskud 1 1,27 1,61 1,58 1,57 2,29 Inkl. eksterne forskningstilskud 2 1,03 1,01 0,97 1,18 1,47 1,24 0,78 0,48 0,78 Artikler per forsker, ,39 0,66 Artikler per forsker, 1996 Anm.: : Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, : Danmarks Farmaceutiske Højskole, Note 1 : VIP-årsværk til basisforskning og uddannelse Note 2 : VIP-årsværk til basisforskning, tilskudsfinansieret forskning, kontraktforskning og udd. s beregninger. Kilde: Øresundsuniversitetet: Analyse af tre regioners forskning, maj 1998, og Aalborg Universitet Ét sæt af beregninger medregner alene fastansatte forskere, der bliver finansieret via universiteternes egne pengekasser. Nogle af landets mindre universiteter klarer sig bedre i sammenligningen, hvis der indregnes de mere eller mindre løst tilknyttede forskere, der løbende får støtte via ekstern tilskudsfinansieret forskning fra fonde, virksomheder og statslige programmidler. Det er en støtte, som alle universiteter i princippet har lige gode muligheder for at tiltrække. Og der er uenighed, om midlerne reelt resulterer i særlig mange forskningsartikler. Men de store universiteter er notorisk bedre til at få fat i midlerne. Det er der derfor taget højde for i den højre del af figur 1. Det er i høj grad traditioner og forskningspolitisk magtpolitik der afgør, hvilke institutioner, der er gode til at få fat i de eksterne bevillinger. Jeg mener, at som et ungt universitet reelt ikke har den samme mulighed for at få fat i dem, selvom vi prøver. har f.eks. et 10 kilometers forspring, vi ikke bare kan hale ind på, siger rektor ved Aalborg Universitet, Sven Caspersen. Selvom beregningerne til højre i figur 1 tager højde for, at de store universiteter har lettere ved at tiltrække bevillinger fra eksterne fonde, mener Caspersen alligevel ikke, det er rimeligt 2 Nr juni 1998
3 Figur 2: Forskerne er afhængige af, hvor mange penge universiteterne har. Danmarks Farmaceutiske Højskole får optaget et stort antal artikler i forhold til, hvor mange midler institutionen råder over. Figur 3: Det internationale forskningsmiljø er meget opmærksom på den forskning, der bliver bedrevet i Odense, København og Århus. Forskningsartikler fra Odense Universitet bliver citeret dobbelt så meget som artikler fra. at sammenligne med f.eks. Københavns Universitet: Vi har ikke den samme type forskning. Vores forskere publicerer andre steder end de i store internationale tidsskrifter, som er medtaget i beregningerne. Man kan faktisk overhovedet ikke bruge disse sammenligninger til noget, vurderer Sven Caspersen. Se også tekstboks. Forskningsbevillingerne spiller ind Aalborg Universitetscenter mener, at det er mere relevant at fokusere på, hvor meget forskning samfundet får for pengene på de enkelte universiteter. Universiteterne får nemlig ikke lige mange penge og er dermed ikke stillet lige. Antal artikler i forhold til forskningsmidler 1,00 1,55 1,50 1,80 1,78 1,69 2,24 2,20 Note: Forskningsmidler er udgifter til basisforskning, tilskudsfinansieret forskning og kontraktforskning inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab Kilde: Beregninger foretaget af Aalborg Universitet p.b.a. universiteternes egne virksomhedsregnskaber, 1996 Antal citeringer per artikel 3,04 3,86 4,57 4,45 5,14 4,91 5,52 6, Note: Citationsgennemsnittet er udregnet ved at optælle, hvor mange artikler skrevet i 1994 der er citeret i perioden Kilde: Øresundsuniversitetet: Analyse af tre regioners forskning, maj 1998 Hvis beregningerne tager højde for, hvor mange bevillinger de forskellige forskningsmiljøer har til deres rådighed, er det muligt at vurdere, hvor en ekstra krone til forskning vil give størst effekt på publiceringen. Se figur 2. Aalborg Universitets regnestykke bekræfter, at der vil være god økonomi i at hælde flere penge i de store universiteter i København og Århus. Det kan man ikke sige om og Danmark Tekniske Universitet. Beregningerne tager dog ikke højde for, at noget forskning kræver mange penge til apparatur. Politikerne får virkelig value for money på Danmarks Farmaceutiske Højskole, hvis man skal tro beregningerne. For hver million samfundet bruger på forskningen på Danmarks Farmaceutiske Højskole, producerer forskerne lidt over to artikler. Det er dobbelt så mange som på Roskilde Universitetscenter. Her resulterer en forskningsmillion kun i én artikel om året. Forskerne får ikke samme internationale opmærksomhed Det er afgørende, at forskningens resultater har en international gennemslagskraft. Det er vigtigt at vide, hvor meget andre forskere fra hele verden bruger de danske forskeres resultater. Som et mål for dette er der optalt, hvor meget danske artikler fra 1994 er blevet citeret i perioden 1994 frem til Universiteterne i København og Århus ligger igen godt placeret. En artikel fra en forsker ved de to store universiteter bliver i gennemsnit citeret lidt over fem gange i løbet af tre år. Tallene tyder på, at det særligt er på det medicinske område, at københavnerne klarer sig godt. Forskerne i Odense har en bemærkelsesværdig Danmarksrekord. De er de forskere, der læses og refereres flittigst. Artiklerne bliver i gennemsnit citeret lidt over seks gange over tre år. De får dobbelt så meget opmærksomhed som artikler fra. Den fynske rekord afliver en myte. Små universiteter kan godt måle sig med de store, når det gælder om at få international opmærksomhed, selvom de ikke har så stor en produktion af artikler som de store universiteter. Se figur 3. Nr juni
4 Figur 4: Der er noget der tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange artikler forskerne får optaget, og hvor mange kollegaer de har omkring sig. Jo flere forskere der er samlet på institutionerne, desto mere produktive er de. Det nordjyske forskningsmiljø er det, der får mindst opmærksomhed, vurderer undersøgelsen. Hvis alle danske forskere blev citeret lige så lidt, ville de tilsammen blive citeret halvt så meget i den internationale forskningsverden. Antallet af citater ville falde fra ca på tre år for en artikelårgang til citeringer. Store forskningsmiljøer mere produktive De danske forskningsmiljøer er små internationalt set. har f.eks. kun forskere inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Københavns Universitet har mellem 600 og 900 forskere ansat, afhængigt af hvordan man opgør det. På Europas førende naturvidenskabelige forskningsinstitutioner er der langt flere forskere. Cambridge University har ca forskere og ETH i Zürich har forskere. Undersøgelsen stiller skarpt på en følsom del af dansk forskningspolitik: Stordriftsfordelene i forskningen. Største forskningsmiljøer er mest produktive 1 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Artikler per forsker Kbh. Uni. Forskere på univ Note 1 : Beregningen forklarer statistisk ca. 70 pct. af variationen i forskernes produktivitet med universiteternes størrelse (antal ansatte forskere: Målt i VIP-årsværk. Lunds Universitet og Landbrugsuniversitetet i Alnap indgår i observationerne. Note 2 : Ekskl. forskere finansieret via tilskudsfinansieret forskning. Hvis beregningen foretages inkl. tilskudsfinansieret forskning, forklares kun 40 pct. af variationen. Kilde: Øresundsuniv. og Ugebrevet Mandag Morgen De nye tal peger nemlig på, at der er en sammenhæng mellem de danske forskningsmiljøers størrelse og deres produktivitet. Jo færre forskere der er samlet på institutionerne, des færre artikler får de hver især optaget i internationale tidsskrifter. Det viser en såkaldt regressionsanalyse, hvor universiteternes størrelse - målt som antallet af videnskabelige medarbejdere - er sat i forhold til antallet af publicerede artikler fra Se figur 4. De statistiske beregninger viser, at for hver gang der ansættes 100 ekstra forskere ved de danske naturvidenskabelige forskningsmiljøer, stiger forskernes produktivitet og evne til at få optaget artikler med ca. en tredjedel artikel per forsker om året. Store forskningsmiljøer er imidlertid ingen garanti for høj produktivitet. Forskerne på Danmarks Tekniske Universitet er f.eks. halvt så gode til at få optaget artikler i internationale tidsskrifter som deres kollegaer i København, selvom der stort set er lige mange ansatte. Det kan skyldes, at forskerne på lægger mere vægt på anvendt forskning end på grundvidenskab. Der bør satses mere på eliten Analysens resultater sætter også fokus på et andet ømtåleligt forskningspolitisk spørgsmål: Skal der satses mere på eliten blandt forskerne? Hvis et forskningsmiljø er 5-6 gange mindre produktivt end et andet, og forskningskvaliteten i øvrigt ikke hæver sig over gennemsnittet, bør det have konsekvenser. Hvorfor opretholder vi miljøer, der er så meget dårligere? Evalueringerne bør få konsekvenser. Men det får de sjældent. Der er ingen, der kan forestille sig at lukke et lille universitet i provinsen, selvom det klarer sig dårligt. Det er de lokale politikere alt for velorganiserede til, siger professor i regionaløkonomi ved Handelshøjskolen i København Peter Maskell. Han mener, at pengene til forskning bliver spredt ud i et for tyndt lag på og mellem universiteterne. Dermed er der risiko for, at man ikke får den forskningsmæssige dybde og specialisering, der er behov for. Københavns Universitet får en topkarakter i undersøgelsen. Alligevel er lederen af det naturvidenskabelige fakultet, dekan Henrik Jeppesen, utilfreds: Hver gang vi får tildelt nogle forskningsmidler, kommer de andre universiteter og forsøge at forhindre det. Vi kan kun få bevillinger i forbindelse med et stort slagsmål, hvor de andre sikrer sig en bid af kagen. Forskningspolitikken er blevet regionalpolitik. Hvis man vil have en international gennemslagskraft i et lille land som Danmark, bør politikerne satse 4 Nr juni 1998
5 Strid om tallene Beregningerne er følsomme over for, hvor mange forskere der antages at være tilknyttet institutionerne, fordi forskernes produktion holdes sammen med, hvor mange forskere de er. Det opgør universiteterne selv en gang om året i deres virksomhedsregnskaber. Undersøgelsen bygger på disse tal. Der findes imidlertid også andre beregninger over, hvor mange forskere der er på institutionerne. Eksperter betegner området som et morads, fordi der er ikke findes én entydig kilde eller ministerierapport at støtte sig til. Undersøgelsens resultater skal derfor tolkes med stor varsomhed. Et af formålene med den omtalte analyse har været at sætte fokus på disse problemer. Der er en intens debat mellem universiteterne om, hvem der opgiver de mest retvisende tal. Alle forskningsinstitutioner, som Mandag Morgen har været i kontakt med, klynger sig til det tal, der er mest fordelagtigt for dem selv. hævder endda, at manipulerer med tallene, fordi ikke medregner 133 forskere på DIA. Hvis det er rigtigt, vil det selvsagt ændre beregningerne. Ph.D.er er ikke medregnet som en del af universiteternes forskergruppe. Ph.D.er skriver imidlertid også artikler til de tidsskrifter, der er medtaget i denne undersøgelse., Odense Universitetet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet er dermed favoriseret af at have relativt mange Ph.D.er og er noget overvurderet i undersøgelsen. Det viser beregninger, Mandag Morgen har foretaget på baggrund af tal fra Forskerakademiet. Målingerne tager samtidig ikke højde for, at forskere laver andet end at publicere artikler. Forskerne indgår f.eks. i innovative samarbejder med private virksomheder. mere på de store forskningsmiljøer. København hæver sig langt over de andre. Relativt får vi færre bevillinger per forsker. Alligevel laver vi mere, siger en stolt Henrik Jeppesen. Han anbefaler som Maskell, at de små universiteter bør skærpe deres profil. De bør ikke dække så mange forskningsområder, men koncentrere deres indsats. Nr juni
Samarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereEr den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?
Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er energiteknologi styrkepositionen udfordret? Frem mod 2010 har Danmark opbygget: Stigende bevillinger til energiforskning, Stor videnskabelig
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD
DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereDer findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.
28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereStrukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET
Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark
Tal og tabeller Facts and Figures 2012 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice
ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereSvag samarbejdskultur blandt danske forskere
SAMFUND Svag samarbejdskultur blandt danske forskere Dansk forskning er på 20 år blevet overraskende international - Men forskerne konkurrerer mere indbyrdes, end de samarbejder - Samarbejde i f.eks. hovedstaden
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark
Tal og tabeller Facts and Figures 2013 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK
Tal og tabeller Facts and Figures 2014 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mere02-11-2009. Universitetsloven:
FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs mereForskningsstrategi
Forskningsstrategi 2001-2005 Strategiplan for udvikling af forskningen ved Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er et af landets største sygehuse. Sygehusets primære opgave er at sikre behandling og pleje af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereCO2-emissioner fra flyrejser KU 2016
UNIVERSITY OF COPENHAGEN CO2- fra fly KU 2016 Overblik Denne rapport er en kort analyse af fly baseret på data fra universitetets rejseselskab Carlson Wagonlit Travel. Hovedpunkterne i analysen er de følgende:
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereUniversiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer
Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd
Læs mereTillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1
Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER
Læs mereDu kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.
Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt
Læs mere* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures
SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereErhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner
Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig
Læs mereDoktorantjenester Personale
Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde 35.980 årsværk i 1997. Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer,
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereHVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?
NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,
Læs mereResultater Spor 1: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs merePh.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling
Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk
Læs mereKlinisk Forskning set fra Gulvhøjde
Klinisk Forskning set fra Gulvhøjde DMS Årsmøde 29. Januar 2010 Sten Madsbad Endokrinologisk afdeling Hvidovre hospital Klinisk forskning Bør være en naturlig del af en hver universitetsafdeling (ligesom
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2007
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereRammer og vilkår for de universitetsansatte
Rammer og vilkår for de universitetsansatte Maj 2016 Indledning Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en del af de videregående
Læs mereFinansielt outlook 2015+
B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereWeb of Science Core Collection
Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereHvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense
PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereAftagerpanelet ved Institut for Antropologi
I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mereAftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDet Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereResultater Spor 2: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Sektorforskerne bruger størstedelen af deres tid (37%) på forskning, men der bruges også meget tid på rådgivning/myndighedsbetjening (31%). I alt bruges 42,3 timer, hvilket
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mere