CO2-emissioner fra flyrejser KU 2016

Transkript

1 UNIVERSITY OF COPENHAGEN CO2- fra fly KU 2016 Overblik Denne rapport er en kort analyse af fly baseret på data fra universitetets rejseselskab Carlson Wagonlit Travel. Hovedpunkterne i analysen er de følgende: flyelaterede var ton CO 2 -e 1 I Det svarer til 24% af universitetets totale drivhusgasudledning. Den største andel af disse stammer fra lange (længere end km) selv om der var langt færre af disse end korte og mellemlange Ansatte der rent faktisk rejste i 2016 fløj i gennemsnittet 5.6 gange. Fordelt mellem alle KU ansatte (årsværk) er gennemsnittet lavere på 4, % af alle rejsende fløj tre gange eller færre. CO 2 -e-udledning per ansat stiger eksponentielt fra de mindre til de mest aktive rejsende. Dvs. at de top-15 % mest aktive rejsende havde tilsammen den samme klimapåvirkning som de restende 85 %. De ca KU ansatte der fløj på vegne i 2016 havde en gennemsnitlig klimapåvirkning på knap 1 ton CO 2 -e. 90 % af disse ansatte stod hver især for mindre end 2,4 ton CO 2 -e, mens de mest aktive rejsende på KU stod for en udledning af op til 18,4 ton pr. ansat. Sammenlignet med årlige CO 2 -e- verden over: Klimapåvirkning fra Svarer til % af en gennemsnitlig danskers klimapåvirkning på 6,8 ton/år 2 % af en gennemsnitlig EUstatsborgers klimapåvirkning på 6,7 ton/år 2 % af verdens gennemsnitlig per capita klimapåvirkning på 5,0 tons/år 2 Én long-haul flyrejse 22 % 23 % 30 % Gennemsnitlig flyrejse på KU 18 % 19 % 25 % mest aktive rejsende I % 278 % 372 % CO2- fra flyrejse I danskere 1083 mennesker fra EU 1450 gnsn. mennesker i verden 1 CO 2-e (kuldioxid-ækvivalent): samlet klimaforandringspotentiel hvor alle drivhusgas er konverteret til CO The World Bank Data, CO2 Emissions (metric tons per capita) : 1

2 Kort bemærkning om flyelaterede udgifter og flyrejsedata Ifølge tal fra universitetets økonomiafdeling bliver omkring to tredjedele af alle fly på Københavns Universitet booket via rejseselskabet Carlson Wagonlit Travel (CWT). Dette betyder at 67 % af flyelaterede udgifter i 2016 blev betalt igennem CWT, mens resten var udført individuelt af ansatte. Den følgende analyse er lavet på baggrund af data fra CWT om antal fly, afstand mellem destinationer og tilsvarende CO2-e-. Antagelsen er at CWT s data afspejler rejsevaner for alle KU ansatte, også dem der ikke benyttede rejseselskabet. Der skal derfor forstås, at der findes en vis usikkerhed i denne analyse, da vi ikke har adgang til oplysninger om købt uden for CWT. Analyse Fra tilgængeligt data kan vi opgøre at KU-ansatte fløj på universitetets vegne i af disse bookede deres igennem rejseselskabet Carlson Wagonlit Travel. Det estimeres, at lidt over enkelte flybilletter blev købt det år (en retur-rejse består ofte af flere flybilletter), som kostede ca. 57,6 mio. kroner og svarer til en samlet klimapåvirkning på ton CO2-e (efter CTW s egne emissionsfaktorer). Hos KU-ansatte der rejste i 2016 er den gennemsnitlige årlige CO2-emission 0,99 ton CO2-e, og 90 % (7.680) af dem overskred ikke en individuel emission på 2.36 ton CO2-e. Lagt sammen, står disse ansatte for lidt over 60 % af fra fly i Det vil sige at 10 % (854) mest aktive rejsende stod for knap 40 % af universitetets flyelateret klimapåvirkning. Trenden er, at de mere aktive rejsende står for en uforholdsmæssigt større andel af de end deres mindre aktive kollegaer (Se Figur 1). Fig. 1: Her vises de fra alle KU ansatte, der fløj i Rejsende er grupperede efter hvor mange billetter de købte i hele året. Størrelsen af hver kagestykke svarer til hvor mange rejsende der er i hver gruppe. 2

3 Fly er ikke fordelt jævnt blandt forskellige fakulteter og afdelinger. Det viser sig at forskellige fag medfører forskellige rejsevaner, og ansatte forbundet med naturvidenskabelig forskning er meget mere aktive rejsende end alle andre på KU. Figur 2 nedenfor viser at SCIENCE har den største CO2-emission fra fly, efterfulgt af SUND og på tredje plads alle andre fakulteter lagt sammen. Det er dog vigtigt at bemærke at ikke alle fakulteter er lige store. Figur 3 viser at antallet af billetter per årsværk i 2016 på SCIENCE og SUND er næsten lige, mens Figur 4 viser at CO2- udledningen per årsværk på SCIENCE er næsten dobbelt så stor som på SUND. Dette kan skyldes at ansatte og forskere på SCIENCE plejer at flyve større afstande end deres kollegaer fra det Sundhedsvidenskabelige fakultet. På den samme måde kan det ses, at selv om der er færre rejsende i alt på HUM, SAMF, og JURA som også mere sjældent er deres gennemsnitlige klimapåvirkninger per årsværk større end på SUND. En anden vigtig gruppe rejsende på KU er eksterne rejsende og gæster. De står tilsammen for 18 % af universitetets CO2- fra fly og ifølge økonomiafdelingen står de for 16 % af alle udgifter udført igennem CWT. Fig. 2: Her vises andelet af drivhusgas fra hvert fakultet eller afdeling på universitetet. 3

4 Fig. 3: Antal fly (enkelte billetter) per årsværk på de forskellige fakulteter på KU. Fig. 4: Drivhusgas per årsværk på de forskellige fakulteter på KU. Mulige skridt mod lavere En indsats målrettet mod at skaffe relative er fra ansatte, der overskrider et vist antal per år kunne give gode resultater uden at begrænse de ansattes rejsevaner for voldsomt. For eksempel kunne der etableres en strategi hvor kun de mest aktive rejsende bliver bedt om at reducere deres årlige ved et vist procenttal. En beregning på dette præsenteres nedenfor: 4

5 Maks. Antal pr. år Antal berørte KU ansatte 10 % relativ pr. ansat 20 % relativ pr. ansat i tons CO 2 fra fly i tons CO 2 fra fly % 0,7 % % 1,4 % % 0,2 % % 0,5 % En strengere indsats kunne tage form af et frivilligt cap system med en maksimal årlig CO2-e udledning per ansat. På denne måde kunne universitetets hurtigt reduceres mens en relativt lille andel af ansatte berøres. En beregning med to forskellige grænseværdier præsenteres nedenfor: Cap pr. ansat (tonco2/år) Antal KU ansatte berørt i tons CO 2 fra fly 2.36 tons % 2.6 % 1.8 tons , % 3.7 % Begge strategier kunne videre støttes med indsatser der gør det nemmere eller mere attraktivt at lade være med at rejse, fx gode virtuel-konference faciliteter eller et system hvor ansatte der reducerer deres rejsevaner får flere fridage beregnet efter undgået tidspild i lufthavnene. I konklusion kan vi sige at fly er et vigtigt område hvor KU kan reducere dets klimaaftryk og på samme tid opnå store besparelser i rejseudgifter % af rejsende havde en årlig klimapåvirkning under 2.36 ton CO 2 -e/årsværk. 4 De 15% af rejsende, der udledt mere end 1.8 tons/årsværk havde tilsammen den same klimapåvirkning som de restende 85%. 5