Sektorpolitik for udsatteområdet. Forslag til behandling i Økonomiudvalget/Byrådet

Transkript

1 Sektorpolitik for udsatteområdet Forslag til behandling i Økonomiudvalget/Byrådet

2 Forord Viborg Kommune har en vision om at væ re en kommune,hvor borgerne trives og lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-,fritids- og naturoplevelser.vi vil væ re med til at sikre,at de væ sentligste grundvilkår også er til stede for Viborg Kommunes udsatte borgere et sted at bo og rammerne for et sundt og mangfoldigt liv.o g vi vil gennem indsatser og tilbud arbejde på at forebygge, at den enkelte borger bliver socialt udsat eller marginaliseres. Sektorpolitikken for udsatteområdet er Byrådets politik for,hvordan udsatte borgere kan støttes til at leve inden for visionen.sektorpolitikken præ ciserer de målsæ tninger og indsatser,byrådet har for indsatsen i forhold til de udsatte borgere.d ermed er sektorpolitikken udtryk for en prioritering af sæ rligt vigtige indsatser og en tilkendegivelse af den retning, som indsatsen på udsatteområdet skal have i de kommende år. Sektorpolitikken er tæ nkt som et dynamisk arbejdsredskab og vil i de kommende år væ re omdrejningspunkt for de mange,der arbejder med udsatteområdet.n ogle af sektorpolitikkens målsæ tninger er meget konkrete og kan nås i løbet af en kort årræ kke,mens andre er mere overordnede og har en læ ngere tidshorisont.m en fæ lles for dem er,at målsæ tningerne beskriver den tilstand,som vi alle i fæ llesskab arbejder på at nå. Sektorpolitikken for udsatteområdet er blevet til med stor hjæ lp fra kredsen af interessenter.på et dialogmøde drøftede interessenterne tre temaer med relation til udsatteområdet. Input fra dialogmødet har dannet grundlaget for sektorpolitikken.d ialogen med og inddragelsen af interessenterne giver en forventning om,at sektorpolitikken er vedkommende og relevant og dermed et aktiv for udviklingen af indsatsen på området.jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for alle de konstruktive bidrag,som er kommet i løbet af processen.d et har væ ret spæ ndende og læ rerigt,og jeg ser frem til at fortsæ tte dialogen og inddragelsen,når vi i fæ llesskab skal arbejde med at realisere sektorpolitikkens målsæ tninger og indsatsområder. M ette N ielsen Formand for Socialudvalget 2

3 Indledning Sektorpolitikkens formål Viborg Byråd ønsker at fastlæ gge en retning for udviklingen på udsatteområdet ved at formulere en politik for området.m ed andre ord en politik hvor det beskrives,hvad Viborg Kommune vil med udsatteområdet,og hvilke elementer der væ gtes i den indsats,der tilbydes. Sektorpolitikken tager udgangspunkt i Viborg Kommunes vision om,at gennem nytæ nkning,dialog og et levende demokrati går nye veje og skaber unikke resultater ves,lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-,fritids- og naturop-levelser Sektorpolitikken på udsatteområdet har forbindelse med Viborg Kommunes andre politikker og strategier,som berører udsatteområdet. D et gæ lder f.eks.forebyggelses- og sundhedspolitikken og H andicappolitikken.d et er afgørende,at vi tæ nker i forebyggelse og helheder på tvæ rs af Viborg Kommune og at vi inddrager alle relevante samarbejdspartnere på området. Opbygning Sektorpolitikken består af tre temaer. D e tre temaer er Boliger og bostøtte Forebyggelse Indsatsen på rusmiddelområdet D er vil selvfølgelig væ re indsatser på en lang ræ kke områder,som ikke er medtaget i sektorpolitikken.m en de tre temaer vil væ re specielt i fokus på udsatteområdet i perioden til Dialog og inddragelse som grundlæggende princip Et grundlæ ggende princip i både tilblivelse og implementering af sektorpolitikken er dialog med og inddragelse af de borgere,som sektorpolitikken vedrører. D et er Byrådets målsæ t- ning,at dialogen og inddragelsen forankres i et sæ rligt lokalt råd målrettet gruppen af udsatte borgere,fordi de typisk ikke er organiseret i bruger- og interesseorganisationer. D er etableres derfor et fattigdomsråd.fattigdomsrådet skal fungere som talerør for målgruppen og kontaktorgan mellem målgruppen og Byrådet i forbindelse med udviklingen af de kommunale indsatser. 3

4 Boliger og bostøtte Status og udfordringer Indsatsen på udsatteområdet i Viborg Kommune i forhold til boliger og bostøtte består dels af en ræ kke midlertidige og permanente boligtilbud med tilknyttede medarbejdere, dels et korps af bostøttemedarbejdere og støtte- og kontaktpersoner. Forsorgshjemmet Vibohøj,Viborg Krisecenter og H alvvejshuset tilbyder midlertidigt ophold. D esuden visiteres til mere permanente boliger i de skæ ve boliger,herunder de kommende skæ ve boliger på Rørsangervej. D e fysiske rammer i de to midlertidige tilbud Forsorgshjemmet Vibohøjog Viborg Krisecenter er ikke tidssvarende.begge steder er kendetegnet ved en æ ldre bygningsmasse og små væ relser uden eget bad og toilet. Kommunens korps af bostøttemedarbejdere og støtte- og kontaktpersoner er omdrejningspunktet i den kommunale indsats til borgere i eget hjem.korpset yder dels bostøtte til socialt udsatte i egen bolig,herunder også til beboerne i de skæ ve boliger,dels laver de opsøgende arbejde med henblik på at opnå kontakt med den mest udsatte og marginaliserede gruppe af socialt udsatte. D erudover har Viborg Kommune et tæ t og konstruktivt samarbejde med boligforeningerne,herunder de boligsociale medarbejdere, og beboerne i de enkelte boligafdelinger omkring den boligsociale indsats i de almene boligområder. H jemløse set i snæ ver sammenhæ ng er mennesker,der konkret står uden bolig.m en hjemløse kan også væ re mennesker,der af forskellige grunde ikke magter eller kan holde ud at bruge deres bolig som et hjem.d isse mennesker betegnes som væ rende funktionelt hjemløse.d et drejer sig om mennesker med meget komplekse sociale og psykiske problemer og meget ofte også misbrugsproblemer,der spiller en rolle for deres adfæ rd og livsstil.h jemløshed er således også andet og mere end blot det at væ re boligløs.at kunne tilbyde en bolig til alle er derfor ikke en målsæ tning i sig selv. D et er helt afgørende,at der også fremadrettet er fokus på koblingen af bolig og forskellige former for støtte og træ ning tilpasset den enkeltes behov. 4

5 D et kan virke isolerende på nogle socialt udsatte at bo i egen bolig.d erfor oplever nogle socialt udsatte tilbagefald ved overgang fra boform til egen bolig.d et er afgørende,at der sæ ttes ind med støtte til netvæ rksdannelse til denne gruppe.boligformer som f.eks.opgangsfæ llesskaber, bofæ llesskaber og skæ ve boliger kan virke understøttende i forhold til netvæ rksdannelse og dermed modvirke ensomhedsfølelsen. Støtte til at opsøge eget netvæ rk i form af familie og venner,opsøge naboer samt støtte til netvæ rksdannelse via varmestuer,væ resteder,aktivitetstilbud og beskæ ftigelse er ligeledes et væ sentligt element i at modvirke ensomhedsfølelsen og et skridt på vejen i forhold til at opnå større inklusion i samfundet. M ange unge mellem år får fortsat ophold på forsorgshjem.flere af dem har allerede lange ophold på institutioner bag sig,inden de opsøger et forsorgshjem.m ange kommer på forsorgshjem,fordi det er det eneste sted, hvor de kan få hjæ lp og støtte.m en stadig flere kommer på grund af tunge sociale problemer, som oftest er kombineret med forskellige former for misbrug.d et er afgørende,at de komplekse årsagsforhold bag de sociale problemer udredes allerede i de unge år,og der ivæ rksæ t- tes en koordineret og evidensbaseret behandlings-,støtte- og træ ningsindsats. H jemløshed generelt ner,der er hjemløse,som har misbrugsproblemer eller psykisk sygdom.ca.70 % af de hjemløse har et alkohol-,stof- eller medicin misbrug. et konstant niveau.g ruppen af hjemløse er dog ikke en statisk gruppe.d er er stadig nytilgang til gruppen,ligesom der er afgang fra gruppen i form af personer,der kommer ud af hjemløsheden. neder.33 % har væ ret hjemløse mellem 4 og 11 måneder.o g 25 % har væ ret hjemløse i mere end 2 år. Kilde: Hjemløsetællingen

6 Boliger og bostøtte - fortsat M ålsætninger D et er Byrådets mål: liv på gaden mere end 3 4 mdr.for borgere,der er parate til at flytte i egen bolig med fornøden støtte punkt ikke opholder sig på forsorgshjem men tilbydes andre løsninger efter serviceloven og/eller almenboligloven sygehus eller behandlingstilbud bør forudsæ tte,at der er en løsning på boligsituationen samt en plan for tilsyn og opfølgning bud til gruppen af socialt udsatte er tidssvarende ter overgangen fra forsorgshjem og krisecenter til en tilvæ relse i egen bolig. kes generelt og i forbindelse med udslusning til egen bolig Kvindekrisecentre haft ophold på krisecenter.21 kvinder (70 % ) på Viborg Krisecenter og 9 kvinder (30 % ) på et krisecenter udenfor Viborg Kommune. Krisecenter grund end dansk (46 % ) på Viborg Krisecenter med deres mor Krisecenter er 1758 (belæ gningsprocent = 96,3) center på grund af pladsmangel 53 kvinder var fra Viborg Kommune,38 kvinder var fra andre kommuner og de sidste 15 kvinder ønskede ikke at oplyse hjemkommune. ning på Viborg Krisecenter væ rn på Viborg Krisecenter Kilde: V ib o rg Krisec enter 6

7 H andlinger M ålsæ tningerne opnås gennem følgende indsatsområder: mulighed for tilknyttet social støtte og bostøtte Krisecenter sorgshjemmet Vibohøj ste møder mellem den kommunale forvaltning og de almene boligforeninger med henblik på at styrke samarbejdet omkring den boligsociale indsats. Forsorgshjem Kommune.O ver et år svarer det til,at ca.150 personer er hjemløse i Viborg Kommune radresse i Viborg Kommune har i løbet af opholdt sig på et forsorgshjem beliggende i eller udenfor kommunen. met Vibohøjer 55 dage Kilde: Hjemløsetællingen 09, A nk esty relsen o g F o rso rgsh jemmet V ib o h øj 7

8 Forebyggelse Status og udfordringer Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedspolitik tager udgangspunkt i W H O s brede definition af,hvad sundhed er,nemlig: En tilstand af fuldstæ ndig fysisk,psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravæ r af sygdom og svæ kkelse.forebyggelse skal således tage afsæ t i,at så mange af kommunes borgere som muligt opnår denne tilstand. Samtidig er et af W H O s principper for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, at der er fokus på en tidlig indsats.d en tidlige indsats har til formål at forhindre, at usunde livsstilsvaner og sygdomme opstår og udvikler sig. En af de fem overordnede målsæ tninger i Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedspolitik er målrettet personer og grupper med sæ rligt støttebehov: Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen målrettes personer og grupper,som har et sæ rligt støttebehov,hvad enten det er af fysiske,psykiske eller sociale årsager,eller det er et aldersbetinget støttebehov. På udsatteområdet handler forebyggelse for eksempel om at undgå,at unge ryger ud i et alkohol- eller stofmisbrug,at foræ ldrenes misbrug ikke videregives til børnene,at fattigdom eller arbejdsløshed ikke ender i hjemløshed,eller at psykisk sygdom ikke får flere konsekvenser end blot sygdommen.endelig kan forebyggelse også væ re skadesreduktion for den enkelte borger og/eller hans pårørende (tertiæ r forebyggelse). I Viborg Kommune sker den tidlige forebyggelse blandt andet gennem SSP-samarbejdet og Familieafdelingens indsats,mens Rusmiddelcenteret varetager en ræ kke forebyggende indsatser i forhold til alkohol og rusmidler - blandt andet gennem opkvalificering af de medarbejdere,der i hverdagen har kontakt til eller arbejder med voksne med et rusmiddelproblem. D et er afgørende, at eksisterende forebyggelsestiltag er kendte blandt såvel kommunale medarbejdere som borgere og samarbejdspartnere. En tidlig indsats er vigtig! På udsatteområdet handler det ofte kort og godt om at nå borgeren,inden det går rigtig galt.d et er derfor også 8

9 en udfordring at få identificeret borgeren,og få givet det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt.idag er indsatsen på området kendetegnet ved en reaktiv indsats,hvor det handler om skadesreduktion mere end at undgå,at skaden opstår.d enne indsats er stadig vigtig, men fokus skal også flyttes henimod forebyggelse. Problemerne for den udsatte borger er ikke blot isoleret til personen selv, men rammer i høj grad også familien og andre pårørende. D et er derfor en udfordring at sikre en helhedsorienteret indsats, som også inddrager familie og netvæ rk. Idenne sammenhæ ng er det således centralt at få sikret en indsats specifikt rettet mod børn og unge,dels at forebygge at de ender som udsatte,dels at afhjæ lpe hele familiens situation og dermed den voksne udsatte.d en unge målgruppe er ikke nødvendigvis modtagelig for traditionelle tilbud og det er nødvendigt at tæ nke i nye baner,herunder styrke samarbejdet mellem Børn & U nge og Job & Velfæ rd. 9

10 Forebyggelse - fortsat M ålsætninger D et er Byrådets mål: givning målrettet socialt udsatte og vejledning til socialt udsatte på relevante steder i lokalsamfundet på og inddrager netvæ rket omkring den enkelte borger tidlige indsats og i sæ rlig grad et styrket samarbejde mellem Børn & U nge og Job & Velfæ rd munale og private medarbejdere såvel som borgere og samarbejdspartnere Rusmidler af alkohol koholproblemer Indsatsområder M ålsæ tningerne opnås gennem følgende indsatsområder: ridisk rådgivning og vejledning i samarbejde med Advokatvagten vejledning til socialt udsatte på relevante steder i lokalsamfundet så man gennem en tidlig indsats undgår,at økonomiske problemer ender i dybe sociale problemer borger samt relevante fagpersoner og netvæ rkspersoner med henblik på indgåelse af aftaler om den fremtidige indsats ge gode tiltag der allerede er i gang i Viborg Kommune eksempelvis gennem oplysningskampagner. Borgere samt medarbejdere i kommunen og i private virksomheder skal vide,hvor de kan henvende sig med bekymringer Kilde: S u ndh edssty relsen 10

11 11

12 Indsatsen på rusm iddelom rådet Status og udfordringer Viborg Kommunes aktiviteter i forhold til rusmiddelområdet er samlet i Rusmiddelcenter Viborg.Rusmiddelcenteret har i dag en ræ kke tilbud,der omfatter alt fra ambulant- og døgnbehandling af alkohol- og stofmisbrug,forebyggelsesarrangementer til aktivitets-, samvæ rs- og rådgivningstilbud.rusmiddelcenter Viborgs målgruppe er borgere over 18 år. D et er vigtigt at fastholde de velfungerende tilbud,der allerede eksisterer,og sikre,at der eksisterer en ræ kke differentierede tilbud,der kan målrettes den enkelte misbruger,så der kan gives forskellige tilbud på forskellige tidspunkter.d er skal væ re mulighed for såvel individuelle tilbud og behandlinger som gruppebehandlinger eller familiebehandlinger. D et er en udfordring at sikre "den røde tråd" i behandlingsforløbene fra forbehandling, døgnbehandling,h alvvejs H us og eftervæ rn, så alle indsatser indgår i en sammenhæ ng og er koordinerede.h erunder er det også vigtigt at fastholde det kvalitative samarbejde med en håndfuld eksterne behandlingsinstitutioner til brug for den nødvendige døgnbehandling. D anmark er et samfund,hvor alkohol indgår i mange sammenhæ nge.d et er således en udfordring at træ nge igennem den dominerende holdning;at et betydeligt alkoholforbrug er normalt. D er er også behov for at få styrket samarbejdet om borgere med dobbeltdiagnoser,da der i de senere år er kommet et øget antal personer,der dels har en psykiatrisk diagnose og dels har et misbrugsproblem.d er er allerede taget initiativ til at styrke samarbejdet om personer med dobbeltdiagnoser via et fæ lles projekt mellem psykiatrien og Rusmiddelcenteret: Projekt koordinering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede,og erfaringerne herfra vil i de kommende år blive drøftet og implementeret i daglig praksis. Endelige er det en stor udfordring at nå misbrugerne så tidligt som muligt,da misbrug ofte sker i det skjulte,herunder styrke samarbejdet med Børn & U nge omkring indsatsen overfor borgere under 18 år med et misbrug. 12

13 M ålsætninger D et er Byrådets mål: tilbudsvifte på misbrugsområdet mellem behandlinger og øvrige indsatser i relation til sociale problemer i forbindelse med misbruget,herunder også i forhold til personer med psykiske lidelser vering omkring indsatsen på rusmiddelområdet for borgere under 18-årige Rusmiddelcenter Viborg ling via Rusmiddelcenter Viborg i og 145 ambulant behandling for deres alkoholmisbrug via Rusmiddelcenter Viborg i og 20 8 ambulant behandling for deres stofmisbrug Kilde: R u smiddelc enter V ib o rg Indsatsområder M ålsæ tningerne opnås gennem følgende indsatsområder: overfor H epatitis A-B-C med opsøgende tiltag som oplysning,forebyggelse,udarbejdelse af procedurer og retningslinier,vaccination og behandling i samarbejde med Regionshospitalet Viborg m.v. væ rksgruppe for alle borgere som udskrives efter endt behandling som enten er stabiliseret eller er stoffri,og som ikke magter en selvstæ ndig bolig,uanset at der er støtte i hjemmet ordinering af indsatsen for personer med et behandlingskræ vende misbrug og en behandlingskræ vende psykiatrisk lidelse stand til (ex)misbrugere og deres pårørende holbehandlingen i samarbejde med Familie- og Rådgivning kompetencer kan anvendes ift.borgere under 18 år 13

14 Evaluering og opfølgning Sektorpolitikken for udsatteområdet har en lang tidshorisont, og skal sektorpolitikkens målsæ tninger opfyldes,er det nødvendigt at igangsæ tte en ræ kke initiativer de kommende år.for at understøtte realiseringen af de konkrete målsæ tninger og indsatsområder i sektorpolitikken,kan Socialudvalget derfor udarbejde en eller flere handlingsplaner,der mere specifikt beskriver de enkelte indsatser og projekter. D er skal ske en opfølgning på sektorpolitikken hvert andet år i form af en statusrapport til Socialudvalget og H andicaprådet.istatusrapporten følges der op på de enkelte indsatser.d erudover vil statusrapporten også indeholde en vurdering af effekten af de igangsatte tiltag, og man vil herigennem også kunne få en pejling på behovet for at justere sektorpolitikken. 14

15 15

16 Sektorpolitik for udsatteområdet