Notat om en sammenhængende
|
|
- Karla Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Socialrådgiverforening Januar 2015 Notat om en sammenhængende og forebyggende børnepolitik
2 Forord Ny normal en sammenhængende, og forebyggende børnepolitik Dette notat er en opsummering af drøftelserne i DS børnearbejdsgruppe om, hvordan børneområdet bør udvikles, så børn og familier får en tidligere og bedre hjælp, og så forebyggelsen løftes op til et nyt niveau. Notatet skal ses sammen med de andre notater fra børnearbejdsgruppen, især notaterne om socialfaglig ledelse og om hvordan man kan modvirke uacceptable børnesager. Niels Christian Barkholt Næstformand 1. Indledning Kommunerne er i gang med en grundlæggende omlægning af børn og ungeområdet, som skal ændre indsatsen og styrke det forebyggende arbejde. Omlægningen har mange aspekter, der spænder fra besparelsesforslag og udtynding af nogle indsatser på den ene side til på den anden et fagligt velbegrundet og nyskabende udviklingsarbejde, som bør fortsættes og styrkes. Dets mål er at integrere den sociale indsats med almenområdet og dermed opprioritere den primære og sekundære forebyggelse tildels med nye organisations- og indsatsformer. Nogle af de centrale overskrifter er et tæt samarbejde mellem børn- og ungesocialrådgivere og skoler og daginstitutioner, en udvikling, DS har arbejdet stærkt for i flere år. Traditionelt har der været en tendens til at sætte lighedstegn mellem udsatte børn og iværksættelse af foranstaltninger efter 52. Dette paradigme udfordres i stigende grad af indsatser, der skal hjælpe børnene og familierne i deres normale livsarenaer. Det rummer i yderste konsekvens et skift fra at fokusere på sociale og familiære problemstillinger til at se på indsatser relateret til skolegang, læring samt inddragelse i civilsamfundet og i normale sociale sammenhænge. Inddragelsen af forældrene og børnene kan blive ændret og opprioriteret i denne proces. 3 notater Dansk Socialrådgiveforenings børnearbejdsgruppe har udarbejdet tre notater: Notat om uacceptable forløb i børnesager Notat om en sammenhængende og forebyggende børnepolitik Notat om faglig ledelse på det specialiserede børneområde Folkeskolereformen og inklusionsreformen gør denne proces endnu mere nødvendig og akut. Mange udsatte børn og unge får nye vilkår, og de skal fun-gere i en helt ny institutionel ramme, som har brug for understøttelse fra fag-folk fra børn og ungeområdet. Regeringen har ydermere skærpet situationen ved at formulere relativt ambitiøse 2020-mål om udsatte børns og unges skoleuddannelse. Oveni kommer erhvervsuddannelsesreformen, der øger presset på de udsatte unge med skærpede optagelseskrav og et større krav til gennemførelsen. Det gør det endnu vigtigere, at der er en koordineret indsats for at hjælpe disse unge med deres uddannelse. Scenen er således sat for markante og
3 mangesidede ændringer i den måde, vi skal hjælpe udsatte børn, unge og deres familier. Samtidig er børn og ungeforvaltningerne underlagt et urimeligt stort sagspres og en stram økonomistyring, der både giver problemer med at fastholde kvaliteten i indsatsen og udtalte arbejdsmiljøproblemer. Dertil kommer et stærkt tiltagende bureaukrati, der præger børnearbejdet, blandt andet som følge af en stærk satsning på tunge administrative systemer (ICS og DUBU) forbundet med digitaliseringen. Et forstærket fokus på effektmåling er også ofte udformet, så det er en bureaukratisk belastning. Det er derfor nødvendigt at gøre både digitalisering og effektmåling enklere og mere relevant for den enkelte sagsbehandlers arbejde. Der er således behov for at se på den grundlæggende situation i børn og ungeforvaltningerne, hvis en perspektivrig udvikling af det forebyggende arbejde skal have luft under vingerne. Det bør ses ud fra en investeringsstrategi, hvor der investeres for at kvalificere indsatsen og for at udvikle de nye organisations- og arbejdsformer, som en forbedret forebyg-gelse og indsats model Ny normal skal udspringe af. 2. Vilkårene for grundarbejdet skal være i orden Det er afgørende for det forebyggende arbejde, at grundarbejdet prioriteres. At der er tid til en kvalificeret sagsbehandling med ordentlig udredning, reel inddragelse af både børn og forældre, kvalificerede beslutninger og løbende opfølgning i sagen. Grundarbejdet må omfatte et troværdigt samarbejde med såvel de voksne som børnene i sagerne. Det er afgørende, at der skabes en sikker praksis om, at der tales med børnene i alle faser af arbejdet. Det skal prioriteres tidsmæssigt, også ud over de minimumskrav, lovgivningen stiller op, det er den kultur, der skal være grundlaget for arbejdet. have gennemgående sagsbehandlere og ikke opdeles i mange delfunktioner med hver sin sagsbehandler, så børn og forældre hele tiden møder forskellige mennesker. Alt dette forudsætter et sagstal, der gør det muligt at arbejde kvalificeret med sagerne. Der er behov for at indføre modeller for det socialfaglige arbejde i børnesagerne, der indebærer et lavt sagstal, en forpligtende dialog med de mennesker, det drejer sig om, og en tæt opfølgning. Det kan være modeller som for eksempel den svenske Borås-model, der aktuelt bliver foldet ud i Herning Kommune. Færre sager giver mulighed for at komme ind tidligere og for at kunne sætte fleksibelt ind med andre og ofte mindre omfattende indsatser. Det kan også styrke opfølgningen i sagerne, så man hele tiden kan se, om der er den forventede progression for familien og barnet. Det kan mindske antallet af skift, sammenbrud og drop outs. Tættere opfølgning gør det også muligt løbende at tjekke iværksatte foranstaltninger, så man løbende kan justere indsatsen fleksibelt. Endelig skal der være et stærkere fokus på at styrke børnesocialrådgivernes kompetencer ved en udvidelse af deres uddannelsesmuligheder, jævnfør nedenstående afsnit om uddannelse. 3. Tværsektoriel sammenhæng og personlig ansvarlighed Generelt skal der være et kvalificeret tværgående samarbejde i børnesagerne. Mange fagpersoner og instanser kan i dag arbejde sideløbende med en familie eller et barn uden tilstrækkelig koordinering. Der bør arbejdes tværfagligt i teams i forvaltningen, og samarbejdet med skoler, daginstitutioner og normalområdet skal udbygges massivt. Der skal kunne udpeges en koordinerende sagsbehandler i de tunge børnesager, som skal koordinere med andre forvaltninger, der arbejder med familien jobcenter, sundhedscenter, psykiatrien osv. 3 8 Arbejdet skal så vidt muligt skabe kontinuitet for børnene, så der skal sikres stabilitet i personalegruppen. Kontinuitet indebærer også, at arbejdet med børnesagerne skal Ansvarligheden skal styrkes i alle led ud fra det grundsyn, at alle har ansvar for at handle, når de kan se et behov. Der skal skabes en kultur, så de professionelle arbejder ud fra en følelse
4 af et personligt ansvar for sagen og familien og ikke kun ud fra et formelt institutionaliseret ansvar. Der bør også eksperimenteres med relationsbaseret koordinering mellem de instanser, der har med familierne at gøre (familieafdelingen, jobcentret, hjælpemidler mv.), hvor den, der har det bedste forhold til familien, har ansvaret for at koordinere i sagen. I stedet for at se på snitflader må man koncentrere sig om koordinering, samarbejde og videregivelse mellem forvaltninger og aktører. 4. Fremskudt arbejde, tidligere og mere fleksibel indsats Generelt bør socialrådgiverne arbejde fremskudt ude hvor forældrene, børnene og samarbejdspartnere er. Forebyggelsen bør blandt andet foregå i daginstitutioner og skoler, så man kan komme tidligere ind og hjælpe samlet i forhold til de opgaver, de skal løfte. Det åbner for en tidligere indsats, der kan afklares, mens problemerne er små, og hvor løsningerne i højere grad kan udvikles og etableres i de arenaer, hvor børnene lever i hverdagen. Dermed kan der også skabes fleksible indsatser, der kan kombinere en bred vifte af muligheder fra socialsektoren, skolerne og daginstitutionerne. Skolesocialrådgivere og myndighedssocialrådgivere ude på skolerne skal arbejde helhedsorienteret og tværfagligt sammen med alle de faggrupper, der møder børnene i hverdagen. De kan tilbyde en meget relevant faglighed i samarbejdet. De skal bidrage med viden om et systematisk helhedsarbejde i forhold til barnet, juridisk indsigt og rutine med myndighedsarbejde samt erfaring med at være tovholder i komplicerede sager. Dertil kommer fortrolighed med sager om udsatte børn, også når der er konflikter i dem. Socialrådgiverne kan kvalificere indsatsen ift. børn, hvor man er i tvivl, om de skal have en mere vidtgående hjælp efter serviceloven. Socialrådgivere med forvaltningspraksis har erfaring for, hvornår og hvordan forvaltningen bør underrettes. Det vil kunne sikre bedre underretninger, der kan komme tidligere, så man kan nøjes med mindre indgribende indsatser. Skolesocialrådgiverne kan udarbejde underretninger i samarbejde med lærere og pædagoger. Ud over rettidighed og faglig kvalitet vil det kunne gøre lærernes og pædagogernes samarbejde med forældrene lettere, da det så ikke behøver at være lærerne og pædagogerne, der underretter. Endelig vil tilstedeværelsen på skolen kunne gøre det lettere og hurtigere at få udtalelser fra skolen om børn i sociale sager man behøver ikke at vente på en skriftlig skoleudtalelse, man kan tale om det direkte og tage referat af samtalen. Inddragelsen af socialrådgivere i skoler og daginstitutioner gør det muligt at arbejde sammenhængende med børnenes faglige, sociale og udviklingsmæssige situation. Der kan skabes en solid og flerstrenget støtte til udsatte børn og unge, så de kan deltage bedre i undervisningen. Skolernes og institutionernes tilbud skal suppleres med sociale tilbud, der kan støtte børnene og familierne. Det kan være i form af morgenvækning, støtte i hjemmet, økonomisk støtte, forældre- og familiekurser, børnehuse med videre. Med inddragelsen af socialrådgivere i skoler og daginstitutioner åbnes der for udvikling af helt nye tiltag, der kan give de udsatte børn og familier en bredere og mere sammenhængende hjælp både i forhold til problemer i skole og institution og i forhold til sociale problemer i familien og i børnenes liv i øvrigt. Tiltag, som de forskellige instanser kan udvikle og arbejde sammen om i helt nye kombinationer. Der bør for eksempel kunne følges op på børns og unges skolefravær ved at kombinere indsatser i skolen og uden for den. Tilsvarende kan der sættes koordineret ind, hvis der er problemer i familien, som belaster barnet og vanskeliggør skolegangen. For de unge vil der kunne findes metoder, der kan sikre overgangen fra folkeskole til voksenuddannelse og et selvstændigt voksenliv. Det vil være en vigtig opgave i de kommende år at udvikle metoder og redskaber ift. nye, sammensatte indsatser, der for alvor kan forløse potentialet i et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne og normalsystemet. Forældrene og børnene kan noget andet og mere, når de mødes i de rammer, de kender og færdes i i hverdagen. Det er en stor kvalitet ved at arbejde fremskudt i skole og daginstitution. Både forældrene og børnene er mere på hjemmebane og kan dermed få en anden rolle, hvor
5 de mere aktivt er med til at afdække forholdene og til at finde løsninger. Løsninger, de måske kan få en mere aktiv rolle i, og som er mindre stigmatiserende, end sociale indsatser kan være. Det bliver også muligt at sætte ind hurtigere, så man kan fange både dem og lærerne/pædagogerne på tidspunkter, hvor de er parate til at handle og motiverede for det. Når man flytter arbejdet op i forvaltningen og eventuelt må arbejde længe med undersøgelse og beslutning, så kan momentum forsvinde for alle de andre parter. Hurtig indsats i skole og daginstitution modvirker også, at forvaltningen opleves som træg og fjern. Der er ikke i dag forpligtende bestemmelser i lovgivningen om samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og daginstitution. Udviklingen af dette samarbejde er som nævnt i høj grad på vej i mange kommuner, der også netop nu indhøster vigtige erfaringer med det. Men uanset denne perspektivrige proces, så er der behov for at få slået forpligtelsen til dette samarbejde fast i lovgivningen, så alle kommuner kommer med. Der bør derfor gennemføres en lovændring, der uden unødig procesregulering kan styrke denne proces også i de kommuner, der ikke arbejder med den. Der er også behov for, at der bliver bedre muligheder for at sætte ind med forebyggende tiltag efter servicelovens 11. Erfaringsmæssigt kan det være en let måde at skabe kontakt mellem forældre og kommunen og på at iværksætte mindre omfattende indsatser. Indsatser, man kan trappe op med en 50-undersøgelse og foranstaltninger efter 52, hvis der er behov for det. Indsatser efter 11 bør kunne lægges ud til skoler og daginstitutioner, og man bør eksperimentere med at flytte økonomi og myndighed med ud, så det bliver så fleksibelt og let som muligt at handle i de arenaer, hvor børnene og forældrene lever. Den seneste lovændring om en tidlig forebyggende indsats (L 168) styrker 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf og åbner for en udvikling af det forebyggende arbejde, som bør udnyttes fuldt ud. Loven er dog ikke eksplicit om samarbejdet mellem socialforvaltning, skoler, daginstitutioner og andre tilbud i normalområdet, og det vil kun i begrænset omfang kunne støtte den metode- og tilbudsudvikling, som bør ske i samarbejdet mellem disse samarbejdspartnere. Erfaringsmæssigt kan indsatser efter 11 have lange ventetider, hvilket ødelægger muligheden for at handle hurtigt og fleksibelt. Det skader også kommunens troværdighed over for forældrene. Ventetiderne må derfor bringes ned. Der er i dag ikke mulighed for at yde hjælp til en samværsforælder efter 11, selvom mange 11-sager drejer sig om skilsmisse, og det er vanskelligere at handle relevant i dem, når arbejdet ikke også omfatter den forælder, der ikke har barnet. Det må der derfor også åbnes for. Et fremskudt socialt arbejde skal ikke begrænses til skoler og institutioner. Der er også et stort behov for at udvikle en forstærket indsats i forhold til civilsamfund og den frivillige sektor på mange planer. Det kan være i boligområder med sociale problemer, i forhold til foreninger og idrætsklubber og overfor arbejdsgivere, som kan hjælpe med at skaffe praktikpladser og job til unge. Der er også store muligheder i at styrke samarbejdet med organisationer, der specifikt arbejder på at forebygge eller løse sociale problemer, for eksempel Ungdommens Røde Kors og TUBA, der arbejder med børn af misbrugere. Hele den del af det fremskudte, forebyggende arbejde, der er rettet mod civilsamfundet, mangler at blive udbygget, men der er store muligheder i det. Det er en central udfordring i den kommende tid at gøre det til en del af det forebyggende arbejde for børn og unge. Sideløbende med udvikling af en primær og sekundær forebyggelse bør der også tages skridt til at sikre den tertiære forebyggelse, forstået som en bredspektret indsats, der kan sættes ind for børn, unge og familier, der har tydelige problemer, og som har brug for en mere omfattende pædagogisk, social og behandlingsmæssig hjælp for at undgå, at problemerne accelererer og gror fast. En udvikling af et forebyggende arbejde i samspil mellem skole, daginstitution, civilsamfund og socialforvaltning må ikke udhule den nødvendige indsats efter Servicelovens 52 til de familier, der har behov for det. Økonomisk bør der særskilt afsættes midler til det, så arbejdet i de nye arenaer med nye angrebsvinkler i forebyggelsen ikke medfører en økonomisk udsultning af den udvidede indsats, der kan udgøre en tertiær forebyggelse. 5 8
6 5. En sammenhængende indsats for de unge Der er behov for særskilt at se på den støtte, udsatte unge får, når de går fra folkeskole til kompetencegivende uddannelser og samtidig skal leve et liv som voksne. Det er en periode med mange skift og valg, som foregår i systemer, der normalt ikke hænger særlig godt sammen. DS har derfor i længere tid arbejdet for, at kommunerne skal reorganisere deres indsats, så der bliver mulighed for en sammenhængende indsats fra folkeskolen, UU-vejledningen, børn- og ungeforvaltningen, socialforvaltnings voksentilbud, jobcentret og psykiatrien. Denne sammenhængende indsats skal ideelt have en samlet økonomisk ramme for de forskellige indsatsmuligheder, én handleplan for indsatserne, én gennemgående, koordinerende sagsbehandler samt en generel forpligtelse til at følge alle indsatser til dørs, hen over de tærskler, der er mellem de enkelte forvaltninger og tilbud, så de unge ikke falder mellem stolene i et usammenhængende system. Der skal være en stærk forpligtelse og kultur om at give stafetten videre, når den unge skal videre. DS hilser derfor med tilfredshed, at kontanthjælpsreformen åbner for, at kommunerne kan etablere en sådan sammenhængende indsats. Det er dog frivilligt, og foreløbig har kun få kommuner taget skridt til at udnytte muligheden. Det er derfor afgørende for vores hjælp til disse unge, at kommunerne i den kommende tid tager udfordringen op og etablerer de sammenhængende systemer, der nu er åbnet for. Sker det ikke, så bør de lovgivningsmæssigt pålægges en eksplicit forpligtelse til at gøre det. 6. Metoder og resultater Forebyggelse er i høj grad blevet diskuteret med afsæt i et mindre antal metoder, som Socialstyrelsen og Socialministeriet har udbredt. Metoderne er relevante som muligheder i den faglige værktøjskasse, men det er en forsimpling af de faglige muligheder at indsnævre diskussionen til specifikke metoder. Der er behov for at arbejde metodebevidst også i det forebyggende arbejde, men det skal forstås som et krav til socialrådgiveren og andre professionelle om at arbejde bevidst med afklarede metoder. Valget af metoder må i høj grad foretages af de professionelle selv i et stærkt fagligt miljø på arbejdspladsen, fordi de er meningsgivende. Metodediskussionen må også ske som led i en udvikling af metoder og tilbud, som er relevante i de nye samarbejdsflader i det forebyggende arbejde. Flytningen af det sociale arbejde ind i nye, tværfaglige arenaer med mere åbne muligheder ændrer ikke ved, at der skal sikres en god dokumentation af indsatsen og for socialrådgivernes arbejde. Det er afgørende, at der i denne dokumentation måles på resultaterne og ikke på, om man overholder formelle, processuelle krav til indsatsen. 7. Det kommunale bureaukrati er en bremse Det interne bureaukrati i kommunerne bremser og besværliggør arbejdet med børnesagerne meget. Paradokset er, at bureaukrati er indført for at sikre kvalitet og retssikkerhed, men den høje grad af bureaukrati og dokumentationskrav får i dag den modsatte effekt. Bureaukratiet er indført som en minimumsstandard, som skal være et afsæt for det sociale arbejde. Problemet er, at bureaukratiet bliver til en maksimumsstandard, som kommer til at definere loftet for indsatsen. Socialrådgiverne bruger nærmest udelukkende tiden på at tilfredsstille systemhensyn. Bureaukratiet kommer derved i alt for høj grad til at kompromittere kvaliteten i arbejdet. Der er mange steder et tungt bureaukrati med uhensigtsmæssige organisationsformer, procedurer og kontrolforanstaltninger, som især kommunerne selv har bygget op. Ankestyrelsens undersøgelse af ti børnesager med et uacceptabelt forløb har styrket bureaukratiseringen og kontrollen med arbejdet. Bureaukratiet må reduceres, så der bliver plads til et fagligt arbejde, hvor socialrådgiverne kan sikre kvalitet i sagerne ved at myndighedsudøvelse og beslutninger foregår i et tæt samspil med børn, forældre og netværk. Serviceloven og centralt fastlagte initiativer øger også bureaukratiet. For eksempel kan man spørge, om de store tidsmæssige og økonomiske investeringer i ICS og DUBU giver en gevinst, der står mål med omkost ningerne. Der er behov for en evaluering af,
7 om ICS og DUBU har ført til reel aflastning i sagsbehandlingen. Meldingerne fra socialrådgiverne er, at ICS positivt har øget systematikken i arbejdet, men der er samtidigt stor utilfredshed med DUBU-systemets evne til at fungere teknisk. Det må også afklares, om DUBU belaster muligheden for at arbejde fremskudt og fleksibelt i et forebyggende samspil med forældre, børn, unge og samarbejdspartnere. Udviklingen har medført, at myndighedssocialrådgiverne på børneområdet højst bruger 20 procent af deres tid på kontakt til forældrene og børnene, mens mere end 80 procentr med videre. Dette forhold må ændres afgørende, så højst halvdelen af tiden går med det nødvendige administrative arbejde, møder og andre opgaver, som ikke er rettet direkte mod forældrene og børnene, og så den anden halvdel kan frigøres til dialogen med dem. hvad der forstås ved kvalitet i indsatsen og derefter at begynde at styre herefter. Man må i langt højere grad end i dag udvikle systemer og en kultur, som kan gengive den enkelte socialrådgiver et fagligt ansvar for arbejdet med sagerne og dermed gøre socialrådgiveren kompetent i myndighedsfunktionen. Det bliver dermed et personligt ansvar, som ikke skal lægges i de stramme rammer, som de fleste arbejder under i dag, men som til gengæld forpligter den enkelte til at levere kvalitet og en ordentlig indsats over for de mennesker, de skal hjælpe. Tillidsreformen giver således både en handlefrihed og et stort ansvar til den enkelte socialrådgiver, og den forudsætter, at man sætter viden og faglighed i centrum af arbejdet. Dermed forudsætter den også en stærk faglig ledelse, der kan sætte de faglige rammer og skabe den kultur, der kan gøre det muligt at afskaffe store dele af bureaukratiet og at lægge opgaven tilbage til de fagprofessionelle, der så skal kunne løfte opgaverne. 7 8 Opgaven ligger i høj grad i den enkelte kommune, der må fjerne murene mellem de siloopdelte forvaltninger og reducere egne reguleringer og proceskrav. Størrelsen af 50-undersøgelserne og dermed tidsforbruget hænger i høj grad sammen med kommunernes visitationsprocedurer, der direkte eller indirekte fremmer større og mere omfattende undersøgelser, fordi det i praksis kan være en forudsætning for at få en indstilling gennem visitationsudvalgene. I forhold til serviceloven må det overvejes, om man uden at sætte faglighed eller borgernes retssikkerhed over styr kan gå videre med forenklinger og justeringer i regelgrundlaget. Men bør således overveje, om det skal være muligt i nogle situationer at bevilge kontaktpersoner uden en forudgående 50-undersøgelse. Man kan også overveje, om omfanget af 50-undersøgelserne skal gradueres i forhold til problemtyngden i de enkelte sager. Endelig kan man overveje at sætte en grænse for, hvor lange 50-undersøgelser skal være man kunne for eksempel sætte en grænse på højst ti sider. Endelig må der arbejdes seriøst med den tillidsreform, der længe har været stillet i udsigt. Tillidsreformen handler om at få aktiveret samtaler blandt socialrådgiverne, lederne og andre aktører ude i praksis om, 8. Uddannelse for børnesocialrådgiverne Børn og ungeområdet stiller ikke eksplicitte uddannelseskrav til sagsbehandlerne. Der er et sammenhængende efter- og videreuddannelsessystem for dem med kurser, diplom- og masteruddannelse, men det står kommunerne frit for, om de vil bruge det eller ej. Derfor er der også mange steder en svag eller usystematisk uddannelsestradition, og det generelle uddannelsesløft, som var ambitionen, da uddannelsessystemet blev etableret efter Anbringelsesreformen, er ikke nået. De allerfleste kommuner har heller ikke en politik for, hvordan de skal nå dertil. Derfor er der behov for, at det skal være en stærkere forpligtelse for kommunerne at sikre efter- og videreuddannelse til myndighedssocialrådgiverne. Det bør ske ved, at børnesagsbehandlerne efter to år i jobbet får ret til at tage diplomuddannelsen på børne- og familieområdet. Samtidig skal uddannelsen udvikles med en arbejdspladsrettet model, så alle sagsbehandlere i en kommune kan tage hele uddannelsen eller moduler fra den i et sammenhængende forløb på arbejdspladsen. Det bør kombineres med systematisk jobrotation.
8 Toldbodgade 19 B DK 1253 København K T ds@socialraadgiverne.dk Tekst og layout: Dansk Socialrådgiverforening
Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende
Side 1 af 5 Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende En grundlæggende omlægning Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i en arbejdsgruppe i 2014 arbejdet med, hvordan børneområdet
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner
Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget
Læs mereInvestering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst
Notat Dato 24. maj 2017 HEN Side 1 af 6 Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Alle vinder ved, at kommunerne omstiller indsatsen til
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForebyggelse, udvikling og omstilling
December 2010 HEN Fremtidens børne- og familieindsats: Forebyggelse, udvikling og omstilling Resume Indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier skal styrkes på en række punkter, for at sikre
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereEn fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB
Dato 24. august 2017 HEN Side 1 af 11 En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB A. Én koordinerende plan Der er et stort koordineringsbehov for borgere,
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereUndersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereHandleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereUdsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar
Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereADHD-handlingsplan 2012
Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereTemamøde i BU 11. februar 2014
Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereDS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse
Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.
Læs mereBørns retssikkerhed vurderet på baggrund af
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
Velfærdsministeriet 10. december 2008 J.nr. 2008-3296 ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Vigtigt: Læs vejledningen til ansøgningsskemaet inden nedenstående udfyldes. Alle felter
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015
Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereBilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag
Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mere