Forebyggelse, udvikling og omstilling

Transkript

1 December 2010 HEN Fremtidens børne- og familieindsats: Forebyggelse, udvikling og omstilling Resume Indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier skal styrkes på en række punkter, for at sikre børnene og familierne et bedre liv og udviklingsmuligheder. Indsatsen skal kvalificeres og drejes hen mod en mere offensiv og tidlig forebyggelse. Der er brug for en grundig analyse af, hvordan indsatsen kan udvikles og omstilles. Indtil det er sket skal institutioner med vigtig viden og faglige miljøer, som det har taget mange år at opbygge, sikres imod uigennemtænkte nedskæringer. Det er derfor afgørende, at kommunerne får både økonomi og tid til omstillingen. Gode vilkår for udsatte børn og familier forudsætter en bred samfundsmæssig forebyggelse. Fattigdommen blandt børnefamilierne skal bekæmpes, og en stærk integrationspolitik skal sikre børn af etniske minoriteter en plads i samfundet. Eksklusion af udsatte børn og unge fra almindelige folkeskoler skal modvirkes ved et samarbejde mellem skolerne, de sociale myndigheder og forældrene, og udsatte unge skal have støtte til uddannelse og i forhold til arbejdsmarkedet. Hovedpunkterne i Dansk Socialrådgiverforenings forslag til forbedringer er: - Serviceeftersyn af kommunalreformen, herunder finansieringen af området - Serviceeftersyn af lovændringer ift. unge kriminelle - Forstærket og fornyet social forebyggelse: Forebyggelse Et gennemtænkt fokus på forældrene - Bedre kvalitet i indsatsen 1

2 Serviceeftersyn af kommunalreformen Kommunalreformen har flyttet hele ansvaret for udsatte børn, unge og deres familier til kommunerne, og mange kommuner arbejder kvalificeret for at omlægge og udvikle indsatsen. Kommunerne skal støttes i at udvikle kommunalreformens potentiale. Imidlertid er det nu, fire år efter reformen, relevant at give den et serviceeftersyn. Finansiering Det er bydende nødvendigt at gennemføre en finansieringsreform. Den gældende finansieringsmodel lægger et stort økonomisk pres på kommunerne. Der skal foretages en grundig undersøgelse af andre finansieringsmodeller, som kan fremme de indsatser og prioriteringer, der er ønskværdige; det tværsektorielle samarbejde mellem socialforvaltning og skoler og daginstitutioner, det tidlige forebyggende arbejde, uddannelseskrav til personalet, en reflekteret brug af resultatmålinger samt et realistisk sagstal. Afklaringen af de forskellige elementer skal ske i en kommission, der kan forberede en samlet finansieringsreform. Indtil en reform kan gennemføres, skal man gå tilbage til niveauerne fra 2007 i den mellemkommunale refusion for de dyreste sager. Overblik over omstillingen Overblikket over de mange omstillinger, som kommunerne er i gang med, skal forbedres. Den enkelte kommune fokuserer på egne behov, og derfor ser vi i øjeblikket, at der opstår huller i den regionale dækning af de mest specialiserede tilbud. Derfor skal der genetableres et overblik over ændringerne i tilbudsviften på regions- eller landsplan, så det er muligt at følge udviklingen i behov og tilbud og at reagere politisk på det. Styrkelse af rammeaftaler Rammeaftalerne, der fastlægger den regionale dækning med specialiserede tilbud, skal styrkes, så de forpligter kommunerne på deres regionale ansvar. Enten skal regionerne eller staten overvåge aftalerne. Forpligtelsen til at oprette nye specialiserede tilbud, som mange kommuner har behov for, men som ingen kommuner umiddelbart ønsker at stå med ansvaret for, skal sikres. Forpligtelsen kan ligge i regionerne, eller kommunerne skal kunne pålægges at samarbejde, når der ud fra en regional eller national vurdering er behov for et nyt tilbud. Regionale institutioner? Samtidig med at rammeaftalerne styrkes, må det overvejes, om ansvaret for særligt specialiserede tilbud, f.eks. sikrede institutioner, enkeltmandsprojekter, døgninstitutioner for spæd- 2

3 børn eller særlige behandlingshjem skal placeres i regionerne, så de kan sikre den regionale dækning for kommunerne. Serviceeftersyn af lovændringer i forhold til unge kriminelle Flere lovændringer i de seneste år har markant ændret indsatsen over for udsatte og kriminalitetstruede børn og unge. Der er indført forældrepålæg med tilknyttet økonomisk sanktion ved træk i børnefamilieydelsen, indført ungepålæg og åbnet for fodlænke til børn ned til 12 år. Den kriminelle lavalder er sat ned fra 15 til 14 år og det lave strafmaksimum for børn er afskaffet. Det er vedtaget udvidet adgang til at bruge de sikrede institutioner efter kommunal beslutning, indført mulighed for at låse dørene i starten af en institutionsanbringelse samt etableret en helt ny type halvlukkede institutioner. Disse ændringer lægger gennemgående op til en hårdhændet og strafpræget indsats over for udsatte børn, unge og deres familier. De er i nogle tilfælde udformet meget stift, så de nærmest bliver obligatoriske. Ud fra en saglig socialfaglig vurdering er ændringerne uhensigtsmæssige i forhold til samarbejdet med de udsatte familier og de kriminalitetstruede børn og unge. Der er evidens for, at de ikke virker eller er direkte kontraproduktive. Der er derfor behov for et grundigt eftersyn af alle disse ændringer med henblik på at revidere eller fjerne regler, der ikke er socialfagligt relevante, og som ikke kan underbygges med forskningsbaseret evidens. Forstærket og fornyet social forebyggelse: Forebyggelse 2.0 Der skal udvikles nye former for tidlig, koordineret forebyggelse - en forebyggelse der sætter ind der, hvor problemerne viser sig og inden, de er nået så langt, at det er nødvendigt at oprette en social sag. Forebyggelsen skal samtidig rettes mere direkte mod familiernes sociale og økonomiske problemer. Tæt tværfagligt samarbejde Jordemødre, sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler og socialforvaltning skal samarbejde systematisk om at sætte ind i hjemmet og i daginstitution og skole før, problemerne vokser sig store og der skal oprettes en social sag. Det er et centralt mål for forebyggelse 2.0. Samarbejdet skal udbygges, så der kan gennemføres en tidlig, fleksibel forebyggelse i normalsystemet og i familierne. Det faglige ansvar for børnenes trivsel og udvikling er fælles og skal løftes i et tæt samarbejde. Socialrådgiverne skal derfor ud af forvaltningen og bidrage konsultativt overfor jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere som er bekymrede for konkrete børn i deres daglige arbejde. Socialrådgiverne skal også deltage i den direkte indsats over for forældre og børn og unge, når og hvor problemerne opstår. 3

4 Forældrenes og de større børns medvirken er meget vigtig for en udvikling af den tidlige forebyggelse. Målet for forebyggelse 2.0 er, at de bliver i stand til selv at løse problemerne, ikke at det offentlige tager over. Fleksible lokale tilbud Styrket social forebyggelse forudsætter, at der er fleksible tilbud i lokalområderne, som kan give udsatte børn, unge og forældre en varieret støtte i hverdagen. For eksempel i form af familiecentre med mulighed for rådgivning (også anonymt), som er nemme at komme til, så forældrene kan søge hjælp tidligt og enten få støtte til at løse problemerne selv eller få en mere intensiv hjælp tidligt og konstruktivt. Der skal etableres børnehuse eller ungecentre, som kan tilbyde kvalificeret pasning, omsorg, skolestøtte og døgnaflastning til nogle børn og unge, mens de bor hjemme. De kan også yde omsorg for unge mødre, udføre familiearbejde m.v. Styrket indsats for at løse familiernes sociale problemer Indsatsen for at løse udsatte familiers sociale problemer skal styrkes markant. Der skal etableres sammenhængende løsninger med økonomisk sikring, fastholdelse af bolig, uddannelsesvejledning, revalidering eller anden uddannelse m.v. Samtidig skal der ydes økonomisk støtte til børnenes aktiviteter i skole og fritidsliv. Særligt sårbare familier - ikke mindst socialt udsatte enlige mødre skal identificeres og hjælpes hurtigt og omsorgsfuldt med en bred palet af støtte. Bl.a. Mødrehjælpen har dokumenteret, at en sådan indsats giver store gevinster både for familierne og samfundet. Et gennemtænkt fokus på forældrene En udvikling af indsatsen forudsætter, at forældrene får hjælp til at magte forældrerollen. Barnets tarv er afgørende, og i bestræbelserne på at varetage det, er det vigtigt at støtte forældrene. En fungerende forebyggelse forudsætter, at forældrene faktisk kan løfte deres opgaver. Derfor skal forældrenes konstruktive rolle styrkes, så de får hjælp til at være så gode forældre, som de overhovedet kan. Øget fokus på forældrene skal følges op af en udbygning af tidlig rådgivning, i visse tilfælde suppleret med intensiv og forpligtende familierådgivning og behandling. Mens støtten til forældrene optrappes, skal der være sikkerhed for, at børnene få den hjælp, de har brug for. I de tilfælde, hvor det offentlige trods et styrket forældrearbejde må overtage forældreansvaret, f.eks. med en anbringelse, er forældrenes konstruktive deltagelse stadig vigtig for at sikre et godt resultat. Det betyder meget for barnet. 4

5 Bedre kvalitet i indsatsen Indsatsen ift. udsatte børn og familier har kvalitetsproblemer, som skal løses. Der er store gevinster ved at styrke kvaliteten, både for børnene, familierne og for det offentliges udgifter. Et realistisk sagstal Solidt socialt arbejde kræver tid til undersøgelse, til eftertænksomhed, til relationsopbygning, til at finde det rigtige match, når handleplanen peger på anbringelse og til faglig sparring. Derfor skal der være overensstemmelse mellem det antal sager, hver sagsbehandler har ansvar for, og den tid, der er til rådighed. Med alle de krav, der er til kvalificeret og korrekt sagsbehandling, skal der være et maksimum for, hvor mange sager en socialrådgiver kan pålægges ansvar for. Det vil medføre bedre kvalitet i indsatsen og sikkert også besparelser, fordi man kan udrede sagerne bedre, visitere mere korrekt og følge bedre op i sagerne. Dansk Socialrådgiverforening har ud fra socialrådgivernes egne erfaringer fastlagt et realistisk, vejledende sagstal for børne- familiesagsbehandlerne på sager, som højst tæller 40 børn. En kvalitetspolitik skal omfatte sådanne vejledende sagstal. Afbureaukratisering Bureaukratiet og skemahelvedet er stadig et stort problem, selvom Barnets reform fjernede nogle af de bureaukratiske bestemmelser i Serviceloven. Det har ikke mindsket belastningen ved de mange administrative systemer, den kaotiske IT-understøttelse og indberetningerne til centrale myndigheder. Afbureaukratiseringen skal derfor fortsætte både fra de centrale myndigheder og i den enkelte kommune. Indførelsen af det nye ICS-system skal vurderes kritisk ift. den bureaukratiske belastning, det medfører. Sammenhæng og kontinuitet En børne- familiesag har ofte mange professionelle i forskellige forvaltninger involveret i lange og komplicerede forløb. Det er en stor udfordring at sikre den sammenhæng og stabilitet i indsatsen, som f.eks. anbragte børn behøver, for at forhindre de alt for mange sammenbrud i anbringelserne. De har store menneskelige og økonomiske omkostninger og der er en tilsvarende gevinst, når vi kan forebygge det. Kontinuitet og stabilitet i børnesagerne skal forbedres markant, og det kræver koordination på mange fronter og omhu ved de mange overgange fra en indsats til en anden. Nedsatte sagstal er en af forudsætningerne for omhu og koordination, fordi det gør det muligt for sagsbehandlerne i højere grad at arbejde med netværk og teams, der kan styrke sammenhængen. 5

6 Der skal også gennemføres forsøg med én gennemgående eller koordinerende sagsbehandler i sagerne for at styrke sammenhæng og stabilitet. Evaluering af resultater i stedet for kontrol af proces Kontrol af indsatsen på børne- familieområdet har i mange år primært fokuseret på overholdelse af bestemte procedurer. Vi skal i stedet rette blikket mod resultatet af indsatsen hvad børnene og familierne får ud af det. Resultaterne for børnene og familierne skal vurderes efter objektive kvalitetsforhold såsom barnets sundhed og trivsel, stabilitet i indsatsen, barnets skole- og uddannelsespræstationer og brugertilfredshed. Der bør også gennemføres forsøg med løbende (selv)test af børnenes udvikling med kendte, validerede metoder. Evidensbasering Der skal ske en styrkelse af forskning, evaluering og vidensopsamling. Der importeres i øjeblikket en del amerikanske metoder, fordi de formelt er evidens-baserede. Men de er bundet til en amerikansk kontekst, og det stærke fokus på dem overser den omfattende viden, der er i den eksisterende danske praksis. For at artikulere og benytte den i det daglige sociale arbejde, skal der indføres sikre procedurer for evaluering af de erfaringer, der indhøstes i praksis, så der gradvist kan samles viden, som kan styrke evidens bag indsatsen i børnefamiliesagerne. Vidensopbygningen skal ske på en måde, som er direkte brugbar for de socialrådgivere og pædagoger, der arbejder med børnene og de unge. Etableringen af et sikrere vidensgrundlag er ikke mindst vigtigt i forhold til anbringelser, hvor den eksisterende indsats bør evalueres og justeres på den baggrund. F.eks. er en af konklusionerne på SFIs forløbsundersøgelse af anbragte børn, at der under anbringelsen er behov for en bred behandlingsindsats. Miljøskiftet til anbringelsesstedet er ikke i sig selv nok til at hjælpe børnene. Derfor må især de anbringelsesformer, hvor en bevidst pædagogisk indsats er svagest - familiepleje, slægtspleje, hybler, egne værelser og opholdssteder - styrkes indholdsmæssigt. 6