Arkitekturbeskrivelse, klinisk logistik

Transkript

1 Arkitekturbeskrivelse, klinisk logistik Dokumentidentifikation Projekt id Projekt titel Projektleder Systemejer/projektejer Projektregi Applikationsansvarlig enhed Deltagende enheder Projektidentifikation Klinisk Logistik Analyse i Region Syddanmark. Projektleder: Sten Fibæk-Jensen Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland Sæt kryds RSI / NSI Regional Lokal Sygehus Sønderjylland Systemejer: Projektleder og Regionalforvalter, SHS Repræsentant fra booking og EPJ forvaltning, Projektgruppe: OUH, Nyt OUH, SLB, PSYK, SVS og Sundheds-IT Projektets varighed Udarbejdet dato Udarbejdet af Trine Hynkemejer i samarbejde med Tommy Kornerup Jørgensen Bidragydere Søren Jul og Jonas Granlie Revisionshistorik Version Dato Beskrivelse Navn Oprettelse af dokument Trine Hynkemejer Intern review af dokument rettelser indarbejdet Korrektur, indarbejdelse af integrationsteamets og infrastruktur arkitekternes bidrag. Trine Hynkemejer Trine Hynkemejer Distributionsliste Navn Dato Version Systemejer Projektgruppe Side 1 af 38

2 Indhold 1. Vejledning Indledning Referencedokumenter Ordliste og forkortelser Baggrund og opsummering Baggrund og formål Arkitektur Vision Projektets målgruppe og hovedinteressenter Samlet arkitektvurdering Opsummeret konklusion Bidrag til videre proces Analysens metodik og struktur Udmøntning af metoden Analysens udgangspunkt Overordnede diagrammer Konceptuelt oversigtsbillede Forretningsarkitektur Nuværende situation (as-is) Fremtidig situation (to-be) Databehov Nuværende databehov (as-is) Fremtidige databehov (to-be) Applikation og integration Nuværende applikation- og integrationssituation (as-is) Fremtidig applikation- og integrationssituation (to-be) Teknologi og nødvendig infrastruktur Udveksling med 3. parts software Storage, database og server Service Level Arkitekturrisiko (to-be) Bilagsoversigt Vejledning Nærværende dokument indeholder en arkitekturbeskrivelse samt anbefalinger, som regionens it-arkitekter leverer til projekterne i forbindelse med gennemførelse af Analysetrinnet i projektmodellen for Region Side 2 af 38

3 Syddanmark. Projektet skal efterfølgende egenhændigt 1:1 indsætte konklusionen af nærværende arkitekturbeskrivelse i den endelige projektbeskrivelse, afsnit II.2. Det er projektet, der har ansvaret for at udfylde projektbeskrivelsen, herunder ligeledes at udarbejde business case. Det kan evt. ske i et samarbejde med it-arkitekterne. Når den samlede projektbeskrivelse er udfærdiget af projektet, skal denne efterfølgende sendes til review hos it-arkitektteamet. 2. Indledning I marts 2015 blev det besluttet, at der skulle igangsættes en analyse af klinisk logistik, hvor arbejdsgange, snitflader og eksisterende løsninger skulle identificeres. Dette med henblik på, at fremkomme med mulige scenarier for en evt. videre anskaffelsesproces. SHS har i samarbejde med projektgruppen og Sundheds IT drevet den overordnede proces, med at afklare forretningens behov til en løsning, hvor arbejdsprocesserne systemunderstøttes, og snitflader til det øvrige systemlandskab identificeres. 3. Referencedokumenter Dokumentnavn [Regionens it-principper]. Findes som bilag til regionens strategi for sundheds-it på: Forfatter Afdeling for sundheds-it Strategi for sundheds-it, se Afdeling for sundheds-it 4. Ordliste og forkortelser Ordliste og forkortelser Forklaring COSMIC NEPO NOVA PAS PPJ Ressource Den regionale version af Region Syddanmark elektroniske patientjournal. Afviklingsmodulet til booking løsning (Bookplan) fra leverandørend CapGemini. CAMBIOS næste generations EPJ der indeholder afvikling Patient Administrativt System Som en del af RSI samarbejdet har Regionerne besluttet at samle tre fælles udbud i P-VIT (Projekt-Vagtcentral IT) Trin 1: Mobilenheder Trin 2: Kontrolrum Trin 3: Præhospital Patientjournal (PPJ) Objekt der i et vist omfang stilles til rådighed for en sundhedsaktivitet, herunder: Service personale Sundhedsrelateret aktivitet Sundhedsaktivitet Sundhedsfagligt personale - Person ressource, i form af et menneske - Organisatorisk ressource, i form af en organisatorisk enhed - Udstyrsressource, i form af en genstand Hospitalspersonale der varetager servicefunktioner, fx rengørings- eller portøropgaver. Aktivitet der foregår inden for sundhedsområdet Sundhedsrelateret aktivitet der er rettet mod én patient Hospitalspersonale der varetager sundhedsfaglige opgaver, fx Side 3 af 38

4 Ordliste og forkortelser TOKS og EWS Triage Forklaring pleje eller behandling. Tidlig opsporing af kritisk sygdom, Early Warning Score (EWS) eller Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) har overtaget hvor triagering slipper, dvs. efter den initiale (primære) triage. Triage er det faglige udtryk for den indledende fordeling af patienterne på skadestuer og akutte afsnit 5. Baggrund og opsummering 5.1 Baggrund og formål Projektet understøtter pejlemærke 14 klinisk logistik, men har et mere strategisk, men også mere pragmatisk fokus, idet formålet jvf. projektforslaget er: at etablere den nødvendige it-understøttelse af klinisk logistik, som kan sikre kvalitet, effektivitet og indre og ydre sammenhæng i patientforløbet. Klinisk logistik løsning vil skulle etableres i et komplekst applikationslandskab, hvor der er stor variation i udbredelsesgraden af klinisk logistik og ligeledes store forskelligheder i hvilke andre centrale applikationer, der er implementeret på de enkelte sygehusenheder. Etablering af en fremtidssikret klinisk logistik løsning skal derfor ske efter forudgående analyse af forretnings-, informations- og applikations arkitektur. En grundlæggende antagelse for klinisk logistik er, at prioritering af processer på sygehuse er æteriske og konstant forandres. Patientens tilstand forandres, operationer bliver forsinket eller udskudt, sygdom blandt personale eller store trafikuheld gør, at der hurtigt skal kunne dannes et overblik over patienter, sundhedsaktiviteter og ressourcer. Alt sammen hændelser, der ændrer et allerede planlagt program. Disse forandringer fordrer konstant re-prioritering af personaler og patienter for afvikling af dagens opgaver. En klinisk logistik løsning visualiserer personale og rum ressourcer, patienter og deres aktuelle status for sundhedsfaglige aktiviteter. Klinisk logistik understøtter selve afviklingen af allerede planlagte sundhedsaktiviteter og danner grundlag for re-prioriteringen, koordinationen, kommunikationen og samarbejde mellem alle involverede klinikere og afdelinger omkring den enkelte patient. Formålet med analysen er således at sikre et fagligt veldokumenteret grundlag, for at kunne etablere et egentligt anskaffelsesprojekt, med henblik på at realisere en ensartet it understøttelse af en klinisk logistik løsning i RSD. Som input til afgrænsning af genstanden for udbuddet, udarbejdes nærværende arkitekturbeskrivelse, der tager udgangspunkt i klinikernes konkrete forretningsbehov til understøttelse af arbejdsgangene i perspektivet af klinisk logistik. Arkitekturanalysen vil endvidere afdække behovet for snitflader til omkringliggende applikationer og komponenter. I analysen beskrives den nuværende situation (as-is), efterfulgt af den fremtidige situation for området (to-be). Konklusionerne er opsummeret først i arkitekturbeskrivelsen. 5.2 Arkitektur Vision Visionen for både somatik og psykiatri er at skabe en sammenhængende digitaliseret klinisk arbejdsplads omkring klinisk logistik, der understøtter personalet i forbindelse med identificerede arbejdsgange, herunder specielt med fokus på koordination, kommunikation, samarbejde og gennemsigtighed i patientforløbet og de mange overleveringssituationer en patient gennemgår i løbet af en indlæggelse, ambulant besøg, operation m.m. I perspektivet af klinisk logistik er overblikket komplet når både patienter og de personaleressourcer, der indgår i behandlingen er samlet i én løsning. Derved opnås der gennemsigtighed i forhold til kunne udføre kliniske sundhedsaktiviteter af de rette person ressourcer på rette sted og på det rette tidspunkt. Visionen er derfor; understøttelse af en ensartet digitaliseret arbejdsgang omkring klinisk logistik, hvor patientflowet understøttes fra patienten meldes akut, til igen at blive afsluttet til egen læge. Endvidere er visionen at eliminere behov for dobbeltregistrering fra relevante applikationer, samt sikre at realtids data deles på tværs af regionens afdelinger og sygehusenheder. Side 4 af 38

5 Skal denne vision indfries, med udgangspunkt i det eksisterende systemlandskab, Sundheds it strategien og it-principperne er der reelt ét muligt scenarie, uanfægtet anskaffelsen skal i udbud. 5.3 Projektets målgruppe og hovedinteressenter Projektet har identificeret følgende hovedinteressenter med udgangspunkt i interessentanalysen i RSD itprojektmodel, der beskrives nærmere i projektbeskrivelsen. Interessent Anliggende Indflydelse Interesse USIT Budget, Plan, Milepæle Høj Middel Projektgruppe Plan, Aktiviteter, Milepæle Lav Høj Regional-it Infrastruktur arkitektur Høj Middel Klinisk personale i RSD Funktionalitet og arbejdsgange Høj Høj Sundheds-it Forretnings- og applikations arkitektur Høj Middel Ud fra analysens interessenter, bør det nævnes, at der i ikke er foretaget en infrastruktur analyse og vurdering. 6. Samlet arkitektvurdering Afsnittet beskriver dokumentets hovedkonklusion, herunder anbefaling til udbudsgenstand, samt et forslag til den videre proces. 6.1 Opsummeret konklusion Forretningens behov er i perspektivet af klinisk logistik identificeret ved 8 primære forretningsservices baseret på udvalgte forretningsområder, herunder Akut-, Senge-, Operations-, Ambulantområdet samt Akut psykiatri og almen psykiatri. Håndter præhospital patient Planlæg patient forløb Adviser/overflyt patient Modtag akut/elektiv patient Udfør behandling Udfør operation Udfør undersøgelse Udskriv patient Inden for flere forretningsområder er der i interviewene med klinikken, i perspektivet af klinisk logistik, identificeret nogle generelle forretningsservices i og på tværs af afdelinger og sygehusenheder. Disse generelle forretningsservices understøtter overleveringsituationer af patienter. Koordinering af person- og organisatoriske ressourcer, patienter og sundhedsfaglige aktiviteter Overblik over person- og organisatoriske ressourcer, patienter og sundhedsfaglige aktiviteter. Kommunikation mellem forskellige personale ressourcer, afdelinger og systemer Realtidsdata/information, uanset hvor et personale måtte befinde sig Lokalisering af relevant personale Ud over ovennævnte services er der ligeledes identificeret behov for understøttelse af forskellige teknologiske platforme, der hver især understøtter forskellige arbejdssituationer. Side 5 af 38

6 PC Laptop anvendes generet til administrative opgaver og distanceopgaver PC Storskærm anvendes typisk til afdelingens samlede overblik over patienter, sundhedsaktiviteter og personale ressourcer. Mobile enheder anvendes typisk til hospitalspersonalets egne opgaver. Eller opgaver personalet kan abonnere på. Figur 1: Viser identificerede snitflader til en klinisk logistik løsning Her ud over er der i forbindelse med analysen identificeret 19 snitflader til eksisterende applikationer, som i forbindeles med genstanden for udbud bør prioriteres, ud fra hvad er giver mest forretningsværdi. De mange snitflader viser ligeledes, at vælger man at gå i udbud på flere klinisk logistik systemer, vil antallet af integrationer skulle ganges forholdsmæssigt op. Side 6 af 38

7 Figur 2: Viser konceptuelt billede af integrationer sammenholdt med forretningsværdi. Generelt vurderes det, at der er så mange patientoverleveringer mellem de forskellige organisatoriske områder (Akut-, Senge-, Operations-, Ambulantområdet samt Akut psykiatri og almen psykiatri), hvorfor det på ingen måde vil give et samlet og transparent billede af personaleressourcer og patientens flow, hvis områderne understøttes af forskellige klinisk logistik systemer. Endvidere vil ændrede forhold (lokaler, afstande, størrelser) ved at flytte hospitalsaktiviteten til nyt byggeri betyde, at sygehuse der er i gang med udvidelser og "Nyt OUH" bliver udfordret på kommunikations-, samarbejds- og planlægningsmetoder. Udfordringen sker især på nye og ændrede arbejdsgange, processer og på samarbejdsbehov. Bl.a. større fusionerede sengeafsnit, store operationsgange og stærk stigende ambulant virksomhed, stiller ekstra store krav til personalets ressourceplanlægning og evne til at koordinere og samarbejde om patientflowet. Overblikket over patienter i klinisk logistik er i sig selv ikke nok, for at have et komplet overblik. Overblikket er først komplet når både de patienter og personaleressourcer, der indgår i behandlingen er samlet i et hele. Derved opnås der gennemsigtighed i forhold til kunne udføre de kliniske aktiviteter af de rette personaleressourcer på det rette tidspunkt. Det vurderes derfor ud fra analysen, at der er ét muligt scenarie, som samlet set understøtter klinikkens forretningsbehov i perspektivet af klinisk logistik: Udbud af én samlet klinisk logstik løsning, der kan understøtte det samlede patientforløb fra det præhospitale til udskrivelse. Hermed indfries målsætningen jvf. projektforslag: at etablere den nødvendige it-understøttelse af klinisk logistik, som kan sikre kvalitet, effektivitet og indre og ydre sammenhæng i patientforløbet Scenariet understøtter en løs kobling, som sikrer, at en klinisk logistik løsning eller andre centrale applikationer på sigt vil kunne udskiftes, ligesom anbefalingen vil kunne opfylde forretningens behov på kort og på lang sigt. Scenariet vil kunne udmøntes inde for rammerne af Sundheds-it strategien, herunder Itprincipperne, og kan således anbefales af arkitekturfunktionen. Opmærksomhedspunkt: Ud fra analysens interessenter, bør det nævnes, at der i ikke er foretaget en infrastrukturanalyse- og vurdering, hvilket kan have konsekvenser for business casen. Forretningsanalysen viser, at der i forbindelse med anskaffelse af en klinisk logistik løsning, bør tænkes mobil teknologi, lokalisering og sporing ind, ligesom et egentligt drift-setup bør vurderes. Derfor vil infrastruktur afsnittet i nærværende analyse være mangelfuld. Side 7 af 38

8 6.2 Bidrag til videre proces Såfremt der bliver taget beslutning om anskaffelse af en samlet klinisk logistik løsning, der understøtter de i analysen belyste forretningsområder og services, kan arkitektteamet bidrage med følgende: Udarbejdelse en kravspecifikation, hvor der o Beskrives funktionelle krav, i perspektivet at identificerede forretningsbehov. o Beskrives non-funktionelle krav. o Beskrives snitflader til øvrige væsentlige applikationer i Region Syddanmark. Herunder udarbejdelse og specifikation af, hvilke informationer, der skal udveksles mellem relevante applikationer. o Beskrives krav til arkitekturdokumentation. 7. Analysens metodik og struktur Forretningsarkitekturen anskues som et hierarki, der består af 5 niveauer. Niveauerne beskriver forskellige abstraktionsniveauer for forretningsdomænet. Identificeringen af de 5 niveauer er nødvendige, for at kunne koble den teknologiske arkitektur på forretningsarkitekturen. 1. Formål og vision er, organisationens formål og vision som en helhed. Dette er mål i højeste abstraktion og kan ses som organisationens miljø for selvforståelse af kvalitet. 2. Forretningsservice er en refleksion af de ovenstående formål og visioner, dog i en mere konkret overvejelse om realiseringen af forretningsområdet. Hvad er det for nogle services forretningsdomænet udstiller/tilbyder til andre samarbejdspartere. Antallet af services kan variere fra én enkelt service til flere sammenhængende services. 3. Forretningsprocesser, er en samling af flere flow aktiviteter. Processerne er generelle og velkendte termer i arbejdsdomænet. I klinisk sammenhæng er det typisk arbejdsgange eller hændelser som fx gå stuegang, udfør konsultation, udfør analyse, etc. 4. Forretningsfunktioner er den konkrete forretningsproces brudt ned i enkelt elementer. Fx Læs notat, registrer samtale, dokumenter plan, modtag prøve, registrer prøve etc. 5. Fysiske objekter og opgaver. Kan være prototyper, dokumenter, skærmbilleder eller konkrete beskrivelse af, hvad der skal registreres af data. Når de 5 niveauer er identificeret og dokumenteret, er grundlaget tilvejebragt for at kunne beskrive applikations- og infrastrukturlaget. Analysen vil overordnet beskrive disse to arkitekturlag, der vil skulle belyses og beskrives mere detaljeret i en anskaffelsesfase. 7.1 Udmøntning af metoden Grundet en meget kort analysefase, er analysen udarbejdet med udgangspunkt i ca. 35 interviews. Disse med variation i varighed (15 min. 2 timer), repræsentation (mange forskellige faggrupper) og interviewer (Sundheds it, SHS og PSYK). Det betyder, at det ikke har været muligt at udføre alle interviews ensartet, ligesom grundlaget for analysen vil bero på primære og sekundære data. Data der ikke er indsamlet af Sundheds-it arkitekter indgår som sekundære data. Alle personer der er interviewet er defineret ved hospitalspersonale repræsenteret fra følgende enheder OUH (ODE, SVB), SHS, PSYK, SVS og SLB. For at sikre at Nyt OUH tænkes ind, har der ligeledes været afholdt et møde med den overordnede ledelse for klinisk logistik i Region Midt (RM). RM har stor erfaring med både anskaffelse, implementering og udvikling af klinisk logistik, samt hvilke væsentlige snitflader, der fra en start bør tænkes ind, for at organisationen kan høste og kapitalisere gevinster. RM fremlagde deres overvejelser og de opmærksomhedspunkter de har erfaret i forbindelse med anvendelsen af klinisk logistik på Det Ny Universitetshospital, Århus. Informationer fra mødet vil i arkitekturbeskrivelsen blive anvendt til understøttelse af informationer, der er fremkommet i interviews. Procesmodelleringen er udarbejdet i Archimate notationen, som er anvendt til overordnet at visualisere de 3 arkitekturlag (forretnings-, applikation-, og infrastrukturlag) inden for de overordnede forretningsservices Hver forretningsservice er efterfølgende brudt ned i forretningsprocesser i forretningsarkitekturen, og i informationer og data i informations- og applikationsarkitektur. Side 8 af 38

9 . Forretnings-arkitektur Informations- og applikationsarkitekturen Infrastruktur-arkitekturen Figur 3: Viser analysens nedbrydning i 3 arkitekturlag Klinisk logistik i et klinisk systemlandskab Som ovenfor anført er forretningsprocesser i perspektivet af klinisk logistik styrende for analysen. Idet disse processer, har behov for data fra en lang række omkringliggende applikationer, hvori der kan være overlappende understøttelse af processer, har det i analysen været nødvendigt med en klar adskillelse af de enkelte kernesystemers anvendelsesområde. En grundlæggende arkitekturantagelse er derfor, at der skelnes mellem 3 væsentlige typer af systemer, der hver især understøtter forskellige elementer i et patientforløb: 1. Planlægning systemer (Booking og vagtplanlægning) a. Planlægning af indlæggelser b. Planlægning af ambulante besøg c. Planlægning af operationer d. Planlægning af vagtplaner 2. Afvikling og kortidsplanlægning systemer (Klinisk logistik, patientkald, hospitals- og servicelogistik) a. Status for tilgængelige personale ressourcer b. Re-prioritering af planlagte sundhedsaktiviteter c. Statusinformationer om prøver, undersøgelser og svar fra parakliniske systemer d. Statusinformationer om behandling, sundhedsfaglige aktiviteter e. Status for placering af patienter, personale, senge(rum) og andet udstyr. f. Status for behov for rengøring eller transport 3. Dokumentation systemer (EPJ, PAS, Specialespecifikke systemer) a. Patientdokumentation b. Relevant for klinisk logistik: Triage, knivtider, patient administrative informationer, vigtige informationer fx genoplivning, tvang. Side 9 af 38

10 Ovenstående illustreres i følgende tabel: Planlægnings systemer Klinisk logistik systemer Fokus Planlægning Afvikling Tidshorisont Effektivisering Verdenssyn Systemtyper, ex. Teknologi Fremtiden Optimering af ressourcer Teoretisk vi planlægger den ideelle verden Booking systemer, Personale planlægning Optimeringsalgoritmer Realtid, Her og nu Hurtig og nem koordinering og kommunikation Praktisk vi håndterer den reelle verden Klinisk logistik, telefon, Kaldesystemer Hændelsesbaseret teknologi, med høj grad af integration Parakliniske systemer Behandling / undersøgelse Ingen Bedre patientbehandling Klinisk vi behandler patienten PACS, LAB, MR Lokale produktionssystemer med adgang til svar Dokumentations systemer Dokumentation Historik Nemt og tilgængelig dokumentation. Abstrakt vi dokumenterer relevante dele af verden. EPJ, PAS Klassisk IS/DB arkitektur, clientserver Tabel 1: Ovennævnte viser komplementære applikationsområder der hver især understøtter forskellige faser, neden for en visualisering af tabellen Planlægning Afvikling Dokumentation Behandling / Undersøgelse Side 10 af 38

11 8. Analysens udgangspunkt For at kunne opfylde de opstillede visioner omkring data samt kliniske sammenhænge, er der taget udgangspunkt i et typisk forløb for patientens vej gennem sygehus verdenen. Patienten meldes fra ambulance, modtages i FAM, bliver opereret og overflyttes til sengeafdeling, hvorfra patientens udskrives og overgår til ambulant kontrol og afsluttes til egen læge. For at sikre, at processer for både somatik og psykiatri belyses, er der tilsvarende beskrevet et forløb for psykiatriske patienter. Med udgangspunkt i disse processer og i dialogen gennem interviews, har det været muligt at identificere følgende: Hvilke aktører, roller, forretningsservices, forretningsprocesser en klinisk logistik løsning skal understøtte Hvilke overordnede funktioner og sammenhænge, der fremadrettet ønskes understøttet Hvilke applikationer der er involveret. Hvilke snitflader, der følgende skal beskrives i anskaffelsesprojektet. Hvilke informationer der er behov for at understøtte en optimal afvikling af patienter. Hvilke teknologier der er behov for at tænke ind i relation til klinisk logistik I analysen har der i første omgang været fokus på forretningsprocesser og information/data, som skal understøttes i forbindelse arbejdsgangene omkring en klinisk logistik løsning. Efterfølgende er analyseret, hvordan dette hænger sammen med resten af applikationslandskabet. De beskrevne processer skal detaljeres, forfines og evt. suppleres med andre flows i det videre forløb. 8.1 Overordnede diagrammer Nedenstående diagram viser de helt overordnede forretningsservices og processer. Analysen har afdækket nedenstående områder, for i videst mulige omfang at favne et meget bredt input både organisatorisk og fagligt. Ydermere rummer analysen både somatikkens og psykiatriens forretningsbehov. Grundlæggende er der sammenfaldende behov for både somatik og psykiatri. Forskellen mellem somatik og psykiatri ligger i typen af vigtige informationer der er behov for at få vist i en klinisk logistik løsning Forretningsservices Figur 4: Overordnede forretnings services, som understøtter nedenstående områder. Analysen har identificeret følgende forretningsservices Håndter præhospital patient Planlæg patient forløb Adviser/overflyt patient Modtag akut/elektiv patient Udfør behandling Udfør operation Udfør ambulant undersøgelse Udskriv patient Inden for flere forretningsområder er der i interviewene med klinikken, i perspektivet af klinisk logistik, identificeret nogle generelle forretningsservices i og på tværs af afdelinger og sygehusenheder. Disse generelle forretningsservices understøtter overleveringsituationer af patienter. Koordinering af person- og organisatoriske ressourcer, patienter og sundhedsfaglige aktiviteter Overblik over person- og organisatoriske ressourcer, patienter og sundhedsfaglige aktiviteter. Kommunikation mellem forskellige personale ressourcer, afdelinger og systemer Realtidsdata/information, uanset hvor et personale måtte befinde sig Side 11 af 38

12 Lokalisering af relevant personale Overordnede forretningsprocesser Nedenstående diagram er gennem interviews blevet kvalificeret og verificeret af interviewpersoner fra klinikken. Diagrammet viser grundlæggende, i perspektivet af klinisk logistik, hvilke overordnede forretningsprocesser der er i et typisk patientforløb (gule kasser). Ligesom det viser hvilke overgange der skal understøttes (sorte vertikale pile). Inden for de horisontale sorte pile kan det ligeledes forekomme, at patienter flytter lokalitet fx fra operationsstue til opvågning, og illustrerer således også en patientoverlevering. Eller en patient, der fra afdelingen skal på røntgen og tilbage til afdelingen igen, hvor der også her er tale om en overleveringssituation. Tænker man ydermere Nyt OUH ind, har de nogle andre og større behov for understøttelse af klinisk logistik. Dette begrundes ud fra diagrammer og koncepter udarbejdet af nyt OUH og erfaringer fra Region Midt. Her er specielt fem forskelligheder fra eksisterende behov til fremtidige behov: Understøttelse af meget store venteområder Generel understøttelse af store ambulatorier og øget ambulant virksomhed Understøttelse af meget store operationsområder, med mange operationsstuer Generelt større behov for at tænke servicelogistikken sammen med klinisk logistik i form af lokalisering af person og udstyrsressourcer Generelt behov for en mobil og netværksmæssig infrastruktur, der kan understøtte behovet for realtidsinformation og lokalisering. Side 12 af 38

13 Tegnforklaring: Forretningsprocesser Overgange Figur 5: Diagrammet viser de processer, der af forretningsdomænet ønskes understøttet af en kommende klinisk logistik løsning. Side 13 af 38

14 8.2 Konceptuelt oversigtsbillede Hvor der i ovenstående diagram var fokus på forretningsmæssige afhængigheder, er der i det konceptuelle diagram nedenfor taget udgangspunkt i det systemlandskab, som en kommende klinisk logistik løsning skal indgå i. Der er flere grundlæggende applikationer, der som minimum bør indgå i anskaffelsesfasen, idet de vil være en forudsætning for at opfylde forretningens skitserede behov og ikke mindst for at opnå forretningsværdi og hermed gevinstrealisering. Figur 6: Konceptuelt oversigtsbillede. Oversigtsbilledet opsummerer de samlede forhold til systemlandskabet, som klinisk logistik løsningen skal ses i sammenhæng med. Øverste lag beskriver de overordnede forretningsservices, der er udledt af analysen. Det efterfølgende lag beskriver klientlaget, hvorfra de forskellige kliniske logistiske informationer kan tilgås (brugergrænsefladen). Dette omfatter både konfiguration, administration og den kliniske anvendelse. Det tredje lag viser, at applikationsservices udstilles gennem REGIS, Region Syddanmarks integrationsplatform. Det fjerde lag viser de forskellige applikationer og komponenter, hvorfra de identificerede services kan hente data. Side 14 af 38

15 9. Forretningsarkitektur 9.1 Nuværende situation (as-is) Regionens kliniske afdelinger understøttes: med meget stor variation af forskellige klinisk logistik systemer. med stor variation i udbredelsesgrad af klinisk logistik på de 5 sygehusenheder. med stor variation i antallet at integrationer for de enkelte installationer. Aktuelt er to applikationer udbredt i Region Syddanmark, som på forskellig vis understøtter hele eller dele af den kliniske logistik. Cetrea CapGemini, NEPO (OP-overblik) Der er løbende fra implementeret understøttelse af klinisk logistik på regionens sygehuse. I 2012 blev der indgået en regional rammeaftale med Cetrea om indkøb af licenser til alle akutte modtagelser (FAM er) i regionen. Denne kontrakt er blevet implementeret og harmoniseret i klinikken, dog mangler der fortsat færdiggørelsen og implementering af integrationer til BCC-LAB og COSMIC PAS. Lokalt på sygehusene, Odense Universitetshospital (afd. A og L), Sygehus Lillebælt (Middelfart), er der indgået aftaler mellem Cetrea og CapGemini omkring understøttelse af planlægning og afvikling til operationsgangene, dette som integrerede løsninger med 2 vejs integration. Sygehus Lillebælt har siden 2009 implementeret Cetrea bredt i organisationen. Der er indgået lokale aftaler om implementering af Cetrea med integration til både CPR, RIS, LAB, Patient kald og portørbestilling. Aktuelt kører et udviklingsprojekt med Cetrea om udvikling af mobilt overblik over sundhed aktiviteter i forskellige perspektiver. Projektet pilotafprøves aktuelt i enkelte afdelinger på SLB. Odense Universitetshospital har udover Cetrea på FAM og i Børnemodtagelsen implementeret Cetrea Surgical på to afdelinger, som en integreret løsning mellem CapGemini og Cetrea (se ovenfor). Operationsgangen på OUH, Svendborg anvender CapGeminis løsning til både planlægning og afvikling. Sydvestjysk Sygehus anvender Cetrea på FAM og i Børnemodtagelsen. På operationsområdet anvendes afviklingsløsning fra CapGemini, Sygehus Sønderjylland anvender Cetrea på FAM og i Børnemodtagelsen samt afdelinger med akut indtag i Sønderborg. I Psykiatrien er der indgået lokal aftale om implementering af Cetrea på PAM, Almenpsykiatri, lokal psykiatri og informationen i Esbjerg. Side 15 af 38

16 9.2 Fremtidig situation (to-be) Harmonisering af brugen af systemerne i Region Syddanmark vil forenkle drift og vedligeholdelse af systemerne, reducere risikoen for fejl af tekniske og brugermæssige årsager og gøre det lettere for kliniske brugere at flytte mellem forskellige sygehuse i regionen, ligesom man må forvente at patienten oplever øget kontinuitet i behandlingen. Specielt de patienter der har forløb på tværs af sygehuse i Region Syddanmark. Derfor skal den fremtidige løsning bygge på en fælles klinisk logistik løsning, der understøtter de i afsnit 8.1 nævnte forretningsservices, hvortil der hver er knyttet en række krav: Figur 7: 4 Forretningsservices for klinisk logistik Analysen har vist, at forretningsprocesserne er ensartede på tværs af sygehusenheder. Dog kan der kan være variationer i, hvilken rolle der på de forskellige sygehusenheder, varetager processerne, hvilket angives i beskrivelsen af de enkelte processer. Herved sikres, at forskelligheder mellem afdelingerne dokumenteres og håndteres. Ligeledes er der variation i samarbejde med andre afdelinger på de enkelte sygehusenheder ligesom psykiatrien har andre behov for informationer. Forskellighederne afdelingerne imellem, vurderes ikke at have systemmæssige konsekvenser Aktører / Roller matrix Matricen beskriver forskellige aktører, der hver især kan varetage forskellige roller i relation til forretningsprocesserne. Aktør Rolle Rengøring Flowmaster Koordinator Plejepersonale Paraklinisk Administrativ Steril personale Portør Læge Sygeplejerske SSA Bioanalytiker Serviceperson Sekretær Rolle / Funktions matrix Matricen nedenfor beskriver hvilke fagpersoner, der varetager forskellige funktioner. De enkelte steps under nedenstående funktioner er yderligere beskrevet nedenfor. Funktions- Rolle matrice Flowmaster Koordinator Plejepersonale Paraklinisk Rengøring Portør Sterilpersonale Administrativ Administrator Administrer system Side 16 af 38

17 Funktions- Rolle matrice Flowmaster Koordinator Plejepersonale Paraklinisk Rengøring Portør Sterilpersonale Administrativ Administrator Afslut behandlingsforløb Afstem og suspender FMK Alloker personressourcer til patienter og sundhedsfaglige aktiviteter Anvis patient til behandling Anvis patient til lokation Bedøv patient Behandl patient Book patient Check alle aftaler er overholdt Flyt patient til leje Flyt patient til seng Genaktiver FMK Hent patient Håndter vigtig information om patient Identificer patient Informer patient om operation Klargør/opfølg på patient Klarmeld patient til post OP observation Konfigurer Konfigurer organisatorisk enhed Konfigurer brugerroller Konfigurer sundhedsrelaterede aktiviteter Kontroller og signer procedurekoder Side 17 af 38

18 Funktions- Rolle matrice Flowmaster Koordinator Plejepersonale Paraklinisk Rengøring Portør Sterilpersonale Administrativ Administrator Meld patient Meld patient til servicepersonale Modtag akut patient Modtag patient Modtag planlagt patient Modtag postoperativ patient Modtag præoperativ patient Modtag telefonopkald om ny patient Observer patient Operer patient Opret lister Overflyt patient til post op Prioriter overflytning/planlæg udskrivelse Prioriter patient Ankomstregistrer patient Samtale med patient Send epikrise Sig pænt farvel Slut operationsprocedure Start operationsprocedure Tilkald patient Triager patient Udfør anæstesiologisk patientforberedelse Udfør ambulant undersøgelse Udfør anæstesitilsyn Udfør operation Side 18 af 38

19 Funktions- Rolle matrice Flowmaster Koordinator Plejepersonale Paraklinisk Rengøring Portør Sterilpersonale Administrativ Administrator Udfør postoperativ observation Udfør postoperativ pleje Udfør præoperativ forberedelse Udfør sundhedsfaglige aktiviteter Udskriv/afslut patient Undersøg patient Visiter patient Tabel 2: Rolle / funktions matrix skitserer hvilke roller der varetager hvilke forretningsfunktioner Side 19 af 38

20 9.2.3 Funktions- / Applikationsmatrix Tabellen nedenfor viser hvilke forretningsfunktioner (Gul), der er identificeret i analysen. Endvidere viser tabellen hvilke applikationer (blå), der fremadrettet anbefales til understøttelse af forretningsfunktionerne i form af applikationsservices. Rækker hvor der fremkommer to eller flere krydser indikere at der skal etableres integration. Klinisk Logistik kolonnen er gjort grøn for at vise, at systemet er genstand for modtagelse af data fra de identificerede services. Funktions- Applikations matrice Klinisk Logistik* Active Directory* Ankomst registrering Anæstesi Befordring Booking CPR* EPJ Kommunikation Paraklinisk PAS Patientkald PPJ Servicelogistik SOR Ledelses- information* Systemadministration Triage Vagtplanlægning Visitation Administrer system () Afslut behandlingsforløb Afstem og suspender FMK (ST) Alloker personressourcer til patienter og sundhedsfaglige aktiviteter Anvis patient til behandling Anvis patient til lokation Bedøv patient Behandl patient (ST) (ST) Book patient Side 20 af 38

21 Funktions- Applikations matrice Klinisk Logistik* Active Directory* Ankomst registrering Anæstesi Befordring Booking CPR* EPJ Kommunikation Paraklinisk PAS Patientkald PPJ Servicelogistik SOR Ledelses- information* Systemadministration Triage Vagtplanlægning Visitation Check alle aftaler er overholdt Flyt patient til leje Flyt patient til seng Genaktiver FMK (ST) (ST) (ST) Hent patient Håndter vigtig information om patient Identificer patient Informer patient om operation Klargør/opfølg på patient Klarmeld patient til post OP observation Konfigurer Konfigurer organisatorisk enhed Konfigurer brugerroller (ST) (ST) Side 21 af 38

22 Funktions- Applikations matrice Klinisk Logistik* Active Directory* Ankomst registrering Anæstesi Befordring Booking CPR* EPJ Kommunikation Paraklinisk PAS Patientkald PPJ Servicelogistik SOR Ledelses- information* Systemadministration Triage Vagtplanlægning Visitation Konfigurer sundhedsrelaterede aktiviteter Kontroller og signer procedurekoder (ST) Meld patient Meld patient til servicepersonale Modtag akut patient Modtag patient Modtag planlagt patient Modtag postoperativ patient Modtag præoperativ patient Modtag telefonopkald om ny patient Observer patient Operer patient Opret lister (ST) (ST) Side 22 af 38

23 Funktions- Applikations matrice Klinisk Logistik* Active Directory* Ankomst registrering Anæstesi Befordring Booking CPR* EPJ Kommunikation Paraklinisk PAS Patientkald PPJ Servicelogistik SOR Ledelses- information* Systemadministration Triage Vagtplanlægning Visitation Overflyt patient til post op Prioriter overflytning/planlæg udskrivelse Prioriter patient Ankomstregistrer patient Samtale med patient Send epikrise (ST) (ST) Sig pænt farvel Slut operationsprocedure Start operationsprocedure (ST) (ST) Tilkald patient Triager patient Udfør anæstesiologisk patientforberedelse (ST) Udfør ambulant undersøgelse (ST) Side 23 af 38

24 Funktions- Applikations matrice Klinisk Logistik* Active Directory* Ankomst registrering Anæstesi Befordring Booking CPR* EPJ Kommunikation Paraklinisk PAS Patientkald PPJ Servicelogistik SOR Ledelses- information* Systemadministration Triage Vagtplanlægning Visitation Udfør anæstesitilsyn Udfør operation Udfør postoperativ observation Udfør postoperativ pleje Udfør præoperativ forberedelse Udfør sundhedsfaglige aktiviteter Udskriv/afslut patient Undersøg patient Visiter patient Tabel 3: Forretningsproces / applikations matrix skitserer hvilke forretnings funktioner, der understøttes af hvilke applikationer. Herved fremgår snitflader mellem applikationer tydeligt (* (ST) angiver er det er status der er behov for. AD*: Integration til AD bruges udelukkende til at sikre brugeren adgang til systemet initialt. Al administration ift. brugerroller, rettigheder etc. administreres i klinisk logistik løsningen. CPR*: CPR bruges kun såfremt en patient ikke er i systemet via PAS registrering, som fx for præhospitale patienter. Ledelsesinformation*: Denne kolonne er grånet da, den ikke udstiller data til systemet. For så vidt angår denne service, så kan /skal der fra Klinisk Logistik Løsningen kunne trækkes data som kan danne grundlag for diverse rapporter etc. Side 24 af 38

25 9.2.4 Forretningsservice nedbrudt i processer Nedenstående diagrammer viser de identificerede forretningsservices nedbrudt i forretningsprocesser- og funktioner, samt hvad der udløser processerne. Slutteligt i afsnittet er indholdet for hver proces alfabetisk beskrevet Håndter præhospital patient Håndtering af præhospitale patienter indbefatter, at patienterne meldes allerede inden de er kommet til hospitalet. Der vil i perspektivet af klinisk logistik være behov for at se hvilke ambulancer der er på vej til den enkelte enhed. Det er væsentligt, at der kan tilflyde informationer om kørslen og patienten, herunder hvornår ambulancen forventes at ankomme, årsag til kørsel, patientens stamdata, henvendelses- /kontaktårsag og triage. Præhospitale patienter kan ligeledes være patienter, der i den centrale visitation er visiteret til den enkelte enhed. Her vil informationer omkring kontaktårsag, forventet ankomsttid, lægeligt speciale samt skadesbeskrivelse være relevant, således koordinatoren kan forberede modtagelsen af patienten. Figur 8: Viser applikationsservices der indgår i forretningsservicen håndter præhospital patient Planlæg patient forløb Planlæg patient forløb understøtter afviklingen i klinisk logistik. Således viser klinisk logistik de operationer, som er booket fx tre dage tilbage og tre dage frem i tiden. Integrationen bør være to-vejs, hvorved personalets håndtering af operationsdata, kan foregå vilkårligt i et af de to systemer med realtidsopdatering til det andet system. I forbindelse med afviklingen af operationen kan klinisk logistik vise liste med de patienter der har planlagte operationer. På listerne skal følgende fremgå: Patientnavn, operationstype, operationsstue, status for forløbet og overblik over personaleressourcer knyttet til den enkelte stue. Planlagte forløb omfatter ligeledes planlagte ambulante patienter, der kan danne grundlag for lister til ambulatoriet. På listerne skal følgende fremgå: Patientnavn, ambulatoriestue, undersøgelsestype, status for forløbet og overblik over personaleressourcer knyttet til den enkelte stue Side 25 af 38

26 Figur 9: Viser forretningsprocesser for planlægning af patientforløb Modtag akut/elektiv patient Når en patient modtages i akutmodtagelsen, anvendes klinisk logistik til at angive små noter fx om patientens pårørende, ulykkestilfældet og henvendelsesårsagen. Derudover vil personalet ved modtagelsen anvende systemet til at angive patientens triagering og placering fx i et venteværelse eller røntgenrum. Ved modtagelsen registreres desuden automatisk patientens ankomsttid, som er afgørende for styring af det efterfølgende behandlingsforløb og overholdelsen af diverse servicemål og kvalitetsindikatorer, fx ventetiden til initiering af behandling, tidsinterval fra ankomst til der foretages triage og der foreligger en behandlingsplan. Dataudtræk fra klinisk logistik tilvejebringer således et væsentligt overblik over kvalitetsniveauet på de berørte afsnit. I venteværelserne kan klinisk logistik anvendes til at visualisere venteinformation, som oplyser patienterne om ventetiden og den aktuelle situation i akutmodtagelsen. Figur 10: Modtag planlagt patient proces Side 26 af 38

27 Figur 11: Modtag akut patient Adviser/overflyt patient En del af akutmodtagelsens patienter vil blive overflyttet til andre afdelinger på hospitalet (evt. til andre hospitaler). Klinisk logistik anvendes i den forbindelse til at kommunikere med modtagende afdeling. Afdelingen adviserer modtagende afsnit om patienter, der er på vej. Modtagende afsnit kan i klinisk logistik se, hvem der har ansvaret for patienten i afsenderafdeling, hvilke sundhedsaktiviteter, der er gennemført, hvilke oplysninger man har dokumenteret på patienten mm. De kan samtidigt informere afsenderafdeling om hvilket personale, der kommer til at modtage patienten på afsnittet. Figur 12: Viser forskellige data der indgår i adviser/ overflyt patient Side 27 af 38

28 9.2.9 Udfør behandling Første trin i behandlingen er generel vurdering af patientens score (EWS/TOKS). Patienternes score skal fremgå i klinisk logistik og giver herved personalet mulighed for at danne sig et overblik over, hvilke patienter, der skal prioriteres. Dette skal vises på en liste så det tydeligt fremgår hvem der først skal tilses. Ligeledes tages der allerede ved modtagelsen på sengeafsnit stilling til udskrivelsestidspunkt. Tidspunktet angives i klinisk logistik løsning og er således styrende for at få patienten færdigbehandlet, samt for den evt. nødvendige kommunikation med primær sektor. I klinisk logistik vil personalet have overblik over de patienter de selv har ansvaret for at behandle. Sundhedsaktiviteterne/sundhedsaktivitetspakkerne kan afvikles så status skiftes fra planlagt til i gang eller afsluttet. Herved har personalet løbende overblik over den enkelte patients individuelle behandlingsforløb og -plan. Afviklingen af aktiviteter giver mulighed for på lister at overvåge, hvilke patienter, der har ventet længst på fx at få lavet en stuegang eller plan og herved understøttes efterlevelsen af servicemål og kvalitetsindikatorer. Klinisk logistik giver samtidigt personalet et realtidsoverblik over patientens fysiske placering, så personalet kan se, om patienten er placeret i en seng, eller fx er til røntgenundersøgelse eller er på operationsgangen. Figur 13: Viser forretningsprocesser for behandling Side 28 af 38

29 Figur 14: Viser præoperative processer Figur 15: Viser postoperative processer Udfør operation I klinisk logistik er det muligt at reservere senge til patienterne, hvorved sengeafsnittene kan følge patienternes vej til operationsstuen. Når en patient er på operationsgangen vil stamafdelingen kunne se sengen er reserveret til en patient - også når patienten ikke fysisk ligger i placeret i sengen. Det er vigtigt at personalet på stamafdelingen kan følge med i, hvordan operationen skrider frem, holde øje med hvornår patienten flyttes til opvågning og planlægge patientens retur til stamafdeling. Før operationen vil statusskift fra sengeafsnittet typisk informere operationsgangen i forhold til om patienten er klar til at blive afhentet af en portør. Portøren kaldes gennem klinisk logistik (servicelogistik). Hér Side 29 af 38

30 medvirker portøren til at skifte status / flytte patienten i klinisk logistik, så personalet løbende informeres om, hvor patienten befinder sig. Under operationen vælger personalet på operationsstuerne modtagerafsnit på patienten. Dette sikrer, at det afsnit, der skal modtage patienten (stamafdeling, opvågning eller intensiv), når operationen afsluttes, informeres om, at der er en patient på vej, og de får mulighed for at planlægge den efterfølgende modtagelse af patienten. Den modtagende afdeling kan planlægge, hvilken seng patienten skal placeres i ved modtagelsen. Nå operationen er færdig går der besked til rengøringspersonalet, der herved orienteres om, at der er en stue der skal rengøres (Servicelogistik). Rengøringspersonalet medvirker til at skifte status så operationsteamet/koordinatoren ved hvornår den næste patient kan kaldes til operation. På observations-/opvågningsafsnit vil klinisk logistik typisk vise et planlagt operationsprogram, et akut operationsprogram samt roller og oversigt over fremdriften på operationsstuerne til orientering for afsnittets personale. I forbindelse med overflytning fra fx opvågning til stamafdeling adviseres patienternes ankomst i klinisk logistik, hvorved afsender og modtager kan kommunikere med hinanden om fx hvilket personale, der er ansvarligt for patienten. Når patienten efter afsluttet operationsforløb returnerer til stamafdeling sikrer sengereservationsfunktionen, at personalet har overblik over patientens tilhørsforhold og de aktiviteter og informationer afsnittet forud for operationen har dokumenteret på patienten. Aktiviteterne kan genoptages, så patientforløbet forbliver kontinuerligt understøttet. Figur 16: Viser processer til understøttelse af operation Udfør ambulant undersøgelse Patienten henvises til ambulant undersøgelse og henvisningen visiteres i henhold til forskellige administrative hensyn. Patienten planlægges til at komme til undersøgelse og der bookes en tid. Når dagen for patientens aftale oprinder, vil det fremgå af klinisk logistik, at patienten forventes at komme. Patienten ankommer til afdelingen og ankomstregistreres. Denne status vil nu være tydeligt i klinisk logistik. Tilgængelige personaleressourcer vil fremgå af klinisk logistik, herved ses det hvilket personale der er på hver enkelt ambulatorierum. Ambulatorierne imellem (forskellige specialer) har ligeledes mulighed for at se, hvor langt en patient er i Side 30 af 38

31 det aktuelle ambulatorie og hvor lang tid der ventes at gå inden patienten kommer til det andet ambulatorie. Figur 17: Viser processer til understøttelse af ambulant undersøgelse Udskriv/afslut patient Udskrivelse planlægges allerede ved indlæggelse af patient. Dette vil således være styrende for, hvornår en patient forventes afsluttet. Det forventede udskrivelsestidspunkt fremgår at klinisk logistik. Alt afhængig af kompleksiteten af patienten, er der flere forskellige sundhedsaktiviteter der skal tages højde for, for at komme omkring patienten, inden denne udskrives. Afhængig af sundhedsaktivitetens karakter kan dette fremgå af klinisk logistik. Figur 18: Viser processer til understøttelse af udskriv/afslut patient Administrer klinisk logistik løsning Side 31 af 38

32 En væsentlig del af understøttelsen i klinisk logistik løsning forudsætter, at systemet er konfigureret korrekt efter afdelingernes behov, placering og arbejdsgange. Ligesom det er væsentligt at samarbejdende afdelinger er identificeret, hvilket understøtter overleveringer af patienter. Figur 19: Viser konfiguration af system 10. Databehov Det er nødvendigt, at der etableres en ensartet systemunderstøttelse i form af én klinisk logistik løsning og harmoniseret registreringspraksis på tværs af regionen, samt at der etableres de nødvendige datasammenhænge og dermed et sammenhængende elektronisk patientforløb, så dobbeltregistrering og replikering af data mellem systemer minimeres Nuværende databehov (as-is) Data der i dag registreres er meget forskellige. Ligeledes er integrationer til omkringliggende applikationer begrænset. Overordnet set er der for akutområdet i Region Syddanmark, lavet aftale om følgende integrationer, hvor alle endnu ikke er implementeret. Datakilde Beskrivelse Data PPJ Bruges til at visualisere at der er en ambulance på vej til FAM - Patient Navn - CPR -Primær triage - Køretøjets telefonnummer - Forventet tidspunkt for ankomst til hospitalet - Tidspunkt meldingen om en hændelse er kommet til vagtcentralen - Tidspunkt køretøjet er ankommet til - hændelsesadressen - Tidspunkt køretøjet er kørt fra hændelsesadressen - Tidspunkt køretøjet er kommet til hospitalet CPR komponent Bruges til at slå patienten op ud fra angivet personnummer. Er relevant idet patienterne i Klinisk logistik registreres inden de Side 32 af 38

33 F-PAS (proprietær) COSMIC-PAS (HL7) Lab (HL7) Dataexport fysisk er fremmødt Anvendes til automatisk at oprette/flytte patienterne i klinisk logistik, når de ankommer til afdelingen. Anvendes til automatisk at oprette/flytte patienterne i klinisk logistik, når de ankommer til afdelingen. Anvendes til at illustrere hvor langt en LAB-rekvisition er i forløb. Rådata til modellering i SAS til ledelsesinformation. Primært fra FAM erne Patient navn CPR Henvendelsesårsag Patient navn CPR Status på biokemiske rekvisitioner og prøvesvar Mangeartet Side 33 af 38

34 10.2 Fremtidige databehov (to-be) Nedenfor gennemgås, hvilke data der er identificeret i forbindelse med analysen. Endvidere ses, hvor data i dag forefindes, og hvor der således er identificeret snitflader. Datakilde Beskrivelse Data AD Integration til AD bruges udelukkende til at sikre brugeren adgang til systemet initialt. Al administration ift. brugerroller, rettigheder etc. administreres i klinisk logistik løsningen - Initialer - Fulde navn - CPR nummer - Medarbejder nummer - Profession Ankomst registrering Relevant at se om en ventet patient er ankommet til sygehuset - Patient ankomstregistreret - Ventetid Anæstesi Befordring system Booking system Giver et status over hvornår anæstesien startes og sluttes Giver en status over om der er bestilt transport og hvornår transporten er bestilt til. Giver information om planlagte behandlingsforløb. Relevant i forhold til elektive forløb i ambulatorie og på operationsgangen hvor data er relevante i det præ, per og post operative forløb. Formålet med integrationen er at overføre informationer omkring bookinger, status på bookinger og ressourcer mellem bookingsystem og klinisk logistik løsning. Dette muliggør, at bookede operationer straks kommer frem i logistiksystemet, og ændringer, statusskift og tilpasninger til operationsprogrammet sendes tilbage til bookingsystemet. - Anæstesistart og slut - Status til opvågning - Anæstesitype - Status for anæstesi - Tid - Status for bestilling - Dato - Tid - Patientdata - Personale ressource - Organisatorisk ressource (Stue) - Operationstype - Anæstesitype - Dagsprogrammer (navn, CPR, stue, operatør) - Informationer til sterilcentral EPJ system - COS- MIC For at understøtte klinikkens arbejdsgange omkring klinisk logistik er det optimalt med en integration vedrørende triagering af patienter. I Psykiatrien vil der være andre data der er behov for at flytte. - Status på FMK (suspender- genaktiver) Triagerings data: - Blodtryk (BT, systolisk) - Puls (P) - Respirationsfrekvens (SpO2) - Saturation (Sat) - GCS (Glarscow Come Scala) - Temperatur (Tp) Specifik PSYK: - Voldsrisiko - Udgang Kommunikation fx Mobil telefon Ledelsesinformation fra klinisk logistik løsning Denne service kan anvendes til at komme i kontakt med både patienter, sygehus og servicepersonale. Kan fx anvendes til benchmarking i FAM Mulighed for at udarbejde multible rapporter efter afdelingernes be- - Ventetid - Bipperbrik til vandrende patienter - Kald til servicepersonale - Kald til sundhedspersonale Det skal være muligt at trække data ud af klinisk logistik løsning. Ikke defineret. Side 34 af 38