Billede udlånt af Nørkær Poulsen. Billede udlånt af Nørkær Poulsen

Transkript

1 Billede udlånt af Nørkær Poulsen Billede udlånt af Nørkær Poulsen Regnskab 2016

2

3 Forord Der er gode tegn på fremgang i økonomien og udviklingen i Rebild Kommune. Samtidig har vi igen i 2016 oplevet en markant vækst i befolkningen. Efter 2015 var der behov for et øget fokus på økonomi og styring en indsats der tydeligt kan ses på regnskabet for Resultatet af den målrettede styring har gjort, at vi i regnskabet ender ud med et samlet overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 46,8 mio. kr., en likviditetsforøgelse på 55,8 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på 106 mio. kr. Jeg vil gerne benytte anledningen til at takke kommunes ansatte, som i 2016 har videreført arbejdet med at sikre en god betjening af kommunes borgere. De ansatte har vist stor ansvarlighed og bidraget til, at Rebild Kommune fortsat har en bæredygtig økonomi. Og det er en vigtig forudsætning for, at vi kan fortsætte fremgangen. I 2016 er der arbejdet videre med den vision byrådet formulerede i 2014 Et sundt liv i en sund kommune og der er i 2016 opnået en række resultater på de konkrete mål for bosætning, oplevelsesmuligheder og erhvervsliv. Blandt andet er befolkningstallet i Rebild Kommune gennem de sidste to år steget med over 500 borgere, børnetallet er stigende og der er udstykket og solgt mange nye boliggrunde, ligesom der fortsat er efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervs grunde. Byrådet vil også frem over arbejde for en bæredygtig udvikling af Rebild Kommune, hvor vi fortsat kan tilbyde vores borgere det højest mulige serviceniveau indenfor de givne økonomiske rammer for Rebild Kommune. Det og meget mere kan du læse om i Regnskab Det bliver offentliggjort på Leon Sebbelin Borgmester 3

4

5 Indhold Forord... 3 Indhold... 5 Regnskabssammendrag... 6 Finansiering Regnskabsprincipper og særlige forhold Specielle bemærkninger: Arbejdsmarked Børn og unge med særlige behov Dagtilbud Skoler Kultur og fritid Ældre Voksne med særlige behov Sundhed Veje og ejendomme Natur og miljø Administration Anlæg Resultatopgørelse og finansiel status Ledelsens påtegning Oversigter: Anlægsoversigt Personaleoversigt Garantioversigt Regnskabsoversigt Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt Balance Finansiel status Ejendomsfortegnelse Omkostningsregnskab

6 Regnskabssammendrag Regnskab 2016 er udarbejdet i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til regnskab for kommuner. Regnskabet består derfor af en beretnings- og specifikationsdel, samt en række lovbestemte oversigter. Mindreforbruget på 46,8 mio. kr. på driften fordeler sig således på udvalgene: I 2016 har der været indtægter i form af skatter, tilskud og renter på 1.653,6 mio. kr. Der har været udgifter til drift lønninger, varekøb, it og ejendomsdrift på 1.549,2 mio. kr. Der har været anlægsudgifter til byggerier, veje, natur og miljø på 57,9 mio. kr. Det betyder, at der har været et driftsoverskud på 46,5 mio. kr., mens likviditeten er øget med 55,8 mio. kr. i løbet af året. Drift Det samlede driftsmæssige resultat endte for 2016 med et mindreforbrug på 46,8 mio. kr. Jævnfør Styrelseslovens 40 må der ikke afholdes udgifter eller indtægter uden bevillingsmæssig dækning, og derfor er der givet en negativ tillægsbevilling på 46,7 mio. kr. kr. Det betyder, at resultatet teknisk viser balance mellem forbrug og budget. I følgende regnskabssammendrag og i de specielle bemærkninger vil alle økonomitabeller og bemærkninger være med udgangspunkt i mindreforbruget på 46,8 mio. kr. altså uden den tekniske 40 bevilling. I gennem hele 2016 er det budgettet uden denne bevilling, der er anvendt som styringsredskab. Arbejdsmarkedsudvalget Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget for 2016 viser et mindreforbrug på 8 mio. kr. Ledigheden i Rebild Kommune har siden 2010 været faldende og er markant lavere end ledigheden både i regionen og i hele landet. Det fortsatte fald i ledigheden betyder, at der i 2016 er mindreforbrug på forsørgelsesudgifter til forsikrede ledige på knap 13 mio. kr. Herudover findes de største mindreforbrug på sygedagpenge og integration. For sygedagpenge skyldes det større refusion end forventet. Og for integration skyldes det primært lavere ydelser efter indførelse af integrationsydelse til borgere, der ikke har opholdt sig Danmark i syv ud af de seneste otte år. Merforbrugene i 2016 er på områderne jobafklaring, førtidspension og driftsudgifterne. Der har været ca. 50 % flere på jobafklaring end bud- 6

7 getteret og for førtidspension går overgangen til nye refusionsregler hurtigere end forventet. Rebild Kommune arbejder målrettet på at understøtte, at flest mulige er i job og uddannelse, hvorfor der også i løbet af 2016 er iværksat mange tiltag. Virkningen af investeringstankegangen ses blandt andet på, at der fortsat er faldende ledighed, stigning i jobafklaringsforløb er knækket og antallet af unge under 30 år på dagpenge og uddannelseshjælp er reduceret og ligger nu under 200 borgere. Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 6,9 mio. kr. på driften. Der er et forbrug på 473,7 mio. kr. og et korrigeret budget på 480,6 mio. kr., hvori der indgår et overført merforbrug fra 2015 på 7,1 mio. kr. På det specialiserede socialområde for børn og unge er der et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig både på driften af kommunens egne tilbud og myndighedsdelen. Der indgår fra 2015 et overført mindreforbrug på 1,7 mio. kr. På dagtilbudsområdet er der et samlet merforbrug på 1 mio. kr. Det skyldes primært et merforbrug på 3,6 mio. kr. på særlige dagtilbud inklusiv overførsel fra 2015 på 1,3 mio. kr. På dagpleje og daginstitutioner er der mindreforbrug. Skoleområdet viser et samlet mindreforbrug på 4,3 mio. kr. Mindreforbruget findes blandt andet på jobrotationsprojekt, projektmidler til kompetenceudvikling af lærer og pædagoger, samt på specialundervisning. På projektmidlerne er mindreforbruget fra 2016 disponeret anvendt i 2017 og mindreforbruget på specialundervisning 0,8 mio. kr. modregnes i merforbrug på særlige dagtilbud. På transport er der merforbrug på 1,9 mio. kr. Kultur og Fritidsudvalget Mindreforbruget på Kultur- og Fritidsudvalgets område udgør i regnskab 2016 i alt 3,0 mio. kr. På sektor fritid er der et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Det består hovedsageligt af et mindreforbrug på lokaletilskud på 1,9 mio. kr. og et restbeløb vedrørende implementering af lokale-bookingsystemet på 0,8 mio. kr. Herudover er der mindre afvigelser på folkebiblioteket, ungdomsskolen og tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og et mindreforbrug vedrørende ungdomsskolen på 0,5 mio. kr. Der er i 2016 udbetalt et aconto tilskud på 98 % af foreningernes godkendte lokaleudgifter. Tilskudsprocenten efterreguleres i I 2016 er den endelige tilskudsprocent for 2015 blevet efterreguleret. Afvigelserne på folkebiblioteket og ungdomsskolen på henholdsvis 0,3 og 0,1 mio. kr. fremkommer i forbindelse med indflytninger i de nye bygninger i Støvring. De sidste udgifter i forbindelse med flytningen afholdes i På sektor kultur og natur er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget består af forskellige mindre forskydninger på kulturelle tilskud, tilskud til kultur- og medborgerhuse og kulturskolen. Der er ingen væsentlige udsving indenfor området. På sektor landdistrikter er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes mindre forskydninger indenfor tilskud til forsamlingshuse og udbetaling fra landsbyrådets projektpulje. Udbetalingerne fra landsbyrådets projektpulje skal ses i sammenhæng med et projekt der på grund af budgettekniske regler er placeret under anlæg. Hvis man ser afvigelserne på drift og anlæg samlet, er der balance mellem forbrug og budget i Sundhedsudvalget Sundhedsudvalgets område viser et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. på driften. Der er et forbrug på 441,3 mio. kr. og et korrigeret budget på 440,3 mio. kr., hvori der indgår negative overførsler fra 2015 på 3,9 mio. kr. Pleje og omsorg har i 2016 brugt 3,8 mio. kr. mere end budgettet. De væsentligste årsager til det er, at der har været en negativ overførsel på samlet 6,1 mio. kr. fra I 2016 har forbruget været for højt i specielt hjemmeplejen, hjælpemiddelområdet og sygeplejen. Omvendt har handleplanen om at afdrage halvdelen af overførslen fra 2015 holdt stik. Det gælder 7

8 blandt andet på ældrecentrene, de visiterede timer til hjemmepleje, samt elev-området. Regnskabsresultatet på området for voksne med særlige behov har brugt 2,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget på området. Det skyldes primært en stigning i antallet af sager og udgifter til botilbud. Modsat har der på dagtilbud været et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. For sundhed viser regnskabet et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at midlerne i forbindelse med sundhedspuljerne 2014 og 2015 ikke er blevet brugt med helårsvirkning. Derudover blev der brugt færre penge end, der var budgetteret med på den kommunale medfinansiering samt træningsområdet, sundhedsplejen og sundhedscentret. Udvalget for Teknik og Miljø For Udvalget for Teknik og Miljø har der været et samlet forbrug på 56,3 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på 10,4 mio. kr. på driften. Mindreforbruget på ejendomme på 2,1 mio. kr. kan henføres til ekstra lejeindtægter og en uforbrugt nedrivningspulje. På forsyningsområdet har der været et overskud på 2,8 mio. kr. mod et budget 2,5 mio. kr., en samlet afvigelse på 0,3 mio.kr. Et overskud der dels skyldes større indtægter på salg af genbrugsmaterialer og dels færre udgifter til forbrænding. Mindreforbruget under veje og grønne områder på 7,6 mio. kr. skyldes færre el-udgifter, mindre vedligeholdelse på vejbelysning, en ekstraordinær indtægt på vejafvandingsbidrag og et mindreforbrug på vintertjenesten. Økonomiudvalget Økonomiudvalget under ét viser et forbrug på 213,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. På administration er der et mindreforbrug på 13,9 mio. kr., som primært er opstået på fællesområderne som tjenestepension, indkøbsaftaler og risikostyring. Under personalepuljerne fremgår et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i Mindreforbruget herunder ligger på barsel og investeringspuljen. Anlæg Budgettet til anlæg er i alt på 130,5 mio. kr. heraf kommer 69,2 mio. kr. fra overførsler fra Der har været et forbrug på 57,9 mio. kr., og dermed er der igen i 2016 et stort mindreforbrug på anlægsprojekter. Af større afvigelser kan nævnes Bælum Børneunivers, Moderniseringsplan daginstitutioner, Haller/vedligeholdelse, vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed, LED lys Skørping/Rørbæk, ny materielgård, ny administrationsbygning i Nørager og genbrugsplads i Sørup. I løbet af 2016 blev bibliotek og ungehus i Støvring indviet og taget i brug, ligesom om- og tilbygningen af Terndrup Skole og Idrætscenter også blev indviet i I juni 2015 købte kommunen ejendommen beliggende Industriparken 18 i Haverslev med henblik på at opføre en ny materialegård. Byggeriet er påbegyndt i 2016 og fortsætter i 2017, hvor det også forventes at stå færdigt. Endelig kan det nævnes, at der i 2016 er revet 20 faldefærdige ejendomme ned rundt omkring i hele kommunen. Overførsler mellem Der er, i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2016, foreslået overførsler på driften jævnfør de 8

9 vedtagne retningslinjer. Der kan som hovedregel maximalt overføres 5 % af bruttobudgettet, dog overføres eksterne tilskud og projekter fuldt ud. På henholdsvis det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet kan der maximalt overføres +/- 1 mio. kr. De samlede foreslåede overførsler for drift udgør 26,4 mio. kr., og fordeler sig således: Anlægsprojekter er ofte flerårige, og udgangspunktet er, at anlæg der ikke er afsluttet videreføres i De uafsluttede anlæg der videreføres i 2017 fordeler sig således på udvalgene: Der foreslås således en samlet overførsel fra 2016 til 2017 på 70,7 mio. kr. Overførslen fordeler sig med 12,3 mio. kr. i merforbrug og 38,7 mio. kr. i mindreforbrug. Herudover er der samlet et mindreforbrug på 19,3 mio. kr. som i henhold til retningslinjerne ikke overføres til Resultatet som ikke overføres fordeler sig således: 9

10 Finansiering Finansieringen omfatter skatter, tilskud og udligning, lån og afdrag, renter og momsudligning. Samlet set har der været lidt færre indtægter end budgetteret. Indtægterne i form af skatter, tilskud og udligning viser en samlet mindre indtægt på 3,5 mio. kr., hvilket svarer til 0,03 % af de samlede indtægter. Det skyldes primært efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, der var mindre end budgetteret samt et ekstraordinært tilskud vedrørende flygtninge. Lån og renter viser en samlet mindreindtægt på 4,3 mio. kr., hvor netto låneoptaget er 7 mio. kr. mindre end budgetteret og hvor netto renteudgiften er 2,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Skatter vi budgetterede selv Rebild Kommune valgte i 2016 at benytte muligheden for selv at budgettere skatteindtægten for 2016, fremfor at benytte den statsgaranterede indtægt. Det betyder, at vi selv har beregnet antal borgere og borgernes skattepligtige indkomstgrundlag. Det er en fordel selv at beregne det, hvis udviklingen i kommunen er bedre end den samlede udvikling i hele landet. Risikoen er at udviklingen ikke bliver som forventet, og kommunen derfor skal betale det, der er modtaget for meget i aconto skat, tilbage igen i 2019, når borgernes selvangivelser er opgjort. Samlet set ender resultatet for 2016 med en lille ekstra indtægt på 0,8 mio. kr. Der primært skyldes mindre indtægt på grundskyld. Merindtægten på anden skat indkomster vedrører dødsbobeskatning. Tilskud og udligning Da Rebild Kommune i 2016 har valgt at selvbudgettere skatterne, er hovedparten af tilskud og udligning ligeledes selvbudgetteret, da der er sammenhæng mellem skatter og tilskud og udligning. I forhold til afvigelserne i ovenstående tabel, vedrørende tilskud og udligning, så skal kommunal udligning, statstilskud til kommuner og udligning udlændinge ses som et samlet budgetområde. Samlet set er der balance på disse tre områder. Tilskud og udligning ender i regnskab 2016 med en samlet mindreindtægt på 2,7 mio. kr. Det består af en efterregulering på 2,0 mio. kr. og en afvigelse vedrørende særlige tilskud på i alt 0,6 mio. kr. Efterreguleringen på 2,0 mio. kr. er afregnet som midtvejsregulering i Midtvejsreguleringen består af mange forskellige reguleringer mellem staten og kommunerne, og omfatter hele den kommunale organisation. Mindreindtægterne på særlige tilskud består af tilbagebetaling af kompensation for refusionsomlægning på sociale ydelser på 1,8 mio. kr. og ekstra tilskud vedrørende integration i 2016 på 1,2 mio. kr. Størrelsen på midtvejsreguleringen og efterreguleringen af særlige tilskud er ukendte faktorer ved budgetlægningen. 10

11 Lån og afdrag I 2016 har der været et låneoptag på 40 mio. kr. og et samlet afdrag på 39,5 mio. kr. Renter Renteniveauet har været faldende i de seneste år, hvilket også har haft en afsmittende effekt på renteudgifterne. Rebild Kommune fik i 2016 godkendt låneoptag på i alt 43,3 mio. kr. Herudover var der lånemulighed fra tidligere vedrørende den nye administrationsbygning i Nørager. Udgifterne til energirenoveringer og jordkøb har været mindre end forudsat, og der er derfor optaget lån for 40 mio. kr. I tabellen nedenfor fremgår det, hvilke projekter der er søgt om lånedispensation til. Renteudgifterne har lagt på niveau med det budgetterede i Set i forhold til en langfristet gæld på godt 350 mio. kr. er renteudgiften meget lav. Der er tale om en gennemsnitlig rente under 2 %. Renteniveauet på kommunens variable lån har været meget lave eller negative. På banklånene har renteudgiftsniveauet ligeledes været meget lavt. Renteindtægterne i 2016 har været 2,8 mio. kr. højere end budgetteret. Stigningen i renteindtægterne skyldes blandt andet en stigning i renteindtægterne på obligationsbeholdningen. Kirkeskat I oversigten nedenfor vises udviklingen i mellem-regningsforholdet mellem kirken og Rebild Kommune. Kirken har i 2016 samlet set fået udbetalt kr. mindre end der er kommet ind i kirkeskat. Det betyder, at Rebild Kommune ved udgangen af 2016 skylder kirken kr. 11

12 Garantiprovision Der er i 2016 opkrævet i alt kr. i garantiprovision. Det drejer sig om Rebild Forsyning og et varmeforsyningsselskab, der har betalt provision for de lån, som kommunen har garanteret. Momsudligning Der er i 2016 hjemtaget i alt 66,6 mio. kr. fra den kommunale momsudligningsordning. Aktiver og Passiver Finansiering Den finansielle egenkapital viser den samlede udvikling i de likvide aktiver sammen med udviklingen i kort- og langfristede gæld/tilgodehavende. Den finansielle egenkapital er i 2016 steget med 42,4 mio. kr. I løbet af 2016 har der været en stigning i de likvide aktiver på 54,6 mio. kr., så den likvide beholdning ultimo 2016 var på 90,2 mio. kr. Beholdningen ultimo 2016 er et øjebliksbillede af de likvide midler. I afsnittet Likviditet er der en oversigt over kommunens gennemsnitlige likviditet over hele året, opgjort løbende over de sidste 365 dage. Den kortfristede gæld består hovedsageligt af ventende betalinger til leverandører samt ventende betaling af A-skat med videre. Den kortfristede gæld er steget med 20,3 mio. kr. Udlæg til forsyningsvirksomheder er ændret fra 11,8 mio. kr. til 12,2 mio. kr. Det betyder, at den kommunale gæld til forsyningsvirksomheden er steget med 0,4 mio. kr. Der er sket en stigning i den langfristede gæld på 2,9 mio. kr. Det skyldes at der har været et netto låneoptag på 2,5 mio. kr. og kurs/indeksregulering på 0,4 mio. kr. 12

13 Likviditet Kommunens likviditet er defineret som kommunens indestående i banken samt kommunens obligationsbeholdning. Rebild Kommunes likviditet var ultimo 2016 i alt 90,2 mio. kr., hvilket var en stigning på 54,6 mio. kr. i forhold til ultimo Den gennemsnitlige likviditet, beregnet ud fra et gennemsnit af de foregående 365 dage, var ultimo mio. kr., hvilket stort set svarer til 2015, hvor gennemsnittet var 108 mio. kr. Befolkningsudvikling Befolkningstallet i Rebild Kommune udgjorde ultimo 2016 i alt borgere. Det er en stigning i på 235 borgere fra december 2015 til december (I den nederste tabel er befolkningstallet opgjort den 1. i hver måned.) 13

14

15 Regnskabsprincipper og særlige forhold Regnskabsprincipper Regnskabsprincipperne i regnskab 2016 er uændrede i forhold til Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægsog kapitalposter. Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår de vedrører uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget, eller arbejdet er præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvor retten erhverves eller optjenes. Anlægsudgifter, som er afholdt i regnskabsåret, er udgiftsført fuldt ud i regnskabet. Anlægsudgifter, der navnlig vedrører anskaffelser af materielle aktiver såsom faste ejendomme, tekniske anlæg, maskiner og inventar med videre, optages ikke som aktiv i den finansielle status. Der forekommer derfor ikke afskrivninger i regnskabet. Et tilsvarende princip gælder for lager- og driftsbeholdninger. Principperne for det omkostningsbaserede regnskab følger årsregnskabslovens generelle principper. Anlægsudgifter aktiveres og afskrives principielt, ligesom større anskaffelser aktiveres og afskrives. Omkostningsregnskabet er særskilt udarbejdet og findes sidst i regnskabet. Særlige forhold I 2016 faldt der dom i en verserende sag med Aalborg Kommune (der var anket i retssystemet) om udgifterne på en konkret borger på det specialiserede voksenområde. Rebild Kommune blev dømt til at betale 2,9 mio. kr. til foranstaltningen i Aalborg Kommune, samt at dække sagens omkostninger, procesrenter og egen advokat. Rebild Kommune har i samarbejde med firmaet Dataproces gennemført en række dataanalyser blandt andet med henblik på optimering af kommunes indtægtsgrundlag. Forvaltningen har valgt at bogføre resultater heraf på en mellemregning, indtil den enkelte sag er fuldt afklaret med anden betalingsmyndighed. Herefter overføres resultatet til relevant driftskonto. Mens de resultater der endnu kun er foreløbige, indgår i kommunes finansforskydninger i regnskabet. Ved udgangen af 2016 er der stadig en uafklaret sag, der ligger til afgørelse i Ankestyrelsen. Der er i regnskab 2016 hensat 4,4 mio. kr. til eventuelle tab og omkostninger i forbindelse med verserende sager. Rebild Kommune har pt. to verserende sager om erstatningskrav. 15

16 Arbejdsmarked Arbejdsmarked job, uddannelse og integration Arbejdsmarked betjener borgere der har brug for økonomisk støtte og forsørgelse, for eksempel fordi de er uden arbejde, på førtidspension, eller er sygemeldte. Arbejdsmarked samarbejder også med virksomheder om rekruttering og fastholdelse i job. Også integrationsindsatsen og hjælp og vejledning til uddannelsesvalg er en del af dette område. Området er politisk styret af Arbejdsmarkedsudvalget. For Center Arbejdsmarked har der været et samlet forbrug på 313,3 mio. kr., og et mindreforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket svarer til 2,5 % af budgettet. Refusionsreform Fra 2016 blev reglerne for den statslige refusion af kommunens udgifter til offentlige forsørgelsesydelser forenklet. Nu er der samme refusionsprocent uanset ydelsestype. Reformen medførte også at den kommunale udgift stiger over tid, mens statens andel falder tilsvarende. For de fleste ydelser har den endelige refusionsprocent svaret til den budgetterede. Størst afvigelse har der været på sygedagpenge og fleksjob. For sygedagpenge har flowet og dermed personer, der udløste størst refusion været større. For fleksjob er der en overgangsordning for tidligere etablerede fleksjob og afgangen fra de tidligere har været mindre. Budgettet i Arbejdsmarkedsudvalgets tager for langt de fleste ydelser udgangspunkt i det aktuelle antal modtagere. Der foretages kvalificerede skøn ved at se på historikken, ved at foretage gennemsnitsberegninger af udgift til hver enkelt ydelses-kategori og ved at inddrage forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedsområdet generelt. Det handler for eksempel om at tage højde for kendte lovgivningsmæssige ændringer. De største afvigelser De største mindreforbrug finder vi på forsikrede ledige, sygedagpenge og integration. Mens der på jobafklaring, førtidspension og driftsudgifterne ses de største merforbrug. Forsikrede ledige Ledigheden i Rebild Kommune toppede i 2010 efter finanskrisen og har siden igen været nedadgående. Ledigheden er markant lavere i Rebild Kommune end i regionen og hele landet. 16

17 Antallet af jobafklaringsforløb, som blev indført i 2014 og som giver alle uarbejdsdygtige, som ikke kan forlænges på sygedagpenge ret til en ydelse, ligger langt højere end budgetteret. Der var budgetteret med 100 sager, men der har hele året været ca. 155 sager. Antallet har været stabilt gennem 2016 og det forventes at være niveauet fremover. Den lave ledighed har medført store mindreforbrug på dagpenge, kontantydelse og løntilskud til forsikrede. Øvrige ledige Det samlede antal af borgere på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse har ligget stabilt hen over året. Der er samlet flere borgere på ydelserne end budgetteret, men til gengæld har udgiften pr. borger været lavere end forventet. Nedenfor ses budget og regnskab for antal og bruttoudgift pr. borger pr. måned. Revalidering Der har hele året været færre borgere i revalideringsforløb end budgetteret, hertil kommer at den gennemsnitlige ydelse også har været lavere end forventet. Det er årsagen til mindreforbruget på 1,7 mio. kr. Der gøres opmærksom på at priserne er opgjort som gennemsnitspriser og i antal tæller alle på ydelsen, uanset om nogle kun får delvis ydelse. Sygemeldte For sygedagpenge har der i 2016 været et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Der har været færre borgere på sygedagpenge og samtidig har der været en højere refusion fra staten end forventet. Langt flere sygedagpengemodtagere end forventet har ikke tidligere været på offentlig forsørgelse og udløser dermed højere refusion. Integration Danmark modtager hvert år et antal flygtninge, og kommunerne får udmeldt en kvote for, hvor mange der skal modtages. Der er i alt modtaget 106 flygtninge og familiesammenførte i 2016, heraf er 38 børn. Der var budgetteret med integrationsydelse til 140 personer. Der har i snit gennem året været 148 modtagere af integrationsydelse. Ydelsen til borgere der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år blev fra juli 2016 reduceret væsentlig, der er derfor et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. 17

18 Fleksjob Der har stort set været balance mellem budget og regnskab for fleksjob i Der har været lidt flere i fleksjob, men refusionen har samtidig været lidt højere, da flere end forventet er omfattet af de tidligere refusionsregler med en væsentlig højere refusion. Driftsudgifter Driftsudgifter omfatter udgifter til opkvalificerende forløb, kurser, efteruddannelse, afklaring af kompetencer, arbejdsprøvning, integrationsog introduktionsforløb, grundtilskud til flygtninge samt midlertidig boligplacering. Driftsudgifterne dækker således kommunens mulighed for at investere i kompetenceudvikling af ledige og sygemeldte. For størstedelen af udgifterne er der 50 % statsrefusion, dog indenfor en ramme det såkaldte driftsloft der afhænger af antal borgere, der er omfattet af ordningerne. Driftslofterne, der udmeldes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, blev i december 2015 nedsat væsentligt. Nedsættelsen svarede til en mindre refusionsindtægt for Rebild Kommune på ca. 2,5 mio. kr. Førtidspension Rebild Kommunes udgifter til førtidspensioner var i 2016 på 81,1 mio. kr. og der var budgetteret med 77,9 mio. kr. Førtidspension er også omfattet af den nye refusionsmodel, men der er en overgangsordning, så førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 bliver på den gamle refusionsordning. Der har ikke i tilstrækkelig grad været taget højde for tempoet i overgangen til ny refusionsreform, hertil kommer, at der i 2016 er betalt ca. 1,5 mio. kr. til andre kommuner vedrørende tidligere år. Der er i 2016 tilkendt 26 førtidspensioner. Det samlede antal førtidspensionister er dermed fortsat faldende, som det var intentionen med reformen om førtidspension og fleksjob, som blev indført i Rebild Kommune arbejder målrettet på at understøtte, at flest mulige er i job og uddannelse. Det betyder, at der i 2016 har været og forsat er fokus på: Unge skal have uddannelse Indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Bekæmpelse af langtidsledighed Samarbejde og dialog med virksomhederne. Investeringstankegangen har virket på en række områder, blandet andet er det lykkedes: Fortsat at have faldende ledighed for forsikrede ledige Knække stigning i jobafklaringsforløb Reducere antallet af sygedagpengemodtagere 18

19 Reducere antallet af unge under 30 år på dagpenge og uddannelseshjælp, som nu er under 200 borgere Etablering af fleksjob fremfor førtidspension Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse omfatter produktionsskole, erhvervsgrunduddannelse (EGU) og særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU). Merforbruget på 0,9 mio. kr. skyldes primært STU, som er en 3-årig uddannelse for unge udvekslingshæmmede og andre unge med særlige behov. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Der er pt. ca. 28 unge i gang med en STU, hvilket er lidt flere end forudsat. 19

20 Børn og unge med særlige behov Børn og unge med særlige behov Her ligger opgaver som blandt andet familierådgivning, aflastning, anbringelser uden for hjemmet samt udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne. Rebild Kommune har en række kommunale tilbud for børn og unge og deres familier; Børnecenter Himmerland, Ungetilbuddet, Familiebehandlingen, Kontaktpersonteam samt Åben Anonym Rådgivning. Området er politisk styret af Børneog Ungdomsudvalget. Børn og unge med særlige behov ender samlet med et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fordelt med 1,6 mio. kr. på myndighedsdelen og 2 mio. kr. på driften af egne tilbud. Der indgår i budgettet et samlet overført mindreforbrug fra 2015 på 1,7 mio. kr. Myndighedsdelen er i tabellen ovenover nævnt som specialiseret børn og unge og omfatter alle indsatser bevilliget af Center Familie og Handicap, blandt andet anbringelser og forebyggende indsatser. Driften af egne tilbud omfatter Børnecenter Himmerland, Ungetilbud, kontaktpersoner og familiehuset. Det specialiserede børne- og ungeområde De samlede udgifter til indsatser for børn med særlige behov ligger i 2016 på 66 mio. kr. Sammenlignet med sidste år er der en mindre stigning i udgifterne. Men set over de seneste år ligger udgifterne på området forholdsvis stabilt. Antallet af særligt dyre enkeltsager på børne- og ungeområdet ligger på niveau med året før. Kriteriet for en særlig dyr enkeltsag på børneog ungeområdet er, at udgifterne ligger over kr. årligt (2016-niveau). Der er 25 % refusion for udgifter, der ligger over kr. og 50 % refusion for udgifter der ligger over kr. Der var i sager som opfyldte kriteriet. Anbringelser Anbringelser omfatter udgifter til opholdssteder, plejefamilier, døgninstitutioner samt udgifter til anbringelser i efterværn (unge år). 20

21 Antallet af anbringelser ligger på samme niveau som sidste år. Men der er sket en stigning i antallet af børn anbragt på døgninstitutioner og samtidig er flere anbragt i plejefamilier. Modsat er antallet af anbringelser på eget værelse faldet. Samlet set er det medvirkende til øgede udgifter til anbringelser sammenlignet med årene før. kommer både fra Rebild Kommune og andre kommuner. Budgettet reguleres i løbet af året i forhold til antal indskrevne børn. Overbelægningen er medvirkende til, at børnecentret ender med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. På takstindtægterne er der merindtægter på 0,1 mio. kr. Det samlede nettoresultat (indtægterudgifter) giver et underskud på knap 0,8 mio. kr., som skyldes at der i taksten er indregnet overskud fra tidligere år. Forebyggende indsatser Udgifterne til forebyggende indsatser omfatter både udgifter til børn og unge samt familieorienteret rådgivning. Eksempler på forebyggende indsatser er: familiebehandling, aflastning, kontaktperson, økonomisk støtte og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet. I forhold til sidste år er der en mindre stigning i udgifterne og det hænger sammen med et øget fokus på forebyggelse. Der er brugt flere penge på kontaktpersoner, familiebehandling og så er Team Tidlig Indsats blevet opnormeret. Merudgifter børn med nedsat funktionsevne og tabt arbejdsfortjeneste Til familier med børn under 18 år der har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, yder kommunen dækning af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet. De samlede nettoudgifter til dette er lavere end tidligere år. Der har stort set været samme antal sager, men gennemsnitsudgiften har været lavere. Ungetilbud Ungetilbuddet er et tilbud til unge, som anbringes på eget værelse med tilknyttet kontaktperson. Der er tilknyttet to kontaktpersoner til tilbuddet. I 2016 har der været indskrevet 3-4 unge i tilbuddet. Regnskabet ender med et mindreforbrug på udgiftssiden på 0,5 mio. kr. som skal ses i sammenhæng med, at der er kommet 0,3 mio. kr. mindre ind i indtægter. Budgettet reguleres i løbet af året. Socialfaglige tilbud Socialfaglige tilbud omfatter kommunes egne tilbud i form af kontaktpersonteam, familiehuset og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet. Der er et samlet mindreforbrug netto på 1,1 mio. kr. som primært skyldes merindtægter på kontaktpersoner på grund af særlige opgaver og merindskrivning. Børnecenter Himmerland Børnecenter Himmerland er en kommunal døgninstitution med 14 pladser. Der har i året været gennemsnitlig 16 børn indskrevet. Børnene 21

22 Dagtilbud Dagtilbud pasning af de mindste borgere Pasningstilbuddene for børn i alderen 0-6 år består af kommunal dagpleje, småbørnsgrupper og børnehaver. Rebild Kommune giver tilskud til privat pasning for børn i alderen 0-2 år og tilskud til pasning i privat institution for børn i alderen 0-6 år. For børn med særlige behov tilbyder Rebild Kommune plads i et særligt dagtilbud eller støtte i de almindelige dagtilbud. Området er politisk styret af Børne- og Ungdomsudvalget. På dagtilbudsområdet er der et samlet merforbrug på 1 mio. kr. Der indgår i regnskabet et overført merforbrug fra året før på 2,4 mio. kr. Den primære årsag til merforbruget på området er, at udgifterne til særlige dagtilbud overstiger budgettet med 3,6 mio. kr. Budgetterne på daginstitutioner, dagpleje, privat pasning, private dagtilbud og forældrebetaling bliver i løbet af året reguleret i forhold til antal indmeldte børn. Dagplejen økonomi genoprettet I 2015 blev der sat et projekt i gang for at skabe en bæredygtig økonomi for dagplejen som i mange år har været præget af merforbrug. Resultatet af projektet blev at dagplejen fra 2016 fik tilført 1,7 mio. kr. Antallet af indmeldte børn i kommunal dagpleje har i løbet af 2016 ligget forholdsvist stabilt. I gennemsnit har der været 345 børn indmeldt. Det betyder også, at antallet af dagplejere stort set er uændret, hvilket er en af årsagerne til den positive økonomi i De tidligere år har der været store udgifter til feriepenge og fratrædelsesgodtgørelser som følge af afskedigelser. Dagplejen ender med et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som dels giver et råderum til kompetenceudvikling og dels er med til at sikre en stabil økonomi fremover. Daginstitutioner for 0-5 årige Daginstitutionerne ender 2016 med et samlet overskud på 0,9 mio. kr. Budgetafvigelserne svinger mellem -0,1 til 0,7 mio. kr. Der har i året været fire kontraktområder, som har arbejdet med handleplaner for afvikling af gæld fra tidligere år. Alle fire kontraktområder er nået i mål med handleplanerne og enten helt eller delvist afviklingen af gælden. Børnehusene i Skørping, Børnehaverne i Rebild Syd og daginstitutionerne i Haverslev-Ravnkilde har alle fået afviklet tidligere års gæld fuldt ud. Børnehaverne i Støvring Syd har i året fået afviklet over 50 % af gælden fra tidligere år. Målet er at resten af gælden afvikles i Børnehaverne i Støvring Nord ender med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Overskuddet skyldes blandt andet en opsparing til multihus, men projektet er blevet udskudt. 22

23 Børnehaven Tumlehøj ender med et overskud på 0,1 mio. kr. svarende til overførslen fra sidste år. Børnehuset Aavangen ender året tæt på balance. beslutning om 0,5 % lavere fremskrivning af budgetterne hvert år med virkning i årene Derudover er der forskel på normeringen for børn i vuggestue og børnehave. Der er færre børn pr. fuldtidsansat i vuggestuerne. Fra 2015 til 2016 faldt antallet af børn i vuggestue og det er dermed også medvirkende til stigningen i antallet af børn pr. fuldtidsansat i samme periode. Dagtilbuddenes fællesområde Fripladser, søskendetilskud, forældrebetaling og tilskud til private dagtilbud er nogle af de udgifter og indtægter som er samlet under dagtilbuddenes fællesområde. Penge til bedre normeringer Byrådet afsatte fra mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbuddene. Samtidig blev der på finansloven afsat en pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Fra 2014 til 2015 var der en forbedret normering i dagtilbuddene, målt på at antallet af børn pr. fuldtidsansat faldt fra 6,8 til 6,7. I 2016 ligger antallet af børn pr. fuldtidsansat dog igen på samme niveau som i Årsagen til forværringen skal ses i relation til byrådets Samlet er der et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som primært skyldes at udgifterne til søskendetilskud og fripladser ligger under budgettet. Samtidig er der overskud på dagtilbuddenes fraværspulje og udviklingspulje. Modsat har der i året været flere udgifter til betaling til/fra offentlige myndigheder, som dækker over afregning for børn, der er indmeldt i et dagtilbud i en anden kommune end deres bopælskommune. Det er bopælskommunen der skal betale udgiften for dagtilbuddet. I gennemsnit har der været 42 børn fra Rebild Kommune indskrevet i dagtilbud i andre kommuner og 36 børn fra andre kommuner har været indmeldt i dagtilbud i Rebild Kommune. Merforbruget skyldes, at der også indgår afregning vedrørende

24 Projekt Fælles Indsats et godt børneliv I årene 2016 og 2017 har byrådet afsat 1 mio. kr. til arbejdet med et fælles projekt på småbørnsområdet. Grundtanken er at problemer løser vi bedst inden de vokser sig store og i fællesskab. Samarbejdet sker via teams, hvor der sidder forskellige fagpersoner. En sundhedsplejerske, en psykolog og en familierådgiver udgør den faste kerne og derudover kan de kalde på andre relevante specialister. Teamet mødes og sparrer, vejleder og hjælper forældre og fagpersoner omkring børn, der har konkrete trivselsproblemer. Det kan for eksempel være at barnet: Har det svært i børnegruppen Let bliver frustreret Ikke følger anvisninger Har problemer med søvn eller spisning Står i en særlig familiesituation for eksempel forældres sygdom eller skilsmisse. Særlige dagtilbud På særlige dagtilbud for børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er der et merforbrug på 3,6 mio. kr. Merforbruget skyldes dels overført merforbrug fra tidligere år på 1,3 mio. kr. og dels at der er flere børn med behov for særlige dagtilbud. Inklusion Inklusion på dagtilbudsområdet omfatter støtteressourcer til børn i alderen 0-6 år. Størstedelen af støtteressourcerne bliver lagt ud til daginstitutionerne. Centralt er der en mindre gruppe af medarbejdere, som dagtilbuddene har mulighed for at trække på som konsulentbasis. Området hænger sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som ligger på folkeskoleområdet. For det samlede område er der et merforbrug på 0,45 mio. kr., fordelt med knap 0,7 mio. kr. på småbørnsområdet som delvis opvejes af mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på PPR. Merforbruget skyldes overført merforbrug fra tidligere år. Der er i året sket afskedigelser som bevirker, at merforbruget forventes afviklet inden for 2017/

25 Skoler Skoler læring til alle børn Det handler om vores skoler og skolefritidstilbud (SFO) og alt, hvad der hører derunder for eksempel vores specialskole Læringscenter Himmerland og skolekørsel. Området er politisk styret af Børne- og Ungdomsudvalget. Skoleafdelingen viser et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. Budgetterne på skolerne bliver årligt reguleret i forhold til antallet af elever pr. 5. september. Skoler Skolerne ender med et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Som det fremgår, er der forskelle skolerne imellem og udsvingene er mellem 1,5 mio. kr. i merforbrug til 1,0 mio. kr. i mindreforbrug. Alle skolerne med undtagelse af Skørping og Suldrup Skoler har fra 2015 til 2016 oplevet et faldende elevtal. Som følge af merforbrug i tidligere år, har fem skoler i 2016 arbejdet med handleplaner, for at skabe balance i deres økonomi. Flere af skolerne har formået at rette op på økonomien, mens Terndrup og Suldrup Skole fortsat har udfordringer. Børne- og Ungdomsudvalget har i 2016 besluttet at give skolerne en gældssanering, så skolerne fik afskrevet deres underskud fra tidligere år. Samlet var gældssaneringen på 6,95 mio. kr. inklusiv en kompensation til Karensmindeskolen og Skørping Skole, der ikke havde overført merforbrug fra Generelt er en del af skolerne i Rebild Kommune udfordret på økonomien, da den nuværende tildelingsmodel er elevtalsafhængig og giver undervisningstimer pr. elev med udgangspunkt i at der er 22 elever i en klasse. Flere skoler har mindre klasser på en række klassetrin og mangler dermed midler til at undervise i henhold til minimumstimetallet. Der er siden efteråret 2016 arbejdet med en ny tildelingsmodel der tager højde for små klasser. Modellen får virkning fra skoleåret 2017/18. 25

26 Læringscenter Himmerland Læringscenter Himmerland (den tidligere Skibsstedskole) er i 2016 blevet udvidet, så den også rummer et særligt dagtilbud efter servicelovens 32, og tilbyder særlig tilrettelagt undervisningsforløb (STU et forløb for unge efter grundskoleforløbet). Læringscentret rummer fortsat en specialskole efter Folkeskolelovens 20 stk. 2, og tilbyder et heldagstilbud. Læringscenter Himmerland har i det særlige dagtilbud ved udgangen af 2016 haft tre børn, i specialskoledelen haft 32 elever, og tre elever i særligt tilrettelagt undervisningsforløb. Skolernes fællesområde På skolernes fællesområde er der et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Fællesudgifter skolevæsen dækker blandt andet over udgifter til Fremtidens Folkeskole, Folkeskolereformen og Jobrotations-projekt for PAU-elever. Samlet er der et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. Betaling til og fra offentlige myndigheder er betaling for elever der benytter det frie skolevalg og går i skole i en anden kommune end bopælskommunen. I 2016 er der betalt for 164 elever i andre kommuners skoler, mens der har været 89 elever fra andre kommuner i Rebild Kommunes skoler. Derfor er der et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr. I skoleåret 15/16 har der været markant færre elever der har valgt at tage på efterskoler, hvilket gør, at der er et mindreforbrug på området på 2,4 mio. kr. Transport dækker over skolekørsel, blandt andet med lokale NT-busruter, taxakørsel ved trafikfarlige veje eller kørsel med elever til specialskoler. På området har der i 2016 været et merforbrug på 1,9 mio. kr. I 2017 er der sat en større analyse i gang af hele transportområdet, herunder skolekørsel. SFO fællesområde På området har der været et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Området for betalinger til og fra andre kommuner viser i 2016 et merforbrug. Der har i 2016 været 47 børn fra andre kommuner i vores SFO er, mens kun 21 børn fra Rebild Kommune har været i SFO i andre kommuner. Men der er budgetteret med flere børn fra andre kommuner end der reelt har været. 26

27 Vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning (efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 og 3) omfatter egne elever på Læringscenter Himmerland, i egne specialklasser, specialtilbud i andre kommuner, SFO tilbud, samt på interne skoler og opholdssteder. I Rebild Kommune er midlerne til at varetage specialpædagogiske bistand i den almindelige undervisning lagt ud på skolerne. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Skolerne arbejder hver dag med inklusion, men centralt i PPR er der en mindre gruppe af medarbejdere, som skolerne har mulighed for at benytte. Området hænger sammen med støttepædagogerne på dagtilbudsområdet. For det samlede område er der et merforbrug på 0,45 mio. kr., fordelt med knap 0,7 mio. kr. på småbørnsområdet som delvis opvejes af mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på PPR. Merforbruget skyldes overført merforbrug fra tidligere år. Der er i året sket afskedigelser som bevirker, at merforbruget forventes afviklet inden for 2017/

28 Kultur og Fritid Kultur og Fritid kommer samlet ud af regnskabsåret med et mindreforbrug på 3,0 mio. Området er sammensat af de følgende 3 sektorer: Fritid Kultur og natur Landdistrikter Sektorerne beskrives enkeltvis i det følgende. Fritid Området Fritid viser et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt med 2,3 mio. kr. på fællesområderne, 0,3 mio. kr. på Folkebiblioteket og 0,1 mio. kr. på Ungdomsskolen. Regnskabet vedrørende Naturskolen balancerer. Kultur og fritid fuld af sunde oplevelser Det handler om borgernes fritid, om vores ungdomsskole, kulturskole og naturskole. Om folkebiblioteker og museer. Tilskud til idræts- og svømmehaller, kultur- og medborgerhuse, folkeoplysende aktiviteter. Lokale tilskud til foreninger ligger også her det samme gør arbejdet med landdistrikter og forsamlingshuse. Området er politisk styret af Kultur- og Fritidsudvalget. Tilskud til haller og idrætsanlæg Områderne Stadion idrætsanlæg og Tilskud Idræts- og svømmehaller skal ses samlet. På disse områder er der et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Resultatet indeholder et overført merforbrug fra år 2015 på 2,0 mio. kr. Det overførte merforbrug var opstået på baggrund af ændring i reglerne omkring momsrefusion. Byrådet besluttede på deres møde i april 2016 at reducere det overførte merforbrug med 1,5 mio. kr. således at den reelle overførsel fra 2015 blev et merforbrug på 0,5 mio. kr. Udgifterne består hovedsageligt af forskellige tilskud der udbetales til de selvejende haller der er beliggende i kommunen. Det drejer sig om følgende tilskud: Driftstilskud til dækning af udgifter til renter og afdrag på kommunalt godkendte lån. Betaling for skolernes råderet over hallerne. Tilskud for brug af omklædningsfaciliteter til udendørs sportsaktiviteter. I 2016 har en del af hallerne foretaget en låneomlægning. Det har betydet et fald i hallernes udgifter til renter og afdrag og derved også en nedgang i kommunes udbetaling af tilskud til renter og afdrag. Låneomlægning er i budgettet for år 2016 indregnet med en kommunal besparelse på 0,5 mio. kr. Låneomlægningen fik ikke fuld gennemslag i 2016 hvorfor den årlige besparelse på 0,5 mio. kr. først slår fuldt igennem i 28

29 2017. Det er sammen med det overførte merforbrug baggrunden for områdets resultat i regnskab Folkeoplysning lokaler og støtte Resultatet vedrørende folkeoplysning udgør et merforbrug på 0,2 mio. kr. Det svarer til hvad der er overført fra På folkeoplysningsområdet er der i 2016 udbetalt forskellige tilskud efter Folkeoplysningsloven. Der er udbetalt støtte på 0,7 mio. kr. til folkeoplysende voksenundervisning. Det drejer sig om oplysningsforbund, der opererer i kommunen og modtager støtte til både undervisning og lokaleudgifter. Der er udbetalt 1,9 mio. kr. i aktivitetsstøtte samt tilskud til lederuddannelse. Støtten er udbetalt til foreningerne i kommunen på baggrund af ansøgninger. Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere besluttet at merforbruget i 2016 på folkeoplysning skal dækkes af mindreforbruget på lokaletilskud. Lokaletilskud Området lokaletilskud kommer ud af 2016 med et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Indeholdt i årets resultat er et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. der er overført fra år Der er i 2016 udbetalt i alt 7,8 mio. kr. i lokaletilskud inklusive efterregulering for Der er udbetalt 0,3 mio. kr. i tilskud til mål, net og kridt med mere. Der er udbetalt et a conto lokaletilskud på 98 % af foreningernes godkendte udgifter til lokaler. Mindreforbruget på 1,9 mio. kr. forventes overført til 2017, hvor der i forbindelse med udbetalingen af tilskud for 2. halvår 2017 vil ske en efterregulering af tilskuddet for Den endelige refusionsprocent for 2016 vil derfor sandsynligvis blive højere end de nuværende 98 % (i 2015 endte refusionsprocenten på 100 %). Kultur- og Fritidsudvalget har som nævnt besluttet at en del af mindreforbruget på lokaletilskud skal benyttes til at dække merforbruget på folkeoplysning (0,2 mio.). Lokalebooking Som et element i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi skal udlån af lokaler til foreninger og private omlægges til digital selvbetjening. Det forventes at der på sigt også kommer krav om en digitalisering af ansøgning om tilskud fra foreninger under folkeoplysningsloven og lignende. I forbindelse med budgetforhandlingerne blev der af sat 0,8 mio. kr. til anskaffelse og implementering af et lokalebookingssystem, samt 0,2 mio. kr. til årlig drift. Systemet er endnu ikke implementeret 100 % hvorfor der på området er et restbudget på 0,8 mio. kr. Restbudgettet forventes overført til budget Folkebiblioteket Folkebiblioteket kommer ud af 2016 med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Biblioteket i Støvring er flyttet til en ny biblioteksbygning. Ved udgangen af regnskabsåret var flytningen/indretningen ikke helt på plads, hvorfor mindreforbruget er et udtryk for at der forventes udgifter til færdiggørelsen af indflytningen i år Ungdomsskolen Ungdomsskolens resultat for 2016 er et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Indeholdt i resultatet er et overført mindreforbrug fra 2015 på 1,0 mio. kr. En del af overførslen fra 2015 var øremærket til faciliteter i forbindelse med opførsel af det nye ungemiljø i Støvring. Der er derfor overført 0,5 mio. kr. fra Ungdomsskolens drift til anlægsprojektet af det nye ungdomshus i Støvring. Ungdomsskolen har herudover brugt 0,3 mio. kr. af de overførte midler i forbindelse med flytning til, og indretning af, det nye ungdomshus. Mindreforbruget i 2016 forventes overført til år

30 Kultur og natur Kultur og natur viser et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Resultatet fremkommer ved et mindreforbrug på fællesområdet med 0,4 mio. kr. og et merforbrug på Kulturskolen på 0,2 mio. kr. Museer I 2016 er der udbetalt 1,1 mio. kr. i støtte til driften af forskellige museer i kommunen. Den udbetalte støtte er fordelt på følgende måde: Støtte til kulturelle aktiviteter Rebild Kommune har i 2016 ydet støtte til forskellige kulturelle arrangementer i løbet af året. Der er i alt udbetalt støtte for 1,2 mio. kr. De støttede formål er: Under Kulturelle aktiviteter og Fyrtårns arrangementer er der ydet støtte til Opera i Rebild med kr., AFTRYK festival med kr. og projekt Land Art Rebild med kr. Kulturrådet udbetaler tilskud til forskellige løbende kulturelle aktiviteter, nye udviklingstiltag og kulturuger. Sommerskole er et tilbud til alle elever der går i 2. til 6. klasse. I samarbejde med lokale idrætsforeninger, fritidsforeninger og institutioner udbyder der forskellige aktiviteter i den første og sidste uge af sommerferien. Sommerskolen er et samarbejde mellem Rebild og Mariagerfjord kommuner. Kultur- og medborgerhuse Der er udbetalt i alt 2,5 mio. kr. i tilskud til Kultur- og medborgerhuse, heraf er 0,5 mio. kr. bevilget til energirenovering af Stubhuset. Der er derfor udbetalt 2,0 mio. som driftstilskud til følgende kultur- og medborgerhuse: Kig Ind Nørager Kulturstationen Skørping Medborgerhuset Terndrup Stubhuset Støvring Medborgerhuset Haverslev Aktivitetshus Fræer Der er indgået individuelle aftaler med de enkelte kultur- og medborgerhuse omkring tilskud/betaling af udgifter, da der er forskellige forudsætninger for driften af de enkelte kulturog medborgerhuse. Kulturskolen Resultatet for Kulturskolen er et merforbrug på 0,15 mio. kr. Baggrunden for merforbruget er blandt andet at der i 2016 er udmøntet en ny arbejdstidsaftale for undervisere der har medført udgifter til arbejdspladsindretning. Samtidig har økonomien i Mærsk projektet om efteruddannelse af folkeskolemusiklærere i Music Mind Games været placeret under Kulturskolen. Udgifter hertil, afholdt i 2016, modtages først i Beløbet svarer til det aktuelle merforbrug. 30

31 Landdistrikter Området Landdistrikter viser et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Indeholdt i dette resultat er et overført mindreforbrug fra 2015 på 0,3 mio. kr. Forsamlingshuse tilskud Der er i 2016 udbetalt et fast tilskud på kr. til hvert af de 21 forsamlingshuse der er i kommunen. Derudover er der udbetalt 5 x fra en ekstraordinær arrangementspulje som alle forsamlingshuse har haft mulighed for at søge. Arrangementspuljen kunne ansøges til ekstraordinære aktiviteter. Restbeløbet vedrørende forsamlingshuse på 0,1 mio. kr. overføres til Landsbypuljen faste tilskud Landsbypuljen er fordelt til de forskellige borgerforeninger/landsbyråd der er i de mindre byer. De har i 2016 fået udbetalt et fast tilskud på kr. pr. forening samt et tilskud på 32 kr. pr. husstand i byen. Tilskuddet pr. husstand er fastsat så det totale budgetbeløb på området kunne udbetales. Projektpulje og Landsbyråd Områderne Projektpuljen og Landsbyråd administreres af Landsbyrådet. Fra disse områder udbetales der blandt andet tilskud til forskellige drifts- og anlægsprojekter i landdistrikterne i kommunen. Resultatet for områderne er i regnskab 2016 et merforbrug på 0,2 mio. kr. Dette merforbrug på driften skal dog ses i sammenhæng med et projekt, der på grund af budgettekniske regler, er placeret på anlæg. Anlægsprojektet bestyres også af Landsbyrådet og der er ved udgangen af regnskab 2016 et restbudget på i alt 0,2 mio. kr. Både merforbruget på drift og mindreforbruget på anlæg forventes overført til Landdistriktskonsulent På området Landdistriktskonsulent er der i ultimo 2016 et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget er at der er modtaget ekstern finansiering til forskellige projekter der tidligere er afholdt af Rebild Kommune. De modtagne tilskud dækker hovedsageligt udgifter der er afholdt af Rebild Kommune i tidligere regnskabsår, hvorfor tilskuddet isoleret set giver et mindreforbrug i

32 Ældre Ældre pleje og hjælp Ældreområdet yder primært hjælp til kommunens ældre borgere. Det drejer sig om hjemmehjælp, personlig pleje, hjemmesygepleje, hjælpemidler. Her ligger udgifterne til driften af kommunens ældrecentre, ældreboliger og boformer. Området er politisk styret af Sundhedsudvalget. Ældreområdet har et merforbrug på 3,8 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 2,0 % i forhold til budgettet inklusive overførsler. I 2016 havde Pleje og Omsorg en negativ overførsel på 6,1 mio. kr. fra Ny organisering Den 1. maj trådte en ny organisering i Pleje og Omsorg i kraft: Hjemmeplejen blev selvstændig kontraktholder (tidligere del af ældrecentrene). Centersygeplejerskerne blev organisatorisk flyttet under sygeplejen (tidligere under ældrecentrene). Demenssygeplejen hører også under sygeplejen. Driften af alle køkkener på ældrecentrene overgik til produktionskøkkenet (tidligere under ældrecentrene). Udgifterne til biler, samt hjælpemiddeldepot og pedelkorpset blev et selvstændigt kontrakt-område. I 2016 var der: 10 ældrecentre 282 plejeboliger 120 ældreboliger 18 aflastningsboliger Årligt hjælper Hjemmeplejen ca. 650 borgere i egen bolig. Sygeplejen kommer ud til ca. 410 borgere i egen bolig. 32

33 Alle arbejdspladser i Pleje og Omsorg har nu egen leder, og alle ledere refererer direkte til centerchefen. Ældreboliger Der er i alt 120 ældreboliger i kommunen, regnskabet viser at der er brugt 1,5 mio. kr. for meget i forhold til budgettet. Budgetterne for 2016 blev udarbejdet i forbindelse med regnskab Der har derfor været nogle justeringer siden som gør at forbrug og budget ikke stemmer bedre overens. Elever Eleverne i Center Pleje og Omsorg er en del af rekrutteringen af nye medarbejdere i Rebild Kommune. Flere elever der formår at løfte opgaven i plejen bliver tilbudt et arbejde efterfølgende. I 2016 er der brugt 1,4 mio. kr. mindre end der har været budget til på elevområdet. Det skyldes et strammere elev-optag hvilket var en del af handleplanen for Pleje og Omsorg, samt et højere frafald på elevområdet end normalt. Lejetab Tomme boliger kostede i 2016 Rebild Kommune ca. 2,2 mio. kr. i lejetab. Det er en reduktion på 0,8 mio. kr. i forhold til regnskab Baggrunden for at det er lykkedes at reducere udgifterne til lejetab er, at der har været sat flere initiativer i gang for at minimere udgifterne til lejetab. For eksempel udlejes ældreboliger til andre målgrupper end ældre, og bliver brugt til at huse flygtninge. En stor del af de tomme boliger i 2016 lå i Nørager, men også Suldrup, Haverslev, Terndrup og Svinget har været ramt af tomme boliger i Den udekørende sygepleje Sygeplejens funktion er at være bindeled mellem hjemmepleje, sygepleje og træning. Derudover har sygeplejen i 2016 også fået en fast budgetramme, hvilket betyder at de ikke i samme grad er sårbare over for variationer i visiteringerne til sygeplejeydelser. Sygeplejen brugte i 2016 ca. 0,9 mio. kr. mere end der var budget til, hvilket svarede til den negative overførsel fra Nogle af årsagerne til at sygeplejen ikke formåede at hente de ca. 0,5 mio. kr. som handleplanen lød på, er blandt andet: Fra 1. maj 2016 blev sygeplejen udvidet med alle center- og demens-sygeplejersker. I den forbindelse har det efterfølgende været nødvendigt med personaletilpasning for at få budgetterne til at holde på sigt, det har betydet engangsudgifter i 2016 Plejeorlov til medarbejdere uden fuld lønrefusion Stigende udgifter til sygeplejeartikler Ny indkøbsaftale der betød at over 500 borgere med eksisterende kompressionsstrømper skulle genbesøges og udmåles til nye kompressionsstrømper. Sygeplejen har fået flere komplekse opgaver borgerne bliver udskrevet langt hurtigere fra sygehusene end tidligere, og til nye 33

34 behandlingsopgaver, som tidligere blev udført på sygehuset. Grafen ovenfor viser et stigende antal borgere der visiteres til sygeplejeydelser. Udviklingen har været kraftig de senere år. Fortsætter udviklingen vil det samtidig betyde mere arbejde til den udekørende sygepleje. Ældrecentrene Regnskabet for ældrecentrene er præget af den nye organisering og en handleplan om at reducere udgifterne med 1,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Derudover fik ældrecentrene også en fast budgetramme pr. 1. maj På trods af disse tilpasninger har ældrecentrene tilsammen formået at indhente næsten alle 1,5 mio. kr. Ældrecentrenes handleplaner betragtes samlet set som opfyldt, dog har der været merforbrug i Nørager/Rørbæk. Det skyldes tilpasning og plejekrævende borgere i Nørager. Merforbruget på Nørager/Rørbæk bliver udlignet af mindreforbrug på Støvring/Øster Hornum og Suldrup/Haversdal hvor stordriftsfordelene ved specielt Støvring og Suldrup er skyld i mindreforbrug. Det bemærkes at størstedelen af gældsafdragelsen skete efter den nye organisering. Køkken og forsøgsordning i Bælum Den nye organisering og samling af køkkendriften under Produktionskøkkenet har blandt andet betydet bedre indkøbsaftaler og større ensretning af madkvaliteten på tværs af ældrecentrene. Bælum Ældrecenter har i 2016 været forsøgsordning for at teste hvordan det ville fungere hvis alt madproduktion og indkøb foregår i ældrecentrets modtagekøkken. Erfaringerne viser at beboerne hverken kan dufte maden eller engagerer sig mærkbart i madproduktionen. Beboerne ønsker primært at opholde sig i deres boenheder når de skal spise. Forsøgsordningen i Bælum afsluttes ultimo Mindreforbruget på køkkenet på 0,5 mio. kr. vedrører forsøgsordningen og overføres til Hjemmeplejen Efter 1. maj har hjemmeplejen været opdelt i tre selvstændige hjemmeplejedistrikter, henholdsvis Vest, Syd og Øst. Det har krævet en del tilpasning af personale og til den nye organisering i sig selv. Det har haft betydning for det merforbrug 1,6 mio. kr. som hjemmeplejen har haft. Derudover har Pleje og Omsorg haft en handleplan om at skulle reducere hjemmeplejens visiterede timer. Rebild Kommune lå ved årets start markant over både regions- og landsgennemsnittet, og ifølge handleplanen skulle visiteringerne reduceres med ca. 1,5 mio. kr. Grafen viser hvordan de samlede visitationer er faldet som følge af den målrettede indsats. Samtidigt har der endda været en stigning i antal visiterede borgere. Det betyder indirekte, at antallet af visiterede timer pr. borger er faldet drastisk i 2016 sammenlignet med tidligere år. Det er en positiv tendens og noget der har været stor fokus på. Fællesområdet dækker blandt andet: Mellemkommunale afregninger mellem kommuner ved pleje af borgere 94 hjælp til pleje Lønudgifter til distriktslederne på ældrecentrene, sygeplejen og hjemmeplejedistrikterne Private leverandører af hjemmepleje Kørsel til dagcentre Plejevederlag Forbruget på fællesområderne udlignes med myndighedspuljen, derfor er der ingen afvigelse i forhold til budgettet 34

35 Værdighedspuljen Rebild Kommune blev tildelt 5,0 mio. kr. i forbindelse med værdighedspuljen som blev endeligt vedtaget og godkendt medio Netop fordi midlerne blev frigivet medio 2016 var det ikke muligt at have helårseffekt på flere indsatser, derfor blev der blandt andet plads til indkøb af demenssløjfer og en bus. Pengene blev brugt på følgende indsatser: Ved årets udgang var resultatet at hjemmeplejens budget i alt var reduceret med 1,7 mio. kr. Som regnskabet for hjemmeplejen viser formåede lønforbruget i hjemmeplejen ikke at blive reduceret i takt med at hjemmeplejens budget blev mindre. Myndighed puljer Puljen kaldet Myndighed pleje/omsorg er den pulje hvor hjemmeplejens lønbudgetter reguleres over når der er ændringer i visiteringerne. Hvis der bliver brugt mere eller mindre på Pleje og Omsorg fællesområdet, bliver det også reguleret over denne pulje. Som det fremgår, har denne pulje et underskud i 2016 på 0,3 mio. kr., og her er der tilført 0,6 mio. kr. fra hjælpemiddelområdet. Forbruget under Telecare-projektet er nogle forsinkerede afregninger som først er kommet i Klippekortsmodellen til de hjemmeboende havde et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr. som er direkte overført til 2017, derfor fremgår der ingen afvigelse i Tilbageholdenhed på velfærdsteknologi og digitalisering har betydet at myndighedspuljerne under ét kommer ud med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Rebild Kommune har på det halve år altså brugt 4,8 mio. kr. i Restbeløbet overføres til Hjælpemidler I 2016 blev der som et led i handleplanen for Pleje og Omsorg båndlagt 0,6 mio. kr. af budgettet på hjælpemiddelområdet. Området kunne dog ikke reducere udgifterne, og samlet set blev der brugt 1,1 mio. kr. for meget. Årsagerne hertil har eksempelvis været et for højt forbrug til inkontinens/stomi-hjælpemidler, indkøb af senge, lifte og ortopædiske hjælpemidler. Det bemærkes at Rebild Kommune er forpligtet til at betale størstedelen af disse hjælpemidler. Boformerne I august 2016 blev Boformen i Støvring slået sammen med Søparken i Rørbæk, og de 12 nybyggede boliger blev taget i brug. Samlet set viser regnskabet et underskud på takstindtægterne i forhold til budgettet, hvilket skyldes tomme boliger samt manglende indtægter til dagtilbuddet i det nyetablerede Søparken i Rørbæk. Udfordringen har været at ikke alle beboere i det nye Søparken har benyttet dagtilbuddet fra opstarten, men der har været budgetteret med at alle beboerne skulle bruge tilbuddet, derfor mangler der indtægter i

36

37 Voksne med særlige behov Voksne med særlige behov Området dækker støtte i eget hjem og botilbud til voksne med handicap, psykiske lidelser eller særlige sociale problemer. Derudover ligger der opgaver omkring tilbud om dagbeskæftigelse og beskyttet beskæftigelse. Indsatsområderne bevilges og drives efter Lov om social service. Området er politisk styret af Sundhedsudvalget. Området for voksne med særlige behov, omfatter tilbud til voksne med handicap, psykiske lidelser og særlige sociale problemer. Voksne med særlige behov De samlede udgifter på området er steget i forhold til Der er lidt forskydninger inden for de enkelte indsatser, særligt er der stigende udgifter til bostøtte og botilbud, mens borgerstyret personlig assistance og dagtilbud er faldet. Antallet af særligt dyre enkeltsager på voksenområdet er på niveau med Der har i 2016 været 35 særligt dyre enkeltsager. Kriteriet for en særlig dyr enkeltsag på voksenområdet er i 2016, at udgifterne er over kr. årligt. Der er 25 % refusion for udgifter over kr. og 50 % refusion for udgifter, der ligger over kr. Der kan ikke opnås refusion efter borgeren er fyldt 67 år. Socialfaglige tilbud Socialfaglige tilbud omfatter kommunens egne tilbud som består af Solgården, Ungetilbuddet Kærvej, værestedet i Skørping, bostøtte i eget hjem samt støtte-kontakt personordning. Det samlede resultat viser balance. Samlet ses der en stigning i antallet af indsatser. Stigningen findes under 85 bostøtte og på 108 længerevarende botilbud. 85 bostøtte består dels af tilbud i andre kommuner, men også egen levering af bostøtte. Rebild Kommune leverer selv bostøtte til 96 borgere. 37

38 Sundhed Sunde borgere Sundhed arbejder dagligt på at øge sundhedstilstanden for kommunens borgere. Der arbejdes med forskellige forebyggende indsatser, rehabilitering og genoptræning, samt fysioterapi og misbrugsbehandling. Området er politisk styret af Sundhedsudvalget. På sundhedsområdet har der været et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 3,7 % i forhold til det korrigerede budget. Center sundhed har i regnskab 2016 fokuseret på genoptræning, rehabilitering og sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Medfinansiering til sundhedsvæsenet I 2016 har der været færre udgifter end forventet fra årets start til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Når en borger der bor i Rebild Kommune behandles af en læge eller på et sygehus, betaler kommunen en andel af udgifterne til regionen det kaldes for medfinansiering. Mindreforbruget skyldes altså at Rebild Kommunes borgere har været mindre syge og brugt sundhedsvæsenet mindre i 2016 end der var budgetteret med. Det må anses for sandsynligt, at resultatet blandt andet er en følge af en effektiv forebyggende og opsporede indsats fra Rebild Kommune. Rehabiliteringscentret Formålet med rehabiliteringscentret er at forebygge indlæggelser og genindlæggelser ved at målrette og intensivere rehabiliteringsforløb. I 2016 er der brugt ca. 0,2 mio. kr. mindre end budgettet. For de borgere hvor rehabiliteringsindsatsen lykkedes og borgeren eksempelvis kan undgå en genindlæggelse betyder det samtidigt færre udgifter til den kommunale medfinansiering. Sundhedspuljerne 2014 og 2015 Årsagen til at der er mindreforbrug på sundhedspuljerne i 2016 er at flere projekter ikke har haft helårseffekt. Derudover var det ventet at en stor andel af midlerne skulle bruges i forbindelse med en ny fælleskommunal aftale med lægerne om lægebesøg og samtaleterapi, hvilket der ikke kunne opnås enighed med Praktiserende Lægers Organisation om. De afsatte midler er i 2017 disponeret til andre projekter. Forebyggende indsatser er for eksempel: Sygeplejeklinik Forebyggende indsats om hjemmebesøg og høreomsorg Rehabilitering kronikere og kræftforløb Børn og bevægelse Inkontinens 38

39 Genoptræning privat og kommunal I 2016 har der været fokus på holdtræning de private leverandører har ligeledes levet op til et krav om at 40 % af træningen skal foregå på hold, ligesom den kommunale træning. Den primære årsag til mindreforbruget på træningsområdet skyldes en ændret momspraksis. Sundhedsplejen God familiestart har i 2016 været en integreret del af sundhedsplejen, hvor førstegangsfødende familier gennemgår et fælles forløb. Mindreforbruget på ca. 0,3 mio. kr. skyldes en overførsel fra 2015 som ikke er blevet brugt. Tandplejen Tandplejen har i 2016 haft flere indtægter fra behandling af asylansøgere. Det er den væsentligste årsag til mindreforbruget på 0,2 mio. kr. Tandplejen har siden 2015 været samlet ét sted, og det har øget effektiviteten. Drift af sundhedscentret Den primære årsag til at der har været et mindreforbrug på driften af sundhedscentret i 2016 er at de planlagte udgifter i forbindelse med flytning af sundhedscentret til Haverslev ikke blev til noget i

40 Veje og ejendomme Vedligeholdte veje og ejendomme Det handler om trafik og bygninger drift og vedligehold. Om vedligehold af veje og snerydning, og pleje af de grønne områder i kommunen. Området er politisk styret af Teknik- og miljøudvalget. Vidste du for resten at vinterberedskabet alene uden nogen form for aktivitet koster 1 mio. om året. Et rigtigt snevejrsdøgn, hvor alt materiel er ude at køre koster omkring kr. i døgnet. Veje og ejendomme kommer ud af regnskab 2016 med et mindreforbrug på 9,7 mio.kr. De væsentligste årsager til mindreforbruget skyldes ekstra lejeindtægter, nedrivningspulje, vejbelysning, vandafvandingsbidrag og vintertjenesten. Bygningsvedligehold Området omfatter vedligeholdelse af kommunens bygninger, udlejning af kommunal jord og bygninger, samt driftssikring af boligbyggeri og nedrivning. I 2016 har forbruget været 2,1 mio. kr. mindre end forventet. Det skyldtes dels, at udgifter til nedrivning ikke er anvendt, og dels en uventet indtjening på udlejning af Sønderupskolen til Udlændingestyrelsen. Vedligeholdelsesopgaverne på de kommunale bygninger har blandt andet budt på tagrenovering af Nørager Ældrecenter, asfaltering af stamvej ved Øster Hornum Skole, udskiftning af tagvinduer på Børnecenter Himmerland, udskiftning af tagrender på Karensmindeskolen, nyt tag over hovedindgangen på Skørping Skole, reparation af kloaker på Terndrup Skole og nye fuger i facader i Børnehaven Tuen. Vejvedligeholdelse flere kilometer asfalt I takt med den positive befolkningstilvækst i kommunen, er der kommet en del nye udstykninger til, både private og offentlige. Det vil sige flere antal kilometer, som kommunen skal vedligeholde. Udgifterne til vejvedligehold har derfor været opadgående i Der er sat et større projekt i gang, med henblik på registrering af alle veje i et samlet register, sådan at der kan laves udskillelse på de enkelte veje. Opgradering af busstoppesteder I 2016 var de to anlæg, Opgradering af busstoppesteder og Brorenoveringer, af tekniske årsager placeret under driften på Veje og ejendomme der har været et forbrug på 1,2 mio. kr. svarende til det afsatte budget. Kortere sagsbehandlingstid på byggesager Det er lykkedes at overholde servicemålene på stort set alle sager, der er modtaget efter 1. juli Og det er sket på trods af, at antallet af byggesager stiger. Dette har kun kunnet lade sig gøre på grund af opnormeringen på området. 40

41 Vejbelysning Hovedparten af kommunens gadelys er nu udskiftet til LED lys. Det afspejler sig i udgifterne til el og vedligeholdelse, og viser sig som et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i Udgifterne er faldet væsentligt fra 5,4 mio. kr. i 2014 til 2,1 mio.kr. i Vejafvandingsbidrag Vejafvandingsbidraget er et bidrag, kommunen betaler til Rebild Forsyning for deres håndtering af regnvand. Der har siden 2014 versereret en sag om beløbets størrelse, og i februar 2016 faldt der dom i sagen. Til Rebild Kommunes fordel. Afgørelsen har bevirket, et mindre forbrug på området på 2,7 mio. kr., dels på grund af tilbagebetaling fra Rebild Forsyning, og dels et budget, hvor der har været afsat flere midler, end der skulle bruges. Vintertjeneste endnu en mild vinter Vinteren har været mild med få vinterdøgn, og det afspejler sig naturligvis i forbruget. Således har der i 2016 været 85 udkald til saltning og 17 udkald til kombi-kørsel (saltning og snerydning). På grund af den milde vinter, havde Vintertjenesten i 2016 et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. I april 2016 blev det politisk besluttet, at vintertjenesten maks kan overføre mer-/mindreforbrug på 1 mio. kr. Kollektiv trafik Området dækker hovedsageligt over kommunens udgifter til Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Flex-trafik. Der har i 2016 været et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en positiv regulering fra NT vedrørende tidligere år. Driftsenheden Driftsenheden arbejder dels på kontraktmidler fra Rebild Kommunes centre og dels bestillingsopgaver og har en årlig omsætning på ca mio. kr. Området ender ud med et merforbrug på 0,2 mio. kr. 41

42 Natur og miljø Natur, miljø og affald Området varetager planlægning, myndighed og projektorienterede opgaver inden for natur og miljø. Det handler blandt andet om natur, landbrug, vandløb, grundvand, spildevand og rottebekæmpelse. Også affald dagrenovation og genbrugspladser, er placeret her. Området er politisk styret af Udvalget for Teknik og Miljø. For Natur og miljø samt affald har der samlet set været et positivt nettoresultat på 0,6 mio. kr. for 2016 set i forhold til et samlet budget på 8,7 mio. kr. Natur og miljøområdet udgør 0,4 mio. kr. og Affaldsområdet udgør 0,2 mio.kr. Sikring og pleje af natur På naturområdet har fokus blandt andet været på at sikre fremdriften i kommunes opfølgning på den statslige gennemgang af kommunens 3-områder (beskyttet natur). Derudover har kommunen også iværksat naturpleje i kommunale skove, arbejdet for bedre adgang til rekreative oplevelser og deltaget i realisering og ansøgning om to EU-lifeprojekter. Vandløb og grundvand på dagsordenen På vandløbsområdet har der været fokus på at sikre en god vedligeholdelse af vandløbene idialog med lodsejere og andre interessenter. Der er blevet gennemført en række vandløbsrestaureringsprojekter samt to vådområdeprojekter i henholdsvis Torsted sø og Simested å. I forhold til grundvandsområdet er der blandt andet fremlagt og godkendt to indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand. 42

43 Sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser På virksomheds- og landbrugsområdet har fokus været på at gennemføre tilsyn og overholde sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser. Som følge af personalemæssige udfordringer har det ikke været muligt at overholde målene til fulde. Rotter skal bekæmpes Skadedyrsbekæmpelse i kommunale institutioner og hos private, er en takstfinansieret opgave, der har været særlig fokus på i Der har været gennemført indsatser, dels i forhold til at optimere og sikre kvaliteten i den private rottebekæmpelse, dels ved en række konkrete indsatser i forhold til mistænkte rotteforekomster i kommunale bygninger. Affald Affaldsområdet er brugerfinansieret. Det betyder, at de forskellige affaldsordninger, dagrenovation, storskrald og genbrugspladser, papir og glasindsamling med videre skal hvile i sig selv. Igen i 2016 er der budgetteret med et overskud på 2,5 mio. kr. Overskuddet skal være med til at finansiere den nye genbrugsplads i Sørup. Overskuddet i 2016 blev lidt større, 2,8 mio. kr., dels på grund af større indtægter samt mindre udgifter. Der blev i 2016 truffet beslutning om en ny sorteringsordning, og der blev gennemført udbud for indsamling af dagrenovation og papir. Derudover har der været fokus på driften af de tre genbrugspladser, som pr. 1. januar overgik helt til Driftsenheden. 43

44 Administration Administration Administrationen under ét viser et forbrug på 213,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det giver en afvigelse på 8,3 % i forhold til budgettet på området. Administration dækker over løsningen af en række borgerrelaterede opgaver. De spænder vidt fra generel borgerservice, udstedelse af pas og kørekort, beskæftigelsesindsats, vejledning og servicering af iværksættere og virksomheder, turistinformation og fysisk planlægning som for eksempel trafikplanlægning eller byfornyelse. Området er politisk styret af Økonomiudvalget. Administration På det administrative område viser regnskab 2016 et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. Mindreforbruget er væsentligst på fællesområderne, som blandt andet dækker tjenestemandspensioner, indkøbsaftaler og kommunens interne forsikringsordning (for eksempel arbejdsskader, ejendoms- eller løsøreforsikring). Forsikringerne skal på længere sigt hvile i sig selv og den interne præmiebetaling sker på baggrund af vurdering fra af, hvad præmien ville være såfremt vi ikke var selvforsikrede, fra vores forsikringsmægler. Der har i 2016 i Center Plan, Byg og Vej været særlig fokus på servicemålene for blandt andet byggesagsbehandling bliver overholdt. Derfor er der sket en opnormering, som har medført at målene fra juli og frem er overholdt. Oveni har der faktisk i 2016 været 98 sager mere end i Byrådet har i vision 2025 blandt andet sat som mål at der i 2025 skal bo borgere i kommunen; i borgere (delmål). Delmålet for 2017 forventes opnået allerede ved udgangen af 1. kvartal Der har været arbejdet intenst med branding og profilering af kommunen i Vi har blandt andet oprettet en event-projektgruppe, der arbejder for at trække større events, blandt andet indenfor udendørs sport, til kommunen. I 2016 afholdtes mere end 30 events indenfor kommunegrænsen. Kommunens brand Triatland, hvor 44

45 vi profilerer sig som outdoorsportsdestination nr. 1, breder sig og er medvirkende til at tiltrække stor opmærksomhed til området/kommunen. Der er gennemført bosætningsanalyser, der viser, hvad tilflyttere og fraflyttere sætter særligt pris på, så kommunens planlægning kan tilrettes herefter. Sidst i 2016 planlagdes kampagne for salg af byggegrunde, som forventes at understøtte grundsalget udenfor Støvring by. Personalepuljer Personalepuljer dækker over fællespuljer til især barselsudligning og trepartsmidler til uddannelsesaktiviteter med videre. Der er et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i Der er et lille mindreforbrug blandt andet på barselspuljen. Barselspuljen kompenserer delvist institutioner og centre der har medarbejdere på barsel på tværs af hele den kommunale organisation. Personalepuljerne indeholder også kommunens trepartsmidler, som er centralt aftalte midler i trepartsaftalen mellem regeringen, kommunerne og organisationerne. Midlerne er især til kompetenceudvikling, som medarbejdere og ledere kan søge del i. De afsatte midler under Investeringspulje til besparelsesinvesteringer er ikke blevet udmøntet i Godt 2 mio. kr. heraf er overførte midler fra regnskab Boligstøtte Boligstøtte dækker over både boligydelse og boligsikring. Samlet set viser regnskabet på området et merforbrug på 0,2 mio. kr. i Der har i gennemsnit pr. måned været 530 sager med boligsikring, mens der i gennemsnit har været sager med boligydelse. I 2013 overgik administrationen af boligstøtte til Udbetaling Danmark, men Rebild Kommune har fortsat nettoudgifterne på området. 45

46 Anlæg Nedenstående oversigt viser regnskab 2016 for anlæg fordelt på udvalg og sektorniveau. Samlet set har der været et mindreforbrug på 72,6 mio. kr. Af tabellerne i afsnittet kan man se det samlede forbrug for de enkelte udvalg, men der vises kun projekter, hvor enten forbrug, budget eller rest budget er over kr. For en komplet visning se Anlægsoversigt. Pengene til de forskellige projekter forventes brugt i Pr. 31. december 2016 afsluttes projektet Børnecenter Himmerland køb, med et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalg Det korrigerede budget er på netto 29,0 mio. kr. Heraf har der i løbet af året været et nettoforbrug på 12,9 mio. kr. Der er således et samlet mindreforbrug på 16,1 mio. kr. Afvigelsen på området skyldes primært at der på Moderniseringsplan daginstitutioner kun er brugt 0,1 mio. kr. ud af det samlede budget på 5,0 mio. kr. Også på projektet Renovering skoler er der endnu ikke brugt nogle af de 4,0 mio. kr. der var sat af i På Bælum Børneunivers er der brugt væsentlig mindre end budgetteret, nemlig 0,3 mio. kr. mod budgetteret 6,2 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalg Der er netto afholdt udgifter for 16,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 21,9 mio. kr. Der er således et samlet mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Afvigelsen på området skyldes primært at der på projektet Haller/vedligeholdelse i 2016 stort set ikke er brugt noget af det samlede budget på 3,5 mio. kr. pengene forventes brugt i Bibliotek, Støvring samt Ungemiljø Støvring og Opførelse af bibliotek/ungehus som skal ses i sammenhæng. Bygningerne blev taget i brug i 2016, og projektet forventes afsluttet i Anlægget Terndrup Idrætscenter skal ses i sammenhæng med anlægget Terndrup skole under Børne- og Ungdomsudvalget, men omkostningerne er fordelt ud på hvert enkelt anlæg. Projektet forventes afsluttet i

47 Sundhedsudvalg Der er afholdt udgifter for 1,2 mio. kr. ud af et samlet budget på 4,1 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Afvigelsen på området skyldes primært projekterne: Servicearealer vedligehold, hvor der ikke er brugt noget af det afsatte budget på 1,0 mio. kr. Nødkaldeanlæg, hvor der kun er brugt 0,5 mio. kr. ud af et budget på 1,0 mio. kr. ABA-anlæg ældrecentre, hvor der ikke er brugt noget ud af et budget på 0,8 mio. kr. Ældrecentre renovering , hvor der ikke er brugt noget ud af et budget på 0,5 mio. kr. Pengene forventes brugt i pengene og hvornår statsrefusionen udbetales. Rebild Kommune har brugt ca. 1,8 mio. kr. på nedrivning i Samlet set har der på de tre nedrivningspuljer for 2014, 2015, og 2016 været et merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. I 2017 kommer ca. 0,5 mio. kr. tilbage fra staten. Der er i 2016 anvendt 7,7 mio. kr. af et korrigeret budget på 10,3 mio. kr. til byggemodning af Odderen. Restbudgettet er på 2,5 mio. kr., og de forventes at blive brugt i I 2016 blev der anvendt 2,9 mio. kr. til cykelsti på Grynderupvejen. Projektet fortsætter i 2017, og to andre cykelsti-projekter er også i støbeskeen, nemlig Nibevej og Rebildstien. Begge er der afsat budget til i årene Der er ligeledes afsat 3,6 mio. kr. til LED-lys i Skørping Teknik- og Miljøudvalg Der er netto afholdt udgifter for 22,3 mio. kr. ud af et samlet budget på 48,2 mio. kr. Teknik og Miljø opdeles i to områder; Veje og Ejendomme samt Natur og Miljø. For Veje og Ejendomme har forbruget i 2016 været 17,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på 41,4 mio. kr. Der blev i 2016 solgt syv byggegrunde (to i Nørager, en i Terndrup, to i Haverslev, en i Sørup og en i Øster Hornum), og m 2 til erhvervsbyggeri. Under Ejendomme finder vi også udgifter til nedrivninger af bygninger. I 2016 blev der revet 20 huse ned. Landsbypuljen, som er statens tilskud til nedrivninger af faldefærdige huse og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger har bidraget med 70 % af udgiften. Det er typisk en periodeforskydning mellem hvornår vi bruger 47

48 og Rørbæk, men i 2016 er der kun brugt 0,1 mio. kr. og projektet fortsætter i I juni 2015 købte kommunen ejendommen beliggende Industriparken 18 i Haverslev med henblik op at opføre ny Materialegård. Det korrigerede budget på projektet er i 2016 på 9,8 mio. kr. og der er brugt 1,1 mio. kr. Resten, ca. 8,6 mio. kr., videreføres til 2017, hvor pengene forventes brugt. På Natur og Miljø er der i 2016 brugt 5,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 6,9 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært at der på den nye genbrugsplads i Sørup kun er brugt 0,7 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 4,5 mio. kr. På naturprojekterne er der brugt 4,5 mio. kr. mod et korrigeret budget på 2,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært at der på Fjernelse af slagger er brugt 3,3 mio. kr. mod et korrigeret budget på 1,7 mio. kr. Hertil kommer at der på Klimastrategi er sket en teknisk regulering på 1,5 mio. kr. vedtaget i forbindelse med budgettet for Alle vandløbs- og vådområdeprojekter finansieres typisk af staten det vil sige at projekterne normalt balancerer med et lille over/underskud. Normalt vil der være en periodeforskydning mellem hvornår udgifterne afholdes og indtægterne kommer ind, hvilket også er tilfældet i Eksempelvis projekterne Simested Å midt og Torsted Sø, hvor der tilsammen har været et forbrug på 2,2 mio. kr., men endnu ingen indtægter. Der pågår ligeledes et EU-projekt til bevaring af højmoser, Life projekt Højmose, her har der log været nettoudgifter på 0,2 mio. kr. som efterfølgende bliver dækket ind af EU. Økonomiudvalg Der er netto samlet brugt 5,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på netto 27,4 mio. kr. Der har været et mindreforbrug på 22,3 mio. kr. Den primære årsag til afvigelsen skyldes, at der på den nye administrationsbygning i Nørager kun er brugt 2,0 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 16,6 mio. kr., samt at der på Helhedsorienteret energi/bygningsrenovering 2011 kun er forbrugt 0,3 mio. kr. mod et korrigeret budget på 3,6 mio. kr. Hertil kommer at der på digitalisering kun er brugt 0,2 mio. kr. ud af et samlet korrigeret budget på 2,3 mio. kr. 48

49 Resultatopgørelse og finansiel status Resultatopgørelse Note 1: Skatter Rebild Kommune har i 2016 valgt at benytte sig af muligheden for selv at budgettere udskrivningsgrundlag og dermed skatteindtægten. Baggrunden for denne beslutning var en forventning om at udviklingen i Rebild Kommunes befolkningstilvækst ville ligge over landsgennemsnittet. Regulering i forhold til de faktiske tal sker i 2019, når selvangivelserne for 2016 er lignet og de det faktiske skattegrundlag kendes. Rebild Kommune har overholdt skattestoppet og fastholdt skatten på 25,1 %. På samme måde er kirkeskatten fastholdt på 1,2 % og grundskyldspromillen på 26,086. Udskrivningsgrundlaget for 2016 er beregnet til 4,5 mia. kr. Det gav et budgetteret skatteprovenu på mio. kr. for Hertil kommer en andel fra grundskyld, selskabsskat, dødsbobeskatning med videre. Dermed blev den samlede skatteindtægt i 2016 på mio. kr. Skatteindtægterne for regnskabsår 2015 og 2016 fordeler sig således: Finansiel status De samlede skatteindtægter er steget med 40 mio. kr. fra 2015 til Anden skat på fast ejendom er dækningsafgifter på offentlige ejendomme (Staten og Regionen). Note 2: Generelle tilskud og udligninger Tilskud og udligninger med videre fra staten omfatter dels bidrag/tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, dels tilskud fra bloktilskudspuljen, samt midtvejsregulering. Herudover er der i tabellen nedenfor medtaget kommunens bidrag til regionerne vedrørende sundheds- og erhvervsområdet. 49

50 De generelle tilskud og udligning er beregnet og fastlagt ud fra samme kriterier, som er anvendt for skatteindtægterne. Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud til dækning af den kommunale andel af udgifter til ydelser og løntilskud til forsikrede ledige. Tilskuddet var i 2016 på 65,1 mio. kr. inklusive en efterregulering for 2015 på 3 mio. kr. Tilskuddets størrelse afhænger af ledigheden. Der er i 2016 samlet modtaget 8,5 mio. kr. øremærket til ældreområdet fra puljerne Tilskud til generelt løft af ældreområdet og Kvalitet i ældreplejen. I forbindelse med Folkeskolereformen blev der afsat pulje til implementering af reformen. Rebild Kommunes andel til implementering i 2016 udgør 15,1 mio. kr. Puljen løber i en 3-årig periode fra august 2014 til juli Der er i 2015 og 2016 modtaget et ekstraordinært tilskud til finansiering af udgifter i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge. Der er i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 afsat 3,5 mia. kr. som ekstraordinært finansieringstilskud. Tilskuddet fordeles dels efter indbyggertal og dels efter udgiftsbehov og beskatningsgrundlag i kommunerne. Note 3: Driftsudgifter Driftsudgifterne (eksklusive forsyning) er opgjort netto, det vil sige efter fradrag af statsrefusioner på det sociale område samt driftsindtægter som for eksempel lejeindtægter, forældrebetalinger og mellemkommunale betalinger fra regioner og kommuner. De samlede driftsudgifter i forhold til det korrigerede budget viser et mindreforbrug på 46 mio. kr. Der er i 2016 givet tillægsbevillinger for 14 mio. kr. Der har været mindreforbrug på stort set alle driftsområder, dog har der på dagtilbud, pleje og omsorg samt sundhed været mindre afvigelser i form af merforbrug. Resultat er eksklusive tillægsbevillinger jævnfør Styrelseslovens 40, hvor det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter uden en bevilling. For resultatet inklusive 40 bevillingerne henvises til oversigterne. For en nærmere uddybning af de enkelte områder henvises til de specielle bemærkninger. Note 4: Anlægsudgifter Anlægsudgifterne (eksklusive forsyning) er ligeledes opgjort pr. udvalg. Her er der en afvigelse på 71,5 mio. kr. og en afvigelse på jordforsyningen på 2,7 mio. kr. Samlet giver det et netto mindreforbrug på anlæg på i alt 68,8 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med, at området er tilført 71,5 mio. kr. i tillægsbevillinger i løbet af Størstedelen heraf er overførsler af uafsluttede projekter fra Bagerst i materialet findes en oversigt over samtlige anlægsprojekter. Note 5: Resultat af det skattefinansierede område Driftsresultat for det skattefinansierede område blev et overskud på 101,6 mio. kr., mens det samlede skattefinansierede resultat inklusive anlægsudgifter og jordforsyning blev et overskud på 44,4 mio. kr. Note 6: Lån Af resultatopgørelsen fremgår det, at der i regnskabsår 2016 er optaget lån for 40 mio. kr. Der er dog samtidig i 2016 afdraget 337,5 mio. kr. på lån. Dermed er kommunens samlede lån opskrevet med 2,5 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med et netto låneoptag på 4,5 mio. kr. Baggrunden for at der er optaget mindre i lån, skyldes at de tilknyttede udgifter ikke er afholdt. 50

51 Note 7: Øvrige finansforskydninger Under øvrige finansforskydninger kan det konstateres, at der har været forskydninger for i alt 6,8 mio. kr. Øvrige finansforskydninger består af en række forskydninger i både aktiver og passiver. Selve forskydningen er forskellen mellem saldoen ultimo 2015 og ultimo Tabellen viser de enkelte forskydninger. Saldoen fremgår af statusbalancen og Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende fonde og legater: forskydninger vedrørende forskellige fonde, legater og deposita der er optaget i det kommunale regnskab Forskydninger i kortfristet gæld til Staten: Skyldes ændringer i beboer-indskudslån Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt: Her er anden kortfristet gæld blevet større, det er dog et øjebliksbillede, da en række udgifter er bogført i regnskab 2016, men først betales til leverandøren i Note 8: Likvide aktiver De likvide aktiver er i 2016 steget fra 35,6 mio. kr. til 90,2 mio. kr. Likviditeten påvirkes direkte af forbruget og har dermed en direkte relation til mindreforbruget på drift og anlæg Forskydninger i tilgodehavender hos Staten: Foreløbig restafregning af statsrefusion for regnskab Tilgodehavendet er optaget som en indtægt i driftsregnskabet Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt: Forskydningen på 5,2 mio. kr. dækker over en stigning i restancer i debitorsystemet og et fald i mellemregning mellem regnskabsårene. Stigningen i restancer betyder ikke, at kommunen undlader at inddrive gæld, men er en status på hvor mange regninger, der er udstedt ultimo 2016, og som endnu ikke er betalt Forskydninger i langfristede tilgodehavender: Skyldes blandt andet indskud i landsbyggefonden, deponerede beløb vedrørende forsyningen, udtrædelses af Renovest og lån til Terndrup Idrætscenter Beløb til opkrævning for staten, særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere udbetalt af Udbetaling Danmark. Note 9: Mellemværende med forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder omfatter de brugerfinansierede områder spildevand, renovation og vandforsyning. Disse områder adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de er 100 % takstfinansieret, og at udgifter og indtægter set over en årrække skal balancere. Resultatet overføres derfor hvert år til en mellemregningskonto på status. I 2010 blev spildevand og vandforsyning udskilt til eget selskab Rebild Vand og Spildevand A/S. Mellemværendet for disse to områder skal afvikles over 10 år. Mellemregningssaldoen viser ved udgangen af 2016 en samlet gæld til forsyningen på 12,2 mio. kr. Fordelingen ser således ud: Note 10: Finansiel egenkapital Rebild Kommunes finansielle egenkapital er med udgangen af 2016 opgjort til 454 mio. kr. Egenkapitalen består af den samlede sum af kort- og langfristet gæld og formue. 51

52

53 Ledelsens påtegning Byrådet har den 27. april 2017 godkendt Rebild Kommunes regnskab for Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen/byrådet hermed regnskabet til revision. Rebild Kommune, den 27. april 2017 Leon Sebbelin Borgmester Jes Lunde Kommunaldirektør 53

54 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Rebild Kommune U Rebild Kommune I Børn og Ungdomsudvalg U Børn og Ungdomsudvalg I Børn og unge med særlige behov U Børn og unge med særlige behov I Børn og unge med særlige behov XA Børnecenter Himmerland - køb U Endelig Børn og unge med særlige behov XA Renovering BC Himmerland U Foreløbig Dagtilbud U Dagtilbud I Dagtilbud XA Moderniseringsplan dagintitutioner U Foreløbig Dagtilbud XA Bælum dagtilbud U 0 0 Folkeskole U Folkeskole I Folkeskole Folkeskole XA Løbende opsamling - skoler XA Løbende opsamling - skoler U I Foreløbig Foreløbig Folkeskole XA Terndrup Skole U Foreløbig Folkeskole XA Terndrup Skole I Foreløbig Folkeskole XA Renovering skoler U Foreløbig Folkeskole XA Bælum SFO U Foreløbig Folkeskole XA Bælum Børneunivers U Foreløbig Kultur- og Fritidsudvalg U Kultur- og Fritidsudvalg I Fritid U Fritid I Fritid XA Haller/vedligeholdelse U Foreløbig Fritid XA Terndrup Idrætscenter U Foreløbig Fritid XA Bibliotek, Støvring U Foreløbig Fritid XA Sikkerhed lysanlæg U Foreløbig Fritid XA Støvring Svømmehal - renovering og ombyg U Foreløbig Fritid XA Ungemiljø Støvring U Foreløbig Fritid XA Opførsel af bibliotek/ungehus U Foreløbig Fritid XA Opførsel af bibliotek/ungehus I Foreløbig Kultur og Natur U Kultur og Natur I Kultur og Natur XA Møde/aktivitetssteder - energi U Foreløbig Kultur og Natur XA Stubhus energirenovering U Foreløbig Landdistrikter U Landdistrikter I Landdistrikter XA Landsbyrådet, projekter U Foreløbig Sundhedsudvalg U Sundhedsudvalg I Pleje og omsorg U Pleje og omsorg I

55 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Pleje og omsorg XA Servicearealer - vedligehold U Foreløbig Pleje og omsorg XA Flytning af boformer U Endelig Pleje og omsorg XA Salg af boform på Rafn's Alle U Endelig Pleje og omsorg XA Nødkaldeanlæg U Foreløbig Pleje og omsorg XA ABA-anlæg, ældrecentre U Foreløbig Pleje og omsorg XA ABA-anlæg, ældrecentre I Foreløbig Pleje og omsorg XA Hjemmepleje ØST - istansættelse lokaler U Endelig Pleje og omsorg XA Ældrecentre renovering U Foreløbig Sundhed U Sundhed I Sundhed XA Samling af orto-klinik, renov. Støvring U Endelig Sundhed XA Tandplejestruktur, flytninger U Endelig Teknik og Miljøudvalg U Teknik og Miljøudvalg I Ejendomme U Ejendomme I Ejendomme XA Banevænget/Egebakken, Nørager U Foreløbig Ejendomme XA Banevænget/Egebakken, Nørager I Foreløbig Ejendomme XA Udstykning Mølhøjvangen, Haverslev U Foreløbig Ejendomme XA Udstykning Mølhøjvangen, Haverslev I Foreløbig Ejendomme XA Udstykning Mølhøjvang - etape U Foreløbig Ejendomme XA Udstykning Mølhøjvang - etape I Foreløbig Ejendomme XA Aaparken, Rørbæk U Foreløbig Ejendomme XA Aaparken, Rørbæk I Foreløbig Ejendomme XA Sidste etape i Ådalen, Terndrup U Foreløbig Ejendomme XA Sidste etape i Ådalen, Terndrup I Foreløbig Ejendomme XA Porsborgparken U Foreløbig Ejendomme XA Porsborgparken I Foreløbig Ejendomme XA Køb/salg af jord (budgetteret) U Foreløbig Ejendomme XA Køb/salg af jord (budgetteret) I Foreløbig Ejendomme XA Skalborgvej, Ravnkilde U Foreløbig Ejendomme XA Skalborgvej, Ravnkilde I Foreløbig Ejendomme XA Solsiden, udstykn. Mejlby U Foreløbig Ejendomme XA Byggefelter - Skørping Center U Foreløbig Ejendomme XA Byggefelter - Skørping Center I Foreløbig Ejendomme XA Haverslev Industri U Foreløbig Ejendomme XA Haverslev Industri I Foreløbig Ejendomme XA Juelstrupparken - etape U Foreløbig Ejendomme XA Juelstrupparken - etape I Foreløbig Ejendomme XA Terndrup Industri U Foreløbig Ejendomme XA Tingager, Øster Hornum U Foreløbig Ejendomme XA Tingager, Øster Hornum I Foreløbig Ejendomme XA Skørping Nord U Foreløbig Ejendomme XA Skørping Nord I Foreløbig

56 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Ejendomme XA Grønnebakken, Rørbæk U Foreløbig Ejendomme XA Grønnebakken, Rørbæk I Foreløbig Ejendomme XA Råbjergvej, Sørup U Foreløbig Ejendomme XA Råbjergvej, Sørup I Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje - fælles U Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje - fælles I Foreløbig Ejendomme XA Energirenovering - lånepulje U Foreløbig Ejendomme XA Køb/salg af jord (uden moms) U Foreløbig Ejendomme XA Øvrig salg af ejendomme/arealer U Foreløbig Ejendomme XA Støvring Nord, Neptunvej U Foreløbig Ejendomme XA Støvring Nord, Neptunvej I Foreløbig Ejendomme XA Stærevej, Terndrup U Foreløbig Ejendomme XA Råbjergvej, Sørup - byggemodn. etape U Foreløbig Ejendomme XA Råbjergvej, Sørup - byggemodn. etape I Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje U Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje I Foreløbig Ejendomme XA Sandgraven 3, Ø.H. - "Salgsprojekt" U Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje U Foreløbig Ejendomme XA Nedrivningspulje U Foreløbig Ejendomme XA Byggemodning Odderen U Foreløbig Ejendomme XA Salg af boliggrunde U Foreløbig Ejendomme XA Salg af boliggrunde I Foreløbig Ejendomme XA Solbjergvej 34, "Salgsprojekt" U Foreløbig Ejendomme XA Torstedvej 68, "Salgsprojekt" U Endelig Ejendomme XA Torstedvej 68, "Salgsprojekt" I Endelig Ejendomme XA Erhvervsjord, Skalborgvej, Ravnkilde U Foreløbig Ejendomme XA Erhvervsjord, Skalborgvej, Ravnkilde I Foreløbig Ejendomme XA Vinstræde 2, Suldrup, "Salgsprojekt" U Foreløbig Forsyning U Forsyning I Forsyning XA Ny genbrugsplads, Sørup U Foreløbig Forsyning XA Tilsk. vedr. boringsnære beskyttelsesomr U Endelig Forsyning XA Tilsk. vedr. boringsnære beskyttelsesomr I Endelig Natur og miljø U Natur og miljø I Natur og miljø XA Miljøhandlingsplan U Endelig Natur og miljø XA Jordforurening/Miljøuheld U Foreløbig Natur og miljø XA Revidere sektorplanlægning U Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - midt U Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - midt I Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - Udspring U Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - Udspring I Foreløbig Natur og miljø XA Torsted Sø U Foreløbig Natur og miljø XA Torsted Sø I Foreløbig

57 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Natur og miljø XA Klimastrategi U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Å - udspring U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Å - udspring I Foreløbig Natur og miljø XA Hyldal Møllebæk U Foreløbig Natur og miljø XA Hyldal Møllebæk I Foreløbig Natur og miljø XA Vådområde Lerkenfeld Å U Foreløbig Natur og miljø XA Vådområde Lerkenfeld Å I Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å, spærringer ved dambrug U Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å, spærringer ved dambrug I Foreløbig Natur og miljø XA Mastrup Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Mastrup Bæk I Foreløbig Natur og miljø XA Rebstrup Mølle Dambrug og Tøttrup Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Rebstrup Mølle Dambrug og Tøttrup Bæk I Foreløbig Natur og miljø XA Tustrup Mølle U Foreløbig Natur og miljø XA Tustrup Mølle I Foreløbig Natur og miljø XA Guldbækken og Skørbæk Rende U Foreløbig Natur og miljø XA Guldbækken og Skørbæk Rende I Foreløbig Natur og miljø XA Tolvad Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Tolvad Bæk I Foreløbig Natur og miljø XA Skørbæk U Foreløbig Natur og miljø XA Skørbæk I Foreløbig Natur og miljø XA Vandløb ved St.Brødum U Foreløbig Natur og miljø XA Vandløb ved St.Brødum I Foreløbig Natur og miljø XA Kjeldals Bæk og Overvad/Vestby Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Kjeldals Bæk og Overvad/Vestby Bæk I Foreløbig Natur og miljø XA Stuvezone v. Rebstrup Fiskeri/Sønderup Å U Foreløbig Natur og miljø XA Stuvezone v. Rebstrup Fiskeri/Sønderup Å I Foreløbig Natur og miljø XA Kontinuitet Thingbæk Bæk/Lindenborg Å U Foreløbig Natur og miljø XA Kontinuitet Thingbæk Bæk/Lindenborg Å I Foreløbig Natur og miljø XA Agerbæk spærringer U Foreløbig Natur og miljø XA Agerbæk spærringer I Foreløbig Natur og miljø XA Agerbæk restaurering U Foreløbig Natur og miljø XA Agerbæk restaurering I Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - Kistvad Dambrug U Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å - Kistvad Dambrug I Foreløbig Natur og miljø XA Mastrup Ådal, opgradering af stier U Foreløbig Natur og miljø XA Haals Bro, kanoplads U Foreløbig Natur og miljø XA Haals Bro, kanoplads I Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 2: Bæveren-Kærvej U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 4: Klepholm-Egholm U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 5: Hærvejssstien U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 8: Ledvogtervej-NyKærv U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 9: Langs jernbanen U Foreløbig Natur og miljø XA Lindenborg Ådale, 11: Lundehusstien U Foreløbig

58 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Natur og miljø XA Vandplanindsatser i Lindenborg Å-systeme U Foreløbig Natur og miljø XA Vandplanindsatser i Lindenborg Å-systeme I Foreløbig Natur og miljø XA Vådomr. Simested Å - midt U Foreløbig Natur og miljø XA Vådomr. Simested Å - midt I Foreløbig Natur og miljø XA Life projekt Højmoser U Foreløbig Natur og miljø XA Life projekt Højmoser I Foreløbig Natur og miljø XA Fjernelse af slagger U Foreløbig Natur og miljø XA Fjernelse af slagger I Foreløbig Natur og miljø XA Binderup Å, indsatser i tilløb U Foreløbig Natur og miljø XA Binderup Å, indsatser i tilløb I Foreløbig Natur og miljø XA Haslevgård Å med tilløb I Foreløbig Natur og miljø XA Simested Å og Skærdal bæk - restaurering U Foreløbig Natur og miljø XA Halkær/Aarestrup Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Tilløb til SønderupÅ/Halkær Å U Foreløbig Natur og miljø XA Restaureringer i Torsdal Bæk U Foreløbig Natur og miljø XA Kløverstier i Skørping U Foreløbig Natur og miljø XA Kløverstier i Skørping I Foreløbig Veje og grønne områder U Veje og grønne områder I Veje og grønne områder XA Vejrenovering, forskøn. og trafiksik U Foreløbig Veje og grønne områder XA Asfaltkonto U Foreløbig Veje og grønne områder XA Asfaltkonto I Foreløbig Veje og grønne områder XA Brorenoveringer U Foreløbig Veje og grønne områder XA Adgangsvej Terndrup Skole og Hal U Foreløbig Veje og grønne områder XA Gadelys - udskiftning kviksølvslamper U Endelig Veje og grønne områder XA Opgradering busstoppesteder U Foreløbig Veje og grønne områder XA Modulvogntog U Foreløbig Veje og grønne områder XA Sti ved Støvring Station U Endelig Veje og grønne områder XA PBV - Terndrup Skole, ny adgangsvej U Foreløbig Veje og grønne områder XA Etablering af nye vejbump U Foreløbig Veje og grønne områder XA Trafiksikkerhed - småønsker U Foreløbig Veje og grønne områder XA Ny materielgård U Foreløbig Veje og grønne områder XA Ny Nibevej U Foreløbig Veje og grønne områder XA Cykelsti-projekter U Foreløbig Veje og grønne områder XA Herman Bangsvej/Bærkvarteret U Endelig Veje og grønne områder XA LED - lys Skørping/Rørbæk U Foreløbig Veje og grønne områder XA Køb af materielgård, Haverslev U Endelig Veje og grønne områder XA Overgang Nibevej U Foreløbig Veje og grønne områder XA Trafiksikkerhedskampagner U Foreløbig Veje og grønne områder XA Overgang Hobrovej U Foreløbig Veje og grønne områder XA Hastighedsd. Hjedsbækvej, Suldrup U Foreløbig Veje og grønne områder XA Renovering af Vestergade, Bælum U Foreløbig Økonomiudvalg U Økonomiudvalg I

59 Ultimo-saldo 2016 Endelig/ Foreløbig Anlægsoversigt Kapitalmiddel Projekt Projektnavn Budget primo 2016 Bevillinger 2016 Budget ultimo 2016 Udg./ Indt. Primo-saldo 2016 Forbrug Administration U Administration I Administration XA Køb/nedrivn. Jernbanegade, Nørager U Foreløbig Administration XA Helhedsor. energi/bygningsrenov U Foreløbig Administration XA Helhedsor. energi/bygningsrenov I Foreløbig Administration XA Nyt rådhus U Endelig Administration XA Nyt rådhus I Endelig Administration XA Digitaliseringsfond - centre/inst U Foreløbig Administration XA Rammebeløb til byzoner U Foreløbig Administration XA Digitaliseringspulje U Foreløbig Administration XA Hovedbygning Højskolen U Foreløbig Administration XA Hovedbygning Højskolen I Foreløbig Administration XA Energi/bygningsreno. forsamlingshuse U Foreløbig Administration XA Renovering adm.bygn. Terndrup U Foreløbig Administration XA Ny adm.bygning i Nørager U Foreløbig Administration XA Salg af Hobrovej 88, Støvring U Endelig Administration XA Salg af Hobrovej 88, Støvring I Endelig Administration XA Haveanlæg Højskolen U Foreløbig Administration XA Nedrivn. Hobrovej 90, bibliotek U Endelig Administration XA Garanti vedr. Støberivej 6, Bælum U Endelig Erhverv og Turisme U Erhverv og Turisme I Erhverv og Turisme XA Planstrategi/Kommuneplan U Foreløbig

60 Personaleoversigt Antal fuldtidsstillinger 2015 Lønudgifter i mio. kr Antal fuldtidsstillinger 2016 Lønudgifter i mio. kr Rebild Kommune i alt 2.001,4 840, ,7 839,9 Arbejdsmarkedsudvalget 48,2 16,9 47,3 17,2 Arbejdsmark Ungdomsuddannelsesv ed 1 ejledning 6,4 2,6 5,8 2,8 KompetenceCenter Rebild 19,2 9,2 0,1 0,0 Drift Center arbejdsmarked 0,0 0,0 20,5 9,0 Jobtræning 2 8,0 0,7 5,9 0,8 Sikringsydels er Seniorjobs 14,6 4,4 14,9 4,6 Børn og Ungdomsudvalget 900,6 392,6 891,1 397,0 Børn med særlige Børn og Unge 3 9,7 18,2 9,1 19,2 behov Børnecenter Himmerland 28,2 10,5 28,7 11,2 Socialfaglige tilbud 17,1 7,5 18,0 8,1 Dagtilbud Dagtilbudsafdelingen - fælles 4 0,3 0,8 0,3 1,5 Børnehusene i Skørping 31,6 11,7 30,8 11,0 Børnehaverne i Rebild Syd 17,3 6,7 16,0 6,4 Børnehaverne i Støvring Nord 34,1 12,1 38,5 13,4 Børnehaverne i Støvring Syd 31,5 10,9 33,6 10,5 Børnehaven Tumlehøj 15,6 5,8 15,7 5,6 Børnehuset Aavangen 13,2 4,7 12,6 4,6 Rebild kommunale dagpleje 101,2 38,5 96,9 37,0 Daginstitutionerne i Haverslev-Ravnkilde 24,6 8,3 21,1 7,6 Særlige dagtilbud 5 0,3 1,3 0,0 2,2 1 Arbejdsmarkedet har lavet en ny organisering fra Jobtræning Der er refusioner på udgiften derfor er lønforbruget reduceret. 3 Børn og Unge plejefamilierne aflønnes med vederlag, derfor tælles der ikke timer. 4 Dagtilbudsafdelingen fælles arbejdstimer er ikke korrekt talt med, lønudgiften er retvisende 5 Særlige dagtilbud bevilgede timer til eksempelvis ekstra støtte til et barn, afregnes fra særlige dagtilbud. Løntimerne bliver leveret af personalet på de enkelte dagtilbud. 60

61 Antal fuldtidsstillinger 2015 Lønudgifter i mio. kr Antal fuldtidsstillinger 2016 Lønudgifter i mio. kr Bavnebakkeskolen 74,1 33,8 74,8 34,7 Bakkehusene 55,2 23,0 50,5 22,0 Haverslev - Ravnkilde skole 27,1 12,5 28,5 13,0 Karensmindeskolen 78,1 37,5 77,4 37,8 Skibstedsskolen 33,4 13,8 32,2 13,1 Skørping skole 100,1 45,7 106,5 49,8 Sortebakkeskolen 57,2 25,2 54,3 24,1 Suldrup skole 43,3 19,0 46,4 20,3 Terndrup skole 38,8 18,1 34,0 17,4 Øster Hornum Børneunivers 36,4 15,3 33,2 14,2 Inklusion Inklusion 19,7 10,1 20,3 10,1 Kultur og Fritidsudvalget 38,5 18,3 36,7 18,1 Fritid Kultur og Fritid fællesområde 0,7 0,5 0,6 0,4 Folkebiblioteket 12,3 6,1 12,0 6,1 Kultur og Natur Naturskolen 1,4 0,6 1,4 0,6 Ungdomsskolen 11,2 5,2 11,5 5,1 Kultur og Fritid fællesområde 1,7 0,8 1,7 0,8 Kulturskolen 11,2 5,1 9,5 5,1 Sundhedsudvalget 680,4 245,8 645,1 243,6 Pleje og Omsorg 6 Pleje og Omsorg fælles 96,8 22,0 78,3 22,9 Bælum/Terndrup ældrecenter 78,6 28,9 55,1 20,7 Nørager/Rørbæk ældrecenter 46,3 17,2 38,9 15,1 Skørping ældrecenter 64,3 23,7 48,3 18,1 Støvring/Øster Hornum ÆC 93,2 34,8 57,0 21,8 ældrecenter Ådalscentret 37,9 14,0 33,0 12,8 Suldrup/Haverslev ældrecenter 95,0 34,2 61,8 21,6 Hjemmeplejedistrikt Vest 0,0 0,0 29,2 11,5 Hjemmeplejedistrikt Syd 0,0 0,0 26,1 9,8 Hjemmeplejedistrikt Øst 0,0 0,0 22,3 8,7 Den udekørende sygepleje inkl. Centersygepleje 21,0 8,1 27,1 11,3 6 Pleje og Omsorg har pr. 1. maj 2016 lavet en ny organisering for ældrecentre, hjemmepleje, sygepleje og køkken som gør at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af budgetår. 61

62 Voksne med særlige behov Sundhed Køkken - inkl. Køkkener på ældrecentre Boformen Støvring og Søparken Teknisk service og hjemmemiddeldepot 7 Antal fuldtidsstillinger 2015 Lønudgifter i mio. kr Antal fuldtidsstillinger 2016 Lønudgifter i mio. kr ,4 3,6 17,6 6,3 34,4 13,5 36,7 14,7 0,0 0,0 7,7 1,7 Hjælpemidler 2,8 1,1 0,5 0,2 BPA - hjælpeordning 6,3 3,8 11,2 3,9 Voksne - ledsagelse og døvblinde 8,1 1,1 2,6 0,9 Socialfaglige tilbud 19,5 7,4 20,0 8,5 Frivilligt socialt arbejde 18 0,5 0,2 0,5 0,3 Sundhed og forebyggelse 11,1 4,4 18,4 7,8 Rusmiddelteam 3,7 1,9 3,7 1,9 Rehabiliteringscenter 9,5 4,8 10,6 4,3 Kommunal træning og fysioterapi 7,0 3,1 6,6 3,0 Drift af sundhedscenter 0,2 0,3 0,0 0,1 Sundhedspuljer 2014 og ,3 2,2 0,0 0,0 Sundhedsplejen 11,4 5,4 11,9 5,3 Tandplejen 20,1 10,1 20,0 10,4 Teknik og Miljøudvalget 66,3 24,8 64,0 24,7 Forsyning Affaldsordninger 3,9 1,3 4,6 1,5 Trafikafdelingen - driftsenheden 4,4 1,7 6,8 2,6 Natur og Miljø Veje og grønne områder Miljø 10,0 4,6 8,3 3,8 Trafikafdelingen - driftsenheden Trafikafdelingen - driftsenheden 4,6 1,6 6,1 2,3 43,4 15,6 38,2 14,5 7 Pedellerne løser opgaver for andre end Rebild Kommune, de løste opgaver modtages der betaling for, og derfor bliver lønforbruget reduceret. 62

63 Antal fuldtidsstillinger 2015 Lønudgifter i mio. kr Antal fuldtidsstillinger 2016 Lønudgifter i mio. kr Økonomiudvalget 267,4 142,2 265,6 139,3 Administration fællescenter Administration økonomi 25,4 12,2 25,1 12,8 Tværgående adm. udgifter - elever 8,7 2,1 7,1 1,5 Administration fællescenter IT og digitalisering 13,9 6,4 13,6 6,6 Administration center natur og miljø 22,1 11,2 22,8 11,3 Administration center plan, byg og vej 19,0 10,0 21,7 10,0 Beredskab 1,0 1,1 0,0 0,1 Administration center kultur og fritid 8,5 3,9 7,6 3,7 Erhverv og turisme 7,6 3,3 8,5 3,8 Administration fællescenter HR og udvikling 12,8 7,2 11,7 6,5 Administration børn og unge 4,8 2,9 4,2 2,9 Administration center familie og handicap 29,3 12,5 27,4 12,4 Administration fællescenter sekretariatet 14,0 8,4 14,0 8,7 Intern service og rengøring 6,2 2,2 5,4 1,9 Kantine - adm. bygninger 2,0 0,8 3,2 1,2 Politisk organisering 8 0,1 4,7 0,0 4,7 Direktionen 5,4 9,2 5,5 6,3 Administration center pleje og omsorg 19,1 8,8 17,5 8,1 Administration center sundhed 5,4 2,8 5,7 3,0 Administration center Arbejdsmarked 61,1 25,8 63,6 26,7 Fælles lønpuljer Tværgående adm. udgifter 9 1,0 6,7 1,0 7,1 8 Politisk Organisation politikerne aflønnes efter vederlag, derfor tælles der ikke timer. 9 Tværgående adm. udgifter herunder ligger udgifter til barselsudligningen trepartsmidler. 63

64 Garantioversigt Låntager Afdeling/adresse Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens- størrelse pr. 31/ A. Kommunal restgaranti for lån til støtte byggeri, byfornyelse, sanering m.v. A/B Bredkærhøj (Arne Høj) Bredkærhøj 1-8 Nykredit A/B Bredkærhøj (Arne Høj) Bredkærhøj 1-8 Nykredit A/B Bytorvet (Arne Bech) Vestergade2-4/Stationsvej 1-3 Nykredit A/B Gåsedalen Hæsumvej 23 Realkredit Danmark Andelsboligforeningen Ottrupgård Ottrupgård 1-22 Nykredit Andelsboligforeningen Ottrupgård Ottrupgård 1-22 Nykredit Andelsboligforeningen Ottrupgård Ottrupgård 1-22 Nykredit Vandværksvej 1a - 1f, Boligselskabet Lejerbo Vesterbygade 17 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Gl. Skørping Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Gl. Skørping Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Østermarksvej Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Østermarksvej 18 C & D BRF Boligselskabet Lejerbo Ny Kirkevej 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Torvet 2 Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Mælkevejen Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Ådalen 1-21 BRF Boligselskabet Lejerbo Gl. Skørping 17 A-D Realkredit Danmark Boligselskabet Lejerbo Gl. Skørping 17 A-D Realkredit Danmark Boligselskabet Nordjylland Ølandsvej 1-13, Blenstrup Nykredit Boligselskabet Nordjylland Buderupholmvej Nykredit Boligselskabet Nordjylland Buderupholmvej Nykredit Boligselskabet Nordjylland Buderupholmvej Nykredit Boligselskabet Nordjylland Buderupholmvej Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5a, b, n samt 7-18 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5a, b, n samt 7-18 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5a, b, n samt 7-18 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skørpingvej 5a, b, n samt 7-18 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Møllevangen Nykredit Boligselskabet Nordjylland Møllevangen Nykredit Boligselskabet Nordjylland Møllevangen Nykredit Boligselskabet Nordjylland Møllevangen Nykredit

65 Låntager Afdeling/adresse Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens- størrelse pr. 31/ Boligselskabet Nordjylland Hobrovej 91A-91F Nykredit Boligselskabet Nordjylland Alstrupparken & Nykredit Støvring Boligselskab Alstrupparken 1-15 & Nykredit Støvring Boligselskab Alstrupparken 1-15 & Nykredit Boligselskabet Nordjylland Vestergade Nykredit Boligselskabet Nordjylland Rosenvænget 3 A-D Nykredit Boligselskabet Nordjylland Veggerbyvej 3 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Veggerbyvej 3 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Veggerbyvej 3 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Hedelunden & Nykredit Boligselskabet Nordjylland Hedelunden & Nykredit Boligselskabet Nordjylland Mastruplundvej 2, A-L Nykredit Boligselskabet Nordjylland Mastruplundvej 2, A-L Nykredit Boligselskabet Nordjylland Aaparken Nykredit Boligselskabet Nordjylland Forsamlingshusvej 1 A-M & 3-9 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Forsamlingshusvej 1 A-M & 3-9 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Forsamlingshusvej 1 A-M & 3-9 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Elineliundvej 1-9 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Solsiden Nykredit Boligselskabet Nordjylland Skalborgvej 2-12 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Mølleparken 3-5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Mølleparken 3-5 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Grøndalsvej 28, 30 & 32 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Søndertoften 6-8 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Tranevej 1-11 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Højmarken 5A - 5B Nykredit Boligselskabet Nordjylland Grangårdsvej Nykredit Boligselskabet Nordjylland Møllevej 1-15 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Højvangstoften 8-16 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Svanereden Nykredit Boligselskabet Nordjylland Toften 6-22 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Præstemarken Nykredit Boligselskabet Nordjylland Engparken 2 Nykredit Boligselskabet Nordjylland Halvøen Nykredit Boligselskabet Nordjylland Forsamlingshusvej 2 Nykredit Boligselskabet Vanggården Østermarksvej 28 a Nykredit Boligselskabet Vanggården Østermarksvej 28 a Nykredit Boligselskabet Vanggården Østermarksvej Realkredit Danmark Boligselskabet Vanggården Østermarksvej BRF Byfornyelse / Bælum Byggeservice Støberivej 6 Realkredit Danmark Byfornyelse / Bælum Byggeservice Støberivej 6 Realkredit Danmark Byfornyelse / Bo efter FF. Aalborgvej 2 Nykredit Byfornyelse / Bo efter FF. Aalborgvej 2 Nykredit Byfornyelse / Bo efter FF. Aalborgvej 2 Nykredit Byfornyelse / Bo efter FF. Aalborgvej 2 Nykredit Kjærgaard Ejd. Invest/ tidl. F. Høgdahl Støvring Realkredit Danmark Grangården Ældreboligselskab Hobrovej 92A-C BRF

66 Låntager Afdeling/adresse Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens- størrelse pr. 31/ Grangården Ældreboligselskab Hobrovej 92A-C BRF Grangården Ældreboligselskab Hobrovej 92A-C BRF Grangaardens Ældre B/S Vikingevej 9 Nykredit Nørager Boligselskab Nøragergård, Durup Realkredit Danmark Nørager Boligselskab Haverslev Realkredit Danmark Nørager Boligselskab Haverslev Realkredit Danmark Nørager Boligselskab Haverslev Realkredit Danmark Nørager Boligselskab Nøragergård, Durup Realkredit Danmark Rebild Kommune Spurvevænget 10 A-F Nykredit Skørping Boligselskab Enggården 1-40 Nykredit Skørping Boligselskab Enggården 1-40 BRF Støvring boligselskab Støvring Realkredit Danmark Støvring Boligselskab Kronhjorten 1-3 Realkredit A/S Vagn Kristensen Viborgvej 4 Nykredit Vagn Kristensen Viborgvej 4 Nykredit Vagn Kristensen Haverslevvej 71 Nykredit Vagn Ove Kristensen Støvring Realkredit Danmark Vagn Ove Kristensen Støvring Realkredit Danmark Vagn Ove Kristensen Støvring Realkredit Danmark Vagn Ove Kristensen Støvring Realkredit Danmark Vagn Ove Kristensen Øster Hornum Realkredit Danmark Vagn Ove Kristensen Øster Hornum Realkredit Danmark I alt Låntager Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens / kautionens størrelse pr. 31/ C. Kommunal restgaranti for lån optaget af offentlige selskaber Rebild Vand og Spildevand Kommunekredit Rebild Vand og Spildevand Kommunekredit Rebild Vand og Spildevand Kommunekredit Rebild Vand og Spildevand Kommunekredit Rebild Vand og Spildevand Kommunekredit I alt

67 Låntager Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens / kautionens størrelse pr. 31/ D. Kommunale restgaranti for øvrige lån Aalestrup-Nørager Energi Kommunekredit Aalestrup-Nørager Energi Kommunekredit Aalestrup-Nørager Energi Kommunekredit Arena Rebild Kommunekredit Arena Rebild Kommunekredit Blenstrup Kraftvarmeværk Kommunekredit Blenstrup Kraftvarmeværk Kommunekredit Blenstrup hallen Kommunekredit Blenstrup hallen Kommunekredit Boligselskabet Nordjylland Kommunekredit Bælum Hallen Kommunekredit Bælum Varmeværk Kommunekredit Guldbæk friskole Kommunekredit Haverslev Hallen Kommunekredit Haverslev Hallen Kommunekredit Haverslev Hallen Kommunekredit Haverslev Hallen Kommunekredit Skørping Idrætscenter Kommunekredit Skørping Idrætscenter Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Skørping Varmeværk Kommunekredit Solbjerg Stations vandværk Kommunekredit Sortebakkehallen Kommunekredit Sortebakkehallen Kommunekredit Sortebakkehallen Kommunekredit Støvring Svømmehal Kommunekredit Støvring Kraftvarmeværk Kommunekredit Støvring Kraftvarmeværk Kommunekredit Støvring Kraftvarmeværk Kommunekredit Støvring Kraftvarmeværk Kommunekredit Støvring Ridecenter Kommunekredit Nordjyllands Historiske Museum Kommunekredit Terndrup Idrætscenter Kommunekredit Terndrup Idrætscenter Kommunekredit Terndrup Idrætscenter Kommunekredit Terndrup Varmeværk Kommunekredit Terndrup Fjernvarme Kommunekredit Øster Hornum Hallen Kommunekredit Øster Hornum Hallen Kommunekredit Øster Hornum Hallen Kommunekredit

68 Låntager Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens / kautionens størrelse pr. 31/ Øster Hornum Hallen Kommunekredit Øster Hornum Varmeværk Kommunekredit Øster Hornum Varmeværk Kommunekredit Øster Hornum Varmeværk Kommunekredit I alt Total garantier / kautioner uden solidarisk hæftelser Låntager Långiver Tinglyst hovedstol Garantiens / kautionens størrelse pr. 31/ Solidarisk hæftelse Nordjyllands Trafikselskab Kommunekredit RENO-NORD Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit Udbetaling Danmark Kommunekredit I alt

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 I resultatopgørelsen er ændringen i de likvide aktiver opgjort til 55,8 mio. kr. i forhold til 54,6 mio. kr. i den likvide status ovenfor. Forskellen fremkommer på baggrund af en kursregulering af de likvide aktiver Kursreguleringen er foretaget direkte på balancen og er derfor ikke med i resultatopgørelsen men udelukkende som en bevægelse på balancen. 78

79 Ejendomsfortegnelse Oversigten kan udleveres ved henvendelse til Rebild Kommune, Fællescenter Økonomi og It. 79

80 Omkostningsregnskab 2016 Omkostningsregnskabet for Rebild Kommune er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt omkring Budget og regnskabssystem for kommuner. Omkostningsregnskabet er opgjort ud fra resultatet fra det udgiftsbaserede regnskab, inklusive de 40 bevillingerne, der er vedtaget i byrådet. Regnskabet er forsynet med notehenvisning, og i noterne er der en yderligere forklaring af de enkelte poster. Regnskabspraksis i Rebild Kommune Regnskabspraksis vedrørende udarbejdelse af omkostningsregnskab for regnskabsår 2016 er for Rebild Kommunes vedkommende uændret i forhold til år Det vil sige at Rebild Kommune fortsat har optaget anskaffelser og afskrivninger på de autoriserede art 0 konti i driftsregnskabet. Dette er gjort på trods af, at det ikke længere er et krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Baggrunden for at Rebild Kommune stadig anvender art 0 i driftsregnskabet er, at der stadig er et krav om, at aktiver optages på balancen og at der sker afskrivning på de optagne aktiver. For at opfylde disse krav har Rebild Kommune valgt at vedligeholde oversigten over aktiver i et anlægskartotek hvorfra konteringer overføres til driftsregnskabet. Det er ikke længere et krav at forskydningen i feriepengeforpligtigelsen skal optræde i resultatopgørelsen eller at forpligtigelsen optræder på balancen. Rebild Kommune har dog valgt, at man fortsat medtager feriepengeforpligtigelsen i resultatopgørelsen og på balancen for at sikre sammenlignelighed med de seneste regnskabsår. ejendomsvurdering den 1. januar 2004 jævnfør Økonomi- og indenrigsministeriet regler. Grunde som kommunen har udbudt til salg er optaget i anlægskartoteket til den udbudte salgspris pr. 31. december Optagelse af aktiver I Rebild Kommune er det bestemt, at alle aktiver med en anskaffelsesværdi over kr SKAL optages i anlægskartoteket og på statusbalancen. Hvis anlægget har en værdi mellem kr og kr , foretages der en individuel vurdering af om anlægget skal optages. Anlæg med en anskaffelsesværdi under kr optages ikke i anlægskartoteket eller i statusbalancen, da de anses for straks afskrevet. Særligt om forsyningen Der anvendes samme regnskabspraksis for forsyningsområdet som for den øvrige kommunale forvaltning. Værdifastsættelse af aktiver i anlægskartoteket Aktiver der er optaget i anlægskartoteket er optaget til kostpris. Undtagelserne for dette er dog grunde og bygninger, der er anskaffet før 1. januar 1999 og grunde som kommunen har udbudt til salg. Grunde og bygninger anskaffet før den 1. januar 1999 er optaget til den offentlige 80

81 Resultatopgørelse Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser i alt et overskud på 70,2 mio. Resultatet udgøres af et overskud på det skattefinansierede område på 67,4 mio. og et overskud på det brugerfinansierede område på 2,8 mio. For en nærmere beskrivelse af posterne uden noter henvises til det udgiftsbaserede regnskab. For at se sammenhængen mellem resultatet af den omkostningsbaserede resultatopgørelse og den udgiftsbaserede resultatopgørelse henvises til omregningstabellen. Omregningstabellen er en del af det samlede omkostningsregnskab og er medtaget på efterfølgende side. hensatte forpligtelser. Disse omkostninger er beregnede og ikke likvide/kontante. Der er netto brugt 56,9 mio. kr. til investeringer i anlæg, der er optaget som anlægsaktiver i anlægskartoteket. Vedrørende lån er der i år 2016 netto optaget lån for 2,5 mio. (lån 40,0 afdrag 37,5), hvilket er en styrkelse af likviditeten. Der er i år 2016 ikke optaget lån til ældreboliger. Ændringer i lang- og kortfristet gæld/tilgodehavender (note 4+5) medfører samlet set en styrkelse af den kommunale likviditet på i alt 6,8 mio. kr. Endelig er der sket en kursregulering af de likvide aktiver med -1,2 mio. kr. hvilket er en svækkelse af kommunens likviditet. Den negative kursregulering opvejes dog af en stigning i renteindtægterne på 2,8 mio. kr. Renteindtægten indgår som en del af det samlede resultat på 70,2 mio. Samlet set er kommunens likvide beholdning således styrket med i alt 54,6 mio. kr., og er derfor ultimo opgjort til i alt 90,2 mio. kr. Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalysen er en beskrivelse af hvordan likviditetsforskydningen i Rebild Kommune har udviklet sig i regnskab Fra driften af kommunen er der i 2016 hentet et likviditetsbidrag på 104,2 mio. kr., idet resultatet fra den udgiftsbaserede resultatopgørelsen på 70,2 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det drejer sig om afskrivninger og forskydning i 81

82 Balance Balancen er en oversigt over Rebild Kommunes aktiver og passiver. Nedenstående oversigt viser udviklingen i kommunens aktiver og passiver i regnskabsår 2016 (primo til ultimo). I år 2016 er der sket en stigning i de samlede aktiver og passiver på i alt 94,4 mio. kr. I noterne til balancen (note 6 9) er der en nærmere specifikation over sammensætningen af aktiver og passiver. Omregningstabel Omregningstabellen viser sammenhængen mellem det omkostningsbaserede regnskab og det udgiftsbaserede resultat. Som det ses ud af tabellen er der en forskel i resultatet på 23,7 mio. kr. (fra 70,2 til 46,5) Denne forskel i resultatet fremkommer på baggrund af art 0 posteringerne i det omkostningsbaserede regnskab. Art 0 bruges i omkostningsregnskabet til at neutralisere udgifter til større anskaffelser, og i stedet medtage de årlige afskrivninger som en omkostning. Ud over anskaffelser og afskrivninger bruges art 0 i omkostningsregnskabet til at udkontere forskydninger i forskellige gældsforpligtigelser til driften. Dette er f.eks. forskydninger i feriepenge- og tjenestemandsforpligtigelser samt forskydninger i leasingforpligtigelser, hvor feriepengeforpligtigelsen udgør den væsentligste økonomiske faktor. Indskud i landsbyggefonden Jf. regelsættet omkring budget- og regnskabssystemet for kommuner, er kommunens indskud i Landsbyggefonden m.v. ikke medtaget i kommunens balance for år Det kommunale indskud i Landsbyggefonden udgør ved udgangen af år 2016 i alt 73,6 mio. kr. 82

83 Kapitalforklaring I tabellen nedenfor vises udviklingen i egenkapitalen fra primo 2016 til ultimo Kapitalforklaringen viser hvordan forskydningen i egenkapitalen er fordelt på de forskellige autoriserede funktionsområder. Samlet set er der sket en stigning i egenkapitalen fra 710,3 mio. til 781,0 mio. i alt 70,7 mio. Indeholdt i ændringen er der i alt 2,6 mio. der er bogført direkte på balancen. Jf. ovenstående kapitalforklaring. Disse konteringer specificeres nedenfor. Hovedfunktion(HF) Værdiregulering langfristede tilgodehavender (aktier, landsbyggefond, tabsvurdering). Værdireguleringen på 0,3 mio. på hovedfunktion dækker over op og nedskrivning af langfristede tilgodehavender, hvilke er specificeret i nedenstående tabel. Reguleringerne under aktier og andelsbeviser er en regulering af værdien af disse aktiver jf. selskabernes sidst kendte regnskaber. Ændringen på Rebild Vand og Spildevand A/S er f.eks. et udtryk for ændringen i selskabets egenkapital jf. selskabets seneste regnskab. For en nærmere beskrivelse se note 6.1. Funktion Leasingforpligtelser. Værdireguleringen på 0,6 mio. vedrørende leasingforpligtigelser fremkommer på baggrund af en ændring af Rebild kommunes leasingforpligtigelser til finansiel leasing. Aktiver anskaffet som operationelt leasede aktiver er ikke optages på balancen jf. reglerne i budget og regnskabssystemet. Hovedfunktion 09.25, 09.28, afskrivninger mv. korte tilgodehavender. Der er foretaget afskrivninger af kortfristede tilgodehavender for -0,2 mio., det resterende beløb på 11,2 mio. fremkommer på baggrund af OIM s præcisering omkring hvad der skal konteres på funktion mellemregning mellem regnskabsår. Der er der sket tekniske manuelle omkonteringer på -3,0 mio. fra funktion og 14,2 mio. fra funktion Disse beløb er flyttet til funktion forskydning i kortfristet gæld, og er derfor medtaget med omvendt fortegn under nedenstående punkt. Hovedfunktion 09.50, 09.51, værdireguleringer mv., kort gæld. Den samlede regulering på -10,3 mio. består af følgende: 83

84 Øvrige henlæggelser, afskrivninger og værdireguleringer dækker over årets ændringer i hensættelser. Ultimo hvert år foretages en beregning af hvad der skal hensættes til tjenestemandsforpligtigelser. Denne beregning korrigeres hvert 5. år i forhold til en aktuar beregning fra et forsikringsselskab. I år 2016 er hensættelserne til fremtidige udbetalinger at tjenestemandspension nedskrevet med 2,8 mio. kr. Hensættelser til arbejdsskadeserstatninger korrigeres hvert år jf. en aktuarrapport. I år 2016 er der hensat yderligere 2,0 mio. til dækning af eventuelle fremtidige arbejdsskader. Der er i regnskab 2016, jf. OIM s Budget- og Regnskabssystem, hensat i alt 4,4 mio. kr. vedrørende verserende sager. 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91