1 STAMOPLYSNINGER...4

Transkript

1

2 1 STAMOPLYSNINGER GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE Projektet formål og idégrundlag Fysisk etablering af ny fælles akutafdeling Udbygningens organisatoriske tilknytning Sammenhæng til hospitalets masterplan FUNKTIONSBESKRIVELSE Projektets funktionskrav Projektets kapacitets- og arealkrav Senge Undersøgelsesrum Billeddiagnostikrum Klinisk biokemi Kontorer og konferencerum Vagtrum Teknik Terrænforhold LOKALISERING Placering af den nye fælles akutmodtageafdeling Fremtidig logistik Ny fælles Akutmodtageafdeling - FASE Ny fælles Akutmodtageafdeling faseopdeling Planlovsmæssige forudsætninger TIDSPERSPEKTIV INTERESSENTER RISIKO Risikohåndtering Projektmæssige risici Udførelsesmæssige risici Økonomiske risici ANLÆGSØKONOMI DRIFTØKONOMI Bygningsdrift ENERGI OG MILJØ...21

3 3 11 BÆREDYGTIGHED PROJEKTERINGS-, UDBUDS- OG ENTREPRISEFORM PROJEKTORGANISATION Styregruppen Projektledelsen Projektgruppen Bygherrerådgiver Brugergrupper Arbejdsgrupper KONKLUSION Bilag Anlægsøkonomi, Fase

4 4 1 STAMOPLYSNINGER Projektets adresse er Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ. Matrikel nr. 490b, Randers Markjorder Projektet placeres indenfor det på nedenstående situationsplan markerede grønne felt. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE 2.1 Projektet formål og idégrundlag Regionshospitalet Randers skal qua akut-/hospitalsplanen og Regionens specialefordeling fortsat varetage den store rolle som akuthospital med de nødvendige specialer på hovedfunktionsniveau. Ved etableringen af den fremtidige nye fælles akutafdeling, vil Regionshospitalet Randers i fremtiden kunne tilbyde den akutte patient en hurtigere og mere sammenhængende diagnosticering og behandling samtidig med at behandlingsforløbene i de elektive linjer vil foregå i et roligt og skærmet miljø.

5 5 83 % af alle indlæggelser på Regionshospitalet Randers er pt. akutte. Derved bliver den nye fælles Akutafdeling for mange patienter accessen og det første møde med hospitalet. Den fremtidige etablering af den nye fælles Akutafdeling på Regionshospitalet Randers følger både Region Midtjyllands og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om funktioner i og organiseringen. Derved vil der i den fuldt udbyggede nye fælles Akutafdeling være både modtagelse, udredning og behandling af både de somatiske og på sigt modtagelse af psykiatriske patienter. Sidst nævnte varetages i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, Randers. Regionshospitalet Randers etablere en model, hvor den nye fælles Akutafdeling bliver et lille hospital i hospitalet med modtagelsesfaciliteter for både liggende og gående, triage, diagnosticering og behandling med speciallægerne i front, samt senge-/observationsafsnit, hvor indlagte patienter kan opholde sig i op til 48 timer. Et fleksibelt sengeafsnit uden en egentlig specialeopdeling for både patienter til observation og nyopererede patienter, der kan udskrives indenfor de fastlagte første 48 timer. 2.2 Fysisk etablering af ny fælles akutafdeling Forudsætningerne for etableringen af den nye fælles Akutafdeling, vil være at tilvejebringe faciliteter til triage, modtagelse/diagnosticering og et fysisk sammenhængende sengeafsnit, samt etablering af en ny skadestue med traumerum i nær tilknytning til triagen. Regionshospitalet Randers har i dag en presset bygningsmasse med begrænset plads til udvidelser indenfor de eksisterende rammer. Hospitalet er bygget op omkring en slank bygningskrop i et etagebyggeri, hvor de nuværende 5 forskellige akutmodtagelser er spredt fordelt. I forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen for Regionshospitalet Randers er der gennemført forskellige analyser i forhold til etableringen af den nye fælles akutafdeling. En samling af de eksisterende akutafdelinger og tilvejebringelse af de nødvendige faciliteter inden for de eksisterende rammer har ikke været muligt. En sådan løsning vil ikke kunne understøtte den optimering af patientflow, som de kommende akutmodtagelser bygger på, eller give den nye akutafdeling tilfredsstillende arbejdsbetingelser. En etablering i eksisterende rammer vil betyde at funktioner, som i forhold til patientflow kræver nærhed, vil blive spredt på tværs af etager og transportcentre. 2.3 Udbygningens organisatoriske tilknytning Regionshospitalet Randers etablerede pr. 1. januar 2010 en ny akutafdeling, som på nuværende tidspunkt omfatter modtagelse af de akutte medicinske patienter og det tilhørende sengeafsnit (AB4) med 34 senge.

6 6 Den nye udbygning understøtter den videre implementering af akutplanen med etableringen af en fælles modtagelse af de medicinske, kirurgiske patienter og mulighed for integration af kliniske støttefunktioner. Referencemodel for organisering af ny fælles akutmodtagelse. 2.4 Sammenhæng til hospitalets masterplan Regionshospitalet Randers har udarbejdet en masterplan og strategi for den fremtidige udbygning af hospitalet. Masterplan bygger på en grundlæggende tanke om muligheden for en fleksibel og trinvis udbygning af hospitalet. I masterplanen er udbygningen af den fælles akutafdeling planlagt som et samlet byggeri. Af anlægsøkonomiske hensyn er der lavet en ny gennemførelsesstrategi hvor den nye fælles akutafdeling udbygges i 3 faser. 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE 3.1 Projektets funktionskrav

7 7 Nærværende programoplæg omfatter byggeriets 1. fase, der vil muliggøre at omsætte de organisatoriske tankesæt bag den nye fælles akutmodtageafdeling til en reel fysisk enhed ved dels at udnytte de eksisterende rammer og dels ved udvidelse af den eksisterende bygningsmasse med en mindre tilbygning i 3 etager. Ud fra en klinisk og driftsmæssig vurdering er det besluttet at flytning af skadestue med traumerum kan afvente en senere udbygning. Funktionsdiagram

8 8 3.2 Projektets kapacitets- og arealkrav På baggrund af kapacitetsberegninger er der foretaget en analyse af det fremtidige arealbehov for en ny samlet fælles Akutmodtageafdeling på Regionshospitalet Randers (se bilag - Gennemførelsesstrategi for ny akutafdeling). I fase 1 anvendes den eksisterende medicinske modtageafdeling AB4 med 34 senge, og den eksisterende Skadestuer/traumemodtagelse bibeholdes. Det vurderes at et byggeri dimensioneret som nedenstående vil kunne rumme samlingen og nye fælles Akutafdeling for medicinske og kirurgiske patienter. De enkelte funktionsområders arealbehov er beregnet ud fra fremskrivningens antal primærrum. Rumantal x Arealstandard x Brutto/nettofaktor = Arealbehov I byggeriets 1. fase prioriteres etableringen af et nyt samlet modtageafsnit for medicinske og kirurgiske patienter samt et tilhørende akut sengeafsnit med plads til 22 senge, der primært etableres som enestuer. I modtageafsnittet indrettes triageområde, vagtlægekonsultationer, undersøgelsesog behandlingsrum, thoraxrum, laboratoriesatellit med rørpost til centrallaboratoriet samt ambulancehal.

9 9 Logistisk er det væsentligt at modellen fastholder den nære forbindelse til Operations- og intensivområdet fra modtageafsnittet. Det nye sengeafsnit kommer til at ligge i direkte forlængelse af det eksisterende medicinske modtageafsnit AB4 med 34 senge (flere sengsstuer), herved opnås en samling af alle akutsenge på et niveau som en fleksibel sengeslange. Grundet det skrånende terræn er der i parterreetagen etableret udover adgang for gående til triageområdet også teknikrum og råhusarealer med dagslystilgang for en senere udnyttelse. I Fase 1 sikres at en senere automatisering af transporter på hele sygehuset ikke hindres, dvs. at der indarbejdes en differentieret trafiklogistik tilstrækkelig elevatorkapacitet og arealer til vognnicher etc Senge I den nye fælles Akutafdeling etableres et egentligt sengeafsnit samt et observationsområde. Sengestuerne etableres primært som enestuer Undersøgelsesrum Undersøgelsesrum i modtageafsnittet opnår størst fleksibilitet ved en standardiseret indretning og bestykning. Der indrettes rum for ultralyd og ekkokardiografi Billeddiagnostikrum I 1. fase etableres et thoraxrum. På længere sigt vil det være funktionelt optimalt at etablere en billeddiagnostisk satellit der er døgnbemandet. Satellitten vil fuld udbygget rumme 2 konventionelle røntgenrum og en CT-scanner Klinisk biokemi Der oprettet en laboratoriesatellit, hvor bioanalytikere kan gennemføre mindre komplicerede analyser. Øvrige prøver sendes via rørpost til klinisk biokemisk afdeling Kontorer og konferencerum I 1. fase etableres kontor, konference og vagtrum primært på 1. sal. Kontorerne differentieres to typer: Type 1-10 m² - For personale med stationært arbejde på kontor. Type 2 7 m² - For personale med administrativt arbejde en mindre del af arbejdstiden og hvor alle ikke er til stede samtidigt, f. eks. reservelæger på afdelinger med vagt Vagtrum Eksisterende vagtrum er placeret samlet i bygningskomplekset, men der etableres en satellit i den nye fælles Akutafdeling.

10 Teknik Generelt placeres teknikrum i kælderarealer og ikke på taget. Formålet hermed er at sikre efterfølgende mulighed for etablering af nye etager jf. gennemførelsesstrategien, uden af det nødvendiggør flytning af teknik. Samtlige installationskanaler m.v. dimensioneres ligeledes med henblik på en yderligere tilbygning af etager. Bygningen forberedes konstruktivt for senere etablering af nye etager. Teknik baseres på de principper, der i øvrigt er gældende, og etableres således at det let kan serviceres. I forbindelse med projektet etableres tillige ny nødstrømsgenerator for at dække det øgede behov herfor som følge af udbygningen. 3.4 Terrænforhold Behovet for etablering af nærparkeringspladser og evt. parkering af cykler skal afdækkes ifm. udarbejdelse af Byggeprogram.

11 11 4 LOKALISERING 4.1 Placering af den nye fælles akutmodtageafdeling Den nye fælles behandlingsbygningen med modtagelsen på samme niveau som Op. og intensiv. Byggefeltet er den store p-plads ud mod Skovlyvej, der lediggøres efter etableringen af det planlagte p-hus. Placering af nybyggeriet for den nye fælles Akutmodtagelse er lokaliseret ud fra nærhedskravet til den eksisterende operationsafdeling, AB4 og billeddiagnostisk afdeling. Akutmodtageafdeling opføres syd for højhuset. 4.2 Fremtidig logistik Den nye bygning organiseres med et differentieret transportlogistiksystem, der adskiller godstransport, senge og gående. Nybyggeriet forberedes for en senere automatisering af godstransport. I niveau 02 benyttes kunstgangen som bindeled mellem den gamle hovedindgang og den nye indgang. Ankomsten til den nye fælles Akutmodtagelse opdeles i en separat indgang for gående og en skærmet ambulancetilkørsel. Adskillelsen opfyldes ved at lede den kørende ambulancetransport ind i gårdrummet mellem den eksisterende bygning og den nye fælles Akutmodtageafdeling. Kørende transporter ankommer på niveau 03 mens gående patienter ankommer til informationen på niveau 02 og føres via det nye trafikcenter op på niveau 03, til triage- og venteområdet. Situationsplan ambulancetilkørsel.

12 12 Der etableres nye forbindelseskorridorer til OP, Billeddiagnostik og kunstgangen. Ved etablering af forbindelseskorridorene vil der kun skulle foregå tilpasningsarbejder i et meget begrænset omfang. 4.3 Ny fælles Akutmodtageafdeling - FASE 1. Bygningen rummer i niveau 03 (i samme plan som OP og billeddiagnostikken): triage, modtage- og behandlingsrum vente- og opholdsrum for patienter og pårørende og børneområder arealer til lægevagt laboratoriesatellit / billeddiagnostiskerum

13 13 observationssenge. ambulancehal På niveau 04 etableres (på samme som AB4) 22 senge samt kontorer og vagtrum.

14 Ny fælles Akutmodtageafdeling faseopdeling. Efter etableringen af fase 1 vil der være etableret en fysisk enhed der, der kan fungerer med en fornuftig driftsøkonomi. Men med Skadestue og traumerum i de eksisterende rammer, med 2 ambulancetilkørsler som direkte følge. Næste fase vil derfor naturligt rumme etablering af skadestue/traumerum i forlængelse af ambulancehal og triageområde i niveau 03 mens der i niveau 04 vil kunne etableres flere akutmodtagesenge, med tæt tilknytning til Pædiatrisk afdeling. Efter fase 2 vil hospitalet således have opnået en fælles modtagelse med kun én indgang. Ved gennemførelsen af fase 3 kan alle akutafdelingens senge samles i samme bygning med modtagelsen. Herefter vil de akutte senge primært være enesengsstuer. I råhuset i niveau 02 vil der kunne etableres et nyt auditorium, der efter implementeringen af kantine og køkken vil danne optimale forhold for undervisningsog forskningsmiljøet på Regionshospitalet i Randers. 4.5 Planlovsmæssige forudsætninger Området er i dag omfattet af Vedtægt til 26. partielle byplan i Randers, der i 1975 blev udarbejdet med henblik på at åbne mulighed for etablering af de nuværende bygninger. En yderligere udvidelse af sygehuset vil betinge, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Denne er under udarbejdelse i Randers Kommune og forventes vedtaget til offentlig fremlæggelse i foråret 2010 med endelig vedtagelse i efteråret Den nye lokalplan baserer sig på det foreslåede projekt i fuld udbygning, og åbner således mulighed for etablering af byggeri til det for realiseringen heraf nødvendige omfang. Lokalplanen omfatter tillige mulighed for udvidelse af psykiatrisk afdeling samt for vejomlægning og etablering af et nyt parkeringshus. De planlovsmæssige forudsætninger for nybyggeri forventes således at være til stede.

15 15 5 TIDSPERSPEKTIV Projektet gennemføres med henblik på ibrugtagning medio Det indebærer, at programmering igangsættes april 2010 med henblik på gennemførelse af totalentrepriseudbud ultimo 2010/primo Efter engagering af totalentreprenør pågår projektering i 2011 med henblik på byggestart primo Dette forudsætter, at der er fundet alternative parkeringsmuligheder i stedet for de p-pladser, der nedlægges foran den eksisterende bygning. Det forudsættes tillige, at det i løbet af 2011 vil være muligt påbegynde jordarbejder og byggepladsanstilling på en del af parkeringsarealet. Selve byggetiden er planlagt til 18 måneder fra opstart til aflevering, hvorefter indflytning og ibrugtagning kan gennemføres i 3. kvartal Omstående overordnede tidsplan er gældende for projektet.

16 16

17 17 6 INTERESSENTER I den videre tilrettelæggelse af processen og som grundlag for planlægningen af brugerinddragelsen udarbejdes der fyldestgørende en interessentanalyse. På nuværende tidspunkt har der været fokus på følgende hovedinteressenter: Interne interessenter Interessent Hospitalsledelsen Afdelingsledelseskredsen Akutafdeling (herunder diverse faggrupper) Kliniske specialer Psykiatrisk afdeling Billeddiagnostisk enhed Klinisk biokemi Service afdeling Teknisk afdeling IT-afdeling Forsyningsenheder (depot, steril, køkken) Sikkerhedsorganisationen Patientsikkerhedsorganisationen Påvirkning Styregruppe/Bygherre Afgive funktioner/koordinering med daglig drift og andre projekter Faste brugere af bygningen Vil være kommende brugere Vil være kommende brugere Satellit funktion i bygningen Satellit funktion i bygningen Logistik, rengøring, øvrige service opgaver Ansvarlig for den tekniske drift Ansvarlig for IT Logistik og forsyninger Arbejdsmiljø og sikkerhed Patientsikkerhed Eksterne interessenter Interessent Påvirkning Patienter (målgruppe - akutte patienter) Modtagelse og behandling Vagtlæger Vil være kommende brugere (fase 2) Randers kommune Myndighedsgodkendelse herunder ny lokalplan Naboer Gener i byggeperiode Falck/Responce Aflevering af patienter og samarbejde Udskrivningskoordinatorer Tilknytning/samarbejde med akutafd.

18 18 7 RISIKO Ethvert projekt af dette omfang vil være behæftet med en række risici såvel projektmæssigt, udførelsesmæssigt og økonomisk. Der vil yderligere være en række risici i forhold til projektets driftsmæssige forudsætninger, herunder evt. ændringer i behandlingsmuligheder og arbejdsgange, ændrede normeringer, ændrede bevillinger m.v. 7.1 Risikohåndtering Som en del af projektets risikostyring udarbejdes en projekthåndbog, der beskriver en række elementer i projektforløbet, herunder eksempelvis beslutningsplan, plan for afrapportering af fremdrift, kommunikationsstrategi, principper for kvalitetsstyring m.v. I nedenstående afsnit behandles alene de projektmæssige, udførelsesmæssige og økonomiske risici, idet det anføres, at det i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram for projektet vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en egentlig risikoanalyse, som også omfatter de driftsmæssige forudsætninger. 7.2 Projektmæssige risici De projektmæssige risici i nærværende projekt består i projektets udformning og kvalitet, idet det endelige projekt som følge af den valgte udbudsform (totalentreprise jf. afsnit 11) først udformes endeligt efter kontraktindgåelse med totalentreprenøren. Dette indebærer en risiko for, at entreprenøren gennem økonomiske projektoptimeringer minimerer projektet i forhold til det i udbuddet forudsatte. De projektmæssige risici imødegås gennem en meget omhyggelig programmering, hvor en lang række krav fastlægges i tæt samarbejde med brugerne, og defineres som ufravigelige krav i forbindelse med gennemførelsen af totalentrepriseudbuddet. Som en del heraf fastlægges bl.a. rumstørrelser og -indretninger, overflader, indeklimaforhold m.v. Risikoen styres gennem forløbet gennem en løbende granskning af totalentreprenørens projektmateriale med henblik på at sikre, at de ufravigelige krav opfyldes. 7.3 Udførelsesmæssige risici De udførelsesmæssige risici er primært risiko for tidsoverskridelser på grund af vejrlig, uforudseelige funderingsforhold eller andre uforudseelige forhold. Vejrligsmæssige risici søges imødegået ved en tidsplan, hvor jordarbejder kan iværksættes i sommerperioden, hvilket minimerer risikoen betragteligt, For så vidt angår selve byggearbejderne er disse mindre vejrpåvirkelige end jordarbejder, men kan tidsmæssigt forsinkes af hård vinter. For bedst muligt at sikre tidsplanens

19 19 overholdelse tilrettelægges tidsplanen under hensyntagen til, at der vil være spilddage. Funderingsrisici i området er forholdsvis store på grund af jordbundens beskaffenhed (plastisk ler). For i videst muligt omfang at imødegå funderingsrisici foretages forud for totalentrepriseudbuddet en grundig jordbundsundersøgelse, således at der kan ske evt. projekttilpasninger m.v. Endelig ligger der en risiko i, at der ikke kan tilvejebringes erstatningsparkering for arealerne foran den eksisterende bygning. En forsinkelse heri vil resultere i en forsinkelse af byggestarten og dermed ibrugtagningstidspunktet. Denne risiko imødegås gennem en samtidig planlægning af et nyt parkeringshus til opfyldelse af det afledte parkeringsbehov. 7.4 Økonomiske risici De økonomiske risici i projektet styres primært gennem udbud i totalentreprise med en fastlagt maksimumpris. Dette hører sammen med de under 7.2 beskrevne projektmæssige risici. Udbudsformen totalentreprise giver på et tidligt tidspunkt sikkerhed for budgettets overholdelse. Det betyder, at det på et forholdsvis tidligt tidspunkt med sikkerhed kan afgøres, om projektet kan realiseres indenfor den afsatte budgetramme, eller om det må opgives eller alternativt reduceres i omfang. Det betyder samtidig, at den økonomiske risiko i forbindelse med projekteringsarbejder minimeres, da der ikke udarbejdes et fuldt projektmateriale inden den endelige tilbudspris foreligger, hvorved der ikke er risiko for at der afholdes egentlige projekteringsudgifter til et projekt, der ikke kan gennemføres. For håndtering af uforudseelige udgifter afsættes i budgettet et beløb til dækning heraf, således at der ud over den maksimumpris, der fastlægges i forbindelse med totalentrepriseudbuddet, afsættes reserver. For afdækning af øvrige, økonomiske bygherrerisici (brand, storm, skader på 3. mands ejendom m.v.) tegnes all-risk forsikring.

20 20 8 ANLÆGSØKONOMI Den samlede anlægsøkonomi omfatter samtlige udgifter forbundet med realisering af projektet, herunder håndværkerudgifter, udgifter til rådgivning, udgifter til medioteknisk udstyr samt udgifter til etablering af intern byggestyring m.v. Den samlede anlægsudgift er budgetteret til kr ekskl. moms. (se afsnit Fordelingen af budgettet på år fremgår af nedenstående investeringsprofil. Investeringsprofil - 1. fase Planlægning 1. fase Facilitering af intern proces/brugerinddragelse Byggeprogram Projektforslag Totalentrepriseudbud Intern byggestyring Planlægning 1. fase i alt Udførelse 1. fase Projektering Udførelse Medicoteknik Bygherrerådgivning Intern byggestyring Udførelse 1. fase i alt Total Total akkumuleret

21 21 9 DRIFTØKONOMI 9.1 Bygningsdrift Fase 1 er første skridt i en samling af de nuværende akutte modtagelser og dermed en flytning af eksisterende funktioner. Med samlingen af de akutte modtagelser forventes det, at der opnås en effektivisering i form af hurtigere behandlingsforløb. Denne effektivisering forventes opnået efter fase 2 og yderligere efter fase 3, som inkluderer samlingen af alle akutte patienter på Regionshospitalet Randers. Derudover vil der i bygningens design blive arbejdet med produktivitetsforbedrende tiltag, som blandt andet er belyst i notatet Produktivitet og sygehusbyggeri fra Danske Regioner. Heraf fremgår det, at der er en forventet produktivitetsforbedring på 3,5 8 pct. Den nødvendige faseopdeling (af hensyn til anlægsøkonomien) vil i første omgang betyde at der efter fase 1 vil være en uhensigtsmæssig opdeling af især de kliniske støttefunktioner. Først efter fase 2 vil der være en volumen, som vil give en optimal synergi for de kliniske støttefunktioner. Den samlede kliniske normering forventes efter fase 1 at være indenfor nuværende budget. Den øgede bygningsmasse på 4.615m 2 betyder øgede bygningsdriftsudgifter på 4,48 mio. kr. pr. år til servicefunktioner, vedligehold og energiforbrug. 10ENERGI OG MILJØ I Region Midtjyllands Lokal Agenda 21, Handlingsplan beskrives bl.a. følgende indsats: Region Midtjylland vil gå foran med miljørigtigt byggeri ved at sætte fokus på energieffektivitet i nybyggeri og ombygninger. Region Midtjylland ønsker at komme på forkant med Bygningsreglementets krav og vil allerede fra 2009 tilstræbe, at Nybyggeri, ombygninger mv. som minimum lever op til de forventede energikrav i Bygningsreglementet 2010 svarende til energiklasse II (25 % forbedring) Nybyggeri lever op til de forventede energikrav i bygningsreglementet 2015 svarende til energiklasse I (50 % forbedring), hvis totaløkonomiske vurderinger viser en tilfredsstillende rentabilitet I forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogram vurderes det, hvorledes nybyggeriet bedst muligt kan udføres som energiklasse I, herunder hvilke vedvarende energikilder, der mest fordelagtigt kan tages i anvendelse.

22 22 Der foretages en overordnet vurdering af omkostningerne hertil og en totaløkonomisk vurdering med henblik på at vurdere rentabiliteten. Såfremt rentabiliteten vurderes at være tilfredsstillende, vil der i forbindelse med totalentrepriseudbuddet blive indhentet priser på de foreslåede energitiltag, således at rentabiliteten kan verificeres. Såfremt den fortsat vurderes at være tilfredsstillende indstilles til Regionsrådet, at byggeriet opføres som energiklasse I, og at der gives en ekstrabevilling hertil. 11BÆREDYGTIGHED I Region Midtjyllands Lokal Agenda 21, Handlingsplan beskrives bl.a.: Region Midtjylland vil bestræbe sig på, at regionens bygninger opføres, drives, vedligeholdes og til sin tid nedbrydes og bortskaffes på en bæredygtig måde. Dette indebærer bl.a., at der i planlægningen af byggeri skal være fokus på energiforbrug i forbindelse med fremstilling og transport af byggematerialer, vandforbrug, forbrug af kemikalier m.v. I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram vil der blive fastlagt retningslinjer, som totalentreprenøren skal følge i forbindelse med projektering og opførelse af byggeriet, og totalentreprenøren vil blive pålagt at udarbejde en redegørelse for projektets bæredygtighed til bygherrens godkendelse. 12PROJEKTERINGS-, UDBUDS- OG ENTREPRISEFORM Projektet gennemføres i totalentreprise på grundlag af byggeprogram med tilhørende tegningsmateriale, idet brugerinddragelsen videreføres og færdiggøres i forbindelse med byggeprogrammet. Totalentreprisen udbydes i henhold til EU s Udbudsdirektiv. For gennemførelse af byggeprogram og udbud tilknyttes bygherrerådgiver. Regionens byggeregulativ lægges i øvrigt til grund for gennemførelse af udbud og tilrettelæggelse af bevillingsproces. 13PROJEKTORGANISATION Nærværende notat omhandler organiseringen af den planlagte tilbygning af ny akutmodtagelse til Regionshospitalet i Randers.

23 23 Som udgangspunkt er projektet forankret hos Regionshospitalet, idet det forudsættes, at projektet skal følge godkendelsesproceduren som beskrevet i Region Midt s byggeregulativ. Den nedenfor illustrerede og kommenterede organisationsplan omfatter alene den af Regionshospitalet etablerede organisation. Region Midt s organisation i forhold til behandling af indstillinger til Regionsrådet er således ikke omfattet. Styregruppe Hospitalsledelsen Projektledelse Jacob Pedersen Projektgruppe Bygherrerådgiver Brugergruppe Sengeafsnit Brugergruppe Modtageafsnit Tværgående arbejdsgrupper 13.1 Styregruppen Styregruppen består af hospitalsledelsen (hospitalsdirektør, cheflæge og chefsygeplejerske). Styregruppen inddrager projektgruppen, økonomichefen og projektledelsen samt bygherrerådgiveren som rådgivere. Styregruppen fastlægger de overordnede retningslinier og rammer for projektet og for Projektledelsens og Projektgruppens arbejde. Styregruppen godkender byggeprogram og projekt samt budget og tidsplan. Styregruppen kan uddelegere beslutningskompetencer på nærmere definerede områder til Projektledelsen og/eller Projektgruppen.

24 Projektledelsen Projektledelsen varetages af Jacob Pedersen. Projektledelsen tilknyttes ekstern bygherrerådgiver og kan i øvrigt inddrage andre eksterne rådgivere samt relevante nøglepersoner indenfor organisationen. Projektledelsen har ansvaret for fremdriften i projektet, herunder for udarbejdelse af oplæg og indstillinger til Styregruppen. Projektledelsen er rådgiver og sekretær for Styregruppen. Projektledelsen udarbejder dagsordner for og indkalder til møder i Projektgruppen Projektgruppen Projektgruppen består af ledelsen af akutafdelingen samt teknisk chef. Projektgruppen skal sikre varetagelsen af de sygehusfaglige interesser i projektet, herunder træffe beslutninger om eksempelvis patientflow og arbejdsgange samt organisering og bemanding, som har konsekvenser for projektet. Projektgruppens medlemmer skal indhente nødvendig viden m.v. i egne organisationer og sikre, at beslutningerne forankres i organisationen Bygherrerådgiver Bygherrerådgiveren refererer direkte til Projektledelsen, og deltager i øvrigt som rådgiver for Projektgruppen og Styregruppen. Bygherrerådgiveren udarbejder byggeprogram og øvrigt udbudsmateriale samt forestår gennemførelse af udbud samt opfølgning og bygherretilsyn i forbindelse med projektering, udførelse og aflevering Brugergrupper Der er 2 brugergrupper: Brugergruppe sengeafsnit Brugergruppe modtageafsnit

25 25 Brugergrupperne forsyner Projektgruppen med relevante oplysninger om driftsforhold og andre forhold af betydning for Projektgruppens beslutninger. Brugergruppen kan nedsætte tværgående arbejdsgrupper for afdækning af konkrete forhold Arbejdsgrupper De tværgående arbejdsgrupper etableres som ad-hoc grupper med henblik på at tilvejebringe viden om konkrete forhold af relevans for projektet. 14 KONKLUSION På baggrund af undersøgelserne vedr. lokalebehov, herunder funktion, økonomi, tid, lokalisering samt foreløbig vurdering af risiko er der foretaget en samlet afvejning i projektet. På denne baggrund indstilles At der iværksættes planlægning og gennemførelse af totalentrepriseudbud af et byggeri omfattende i alt ca m 2 med henblik på etablering af 1. fase af ny akutafdeling At der af programoplæggets anlægsbudget bevilliges 3,15 mio. kr. i 2010 og 1,35 mio. kr. i 2011 til den videre planlægning At anlægsøkonomien optages i form af reservationer i henhold til den angivne investeringsprofil At det i programoplægget anviste bygningsdriftsbudget indgår i budgetforhandlinger for 2013

26 15 Bilag Anlægsøkonomi, Fase 1 26