Gør det let forflyt med hjælpemidler

Transkript

1 Gør det let forflyt med hjælpemidler Et pilotprojekt i Neurologisk Afsnit, Hospitalsenhed Midt marts marts 2018 Projektrapport og bilag Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

2 - 2 -

3 Indledning Pilotprojektet "Gør det let forflyt med hjælpemidler" forsøger at vise, at det betaler sig at gennemføre veltilrettelagte forflytningsindsatser i et hospitalsafsnit. Selvom der er omkostninger ved planlægning, forflytningsundervisning af alle medarbejdere i afsnittet, indkøb af hjælpemidler, etablering af god tilgængelighed mv., er der så tilpas mange gevinster ved en systematisk indsats, at det også på det økonomiske plan kan betale sig at gennemføre sådanne indsatser. Pilotprojektet er gennemført i et hospitalsafsnit med 42 tværfaglige medarbejdere 1 og 16 sengepladser. Forberedelsen af indsatsen forløb over 3 mdr., og den efterfølgende indsats forløb over 9 mdr. Der er foretaget indledende undersøgelse af, hvilke forflytninger der blev udført i afsnittet og hvilke hjælpemidler, der var behov for. Alle medarbejdere har på baggrund heraf modtaget 3½ times forflytningsundervisning indenfor 3 uger. Efterfølgende er der arbejdet på, at forflytningsvejlederne i afsnittet kunne videreføre og implementere indsatsen sammen med hospitalets forflytningsinstruktører. Ved start og slut er der foretaget observationer af forflytninger, og medarbejderne har besvaret et spørgeskema. Det er resultaterne heraf samt øvrige indhentede baselinedata, der ligger til grund for rapportens resultater. Selvom datamængden og projektperioden er begrænset, ses der både i forhold til arbejdsmiljø og økonomi positive effekter såsom øget brug af hjælpemidler, færre belastningsrelaterede smerter, kortere tidsforbrug ved forflytninger og en positiv Benefit Cost Ratio (BCR) på 3,4 svarende til at investeringerne i hjælpemidler, tilgængelighed og undervisning lønner sig med en faktor 3,4. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en drejebog (bilag 12), der kan gøre det let for andre afsnit, at gennemføre tilsvarende interventioner og dermed mulighed for at indhente tilsvarende gevinster. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenhed Midt (HE Midt) og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, som er projektejer og projektleder. Projektet startede op med de indledende aftaler i feb og blev afsluttet med rapport i juni Indsatsen forløb i perioden marts 2017 til marts Projektgruppen omfatter: Arbejdsmiljøkoordinator Jette Bundgaard Andersen, HE Midt (afløser Karsten Frerks) Afdelingssygeplejerske Heidi Møller Håkonsson, HE Midt (afløser Mette Rhoede) Ergonomisk konsulent Maja Illum, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Forflytningsinstruktører Allan Feldbak og Louise Dreier Jørgensen, HE Midt Forflytningsvejleder Gitte Jørgensen, HE Midt Ledende terapeut Christina Rosengreen, HE Midt Servicekonsulent hjælpemidler og forflytning, Lone Bonde Øe, HE Midt Interventionsafsnittet: Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg. Afsnittet har 16 sengepladser, og der er typisk mellem 12 og 18 patienter ad gangen. Der var ved projektstart (juli 2017) 19 sygeplejerskere, 6 social- og sundhedsassistenter, 5 serviceassistenter og 12 terapeuter. Afdelingen er normeret til 25,32 fuldtidsstillinger. Der er i løbet af projektperioden sket mindre ændringer i personalesammensætningen. Målgruppen for projektet er afsnittets plejepersonale. 1 Medarbejdere er i denne sammenhæng sygeplejerskere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og serviceassistenter. Side 3

4 Indhold 1 FORMÅL OG BAGGRUND Projektets formål Baggrunden for projektet METODE Udvikling af konceptet En multidimensionel forflytningsindsats Vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser Projektets 2 dele Udviklingsdelen (3 mdr.) Indsatsperioden (9 mdr.) Gennemførelse af projektet Risikovurdering af forflytningerne Observationer af forflytninger Spørgeskemaundersøgelse Tilgængelighed af hjælpemidler Forflytningsundervisning e-læringskursus "Gør det let forflyt med hjælpemidler" Implementering Effektmål Øget brug af hjælpemidler Benefit Cost Ratio (BCR) RESULTATER Øget brug af hjælpemidler Bedre tilgængelighed af hjælpemidler Kortere tidsforbrug på at hente hjælpemidler Uændret varighed af forflytninger Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt Årsager til ikke at bruge hjælpemidler Hvad der skal til for at blive bedre til at bruge hjælpemidler Nedsat korttidssygefravær Flere og tungere patienter Fald i omkostninger til korttidssygefravær, der er forflytningsrelateret Andre forhold af betydning for korttidssygefraværet Færre tilskadekomster og færre fysiske gener Forflytningsulykker Bedre fastholdelse Forebyggelse af trykskader BENEFIT COST RATIO (BCR) Omkostninger ved projektet Gevinster ved projektet Beregning af projektets BCR Omkostninger i udviklingsdelen KONKLUSION OVERSIGT OVER BILAG BILAG 1 KOMMENTARER PÅ OBSERVATIONSSKEMAERNE BILAG 2 BASELINEDATA BILAG 3 ERFARINGER FRA GENNEMFØRELSEN AF PROJEKTET BILAG 4 OPTÆLLING AF HJÆLPEMIDLER VED START BILAG 5 BENEFIT COST BEREGNINGER Side 4

5 BILAG 6 BLIVE BEDRE TIL AT BRUGE HJÆLPEMIDLER BILAG 7 RISIKOVURDERING (SKEMA) BILAG 8 KORTLÆGNING AF HJÆLPEMIDLER BILAG 9 OBSERVATIONSSKEMA VED START OG SLUT BILAG 10 LEDELSESBEVÅGENHED BILAG 11 SPØRGESKEMA BILAG 12 VEJLEDNING "GØR DET LET FORFLYT MED HJÆLPEMIDLER" BILAG 13 INFO OM PROJEKTET BILAG 14 PROJEKTBESKRIVELSE BILAG 15 PROJEKTPLAN BILAG 16 SYGEFRAVÆR BILAG 17 FORFLYTNINGSULYKKER BILAG 18 TILGÆNGELIGHED AF HJÆLPEMIDLER BILAG 19 ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER BILAG 20 INDLAGTE PATIENTER BILAG 21 ANCIENNITET, PERSONALEFLOW, OPSIGELSER BILAG 22 FLERE OG TUNGERE PATIENTER BILAG 23 FÆRRE TILSKADEKOMSTER OG FÆRRE FYSISKE GENER BILAG 24 ÅRSAGER TIL IKKE AT BRUGE HJÆLPEMIDLER BILAG 25 SKEMA TIL TIDSREGISTRERING BILAG 26 UNDERVISNINGSPLAN Side 5

6 1 FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 Projektets formål Formålet med projektet er at udvikle et koncept, der gør det let at implementere brug af forflytningshjælpemidler i et givent afsnit, afprøve konceptet og vise, at konceptet har effekt, dels ved en øget brug af hjælpemidler i afsnittet og dels ved at projektet er lønsomt, dvs. at der kan påvises positive økonomiske effekter af indsatsen. Endelig vil projektet udarbejde en vejledning, der kan gøre det let for andre afdelinger at gennemføre en tilsvarende indsats med mulighed for samme effekt. 1.2 Baggrunden for projektet Brug af forflytningshjælpemidler kan mindske nedslidning og forebygge ulykker. Derudover kan bl.a. friktionsnedsættende hjælpemidler bidrage til bedre patientforløb ved lettere mobilisering af patienter og reduceret risiko for trykskader 2. I Region Midtjylland arbejder Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og hospitalerne kontinuerligt med forflytningsområdet. Brug af hjælpemidler, tilgængelighed og undervisning er i fokus, og der er på regionalt plan sket et markant fald i antallet af forflytningsulykker med fravær 3. Overfor disse positive resultater står det faktum, at mange blandt plejepersonalt stadig er en høj grad af fysisk nedslidning, og mange har smerter i muskler og led, som resulterer i fravær. Der er således behov for en fortsat indsats på området. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at gennemføre og implementere systematisk og kontinuerlig undervisning i brug af forflytningshjælpemidler, blandt andet fordi det kan være svært at finde den fornødne tid til opgaven, og fordi der kan mangle ressourcer til indkøb af hjælpemidler. Mangelfuld implementering af en given indsats kan resultere i at effekten af indsatsen ikke viser sig som ønsket. Neurologisk Afsnit havde tilsvarende en interesse i at deltage i projektet. Ifølge afdelingssygeplejersken fordi personalet har mange forflytninger, og patienterne er ofte plejekrævende og delvist immobile. Derudover har nyansatte ofte behov for at den generelle forflytningsundervisning suppleres med undervisning målrettet netop deres afsnit. Som følge af personaleomsætning og mangelfuld lokal undervisning, har afsnittet også behov for at udvikle et fælles tværfagligt udgangspunkt. Endeligt var der i APV'en fremsat ønsker om bedre forflytningskundskaber. 2 Nationalt Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA): 3 Region Midtjyllands Arbejdsmiljøredegørelse 2017: Side 6

7 2 METODE 2.1 Udvikling af konceptet "Gør det let forflyt med hjælpemidler" er inspireret af COWI-projektet fra 2016: "Vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser" med tilhørende vejledning 4. Forskningen viser desuden at flerstrengede (multidimensionelle) forflytningsindsatser giver effekt 5. Indsatser med manglende fokus på ét af nedenstående fem områder, kan ikke ses at have effekt, og projektet har derfor fokus på disse områder: 1. risikovurdering af patienterne/forflytningssituationen 2. let tilgængelighed af hjælpemidler 3. undervisning 4. nøglepersoner 5. ledelsesinvolvering En multidimensionel forflytningsindsats Region Midtjyllands forflytningsarbejde læner sig op af forskningsresulter, der viser at en flerstrenget, multidimensionel forflytningsindsats har effekt. De 5 elementer i en multidimensionel indsats illustreres med modellen herunder. Projektet har fokus på alle elementerne i modellen. Ledelsesinvolvering er central for indkøb og planlægning af tid til undervisning og tid til nøglepersonernes opgaver. Risikovurdering af forflytninger danner grundlaget for undervisning og indkøb af hjælpemidler. Let tilgængelighed af hjælpemidler arbejdes der med i hele projektperioden. Alt plejepersonale undervises efter program tilrettelagt efter afsnittets behov. Multidimensionel forflytningsindsats, Region Midtjylland inspireret af Susan Warming,2016 Sikkerhedskultren/ forflytningskulturen udvikles når afsnittet opnår en fælles tilgang til brugen af hjælpemidler Susan Warming, 2016: Evidens for en multidimensional tilgang til personhåndtering og Thomas DR and Thomas YLN, 2014: Interventions to reduce injuries when transferring patients: A critical appraisal of reviews and a realist synthesis Side 7

8 2.1.2 Vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser Projektplanen følger de 10 punkter for disponering af en business case i vejledningen fra COWI-projektet. Der er i projektrapporten er der særligt fokus på de 2 sidste punkter vedr. omkostninger ved indsatsen og gevinster ved indsatsen. I projektvejledningen, er der særligt fokus på modellen som styringsredskab (tidsplan) med fokus på formål, evaluering og forankring. Fra "Vejledning til vellykkede lønsomme arbejdsmiljøindsatser", s Projektets 2 dele Projektet omfatter en udviklingsdel og en indsatsperiode Marts April Maj Juni juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Udviklingsdelen Indsatsperiode Afslutning Evaluering og rapport Forberedelse Kortlægning Hjælpemidler Planlægge undervisning Intervention Undervisning Forflytningsorganisation i afsnittet Implementering Udviklingsdelen (3 mdr.) Udviklingsdelen strækker sig over 3 måneder i foråret 2017 forud indsatsperioden. Her udvikles projektbeskrivelse og projektplan. Der er fokus på COWI-metodens 10 punkter (2.1.1) og på de 5 elementer i den multidimensionelle indsats (2.1.2): - Projektet får sit navn "Gør det let forflyt med hjælpemidler" Side 8

9 - Informationsmateriale om projektet (bilag 13) - Projektbeskrivelsen med formål, baggrund og argumenter for indsatsen (bilag 14) - Projektplan (bilag 15) - Spørgeskema til medarbejderne ved start og slut (bilag 11) - Skema (metode) for risikovurdering af forflytninger og kortlægning af behov for og tilgængelighed af hjælpemidler (bilag 7) - Skema (metode) for observations af brug af hjælpemidler (bilag 9) - Liste over baseline data (bilag 2) - Redskab for "ledelsesbevågenhed" (bilag 10) - Skema til tidsregistrering for arbejdsgruppe og forflytningsvejledere (bilag 25) Indsatsperioden (9 mdr.) Projektets indsatsperiode strækker sig over 9 måneder fra juni 2017 til marts 2018, og omfatter dels forberedelse af interventionen (3 mdr.) og selve interventionen (6 mdr.). og hvor der arbejdes med følgende: - Tilgængelighed af hjælpemidler (indkøb og placering af hjælpemidler i afdelingen) - Undervisning: forflytningsundervisning af alle medarbejdere og gennemførelse af e- læringskurset Gør det let forflyt med hjælpemidler - Implementeringsplan for afsnittets forflytningsvejledere/ nøglepersoner - Ledelsesbevågenhed (bilag 10) Forberedelse (3 mdr.) Forberedelsen vægtes højt, da den har stor betydning for kvalitet og effekt af indsatsen. I denne periode arbejdes der med: - de indledende aftaler med Neurologisk afsnit, herunder finansiering af nyindkøb - forberedelse og forflytningsundervisningen - vagtplanlægning, så personalet kan deltage i undervisningen - indkøb af hjælpemidler, så afsnittet har de fornødne hjælpemidler - etablering af god tilgængelighed af hjælpemidler - indledende dataindsamling (risikovurdering, observationer og spørgeskema) Intervention (6 mdr.) I interventionsperioden er der fokus på undervisning, opfølgning på hjælpemidler og udarbejdelse af en implementeringsplan med fokus på forflytningsorganisation. Alle medarbejdere gennemfører 3½ times forflytningskursus og e-læringskurset "Gør det let forflyt med hjælpemidler". Arbejdsgruppen mødes ca. 1 gang om måneden og følger op på indsatsen. Herunder opfølgning på hjælpemidlerne i afsnittet: fungerer hjælpemiddeldepotet? er der hjælpemidler nok til dagligt brug og til vagter, weekender og akutsituationer? Derudover arbejdes der på at implementere indsatsen ved fremadrettet at styrke forflytningsorganisationen og planlægge forflytningsundervisningen og let tilgængelighed af hjælpemidler. Målet er at udarbejde en implementeringsplan for indsatsen sammen med afsnittets forflytningsvejledere. Side 9

10 Afslutning (3 mdr.) I denne del af projektet gennemføres spørgeskemaundersøgelse ved slut og projektet evalueres. Der udarbejdes en slutrapport, som præsenteres for samarbejdspartnere og indgår i HMUs arbejdsmiljødrøftelse Projekt og proces evalueres med arbejdsgruppen og ledelsesrepræsentanter. Neurologisk Afsnit udarbejder handleplan for fremadrettet gennemførelse af forflytningsundervisning og e- læringskursus samt vedligehold af hjælpemidler i afdelingen. Endeligt udarbejdes der en drejebog, så det er let for andre afdelinger at gennemføre en tilsvarende indsats. 2.3 Gennemførelse af projektet Risikovurdering af forflytningerne 6 Den indledende brug af skema til risikovurdering af patienternes funktionsniveau og af de forflytninger der udføres (bilag 7), giver overblik over hvilke hjælpemidler, der er behov for at have i afsnittet. Risikovurderingen viser også hvilken undervisning plejepersonalet har behov for, for at kunne udføre afsnittets forflytninger sikkert. I projektet blev skemaet omdelt i sammen med spørgeskemaet, og der indkom 7 ufuldstændige besvarelser, hvorfor resultaterne ikke indgik i planlægningen af undervisningen. Skemaet blev så og sige udkonkurreret af spørgeskemaet. Skemaet kan dog med fordel anvendes på f.eks. P-møder eller på forflytningsgruppens/ arbejdsmiljøgruppens møder, forud for en indsats, for at give bevågenhed på de faktiske forhold i afdelingen, og hvilke behov der er for undervisning og hjælpemidler. Jo flere der udfylder skemaet, jo mere nuanceret bliver det indledende overblik. Risikovurderingsskemaet bliver anvendt på AUH i "Kompetent Forflytning" 7, hvor arbejdsmiljøgrupper uddannes til at varetage nøglefunktioner vedrørende hjælpemidler og forflytning, og skemaet medtages derfor i vejledningen (bilag 12), selvom det fandt begrænset anvendelse i dette projekt Observationer af forflytninger Som supplement til risikovurderingen og plejepersonalets oplysninger i spørgeskemaundersøgelsen, foretages der observationer af forflytninger i afdelingen. Observationerne ligger til grund for planlægning af indkøb og tilgængelighed af hjælpemidler, tilrettelæggelse af undervisning og evaluering af indsatsen. Det anvendte observationsskema (bilag 9). Observationerne bør foretages af erfarne forflyttere, som er oplært i brug af observationsskemaerne. I projektet blev observationerne udført af arbejdsgruppens forflytningsvejleder, forflytningsinstruktører og projektleder. 6 Se bilag 7, skema til risikovurdering af forflytninger 7 Se forflytningsportalen, AUH Kompetent forflytning, Arbejdshæfte arbejdshaefte.pdf Side 10

11 Der blev gennemført 53 observationer ved start: 46 i dagvagt og 7 i nattevagt. Der blev gennemført 39 observationer ved slut: alle i dagvagt. Startobservationerne blev foretaget indenfor én måned i forberedelsesfasen, slutobservationerne blev foretaget løbende henover de sidste 3 måneder af interventionsperioden. Derudover blev der efter interventionsperioden gennemført 23 observationer for at vurdere tidsforbruget i forbindelse med vendinger af patienten (bilag 9b). De systematiske observationer viste sig at være en god kilde til indsigt i afdelingens forflytninger, og anbefales som et værdifuldt redskab til kortlægning af forflytninger og brug af hjælpemidler. Redskabet er let at anvende Spørgeskemaundersøgelse 8 Ved start og slut indhentes baselinedata fra medarbejderne via en spørgeskemaundersøgelse med 27 spørgsmål (bilag 11). Spørgeskemaet er uddrag af et spørgeskema fra NFA 9 vedr. selvoplevede belastninger. Spørgeskemaet giver oplysninger om: - faggrupper, anciennitet og arbejdstid - fysisk aktivitet i arbejdet - antallet af forflytninger pr. dag samt oplevet fysisk anstrengelse ved forflytning - brug og tilgængelighed af hjælpemidler - tidsforbrug v. forflytninger - tilskadekomst og fravær Ca. 2/3 af plejepersonalet har deltaget. Flest sygeplejersker og dagvagter har besvaret spørgeskemaet, og ikke alle medarbejdere har svaret på alle spørgsmål 10. Optælling af respondenter på spørgsmål 3b i spørgeskemaundersøgelsen. Rød er start- og blå er slutmålingen 8 Bilag 11, Spørgeskemaet 9 Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø 10 DV=dagvagt, AV=aftenvagt, NV=nattevagt, SOSA=social- og sundhedsassistent Side 11

12 2.3.4 Tilgængelighed af hjælpemidler Kortlægningen af hjælpemidler ved start, viste at der var følgende hjælpemidler i afdelingen 11 : 12 Loftlifte (der er loftlift på alle 10 patientstuer og i de 2 træningsrum) 9 Liftsejl 4 Elektrisk indstillelige bade-/bækkenstole 4 Glidestykker 1 Vendelagen (der er muligvis nogen til vask) 1 Gulvlift (bruges i nødstilfælde f.eks. ved fald) 1 Overflytningsplatform 1 Overflytningsboard (liggende overflytning) 1 Glidebræt (siddende overflytning) Risikovurdering og observationerne af forflytninger giver indblik hvilke hjælpemidler, der er behov for i afsnittet. Ved at sammenholde hjælpemiddelbeholdningen ved start, med behovet for hjælpemidler kan der dannes et kvalificeret skøn for ny-indkøb af hjælpemidler. Der blev ved start indkøbt glidestykker samt liftsejl og satinvendelagner for kr. for at dække det estimerede behov. I slutningen af projektperioden blev der købt supplerende satinvendelagener, drejetårn og glidebræt for knap kr. Derudover er der i projektperioden indkøbt engangsglidestykker. Forflytningsinstruktørerne beregnede behovet for nye hjælpemidler og afdelingssygeplejersken forestod indkøbene. Ved start blev de bløde hjælpemidler (liftsejl, vendelagener og glidestykker) opbevaret i et skab i den ene ende af gangen. Bækkenstole, glidebræt blev opbevaret i et stort badeværelse i den modsatte ende af gangen, overflytningsboard opbevares midt på gangen og gulvlift står i trappeopgangen. I forberedelsesfasen blev tilgængeligheden af hjælpemidlerne forbedret ved, at der blev indrettet to skabe til de bløde hjælpemidler, et på hver side af afdelingen Forflytningsundervisning Alle medarbejdere, undtaget enkelte der ikke kunne deltage de pågældende dage, gennemførte undervisningen. I projektet blev undervisningen tilrettelagt af forflytningsinstruktørerne med afsæt i risikovurdering, observationer og spørgeskemabesvarelserne. Vagtplanlæggeren tilrettelagde vagtplanen, så deltagerne udgik af afdelingens daglige normering. Indenfor 3 uger blev der gennemført 4 undervisningsdage med 7 undervisningsgange á 3½ timers varighed, så det var muligt at gennemføre 2 hold på én arbejdsdag. Der var 4-8 deltagere pr. gang. Alle hold fulgte samme undervisningsplan 12, og efter 3 uger havde alle medarbejdere den samme opdaterede viden. 11 Bilag 4, hjælpemidler ved start 12 Bilag 26, Undervisningsplan Side 12

13 Ved intensiv undervisning af alle medarbejdere indenfor en kort periode, opnår mange på kort tid samme vidensniveau og referenceramme, hvilket bidrager til udviklingen af den fælles forflytningskultur. Kurset bidrager til at medarbejderne kan risikovurdere patienternes funktionsniveau (næsten, mindre eller ikke selvhjulpne) og på baggrund heraf vælge og anvende relevante hjælpemidler. Der tages afsæt i den algoritme, der er i hjælpemiddelmatrixen 13. Hertil kommer undervisning i brug af afdelingsspecifikke hjælpemidler e-læringskursus "Gør det let forflyt med hjælpemidler" Region Midtjyllands e-læringskursus "Gør det let forflyt med hjælpemidler" 14 var planlagt at skulle indgå som en del af undervisningen med ½ time. Kursets varighed er ca. 20 min. Ved start havde 74 % af medarbejderne allerede gennemført e-læringskurset på egen hånd, og det udgik derfor af den samlede undervisningsplan. Ved projektets afslutning havde 93 % af medarbejderne gennemført kurset, dvs. medarbejderne har gennemført kurset individuelt og uden direkte tilknytning til praksisundervisningen. e-læringskursus Ved start, juni 2017 Ved slut, marts 2018 Spørgsmål 1 Antal % Antal % Gennemført Ikke gennemført Ialt Erfaringer fra andre hospitaler viser, at den bedste effekt af e-læringskurset opnås ved, at der er planlagt tid til at alle medarbejderne kan tage kurset indenfor en kort tidsramme, og at e- læringkurset umiddelbart efter følges op med praksisundervisning. Det kan f.eks. tilrettelægges ved brug af hospitalets it-undervisningslokaler, så kurset starter med 30min. i it-lokalet efterfulgt af praktisk forflytningsundervisning i sengestue. I e-læringskurset lægges der vægt på risikovurdering og kursisten arbejder bl.a. med 2 forflytningsvideoer, efter eget valg. Underviserne kan på forhånd instruere kursisterne i valg af de videoer, som der efterfølgende er ekstra fokus på i den praktiske forflytningsundervisning. Derved målrettes udbyttet af kurset og der fås en bedre sammenhæng til praksis Implementering Som en del af forberedelsen laves projektaftalen, der udover aftale om indkøb af hjælpemidler, etablering af god tilgængelighed af hjælpemidler, undervisning af plejepersonalet samt evaluering af projektet, også indeholder aftaler vedr. en fremadrettet plan for gennemførelse og opfølgning på interventionen. Denne del af projektplanen indbefatter, at afsnittet laver en plan for forflytningsvejledernes opgaver og funktioner. Det er det vigtigt, at afdelingssygeplejerske, AMIR 15 og forflytningsvejledere laver en handleplan frem til årsskiftet og herunder aftaler tid for møde om handleplan for det efterfølgende år 16. Derudover er der behov for, at der afsættes tid til forflytningsvejledernes opgaver, tid til deres deltagelse på ERFA-møder, temadage og kurser og tid til at mødes med afdelingssygeplejer- 13 Se bilag 7, risikovurderingsskema, hvor hjælpemiddelmatrixen er anvendt 14 Se Forflytningsportalen 15 Arbejdsmiljørepræsentant 16 Se bilag 14, Projektbeskrivelsen Side 13

14 sken og AMIR med henblik på at følge op på og evaluere handlingsplanen. Endeligt er det vigtigt at der planlægges tid, så medarbejderne kan deltage i planlagt forflytningsundervisningen. Ved start havde Neurologisk Afsnit 3 forflytningsvejledere: 1 terapeut som også er AMIR, 1 SOSU og 1 serviceassistent. Der var ingen sygeplejerskere blandt forflytningsvejlederne. Derudover refererede forflytningsvejlederne til forskellige ledere og havde ikke tid sammen til sparring, planlægning mv. Forflytningsvejleder/AMIR oplevede, at det var meget vanskeligt at få tid til at planlægge og gennemføre undervisning af medarbejderne og til at optimere tilgængelighed af hjælpemidler i afdelingen. I interventionsperioden blev der afholdt 2 møder med forflytningsvejledere og afdelingssygeplejerske med henblik på udvikling af forflytningsorganisationen, og for at fastholde og videreføre projektets forflytningsundervisning. På møderne blev der fremsat følgende ønsker til afdelingens forflytningskultur: - Forflytningsvejlederne får mulighed for at mødes efter en fast mødestruktur/ mødeplan, som lægges ind i vagtplanen - 1 forflytningsvejleder mere, som er sygeplejerske - Planlagt forflytningsundervisning for alle medarbejdere (brush-up kurser) - Planlagt undervisning af nyansatte - Samarbejde med forflytningsinstruktører: HE Midt ansat 2 fuldtids forflytningsinstruktører, som kan bistå forflytningsvejlederne - Styr på hjælpemidler - Evaluering af plan primo sept.2018 Møderne blev afholdt efter undervisningen af medarbejderne. Ved projektets afslutning, var afsnittet stadig undervejs med implementeringsplanen. Erfaringerne viste således, at udarbejdelse af implementeringsplanen med fordel kunne være trukket ind i forberedelsesfasen, så der havde været længere tid til at konsolidere implementeringen. 2.4 Effektmål Øget brug af hjælpemidler Data vedr. omfanget af brugen af hjælpemidler indhentes gennem spørgeskemaundersøgelsen og gennem observationerne. Derudover belyses øget brug af hjælpemidler gennem effekten i forbindelse med bl.a. fastholdelse, reduceret korttidssygefravær og forebyggelse af trykskader Benefit Cost Ratio (BCR) BCR beregner forholdet mellem gevinster og omkostninger. Forholdet udtrykkes som et decimaltal. Hvis tallet er større end 1 er der en positiv økonomisk gevinst ved indsatsen, og jo større tallet er, jo større er gevinsten. I COWI-projektet 17 har vellykkede forflytningsindsatser en BCR på op til 4,5, og gennemsnittet af indsatserne ligger tæt på en BCR på 2,5. 17 Se samt ballonmodel og ABC-metoden s.24 og 28. Side 14

15 Omkostninger og gevinster identificeres ud fra de aktiviteter, der har været i forbindelse med gennemførelse af projektet, spørgeskemabesvarelserne og observationerne, og beregnes med afsæt i de foreliggende data. Metodisk anvendes ballonmodellen og ABC-metoden fra COWIprojektet 18. Skemaet nedenfor viser hvilke omkostninger og gevinster der kan have indflydelse på projektets BCR. Omkostninger Gevinster Forberedelse Risikovurdering af forflytninger Observationer Forflytningsundervisning af plejepersonalet Indkøb af hjælpemidler Tilvejebringelse af god tilgængelighed af hjælpemidler Optimering af forflytningsorganisationen Implementering af indsatsen Kortere tidsforbrug pr. forflytning Kortere tidsforbrug til at hente hjælpemidler Kortere tidsforbrug ved vendinger i nattevagt Nedsat korttidssygefravær Bedre fastholdelse Forebyggelse af trykskader Bedre mobilisering af patienter: mindre risiko for trykskader, kortere liggetid og større patienttilfredshed. Færre utilsigtede hændelser pga. større patientsikkerhed ved forflytninger, når der bruges de rigtige hjælpemidler 18 Se samt ballonmodel og ABC-metoden s.24 og 28. Side 15

16 3 Resultater 3.1 Øget brug af hjælpemidler 19 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø angiver, at mere end én forflytning dagligt øger risikoen for skader med 60 %, og at brug af hjælpemidler kan reducere risikoen med 40 % 20. Brug af hjælpemidler anses derfor for at være et centralt element for at nedbringe sygefravær relateret til muskel-og skeletbesvær 21. I projektet øger medarbejderne brugen af relevante hjælpemidler fra 42 % af forflytningerne ved start til 51% af forflytningerne ved slut. Antallet af forflytninger, hvor der ikke bruges hjælpemidler, selvom det er relevant, falder fra 27 % til 10 %. Andelen af medarbejdere, der sjældent eller aldrig forflytter uden brug af hjælpemidler, stiger fra 67 % til 82 %. Knap halvdelen af medarbejderne vurderer ved start, at 50 % af patienterne er så mobile, at der ikke er behov for at bruge hjælpemidler. Ved slut vurderer en tilsvarende andel af medarbejderne, at kun 25 % af patienterne er så mobile, at der ikke er behov for at bruge hjælpemidler. Det vil sige, at medarbejderne i flere situationer vurderer, at der er behov for at bruge hjælpemidler. Observationerne ved slut viser, at der er flere tunge patienter i afsnittet, hvilket kan forklare en del af ovenstående. Observationerne viser også, at de valgte hjælpemidler ikke altid kompenserer patienternes funktionsniveau tilstrækkeligt, hvilket ved slut ses i forbindelse med 38 % af forflytningerne. Grunden hertil kan være, at risikovurderingen og det efterfølgende valg af hjælpemidler ikke altid er rigtig. Trods det, at der i højere grad bruges hjælpemidler, og patienterne i projektperioden er blevet tungere, er den gennemsnitlige varighed af forflytningerne stort set uændret ca. 7 min. pr. forflytning, så den udbredte antagelse om, at det tager længere tid at bruge hjælpemidler, kan ikke bekræftes. Interventionen resulterer i, at flere medarbejdere ved slut er enige eller meget enige i at: - de ved hvilke hjælpemidler, der skal bruges - de har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidler, fordi de er blevet godt instrueret - de er blevet bedre til at vurdere, at forflytning kan udføres sikkert, og de udnytter patienternes ressourcer fuldt ud - de kender hospitalets politik og retningslinjer på forflytningsområdet 19 Se bilag 19, Øget brug af hjælpemidler 20 Se projektbeskrivelsen bilag 14 s. 3/ Baggrund 21 Sygefravær relateret til smerter i muskler og led Side 16

17 3.1.1 Bedre tilgængelighed af hjælpemidler 22 Interventionen resulterer i, at flere medarbejdere ved slut er enige eller meget enige i, at det er let nok at få fat i hjælpemidler. Det er især vendelagener, overflytningsplatform, glidestykker og loftlift, der anvendes hyppigere. Rollatorer bruges sjældnere, og gulvlift, stålift og gangbælter bruges stort set ikke (uændret ved start og slut). Afdelingen råder over mange OPUS5 senge med nye siddefunktioner, udstigningsfunktion og mulighed for sidekip af liggefladen. Observationerne viser, at især sidekip af sengen ikke anvendes nok i forhold til, hvor ofte det kunne være relevant, f.eks. ved tox 23 af patienter, sejlpålægning, nedre toilette mv Kortere tidsforbrug på at hente hjælpemidler 24 Ved start har medarbejderne i gennemsnit brugt 5 min. pr. vagt på at hente hjælpemidler. Ved slut har medarbejderne i gennemsnit brugt 3 min. pr. vagt på at finde hjælpemidler, selvom der ved slut anvendes hjælpemidler ved flere af forflytningerne. Den bedre tilgængelighed af hjælpemidler giver den enkelte medarbejder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 2 min. pr. vagt, hvilket kan give en samlet besparelse på kr. halvårligt Uændret varighed af forflytninger 25 Det er en udbredt antagelse, at forflytninger tager længere tid, når man anvender hjælpemidler, men denne antagelse kan ikke bekræftes. Selvom patienterne er tungere ved slutningen af interventionen, og selvom der anvendes hjælpemidler ved flere forflytninger, er varigheden af forflytningerne stort set uændret Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt Efter at medarbejderne i nattevagt er begyndt at bruge loftlift sammen med vendelagen, kan de ofte vende patienterne alene. Det betyder, at de ikke skal vente på kollega for at få hjælp til vendingen. Nattevagterne fortæller, at man tidligere kunne risikere at skulle vente 5-10 min på kollega. Med brug af loftlift og vendelagen kan man undgå ventetiden og man kan udføre vendingerne alene. Ved implementering af ovennævnte brug af hjælpemidlerne forventes en besparelse på kr. halvårligt Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt I modsætning til nattevagterne, anvender dagvagterne ikke loftlift i samme grad. Der er således et stort uudnyttet potentiale her. I forbindelse med morgenpleje på stue med to patienter, der ikke var selvhjulpne, og med 2 medarbejdere ved hver seng, blev der observeret samme type forflytning/plejeopgave. 22 Bilag 19, Øget brug af hjælpemidler sp.8 23 Daglig måling af værdier som f.eks. blodtryk, puls og temperatur. Hvis der tages rectal temperatur er sidekip af sengen en fordel. 24 Bilag 18, Tilgængelighed af hjælpemidler 25 Bilag 19, Øget brug af hjælpemidler sp Bilag 5, beregning af BCR Side 17

18 Ved den første seng var medarbejderne rutinerede, og der blev anvendt loftlift og vendelagen. Ved den anden seng var medarbejderne urutinerede (studerende), og her blev vendelagenet anvendt manuelt med tydelig stor belastning af medarbejderne. Ved den første seng startede plejeopgaven lidt senere og sluttede ca. 5 min. tidligere, dvs. at der var en tidsbesparelse på mindst 5 min. for hver af de 2 hjælpere der brugte loftlift sammen med vendelagenet. Vi antager, at størsteparten af tidsbesparelsen (4 min.) kan tilskrives brugen af hjælpemidler, den øvrige del af tidsbesparelsen tilskriver vi medarbejdernes rutine. Hvis det antages, at 4 patienter i hver dagvagt skal have udført en vending med loftlift og vendelagen, og det potentielt giver en tidsbesparelse på omkring 4 min. pr. vending, vil det kunne give en besparelse på kr. halvårligt, hvis denne praksis implementeres fuldt ud 27. Fuldt implementeret vil det kunne øge BCR fra 3,4 til 3,9, men da denne praksis ikke er implementeret endnu, medtages resultatet ikke i BCR. Implementering vil kræve yderligere undervisning og fokus på, at forflytningerne SKAL udføres på denne måde Årsager til ikke at bruge hjælpemidler Der er flest medarbejdere, der angiver årsagskategorierne tidspres, hjælpemidlet er optaget af andre, pladsmangel samt andre årsager/andet, som begrundelse for, at de ikke bruger hjælpemidler. Ved slut angives de samme årsager til ikke at bruge hjælpemidler, som ved start, men der er flere svar i disse kategorier, og der er færre, der angiver årsagskategorierne akut patient, at der er for langt og forglemmelse, som årsag til manglende brug af hjælpemidler. I kategorien "andet" ses der ved slut en stigning i patientrelaterede forhold: - Patienten bliver dårlig - Patienten modsætter sig forflytningen - Patienten kan ikke samarbejde i det omfang man forventede - Patienten kan ikke forlades og hjælpemidlet er udenfor rækkevidde Derudover nævnes der også forhold, som vedrører forflytningskulturen i afdelingen: - Kollegaen mener ikke, at det er nødvendigt at bruge hjælpemidler - Man forflytter "bare lige" en tung patient, fordi det er nemmere Erfaringsmæssigt ved vi, at tidspres ofte nævnes som en væsentlig årsag til ikke at bruge hjælpemidler, men at årsagen til oplevelsen af tidspres ofte kan henføres til dårlig tilgængelighed og manglende viden om og rutine i brugen af hjælpemidler. Indsatsen har bidraget med bedre tilgængelighed af hjælpemidler. Der er dog stadig en del, der angiver at hjælpemidlet var optaget, som årsag til ikke at bruge hjælpemidler. Den øgede brug af hjælpemidler vil resultere i øget efterspørgsel, og noget kunne derfor tyde på, at "mætningspunktet" for nødvendige hjælpemidler ikke er nået endnu. Da det ikke ser ikke ud til, at øget brug af hjælpemidler har en negativ effekt på den gennemsnitlige varighed af forflytningerne, kan oplevelsen af tidspres skyldes manglende erfaring/rutine i brugen heraf. Det tyder således på, at "mætningspunktet for undervisning heller ikke er nået endnu. Undervisningen kan både rettes mod de grundlæggende forflytninger, og 27 Bilag 5, beregning af BCR Side 18

19 mod de patientrelaterede årsager til, at der ikke bruges hjælpemidler. God undervisning og fælles viden kan også bidrage til en stærkere forflytningskultur, hvor medarbejderne bakker hinanden op i brugen af hjælpemidler, når der er behov for det Hvad der skal til for at blive bedre til at bruge hjælpemidler 28 Ved start fylder tilgængelighed og korrekt brug af hjælpemidler meget i besvarelserne. Undervisning, kultur og tidspres fylder både ved start og slut. Dårlige pladsforhold, planlægning, samarbejde og organisering er kun nævnt i besvarelserne ved slut. Forslag til at blive bedre til at bruge hjælpemidler Start Start og slut Slut Bedre tilgængelighed Viden om hvordan hjælpemidlerne bruges Undervisning Kultur Tidspres Dårlige pladsforhold Planlægning Samarbejde Organisering Det ser således ud til, at der er sket et skift i, hvad der optager plejepersonalet, for at de kan blive bedre til at bruge hjælpemidler. Ved start var det tilgængeligheden af hjælpemidlerne, der fyldte. Ved slut er tilgængeligheden af hjælpemidler god, og man er mere optaget af, hvad der skal til, for at brugen af hjælpemidler kan fungere i det daglige arbejde. 3.2 Nedsat korttidssygefravær Flere og tungere patienter 29 Ved afslutningen af projektperioden oplever medarbejderne en større fysisk aktivitet i arbejdet, der er en stigning i antallet af medarbejdere, der udfører mange forflytninger dagligt, og medarbejderne oplever at den fysiske anstrengelse ved arbejdet, er blevet større. Dertil angiver flere medarbejdere ved slut, at de oplever at have en lavere arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i jobbet. Et opmærksomhedspunkt er her, at ancienniteten blandt medarbejderne ved projektets afslutning er blevet kortere, og at manglende erfaring kan være årsag til oplevelsen af, at forflytningerne er blevet tungere - dog tyder meget på, at der reelt er flere og tungere patienter i slutningen af projektperioden. I den sidste del af projektperioden hører vi fra medarbejderne, at der ofte er indlagt flere patienter og at der er flere er tunge patienter i forhold til, hvad der var ved projektets start. Dette understøttes af, at andelen af observerede forflytninger med ikke selvhjulpne patienter øges fra 31 % ved start til 50 % ved slut. Desuden er antallet af indlagte patienter over 100 % af normeringen i størstedelen af projektperioden og ligger højere end samme periode et år tidligere Se bilag 6, svar på sp.27: Blive bedre til at bruge hjælpemidler 29 Se bilag 22, Flere og tungere patienter 30 Se bilag 20, gennemsnitligt antal indlagte patienter Side 19

20 3.2.2 Fald i omkostninger til korttidssygefravær, der er forflytningsrelateret 31 Ifølge Hvidbog om sygefravær 32 skyldes 25 % af sygefraværet i Danmark muskelskeletbesvær (MSB), altså smerter i muskler og led. I projektet antager vi, at hovedparten (80 %) af medarbejdernes MSB-relaterede fravær skyldes forflytninger. Vi sætter derfor den forflytningsrelaterede del af sygefraværet til at være 20 % og antager, at de resterende 5 % af sygefraværet tilskrives andre opgaver i det daglige arbejde. Neurologisk Afsnit har haft én langtidssygemeldt sygeplejerske (ikke MSB-relateret). Medarbejderen fratræder i nov. 2017, hvorefter langtidsfraværet reduceres til nul. I beregningerne medtager vi derfor ikke langtidsfravær. Med disse antagelser beregnes der på baggrund af plejens 33 fravær i interventionsperioden et fald i omkostninger ved forflytningsrelateret korttidsfravær på kr. 34 trods det, at der i projektperioden observeres flere og tungere patienter i afsnittet, medarbejdernes anciennitet generelt falder og at der kun er medtaget en del af medarbejdergruppens fravær i beregningen. Plejen udgør knap halvdelen af medarbejderne, så det potantielle fald i afsnittets omkostninger ved forflytningsrelateret korttidssygefravær antages at være større Andre forhold af betydning for korttidssygefraværet Neurologisk Afsnit har i 2017 haft fokus på fraværssamtaler, og plejepersonalet har nu kun arbejde hver 3. weekend mod før hver 2. Disse forhold bidrager positivt til lavere sygefravær, men medtages ikke i beregningerne, da der i perioden også er sket en øgning af plejetyngden, som der heller ikke korrigeres for Færre tilskadekomster og færre fysiske gener 35 Ved slutningen af projektperioden angiver halvt så mange, at de er kommet til skade i forbindelse med forflytning (3 ud af 28 mod 7 ud af 27 ved start). Ved slut kommer de fleste til skade med ryggen, ved start er der en større spredning på, hvilke dele af kroppen der skades. Hverken ved start eller slut meldes der om fravær pga. skaderne 36. Ved slut sker kun en enkelt af skaderne uden brug af hjælpemidler, ved start gælder det for 4. Ved slut har ingen af de tilskadekomne fat i patienten i forbindelse med tilskadekomsten, ved start gjaldt det for 2. Selvom data er små, er tendensen dog, at færre kommer til pga. manglende brug af hjælpemidler, og ingen kommer til skade i forbindelse med, at de har fat i patienten. Disse forhold er positive i forhold til at reducere de fysiske belastninger og forebygge ulykker. 31 Se bilag 16, Sygefravær (sygeplejerskere) 32 "Hvidbog om sygefravær"(2008) se s Plejen: sygeplejerskere og social- og sundhedsassistenter. Udgør 25 ud af 42 medarbejdere i afsnittet 34 Bilag 5, beregning af BCR 35 Se bilag 23, Færre tilskadekomster og færre fysiske gener 36 Skader er pludseligt opståede hændelser i modsætning til de øvrige fysiske belastninger i det daglige arbejde Side 20

21 Både ved start og slut har flest haft besvær i form af hovedpine og smerter i nakke, skuldre og lænderyg, med besvær i skuldrene som højst scorende. For alle disse områder af kroppen gælder det, at besværet scores lavere ved slut Forflytningsulykker 37 HE Midt har siden 2014 haft et fald i registrerede forflytningsulykker med fravær. Tallet er faldet fra 10,11 og 14 ulykker i hhv. 2014, 2015 og 2016 til 6 ulykker i Neurologisk Afsnit har i 2016 registreret 1 forflytningsulykke med fravær, i 2017 var der 2 forflytningsulykker uden fravær. I juni 2018 har der endnu ikke været forflytningsulykker på afdelingen. I spørgeskemaundersøgelsen finder vi, at antallet af tilskadekomster er halveret i interventionsperioden fra 7 tilskadekomster ved start til 3 tilskadekomster ved slut. Ingen af tilskadekomsterne resulterede i fravær 38. På hospitalsniveau er der således sket et stort fald i antallet af registrerede forflytningsulykker, men selvom forebyggelse af ulykker er et centralt element i indsatsen, er det ikke på dette område, at vi sporer økonomisk effekt på Neurologisk Afsnit, da antallet af ulykker her har været lavt. I gennemsnit er omkostningerne pr. forflytningsulykke i 2017 ca kr. 39, så forebyggelse af ulykker rummer naturligvis et stort potentiale. Projektet viser, at den helt store effekt ved brug af hjælpemidler er en reducering af de fysiske belastninger og et bedre arbejdsmiljø. Heraf kan ledes en række gevinster som f.eks. kortere tidsforbrug på forflytninger, reduceret korttidssygefravær, bedre fastholdelse samt forbedret ulykkesforebyggelse. 3.3 Bedre fastholdelse 40 Det er veldokumenteret, at et bedre arbejdsmiljø bidrager positivt til fastholdelse af medarbejdere. Fastholdelse af medarbejdere er essentiel for oppebæring af høj kvalitet i kerneydelsen - og rekruttering og oplæring af medarbejdere er omkostningstungt. I løbet af interventionsperioden er der sket en ændring i personalesammensætningen, således at der ved slut er færre med en høj anciennitet. Da der ikke har været opsigelser i 1. kvartal af 2018, må ændringen i personalesammensætningen være sket inden årsskiftet. Anciennitet 1-3år 4-10år >10år Start Slut Resultat +3-4 uændret Notat fra Arbejdstilsynet 41 angiver rekrutterings- og oplæringsomkostninger til i gennemsnit at være kr. ved nyansættelser Se bilag 17, Forflytningsulykker 38 Se bilag 23, Færre tilskadekomster og færre fysiske gener 39 Beregning: Omkostninger til fraværsulykker i 2017,190:000 kr./6 fraværsulykker = kr./ulykke 40 Bilag 21 Anciennitet, personaleflow/opsigelser 41 Notat fra Arbejdstilsynet: rls=com.microsoft:da-dk&ie=utf-8&oe=utf-8&startindex=&startpage=1&gws_rd=ssl 42 Tallet er baseret på omkostninger i forbindelse med nyansættelser, hvor en medarbejder er fratrådt pga. ulykke, men det antages at omkostningsniveauet er det samme, hvis en medarbejder er fratrådt af anden årsag f.eks. MSB-relaterede gener. Side 21

22 I Neurologisk Afsnit oplæres nye sygeplejerskere i 2 mdr., hvor de ikke indgår i normeringen, svarende til ca kr. pr. oplæringsperiode. I 2017 er der 12 opsigelser på afsnittet, hvoraf 4 kan være relaterede til fysisk belastning, da der er en generel tendens til, at erfarne sygeplejersker søger til afdelinger med mindre fysisk hårdt arbejde. I første kvartal 2018 har der ikke været nogen opsigelser fra afdelingen. Vi antager, at en del af faldet i opsigelserne kan tilskrives etablering af bedre fysisk arbejdsmiljø i interventionsperioden. Desuden antager vi, at denne fastholdelsesgevinst andrager 50 % af de sparede udgifter til oplæring, svarende til 50 % af kr. = kr. 43. Dette svarer til omkostningsniveauet i notatet fra Arbejdstilsynet, som vi henviste til indledningsvist. Ovenstående er baseret på skøn og små data, men vi vælger at medtage det i BCR for at skabe opmærksomhed på, at fastholdelse af medarbejdere, udover bedre kvalitet i opgaveløsningen, også bidrager til en betragtelig økonomisk gevinst, og at bedring af det fysiske arbejdsmiljø kan bidrage til dette. 3.4 Forebyggelse af trykskader Lettere mobilisering af patienterne bidrager til forebyggelse af trykskader. Brug af friktionsnedsættende hjælpemidler som f.eks. vendelagener og glidestykker mindsker shear under patienten, og reducerer dermed risikoen for trykskader bl.a. fordi det gør forflytning i seng lettere for både patient og personale. De gennemsnitlige omkostninger ved behandling af ét tryksår anslås til kr., hvoraf 90 % af omkostningerne tilskrives plejetid 44. Forebyggelse af blot et enkelt tryksår, gennem bedre mobilisering og brug af friktionsnedsættende hjælpemidler, giver derfor en betydelig økonomisk gevinst. Vi antager i beregningen, at øget brug af hjælpemidler over en toårs periode kan bidrage til forebyggelse af ét tryksår, svarende til et forebyggelsespotentiale på kr. pr. halvår. 4 Benefit Cost Ratio (BCR) I udregningen af projektets BCR 45 indgår de omkostninger og gevinster, der ses i skemaet. Omkostninger Indkøb af hjælpemidler Undervisning af plejepersonalet Etablering af bedre tilgængelighed af hjælpemidler Implementering/ udvikling af forflytningsorganisationen Gevinster Bedre tilgængelighed af hjælpemidler Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt Fald i forflytningsrelateret korttidssygefravær Bedre fastholdelse 43 Bilag 5, Benefit Cost beregninger 44 Temarapport om tryksår 2013 s Bilag 5, Benefit Cost beregninger Side 22

23 4.1 Omkostninger ved projektet Omkostninger Beløb (kr.) årligt Indkøb af hjælpemidler Beløb (kr.) halvårligt Forflytningsundervisning 3½ time, 1 gang årligt, 40 medarbejdere Forberedelse og gennemførelse af undervisning 15 timers forberedelse, 2 personer, 4 hele undervisningsdage Forbedret tilgængelighed af hjælpemidler Tid til indkøb af hjælpemidler 60 timer i alt Implementering og udvikling af forflytningsorganisationen 4 personer, 4 møder á 2 timer I alt Gevinster ved projektet I skemaet nedenfor er medtaget økonomiske gevinster, som vi har kunnet beregne for interventionsperioden (6 mdr.). Økonomiske gevinster 48 Beløb (kr.) Halvårligt Bedre tilgængelighed af hjælpemidler (se 3.1.2) Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt (se 3.1.4) Fald i forflytningsrelateret korttidssygefravær (se 3.2.2) Bedre fastholdelse (se 3.3) Forebyggelse af trykskader (se 3.4) I alt Potentiel besparelse: Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt (se 3.1.5) Potentiel gevinst ved medtagelse af tidbesparelsen ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt Beløbet for indkøb af hjælpemidler dækker perioden juni 2017 til juni 2018, dvs. det er et helt års udgifter vi har beløbet for. 47 Undervisning af alt personale gennemføres kun 1 gang årligt, men hele omkostningen ligger i interventionsperioden. Omkostningen fordeles derfor på et helt år. 48 Bilag 5, beregning af BCR Side 23

24 4.3 Beregning af projektets BCR BCR beregnes som forholdet mellem gevinster og omkostninger I projektet beregnes BCR halvårligt - gevinster til kr. og omkostninger til kr. BCR bliver derfor / = 3,4. Indsatsen ser derfor ud til at have en BCR højere end 1, svarende til at investeringerne (omkostningerne) betaler sig hjem i form af gevinster relateret til bedre fysisk arbejdsmiljø og bedre patientforløb. Der er i beregningen ikke medtaget de projektomkostninger, der har været forbundet med udviklingen af konceptet, gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, omfattende observationer i afdelingen og udarbejdelse af rapport (se 4.4). Økonomiske gevinster ved halvering af tilskadekomster og lettere mobilisering af patienter er ikke medtaget. En business-case, der f.eks. antog, at interventionen ville forebygge 1 forflytningsulykke med fravær årligt, eller som medtog en antagelse om, at lettere mobilisering ville reducere patienternes samlede årlige liggetid med f.eks. 6 dage, ville kunne ændre BCR i en mere positiv retning. Men da det er vanskeligt at skaffe data, medtages disse forhold ikke her. Brug af vendelagen og loftlift i dagvagt udgør en betydelig potential økonomisk gevinst 49 (se 3.1.5). Hvis dette potentiale blev medtaget i beregningen, ville det kunne øge BCR til 3, Omkostninger i udviklingsdelen Projektet er gennemført uden støtte fra fonde eller andre. Tidsforbruget i udviklingsdelen medgår ikke i BCR, da det er en engangsudgift for udvikling af konceptet - og ikke en del af selve interventionen. Observationerne udgør en særstatus. Der har været omfattende observationer ved start og slut for at indhente data til forberedelse af undervisningen og til evalueringsrapporten. Observationer kan anbefales som analyseredskab, dog ikke i så omfattende grad som i dette projekt. Spørgeskema udfyldes af 28 medarbejdere ved start og slut. Forflytningsinstruktørerne (2 personer) har brugt 104 timer i projektperioden. Afdelingssygeplejerske, arbejdsmiljøkoordinator og servicekonsulent har i projektperioden deltaget i 8 møder af 2 timers varighed. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø (1 person) har brugt 140 timer i projektperioden på projektstyring, rapportskrivning mv. Dertil kommer timer til observationer, som ikke var planlagt fra start. Disse omkostninger medgår ikke i BCR-udregningen, da de betragtes som engangsudgifter, der ligger udenfor den almindelige drift af projektet i forberedelses- og interventionsdelen, ligesom disse omkostninger ikke vil medgå i tilsvarende projekter, der følger den udarbejdede vejledning. 49 Se og i tabellen ovenfor med lille kursiv, nederst i tabellen 50 BCR= / = 3,8 Side 24

25 Opgave Omkostningsposter Udregning I alt Planlægningsmøder 8 møder*4 personer 8*4*250 kr./time Observationer 20 dage*2 timer 20*2*250 kr./time Spørgeskema 28 personer*20 min*2 28*20/60*2* kr./time Projektleder 140 timer 140*725kr./time I alt Omkostninger til projektets udviklingsdel. 5 Konklusion Pilotprojektet viser, at indsatsen bidrager til øget brug af hjælpemidler i afsnittet, og at det økonomisk set kan betale sig at gennemføre en sådan indsats. Projektets BCR er 3,4 og kan tilsyneladende øges til 3,8 ved fuld implementering af brug af hjælpemidler, med særligt fokus på brug af vendelagen og loftlift i dagvagterne. Omkostningerne til indkøb af hjælpemidler ( kr.) og undervisning af alle medarbejdere i 3½ time ( kr.) udbalanceres af gevinsterne ved, at f.eks. nattevagterne bliver bedre til at bruge vendelagen sammen med loftliften ( kr.). Omkostningerne til drift af en velfungerende forflytningsorganisation, der kan videreføre og fastholde indsatsen (8.000 kr.), kan hentes hjem ved gevinsterne på den tidsbesparelse, der opnås ved at hjælpemidlerne er lettere tilgængelige ( kr.). Dertil kommer de afledte gevinster ved lavere sygefravær og bedre fastholdelse. Drejebogen (bilag 12) viser hvordan andre afsnit kan gennemføre tilsvarende indsatser. I projektperioden har medarbejderne øget brugen af hjælpemidler i projektperioden, og risikovurderingen af patienterne er blevet bedre, men der er stadig en del forflytninger, hvor de valgte hjælpemidler ikke kompenserer tilstrækkeligt. Tilgængeligheden af hjælpemidler er bedret, og tidsforbruget på at hente hjælpemidler er faldet, selvom der bruges flere hjælpemidler. Den gennemsnitlige varighed af forflytningerne er uændret, så den udbredte antagelse om, at det tager længere tid at bruge hjælpemidler, kan ikke bekræftes. Implementering og videreførelse af projektet ligger hos forflytningsvejlederne. Struktur og organisering af disse var ved projektets afslutning ikke faldet helt på plads. Afsnittet arbejder videre med dette. Antallet af forflytninger, hvor der ikke bruges hjælpemidler, selvom det er relevant, er faldet fra 27% til 10 % af forflytningerne ved slut. Projektmålet var at der blev anvendt relevante hjælpemidler i 90% af forflytningerne, så målet er nået ved at der i 90% af forflytningerne anvendes hjælpemidler, men det er dog ikke al brug af hjælpemidler er er tilstrækkelig ifht. patienternes funktionsniveau (se nedenfor). Andelen af medarbejdere der sjældent eller aldrig forflytter uden brug af hjælpemidler, er steget med 15 % - ved slut ligger den på 82 % af medarbejderne. Side 25

26 Brugen af relevante hjælpemidler er steget med 10 %, så der ved slut anvendes relevante hjælpemidler ved 50% af forflytningerne. Antallet af forflytninger, hvor det vurderes, at patienten er så mobil, at forflytningen kan klares uden brug af hjælpemidler, er faldet fra 50 % til 25 %. Mange medarbejdere synes, at de er blevet bedre til at vurdere, om en forflytning kan udføres sikkert. Men der er plads til forbedringer idet hjælpemidlerne ikke kompenserer tilstrækkeligt ved 38 % af forflytningerne. Ved afslutningen af projektet kan en større andel af medarbejderne vurdere, hvilke hjælpemidler der skal bruges, og de synes, de har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidlerne, fordi de er blevet godt instrueret. Det ser desuden ud til, at de fysiske belastninger resulterer i mindre besvær i muskler og led, trods det at der udføres flere forflytninger og patienterne har været mere plejekrævende. Side 26

27 Oversigt over bilag Bilag 1 Kommentarer på observationsskemaerne Bilag 2 Baselinedata Bilag 3 Erfaringer fra gennemførelsen af projektet Bilag 4 Optælling af hjælpemidler ved start Bilag 5 Benefit Cost Beregninger Bilag 6 Blive bedre til at bruge hjælpemidler Bilag 7 Risikovurdering (skema) Bilag 8 Kortlægning af hjælpemidler Bilag 9 Observationsskema ved start og slut Bilag 10 Ledelsesbevågenhed Bilag 11 Spørgeskema Bilag 12 Vejledning "Gør det let forflyt med hjælpemidler Bilag 13 Info om projektet Bilag 14 Projektbeskrivelse Bilag 15 Projektplan Bilag 16 Sygefravær Bilag 17 Forflytningsulykker Bilag 18 Tilgængelighed af hjælpemidler Bilag 19 Øget brug af hjælpemidler Bilag 20 Indlagte patienter Bilag 21 Anciennitet, personaleflow, opsigelser Bilag 22 Flere og tungere patienter Bilag 23 Færre tilskadekomster og færre fysiske gener Bilag 24 Årsager til ikke at bruge hjælpemidler Bilag 25 Skema til tidsregistrering Bilag 26 Undervisningsplan Side 27

28 Bilag 1 Kommentarer på observationsskemaerne (Kan bruges til at identificere undervisningsemner) Højere op i seng - Hiver pt. op med inkontinensunderlag uden glidestykke - Pt.s egne ressourcer bruges ikke. Inkontinenslagen bruges til at trække pt. op. Kun ét glidestykke. - Først uden hjælpemidler og 2 personer, lykkedes ikke da pt. ikke kan komme fri af lagenet. 2. forsøg med plastikpose under pt. skuldre og 2 hjælpere lykkes med besvær - Pt ligger på vendelagen. Pt kan selv bøje bn og lave bækkenløft - observatør vurderer at pt. er for god til at ligge på vendelagen - Seng i Trendelenburg, men bruger lagen til at trække op. Sengegærdet er på. Ikke glidestykke - Dårlig resp.pt. Kunne ikke sænke hovedgærde. Ligger i seng uden hjælpemidler (ikke noget vendelagen) i flere dage (?) Trækkes op manuelt med lagen - MEGET TUNGT. Røde glidestykker virker meget slidte. Glidestykket lægges under lagenet - glidstykket blev lagt forkert Vending i seng - Komatøs pt. på luftmadras. Står indover pt - låst i ben og bækken. Lav arbejdshøjde - Lav seng. Ligger på vendelagen - kan selv bevæge ben og lave bækkenløft. Personale kommentar:" Hun må ikke nøkke for meget for så ryger hun ud over kanten" - Pt. initierer selv vending. Hjælper hiver i inkontinensstykke til sidste del af vending. - Glidestykket er lagt ind under den side der skal vendes over på. Pt. ligger på vendelagen. Pt. hjælper lidt til. - Vendelagen er spændt fast på hovedgærdet, også under vendingen. Ligger på vendelagen, men lægger glidestykke under pt. Sengen kunne godt være lidt højere Fra stol til stol - Én personale under hver arm i forflytning fra siddende til bækkenstol. Pt. kunne formentlig selv (glidebrædt + tid) Fra seng til seng - Sidevers forflytning mellem 2 senge. Meget tungt pga dyne mellem sengene og meget lidt plads. Ned og ligge i sengen - Sengen hæves ikke. Pt. er minimal aktiv ifht at få benene op i seng. Side 28

29 Løft af ben - Pt. ligger på vendelagen, der er loftlift på stuen, ben løftes ved lejring af ben - mangler der benstropper? - sengehøjde OK Luftmadras - Ligger på luftmadras, som ikke gøres autofirm - Bevidstløs pt.ligger på Luft og MT. Autofirm benyttes ikke Pladsforhold NV oplever problemer med pladsforhold fordi de har mistet stor stue (er blevet inddraget til kontor?. Kan ikke altid få bariatriske pt.er til at være på stuen. Bruger alm. 1 sengsstue - kan ikke brug 2sengsstue Generelle ønsker til UV fra NV brug af OPUS5 og MT+loftlift, evt. brug af Wendylet UV i forflytning af patienter der modarbejder fx pusher/cognitive forstyrrelser, op og sidde på sengekant Side 29

30 Bilag 2 Baselinedata Baselinedata indsamles i projektperioden til brug i slutrapporten. Det planlægges at indsamle følgende data: Med kursiv er skrevet oplysninger fra afd.sygepl. juli 2017 Baselinedata, der anvendes 1. Antal plejemedarbejdere i afdelingen 12 terapeuter, 5 serviceassistenter, 19 sygepl. og 6 SOSAer 2. Antal fuldtidsstillinger 25,32 i plejegruppen 3. Antal indlagte patienter Se bilag 20, Gennemsnitligt antal indlagte patienter Typisk mellem pt. 4. Antal sengepladser: Sygefravær pga bevægeapparatgener Se bilag 16, sygefravær 6. Fravær pga forflytningsulykker Ikke fundet data 7. Udgifter til forflytningsundervisning og e-læringskursus Effekten af e-læringskurset er ikke undersøgt 8. Tilgængelighed af hjælpemidler Se bilag 18, tilgængelighed af hjælpemidler 9. Observationer af brug af hjælpemidler Se bilag 19, øget brug af hjælpemidler 10. Indkøb af hjælpemidler Oplyses af forflytningsinstruktører og afd.sygepl. 11. Personaleomsætning Se bilag 21, Anciennitet, personaleflow/ opsigelser Baselinedata, der udgår 12. Udskrivninger/ patientflow Udgår da det er vanskeligt at konkludere noget på data 2016: 1129, 2017: frem til maj Vikarudgifter 14. UTHer Ikke fundet data 15. Forbrug af vekseltryksmadrasser. Kan ikke oplyses -data findes ikke 16. Liggetid. Udgår da det er vanskeligt at konkludere noget på data. 4,8 dage ,2 dage indtil maj Patienttilfredshed. Undersøgelsen er ikke lavet Side 30

31 Bilag 3 Erfaringer fra gennemførelsen af projektet Afsnittets forflytningsorganisation I projektet var vi ca. halvvejs i interventionsperioden på det tidspunkt, hvor vi begyndte udvikling af afsnittets forflytningsorganisation. Dette efterlod kun 3 mdr. til implementering af en ny struktur. Erfaringen er, at det er vigtigt at denne del af indsatsen starter indledningsvist for at få god tid til implementering. Risikovurdering af forflytninger Til drejebogen er udarbejdet et risikovurderingsskema (bilag 7). Ved at udfylde skemaet, får man let et overblik over patienternes funktionsniveau, omfanget af bariatriske patienter, hvilke forflytninger der udføres i dagvagt, aftenvagt og nattevagt og hvilke hjælpemidler, der typisk anvendes til de aktuelle forflytninger. Skemaet kan udfyldes individuelt af medarbejderne, af forflytningsvejlederne og/eller af arbejdsmiljøgruppen. Den indhentede viden kan sammen med observationer af forflytninger danne grundlag for tilrettelæggelse af undervisning og optimering af tilgængelighed af hjælpemidler. Både observationer af forflytninger og besvarelse/analyse af spørgeskema er tidskrævende og brug af risikovurderingsskemaet kan være en genvej til den fornødne viden. I projektet fandt skemaet ikke fuld anvendelse, idet spørgeskemaet sammen med observationer af forflytninger bidrog med de nødvendige oplysninger, men risikovurderingsskemaet er anvendt i forbindelse med undervisning af forflytningsvejledere og arbejdsmiljøgrupper på andre hospitaler, hvor det har vist sig at være et effektivt redskab. Projektet kan ikke dog ikke vise, hvordan redskabet understøtter afsnittets risikovurdering af sine patienter. Observationer af forflytninger Observationerne viste sig at være en værdifuld kilde til viden om forflytninger i afsnittet. Det udarbejdede observationsskema (bilag 9) er revideret i projektperioden. Det er nødvendigt at observatører er erfarne forflyttere, der er oplært i brug af observationsskemaet, og at observationer foretages tidligt, så der ikke observeres på evt. effekt af at man er begyndt at kigge på hjælpemidler/ udfylder spørgeskemaer mv. Observationsskemaet Projektets oprindelige observationsskema tilrettes med nedenstående, da der er behov for flere oplysninger om forflytningerne: der laves en kolonne yderst til venstre til "selvhjulpne patienter" der laves en kolonne yderst til højre til "Hjælpemidler brugt, men er ikke brugt rigtigt seng bruges ja/nej ligger på luft ja/nej bruges autofirm ja/nej relevant brug af patintens ressourcer første kolonne: "selvhjulpen pt.ved brug af småhjælpemidler" Spørgeskemaet Der er anvendt uddrag af et spørgeskema fra NFA, spørgsmålenes nummerering er ikke fortløbende. Overvej at ændre det, men i givet fald OBS på at det så ændrer sig i forhold til sammenligning med projektets nuværende data, hvis data skal sammenlignes. Brug af hjælpemiddelmatrixen Hjælpemiddelmatrixen (se bilag 7) er en skematisk oversigt over hvilke hjælpemidler der med fordel kan anvendes ved et givent funktionsniveau hos patienten. Hjælpemid- Side 31

32 delmatrixen er udgangspunkt for tilrettelæggelsen af forflytningsundervisningen og kan tilpasses afsnittets behov (forflytninger). Ved at kende hjælpemiddelmatrixen er det let at vurdere hvilke hjælpemidler der kan anvendes. I projektet er medarbejderne blevet bedre til at risikovurdere patienterne, men der kan med fordel lægges mere fokus på dette i afsnittets fremtidige forflytningsundervisning. Fastholdelse af effekten "Gør det let forflyt med hjælpemidler" er en udviklingsproces og implementeringen af en sikkerhedskultur, der gør brug af hjælpemidler til det sikre og naturlige valg er en vedvarende proces, som ikke må underkendes. Der er behov for at forflytningsvejlederne kontinuerligt følger op på projektets undervisning gennem afsnitsspecifik undervisning af nyansatte, bedside-undervisning og brush-up kurser for alle medarbejdere for at kunne fastholdelse viden og erfaring med god forflytningsteknik og anvendelsen af hjælpemidler. I projektet har der været særlig fokus på 3 ud af de 5 elementer i den multidimensionelle forflytningsindsats (hjælpemidler, undervisning og ledelse) og der arbejdes fortsat med de risikovurdering og implementering af sikkerhedskultur. For at det kan lykkes fuldt ud, er det vigtigt at forflytningsvejlederne, arbejdsmiljørepræsentant, leder er kendt af alle i afsnittet, at de har mulighed for at samarbejde om en systematisk indsats og at medarbejderne har kendskab til hvordan de kan gøre brug af disse ressourcepersoner i hverdagen. Derudover er det væsentligt at tage højde for det personaleflow der er i afsnittet, da fratrædelser trækker viden og erfaringer ud af afsnittet, og der derfor skal ske en kontinuerlig systematisk opkvalificering af de nye kolleger. Drejebogen Projektet har vist at drejebogen kan følges og at den kan give mulighed for at andre afsnit kan gennemføre en lignende proces. Et opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng er, at der indledningsvist og afslutningsvist anvendes tid til planlægning og evaluering af indsatsen, hvilket er væsentligt for at se effekten af projektet. Projektet viser dog også, at indsatsen lønner sig på sigt, hvis processen fastholdes med en systematisk planlægning. Formidling af projektet Indledningsvist i projektet var der kontakt til grafisk afdeling med henblik på at udvikle plakater og lommebog der kunne synliggøre projektet. Derudover er der blevet informeret om projektet på personalemøder. Plakaten blev brugt, men synliggørelse af projektet i og udenfor afsnittet kunne have været bedre. Spørgeskemaerne og observationer af forflytninger var med til at tydeliggøre projektet for medarbejderne. Side 32

33 Bilag 4 Optælling af hjælpemidler ved start (Optællingen er foretaget af forflytningsinstruktørerne) Hjælpemidler i afsnit N09 ved start: - 10 loftlifte = på samtlige patientstuer. Der er to undersøgelsesrum, som bliver brugt til patienter ved spidsbelastning. Disse rum har ikke loftlifte. Der er desuden to træningsrum (ergo/fys) med loftlifte. - 1 gulvlift, som bruges i nødstilfælde og til brug i undersøgelsesrum (står i trappeopgang) - 4 elektriske bækkenstole - 1 Overflytningsplatform: afd. har tidligere haft én mere, men denne har været sendt til reparation og er efterfølgende ikke kommet retur. - 1 overflytningsboard (opbevares midt på gangen) - 1 glidebræt til siddende overflytning - 1 vendelagen (og muligvis nogen til vask) - 4 glidestykker. Der er indkøbt en rulle, men denne er ikke leveret endnu - Liftsejl (excl. de sejl, der måtte være i brug ude på stuerne og til vask) - 0 XLsejl - 0 Ssejl - 4 Msejl - 3 Lsejl - 2 XLsejl Tilgængelighed ved start Vendelagner, sejl og glidestykker opbevares i skab i den ene ende af gangen. Bækkenstole, overflytningsboard, glidebræt opbevares i store badeværelse i den anden ende af gangen. Side 33

34 Bilag 5 Benefit Cost beregninger Gennemsnitlig timeløn for medarbejder i Region Midt sættes til 250 kr. pr timer, og årsnormen sættes til 1924t (anvendes i regionenes arbejdsmiljøredegørelser). Udregningerne foretages for 6mdr. svarende til indsatsens varighed. Omkostninger - Indkøb af hjælpemidler (se herunder) - Undervisning af plejepersonalet (se herunder) - Tilgængelighed af hjælpemidler (se herunder) - Implementering/ forflytningsorganisationen (se herunder) Gevinster - Tidsbesparelse ved bedre tilgængelighed af hjælpemidler (se herunder og projektrapporten 3.1.2) - Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt (se herunder og projektrapporten 3.1.4) - Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt (se herunder og projektrapporten 3.1.5) - Fald i forflytningsrelateret korttidssygefravær (se herunder og projektrapporten 3.2.2) - Færre tilskadekomster og forflytningsulykker (se projektrapporten og 3.2.5) - Bedre fastholdelse (se herunder og projektrapporten 3.3) Oversigt over omkostninger Omkostningerne herunder dækker perioden juni 2017 til juni 2018, dvs det er de årlige omkostninger. Undervisning af alle medarbejdere forventes at forekomme 1 gang årligt. Forflytningsorganisationen har i interventionsperioden haft 4 møder, hvilket svarer til det forventede planlagte tidsforbrug efterfølgende. Omkostninger Beløb (kr.) Årligt Beløb halvårligt Indkøb: 1 rulle glidestof Indkøb: hjælpemidler v. start (sejl og satinvendelagener) Indkøb: Supplerende indkøb af hjælpemidler forår Indkøb: Engangsglidestykker i løbet af interventionsperioden Indkøb af hjælpemidler i alt Undervisning af medarbejdere 1 gang årligt (medarbejdertimer: ,5t x 42medarbejdere x250 kr/t*) Forflytningsinstruktører: tid til undervisning, planlægning og forberedelse af undervisning (2 personer x 30t til UVdagene + 15t til planlægning mv x Side 34

35 250kr/t*) Undervisning i alt Forbedring af tilgængelighed af hjælpemidler og tid til indkøb af hjælpemidler, anslået. (4 personer x 15t/pers. x 250kr/t*) Implementering og FFV**organisering (4 personer x 4 møder x 2t/møde x 250kr/t*) I alt Tidsbesparelse ved bedre tilgængelighed af hjælpemidler (Se også afsnit 3.1.2) Serviceassistenterne henter ofte hjælpemidlerne, og tidsbesparelsen er derfor også medtaget for deres vedkommende som et estimat på ca. 20% af plejepersonalets besparelse svarende til 7.500kr. Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i nattevagt (se også afsnit 3.1.4) Det antages at halvdelen af afsnittets 12 patienter, dvs. 6 patienter skal have hjælp til 2 vendinger hver nat så der i alt skal foretages 12 vendinger pr.nat. Af disse vendinger antages det, at halvdelen (6 vendinger) kan udføres af én person, når der anvendes loftlift sammen med vendelagen. Der kan være 5-10min. ventetid på kollega. Herved spares ventetiden og tidsforbruget reduceres, ved at der kun er én person til forflytningen. Dette kan bidrage til en halvårlig besparelse på omkring kr. Tidsbesparelse pr. halvår ved 2 vendinger pr.nat af 3 patienter Antal vendinger Ventetid Tidsforbrug ved vendigen Ialt Side 35

36 Start 6 5 min 2 * 751 min = 14 min. 6*(5+14 min.) = 114 min. Slut 6 0 min 1 * 7 min = 7 min. 6*7 min. = 42min. Besparelse (timer) (114-42)min = 72 min. =1,2 time Besparelse (kr.) 1,2 time pr. nat * 365/2 nætter * 250kr/t kr. Tidsbesparelse ved brug af loftlift og vendelagen i dagvagt (se også afsnit 3.1.5) Observation viser at rutinerede sygplejerskere, der bruger loftlift og vendelagen i forbindelse med morgenpleje, opnår en tidsbesparelse på ca.5 min. i forhold til ikke-rutineret personale der forflytter patienten manuelt med vendelagen. Det antages at der udføres 4 vendinger af denne type i hver dagvagt. Tidsbesparelse pr. halvår ved brug af vendelagen og loftlift i dagvagt Antal vendinger Tidsbesparelse ved hver vending Beregning Ialt Vendelagen og loftlift (rutineret personale) 4 4 min. * 2pers. 4 vendinger pr. dagvagt * 4 min/60 * 2 personer * 250kr/t * 365/2 dage kr. Fald i omkostninger til korttids forflytningsrelateret sygefravær (se også afsnit 3.2.2) 25% af sygefraværet i Danmark skyldes smerter i muskler og led (MSB). I projektet antager vi, at hovedparten (80%) af det MSBrelaterede fravær i neurologisk afsnit skyldes patientforflytninger. Den forflytningsrelaterede del af fraværet sættes derfor til at udgøre 20% ud af MSBfraværet på 25%. Langtidssygefraværet er ikke medtaget. Plejens 52 sygefravær ses på bilag 16. Tallene for korttidsfraværet i projektperioden og den tilsvarende periode året før fremgår af skemaet nedenfor. Korttidsfraværet er opgjort som % af årsnormen for 26 fuldtidsansatte. Årsnorm er 1924t/år Med disse antagelser beregnes der for projektperioden et fald i omkostninger ved forflytningsrelateret korttidsfravær på kr., trods det, at der i projektperioden observeres flere og tungere patienter i afsnittet og at personalets anciennitet falder. 51 Bilag 19, Øget brug af hjælpemidler sp.15: gennemsnitlig tid for én forflytning =7,5min. Vi sætter den her til 7min. 52 Plejen = sygeplejerskere og social- og sundhedsassistenter Side 36

37 Da rapporten blev udarbejdet, havde vi kun fraværsdata for sygeplejerskerne, så beregningen er baseret på disse data. Sygeplejerskene og SOSA'er udgør 19 ud af 42 medarbejdere dvs knap halvdelen af medarbejderne, hvorfor det formodes, at den potentielle reduktion af korttidsfraværet er større, hvis alle medarbejderes fravær medtages i udregningen. Bedre fastholdelse (se også afsnit 3.3 og bilag 21) I 2017 er der 12 opsigelser fra afsnittet, hvoraf 4 kan være relaterede til fysisk belastning, da der er en generel tendens til, at erfarne sygeplejerskere søger til afdelinger med mindre fysisk hårdt arbejde. I første kvartal 2018 har der ikke været nogen opsigelser fra afdelingen. Vi antager, at en del af faldet i opsigelserne kan tilskrives etablering af bedre fysisk arbejdsmiljø i projektperioden, og antager at denne fastholdelsesgevinst andrager 50% af de sparede udgifter til oplæring, svarende til 50% af kr = kr. Opsigelser Opsigelser i projektperioden s o n d j f Sept marts 2017 MSBrelaterede opsigelser Omkostninger til oplæring Antaget Fastholdelsesgevinst kr kr. Side 37

38 Bilag 6 Blive bedre til at bruge hjælpemidler (sp.27, prosasvar) Forslag skrevet med rød er fra start, forslag skrevet med blåt er fra slut. Tilgængelighed og hjælpemidler fylder meget ved start. Undervisning, kultur og tidspres fylder både ved start og slut. Pladsforhold, planlægning og samarbejde/ organisering er kun nævnt ved slut Til slut ser det ud til at medarbejderne er optaget af hvordan de får hjælpemidlerne til at fungere, ved start gjaldt det om at hjælpemidlerne blev tilgængelige. Tilgængelighed/ hjælpemidler - Hvis de var tættere på sengeafsnittet og ikke som nu hvor de står på amb.delen - Tilgængelighed - Glidestykker: Altid spilerdug til rådighed i de rette størrelser og brugbare. Brugbar=tilstrækkelig glideevne - Glidestykker/spilerdug - Glidestykker mere tilgængelige. Have så vi selv kan klippe størrelsen - Glidestykker: arbejde på at der altid er egnede og nok glidestykker på afd. - Rollator: flere rollatorer der ikke er defekte - Sejl: arbejde på at der altid er nok siddesejl (net) på afd. i de rette størrelser - Hjælpemidlerne står for langt væk. Det er mest oplagt at anvende hjælpemidler når de er tæt på og indenfor rækkevidde - Bedre tilgængelighed af hjælpemidler. Undervisning - OPUS 5: oplæring i forflytning med OPUSseng - OPUS 5: mere fokus på sengens funktioner, samt masterturner til immobile patienter - Løbende undervisning til alle nyansatte, så tilgangen bliver den samme. Drop e-læring, større læring ved hands-on - Kursus vi var på var virkelig godt. Vi har brugt det rigtig meget Kultur - Få alle med på ideen og samme viden og udgangspunkt - At både man selv og kollegaerne står fast på at det skal man og at man tør sige det til hinanden - At italesætte, at hver gang der er forflytninger der kræver 2 personer, at vi da skal huske forflytningshjælpemidler - Huske at bruge glidestykker ind og ud af sengen - At vi gør hinanden opmærksomme på at vi skal bruge de hjælpemidler der er - det er jo til vores eget bedst, og vi skal jo være her i mange år endnu Side 38

39 Tidspres - Hvis tidspresset ikke var så stort, så ville jeg helt sikkert anvende de korrekte hjælpemidler dagligt - Bedre tid, men synes alligevel jeg er god til at prioritere det Pladsforhold - Men det er ofte pladsforholdene på stuerne giver problemer for god arbejdsstilling og gør at man går på kompromis. Det bliver også mere fysisk anstrengende, når vi først skal flytte ting for at gøre plads og bagefter flytte dem tilbage. Bare det at hjulene på et sengebord ikke kører ordentligt, gør flytningen af det hårdere. Også vores flytbare skærme, som vi hele tiden flytter på for at giver diskretion omkring patienterne. Planlægning - Bruger ikke hjælpemidler, fordi har ikke fået gennemtænkt forflytningen fra starten inden påbegyndelsen af interventionen Samarbejde/organisering - Evt. mere sparring med mono og tværfaglige kolleger - Serviceassistent: At være med til flere forflytninger Andet - Ingen faconlagener i sengen - Pt. der skal forflyttes i sengen og/eller af og i seng er uden sygehusets lange bukser - de yder meget, meget modstand. Side 39

40 Bilag 7 Risikovurdering (skema) Risikovurderingen bidrager til at få overblik over patienternes funktionsniveau, hvilke forflytninger der udføres og hvilke hjælpemidler der anvendes. På bagsiden finder du hjælpemiddelmatirxen, hvor man kan se hvilke hjælpemidler der anvendes i forskellige situationer. Risikovurderingen kan anvendes elektronisk eller på papir. Skemaet kan udfyldes af forskellige personer fx kan alle medarbejdere udfylde skemaerne, alternativt kan FFVer, AMIR og afd.sygepl. udfylde risikovurderingen. 1. Patienternes funktionsniveau Her laves et overslag over hvor stor en andel af patienterne der tilhører de 3 funktionsniveauer. Tilsammen skal scoren give 100%. Derudover vurderes hvor stor en andel af patienterne der er bariatriske patienter. Se beskrivelser af funktionsniveauerne nedenfor. Patienternes funktionsniveau Andel (%) Heraf bariatriske patienter (%) Næsten selvhjulpne Mindre selvhjulpne Ikke selvhjulpne Ialt 100 % Næsten selvhjulpen patient kan udføre forflytningerne selv eller med ganske lidt hjælp fra personalet, når relevante hjælpemidler anvendes rigtigt. Mindre selvhjulpen patient har færre kræfter til at forflytte sig med og skal have mere hjælp til at udføre forflytningerne. Der anvendes mange af de samme hjælpemidler som til den næsten selvhjulpne patient, men der er ofte 2 hjælpere og hjælpemidlernes muligheder udnyttes fuldt ud. Ikke selvhjulpen patient kan ikke - eller kun meget lidt - hjælpe til med at forflytte sig. Der anvendes derfor hjælpemidler, der effektivt mindsker gnidningsmodstand og som kan trække/vende/løfte patienten, uden at personalet belastes unødigt. Bariatrisk patient er en patient, der har en legemsvægt, som giver håndteringsproblemer i hospitalsvæsenet. Der er tale om en bariatrisk patient, når personen har BMI over 40 kg/m² eller en vægt over 130 kg. 2. Forflytninger Sæt kryds under de enkelte vagtlag ud for de 4 forflytninger der udføres oftest i af det pågældende vagtlag. Forflytning DV AV NV Fra seng til seng (liggende) Fra seng til stol Fra stol til seng Længere tilbage i stol Højere op i seng Vending i seng Op og sidde på sengekant Ned og ligge i sengen Andet: Andet: Side 40

41 3. Hjælpemiddelmatrixen Hjælpemiddelmatrixen viser hvilke hjælpemidler det er relevant at bruge med afsæt i patienternes funktionsniveau og de forflytninger der udføres. På baggrund af 1. og 2. herover sættes der kryds i de felter der er mest relevante for jeres fokus på brug af hjælpemidler til forflytning. Side 41

42 Bilag 8 Kortlægning af hjælpemidler Side 42

43 Side 43

44 Bilag 9 Observationsskema ved start og slut Side 44

45 Side 45

46 Bilag 10 Ledelsesbevågenhed Side 46

47 Bilag 11 Spørgeskema GØR DET LET BRUG HJÆLPEMIDLER Spørgeskema Baseline ved start og slut. Ca.10min. Afleveres til afd.sygeplejerske Side 47

48 1a. Har du gennemført e-læringskurset "Gør det let forflyt med hjælpemidler? (1) Ja (2) Nej 1b. Hvor længe har du været beskæftiget med den slags arbejde som du har nu? Angiv det antal hele år der kommer tættest på år 2. Hvor mange timer om ugen arbejder du? Angiv det antal hele timer der kommer tættest på år 3. Hvilke arbejdstider har du normalt? (1) For det meste dagvagt (2) For det meste aftenvagt (3) For det meste nattevagt (4) Kombineret dagvagt og aftenvagt (5) Kombineret dagvagt, aftenvagt og nattevagt 4. Hvilken beskriver bedst din jobfunktion? (1) Sygeplejerske (2) SOSA (3) Serviceassistent (4) Terapeut 5. Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i dit arbejde? (1) 1. Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse (2) 2. Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse (3) 3. Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde (4) 4. Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende Med forflytning menes dét at hjælpe en patient med at flytte sig fra ét sted til et andet, eller fra én position til en anden, for eksempel Side 48

49 - fra seng til kørestol, - fra stol til bækkenstol, - hjælpe patienten højere op i sengen, - tilrette patienten i kørestol, - vende patienten, - løfte ben/arm - Forflytninger forekommer også i situationer, hvor du skal hjælpe en patient/borger i tøjet eller med personlig hygiejne. 6. Udfører du forflytninger af patienter i dit arbejde? (1) Slet ikke (2) Mindre end 1 patient dagligt (3) 1-2 patienter dagligt (4) 3-4 patienter dagligt (5) 5-6 patienter dagligt (6) 7-8 patienter dagligt (7) 9-10 patienter dagligt (8) Mere end 10 patienter dagligt 7. Hvor fysisk anstrengt er du generelt under forflytning af patienterne? (1) Overhovedet ikke (2) Meget meget svagt (netop mærkbart) (3) Meget svagt (4) Svagt (5) Moderat (6) Noget stærkt (7) Stærkt (kraftigt) (8) Meget stærkt (9) Meget, meget stærkt (næsten maksimalt) 8. De følgende 15 udsagn handler om forflytning. I hvilken grad er du enig eller uenig i udsagnene? a. Det er let nok forud at vurdere om en bestemt forflytning kan gennemføres Meget Enig Enig Uenig Meget Uenig (1) (2) (3) (4) Side 49

50 Meget Enig Enig Uenig Meget Uenig sikkert med en patient b. Det er let nok at vurdere hvilke ressourcer patienten har og bruge dem bevidst i en forflytning (1) (2) (3) (4) c. Det er let nok at vurdere hvilket hjælpemiddel der er bedst at bruge under forflytning (1) (2) (3) (4) af en patient d. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster (1) (2) (3) (4) e. Jeg udnytter altid patientens ressourcer når jeg forflytter (1) (2) (3) (4) f. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte uden brug af hjælpemidler (1) (2) (3) (4) g. Jeg ved hvilke hjælpemidler, der kan bruges forflytning (1) (2) (3) (4) h. Jeg har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4) i. Der er tid nok til at bruge hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4) j. Det er let nok at få fat i hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4) k. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning (1) (2) (3) (4) l. Det er synd for patienten at blive forflyttet med hjælpemidler (1) (2) (3) (4) Side 50

51 m. Jeg bliver godt instrueret i brug af hjælpemidler til forflytning Meget Enig Enig Uenig Meget Uenig (1) (2) (3) (4) n. Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde (1) (2) (3) (4) o. Jeg er blevet oplyst om hospitalets politik og retningslinjer på forflytningsområdet (1) (2) (3) (4) 9. Hvor ofte har du brugt nedenstående hjælpemidler ved forflytning inden for den seneste måned? 0 ud af 4 forflytninger (dvs stort ninger (dvs hver 4 ud af 4 forflyt- 1 ud af 4 forflytningeningeninger 2 ud af 4 forflyt- 3 ud af 4 forflyt- set aldrig) gang) Glidestykke (1) (2) (3) (4) (5) Loftlift (1) (2) (3) (4) (5) Gulvlift (1) (2) (3) (4) (5) Stålift (1) (2) (3) (4) (5) Overflytningsboard (1) (2) (3) (4) (5) Overflytningsplatform (1) (2) (3) (4) (5) Sengen Vendelagen (masterturner, fourway-glide) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) Side 51

52 0 ud af 4 forflytninger (dvs stort ninger (dvs hver 4 ud af 4 forflyt- 1 ud af 4 forflytningeningeninger 2 ud af 4 forflyt- 3 ud af 4 forflyt- set aldrig) gang) Gangbælte (1) (2) (3) (4) (5) Toiletstol med tip funktion (1) (2) (3) (4) (5) Ganghjælpemidler (rollator, gangstativ) (1) (2) (3) (4) (5) Højt gangstativ (Præsikestol, Talerstol, Høj gangramme) (1) (2) (3) (4) (5) Højt gangstativ (elektrisk højdeindstilleligt) (1) (2) (3) (4) (5) Kørestol (1) (2) (3) (4) (5) Hvor ofte oplever du at det kan være svært at finde det hjælpemiddel du gerne vil bruge (1) (2) (3) (4) (5) Hvor ofte er I 2 eller flere om at hjælpe til ved en forflytning (1) (2) (3) (4) (5) 10. Hvilke af følgende hjælpemidler er tilgængelige på din afdeling? (1) Glidestykke (2) Loftlift (3) Gulvlift (4) Stålift (5) Overflytningsboard (6) Overflytningsplatform (return, Molift Raiser mv) (7) Sengen (8) Liftsejl i de rigtige størrelse (9) Vendelagen (fourway-glide, masterturner) (11) Gangbælter (12) Toiletstol med tip funktion Side 52

53 (13) Ganghjælpemidler, eks.: Talerstol, Høj gangramme, Gangvogn, Rollator, gangstativ, elektrisk højdeindstilleligt gangstativ (14) Kørestol 11. Tilgængelighed af hjælpemidler Hvis du tænker på dine seneste 3 vagter, hvor lang tid vil du så anslå at du har brugt på at lede efter det rigtige forflytings hjælpemiddel. Angiv antal minutter (min.) eller timer (t.) min. timer 12. Sker det at du forflytter en patient uden brug af de nødvendige hjælpemidler? (tænk på situationer hvor du burde anvende hjælpemidler) (1) Nej, aldrig (2) Ja, men sjældent (3) Ja, nogle gange (4) Ja, ofte (5) Ja, meget ofte 13. Hvor ofte indenfor den seneste måned, har patienten været så mobil at det ikke har været nødvendigt at anvende hjælpemidler under forflytning? (1) 0 ud af 4 tilfælde (dvs stort set aldrig) (2) 1 ud af 4 tilfælde (3) 2 ud af 4 tilfælde (4) 3 ud af 4 tilfælde (5) 4 ud af 4 tilfælde (dvs hver gang) 14. Hvis du ikke altid bruger de nødvendige hjælpemidler i forbindelse med forflytning af patienter, hvad er da de typiske årsager? (sæt gerne flere krydser) (1) Tidspres, der er for travlt (10) Akut patient, hvor der ikke er tid til at anvende hjælpemidler (2) Manglende plads (stuerne) (9) Manglende plads (toiletter/bad) (3) Manglende viden om korrekt brug af hjælpemidlet (4) Hjælpemidlet er for langt væk Side 53

54 (11) Det er svært at finde hjælpemidlet (5) Hjælpemidlet er optaget af en kollega (6) Afdelingen har slet ikke hjælpemidlet (8) Forglemmelse (7) Andet (skriv): 15. Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på en forflytning? Angiv antal min. baseret på dit bedste skøn min. 16. Er du indenfor de seneste 6 måneder kommet til skade under en patientforflytning? (tænk på om smerten opstod pludseligt og uventet). (1) Nej (2) Ja 17. Måtte du sygemeldes på grund af skaden/skaderne? (1) Nej (2) Ja 18. Hvis ja, angiv da det samlede antal fraværsdage indenfor de seneste 6 måneder dage 19. Hvilke(t) område(r) af kroppen kom til skade du må gerne markere flere områder (1) Ryggen (2) Nakken (3) Skulder (4) Arm (5) Hånd (6) Knæ (7) Ben (8) Fod 20. Brugte du hjælpemidler til forflytningen da skaden skete? (1) Nej Side 54

55 (2) Ja 21. Havde du fat i patienten da skaden skete? (1) Nej (2) Ja 22. Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit job? (1) Meget god (2) God (3) Nogenlunde (4) Dårlig (5) Meget dårlig 23. Angiv graden af besvær (smerte eller ubehag) indenfor de sidste 2 uger i hver af følgende kropsregioner (slet ingen smerte) (værst tænkelig smerte) Hoved (Hovedpine) Nakke (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (11) Side 55

56 (slet ingen smerte) 10 (værst tænkelig smerte) Skuldre Øvre ryg Lænderyg Albuer Hænder/håndled Hofter Knæ Fødder/fodled (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (11) (11) (11) (11) (11) (11) (11) 24. Har du besvær (smerte eller ubehag) flere gange om ugen som har varet i mere end 3 måneder i én eller flere af følgende kropsregioner? Nej Ja Hoved (Hovedpine) Nakke Skuldre Øvre ryg Lænderyg (1) (2) (1) (2) (1) (2) (1) (2) (1) (2) Side 56

57 Nej Ja Albuer Hænder/håndled Hofter Knæ Fødder/fodled (1) (2) (1) (2) (1) (2) (1) (2) (1) (2) 25. Har du haft fravær pga besvær (smerte og/eller ubehag) i en eller flere kropsregioner? (1) Nej (2) Ja 26. Hvis ja, angiv da din vurdering af det samlede antal fraværsdage indenfor de seneste 6 måneder, der kan tilskrives smerterne/ubehaget dage 27. Har du forslag til hvordan du kan blive endnu bedre til at bruge hjælpemidler, kan du skrive det her: Side 57

58 Bilag 12 Vejledning "Gør det let forflyt med hjælpemidler" Se også særskilt hæfte. Forberedelsen af indsatsen omfatter blandt andet - De indledende aftaler med interventionsafsnittet/ afsnitsleder - Forberedelse og forflytningsundervisningen - Planlægning af personalets deltagelse i vagtplanen - Indkøb af hjælpemidler - Tilgængelighed af hjælpemidler - Den indledende dataindsamling (observationer og spørgeskema) Aftaler med interventionsafsnittet - Præsentation af projektet - Projektaftale indgås - Afklaring af financiering af indkøb af hjælpemidler: kan afsnittet selv eller er det hospitalsenhedens hjælpemiddelbudget der finansiere nyindkøb af hjælpemidler? Forberede forflytningsundervisning - Kortlægning af forflytninger - Risikovurdering af forflytninger - Observationer af forflytninger Resultaterne fra risikovurdering af forflytninger og observationerne danner udgangspunkt for planlægning af indkøb af de nødvendige hjælpemidler, god tilgængelighed af hjælpemidler og planlægning af undervisningen mht. indhold, tidsplan og tilrettelæggelse i vagtplanen. - Oprette e-læringskursus (e-læringskoordinator) - Booke undervisningslokaler (ITlokale og forflytningslokale) - Tilrettelægge vagtplan, så alle medarbejdere kan deltage i undervisning (vagtplanlægger og afdelingssygeplejerske) - Planlægge indhold i undervisningsforløb for personalet med afsæt i risikovurdering og observationer (forflytningsinstruktører og forflytningsvejleder) Indkøb og tilgængelighed af hjælpemidler - Kortlægning af hjælpemidler i afdelingen - Overslag over afdelingens hjælpemiddelbehov med afsæt i forflytninger. OBS at der skal være tilgængelige hjælpemidler i alle vagtlag, weekender, ferier og akutsituationer - Anskaffelse af fornødne hjælpemidler (afdelingssygeplejerske og forflytningsinstruktører) - Indretning af hjælpemiddeldepot centralt i afdelingen. Tilgængelighed af hjælpemidler gennemføres inden undervisningen, således at de fornødne hjælpemidler er let tilgængelige i afsnittet når medarbejderne har gennemført undervisningen. Se mere i vejledningen særskilt hæfte. Side 58

59 Bilag 13 Info om projektet Side 59

60 Bilag 14 Projektbeskrivelse Gør det let forflyt med hjælpemidler Et forflytningsprojekt i HEMidt Side 60

61 Navn Gør det let forflyt med hjælpemidler Organisering Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø er projektejer og projektleder på projektet. HeMidt deltager i arbejdsgruppe og styregruppe. HeMidt, Neurologisk Afsnit N09 er interventionsafdeling Finansiering Projektet er et samarbejdsprojekt mellem He Midt og FA. Projektet er berammet til 140t. 70t finansieres af HeMidt med forfinansierede timer svarende til 20t i udviklingsdelen og 50t i interventionsdelen. 70t finansieres af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø med tværgående timer. Resume "Gør det let forflyt med hjælpemidler" er et pilotprojekt i HeMidt, afd. N09, der vil undersøge effekten af en systematisk forflytningsindsats, der sigter mod at endnu flere medarbejdere bruger relevante hjælpemidler i forbindelse med forflytning af patienter. Projektet har fokus på reduktion af smerter i bevægeapparatet, nedslidning og skader samt på rentabiliteten ved systematisk undervisning i og brug af hjælpemidler. Formål Formålet med projektet er at udvikle et koncept, der gør det let at implementere brug af forflytningshjælpemidler i en given afdeling, afprøve konceptet i en given afdeling og vise at konceptet har effekt a) i form af øget brug af hjælpemidler b) i form af en økonomisk gevinst (cost-benefit analyse) Mål Målet med projektets udviklingsdel er, at udvikle et koncept, der gør det let at lave en målrettet intervention for brug af hjælpemidler i en given afdeling, og som også kan gøre det let at lave tilsvarende interventioner i andre afdelinger. Målet for projektets indsatsdel er, at personalet øger brug af relevante hjælpemidler i interventionsafdelingen. Målet med effektmålingen er at kunne vise, at personalet bruger relevante hjælpemidler i mindst 90% af forflytningerne, og ved udregning af Benefit Cost Ratio (BCR) vise, at der er en økonomisk gevinst ved at foretage interventionen. Målgruppen Målgruppen plejepersonale, der udfører og/eller assisterer ved patientforflytninger f.eks. sygeplejerskere, social-og sundhedsassistenter, serviceassistenter, portører og terapeuter. Baggrund Mange hospitalsansatte har ondt i muskler og led, som følge af forflytning og manuel håndtering af patienter. Manglende viden om brug af hjælpemidler og manglende tilgængelighed af hjælpemidler, bevirker unødige fysiske belastninger. Bevægeappartssmerter (MSB)53 er årsag til sygefravær, for tidlig udtræden af arbejdsmarkedet og førtidspensionering og er forbundet med store omkostninger for den enkelte og unødige omkostninger for hospitaler. Hertil kommer at kvaliteten i kerneydelsen påvirkes negativt. 53 Bevægeapparatssmerter bruges her synonymt med muskel- og skeletbesvær (MSB) Side 61

62 Fra forskningen ved vi at mange hospitalsansatte ikke anvender relevante forflytningshjælpemidler i forbindelse med forflytning af patienter54. Brug af hjælpemidler bidrager til at reducere personalets fysiske belastninger og giver bedre patientforløb. Vellykkede arbejdsmiljøindsatser betaler sig55. He Midts HMU har truffet beslutning om at implementere e-læringskurset "Gør det let- forflyt med hjælpemidler" i 2017 blandt alle medarbejdere der udfører forflytning. Praksis viser, at det ofte er svært at komme i gang med at udvikle forflytningsområdet og komme godt i gang med at bruge hjælpemidler, og at det er ofte svært efterfølgende at holde fast i et højt niveau. Desuden ved vi at - Forskningen viser, at der er behov for en multidimensionel indsats, hvis forflytningstiltag skal have effekt % af sygefraværet i Danmark skyldes muskel- og skeletsygdomme og 20 % af alle førtidspensioner skyldes muskel- og skeletsygdomme % af skader på muskler og led blandt plejepersonale på hospitaler skyldes patienthåndtering og forflytning.58 - Der er evidens for at forflytning uden brug af hjælpemidler øger risiko for ulykker med 60% og at brug af hjælpemidler reducerer risikoen med 40%. - Desuden viser et pilotprojekt, at kun omkring 30% af hospitalsansatte bruger relevante hjælpemidler, dette tal er ca. 70% i kommunalt regi. Plan for indsatsen Projektet omfatter 2 dele: 1. en udviklingsdel (marts, april maj 2017) 2. en indsatsdel (forberedelse juni, juli, august 2017 og intervention sept., okt., nov., dec samt jan. og feb. 2018). Projektet afsluttes med rapport og evaluering (mart-juni 2018) Projektets udviklingsdel Økonomi: Projektets udviklingsdel financieres med max. 20t fra He Midt og 40t fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø (FA). I projektets udviklingsdel udvikles det koncept, der skal afprøves i projektets indsatsdelen. Konceptet er en metodebeskrivelse, en slags manual, som kan gøre det let for interventionsafdelingen at gennemføre en indsats, der sigter mod at bruge relevante forflytningshjælpemidler i forbindelse med forflytning af patienter. Der er fokus på 4 indsatsområder - ledelsesbevågenhed og forankring - let tilgængelighed af hjælpemidler - gennemførelse af e-læringskursus - undervisning i brug af hjælpemidler Med dette fokus forventes det, at afdelingen vil få et positivt afkast af investering i forflytnings-hjælpemidler og kompetenceudvikling af personalet, ved at afdelingen kan reducere nedslidning, fravær og ulykker relateret til unødige fysiske belastninger i forbindelse med patientforflytninger, samt opnå bedre patientforløb gennem lettere mobilisering af patienterne og færre negative komplikationer relateret til sengeleje. I projektets udviklingsdel udarbejdes der en række værktøjer til brug i interventionsdelen. I udviklingsdelen er det overvejende FA der har leverancer til projektet med sparring fra He Midts Forflytnings- og hjælpemiddelansvarlige. Projektets indsatsdel 54 NFA, 55 COWIrapporten 56 Susan Warming, 2016: Evidens for en multidimensional tilgang til personhåndtering 57 "Hvidbog om sygefravær"(2008) se s NFA Side 62

63 Økonomi: Indsatsdelen finansieres som et 100t 50-50projekt med FA(30t) og He Midt(50t). Projektets indsats forløber over 3 kvartaler. I projektets interventionsdel afprøves det koncept, der er udviklet i projektets udviklingsdel. Målet med intervention er, at personalet ved projektets afslutning anvender relevante forflytningshjælpemidler i 90% af de situationer, hvor de hjælper patienter med at forflytte sig. 1. kvartal er forberelsese/ opstart 2. og 3.kvartal er interventionsdelen 4. kvartal er afslutning af projektet Der evalueres på 3 områder: 1. Udvikling af koncept 2. Øget brug af hjælpemidler 3. Økonomisk gevinst ved indsatsen Udvikling af konceptet Kvalitativ vurdering af projektmanualen. Interview af nøglepersoner i projektets interventionsdel fx undervisere, afdelingssygeplejerske, arbejdsmiljørepræsentant, FFVer, 3 medarbejdere i afdelingen. Øget brug af hjælpemidler Ved start og slut kortlægges 50 forflytninger ved brug af hjælpemiddelmatrix. Det forventes at ved slut er der overensstemmelse mellem forflytning og valg af hjælpemiddel i 90% af observationerne. Økonomisk gevinst ved interventionen Der foretages en cost-benefitanalyse med udregning af Benefit Cost Ration (BCR), som forventes at være >1.5. BCR beregnes på baggrund af de indhentede oplysninger i spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 1) og baseline-data (se bilag 2) samt - opgørelser/beregninger af udgifter til indkøb af hjælpemidler - lønudgifter i forbindelse med undervisning (planlægning, deltagelse, opfølgning mv) - gevinster i form af mindre selvoplevet belastning, mindre sygefravær sfa bevægeapparatgener og ulykker, brug af hjælpemidler i flere forflytningssituationer, tidsbesparelse på lettere tilgængelighed af hjælpemidler, færre UTHer, større patienttilfredshed og kortere liggetid som følge af lettere mobilisering. Plan for forankring og spredning af indsatsen Indledningsvist i projektets første kvartal laves en projektaftale, der udover aftale om intervention og evaluering af projektet også omfatter fremadrettet plan for gennemførelse og opfølgning på e-læringskursus, undervisning i forflytning og brug af hjælpemidler samt vedligeholdelse af den lette tilgængelighed af hjælpemidler. Projektet omfatter undervisning af nyansatte og allerede ansatte i afdelingen og laver er plan for forflytningsvejledernes arbejde i afdelingen herunder tid til opgaven, tid til at medarbejdere kan deltage i undervisningen, tid til deltagelse på ERFAmøder, temadage og kurser samt tid til at mødes med afdelingsleder og AMIR 59 f.eks. 4x årligt med henblik på at følge og evaluere planen. Afdelingsleder, AMIR og FFVerne laver ved afslutningen af interventionsperioden en handleplan for det kommende år herunder aftale om tidspunkt for møde om handleplan for det efterfølgende år. Derudover er målet for projektet, at den metode der udvikles og afprøves let vil kunne anvendes i andre hospitalsafdelinger, der vil optimere brug af forflytningshjælpemidler. Metodisk arbejdes der efter den forandringslogik der er beskrevet i vejledningen60 59 AMIR,Arbejdsmiljørepræsentatant 60 COWI, Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser s.16, Side 63

64 Tids- og aktivitetsplan Udviklingsdelen Udviklingsdelen strækker sig over 3 måneder forud for indsatsen (Foråret 2017). I denne del af projektet leverer FA følgende - metodebeskrivelse for interventionsdelen (se nedenfor) - spørgeskema (bilag 1) - liste over base-line data der skal indhentes i projektperioden (bilag 2). - metode til risikoscoring af forflytninger i afdelingen (bilag 3) - metode til vurdering af brugen af hjælpemidler i forbindelse med forflytninger (bilag 4) - redskab for "ledelsesbevågenhed" (bilag 5) FA sparrer løbende med He Midt metodebeskrivelsen og redskaberne er på plads. Derudover fastlægges projektets endelige finansiering mellem FA og He Midt. Indsatsdelen Projektets indsats strækker sig over 9 måneder og omfatter forberedelsen (3mdr.) og interventionen (6mdr.) Forberedelse (3måneder, sommeren 2017) Baseline - Indhente basisoplysninger fra afdelingen - Baselinespørgeskema v.start: 10min spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere der udfører forflytninger Ledelsesbevågenhed - Præsentation af projektet til interventionsafdelingen - Projektaftale med interventionsafdelingen - Afklaring af om afdelingen eller "hjælpemiddelbudgettet" der kan bidrage til anskaffelse af hjælpemidlerne. Forflytninger - Kortlægning af forflytninger Hjælpemidler - Kortlægning af hjælpemidler i afdelingen (L&A) - Overslag over afdelingens hjælpemiddelbehov med afsæt i forflytninger. OBS at der skal være tilgængelige hjælpemidler i alle vagtlag, weekender, ferier og akutsituationer - Anskaffelse af fornødne hjælpemidler Undervisning - Oprettelse af e-læringskursus v. e-læringskoordinator - Planlægge indhold i undervisningsforløb for personalet med afsæt i forflytninger. Målet er at deltagerne bliver i stand til at risikovurdere patienterne (næsten, mindre eller ikke selvhjulpen) og på baggrund heraf vælge og anvende de relevant hjælpemidler med afsæt i den vejledning der er i hjælpemiddelmatrixen på Forflytningsportalen Hertil kommer anvendelse af afdelingsspecifikke hjælpemidler i forbindelse med særlige forflytninger samt undervisning i brug af vekseltryksmadrasser og muligheder for at reducere brug af vekseltryksmadrasser ved brug af friktionsnedsættende hjælpemidler. Målgruppe: alle afdelingens personaler, der hjælper patienter med forflytning gennemfører 4t kursus. Der undervises i riskovurdering, brug af relevante hjælpemidler og 4-6 forflytninger. Indholdet tilrettelægges efter "Risikoscore" (se bilag 3) af afdelingens forflytninger. Forflytningsinstruktører samt evt. afd. FFVer underviser. - Deltagelse på kurset tilrettelægges af vagtplanlægger og afdelingssygeplejerske følger op. Der planlægger med 3-4t pr medarbejder - Planlægge tid til deltagelse i e-læringskursus. Side 64

65 Der er gode erfaringer med at planlægge e-læringskursus i it-lokale og forflytningsundervisning på samme dag. Vagtplanlægger tilrettelægger og afdelingssygeplejerske er tovholder. Intervention sept.2017 feb.2018) Ledelsesbevågenhed - Opfølgning på aftalte indsatser. Mødes ca. hver 14.dag i projektperioden med FFVer, FFIer, AMIR og FA for evalueringer og tilpasning af forløbet Hjælpemidler - Opfølgning på hjælpemidler: depot, opfyldning, let tilgængelighed, vagter og weekender? akutsituationer? Undervisning - Gennemførelse af e-læringskursus - Gennemføre planlagt undervisning. Afslutning: rapport og evaluering marts-juni Baseline ved slut - Bearbejdning af basisoplysninger fra afdelingen - Baselinespørgeskema v.slut: 10min spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere der udfører forflytninger - Evaluering af projektet rapportskrivning - Ledelsesbevågenhed - Præsentation af rapporten for samarbejdspartnere og HMUs arbejdsmiljødrøftelse Evaluering af projektet og procesforløbet - Fremadrettet plan for e-læringskursus og forflytningsundervisning (handleplan) - Plan for fremadrettet gennemførelse af e-læringskursus og undervisning samt vedligehold af hjælpemidler i afdelingen - Opmærksomhedspunkter for tilsvarende projekt i andre afdelinger. Omkostninger Omkostninger beregnes ud fra Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser. Se ballonmodel og ABCmetoden s.24 og Løn - Sygefravær pga besvær i muskler og led - Fravær pga forflytningsulykker - Vikarudgifter - Undervisning - Personaleomsætning Patienten - Liggetid - UTHer i forbindelse med forflytning og sengeleje herunder tryksår - Kvalitativt: patienttilfredshed Hjælpemidler - Indkøb af hjælpemidler - Brug af vekseltryksmadrasser - Tilgængelighed af hjælpemidler Forflytnings- og hjælpemiddelområdet - Tid til FFVere og FIere udover undervisning Løn 61 COWI, Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser s.24 og 28, Side 65

66 Timer omsættes til kr. efter samme beregningsmetode som i Region Midtjyllands Arbejdsmiljøredegørelse. Sygefravær pga bevægeapparatgener: sp.27 og 28 samt spørge afdelingssygeplejerske. Sygefravær pga forflytningsulykker: sp samt spørge afdelingssygeplejerske og data fra Region Midtjyllands Arbejdsmiljøredegørelse Vikarudgifter: beregnes på baggrund af 6mdr. Enten som kvalificeret skøn eller som dokumenteret vikarforbrug. Personaleomsætning: Det forventes dog ikke at projektet i løbet af 6mdr. kan genere målbar forskel i personaleomsætning Undervisning i forflytning og brug af hjælpemidler: tid der medgår til personalets deltagelse, tid til forberedelse, evt. udgifter til konsulenter Projektudgifter: medgår særskilt, da de vejer særligt tungt i projektets udviklingsdel, men reduceres pr. projekt, der gennemføres. Heri medgår timer til arbejdsgruppe herunder FAs timer samt Karsten og L&A, afdelingens timer (ledelse, FFVer, medarbejdertid til spørgeskemaer), kortlægning, brug af hjælpemidler i praksis). e-læringskursus: der laves et overslag over hvor meget tid der vil medgå til at tage e- læringskurset (20min*antal personer + e-læringskoordinatorens tid) Patienten Evt. liggetid. Det forventes dog ikke at projektet i løbet af 6mdr. kan genere målbar forskel i liggetid UTHer fx tryksår og fald. Der anvendes tilgængelige data. Evt. spørge Rikke Trangbæk. Derudover laves der også et kort interview med 10 patienter ved start og slut: oplever patienten at det er let for personalet at forflytte patienterne? ser patienterne at der bliver brugt mange hjælpemidler? er det rart at blive forflyttet med hjælpemidler. Dette for at validere omfanget af brugen af hjælpemidler og for at vide hvordan brugen af hjælpemidler opleves af patienterne Hjælpemidler Indkøb af hjælpemidler. Ved start opgøres hjælpemiddelbeholdning og efter analyse af forflytninger og behov for hjælpemidler opgøres behov for hjælpemidler. Herefter kan udgifter til indkøb af hjælpemidler opgøres. Hvis der er tilgængelige data opgøres afd. årlige udgifter til hjælpemidler før projektet og efterfølgende herunder udgifter til vedligehold, rengøring, logistik/transport. Forbrug af vekseltryksmadrasser. Leasing af vekseltryksmadrasser er omkostningstungt. Brug af friktionsnedsættende hjælpemidler kan reducere forbruget af vekseltryksmadrasser og samtidig gavne mobilisering af patienterne og medarbejdernes ergonomi. Forbrug estimeres af afd.sygepl. og L&A Tilgængelighed af hjælpemidler Estimere tidsforbrug til at hente hjælpemidler og samlet tidsforbrug på dette (sp.11). Organisering af forflytnings- og hjælpemiddelområdet Beskrivelse af forflytningsområdet ved start og slut, herunder den estimering af den tid der medgår til FFVernes opgaver (OBS at tid til undervisning er medtaget under løn) og FIernes timer i afdelingen udover undervisning. Baseres på interview med afd.sygepl. og FFVer. Gevinster Gevinster identificeres i forbindelse med spørgeskemaet og kvantitativt som et fald i omkostningerne. Derudover måles der også kvalitativt på patienttilfredshed, oplevet smerte og ubehag og organisering af afdelingens forflytnings- og hjælpemiddelområde. Vi anvender ballonmodel og ABCmetoden s.24 og 28 i vejledningen. Vi forventer at projektet bidrager med følgende gevinster - Øget brug af hjælpemidler (spørgeskema og observation se bilag 4) - Større patienttilfredshed/sikkerhed (se under omkostninger/patienten) - mindre selvoplevet belastning (spørgeskema) - Nedsat sygefravær (spørgeskema) Side 66

67 - Nedsat tidsforbrug pr. forflytning (sp.15 og sp.9 sidste punkt) - Nedsat tid til at hente hjælpemidler (sp. 11 og udmåling af tidsforbrug mellem stue/seng og depot) - Forbedret organisering af forflytningsorganisationen (se bilag 5) - Forbedret kvalitet i plejen: tiden kan bruges på god patientpleje fremfor på unødigt tidsforbrug til fx at lede efter hjælpemidler - Gevinst ved bedre mobilisering af patienter: færre tryksår, evt. liggetid, større patienttilfredshed. Bilag til projektbeskrivelsen. I parentes er anført bilagsnr. i bilagshæftet. Bilag 1 Info om projektet (bilag 13) Bilag 2 Projektplan (bilag 15) Bilag 3 Risikovurdering patientens funktionsniveau (bilag 7) Bilag 4 Hjælpemidler - kortlægning og tilgængelighed (bilag 8) Bilag 5 Spørgeskema. (bilag 11) Bilag 6 Baseline-data (bilag 2) Bilag 7 Observation af brug af hjælpemidler (bilag 9) Bilag 8 Ledelsesbevågenhed (bilag 10) Bilag 9 Tidsregistrering for arbejdsgruppen og FFVere (bilag 25) Side 67

68 Bilag 15 Projektplan 1.Periode Forberedelse og baseline (3mdr.) Opgave Materiale FA Allan og Afd Lone Projektaftale med interventionsafdelingen Bilag 9 Tidsreg. x x x Præsentation af projektet i interventionsafd. Indhente basisoplysninger fra afdelingen Bilag 3 Risikovurdering Bilag 6 Baselinedata x x x x Afd.sygepl. er behjælpelig med data Baselinespørgeskema v.start Bilag 5 Spørgeskema x Hver medarb.10min. Kortlægning af hjælpemidler i Bilag 4 Hjælpemidler x Evt. FFVer afdelingen Kortlægning af forflytninger x Evt. FFVer og AMIR Overslag over afdelingens Hjælpemiddelmatrix x x x Bilag 3 Risikovurdering hjælpemiddelbehov med afsæt Bilag 4 Hjælpemidler i forflytninger. OBS at der skal være tilgængelige hjælpemidler i alle vagtlag, weekender, ferier og akutsituationer Anskaffelse af hjælpemidler herunder afklaring af om afd. eller "hjælpemiddelbudgettet" kan bidrage Handleplan for hjælpemidler Handleplan for tilgængelighed af hjælpemidler x x Oprette e-læringskursus Jfr. HMUbeslutning e- læringskoordinator Planlægge tid til undervisning: elæringskursus og praktisk undervisning lægges gerne samme dag. 3-4t pr. medarbejder Vagtplanlægger tilrettelægger Afd.sygepl. er tovholder og følger op på gennemførsel Planlægge indhold i undervisningen Bilag 3 Risikovurdering Brug hjælpemiddelmatrix og lav handleplan for undervisning x Sammen med FFVer 2. Periode Intervention (6mdr.) Opgave Materiale FA Allan og Afd Lone Projektgruppe møder ca. hver 2. eller hver 3.uge x x Afd.sygepl., FFVer, AMIR Opfølgning på aftalte indsatser Afd.sygepl. Side 68

69 Opfølgning på hjælpemidler: depot, opfyldning, let tilgængelighed, vagter og weekender? akutsituationer? x FFVer Gennemføre e-læringskursus Plan2learn X Praksisundervisning i risikovurdering, forflytning og hjælpemidler Afdelingsspecifik undervisningsplan x 3-4t pr.medarbejder 3. Periode Evaluering og opfølgning (3mdr.) Opgave Materiale FA Allan og Afd Lone Fremadrettet plan for e- læringskursus, forflytningsundervisning og vedligehold af hjælpemidler (handleplan) x x x Baselinespørgeskema v.slut Bearbejdning af basisoplysninger fra afdelingen Rapportskrivning, udarbejde vejledning Præsentation af projektet på HMU 2018 Opmærksomhedspunkter for tilsvarende projekt i andre afdelinger. Spørgeskema Bilag 5 x x x x x x x x x Hver medarb.10min. Side 69

70 Bilag 16 Sygefravær Nedenstående skemaer viser sygefraværet for plejen (sygeplejerskere og sundhedsassistenter). De udgør 25 af 42 medarbejdere i afsnittet. Side 70

71 Bilag 17 Forflytningsulykker Side 71

72 Bilag 18 Tilgængelighed af hjælpemidler Sp. 11 Tilgængelighed af hjælpemidler Ved start har 16 medarbejdere har svaret på spørgsmålet. De har tilsammen brugt 233min. på at hente hjælpemidler de seneste 3 vagter. Det svarer til i gennemsnit ca.5min. pr. medarbejder pr. vagt. Tilsvarende har 28 medarbejdere ved slut angivet, at de tilsammen har brugt 218min. på at hente hjælpemidler. Det svarer til i gennemsnit 3min.pr. medarbejder pr. vagt. Ved at have bruge mindre tid på at finde hjælpemidler, kan der opnås en besparelse på ca kr halvårligt. Da det samtidig ser ud til at der alt i alt bruges flere hjælpemidler i afdelingen, tyder det på at den tid der bruges på at finde det rette hjælpemiddel væsentlig reduceret Serviceassistenterne henter ofte hjælpemidlerne, og tidsbesparelsen er derfor også medtaget for deres vedkommende som et estimat på ca. 20% af plejepersonalets besparelse svarende til 7.500kr. Side 72

73 Bilag 19 Øget brug af hjælpemidler Observationer samt sp. 12 og 13 Observationerne viser, at der ved slut er der sket en stigning i antallet af forflytninger, hvor der bruges relevante hjælpemidler,og et stort fald i antallet af forflytninger, hvor der ikke anvendes hjælpemidler, selvom det var relevant. Til gengæld er det sket en stigning i antallet af forflytninger, hvor der ikke anvendes de hjælpemidler der er relevant de valgte hjælpemidler kompenserer ikke i tilstrækkelig grad. Anvendelse af hjælpemidler (%) Rød: observationer ved start Blå: observationer ved slut Sp. 12.Forflytning uden brug af hjælpemidler Ved start angiver 67% at de aldrig eller sjældent forflytter uden brug af hjælpemidler, ved slut er dette tal 82%, der er altså langt flere der forflytter med brug af hjælpemidler. Side 73

74 Sp. 13. Risikovurdering Ved start vurderer 48% af medarbejderne at 2 ud af 4 patienter er så mobile, at der ikke er behov for at bruge hjælpemidler. Ved slut vurderer 54% af medarbejderne at 1 ud af 4 patienter er så mobile, at der ikke er behov for at bruge hjælpemidler. Der er således flere medarbejdere der ved slut vurderer, at en større del af patienterne har behov for at bruge hjælpemidler ved forflytning. Sp. 15. Gennemsnitligt tidsforbrug på en forflytning Forflytningerne angives at vare gennemsnit knap 10min. Angivelserne er behæftet med stor usikkerhed, mange angiver fx at forflytningerne typisk varer fx 5-10min. I disse tilfælde er der anvendt et gennemsnit (7,5min.) i tabellen. Ved slut beregnes varigheden i gennemsnit 1 min. længere, men med de usikkerheder der er i tidsangivelserne, antages det at varigheden af forflytningerne er uændrede, selvom der bruges hjælpemidler. Side 74

75 Sp. 8. Hvad mener du om forflytning? Der er i løbet af interventionsperioden sket ændringer, således at flere medarbejdere er meget enige eller enige i følgende udsagn om forflytning. Det betyder især at flere medarbejdere synes at det er let nok at få fat i hjælpemidler, ved hvilke hjælpemidler der skal bruges, og har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge dem, fordi de er blevet godt instrueret i brug af hjælpemidler. Derudover er det også positivt at medarbejderne er blevet bedre til at vurdere at forflytning kan udføres sikkert, og udnytter patienternes ressourcer fuldt ud. Endelig er der flere der kender hospitalets politik og retningslinier på forflytningsområdet Sp. 9. Brug af hjælpemidler den seneste måned Vendelagen bruges meget mere: ved start brugte 4 medarbejdere vendelagen ved 3-4gange ud af 4 forflytninger. Ved slut gælder det for 12 medarbejdere. Overflytningsplatform bruges også hyppigere: Ved start brugte 4 medarbejdere overflytningsplatformen ved 2-3 ud af 4 forflytninger. Ved slut gælder det for 11 medarbejdere. Tilsvarende er brugen af rollatorer mindsket fra 19 til 7. Glidestykker bruges oftere: ved start gjaldt det 9 medarbejdere ved 3-4 ud af 4 forflytninger, ved slut var tallet steget til 15. Brugen af loftliften er øget fra at 18 medarbejdere brugte loftliften ved 2-4 ud af 4 forflytninger at 24 medarbejdere bruger den tilsvarende meget. Sengens funktioner bruges mindre: ved start brugte 19 medarbejdere sengen ved 2,3 eller 4 forflytninger ud af 4. Ved slut brugte 13 medarbejdere sengen 2-3 gange ud af 4 og ingen brugte den 4 ud af 4 gange. Man er oftere 2 personer ved forflytningerne. Ved start angav 22 medarbejdere at de var 2 personer ved 2-4 ud af 4 forflytninger, ved slut var dette tal 26. Side 75

76 Til gengæld ses der ingen ændringer i hvor mange der finder det svært at finde hjælpemidlerne, til gengæld: 9 angiver at det aldrig er svært, 18 angiver at det er svært ved 1-2 ud af 4 forflytninger. Gulvlift, stålift og gangbælter bruges uændret stort set ikke ved start og slut. Sp. 10. Hvilke hjælpemidler er i din afdeling? Der er ikke forskel på vurderingen af, hvilke hjælpemidler der findes i afdelingen, før og efter intervntionen. De blå søjlerne for "efter" er lidt højere obs at der er 28 respondenter ved slut og 27 ved start. Stålift og gangbælter findes ikke i afdelingen men bruges heller ikke. Der er loftlift på alle stuer, gulvlift bruges i særlige tilfælde Nedenfor ses hvor mange medarbejdere der har angivet at de forskellige hjælpemidler findes i afdelingen. Side 76

77 Bilag 20 Indlagte patienter Skemaet viser gennemsnitligt antal indlagte patienter. Projektperioden er markeret med rød. Gennemsnitlig belægning ligger over 100% i en stor del af perioden. Samme periode ét år tidligere er markeret med grøn. Gennemsnitlig belægning ligger lavere end i projektperioden. Side 77

78 Bilag 21 Anciennitet, personaleflow, opsigelser Sp. 1b anciennitet Sp. 2 ugentlig arbejdstid Sp. 3 Arbejdstider fordelt på vagtlag62 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid er 35 timer, og de fleste arbejder i dagvagt eller i kombineret dagvagt og aftenvagt. Medarbejderne har i gennemsnit været ansat i 10år. Ved slut er der 3 flere med kort anciennitet (1-3år) og 4 færre med længerevarende anciennitet (4-10år) mens gruppen af medarbejdere med over 10års anciennitet er ændret. Anciennitet 1-3år 4-10år >10år Start Slut Resultat +3-4 uændret Fastholdelse af medarbejdere er essentiel for oppebæring af høj kvalitet i kerneydelsen, og rekruttering og oplæring af medarbejdere er omkostningstungt. 62 DV=dagvagt, AV= aftenvagt, NV =nattevagt Side 78

79 I notat fra AT63 angives rekrutterings- og oplæringsomkostninger til i gennemsnit at være kr. ved nyansættelser. Dette er baseret på omkostninger i forbindelse med nyansættelse hvor medarbejder er fratrådt pga ulykke, men det antages at omkostningsniveauet er det samme, hvis en medarbejder er fratrådt af anden årsag f.eks. MSBrelaterede gener. I projektafsnittet oplæres nye sygeplejerskere i 2mdr, hvor de ikke indgår i normeringen, svarende til ca kr pr. 2 måneders oplæringsperiode. I 2017 var der 12 opsigelser fra afdelingen. 8 opsigelser skyldtes ikke MSBrelaterede årsager: 1 pga nyt lederjob 2 pga langvarig sygdom 3 skulle ud og rejse 1 fik ikke forlænget vikariat 1 blev opsagt efter uafsluttet arbejdsprøvning 4 opsigelser kan relateres til MSB, da der er en generel tendens til at erfarne sygeplejerskere søger til afdelinger med mindre fysisk hårdt arbejde: 3 pga job i kommunen 1 pga job i anden afdeling på sygehuset Disse opsigelser medtages nedenfor. I første kvartal 2018 har der ikke været nogen opsigelser fra afd. Nedenfor er projektperioden markeret med lys blå. Antal opsigelser = antal oplæringer 1.kvartal 2.kvartal 3.kvartal 4.kvartal 2017: 4 som fordeles jævnt henover året : 0 i 1.kvartal 0 Det antages, at en del af reduktionen i opsigelserne skyldes et bedre fysisk arbejdsmiljø, da det er veldokumenteret, at et bedre arbejdsmiljø bidrager positivt til fastholdelse af medarbejdere. Det er ikke muligt indenfor rammerne af dette projekt, at beregne hvor stor en andel af reduktionen det drejer sig om, men projektet viser at medarbejderne ved slut oplever den fysiske belastning uændret, trods det at der er flere og tungere patienter i afdelingen. Vi skønner derfor, at et bedre fysisk arbejdsmiljø vægter med 50% i forhold til fastholdelsen, svarende til 50% af oplæringen af én medarbejder (60.000kr) dvs kr. Ovenstående er baseret på skøn og små data. Vi vælger at medtage det i resultatdelen, for at skabe opmærksomhed på, at fastholdelse af medarbejdere udover bedre kvalitet i opgaveløsningen også bidrager til en betragtelig økonomisk gevinst, og at bedring af det fysiske arbejdsmiljø kan bidrage til dette. 63 Se notat fra AT file://rmfile0008/home01$/majill/downloads/chrome/arbejdsgivernes-samledeomkostninger-2011%20pdf.pdf Side 79

80 Bilag 22 Flere og tungere patienter Observationer samt spørgeskemaets spørgsmål 5,6,7 og 22 Observationerne viser, at der er flere ikke-selvhjulpne patienter i de sidste 3 måneder, end ved start af projektet, hvilket kan forklare at belastningen opleves større. Ved afslutningen af projektperioden oplever medarbejderne en større fysisk aktivitet i arbejdet (sp.5), der er en stigning i antallet af medarbejdere, der udfører mange forflytninger dagligt (sp.6) og medarbejderne kategoriserer den fysiske anstrengelse ved arbejdet større (sp.7). Dertil angiver flere medarbejdere ved slut, at de oplever at have en lavere arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i jobbet. Sp 5. Fysisk aktivitet i arbejdet De fleste medarbejdere (15/19) angiver, at de har stående/gående arbejde med en del løfteeller bærearbejde. Ved start beskriver 13 den fysiske aktivitet, i de 2 laveste kategorier. Ved slut finder vi kun 6 i disse kategorier. Beskrivelserne af fysisk aktivitet i arbejdet har bevæget sig imod mere stående/gående arbejde med en del løftearbejde. Sp.6 Antal forflytninger i arbejdet Det fremgår at der ved slut er flere medarbejdere, der udfører flere forflytninger dagligt, hvilket kan forklare at den fysiske aktivitet opleves større (sp.5) Side 80

81 Sp. 7. Fysisk anstrengelse under forflytning Ved start svarer 19 medarbejdere at den fysiske anstrengelse er svag. Ved slut gælder dette for 14 medarbejdere. Ved start svarer 10 at de oplever den fysiske anstrengelse som moderat. Ved slut gælder det for 13 medarbejdere. Ud fra de absolutte tal ser det ud til at den fysiske belastning opleves øget. Sp. 22. Vurdering af arbejdsevne ifht de fysiske krav i jobbet Ved start vurderer 25 medarbejdere, at de har god eller meget god arbejdsevne ifht de fysiske krav i jobbet. Ved slut gælder dette for 20 medarbejdere. Ved slut er der flere medarbejdere med kortere anciennitet (Sp.1b), men de fysiske krav opleves også at være øget, og hver medarbejderne angiver at udføre flere forflytninger (se 5-6-7). Mindre erfaring og øget fysisk belastning kan bidrage til at den enkelte vurderer en lavere fysisk arbejdsevne. Side 81

82 Bilag 23 Færre tilskadekomster og færre fysiske gener Spørgeskemaet spørgsmål og Ved slutningen af projektperioden angiver halvt så mange at de er kommet til skade i forbindelse med forflytning (3 ud af 28 mod 7 ud af 27 ved start) Ved slut kommer de fleste til skade med ryggen, ved start er der en større spredning på hvilke dele af kroppen der skades. Hverken ved start eller slut er der fravær pga skaderne. Ved slut sker kun 1 af skaderne uden brug af hjælpemidler, ved start gælder det for 4. Ved slut har ingen af de tilskadekomne fat i patienten, ved start gjaldt det for 2. Sp Tilskadekomst og fravær Ved start angiver 7 ud af 27 medarbejdere, at de er kommet til skade i forbindelse med forflytning. Ved slut angiver 3 ud af 28, at de er kommet til skade, hvilket vil sige at halvt så mange er kommet til skade. Ingen er blevet sygemeldt eller har haft fravær pga skaderne. De fleste er kommet til skade med ryggen. Ved start har 4 ikke brugt hjælpemidler, da de kom til skade, ved slut gælder det for 1 medarbejder. Ved start havde 2 medarbejdere fat i patienten, ved slut gjaldt det ingen af de tilskadekomne. Tallene er meget små, men bevægelsen er dog, at færre kommer til skade, færre kom til skade i forbindelse med at der ikke blev brugt hjælpemidler og ingen kom til skade i forbindelse med at de havde fat i patienten. Sp. 23 Graden af besvær/smerte ubehag de sidste 2 uger Hoved, nakke, skulder og lænderygbesvær giver mest besvær/smerte/ubehag blandt medarbejderne. Gener i skuldre har den højeste smertescore. Det er svært at spore ændringer mellem før og efter dog synes det som om nakke- og skuldre scorer lavere efter indsatsen. Side 82

83 Sp. 24 Besvær flere gange om ugen i mere end 3 måneder Højden af søjlen angiver antallet af besvarelser ikke alle har svaret på alle spørgsmål. Lysrød=start, blå=slut De røde toppe på søjlerne angiver antallet af besvarelser, hvor der er svaret ja til at man har haft besvær i den pågældende kropsregion flere gange om ugen i mere end 3 måneder. De største toppe ses ved nakke, skuldre, hovedpine og lænderyg. Alle disse toppe er mindre i de blå slutmålinger, også set i forhold til at der er færre der har svaret ved slut. Dette kunne tyde på, at de fysiske belastninger resulterer i mindre besvær, trods det at der udføres flere forflytninger, og at arbejdet opleves mere belastende. Sp. 25 og 26 Fravær pga 3måneders besvær Der er hverken ved start eller slut angivet fravær som følge af besværet, udover 3 dage for 1 medarbejder ved start og 1 dag for 1 medarbejder ved slut. Side 83