Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 06/2016, den 8. august 2016

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Økonomisager Halvårsregnskab 2016 vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Halvrårsregnskab 2016 vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq 1. behandling budgetforslag 2017, Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 for bevilling 2017 og overslagsårene 2018, 2019 og 2020, Sisimiut Budgetforslag for år 2017 og overslagsår konto 5 Maniitsoq Punkt 06 Punkt 07 Tillægsbevilling til ny Musikskole i Sisimiut Lukning af Friskolen Ilimmarfiaraq Punkt 08 Sisimiut Idrætshallens ansøgning om forhøjelse af timeprisen Punkt 09 Punkt 10 Punkt 11 Punkt 12 Generelle sager Indførelse af familieklasse. Skolernes forebyggelsesarbejde Samarbejde med GIF Forespørgsel fra Hans Frederik Olsen, om idræt i skolerne Orienteringssager Punkt 13 Punkt 14 Tilskud fra Selvstyret til afholdelse af familiehøjskoler, samt Tilskud fra Selvstyret til afholdelse sommercamp fra inst. Kuunnguaq Maniitsoq. Qeqqata Kommunias Børnepanels anbefalinger til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia Punkt 15 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl. Deltagere: Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse 2

3 Punkt 02 Halvårsregnskab 2016 vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut. Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for Uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for juni Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 50 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % 5 UNDERVISNING OG KULTUR 50 DAGFORANSTALNINGER , ,5 FOR BØRN OG UNGE 51 SKOLEVÆSENET , ,7 53 FRITIDSVIRKSOMHED , ,9 55 BIBLIOTEKSVÆSEN , ,3 56 MUSEUM , ,8 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER , ,2 5 UNDERVISNING OG KULTUR , ,1 Undervisning og kultur i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 52,1%. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % 50 DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE FÆLLESFORMÅL , , VUGGESTUER , , BØRNEHAVER , , FRITIDSHJEM , , INTEGREREDE INSTITUTIONER , , DEN KOMMUNALE DAGPLEJE , ,8 50 DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE , ,5 Dagforanstaltninger for børn og unge i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 50,5% 3

4 Dagforanstaltninger: Fællesformål - Forældrebetaling: Der udskrives regninger på daginstitutionsbetaling 11 måneder ud af 12 måneder, da januar er betalingsfri, så indtægterne kun er 5/11 måneder af året. Diverse personaleomkostninger. En leder og en souschef har gennemført småbørnskonsulentuddannelsen, en tredje leder tager en Master Class overbygning på småbørnskonsulentuddannelsen. Månedslønningerne er der mindeforbrug for det fleste. Timeløn har stadigvæk ingen bevilling. Daginstitutionschefen er opmærksom på det. pga storkøb. Vand, varme er der overforbrug, bevillingerne er for lille. Der er enkelte kursuskontier der har overforbrug, det fleste af dem, har allerede holdt flere kurser for i år. Børnehaven Sisi, er der overforbrug i Bygning på 119t. Lanoliumsgulvet er slidt op, og derfor udskiftet. Fritidshjemmet Naasoq, har merforbrug på varme på 102,3%. Regninger fra Området for Teknik, kommer hver år i begyndelsen af året, for sidste års forbrug. Så der kommer ikke flere regninger på denne konto. Ellers ligger forbruget for alle daginstitutioner meget flot det fleste af dem ligger på % Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % 51 SKOLEVÆSENET DEN KOMMUNALE SKOLE , , KOLLEGIER OG SKOLEHJEM ,00-4 0, QEQQANI MISI , ,1 51 SKOLEVÆSENET , ,7 Skolevæsenet i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 52,7% Skolerne: Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia: Der er overforbrug på øvrige personale, pedel, skolepasning. rengøringsselskab. Månedsløn-forud og overtid forud- og bagud månedsløn, er der ingen bevillinger. På byskoler er der allerede hvert skole allerede brugt ca. 1 mio. Minngortuunnguup Atuarfia: Rengøringsselskab. Der er overforbrug på 667t. Der er købt stort af rengøringsartikler. Der betales for rengøringsfirma, der er søgt om omplacering som er godkendt af UKFU og videresendt til Økonomiudvalget. Der er merforbrug under materiel/inventar på 169t. Der er bevilling på 226t. Der er købt borde, stole, kopipapirer til kr ,24 kr. Der er købt inventarer til elever i 2015, da der er for meget overforbrug, har administrationen sagt, at regningen skal betales fra bevilling Der betales også containerleje fra denne konto. Nalunnguarfiup Atuarfia, er der merforbrug under materiel/inventar, forbruget ligger på 81%. Der er købt nye kopimaskiner. Mindste klasse har fået nyt garderobe. Man køber også madpakkeordningen, materiale og inventar betales også derfra. Ferieafholdelse ligger forbruget på 183,5%, der er allerede begyndt, at bestille rejser for lærernes frirejse. Varme fra Nukissiorfiit ligger forbruget på 224%, bevillingen er for lille 4

5 Sarfannguit Atuarfiat: Er der overforbrug på månedsløn forud på 61,1% og månedsløn bagud på 69,2%. Ilfg. Skolelederen er der for lidt bevilling på lønninger. Der er flere kontier der ikke har nogen bevilling under lønninger, såsom øvrige personale (kontor, pedel og skolepasning), skolebestyrelse, overtid forud og bagud. Ferieafholdelse er der merforbrug på 5t. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % 53 FRITIDSVIRKSOMHED FRITIDSUNDERVISNING , , FRITIDSKLUBBER , , KULTUR- OG FOLKEOPLYSNING , ,0 53 FRITIDSVIRKSOMHED , ,9 Fritidsvirksomhed i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 51,9% Konto Kontonavn ( BIBLIOTEKSVÆSEN Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % KOMMUNALT BIBLIOTEKSVÆSEN , ,3 55 BIBLIOTEKSVÆSEN , ,3 Biblioteksvæsen i Sisimiut har et samlet forbrug på 694 t.kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 50,3% Konto Kontonavn ( MUSEUM Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) ( KOMMUNALE MUSEER , ,8 i % 56 MUSEUM , ,8 Museum i Sisimiut har et samlet forbrug på 291t. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 9,8% Museet forbrug ligger i plus. Der er indsat mio. fra AP Møller Fonden økonomisk tilskud ifm. renovering af den gammel kirke. 5

6 Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (kroner) (1.000 i % 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER TILSKUD T/FRITIDSVIRKSOMHED & KULTURELLE FORMÅL , , TILSKUD TIL IDRÆTSFORMÅL , , KULTURHUS , , KONGRES-/BIOGRAFSALEN , ,0 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER , ,2 Forskellige kulturelle og oplysninger i Sisimiut har et samlet forbrug på mio.kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 67,2% Forskellige kulturelle oplysninger: Ligger forbruget på 62,9% Højskoleophold ligger forbruget på 81,0%: Der er betalt for 3 unges skoleophold i Sulisartut højskoliat i Qaqortoq og 2 unges skoleophold i Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut.Tilskud til lokalavis ligger på 100%, da vi udbetaler halvdelen af tilskuddet pr. januar. Og sidste halvdel i juli måned. Fordelingskontoen ligger forbruget nu på 87%. Der er givet tilskud til Utoqqaat Nippaat, 25 års jubilæum, Driftstilskud til Utoqqaat Nippaat ifm. drift af gl. Aaju og Der er givet tilskud på ti Arctic Sound, Musikskolen og bygdetur for Noqarteq, tilskud til nyt fyr til Utoqqaat Nipaat, tilskud til bogudgivelse og Union Strings Festival. Tilskud til idrætsformål: Fordelingskontoen ligger forbruget på 102%%. Der er allerede givet tilskud til U-12, U-14 og U-16 GM for SAK, S-68, SAK GM-herrer, SSP-langrend, bordtennis, badminton, snowball, Apin, Børencup U-10, Driftstilskud SSP-langrend, tilskud til big jump og Futsal GM S-68, Håndboldkursus, Eqartut, Maj Nuan, Børnecup Futsal, GM Rulleski, Qajaq GM Nuuk, og SSP Alpin, leje af tøsebakken. Idrætshallen, Kangerlussuaq. Er der merforbrug på 74%. Olie, er der overforbrug på 177t. Der er bevilling på 14t. Der er forbrug på 190t. Bevillingen er for lille. Kulturhuset ligger forbruget på 75%. Der er givet Driftstilskud for 3 kvartal. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- fritids- og kulturudvalget om at tage ½ års økonomirapportet til efterretning. Afgørelse Bilag: 1. Balance pr. 30. juni

7 Punkt 03 Halvårsregnskab 2016 vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq. Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, kultur og fritid i Maniitsoq vedlægger hermed budgetopfølgning for halvårsregnskab Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Halvårs- Forbruget / indtægterne skal ligge på 50,0 %. Konto 5 Maniitsoq + bygder. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 5 UNDERVISNING OG KULTUR 50 DAGFORANSTALNINGER ,9 FOR BØRN OG UNGE 51 SKOLEVÆSENET ,9 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,2 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,5 56 MUSEUM ,3 59 FORSKELLIGE ,3 KULTURELLE & OPLYSNINGER 5 UNDERVISNING OG KULTUR ,2 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 51,2 %. Konto 50 Dagforanstaltninger Maniitsoq og bygderne. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 50 DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE FÆLLESFORMÅL , INTEGREREDE INSTITUTIONER , DEN KOMMUNALE DAGPLEJE ,3 50 DAGFORANSTALNINGER ,9 FOR BØRN OG UNGE 7

8 Daginstitutioner: Dagsinstitutionernes forbrug ligger på 51,9 %. På grund af storindkøb at materialer, plejer forbruget under daginstitutioner være størst i starten af året. På grund af kulden i starten af året, er forbruget for varme være højt. Konto 51 - Skolevæsenet Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 51 SKOLEVÆSENET DEN KOMMUNALE SKOLE , KOLLEGIER OG SKOLEHJEM ,5 51 SKOLEVÆSENET ,9 Skolevæsenet: konto 51 Skolevæsenet forbrug ligger på 49,9 %. I løbet af halvår, er forbruget på 50 % ud af bevilling på kr million. Status for bygdernes forbrug: Skolen i Kangaamiut 50,7 %, Napasoq 48,3 % Atammik 53,3 % Kollegier og skolehjem Konto ligger på 52,5 % Konto 53 Fritidsvirksomhed Maniitsoq og bygderne. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 53 FRITIDSVIRKSOMHED FRITIDSUNDERVISNING , FRITIDSKLUBBER , KULTUR- OG FOLKEOPLYSNING ,8 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,2 Fritidsvirksomhed: konto 53 ligger på 64,2 %. Forbrugsprocenten på 70,4 % under konto skyldes primært, at fritidsaktiviteterne for både børn og voksne er blevet flere. Der har også været flere mangler i den nye musikskole. Men året kan sluttes uden merforbrug ved at have stram økonomisk styring. 8

9 Forbrugsprocenten på 64,8 % under konto skyldes primært, at der har været merforbrug i skolepasningen, dette vil blive rettet til efteråret ved at lave omplacering. Mindreforbruget under skyldes primært, at Højskoleelever både fra Maniitsoq og bygderne er blevet færre. Der har også været færre tilbud fra Isiginnaartitsisarfik og Katuaq. Konto 55 Biblioteksvæsen Maniitsoq og bygderne. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 55 BIBLIOTEKSVÆSEN KOMMUNALT BIBLIOTEKSVÆSEN ,5 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,5 Biblioteksvæsen: Konto 55 forbrug ligger på 33,5 %. I Napasoq bogudlån har været faldene i det sidste par år, så åbningstiderne er reduceret kraftigt, efter mange åbningstider uden lånere. Tendensen er også sådan i Atammik, at udlån af bøger er faldende. Åbningstiderne i biblioteket i Kangaamiut er igen blevet forlænget lidt. Timelønnet vikar i Maniitsoq er blevet mindre og man har ikke benyttet alle midlerne til anskaffelse af materiel og bøger. Konto 56 Museum Maniitsoq og bygderne. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 56 MUSEUM KOMMUNALE MUSEER ,3 56 MUSEUM ,3 Museum: konto 56 forbrug ligger på 51,3 %. Generelt set er forbruget som forventet.. 9

10 Konto 59 Kultur Maniitsoq og bygderne. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 (1.000 i % 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER TILSKUD T/FRITIDSVIRKSOMHED ,8 & KULTURELLE FORMÅL TILSKUD TIL IDRÆTSFORMÅL ,0 59 FORSKELLIGE KULTURELLE ,3 & OPLYSNINGER Kultur og oplysning: konto 59 ligger på 50,3 %. Generelt set er forbruget som forventet. Indstilling: Det indstilles til Uddannelses- Kultur- og Fritidsudvalget om at tage halvårsregnskab 2016 til efterretning. Afgørelse: Bilag: 1. Balance ultimo juni

11 Punkt behandling budgetforslag 2017, Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 for bevilling 2017 og overslagsårene 2018, 2019 og 2020, Sisimiut Journalnr Baggrund Området for Uddannelse i Sisimiut søger om omplacering inden for konto 5 for bevilling 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019 i Sisimiut. Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Der er en del kontier der skal justeres, der er flere kontier der ingen har bevillinger, og nogle af kontier er bevillingerne for lille, såsom lønninger, el, vand, olie, varme, rengøringsselskab og ferieafholdelser. Derfor følgende omplaceringsønsker: Konto 5 Undervisning og kultur Konto Tekst Bevilling Tillæg Ny bevilling Daginst. Fællesformål, Sisimiut Diverse personaleomkostninger Annoncer Vugg.Nuka Månedsløn Timeløn Ferieafholdelse Kursusafgifter Div.personaleomkostninger Rengøringsselskab/reno Rengøringsartikler Materialer/Inventar Vand El Varme Børneh.Sisi Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Ferieafholdelse Rengøringsselskab/reno Rengøringsarikler Vand El Varme Olie Div.reparationer

12 Fritidshjemmet Naasoq Bygning Fritidshjemmet Sikkersoq Feriafholdelse Vagtværn/vagtselskab Vand El Varme Olie Naalu Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Kursusafgifter Rengøringsselskab/reno Sengelinned, håndklæder Vand El Varme Olie Naja/Aleqa Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Ferieafholdelse Fremm.tj.ydelser Sengelinned, håndklæder Bespisning Vand El Varme Olie Bygning Ungaannguaq Månedsløn Timeløn Ferieafholdelse Div.personaleomkostninger Rengøringsselskab/reno Vand

13 El Varme Bygning Nuniaffik Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Ferieafholdelse Sygedagpenge Rengøringsselskab/reno Materialer/Inventar Vand El Varme Olie Kanaartaq Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Rengøringsselskab/reno Sengelinned, håndklæder Vand El Varme Olie Uiaq Månedsløn Timeløn Personaleomkostninger Ferieafholdelse Telefon/fax Rengøringsselskab/reno Kørsel, taxa, transport Sengelinned Vand El Varme Nuka Kangerlussuaq Månedsløn Timeløn Ferieafholdelse Personaleudskiftninger

14 Kursusudgifter Arbejdstøj Rengørings/renovation Bil, båd, benzin Naasunnguaq, Sarfannguit Personaleomkostninger Personaleudskiftninger Telefon, fax Bespisning Bygning Nuunu, Itilleq Ferieafholdelse Div. personaleomkostninger Varekøb til kontorbrug Bespisning Bygning Minngortuunnguup Atuarfia Månedsløn forud Månedsløn Timeløn Øvrige personale Lærervikarer Overtid forud månedsløn Overtid bagud månedsløn EDB-service Rengøringsselskab/reno Køb af undervisningsmateriale Repræsentation Materiel/Inventar Vand El Olie Nalunnguarfiup Atuarfia Månedsløn forud Månedsløn forud Timeløn Overtid forud månedsløn Overtid bagud månedsløn Telfon, fax Annoncer Vand

15 El Qinnguata Atuarfia Månedsløn forud Månedsløn Timeløn Lærervikarer Overtid forud månedsløn Overtid bagud månedsløn Arbejdstøj Telefon, fax EDB-service Rengøringsselskab/reno Elevkørsel El Olie Husleje Leje af lokaler Sukorsit Månedsløn Timeløn Kursusafgifter Rengøringsselskab/reno Div.reparationer Tilskud til idrætsformål Timeløn Fordelingskonto I alt bevillingsbehov Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen Direktionens bemærkninger Ingen Administrationens vurdering Omplaceringerne får ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles til Uddannelses, Kultur- og Fritidsudvalget: at ansøgning om omplacering indenfor konto 5 godkendes. at punktet videresendes til Økonomiudvalget. 15

16 Afgørelse Bilag: 1. Budgetforslag Sisimiut. 2. Budgetforslag 2016 Sisimiut. 16

17 Punkt 05 Budgetforslag for år 2017 og overslagsårene konto 5 Maniitsoq. Journalnr Baggrund Budgetforslag for 2017 og overslagsårene for Området for Uddannelse under konto 5 Maniitsoq. Regelgrundlag Kasse- og Regnskabsregulativet for Qeqqata Kommunia. Faktiske forhold Daginstitutionerne har flere separate konti for Reparationer og vedligeholdelse. Det foreslås at der kun bliver én konto til reparationer og vedligeholdelse på de enkelte daginstitutioner fra næste år. Dagplejecenteret i Napasoq blev taget i brug december 2015, med et budget for I februar 2016 vedtog udvalget et driftsbudget for 2016 med 3 personale. Med dette budgetforslag foreslås et driftsbudget for dagplejecenteret Napasoq for 2017 og overslagsårene. Skolerne har haft Fælles konto som blev lukket i år og flyttet til Atuarfik Kilaaseeraqs konto. Der forslås oprettet konti til Skoler i Bygderne samt til Skolehjem Maniitsoq, hvortil indholdet i Fælles konto, der blev flyttet til Atuarfik Kilaaseeraq fordeles. Budget for de ældres værested på kr ,00 siden 2006, for leje af lokalet i Hotel Maniitsoq, rengøring og køb af redskaber. Der er ingen fast budget for Røde kors fordi Røde kors genbrugsbutik residerede på Sundhedscenterets lokaler. Budgettet til kisteforeningens kontor på kr ,00 til leje af forsamlingshusets lokale har været fast siden Nu ligger de ældres værested, kisteforeningen, Røde kors og musikskolen på den gamle børnehave i B-669, og de fastlagte budgetter foreslås omplaceres til driften af B-669. Bæredygtige konsekvenser Ved at gøre budgetterne mere overskuelige, lettes arbejdet i administrationen. Økonomiske og administrative konsekvenser Det nødvendigt med kontinuerlige omplaceringer til forbruget i 2017 og de næstkommende år: i 2017 og de følgende år Konto Tekst Bevilling Omplac. Ny bevilling (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 50 Dagforanstaltninger for Børn og Unge Skolevæsnet Fritidsvirksomhed Forskellige Kulturelle & Oplysninger I alt

18 Administrationens vurdering Det vil være godt hvis hele driften af B669 står under Musikskolen, fordi der kun er én måler både for vand, el og varme for hele bygningen. Indstilling Det indstilles at Uddannelses - Kultur og fritidsudvalget godkender forslag til budget for 2017 og overslagsårene og videresender det til Økonomiudvalget. Afgørelse Bilag 1. Budgetforslag for Maniitsoq konto 5 2. Budgetforlag for 2017 og fremover konto 5 Maniitsoq 3. Godkendelse af budget til dagplejecenter i Napasoq 18

19 Punkt 06 Tillægsbevilling til ny Musikskole i Sisimiut Journal nr Baggrund Musikskolen Serravik B-956 i Karl Sivertsensvej, har i løbet af dens levetid fra 2006 været ramt af flere vandskader samt reparationer af vandrør. Bygningen er oprindeligt bygget som tømrerværksted, og sidenhen er den ombygget til Musikstudie for pladeselskabet ULO. Bygningen har derfor været ombygget i flere omgange. Ved disse ombygninger har man sat vandrørene udenfor isoleringen og derved skabt flere frostskader i rørene samt skader i bygningen. (se mail fra musikskolelederen om bygningsstatus, bilag 1). I vinteren 2013 skete således frostskade fra overetagen hvor kloakledning samt vandhane var frosset til og derved var vandet løbet ned og skadet gulvarealet i underetagen, som blev repareret i et længere forløb. Imens blev musikskolens lokaler flyttet til forskellige lokaler fremlejet af private firmaer. I foråret 2015, efter flere års lugtgener og efter en medarbejders konstante helbredsproblemer, blev der konstateret skimmelsvamp i hele overetagen, og det viste sig at konstruktionen i dampspærene var bygget omvendt og således forvoldt bygningen skader. (se besigtigelsesrapport fra R & T, bilag 2). Under reparationen blev musikskolen igen rømmet og igen flyttet ved fremlejede lokaler fra private firmaer. Samtlige udstyr blev derefter også renset for skimmelsvamp. Ved reparationen blev hele overetagen med skråvægge omdannet til koldrum og således blev musikskolens samlede areal nærmest halveret fra ca 300 til 200m2. Bygningen (underetagen) blev indflytningsklar ved årsskiftet 2015/16. Forsikringen har tilbudt kr som erstatningsbeløb for skaden, hvilket dækker en nødtørftig reparation. Kommunen kan dog også få de kr udbetalt som kontant-erstatning, hvis vi opgiver at reparere skaden fordi huset ønskes saneret. I januar 2016 efter juleferien, opdager personalet vandskader igen i underetagen, hvor gulvarealerne var fyldt med vand. Det viste sig at en rørledning i loftet var tæret pga. fejlsamling og derved sprunget. Musikskolen har lige siden været lukket og man har igen lejet sig til lokaler fra private firmaer. Det nuværende bibliotek B-507 er på 200m2, men har ingen udstillingslokaler, meget beskedne læsesalsforhold, ingen personalerum og intet depot, da depot er skimmelsvamp ramt. Regelgrundlag Qeqqata Kommunia s kasse og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Ved udbedring af seneste vandskade i musikskolen kunne det konstateres, at dampspærre i stueetage også var monteret forkert på den kolde yderside og ikke mod den varme inderside. Samtidig er yderbeklædning kun 9mm tynde profilplader der normalt kun benyttes indendørs, de har ikke lang levetid igen. Vandstikledning er mistænkt for at være tæret. Kloaktank har været gennemtæret og er nødtørftigt repareret. Bygningens isolering er udført iht. tidligere bygningsreglement og opfylder ikke dagens krav, som en bygning skal ved større ombygning. Lofthøjde er ikke tilstrækkelig til efterisolering af gulv, da der ikke er krybekælder under gulv som der kan isoleres fra. Der er ikke handicapadgang til bygning med rampe og brede døre og der er ikke handicapadgang til toiletrum. Der er monteret asbestholdige eternitplader på gavle 1. sal, de er ikke længere lovlige. Oliefyr og varmerør er gamle og har begrænset restlevetid. Konklusionen fra 19

20 OTM er at bygningen B-956 er i så ringe stand at det ikke vil kunne svare sig at ofre flere penge på at vedligeholde den, og bygningen er af så ringe konstruktiv kvalitet, at den ikke er egnet til at tilbygge eller omindrette. Grundet de mange defekter og reparationer har personalet igennem hele musikskolens levetid, været nødsaget til at flytte inventar samt undervist i et hav af undervisningslokaler som var spredt ud i flere dele af byen. Og personalet er selvsagt trætte af en defekt bygning samt usikker fremtid med bygningen. Uddannelsesområdet har sammen med teknik- og miljøområdet vurderet, at endnu en renovering af musikskolen ville være meget kortsigtet og blot udskyde det uundgåelige, nemlig en ny bygning. Der er set på 2 løsninger i forhold til musikskolens fremtid. Forslag 1: Ny musikskole samme sted som hidtil Musikskolelederen har udarbejdet et oplæg for en fremtidsorienteret musikskole, med de rette lokaler og dimensioner. (se bilag 3 Oplæg vedr. lokaler for Serravik, udarbejdet af musikskolelederen). I oplægget foreslås der en nyoprettet bygning ved samme område som nuværende musikskole, da den er placeret centralt for samtlige brugere. Der ønskes en ny bygning på omkring 400 m2 som vil koste ca. 12 mio. kr. inkl. nye stikledninger og sanering af den gamle bygning. I første omgang kan der benyttes de ca. kr kommunen har fået tilbudt fra forsikringen som kontanterstatning hvis vi undlader at reparere bygningen, til at få et rådgiverfirma til at udarbejde projektforslag ud fra Musikskolens oplæg. Forslag 2: Tilbygning til Kulturhus med musikskole og bibliotek I lyset af den eksisterende bibliotek ikke længere er tidsvarende og man igennem en årrække har ønsket et nyt bibliotek, og samtidig med har haft ønske om at samle kulturinstitutionerne i Sisimiut, foreslås at der opføres ny bygning der kan huse både bibliotek samt musikskole. Musiskolens areal ønskes som forslag 1 på ca. 400 m2 og bibliotekets areal på ca. 300 m2. Bygningen foreslås placeret som tilbygning/forlængelse af kulturhuset og derved skabes synergi effekt, hvor kulturhusets lokaler samt café kan indgå i kulturcenteret. Der vil således være nogle synergieffekter både ift. areal på formodentlig 100 m2 og efterfølgende drift. Derudover vil minihallen også være en mulighed for at kunne være et samlingssted for større arrangementer. Bygningen med musikskole og bibliotek vurderes til at koste ca. 18 mio. kr. Ved projekteringen kan rådgivere lave skitseprojekt for at få en nærmere afklaring af lokalebehovene og synergimuligheder. Med baggrund i dette forslag og nærmere overslagsbeløb for anlægsomkostningerne kan byggeriet enten indstilles til kommunens anlægsbudget, eller udbydes i en arkitektkonkurrence hvor fondsfinansiering evt. kan komme på tale. Lederne af kulturhuset, biblioteket og Nalunnguarfiup atuarfia er blevet hørt, og alle er enige omkring tanken om kulturcenter samt placering. Bæredygtige konsekvenser Bygning af en ny musikskole og evt. bibliotek vil være bæredygtigt, da man derved vil spare på vedvarende reparationer af en defekt bygning. Ved sammenbygningen af nyt bibliotek og Musikskole ved Taseralik vil der kunne opnås synergieffekter på det kulturelle og driftsøkonomiske område, samtidig med at der skabes sammenhængende kulturelt miljø. Ved sammenbygningen vil café, toiletter, udstillingsrum og køkkenfaciliteter kunne deles. Økonomiske og administrative konsekvenser Udarbejdelse af skitseforslag inden for den beløbsramme på forsikringen har meddelt vil ikke belaste kommunens budget. Synergieffekter på personale og lokaleområdet vil skulle 20

21 indarbejdes i kommende driftsbudgetter fordelt mellem Musikskole, Bibliotek, Kulturhus og eventuelt Minihal (Skole2). Administrationens vurdering Administrationen vurderer at en tilbygning til kulturhuset med musikskole og bibliotek vil være en fremtidsorienteret og tidssvarende til glæde for brugerne og indbyggerne i Sisimiut. Sammenbygning med både Kulturhus, nyt bibliotek og Minihal vil gøre ny Musikskole og bibliotek til en del af et samlet dynamisk Kulturcenter i Sisimiut, der vil få større kapacitet til at løfte store udstillinger og koncertarrangementer som Arctic Sounds Festival, byens 3-4 sangkor vil kunne huses, div. musikarrangementer vil få plads, en integreret musikuddannelse i samarbejde med GUX vil etableres m.v. Indstilling Det indstilles til uddannelses- kultur- og fritidsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsens godkendelse at der arbejdes videre med forslag 2 og indarbejdes en tillægsbevilling på 18 mio. kr. ligeligt fordelt mellem 2017 og 2018 at den eksisterende bygning B-956 ikke repareres yderligere og forsikringens erstatningsbeløb på kr. bruges til udarbejdelse af skitseprojekt Afgørelse Bilag 1. Bygningsstatus af musikskolelederen 2. Besigtigelsesrapport fra R & T 3. Oplæg vedr. lokaler af musikskolelederen 21

22 Punkt 07 Lukning af Friskolen Ilimmarfiaraq Journal nr. XX.XX.XX Baggrund Friskolen Ilimmarfiaraq meddelte Qeqqata Kommunia i juni 2016, at skolen lukker. Regelgrundlag Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Inatsisartutlov nr. 18 af 3. december 2012 om ændring af Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. (Tilskudsberegning, konsekvensændringer vedr. kommunal udlægning af PPR og vidtgående specialundervisning m.v.) Faktiske forhold Friskolen Ilimmarfiaraq blev d. 20. juni 2008 godkendt af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Skolens drift blev finansieret ved Qeqqata Kommunias tilskud samt forældrebetaling og evt. bidrag fra andre. Iflg. frie grundskolelovens 16 samt Inatsisartutlov nr. 18 af 3. december 2012, yder Kommunalbestyrelsen den frie grundskole, hvor eleven er indskrevet, et årligt driftstilskud pr. elev i alderen 6-17 år. Kommunens tilskud er blevet opgjort som et tilskud pr og i henhold til lovgivningen fastlagt til minimum, hvad kommunerne modtager i bloktilskud pr. byskoleelev pr. år. Efter frie grundskolers ansøgning, kan kommunalbestyrelsen forhøje tilskuddet, hvilket Qeqqata Kommunia har gjort to gange. Både det oprindelige tilskud og de øgede tilskud er finansieret via omplaceringer fra Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde. Samlet er der i budget 2016 afsat kr. og i budget 2017 og overslagsårene er disse fremskrevet til kr. Disse midler kan nu tilbageføres. Bæredygtige konsekvenser Ingen Økonomiske og administrative konsekvenser Qeqqata Kommunias midler til friskolen blev oprindeligt omplaceret fra andre konti under uddannelses-, kultur- og fritidsudvalgets konti i Sisimiut. Primært fra lærerløn men også andre folkeskoletiltag samt kulturtilbud. Midlerne kan nu tilbageføres til disse konti. Budget 2016 Kontonummer Kontonavn Bevilling Tillæg Ny bevilling Sisimiut Friskole Fælles lærerløn Fælles folkeskoletiltag

23 Kulturtilbud I alt Budget 2017 og overslagsårene Kontonummer Kontonavn Bevilling Tillæg Ny bevilling Sisimiut Friskole Fælles lærerløn Fælles folkeskoletiltag Kulturtilbud I alt Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at midlerne på skoleområdet (lærerløn og skoletiltag) skal medtages i den manglende del af ressourcemodellen. Der har været medforbrug på området de senere år. Skolelederne mødes i uge 37, hvorefter en samlet sag forventes forelagt det politiske niveau. Det er administrationens vurdering, at midler til kulturtilbud bør fordeles primært mellem forhøjet timepris i idrætshallen og midlertidig huslejeudgifter indtil en ny musikskole er på plads. Indstilling Det indstilles til Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets og Økonomiudvalgets godkendelse, at der budgetomplaceres i henhold til ovenstående tabeller Afgørelse Bilag 23

24 Punkt 08 Sisimiut Idrætshallens ansøgning om forhøjelse af timeprisen Journalnr Baggrund Iflg. d. 10. november 2015 aftale mellem Qeqqata Kommunia og Sisimiut Timersortarfiat om leje af idrætshal i 2016, skal Qeqqata Kommunia betale i alt et årligt beløb ,- Aftalen er gældende frem til den 31. december, og kan ikke annulleres. Aftalen kan dog opsiges til en månedsudgang ved vedvarende driftsnedbrud, betalingsstandsning eller force majeur. På bagrund af Idrætshallens ansøgning om kommunal støtte til 1. etape af renovering af idrætshallen, blev det ved Økonomiudvalgets møde 19. april 2016 besluttet at Qeqqata Kommunia garanterer for Idrætshallens renoveringslån på 3 mio., samt at der i mellem idrætshallen og kommunen forhandles en rimelig forhøjelse af timeprisen for kommunens leje af hallen. Regelgrundlag Aftale i 2016 mellem Qeqqata Kommunia og Sisimiut Idrætshallen. Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur og fritidsvirksomhed Qeqqata Kommunias Kasse-og regnskabsregulativ Faktiske forhold I henhold til aftalen afholder Qeqqata Kommunia 100 % udgifter om året til idrætsforeningers, daginstitutioners, handicappedes og ældres leje af idrætshallen. Som konsekvens af renoveringslånet er idrætshallens udgifter steget. Det nye afdrag andrager 8,5% af de årlige lejeindtægter, hvorfor Sisimiut Idrætshal søger om at forhøje lejepriserne med 8,5% fra 1. august Dette vil medføre, at Qeqqata kommunias gennemsnitlige månedlige betalinger på kr. vil stige med kr. pr. måned til kr. for resten af månederne i Hallens ønsketimepris ser således ud: Tekst Nuværende 8,5% Ny pris Børnehaver pr. time kr. Klubber hverdage pr. time kr. Klubber weekender pr. time kr. Økonomiske og administrative konsekvenser På konto til daginstitutioners leje af idrætshallen ligger budgettet på kr. I henhold til aftalen lejer daginstitutionerne 317,5 timer i 2016, hvilket svarer til ,00 kr. med en timepris på 620 kr. og vil i 2017 udgøre ,50 kr. ved en timepris på 673 kr. Der er derfor mulighed for at forhøje daginstitutionernes leje fra med 8,5 % indenfor rammen. Leje af hallen i 2016 vil efter forhøjelsen ligge på i alt kr. i 2016 Konto Leje frem til 31.juli, pr. måned, 620,- pr. time Leje fra 1. august, pr. måned, 673,- pr. time Årlig leje i alt efter forhøjelse I alt: I alt: På konto til idrætsklubbernes leje af idrætshallen ligger budgettet på kr. Timeforbruget for idrætsklubberne er sat til 2571,5 til 2016, hvilket svarer til kr. i årlig leje ved de hidtidige timepriser og kr. ved de nye timepriser. Med forhøjelse på 8,5 %, bliver kommunens udgift kr. til månedlig leje. På konto til formålet er der afsat kr. 24

25 Konto Leje frem til 31.juli, pr. måned, 750/780 pr. time Leje fra 1. august, pr. måned, 845 pr. time Årlig leje i alt efter forhøjelse , ,- I alt: I alt: , ,- Samlet er der behov for følgende omplaceringer i budget 2016 og budget 2017 og overslagsårene, hvor omplacering fra kulturmidlerne er afhængig af sag om friskole på dagsordenen: Budget 2016 Konto Kontonavn Budget Tillæg Ny bevilling Daginstitutioners halleje Idrætsklubbers halleje Kulturtilbud I alt Budget 2017 og overslagsårene: Konto Kontonavn Budget Tillæg Ny bevilling Daginstitutioners halleje Idrætsklubbers halleje Kulturtilbud I alt Administrationens vurdering Administrationen ser det som nødvendigt at timeprisen i hallen forhøjes. Og vurderer at hallens ansøgning om forhøjelse af timeprisen godkendes. Indstilling Det indstilles til Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget at godkende omplaceringer i henhold til ovenstående tabeller Afgørelse Bilag 1. Mail fra idrætshallens inspektør 25

26 Punkt 09 Indførelse af familieklasser Journalnr Baggrund Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på deres møde den. 29. februar 2016 at der arbejdes videre med at indføre familieklasser på alle 3 byskoler i kommunen. I maj 2016 var der indledende kurser og oplæg om familieklasser på de 3 byskoler ligesom kommunalbestyrelsen fik et oplæg på deres fysiske møde i Maniitsoq d. 26. maj Det er nu blevet undersøgt hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være, hvis der skal indføres familieklasser i skoleåret 2016/2017, hvilket betyder at der skal omplaceres midler fra eksisterende bevillinger. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. Faktiske forhold I forhold til anvendelse af timer til familieklasse har det derfor været nødvendigt at se på hvilke muligheder der eksisterede indenfor de bevilligede timer til undervisningen. I 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at give skolebestyrelserne på de 3 byskoler kompetence til at vælge mellem ekstraklasser og skolefeordning. Den enkelte skolebestyrelse på byskolerne har således kompetence til at afgøre om den enkelte byskole skal have op til 2 omsorgsklasser, krea-klasser, alternativklasser, erhvervsklasser eller 1 omsorgsklasse, krea-klasse, alternativklasse, erhvervsklasse og 1 normering som skolefé. Denne beslutning ønskes hermed udvidet til også at gælde familieklasser. En anden mulighed er at anvende holddannelsestimer til brug af familieklasser. Skolerne har de seneste år fået tildelt forskellige timer til forskellige ordninger og det er disse allerede eksisterende ordninger som der tænkes at der kan prioriteres mellem når der skal tages timer til familieklasser. Holddannelse er en ordning fra de tidligere folkeskoleforordninger, som foreløbig er videreført, men som skal revurderes i forbindelse med, at der vedtages ressourcemodel om undervisningstimer. På kommunalbestyrelsens møde d. 30. april 2015 godkendte kommunalbestyrelsen udvalgets indstilling om at der indtil ny ressourcemodel for undervisningstimer er godkendt fortsat tildeles 6 timer pr elev og 40 timer pr klasse til holddannelse samt 2-lærerordning i 1. klasse på byskolerne. I forhold til opstart af familieklasser er der behov for kursus for familieklasselærerne i løbet af 2. halvår af De nødvendige midler kan prioriteres indenfor de afsatte bæredygtighedsmidler til helhedsorienteret folkeskole. Økonomiudvalget afsatte i marts kr. til denne del, som var påtænkt igangsættelse af læseindsats for yngste og mellemtrin, men dette kan først igangsættes i Administrationen har indstillet 1 familieklasse til hver byskole som budgetønske til budget Bæredygtige konsekvenser Det er ifølge erfaringerne med familieklasser i Danmark og Nuuk bæredygtigt at indføre familieklasser. Tilmed viser flere undersøgelser at der kan være ressourcemæssige gevinster at finde ved at indføre familieklasser. Det er økonomisk bæredygtigt at prioritere midler indenfor de 26

27 eksisterende tilbud og eventuelt prioritere nye tilbud en gang årligt ved budgetforhandlingerne frem for at søge tillægsbevilling. Økonomiske og administrative konsekvenser Ved at give større beføjelser til de enkelte skolebestyrelser kan den enkelte skole afgøre om de vil benytte 1 eller 2 familieklasser. Såfremt budgetforslaget fora chefgruppen om 1 familieklasse til hver byskole prioriteres, vil der fra 2017 af blive afsat midler til minimum 1 familieklasse på hver byskole. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at skolebestyrelserne selv bør prioritere om de vil prioritere familieklasser og i så fald hvilke tiltag de vil nedprioritere for at gennemføre ønsket om familieklasser. Det vil på sigt være hensigtsmæssigt med 2 familieklasser på hver byskole. 1 familieklasse for klasse og 1 familieklasse for Det er administrationens vurdering, at det vil være en god løsning hvor hver skolebestyrelse selv kan afgøre om det er mest hensigtsmæssigt med - 2 familieklasser - 1 familieklasse og 1 ekstraklasse (alternativ-/omsorgs-/krea-/erhvervsklasse) - 1 familieklasse og 1 skolefé - 2 ekstraklasser - 1 ekstraklasse og 1 skolefé Det er derudover administrationens vurdering, at det vil være en god løsning hvor hver skolebestyrelse selv kan afgøre om det er mest hensigtsmæssigt at oprette 1 ekstra familieklasse hvor timerne tages fra holddannelsestimer der allerede er vedtaget i ressourcemodellen Indstilling Administrationen indstiller til uddannelses-, kultur- og fritidsudvalgets, økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse, at skolebestyrelserne på byskolerne tildeles kompetence til at afgøre at den enkelte byskole kan vælge 2 af følgende muligheder: 1-2 familieklasser, 1-2 alternativ-/omsorgs-/krea-/erhvervsklasser og 1 skolefénormering at skolebestyrelserne på byskolerne yderligere kan tildeles kompetence til at afgøre at den enkelte byskole kan vælge 1 ekstra familieklasse taget fra holddannelsestimerne på skolerne at de afsatte midler til helhedsorienteret folkeskole i 2016 prioriteres til afholdelse af kursus for familieklasselærere Afgørelse Bilag 1. Beskrivelse af familieklasser 27

28 Punkt 10 Skolernes forebyggelsesarbejde Journal nr Baggrund Kommunalbestyrelsesmedlem Agathe Fontain fremsender ved af 12. januar 2014, forslag om undersøgelse af folkeskoleelevernes hash misbrug. Den 12. marts 2014 besluttede Familieudvalget at forebyggelseskonsulenterne skulle inddrages i arbejdet med undersøgelse af skoleelevernes brug af euforiserende stoffer samt deres alkoholforbrug. Den 24. marts 2014 behandlede Uddannelses-, Kultur og Fritidsudvalget forslaget og besluttede at man skulle undersøge om skoleelever ryger hash og cigaretter. Og at en undersøgelse og oplysningskampagne for skoleelever i Qeqqata Kommunia skulle ske hurtigst muligt. Undersøgelsesresultaterne blev fremlagt for Familieudvalget ved dets møde 11. maj 2016, og Familieudvalgets besluttede, at der i samarbejde mellem skoler og forebyggelseskonsulenter planlægges et bestemt forebyggelsesemner for yngste, mellemste og ældste trin, og at sagen videresendes til Uddannelse, Kultur og Fritidsudvalget med forebyggelseskonsulenters årshjul som bilag. Forslaget blev behandlet i Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2014, hvor forslaget blev sendt videre til Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget og Familieudvalget. Regelgrundlag Faktiske forhold Undersøgelsen har været længe undervejs til dels på grund af orlov i stabsfunktionen og problemer med internetforbindelse i byer og bygder, hvilket betød at man måtte udsende spørgeskemaundersøgelsen en ekstra gang i efteråret 2015 udelukkende til online besvarelser. Projektet blev styret af stabsfunktionen med deltagelse af en styregruppe bestående af, forebyggelseskonsulenter og skoleledere. Ansvarsfordeling: Skolelederne inddragede lærere og skolebestyrelsen. Forebyggelseskonsulenter/skolekonsulenter lavede spørgeskemaet. Staben stod for at sende spørgeskemaerne ud til skolerne. Der blev udarbejdet elektroniske spørgeskemaer som eleverne kan svare via deres ipads. Undersøgelsen indeholder: Rygevaner 1. til 10. klasse Alkoholforbrug 4. til 10. klasse Hashmisbrug 4. til 10. klasse Snifning 1. til 10. Klasse 28

29 Resultater: Ud af 1358 folkeskoleelever som blev adspurgt, kom der i alt 483 svar på spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen kunne kun besvares online via bl.a. elevernes ipads. Der kom 157 svar fra yngste trin og 326 svar fra mellem- og ældste trin. Yngste trin: Af de yngste elever har næsten 10 % prøvet at ryge, over 70 % svarer, at der er nogen, der ryger derhjemme. Til spørgsmålene vedrørende snifning svarer 8,3 % ja til at de ved hvad snifning er og 4% svarer at de har prøvet det. Mellem- og Ældste trin: Over halvdelen af mellem- og ældste trin eleverne har prøvet at ryge og over 40 % har prøvet alkohol. Og de fleste af denne gruppe har prøvet at være beruset, mens de var mellem år. Over 40 % svarer ja til om alkohol er et problem i deres hjem. Under 10 % af de ældste elever har prøvet hash og lige under 10 % svarer, at der er nogen i deres hjem, der ryger hash. Mens under 2 % af de ældste elever har prøvet snifning. Generelt synes eleverne, at rygning, alkohol og hash er dårligt og farligt. Man kan bruge besvarelserne til at sige noget om, hvad eleverne har prøvet af de forskellige rusmidler og det er noget der bliver brugt i hjemmet. Det ville dog være bedre hvis man kunne se svarende fra henholdsvis mellem og ældste trin hver for sig. De spørgsmål der drejer sig om eleverne synes, at alkohol, snifning, hash er et problem derhjemme og for dem selv kunne dog godt være uddybet nærmere, da de kan misforstås og der derfor er misforhold mellem hvad eleverne svarer til om der er nogen der f.eks. ryger hash i deres hjem og om de oplever det er et problem i deres hjem. Desuden kan det mærkes at de mindste elever ikke ved noget om snifning og om det måske var lidt voldsomt at bede dem svare på disse spørgsmål. Samarbejde mellem skoler og forebyggelseskonsulenter i Sisimiut og Maniitsoq Da der har igennem en længere periode været mangel på en forventningsafstemning mellem Skolerne og Forebyggelseskonsulenterne i Sisimiut indkaldte Uddannelseschefen til et møde imellem områdecheferne, skolelederne og forebyggelseskonsulenterne den 19. maj På mødet blev der istandsat en optimering af samarbejdet mellem skolerne og forebyggelseskonsulenterne således at der i samarbejde kan arbejdes målrettet, bl.a. med resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Forebyggelseskonsulenterne arbejder i henhold til deres årshjul med forebyggelse og oplysning omkring unges brug af alkohol, euforiserende stoffer og snifning. Forebyggelseskonsulenter har ikke målrettet deres indsats i forhold til resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i skolerne, dette skyldes bl.a. Forebyggelseskonsulenter har svært ved at kunne indgå skolernes planlægning. Til mødet fremhævede skolerne at samarbejde med andre instanser kræver nøje og tidlig planlægning af samarbejdspunkter, idet lærer- og elevtimer og indholdet af fagtimer bliver planlagt tidligt/ et skoleår før skolestart. F.eks. skal skolernes aktivitetsplaner være gennemgået og godkendt d. 15. juni vedr. næste års skolegang. Det er svært for skolerne at samarbejde, når der ønskes spontan samarbejde udefra, men samtidig nævnte skolerne at f.eks. sundhedsområdet og skolerne har fint samarbejde om diverse emner, da sundhedspersonalet tidligt på året sender skolerne deres planer om indsats, hvorefter skolerne inddrager disse i deres planlægning af næste skoleår. Det samme vil kunne ske for forebyggelse emner. 29