Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 01/2015, den 2. februar 2015

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Punkt 03 Økonomisager Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse for 4 kvartal 2014, Sisimiut. Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse for 4 kvartal 2014, Maniitsoq. Punkt 04 Ansøgning om økonomisk tilskud til deltagelse i Avannaata Qimussersua 2015 Punkt 05 Udvidelse/Renovering af Sarfannguup Atuarfia Punkt 06 Punkt 07 Generelle sager Timefordelingsplan Ressourcemodel for folkeskolen individuelle opgaver Punkt 08 Revisionsberetning nr. 17, Afsluttende beretning for regnskabsåret 2013 Punkt 09 Planstrategi 2015 Punkt 10 Punkt 11 Orienteringssager Orientering Årets sportsudøver 2014 Dagsinstitutioners brug af Idrætshallen. Omplacering for 2015 til Maniitsoq Sportshal Punkt 12 Aftale mellem Qeqqata Kommunia og Idrætshallen for budgetomplacering Punkt 13 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl Deltagere: Atassut Tønnes Kreutzmann Inuit Ataqatigiit Siumut Alfred Olsen Evelyn Frederiksen Hans Frederik Olsen Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Jan Boller tiltræder, idet Mette Sofie Lerch er flyttet til Nuuk. Udvalget skal først godkende det. Dagsordenen godkendt. 2

3 Punkt 02 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse for 4 kvartal 2014, Sisimiut. Journalnr Baggrund Forbruget / indtægterne skal ligge på 100 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Uddannelsesområdet: Sisimiut Undervisning og kultur Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug (1.000 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,8 51 Skolevæsenet ,8 53 Fritidsvirksomhed ,8 55 Biblioteksvæsen ,7 56 Museum ,7 59 Forsk.kulturelle og oplysn ,2 Undervisning og kultur i alt ,4 Undervisning og kultur i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 98,4%. Konto 50 Dagforanstaltn.for børn og unge Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug (1.000 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Fællesformål , Vuggestuer , Børnehaver , Fritidshjem , Integr.inst , Den komm.dagpleje ,8 Dagforanst.for børn og unge i alt ,8 Dagforanstaltninger, forbruget på 95,8 %. Fællesformål: Forældreindbetalinger ligger forbruget på 93,0%, der er mindreindtægt end forventet på 266t. Decentral pædagoguddannelse: Månedsløn ligger forbruget på 102,6%. Timeløn er der ingen bevilling, der er merforbrug på 404t. Der er 3 Decentralpædagogstuderende som er timelønnede. Da De begyndte har man konteret Deres lønninger som timelønnede, og ændret kontoet fra daginstitution til Decentral Pædagoguddannelse. Månedslønnet er der mindreforbrug på 341t. Forbruget i hele daginstitutionerne ser forbruget meget flot ud efter der er foretaget omplacering. Og der er rettet op månedsløn konti erne. 3

4 Konto 51 Skolevæsenet i Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug (1.000 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Den kommunale skole , Kollegier og skolehjem Qeqqata MISI/PPR ,2 51 Skolevæsenet i alt ,8 Skolevæsenet, forbruget ligger på 101,8% Madpakkeordningen: Madpakkeordning, Forbruget ligger på 92,0%. Indtægtskontoen ligger forbruget på 140,5%. Der har været indtægt/tilskud fra Selvstyret på ,37 kr. Fælles udgifter: Forbruget ligger på 48,7% Skolerne. Minngortuunnguup Atuarfia har forbrug på 105,7%. Månedsløn forud er der ingen bevilling, der er ved omplacering, omplaceret 6.000t. og der er merforbrug på 67t. Månedsløn har vi hentet 7.8 mio. der er nu overforbrug på 226t. Vi har omplaceret for meget. Øvrigepersonale (kontor, pedel og skolepasning) er der merforbrug på 533t. Der har været ekstra bemanding hos pedellerne ifm. renovering og flytning. Lærervikarer er der merforbrug på 62t. Overtid forudlønnet månedsløn er der ingen bevilling, der er omplaceret 708t. og der er merforbrug på 109t. Overtid bagud månedsløn er der ingen bevilling, der er omplaceret 789t. og der er merforbrug på 124t. Overtid timeløn, er der ingen bevilling, der er merforbrug på 66t. Personaleudskiftning, ligger forbruget på 137,6%. Man har ansat de manglende lærer, bevillingen har ikke været nok. El er der merforbrug på 228t. og olie er der merforbrug på 902t. ifm. skolebyggeriet ligger forbruget meget højt, dan man nu betaler for 2 bygninger, den gamle og den nye skole. Skolen har også betalt for gardiner, for hele den nye skole op til 300t. og sat alarmsystem på og inventarer i begyndelsen af januar op til 400t. Da man ikke har taget det med i skolebygningskontoen. Minngortuunnguup atuarfiara har også i 2014 betalt 20% af elregning til Nalunnguarfiup Atuarfia, da man har lejet klasseværelser til mindsteklasser. Og det er kr. pr. måned. Da Minngortuunnguup Atuarfia er hovedskole, har man også været på bygdebesøg, selv om der ikke er nogen bevilling til bygdebesøg ifm. hovedskole. Nalunnguarfiup Atuarfia har forbrug på 104,7%. Månedsløn for ud er der ingen bevilling, der er omplaceret 7.741t. der er rest på 41t. Månedsløn bagud, er der rest på 333t. Timeløn/rengøring, er der merforbrug på 361t. Øvrige personale (kontor, pedel og skolepasning) er der overforbrug på 464t. Overtid forudlønnede månedsløn er der ingen bevilling, vi omplacerede 1.033t. der er merforbrug på 419t. Overtid bagudlønnede månedsløn er der ingen bevilling, vi omplacerede 1.133t. der er merforbrug 627t. Ferieafholdelse er der merforbrug på 45t. Køb af undervisningsmateriale er der merforbrug på 237t. Man har sat lydisolering på musiklokalet, da det er problem for klasselokaler ovenpå. Mindsteklasser fik nye stole. Alle klasser fik skillevæg, som skal bruges til holddannelse, som også kan bruges som opslagstavle. Man købte inventar til fællesrum/entre til mellemste klasser. Merforbruget har man tænkt på indtægtskontoen skal omposteres til materiel og inventar. Varme er der merforbrug på 370t. 4

5 Administrationen vil undersøge, persnalenormering og børnenormering, om skolen har det rigtige budget, efter det antal det har. Man kan se, selv om Minngortuunnguup Atuarfia har flere børn, flere personale normeringer, så er Nalunnguarfiup Atuarfia s forbrug meget større. Nalunnguarfiup Atuarfia har 6 mio merbevilling end Minngortuunnguup Atuarfia. Man kan også se, at skolernes bevilling af olie og varme er underbudgetteret. Atuarfik Qilalugaq ligger forbruget på 66,5%. Månedsløn er der mindreforbrug 1.282t. Qinnguata Atuarfia ligger forbruget på 102,7%. Overforbrug på 186t. Sarfannguup Atuarfia ligger forbruget på 106,1% Overforbrug på 169t. Itillip Atuarfia ligger forbruget på 95,6% Konto 53 Fritidsvirksomhhed i Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug (1.000 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Fritidsundervisning , Fritidsklubber , Kultur- og folkeoplysning ,9 53 Fritidsvirksomhed i alt ,8 Fritidsvirksomhed, forbruget ligger på 101,8% Ungdomsskolen, Sisimit ligger forbruget på 59,3%. Der er mindreforbrug under månedsløn på 45t, timeløn 18t og Køb af undervisningsmateriale på 33t. Musikskolen ligger forbruget på 91,4% Fritidsundervisning ligger forbruget på 82,9% Ungdomscenter Nutaraq ligger forbruget på 109,1% Der er overforbrug på timeløn på 53t. Sukorsit ligger forbruget på 102,3%. Der er overforbrug på Månedsløn på 57%.Rengøringsselskab er der overforbrug på 17t. Svømmebadet ligger forbruget på 92,9%. Der er foretaget omplaceringer fra andre kontier, derfor er merforbruget dækket. Skolepasningen i Kangerlussuaq er der merforbrug på 289t. Forbrugsprocenten er 200,1%. Personalenormeringen skal undersøges. Og undersøge om bevillingerne stemmer. Konto 55 Biblioteksvæsen Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) 5 (1.000 kr) i % Kommunalt bibliotek ,7 Bibilioteksvæsen i alt ,7 Biblioteket, forbruget ligger på 97,7%. Konto 56 Museum Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i %

6 56-02 Kommunale museer ,7 Museu i alt ,7 Museet, forbruget ligger på 51,7%. Der er mindreforbrug i Museet. Man har sparet, så man kan have råd til renovering af gammel kirke. Også, at der har været meget skift af Museumslederen de sidste par år. Konto 59 Forsk. Kulturelle og oplysninger Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug (1.000 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Tilsk.t/fritidsv.og kult.formål , Tilskud til idrætsformål , Kulturhus , Kongres/Biografsalen ,8 Forsk. Kulturelle og oplysn. i alt ,2 Forsk. Kulturelle og oplysninger, forbruget ligger på 94,2%. Hele konto 59 ser meget flot ud. Vi har dækket alt merforbrug ved omplacering. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- kultur- og fritidsudvalget om at tage 4 kvartalsrapporten til efterretning Afgørelse Taget til efterretning. Bilag: 1. Balance pr. 31. december

7 Punkt. 03 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse for 4 kvartal 2014, Maniitsoq. Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, kultur og fritid i Maniitsoq fremlægger hermed budgetopfølgning for ultimo december Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 100,00 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Maniitsoq + Bygder. Undervisning og kultur Budget Tillæg Omplac Bevilling Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,5 51 Skolevæsenet ,1 53 Fritidsvirksomhed ,0 55 Biblioteksvæsen ,7 56 Museum ,8 59 Forsk.kulturelle og oplysninger ,8 5 Undervisning og kultur ,9 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 97,9 %. Konto 50 Daginstitutioner Budget tillæg Omplace Bevilling Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) Fællesformål , Daginstitutioner Maniitsoq , Daginstitutioner Bygder , ,5 Der er foretaget budgetomplacering med kr mio. fra Skoleområdet, da der forventes merforbrug til lønningerne i 2014 for følgende daginstitutioner Aanikasik, Angajo, Paarsi og Kuunnguaq i Maniitsoq. Begrundelsen for omplaceringen fra skoleområdet skyldes, at der har været mindreforbrug på ca. kr. 3,3 mio. i 2014, på grund af lærermangel. 7

8 Konto 51 Skolevæsen Budget Tillæg Omplace Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontop taaguutaa (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Den kommunale skole , Kollegier , ,1 Efter omplacering af kr mio. til f.eks. daginstitutioner, ligger forbruget for skolevæsenet på 97,1 %. Der er især lærermangel på Atuarfik Kilaaseeraq, hvor der kun er ansat halvdelen af normeringen, hvorfor der har været mindreforbrug på ca. kr. 3,3 mio.. Selvstyret har givet tilskud til madpakkeordningen med kr ,00. Konto 53 Fritidsvirksomhed Budget Tillæg Omplace Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Fritidsundervisning , Fritidsklubber , Kultur og folkeoplysning , ,1 Efter merforbruget under lønninger til skolepasningens personale ligger forbruget på 104,1 % i konto 53. Afsatte midler til renovering af Musikskolen på kr. 1 mill. er omplaceret til Området for Teknik. Konto 55 Biblioteksvæsen Budget Tillæg Omplace Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Maniitsoq , Bygder , ,7 Forbruget for Biblioteksvæsen ligger på 92,7 %. Biblioteket gør opmærksom på, at bøgerne bliver dyrere. Konto 56 Museum Budget Tillæg Omplace Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Maniitsoq , ,9 Forbruget for Museum ligger på 103,9 %, begrundelsen herfor er, at der har været merforbrug på renovering og varme. Der har også været indkøb af over 70 år gamle skulpturer fra DK under auktion, som er lavet af en berømt kunstner fra Kangaamiut. 8

9 Konto 59 Forsk. Kulturelle og oplysninger Budget Tillæg Omplace Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Tilsk.t/fritidsv.og kult.formål , Tilskud til idrætsformål , ,8 Begrundelsen for at man ikke har brugt alle midlerne under kontoen er, at man endnu ikke har betalt en del af udgifterne ifm. juletræstændingen, og man har ikke brugt alle midler under tilskud til idrætsformål. Indstilling: Det indstilles til Uddannelses- Kultur- og Fritidsudvalget om at tage 4. kvartalsrapporten til efterretning. Afgørelse: Taget til efterretning. Bilag: 1. Balance ultimo

10 Punkt 04 Ansøgning om økonomisk tilskud til deltagelse i Avannaata Qimussersua 2015 Journalnr Baggrund Foreningen Qimusseq Sisimiut ansøgte pr. 11. januar 2015 om økonomisk støtte på kr ,00 for deltagelse på 5 hundespande i Avannaata Qimussersua som blev bevilget af Qeqqata kommune. Ved brev af 26. januar 2015, ansøger KNQK (Sammenslutningen af Grønlandske hundeslædekørere) ved Mikkel Jeremiassen til Qeqqata kommunia, om 50 % dækning af udgifter på kr ,00 til deltagere fra Sisimiut. Udgifterne bruges til dækning for chartring af Dash 7 fly og S- 61 helikopter. Ansøgningen var på vegne af Qimusseq Sisimiut. Regelgrundlag Qeqqata kommunia s kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold I de seneste år har Qeqqata kommunia givet tilskud til Qimusseq Sisimiut på mellem kr ,00 og ,00 for deltagelse i Avannaata Qimussersua. Disse blev brugt til transport af 5 hundespande til billigste transportmiddel, f.eks. ved chartring af trawlere. Tilskuddene bliver dækket fra konto Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål, som har et budget på kr ,00. I dette tilfælde, hvis vi bevilger det ansøgte beløb, vil kontoen næsten være tom for resten af året. På denne baggrund har man fra administrationens side besluttet at give tilskud på kr ,00 fra konto og kr ,00 fra konto Tilskud til idrætsformål. Bæredygtige konsekvenser Ved ligeligt tilskud fra to konti, sikrer man hermed ikke at belaste eksisterende budgetter. Økonomiske og administrative konsekvenser Ved ligeligt tilskud fra idrætsmidlerne og kulturmidlerne, bliver de to konti ikke belastes. Direktionens bemærkninger Administrationens vurdering Da de ansøgte ikke kan dækkes af budgettet, har man fastsat tilskuddet tilsvarende til kr ,00 Indstilling Det indstilles at det indstillede beløb godkendes. Afgørelse Indstillingen afslået. Vi må først få udleveret nærmere informationer og regnskab. Idrætskonsulentet udsender tilskudsordningen til samtlige instanser. Betingelserne skal følges. Udvalgsformanden bemyndiges til at foretage en formandsbeslutning senere. Udvalget forlanger, at tilskudsordningen til kulturelle formål harmoniseres i Qeqqata Kommunia. Bilag 1. KNQK s ansøgning om tilskud til Qeqqata kommunia & tillæg 2. Qimusseq Sisimiut s ansøgning om tilskud. 10

11 Punkt 05 Udvidelse/Renovering af Sarfannguup Atuarfia Journalnr Konto Baggrund Qeqqata Kommunia har indgået aftale med Selvstyret om overdragelse af opgaven med udvidelse og renovering af Sarfannguup Atuarfia til Qeqqata Kommunia som foretager byggesagsstyring under hele byggeperioden. Der er tidligere udarbejdet en tilstandsvurdering fra november 2013 som danner grundlag for ansøgning om midler til bygge og anlæg. Selvstyret godkender ansøgning i løbet af 2014 og sender aftale vedr. overdragelse af byggesagen til Qeqqata Kommunia. Qeqqata Kommunia godkender aftale om overdragelse af byggesagen. Der er desuden udarbejdet et bygherreoplæg fra August 2014 som anvendes ifm. rådgiverudbuddet som forløber i efterået Masanti A/S har vundet opgaven som billigste pris. Masanti A/S har siden udarbejdet et dispositionsforslag som i et møde d blev drøftet med skolelederen. Skolelederen godkendte forslaget med små tilføjelser til revidering. En revideret udgave af dispositionsforslaget er færdigt og klar til yderligere godkendelse. Regelgrundlag Sarfannguup atuarfia er lovligt opført i 1948 samt senere udbygning i 1983 efter daværende gældende regler. For at opnå de krav iht. gældende regler skal skolen i dag ud i en omfattende renovering med udvidelse til følge. Ved renoveringsdelen kan der være områder som ikke er omfattet af gældende bygningsreglement da de er opført lovligt under daværende regler. Det er derfor et spørgsmål om de økonomiske rammer som stilles i byggeprojektet. Følgende betingelser danner grundlag for byggesagen planlægning: - Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen - Sektorplan for folkeskolen 2004 rev Landstingslov nr. 12 af 12. november 2001 om næringsvirksomhed i Grønland - Inatsisartutlov nr 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren i Grønland med senere ændringer - Overskridelse af bevillingsrammen medfører ikke automatisk forhøjelse af bevillingen fra selvstyret, evt. overskridelser må forventes at skulle finansieres af kommunen eller rådgiver skal ændre i projekt således budget overholder. Ovenstående betingelser er minimumskrav i aftalen mellem Grønlands selvstyre og Qeqqata Kommunia. Faktiske forhold Kommunen har fået udarbejdet en tilstandsrapport af november 2013 hvor det fremgår behov for udvidelse og renovering af ældre konstruktioner. Efterfølgende har kommunen ansøgt selvstyret om midler til renovering af skolen. I et brev d fra selvstyret får kommunen besked på at der bevilges 9,525 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har godkendt aftale om overdragelse af byggesagen og fik udarbejdet et rådgiverudbud samt afholdelse af licitation for rådgivere. Masanti A/S er fundet som billigste pris og som allerede har udarbejdet et dispositionsforslag til godkendelse. I dispositionsforslaget er der d.d. udarbejdet følgende: Referat af møde d. 16. december 2014 Dispositionsforslag redegørelse rev. 1 Dispositionsforslag Tegninger rev. 1 C-overslag rev. 1 11

12 Bæredygtige konsekvenser Nyere bygningsdele vil mindske skolens varmeforbrug herunder vil den nye indretning af skolen gøre skolen moderne og tilpasset efter gældende love og regler. Ved at renovere skolen vil det forbedre de forhold som skaber rammerne for skolebørnene og vil derfor gøre undervisning bedre. Økonomiske og administrative konsekvenser Da kommunen selv har byggetilsyn og byggeledelsen varetaget af bygherrerådgiveren vil der i forbindelse med planlægning ikke være andre udgifter end hvad der er aftalt med Masanti A/S. De samlede udgifter til Masanti A/S er iht. kontrakten lydende på følgende: Dispositionsforslag ,- Projektforslag ,- Hoveprojekt og As Build ,- Rejseudgifter ,- I alt ,- I dispositionsforslaget er der udarbejdet et C-overslag som viser at håndværkerudgifter i alt vil komme til at koste kr ,- hvor der er taget ekstra omkostninger med i betragtning på 15 %. Det giver i alt udgifter på kr ,- som betyder at der vil være kr ,- tilbage af bevillingen som iht. overdragelsesdokumentet kan gå til kommunens interne byggetilsyn og byggeledelse varetaget af kommunens bygherrerådgiver. Direktionens vurdering Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering I dispositionsforlaget er der beskrevet en anlægsperiode fra medio 2015 til medio 2016 for udvidelsen samt at den udvendige renovering af den eksisterende konstruktion (sidst renoveret 1983) igangsættes medio 2016 med forventet ibrugtagning af hele byggeriet medio Opdeling af anlægsperioden skyldes optimering af driften og at man dermed under anlægsperioden kan have skolen åben. Skolens bestyrelse har fået fremlagt projektet i december måned 2014 af skoleleder Gudmundur skolens leder. Bestyrelsen har ingen tilføjelser til dispositionsforslaget og godkender denne i sin nuværende form. Formand for bygdebestyrelsen har via medabejder Aron modtaget projektet som orienterer pr. mail at formanden for bygdebestyrelsen har godkendt projektet i sin nuværende for uden yderligere kommentarer. Formand for bygdebestyrelsen vil orientere bygdebestyrelsen d. 11. februar 2015 til et ordinært møde om godkendelsen. 12

13 Indstilling Administrationen indstiller Udvalget for Kultur, Fritid og Uddannelse At 1. Godkende dispositionsforslaget i sin nuværende form samt de økonomiske konsekvenser det vil have for projektet. 2. Godkende at man udarbejder projektforslaget samt hovedprojektet færdigt med udgangspunkt i dispositionsforslaget 3. Godkende udlicitering af opgaver til håndværkerne når hovedprojektet er projekteret færdigt. Afgørelse Indstilling godkendt. Punktet videresendes til Økonomiudvalget. Bilag: 1. Dispositionsforslag Sarfannguup atuarfia 2. C-overslag, Sarfannguup Atuarfia. 3. Kontrakt med Masanti A/S 4. Skriftlig godkendelse fra Skolens Bestyrelse 5. Skriftlig godkendelse fra Bygdebestyrelsen Suliarisassanngorlugu ingerlatinneqarpoq Sendt til videre foranstaltning til: Assilinera/Kopi: ØKU 6. februar 2015 Ilinniartitaanermut Kulturimut Sunngiffimullu ataatsimiititaliaq Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Qeqqata Kommunia Henrik Soloy Uddannelseschef 13

14 Punkt 06 Timefordelingsplan Journalnr Baggrund På skoleseminaret d. 26. august 2014 var timefordelingsplanen et aktuelt emne. Skoleledelsen på Minngortuunnguup og Qinnguata er fremkommet med hver sit forslag til nyt timefordelingsplan. Administrationen har endvidere indhentet information om timefordelingsplanerne for Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. 7 fastslår, at elevernes undervisningstid udgør minimum 700 timer årligt på alle tre årgange af yngstetrinnet (1.-3. klasse), 890 timer i 4. klasse, 920 timer i 5. klasse og 970 timer i klasse. På ældstetrinnet udgør de obligatoriske fag mindst 880 timer i 8. klasse, 910 timer i 9. klasse og 920 timer i 10. klasse. 11, 12 og 13 fastslår hvilke fag undervisningen skal omfatte på henholdsvis yngste-, mellem- og ældstetrinnet. Faktiske forhold Den eksisterende timefordelingsplan ser således ud: Nukarliit/Yngstetrin Akulliit/Mellemtrin Angajulliit/Ældstetrin Fagit/Fag 1.kl. 2.kl. 3 kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sprog: Kalaallisut 210 (7) 210 (7) 210 (7) 210 (7) 210 (7) 180 (6) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) Dansk 90 (3) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 150 (5) 120 (4) 150 (5) 150 (5) Engelsk 60 (2) 60 (2) 90 (3) 120 (4) 90 (3) 90 (3) 150 (5) 3. fremmedsprog 90 (3) 90 (3) 90 (3) Kultur og Samfundsfag/ samfund: historie 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 60 (2) 60 (2) 60 (2) 60 (2) Religion/filosofi 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) Matematik Matematik 120 (4) 120 (4) 120 (4) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) Naturfag 30 (1) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 60 (2) 90 (3) 90 (3) Natur Fysik/kemi 60 (2) 90 (3) 90 (3) Biologi 60 (2) 60 (2) 60 (2) Naturgeografi 60 (2) 60 (2) 60 (2) Personlig udvikling: 60 (2) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 30 (1) 30 (1) 30 (1) Lokale valg: Håndværk, kunst, idræt og musik 150 (5) 150 (5) 150 (5) 180 (6) 240 (8) 240 (8) 180 (6) 120 (4) 120 (4) 120 (4) I alt ugenorm I alt årsnorm Det første tal er antal hele timer om året (årsnorm), mens det andet tal er ugentlige antal lektioner af 45 minutter. Timer til det valgfri 3. fremmedsprog indregnes ikke i uge- og årsnormen. Sammenligninger af karakterer ved afgangsprøverne viser, at eleverne i Qeqqata Kommunia klarer sig mindre godt i sprogene dansk og engelsk. Både Minngortuunnguup og Qinnguata Atuarfia foreslår flere timer til dansk og engelsk og færre timer til grønlandsk end den nuværende timefordelingsplan. Sammenligninger med de andre kommuner viser også, at Qeqqata prioriterer grønlandsk mere og dansk og engelsk mindre end de andre kommuner. Begge skoler foreslår også opstart af engelsk på yngstetrin, hvilket hverken den nuværende timefordelingsplan eller de andre kommuner benytter sig af. 14

15 I forhold til de øvrige fag er de to skolers nye forslag ikke samstemmende, bortset fra lokale valg, hvor de begge gerne vil have flere timer hertil og på mellemtrinnet. Sammenligninger med de andre kommuner viser for de øvrige fag et broget billede. Qeqqata bruger en smule flere timer på samfundsfag, naturfag, personlig udvikling og lokale valg, men til gengæld lidt færre timer på matematik og religion/filosofi. Begge skoler foreslår flere timer i den samlede timefordelingsplan end for nuværende. De øvrige kommuner anvender alle Inatsisartutlovens minimumsundervisningstid som udgangspunkt for timefordelingsplanen, mens Qeqqata Kommunia anvender flere timer på ældstetrinnet end lovens minimumstal. Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde d. 8. september 2014, at administrationen på næste udvalgsmøde fremkommer med et konkret forslag til timefordelingsplan baseret på a) flere timer i dansk og engelsk b) opstart af engelsk på yngstetrin c) større overensstemmelse med de øvrige kommuners timefordelingsplaner d) samlet set ikke flere timer end i den nuværende timefordelingsplan Administrationen har efterfølgende udarbejdet nyt forslag til timefordelingsplan Nukarliit/Yngstetrin Akulliit/Mellemtrin Angajulliit/Ældstetrin Fagit/Fag 1.kl. 2.kl. 3 kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sprog: Kalaallisut 180 (6) 180 (6) 180 (6) 180 (6) 180 (6) 180 (6) 180 (6) 150 (5) 150 (5) 150 (5) Dansk 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) Engelsk 30 (1) 30 (1) 30 (1) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) 120 (4) Kultur og samfund: 3. fremmedsprog 90 (3) 90 (3) 90 (3) Samfundsfag/ historie 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 60 (2) 60 (2) 60 (2) 60 (2) Religion/filosofi 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 60 (2) 30 (1) 30 (1) 30 (1) Matematik Matematik 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) Naturfag 30 (1) 30 (1) 30 (1) 60 (2) 90 (3) 90 (3) 90 (3) Natur Fysik/kemi 60 (2) 60 (2) 60 (2) Biologi 45 (1½) 45 (1½) 45 (1½) Naturgeografi 45 (1½) 45 (1½) 45 (1½) Personlig udvikling: 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30(1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) 30 (1) Lokale valg: Håndværk, kunst, idræt og musik 90 (3) 120 (4) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 150 (5) 90 (3) 90 (3) 90 (3) I alt ugenorm I alt årsnorm Det første tal er antal hele timer om året (årsnorm), mens det andet tal er ugentlige antal lektioner af 45 minutter. Timer til det valgfri 3. fremmedsprog indregnes ikke i uge- og årsnormen. I det ny forslag er der overordnet indarbejdet - flere timer til 2. og 3. klasse og færre til 9. og 10. klasse - flere timer til engelsk på alle trin og start fra 1. klasse - flere timer til dansk på især yngste- og mellemtrin - flere timer til matematik på yngstetrin 15

16 - flere timer til religion og filosofi i 6. og 7. klasse - færre timer til grønlandsk på især yngstetrin - færre timer til fysik/kemi, Biologi, Naturgeografi på ældstetrin - færre timer til personlig udvikling - færre timer til lokale fag Samlet ligger det ny forslag til timefordelingsplan tæt op ad timefordelingsplaner for de andre kommuner Spørgsmålet om holddannelse indgår ikke i timefordelingsplanen, men medtages i den kommende folkeskoleressourcemodel, der fremlægges for udvalget inden nytår. Bæredygtige konsekvenser Det er ikke bæredygtigt, at Qeqqata Kommunias elever klarer sig dårligere i sprogfagene dansk og engelsk end resten af Grønland. Især sproglige kompetencer er vigtig for at uddanne sig efter folkeskolen og indhente viden om forhold i resten af verden. Det sidste er også en forudsætning for ipads-projektet, der har muliggjort internetadgang for hver elev både på skolen og udenfor skolen. En tidligere indlæring af sprog kombineret med færre timer på ældstetrin kan forhåbentlig også mindske elevernes skoletræthed. Økonomiske og administrative konsekvenser Såfremt det fremtidige antal undervisningstimer i en ny timefordelingsplan forbliver i overensstemmelse med den nuværende undervisningstimer i timefordelingsplanen, så vil en ny timefordelingsplan ikke medføre økonomiske konsekvenser. Såfremt Qeqqata Kommunia ligesom de 3 andre kommuner holder sig til Inatsisartutlovens minimum vil det medføre økonomiske besparelser i undervisningstiden, og modsat hvis timetallet hæves. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at Qeqqata Kommunia bør revurdere sin timefordelingsplan, så der minimum kommer et større fokus på dansk og engelsk i undervisningen. Det er administrationens vurdering, at skolebestyrelserne efter indstilling fra skolelederne tildeles kompetence til at flytte op til 1 ugentlig lektion/30 timer i årsnormen for den enkelte klasse fra et prøvegivende eller ikke-prøvegivende fag til et prøvegivende fag. Men ikke fra et prøvegivende fag til et ikke-prøvegivende fag. Baggrunden for en sådan beslutning skal efterfølgende fremgå af årsberetningen for skolen. Det er administrationen vurdering, at såfremt skolebestyrelserne har den opfattelse, at der er behov for at ændre mere i timefordelingsplanen for den enkelte klasse end 1 ugentlig lektion/30 timer i årsnormen for den enkelte klasse, bør det forelægges Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget. Disse ændringer i ugenorm/årsnormkan kan ikke indføres generelt for en skole, men skal tage udgangspunkt i den enkelte klasse. Fx kan en ugentlig lektion mere i matematik på mellemtrin begrundes i manglende kvalitet i matematikundervisningen på yngstetrin og dermed lave standpunkter i trintesten for en bestemt klasse. 16

17 Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen Sagen blev behandlet på Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 6. oktober 2014, hvor det blev besluttet, at der skulle rettes en høring om timefordelingsplanen. Videre behandling af sagen Timefordelingsplanen har været sendt i høring hos skolebestyrelserne med høringsfrist 2. december 2014 og der er kommet svar fra kommunens 5 største folkeskoler. Svarene fra skolebestyrelserne er forskelligartet, men bærer præg af, at det er nemmere at foreslå flere timer til forskellige fag end at foreslå, hvor timerne skal tages fra. På skoleledermøde d. 17. december 2014 var der enighed om at det nye forslag umiddelbart var bedste kompromisforslag. For at øge fleksibiliteten i timefordelingsplanen i forhold til både lokale og klassespecifikke forhold var der dog enighed om at anbefale en øget kompetence til skolebestyrelserne på at ændre i timefordelingsplanen. Det foreslås, at den enkelte skolebestyrelse kan godkende en afvigelse for hver klasse på op til 60 timer årligt svarende til 2 ugentlige lektioner af 45 minutter. Mens afvigelser på mere end 60 timer årligt skal godkendes i Uddannelses-, Kulturog Fritidsudvalget. Indstilling Det foreslås, at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse, at det ny forslag til ny timefordelingsplan godkendes med virkning fra skoleåret 2015/2016 at den enkelte skolebestyrelse får kompetence til at godkende afvigelser i timefordelingsplanen med op til 60 timer om året for hver klasse at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget får kompetence til at godkende afvigelser i timefordelingsplanen over 60 timer årligt for den enkelte klasse Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Sammenligning af timefordelingsplanerne 2. Timefordelingsplan for Kommune Kujalleq 3. Timefordelingsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 4. Høringssvar fra Atuarfik Kilaaseeraq 5. Høringssvar fra Nalunnguarfiup Atuafia 6. Høringssvar fra Kangaamiut Atuarfia 7. Høringssvar fra Qinnguata Atuarfia 8. Høringssvar fra Minngortuunnguup atuarfia 9. Suliarisassanngorlugu ingerlatinneqarpoq Sendt til videre foranstaltning til: Assilinera/Kopi: Kom.best. 6. februar 2015 Ilinniartitaanermut Kulturimut Sunngiffimullu ataatsimiititaliaq Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Qeqqata Kommunia Henrik Soloy Uddannelseschef 17

18 Punkt 07 Ressourcemodel for folkeskolen individuelle opgaver Journalnr Baggrund På skoleseminaret d. 26. august 2014 var ressourcemodel, herunder indsatsområder et aktuelt emne. Administrationen har indhentet information om ressourcemodel for Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq samt i andre lande. Udannelses- kultur og fritidsudvalget behandlede sagen på deres møde d. 8. september 2014 og besluttede at administrationen inden nytår fremkommer med et konkret forslag til ressourcemodel baseret på: a) Stillinger som skolekonsulenter med fokus på skole-hjem samarbejde og trinovergange på byskolerne b) Stillinger som IT administratorer med fokus på ipads-projektet i hver by c) Udmeldte maksimum timer til forskellige funktioner d) Større klassedannelser med fokus på minimum én uddannet lærer og større anvendelse af undervisningsassistenter i hvert klasseværelse e) Lokalt afholdte kurser/erfaringsudveksling Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. Aftale om arbejdstiden m.v. for ledere i folkeskolen og kultur- og fritidsvirksomhederne. Aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland. Faktiske forhold Det har taget længere tid end forventet at få undersøgt og fremlagt forslag til en ressourcemodel for folkeskolen. I første omgang har fokus været på individuelle opgaver savrende til a), b), c) og e) fra beslutningen d. 8. september Til kommende udvalgsmøde forventes sag om klassedannelser i henhold til d). Baggrunden for fokus på individuelle opgaver skyldes dels at de i ordets forstand afgøres individuelt, dels har undersøgelser vist at der endog meget store forskelle på kommunens skoler i forhold til anvendelse af individuelle opgaver. Samlet set kan fordelen af det forventede timeforbrug i skoleåret 2014/2015 opgøres til følgende pr elev på de 3 byskoler: Minngortunnguup Nalunnguarfiup Kilaaseeraq Antal elever Undervisning 144,64 160,09 177,89 Generelle opgaver 36,70 38,39 37,76 Individuelle opgaver 26,77 45,45 38,51 Ledelsestid 15,34 14,21 13,36 Timer ved andre institutioner - 0,19 6,19 I alt 223,46 258,33 273,71 Det ses af tabellen, at der selvfølgelig bruges flest timer til undervisning. Til generelle opgaver og ledelsestid bruges næsten lige mange timer pr elev på de tre byskoler. Men for individuelle opgaver varierer det betydeligt. Der har ikke været fælles regler for kommunen, og det er tydeligt, at de enkelte skoler har håndteret situationen meget forskelligt. 18

19 Noget af de store forskelle kan forklares med, at Kilaaseeraq har flere ældre lærere, hvor der gives individuelle timer til i henhold til overenskomst, og Kilaaseeraq også har flere på MA uddannelser, hvor Selvstyret kompenserer kommunens lønudgifter. Modsat har Minngotuunnguup ikke haft et skolebibliotek under renoveringen, så derfor ligger de særligt lavt. Men samlet er forskellen mellem særligt Mingortuunnguups lave forbrug og Nalunnnguarfiups høje forbrug bemærkelsesværdigt. Alle er enige om at ensartede regler og en ressourcemodel for individuelle opgaver er helt nødvendigt. Administrationen lægger op til en ressourcemodel for individuelle opgaver har følgende indhold: Der tildeles én skolekonsulentstilling og én IT administratorstilling pr byskole. Hovedskolernes IT administrator er også ansvarlig for bygderne, mens Nalunnguarfiups IT-administrator er ansvarlig for daginstitutionerne i byen. Vedr. fagudvalg tildeles max 10 timer pr lærer i by og 5 timer pr lærer i bygd Læreraftalens 8.A.1 Vedr. fagvejledning tildeles 100 timer til hver byskole til hvert hovedfag (grønlandsk, dansk, engelsk og matematik) og til ipads-pædagogik. Fagvejlederne på hovedskolerne får hver 10 timer ekstra for at vejlede bygdeskolerne Vedr. øvrig fagvejledning tildeles hver byskole minimumstallet på 66 timer til 2 fag. Fagvejlederne på hovedskolerne får hver 10 timer ekstra for at vejlede bygdeskolerne. Læreraftalens 8. C.3 Vedr. kvalitets-/skoleudvikler gives der ikke længere timer til denne funktion på byskolerne, da fuldtidsstillingerne som skolekonsulent placeres på hver byskole. Der tildeles 200 timer til skoleudvikler i Kangerlussuaq. Læreraftalens 8.C.4 Vedr. kollegielærer er det kun relevant i Maniitsoq, som undersøges ifm. undersøgelse af minikollegiets normering Vedr. skolebibliotekstimer tildeles hver byskole foreløbigt 1200 timer svarende til 40 uger af 30 timer ugentligt. Dette undersøges dog nærmere. Læreraftalens 8.J Vedr. ledende skolebibliotekar tildeles 66 timer til hver byskole, mens der tildeles 20 timer til hovedskolerne for hver bygdeklasse.(snak med Laust) Læreraftalens 8. K Vedr. kontaktlærer for elev og elevrådsarbejde gives der kun til en kontaktlærer på byskolerne. Læreraftalens 8. N Vedr. skolefester tildeles 4 timer pr klasselærer. Læreraftalens 8. T Vedr. kriseberedskab tildeles 20 timer pr byskole til ansvarlige, og derudover individuel betaling pr sag Læreraftalens 8. V Vedr. pædagogiske udviklingsdage understreges det, at der 20 timer indeholdt i arbejdstiden, hvilket skal anvendes ved opstart af skoleår. Læreraftalens 6 sk. 2 Vedr. pædagogiske dage og kurser tildeles 40 timer pr lærer pr byskole til lokale kurser men ingen til kurser udenfor kommunen (herunder Inerisaavik kurser). I bygderne afgøres det af den lokale uddannelseschef. Læreraftalens 8 X Vedr. deltagelse i MA uddannelser, hvor der er kompensation, skal flere end 2 deltagere pr byskole godkendes af den lokale uddannelseschef Vedr. nye og udvidede opgaver tildeles ingen timer. Læreraftalens 1. stk. 4 Såfremt denne model var indført i skoleåret 2014/2015 ville det have medført følgende timeforbrug (i alt og pr elev til individuelle opgaver): Minngortunnguup Nalunnguarfiup Kilaaseeraq Individuelle opgaver Skoleår 2014/ Ny model Skoleår 2014/2015 pr elev 26,77 45,45 38,51 19

20 Ny model pr elev 33,92 35,85 44,27 Bæredygtige konsekvenser Såfremt kommunen beslutter en overordnet ressourcemodel for folkeskolen, så skaber det åbenhed og synlighed, hvilket er bæredygtigt. Økonomiske og administrative konsekvenser Det vil blive administrativt mere enkelt og overskueligt, såfremt der godkendes en ressourcemodel for folkeskolen, som alle folkeskolerne skal arbejde ud fra. For nuværende eksisterer dette ikke, hvilket medfører en masse tvivl om, hvad der bør og skal prioriteres. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at der er behov for en klar udmelding om en ressourcemodel inden nytår, så planlægningen af det ny skoleår 2015/2016 sker hensigtsmæssigt og ensartet ud fra de politiske ønsker. Det er administrationens vurdering, at der bør sættes maksimum på en række af de tildelinger, som den enkelte skole hidtil har fastsat med meget stor forskellighed. Det drejer sig primært om timer til teamsamarbejde, fagvejledere, kvalitets-/skoleudviklere, studierejser, skolefester, kriseberedskab, pædagogiske dage og kurser. Det er endvidere administrationens vurdering, at kommunen bør fokusere på intern kompetenceudvikling fremfor deltagelse i kurser udenfor kommunen. Det skal særligt ses i lyset af, at Qeqqata Kommunia er gået foran med ipads-projektet og derfor har svært ved at udveksle viden med de andre kommuner, der ikke har indført ipads. Fx fremgik det af erfaringerne fra Essa Academy i England, at udviklingen af skolen og skolens undervisning næsten udelukkende baserede sig på samling af lærerkollegiet hver fredag eftermiddag til fælles drøftelser. Det skal dog også nævnes, at der har været kritik af de centrale kurser udbudt af Institut for Læring/Inerisaavik, hvor der tilmed skal bruges rejse- og ventetid for at deltage i. Indstilling Det indstilles, at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget efter drøftelse godkender, 1. Administrationens udkast til ressourcemodel for individuelle opgaver for folkeskolen med virkning fra skoleåret 2015/ Administrationen på kommende udvalgsmøde fremlægger forslag til ressourcemodel for klasse- og holddannelse Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Arbejdstidsaftalen 2. Vejledning til aktivitetsplan 3. Qeqqata ressourceforbrug i folkeskolen 2014/ Forslag til ressourcemodel for Qeqqata Kommunia 20

21 Punkt 08 Revisionsberetning nr. 17, Afsluttende beretning for regnskabsåret 2013 Journalnr. xx.xx.x Baggrund Revisionen har fremsendt beretning nr. 17, som er afsluttende beretning for regnskabsåret Beretningen indeholder bemærkninger. Sagen skal behandles med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ Faktiske forhold Revisionen har fremsendt beretning nr. 17, der vedlægges som bilag 1. I brev af 3. november 2014 fra Området for Økonomi er fagudvalgene anmodet om besvarelse af revisionens bemærkninger. Brevet vedlægges som bilag 2. I afsnit Budget- og bevillingskontrol anføres bl.a. følgende På flere hovedkonti er der væsentlige budgetoverskridelser i forhold til budgettet inkl. tillægsbevillinger. Det betyder, at der i et vist omfang afholdes udgifter, som kommunalbesty-relsen ikke har givet bevilling til. De væsentligste overskridelser forekommer på familieområ-det, undervisning og kultur, anlægsområdet og andre indtægter. I Styrelsesloven er anført, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører udgif-ter eller indtægter, før kommunalbestyrelsen har meddelt fornøden bevilling. Direktionens bemærkninger Ingen Administrationens bemærkninger Budgetoverskridelserne i 2013 i område for uddannelse i Qeqqata kommunia drejer sig primært om en byskole i Sisimiut samt kollegie og skolehjem i Sisimiut. Administrationen er opmærksom på budgetoverskridelser og vil foretage nødvendige tiltag for at få strammet op. I 2014 har revisionen bl.a. afholdt kursus for alle ledende medarbejdere herunder skoleledere hvor procedure for budget og regnskab blev gennemgået. Det blev præciseret at det var institutionslederens ansvar at holde løbende budgetkontrol samt at budgetterne blev overholdt. Der vil fremover stadig være fokus på området og foretaget tiltag for at forbedre proceduren for økonomistyring. Indstilling: At sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med anbefaling om, at revisionsberetningen tages til efterretning. Afgørelse: Taget til efterretning Punktet videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Beretning nr. 17, Afsluttende beretning for regnskabsåret Brev til fagudvalgene af 3. november

22 Suliarisassanngorlugu ingerlatinneqarpoq Sendt til videre foranstaltning til: Assilinera/Kopi: ØKU + Kom.best. 6. februar 2015 Ilinniartitaanermut Kulturimut Sunngiffimullu ataatsimiititaliaq Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Qeqqata Kommunia Henrik Soloy Uddannelseschef 22

23 Punkt 09 Planstrategi 2015 Journalnr. XX.XX Baggrund Der er igangsat en revision af planstrategien fra 2010 med henblik på at der inden 1. april 2015 foreligger en ny planstrategi i overensstemmelse med kravet i Planloven. Regelgrundlag Planstrategien revideres i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration. Faktiske forhold Planstrategien udarbejdes for at give borgerne et indtryk af hvilke mål kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og administrationen arbejder efter de næste 4 år. Forslaget til planstrategi skal derfor offentliggøres og fremlægges til offentlig debat i 8 uger efter kommunalbestyrelsens godkendelse af forslaget. Administrationen har på baggrund af kommunalbestyrelsens, bygdebestyrelsernes, borgernes og borgernes input udarbejdet et udkast til planstrategi, som forelægges udvalgene og bygdebestyrelserne, inden kommunalbestyrelsen på sit møde d. 26. februar 2015 forventes at udsende det i høring. Udgangspunktet er at indarbejde målene fra bæredygtighedsprojektet og samtidig konkretisere nogle af målene fra sidste periode, og dermed gøre målene mere læsbare for borgerne. Det er vigtigt at udvalgene og bygdebestyrelserne drøfter målene og sikrer sig at målene er relevante på de enkelte delområder. Planstrategiprocessen skal også udgøre grundlaget for en vurdering af om den eksisterende kommuneplan kan danne rammen om udmøntningen af planstrategiens mål. Der skal således efter planstrategiprocessen tages stilling til om kommuneplanen skal revideres fuldstændig eller om revisionerne fortsat skal foregå ved udarbejdelse af kommuneplantillæg. Det er vigtigt at de enkelte udvalg og kommunalbestyrelsen har ejerskab til målene og at der er sammenhæng mellem målene og politikker. Bæredygtige konsekvenser Et vigtigt element i udarbejdelsen af den nye planstrategi er at vi sikrer at målene fra bæredygtighedsprojektet bliver indarbejdet. Dette dels for at synliggøre bæredygtighedsprojektet, men også fordi bæredygtighedsprojektet er et vigtigt afsæt for Qeqqata Kommunias aktiviteter de kommende 4 8 år. Økonomiske og administrative konsekvenser Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men vil gennem vores udmøntning af målene kunne påvirke den måde vi løser opgaver på og prioritering af opgaverne. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering og erfaring at arbejdet med planstrategien er meget vigtigt og at det på kort og langt sigt vil bære frugt at arbejde målrettet med målene. 23

24 Uddannelse-, Kultur- og Fritidsudvalget bør i deres behandling lægge vægt på drøftelse af de mål, der relaterer sig til udvalgets ansvarsområder. Disse er primært: Bedre børneliv Et helhedsorienteret uddannelsessystem Kultur, sport og fritid frivillighed og kreativitet I forhold til kommunens første planstrategi er der primært indarbejdet. Større fokus på samarbejdet omkring børn og unge, herunder forældrene i bedre børneliv og Et helhedsorienteret uddannelsessystem. I Et helhedsorienteret uddannelsessystem er der desuden fokus på en folkeskole, der styrker eleverne til videreuddannelse, samt brobygning. På fritidsområdet er frivillighed i fokus.. Indstilling Det indstilles, at Uddannelse-, Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og kommer med eventuelle ændringsforslag til udkastet til planstrategi 2015 Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Udkast til ny planstrategi Udkast til ny planstrategi de 3 fokusområder for Uddannelse-, kultur- og fritidsudvalget (grønlandsk) 3. Kommunens første planstrategi fra

25 Pkt. 10 Orientering Årets sportsudøver 2014 Dagsinstitutioners brug af Idrætshallen. Journalnr Baggrund Årets sportsudøver i Dagsinstitutionernes forsøg med brug af idrætshallen i halvt år. Regelgrundlag Sisimiut Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Dagsinstitutionerne Naalu, Nuniaffik, Sisi, Naja-aleqa, Uiaq, Ungaannguaq, Kanaartaq og Nuka begynder at afholde gymnastik i idrætshallen fra starten af året, som er på forsøgsbasis. Aftalen revurderes i løbet af august. Tirsdag Onsdag Fredag Fredag fra til Naalu og Sisi. fra til Nuka og Nuniaffik. fra til Naja-aleqa og Uiaq. fra til Ungaannguaq og Kanaartaq. Årets sportskvinde 2014: Anja Heilmann Årets trænere 2014: Qulutak Møller og Lasa Goliathsen Årets talent 2014: Tais L.Kjærsgaard Ærespris 2014: Karl Ingemann S.A.K HÅNDBOLD SISIMIUT SSP ALPIN SNOWBALL SISIMIUT SSP ALPIN Alle kårede fik en check med kr.500,- blomster, tupilakker og diplom. Økonomiske og administrative konsekvenser Timelejepris til dagsinstitutioner: kr. 620,- Timer til slutning af august: timer 306,- Udgifter til slutning af august: kr ,- Betaling månedsvis kr ,- Udgifter til lejeprisen for dagsinstitutionerne afholdes fra Minngortuunnguup Atuarfias konto: (Leje af lokaler): kr ,- Minngortuunnguup Atuarfia har besluttet, at de ikke vil bruge idrætshallen fra nytår, dermed blev der givet en mulighed for dagsinstitutionerne til at afholde gymnastik i idrætshallen. Sekretariatets og økonomisk sekretariatets bemærkninger Administrationens vurdering Administrationen vurdere, at det er vigtigt for børnene at allerede lære brug af idrætshallen fra barnsben ad, fra dagsinstitutionslederens sider, er man meget glad for, at børnene får mulighed for at komme andre steder henne, i stedet for at blive i dagsinstitutionen. Indstilling Administrationen indstiller til UKFU at Orienteringen tages til efterretning. 25