Økonomisager Punkt 02 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut for Punkt 03 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq for 2014.

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut for Punkt 03 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq for Punkt 04 Punkt 05 Ansøgning om omplacering fra Minngortuunnguup Atuarfia til Daginstitutions konto, Sisimiut Taseralik s ansøgning om permanent øget driftstilskud for 2015 og efterfølgende overslagsår. Generelle sager Punkt 06 Ferieplans forslag fra følgende skoler for skoleåret 2015/2016, Minngortuunnguup Atuarfia, Nalunnguarfiup Atuarfia, Itillip Atuarfia, Sarfannguup Atuarfia, Qinnguata Atuarfia, Kilaaseeqqap Atuarfia, Kangaamiut Atuarfia, Atammiup Atuarfia og Napasup Atuarfia. Punkt 07 Ressourcemodel for folkeskolen timer til undervisning Punkt 08 Punkt 09 Orienteringssager Orientering om Årsrapporter/Årsplaner og fremmødeprotokol fra daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia Orientering om samarbejde med forældrerådet i 7.b på Minngortuunnguup Atuarfia Punkt 10 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl Deltagere: Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Evelyn Frederiksen Hans Frederik Olsen Alfred Olsen Jan Boller Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Tønnes Kreutzmann Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Godkendt 2

3 Punkt 02 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut for Journalnr. xx.xx.xx Baggrund Område for uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut vedlægger hermed endelig årsrapport for Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor UKFU har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Konto 5 Uddannelsesområdet: Sisimiut Undervisning og kultur Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,1 51 Skolevæsenet ,8 53 Fritidsvirksomhed ,2 55 Biblioteksvæsen ,2 56 Museum ,5 59 Forsk.kulturelle og oplysn ,7 Undervisning og kultur i alt ,7 Forbruget skal ligge på 100 % for hele året. Uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et samlet forbrug på 99,7 %. I det følgende angives forbruget opgjort på hovedkonti. Konto 50 Dagforanstaltn.for børn og unge Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Fællesformål , Vuggestuer , Børnehaver , Fritidshjem , Integr.inst , Den komm.dagpleje ,0 Dagforanst.for børn og unge i alt ,1 Konto 50 dagforanstaltninger har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. svarende til et forbrug på 97,1 %. 3

4 Konto fællesformål har et merforbrug på 348 t. som skyldes større udgifter til annoncer og abonnementer. Løn til den decentrale pædagoguddannelse har et merforbrug på Kr. 66 t. De resterende konti under konto 50 har alle et mindreforbrug hvilket samlet giver et tilfredsstillende resultat på konto 50 Konto 51 Skolevæsenet i Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Den kommunale skole , Kollegier og skolehjem Qeqqata MISI/PPR ,2 51 Skolevæsenet i alt ,8 Konto 51 skolevæsenet har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. svarende til et forbrug på 102,8 % Konto ses baggrunden for store merforbrug på 2.1 mio. kr. De 2 store folkeskoler i Sisimiut. Skolerne har samlet et merforbrug på Kr. 3.3 mio.. Minngortuunnguup Atuarfia har forbrug på 105,7 % hvilket svarer til et merforbrug på Kr. 1.6 mio Olie til opvarmning ses det største merforbrug hvor der er brugt Kr ,- mere end budget Øvrige personale (Kontor,Pedel og skolepasning) ses et merforbrug på Kr ,- hvilket primært skyldes ekstra mandskab i forbindelse med skolerenovering og flytning til den nye skole. Nalunnguarfiup Atuarfia har forbrug på 104,7 %. Hvilke svarer til et merforbrug på Kr. 1.7 mio. Der vil i 2015 ske en stram økonomistyring på folkeskolerne samt indskærpet et tættere samarbejde med administrationen omkring økonomi Øvrige personale (Kontor,Pedel og skolepasning) ses et merforbrug på Kr ,- hvilket skyldes at normeringen ikke overholdes på skolen. Der vil blive foretages reduktion i medarbejderstaben så normeringen overholdes Overtid forudlønnede månedsløn ses et merforbrug på Kr , Overtid bagudlønnede månedsløn ses et merforbrug på Kr ,- Grunden til det store merforbrug på Nalunnguarfiup Atuarfia er manglende styring af normering og lønninger. Der vil i 2015 ske en tilpasning og styring af personalet på Nalunnguarfiup Atuarfia Konto Kollegier er nulstillet. Driften kører stadigvæk og der er merforbrug på 22 t. Konto MISI/PPS har et mindreforbrug på Kr. 228 t. hvilket skyldes lønudgifterne da der gennem året ikke har været fuld normering. PPR er normeret til 4 medarbejdere men der har i gennemsnit kun været ansat 3 medarbejdere. Konto 53 Fritidsvirksomhhed i Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % 4

5 53-01 Fritidsundervisning , Fritidsklubber , Kultur- og folkeoplysning ,7 53 Fritidsvirksomhed i alt ,2 Konto 53 fritidsvirksomhed har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. svarende til et forbrug på 103,2 % Konto fritidsundervisning har et mindreforbrug hvilket er tilfredsstillende. Konto Fritidsklub har et merforbrug på 514 t. hvilket skyldes merforbrug på timeløn i bygderne. Konto har et forbrug svarende til budgettet. Konto 55 Biblioteksvæsen Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Kommunalt bibliotek ,2 Bibilioteksvæsen i alt ,2 Konto 55 biblioteket har et samlet forbrug på mio. Kr. ud af en bevilling på mio. Kr. svarende til et forbrug på 100,2 % hvilket må betegnes som tilfredsstillinde. Konto 56 Museum Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Kommunale museer ,5 Museu i alt ,5 Konto 56 museum har et samlet forbrug på mio. Kr. ud af en bevilling på mio. Kr. svarende til et forbrug på 55,5 %. Museet har gennem de sidste par år sparet på forbrug. Personalet har ikke været fuld bemandet og forbrug på kontor har været udsat for besparelser. Baggrunden for de store besparelser er at der kan blive råd til renovering af den gamle kirke som forventes at koste ca. 2 mio. Kr. Konto 59 Forsk. Kulturelle og oplysninger Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Tilsk.t/fritidsv.og kult.formål , Tilskud til idrætsformål , Kulturhus ,0 5

6 59-05 Kongres/Biografsalen ,9 Forsk. Kulturelle og oplysn. i alt ,7 Konto 59 forskellige kulturelle og oplysninger har et samlet forbrug på mio. Kr. ud af en bevilling på mio. Kr. svarende til et forbrug på 97,7 %. Forbrug på konto 59 må betegnes som tilfredsstillende. Kongressalen i Kangerlussuaq har et stort forbrug i olie men vil blive lukket ned i 2015 i henhold til de besluttede besparelser af kommunalbestyrelsen. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt at budgettet holdes og at der ikke skal tages midler fra andre områder som kunne betyde en nedgang i aktiviteten. Økonomiske og administrative konsekvenser Konto 5 for område for uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut udviser et samlet forbrug på 99,7 % og et mindreforbrug kr. 452 t. Mindreforbruget skyldes en stram økonomistyring på de fleste områder. Skoleområdet vil i 2015 få endnu mere fokus på økonomistyringen. Det har ikke negative økonomiske konsekvenser at budgettet overholdes og udviser et mindreforbrug. Direktionens bemærkninger Direktionen har ikke yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Administrationen finder regnskabet for 2014 tilfredsstillende. Selvom året har været præget af personalemangel er det tilfredsstillende at budgettet overholdes og styringen på de fleste områder har været acceptabel. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- kultur- og fritidsudvalget at tage årsrapport 2014 til efterretning Afgørelse Taget til efterretning Bilag: 1. Balance for

7 Punkt 03 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq for Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, Kultur og fritid i Maniitsoq fremlægger hermed budgetopfølgning for Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 100,00 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Uddannelsesområdet: Maniitsoq Undervisning og kultur Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,0 51 Skolevæsenet ,8 53 Fritidsvirksomhed ,2 55 Biblioteksvæsen ,2 56 Museum ,8 59 Forsk.kulturelle og oplysn ,1 Undervisning og kultur i alt ,6 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 98,6 %. Konto 50 Dagforanstaltn.for børn og unge Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Fællesformål , Integr.inst , Den komm.dagpleje ,3 Dagforanst.for børn og unge i alt ,0 Der er foretaget budgetomplacering med kr mio. fra Skoleområdet, da der forventes merforbrug til lønningerne i 2014 for følgende daginstitutioner Aanikasik, Angajo, Paarsi og Kuunnguaq i Maniitsoq. Begrundelsen for omplaceringen fra skoleområdet skyldes, at der har været mindreforbrug på ca. kr. 3,3 mio. i 2014, på grund af lærermangel. 7

8 Konto 51 Skolevæsenet Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Den kommunale skole , Kollegier og skolehjem ,0 51 Skolevæsenet i alt ,8 Efter omplacering af kr mio. til f.eks. daginstitutioner, ligger forbruget for skolevæsenet på 97,8 %. Der er især lærermangel på Atuarfik Kilaaseeraq, hvor der kun er ansat halvdelen af normeringen, hvorfor der har været mindreforbrug på ca. kr. 3,3 mio.. Selvstyret har givet tilskud til madpakkeordningen med kr ,00. Konto 53 Fritidsvirksomhhed Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Fritidsundervisning , Fritidsklubber , Kultur- og folkeoplysning ,0 53 Fritidsvirksomhed i alt ,2 Efter merforbruget under lønninger til skolepasningens personale ligger forbruget på 105,2 % i konto 53. Afsatte midler til renovering og indretning af gamle daginstitution AJA til Musikskole, samarbejde med Området for Teknik og Miljø på kr. 1 mill. er omplaceret til anlægopgaven. Konto 55 Biblioteksvæsen Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Kommunalt bibliotek ,2 Bibilioteksvæsen i alt ,2 Forbruget for Biblioteksvæsen ligger på 94,2 %. Biblioteket gør opmærksom på, at bøgerne bliver dyrere. 8

9 Konto 56 Museum Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Kommunale museer ,8 Museu i alt ,8 Forbruget for Museum ligger på 104,8 %, begrundelsen herfor er, at der har været merforbrug på renovering og varme. Der har også været indkøb af over 70 år gamle skulpturer fra DK under auktion, som er lavet af en berømt kunstner fra Kangaamiut Konto 59 Forsk. Kulturelle og oplysninger Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn kr) kr) kr.) kr) kr) kr) i % Tilsk.t/fritidsv.og kult.formål , Tilskud til idrætsformål ,7 Forsk. Kulturelle og oplysn. i alt ,1 Man har ikke brugt alle midler under tilskud til foreninger. Direktionens bemærkninger Direktionen har ikke yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Administrationen finder regnskabet for 2014 tilfredsstillende. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- kultur- og fritidsudvalget at tage årsrapport 2014 til efterretning Afgørelse Taget til efterretning Bilag: 1. Balance for

10 Punkt 04 Ansøgning om omplacering fra Minngortuunnguup Atuarfia til Daginstitutions konto, Sisimiut Journal nr Baggrund Daginstitution idræt startede den 01.Jan i Sisimiuts idrætshal og konto nr med beløb ,- blev omplaceret fra (Leje af lokaler) fra skolens konto (Minngortuunnguup atuarfia) til konto (ny konto) under daginstitutioner (Timersortarfik atornera). Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Der er nu minus ,-kr. fra skolens konto fordi de er blevet brugt til hallejeudgift fra konto skolens konto den konto skal lukkes og betales tilbage fra den ny konto daginstitutioner (Timersortarfik atornera). Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt at lukke konto efter omplacering. Økonomiske og administrative konsekvenser Omplaceringen af de ,-kr. fra daginstitution registreres på følgende måde: Kontonummer Kontonavn Bevilling Tillæg Ny bevilling Daginstitutioner idrætsbrug Skolen leje af lokaler I alt Administrationens vurdering Ved at foretage den foreslåede omplacering vil de nævnte konti blive retvisende resten af året Indstilling Administrationen indstiller at beløbet ,- skal omplaceres fra til Afgørelse Godkendt. Sendes videre til Økonomiudvalget. Bilag 1. Leje af lokaler 2. Daginstitutioner idrætsbrug 10

11 Assilinera/Kopi: Henrik Soloy Uddannelseschef 9. marts 2015 Ilinniartitaanermut Kulturimut Sunngiffimullu ataatsimiititaliaq Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Qeqqata Kommunia ØKU 11

12 Punkt 05 Journalnr. Taseralik s ansøgning om permanent øget driftstilskud for 2015 og efterfølgende overslagsår. Baggrund Kulturhuset Taseralik s bestyrelse i Sisimiut har den 18. december 2014, skriftligt fremsendt ansøgning om at gøre det midlertidige øget driftstilskud på Kr ,- for årene permanet for årene 2015 og fremover. Regelgrundlag Qeqqata Kommunias.Kasse- og regnskabsregulativet Faktiske forhold Bestyrelsen i Taseralik i Sisimiut har også tidligere den 4. juli 2014 fremsendt en lignende ansøgning på driftstilskud på Kr ,- Ansøgningen blev behandlet på UKFU mødet den 8. september 2014 hvor udvalget gav afslag på ansøgningen. I 2011 var Taseralik ude i alvorlige økonomiske problemer hvor en tvangsopløsning var på tale. Taseralik stod i 2011 til at få et underskud på kr ,- Taseralik søgte derfor om et årligt øget tilskud på minimum kr ,- for 2011 og for de kommende år. Den 8. august 2011 godkendte UKFU forhøjelse af tilskud på Kr for 2011 og frem til og med 2014 med henblik på en tilpasning af kulturhusets kapitalgrundlag. I 2013 havde Taseralik et overskud på Kr ,- hvilket betyder at formålet med den ekstra bevilling er opnået. Taseralik fremhæver i Deres nye ansøgning at der er øget udgifter i forbindelse med at 3 sangkor benytter Taseralik om aftenen. De 3 sangkor er flyttet til lokaler på folkeskolerne og Taseralik bliver derfor ikke benyttet af byens foreninger mere. Bæredygtige konsekvenser Det bevilligede tilskud i 2011 og årene fremover har medført at Taseralik nu kører med et driftsoverskud Det har medført en naturlig bæredygtig udvikling som har genrejst Taseraliks økonomi og handlemuligheder indenfor kulturområdet. Økonomiske og administrative konsekvenser Taseralik modtager hver år mio. i fast tilskud fra Qeqqata Kommunia. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at der gives afslag på ansøgningen om at gøre det ekstraordinære tilskud til en fast bevilling. Taseralik modtager i forvejen et fast tilskud på Kr mio. Formålet med den ekstraordinære bevilling er opnået og Taseralik kører i dag med overskud. Det kan ikke anbefales at kommunen giver tilskud til institutioner som i forvejen kører med overskud samt ikke mere bliver benyttet af foreningerne i Sisimiut. Indstilling Det indstilles til Uddannelse, kultur og fritidsudvalget at give afslag på ansøgningen. 12

13 Afgørelse Godkendt Bilag 1. Ansøgning fra Taseralik om permanent tilskud 13

14 Punkt 06 Ferieplans forslag fra følgende skoler for skoleåret 2014/2015, Minngortuunnguup Atuarfia, Nalunnguarfiup Atuarfia, Itillip Atuarfia, Sarfannguup Atuarfia, Qinnguata Atuarfia, Kilaaseeqqap Atuarfia, Kangaamiut Atuarfia, Atammiup Atuarfia og Napasup Atuarfia. Journalnr Baggrund Ifølge folkeskoleloven skal alle ferieplansforslag være godkendt af pædagogisk råd, skolebestyrelser, Uddannelse, Kultur og Fritidsudvalget, efter godkendelse af ferieplans fremsendelse disse til IIIN, Grønlands Selvstyre. Regelgrundlag Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 5. marts 2003, om ferieplan for folkeskolens elever. Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, 7 skoleårets længde. Faktiske forhold Følgende skoler har fremsendt deres ferieplan for skoleåret 2015/2016. Sisimiut og Maniitsoq byskolerne samt bygdeskolerne. Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen. Administrationens vurdering Alle skoler har lavet forslag om, at der skal være 200 skoledage og indstilles til godkendelse fra pædagogisk råd samt skolebestyrelserne. Alle skolerne har sendt deres ferieplans forslag hver, da deres forsalg er udarbejdet samt godkendt fra pædagogisk råd samt fra skolebestyrelserne. Sisimiut by, Nalunnguarfiup Atuarfia og Minngortuunnguup Atuarfia sammen med Qilalugaq som hører under Minngortuunnguup Atuarfia, har kommet med deres forslag sammen. Kilaaseeqqap Atuarfia har sendt forslag med Napasoq og Atammik med i deres forslag. Kangaamiut, Itilleq, Sarfannguit og Kangerlussuaq har sendt deres forslag hver for sig, Indstilling Det indstilles til udvalget, at drøfte og godkende ferie forslagene for skoleåret 2015/2016. Afgørelse Godkendt Bilag 1. Minngortuunnguup og Nalunnguarfiup Atuarfia s ferieplans forslag. 2. Sarfannguup Atuarfia s ferieplans forslag. 3. Itillip Atuarfia s ferieplans forslag. 4. Kilaaseeqqap Atuarfia, Atammik Atuarfia og Napasoq Atuarfia s ferieplans forslag. 5. Kangaamiut Atuarfia s ferieplans forslag. 6. Qinnguata Atuarfia s feriplans forslag 14

15 Punkt 07 Ressourcemodel for folkeskolen timer til undervisning Journalnr Baggrund På skoleseminaret d. 26. august 2014 var ressourcemodel, herunder indsatsområder et aktuelt emne. Administrationen har indhentet information om ressourcemodel for Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq samt i andre lande. Uddannelses- kultur og fritidsudvalget behandlede sagen på deres møde d. 8. september 2014 og besluttede at administrationen inden nytår fremkommer med et konkret forslag til ressourcemodel indeholdende bl.a. større klassedannelser med fokus på minimum én uddannet lærer og større anvendelse af undervisningsassistenter i hvert klasseværelse. Uddannelses- kultur og fritidsudvalget godkendte ressourcemodellens for individuelle timer på sidste udvalgsmøde d. 2. februar 2015 ligesom kommunalbestyrelsen forventes at tage endelig stilling til ny timefordelingsplan på sidste møde d. 26. februar Dermed mangler primært regler om klassedannelse og holddannelse og dermed hvor mange timer, der skal tildeles til undervisning ud fra antal elever. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. Aftale om arbejdstiden m.v. for ledere i folkeskolen og kultur- og fritidsvirksomhederne. Aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland. Faktiske forhold Analyse af det forventede timeforbrug i skoleåret 2014/2015 opgøres til følgende pr elev på de 3 byskoler: Minngortunnguup Nalunnguarfiup Kilaaseeraq Antal elever Undervisning 144,64 160,09 177,89 Generelle opgaver 36,70 38,39 37,76 Individuelle opgaver 26,77 45,45 38,51 Ledelsestid 15,34 14,21 13,36 Timer ved andre institutioner - 0,19 6,19 I alt 223,46 258,33 273,71 Det ses af tabellen, at der selvfølgelig bruges flest timer til undervisning. Til generelle opgaver og ledelsestid bruges næsten lige mange timer pr elev på de tre byskoler. Det er således timer til undervisning og individuelle opgaver, der varierer mest mellem skolerne, og det er tydeligt, at de enkelte skoler har håndteret situationen meget forskelligt. Timer til undervisning afgøres primært af 3 forhold: 1. Timefordelingsplanen, hvor det afgøres hvor mange timer den enkelte klasse skal have 2. Klasse- og holddannelse, hvor det afgøres, hvor mange klasser, der skal have undervisning 3. Flerlærerordning, hvor det afgøres, hvor mange lærere hver klasse skal have 4. Vidtgående Specialundervisning (VSP) både i form af særskilte timer til enkeltelever og som deciderede vidtgående specialklasser Ad. 1 så forventes det, at kommunalbestyrelsen afgør dette på sit møde d. 26. februar 2015, hvilket indebærer, at Qeqqata Kommunia har lidt flere undervisningstimer i 2. og 3. klasser end de øvrige kommuner 15

16 Ad. 2 så er der lovgivningsmæssigt et maksimum på 26 elever i hver klasse. Analyser har vist, at det er muligt at have flere elever i klasser i Qeqqata Kommunia, hvilket vil give færre klasser, der skal have undervisning. Dette er særligt interessant i Sisimiut, hvor de to byskoler ikke koordinerer klassedannelsen. Det betyder, at der på begge skoler er 2 klasser på hvert klassetrin og dermed i alt 4 klasser på hvert trin, mens der potentielt kunne nøjes med i alt 3 klasser på hvert klassetrin i Sisimiut. Til sammenligning arbejdes i Nuuk på en ny skolereform, hvor nogle skoler fremover kun skal have yngste- og mellemtrin, mens andre skoler kun skal have ældstetrin. Det har den primære fordel, at klassedannelserne kan blive mere optimal når den enkelte skole får flere elever med samme alder. Det har i øvrigt også den fordel, at der naturligt vil ske en ny klassedannelse, når man skifter fra mellemtrin til ældstetrin, fordi man der skifter skole. Det betyder, at man skaber ny klasser ved starten af ældstetrin. Det morvirker skoletræthed, fordi der skabes nye relationer mellem eleverne. Men det betyder også, at elever fra bygderne ikke kommer ind i bestående klasser, men indgår naturligt i nye klasser ved starten af 8. klasse/ældstetrin. Hidtil har der til hver klasse været tildelt 6 timer til holddannelse, men der synes ikke at have ensartet regler om brug heraf. De umiddelbare undersøgelser tyder på, at holddannelse medfører, at byskolerne i stedet for de primære 2 klasser underviser 3 hold på hvert klassetrin i nogle timer. Det betyder desværre også endnu større brug af vikarer, når lærerne af diverse grunde har fravær. Ad. 3 så har der hidtil været 2-lærerordning i 1. klasse på byskolerne, men ellers skal dette punkt ses i sammenhæng med ovenstående. Hvis man i fx i Sisimiut nøjes med 3 klasser på hvert klassetrin i stedet for 4 klassetrin på hvert klassetrin, så kan man nedsætte lærerforbruget fra 4 til 3. Men man kan også planlægge uændret lærerforbrug og bibeholde 4 lærere til 3 klasser. Det betyder, at man kan indsætte en ekstralærer i undervisningen med holddannelse eller tolærerordning på skift. Men meget væsentligt så vil det også betyde fleksibilitet ved lærerfravær, idet 4 lærere til 3 klasser betyder, at der ikke skal anvendes vikarer/fritimer ved sygdom etc. hos 1 lærer. Ad. 4. er det primært behovsrelateret, hvilket afgøres af MISI/PPR psykologer. Men forretningsgangen på nuværende tidspunkt er, at VSP timerne på byskolerne betyder, at eleverne enten er samlet 100% i VSP klasser eller i almindelige timer. I bygderne benyttes VSP timerne til en særlig indsats i nogle enkelttimer. I byskolerne giver det desværre en total adskillelse mellem VSP elever og almindelige elever, hvilket er i modstrid med kommunens ambitioner om en helhedsorienteret og inkluderende folkeskole. Det kan i teorien også betyde færre undervisningstimer, hvis VSP elever og almindelige elever i nogle timer kan være sammen, fx i idræt eller musik eller et tredje fag. Det skal dog også nævnes, at for dele af den vidtgående specialundervisning er dette ikke relevant, idet elever med svære handicap ikke kan forventes inkluderet i almindelig undervisning. Bæredygtige konsekvenser Såfremt kommunen beslutter en overordnet ressourcemodel for folkeskolen, så skaber det åbenhed og synlighed, hvilket er bæredygtigt. 16

17 Økonomiske og administrative konsekvenser Det vil blive administrativt mere enkelt og overskueligt, såfremt der godkendes en ressourcemodel for folkeskolen, som alle folkeskolerne skal arbejde ud fra. For nuværende eksisterer dette ikke, hvilket medfører en masse tvivl om, hvad der bør og skal prioriteres. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at der er behov for en klar udmelding om en ressourcemodel hurtigst muligt, så planlægningen af det ny skoleår 2015/2016 sker hensigtsmæssigt og ensartet ud fra de politiske ønsker. Det er administrationens vurdering, at der bør fokuseres på nedbringelse af vikarbrug fremfor holddannelse og lave klassekvotienter. Dette har dialogen med forældrerådet for 7.b også påpeget, hvor der også efterspørges flerlærerordning for at nedbringe vikarbrug. Hvis flerlærerordning ikke modsvares af mindre brug af holddannelse og højere klassekvotienter, så vil det medføre merudgifter. Indstilling Det indstilles, at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget efter drøftelse indstiller om der skal arbejdes videre med: A. 2 helt separate byskoler i Sisimiut - eller B. 2 selvstændige byskoler i Sisimiut, men hvor klassedannelse skal ses samlet eller C. 2 selvstændige byskoler i Sisimiut, men hvor hvert klassetrin samles på en skole eller D. 1 sammenlægning af de 2 byskoler til en samlet skole i Sisimiut Det indstilles, at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget efter drøftelse godkender, at der til næste Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgsmøde skal foreligge et konkret forslag byggende på: I. at normalklasserne har højrere klassekvotienter (flere i klasserne) men med flere faste lærere knyttet til disse klasser, så brug af vikarer og fritimer minimeres II. at brugen af holddannelse samtidig minimeres III. IV. Afgørelse Godkendt at der foretages en ny klassedannelse på byskolerne ved start på ældstetrin at tilrettelæggelse af timer i vidtgående specialundervisning og almindelig undervisning på byskolerne koordineres, så man ikke behøver at gå udelukkende i vidtgående eller almindelig klasse Bilag 1. Klassedannelse i skoleåret 2013/2014 og muligheder for sammenlægning ved højere klassekvotienter 17

18 Punkt 08 Orientering om Årsrapporter/Årsplaner og fremmødeprotokol fra daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund Daginstitutionslederen har ansvar for at udarbejde en pædagogisk årsplan og fremsende fremmødeprotokol for året der er gået, i den først måned af det nye år. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 16 af 3.december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. 17. stk. 2. De kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst med, fremsender fremmødeprotokollen sammen med den pædagogiske årsplan til kommunalbestyrelsen inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Faktiske forhold Fremmødeprotokol bliver hver måned sendt til institutionskontoret, hvor årsprocenten udregnes. Årsrapport/Årsplanen bliver fremsendt til institutionskontoret senest december. Bæredygtige konsekvenser At Årsplanerne bliver lagt ud på hjemmesiden, derved spares der en masse papir. Borgerer fra kysten og DK som påtænker at flytte til Qeqqata Kommunia, kan gå ind og læse og danne sig et indtryk af institutionerne i Qeqqata Kommunia. Daginstitution føre daglig en fremmødeprotokol på børnenes fremmøde, sygefravær og ferie. Ud fra fremmødestatistikken, kan den enkelte institution aflæse hvor stort fremmøde og fravær der har været og arbejde på at forbedre fremmødet for de ustabile børn. Institutionen arbejde med tidlig indsats over for den enkelte familie, med barnet i centrum, så ustabile børn kan blive mere stabile. I 2014 var det samlede gennemsnit for fremmøde for de 0-6 årige på 70 %. For fritidshjemmene var gennemsnit fremmødet på 56 %. Økonomiske og administrative konsekvenser Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Administrationens vurdering at fremmødestatistikken tages til efterretning Administrationens vurdering, at årsrapport/årsplanerne godkendes. Alle årsrapporter/årsplaner bliver lagt ud på Qeqqata Kommunia hjemmeside, under de respektive Institutioner. Indstilling Det indstilles at Uddannelse, Kultur og fritidsudvalget godkender orienteringen, om årsrapporter/årsplaner og fremmødeprotokol fra daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia. Afgørelse Godkendt. Sendes videre til kommunalbestyrelsen. Udvalget roser daginstitutionerne. 18

19 Bilag Sisimiut 1. Fremmødestatistikke 2. Nuka Sisimiut 3. Sisi 4. Naalu 5. Nuniaffik 6. oversættelse mangler 7. Naja/Aleqa 8. Kanaartaq 9. Naasoq 10. Sikkersoq 11. Naasunnguaq 12. Nuka Kangerlussuaq Maniitsoq 13. Kuunnguaq 14. Angaju 15. Aanikasik 16. Paarsi 17. Inequnaaqqat Assilinera/Kopi: Henrik Soloy Uddannelseschef 9. marts 2015 Ilinniartitaanermut Kulturimut Sunngiffimullu ataatsimiititaliaq Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Qeqqata Kommunia KOM.BEST. 19

20 Punkt 09 Orientering om samarbejde med forældrerådet i 7.b på Minngortuunnguup Atuarfia Journalnr Baggrund Forældrerådet i 7.b på Minngortuunnguup Atuarfia har skrevet et indlæg i dagspressen og samtidig inviteret klassens lærere, skolens ledelse, skolebestyrelsen, administrationen og udvalgsformanden til løsningsorienteret møde tirsdag d. 3. februar Udvalgsformanden har svaret på debatindlægget i dagspressen, og der har været afholdt møde med forældrerådet d. 3. februar og 19. februar Regelgrundlag Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Qeqqata Kommunia. Faktiske forhold Forældrerådet i 7.b gør i deres skrivelser opmærksom på, at undervisningen i sprogfagene og særligt i engelsk har været utilfredsstillende med stort fravær fra lærerne og dermed meget stort brug af vikarer. Forældrerådet peger også på, at der ikke foreligger årsplaner og læringsmål tilgængelig for forældrene. Forældrerådet ser også muligheder ved at få forbedret kommunikationen mellem skolen og hjemmet betydeligt, idet manglende kommunikation blot medfører frustration hos forældre. Forældrerådet gør også opmærksom på, at ipads-projektet ikke har medført de forventede forbedringer. Slutteligt efterspørger forældrerådet et bedre tilsyn i folkeskolen. Forældrerådets input er diskuteret på de to møder mellem forældrerådet, klassens lærere, skolens ledelse, skolebestyrelsen, administrationen og udvalgsformanden. Klassens lærere deltog dog kun på første møde. Der er aftalt specifikke tiltag for at få forbedret forholdene og undervisning for 7.b på skolen. Det drejer sig bl.a. om at klassens faglige niveau i engelsk undersøges af skolens fagvejleder i engelsk. De øvrige fag afventes resultaterne af trintestene sidst i april. På baggrund af disse vurderinger skal det afgøres om der er behov for ekstratimer i de forskellige fag i det kommende skoleår. Der arbejdes også på at få lagt læringsmål og læseplaner på forældreintra, så forældrene kan læse disse elektronisk. Desuden er der igangsat generelle tiltag, der skal være med til at løfte folkeskolen generelt og ikke kun for 7.b. Det er primært i forhold til et forbedret tilsyn, undgåelse af brug af vikarer, bedre informationshåndtering og digitalisering af læringsmål/læseplaner. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt, hvis forældre generelt tager et større ansvar for folkeskolen. Forældrerådet for 7.b s tiltag er derfor en meget positiv udvikling, som bør understøttes og tages alvorligt. Økonomiske og administrative konsekvenser Det har ikke direkte økonomiske konsekvenser, at få forbedret samarbejdet med forældrene. Der er allerede normeret skolekonsulenter på byskolerne til at få forbedret dette samarbejde. Der vil være betydelig positive konsekvenser for den administrative håndtering af folkeskolen, hvis forældrenes input og ansvarstagning både øges og forbedres i hele kommunen. 20

21 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at forældrerådet peger på nogle væsentlige udfordringer og mangler i kommunens styring af folkeskolen. Forældrerådets forslag til et større fokus på tilsyn, undgåelse af brug af vikarer, bedre informationshåndtering og digitalisering af læringsmål/læseplaner bør ikke kun forbedres for 7.b på Minngortuunnguup Atuarfia men i hele kommunen. Det er administrationens opfattelse, at de 4 ovennævnte fokusområder bør være håndteret inden starten af næste skoleår. Skolelederne og administration vil få udarbejdet forslag hertil til udvalget i løbet af 1. halvår af Det er også administrationens vurdering, at samarbejde mellem forældre og skole (skole-hjem samarbejdet) kan forbedres betydeligt. Ansættelse af skolekonsulenter og arbejdet herom bør derfor opprioriteres. Indstilling Administrationen indstiller til Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse at orienteringen tages til efterretning Afgørelse Taget til efterretning. Bilag 1. Forældrerådets indlæg i dagspressen af X. februar Udvalgsformandens indlæg i dagspressen af X februar Forældrerådets udspecificering af punkter af 10. februar Skoleledelsen og administrationens svar til forældrerådet af 18. februar

22 Punkt 10 Eventuelt Intet. Mødet slut kl