Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 03/2016, den 11. april 2016

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut, ultimo februar Punkt 03 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq, ultimo februar Punkt 04 Privatisering i Qeqqata Kommunia Punkt 05 Kulturhuset Taseralik s ansøgning om øget driftstilskud på kr. Punkt 06 Ansøgning om renoveringsstøtte fra Sisimiut Idrætshal Punkt 07 Forberedelse til skolehjemmet Punkt 08 Beslutning om Fordeling af vidtgående specialundervisningstimer (vsp-timer) for skoleåret 2016 / 2017 for skoler i Sisimiut, Maniitsoq og tilhørende bygder. Generelle sager Punkt 09 Årshjul, Området for Uddannelse 2016 Punkt. 10 Ændring af Uddannelses, kultur og fritidsudvalgets mødeplan 2016 Punkt. 11 Orientering om Årsplaner/Årsberetning for daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia Orienteringssager Punkt 12 Anmodning om samarbejde til projekt fra Grønlands Boldspil Union Punkt 13 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl.13:00 Deltagere: Atassut Tønnes Kreutzmann (gik 15:00) Jan Boller Inuit Ataqatigiit Siumut Alfred Olsen Hans Frederik Olsen Alfred Olsen Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse HFO: Har til punktet eventuel forespørgsel omkring idræt på skolerne. TK: Meddeler sin mødedeltagelse til kl. 15:00. AO: Hentyder til mellemmernes mødeafbud, selv om de i halv år år på forhånd ved mødedatoerne. Dagsorden godkendt. 2

3 Punkt 02 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut, ultimo februar Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for Uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for februar Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 16,66 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Uddannelsesområdet: Sisimiut Uddannelsesområdet Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilling Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,2 51 Skolevæsenet ,2 53 Fritidsvirksomhed ,8 55 Biblioteksvæsen ,7 56 Museum ,7 59 Forsk.kulturelle og oplysninger , UNDERVISNING OG KULTUR ,4 Undervisning og kultur i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 18,4%. Dagforanstaltninger: Vuggestuen Nuka, Sisimiut har merforbrug på bygning på 57,0% pga tagrenovering. Der er søgt om tillægsbevilling, som er godkendt af UKFU og videresendt til Økonomiudvalget. Månedslønningerne for hele daginstitutionsområdet er der lidt overforbrug. Timeløn på daginstitutionerne i Sisimiutby og Kangerlussuaq har stadigvæk ingen bevilling. Daginstitutionschefen er opmærksom på det. ogvarekøb pga storkøb. Vand varme er der overforbrug, bevillingerne er for lille. Daginstitutionschefen er opmærksom på det. Fritidshjemmet Naasoq, har merforbrug på olie på 102,3%. Regninger fra Området for Teknik, kommer hver år i begyndelsen af året, for sidste års forbrug. Så der kommer ikke flere regninger på denne konto. Skolerne: Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia: Der er overforbrug på timeløn, pedeler, skolepasning. rengøringsartikler, rengøringsselskab. Månedsløn-forud og overtid forud- og bagud månedsløn, er der ingen bevillinger. På byskoler er der allerede hvert skole allerede brugt ca. 300t. Minngortuunnguup Atuarfia: Der er købt stort af rengøringsartikler. Der betales for rengøringsfirma, der skal søges om omplacering fra timeløn til rengøringsfirma. Der er merforbrug under bygning på 165t. Der er bevilling på 226t. Der er købt borde, stole, kopipapirer til kr ,58 kr. Der er købt inventarer til elever i 2015, da der er for meget overforbrug, har administrationen sagt, at regningen skal betales fra bevilling

4 Der betales også containerleje fra denne konto. Nalunnguarfiup Atuarfia, er der merforbrug under materiel/inventar, forbruget ligger på 70,1%. Der er købt nye kopimaskiner. Mindste klasse har fået nyt garderobe. Man køber også madpakkeordningen, materiale og inventar betales også derfra. Atuarfik Qilalugaq er er merforbrug på 202t. Alle bevillingerne er omplaceret til Minngortuunnguup Atuarfia, der er skrevet til skolen, at De skal lave ompostering. Sarfannguit Atuarfiat: Er der overforbrug på månedsløn forud på 26,6 % og månedsløn bagud på 24,4%. Ilfg. Skolelederen er der for lidt bevilling på lønninger. Der er flere kontier der ikke har nogen bevilling under lønninger, såsom øvrige personale (kontor, pedel og skolepasning), skolebestyrelse, overtid forud og bagud. Forskellige kulturelle oplysninger: Højskoleophold ligger forbruget på 55,9%: Der er betalt for 3 unges skoleophold i Sulisartut højskoliat, Qaqortoq.Tilskud til lokalavis ligger på 50%, da vi udbetaler halvdelen af tilskuddet pr. januar. Og sidste halvdel i juli måned. Fordelingskontoen ligger forbruget nu på 39,4%. Der er givet tilskud til Utoqqaat Nippaat, 25 års jubilæum, Driftstilskud til Utoqqaat Nippaat ifm. drift af gl. Aaju og Der er givet tilskud på ti Arctic Sound, Musikskolen. Tilskud til idrætsformål: Fordelingskontoen ligger forbruget på 55,0%. Der er allerede givet tilskud til U-12, U-14 og U-16 GM for SAK, S-68, SAK GM-herrer, SSP-langrend, bordtennes, badminton, snowball og Apin. Kulturhuset ligger forbruget på 21,9%. Der er givet Driftstilskud for 1 kvartal. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- fritids- og kulturudvalget om at tage økonomirapportet for februar til efterretning. Afgørelse Udgifter til opvarmning af vores kommunebygninger er for dyrt, der bør foretages tilsyn derom. Økonomirapporten taget til efterretning Bilag: 1. Balance pr. 29. februar

5 Punkt 03 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq, ultimo februar Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, kultur og fritid i Maniitsoq vedlægger hermed budgetopfølgning for februar måned Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 16,66 % i den anden måned udad 12 måned. Konto 5 Maniitsoq + bygder. Budget Tillæg Omplac. I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 5 UNDERVISNING OG KULTUR 50 DAGFORANSTALNINGER ,0 FOR BØRN OG UNGE 51 SKOLEVÆSENET ,7 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,3 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,3 56 MUSEUM ,5 59 FORSKELLIGE KULTURELLE ,5 & OPLYSNINGER 5 UNDERVISNING OG KULTUR ,8 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 17,8 %. Konto 50 Dagforanstaltninger Maniitsoq og bygderne. Daginstitutioner: Dagsinstitutionernes forbrug ligger på 17,0 %. Konto Forbruget under fællesmål ligger på 21,3 %, som skyldes at forældre ikke betaler for den månedlig betaling i januar måned, som i procenttal har virkning. Konto forbruget der ligger på 17,8 %, merforbruget skyldes udgifter i forbindelse med indflytningen til det nye dagplejecenter i Napasoq. Konto 51 - Skolevæsenet Skolevæsenet: konto 51 Skolevæsenet forbrug ligger på 17,8 %. 5

6 Forbruget der ligger højt på grund af betaling for vand, el og varme i Atuarfik Kilaaseeraq for 2015 er blev betalt til år Status for bygdernes forbrug: Skolen i Kangaamiut 16,5 % Napasoq 13,6 % Atammik 18,2 % Grundet til det høje tal skyldes udskiftning af oliefyr og opsættelse af 2 radiatorer. Kollegier og skolehjem Konto ligger på 15,7 % Der er bestilt rejsebilletter til kolligie beboere til påskeferie, hvorfor forbrugstallet under konto for rejsebillet for elever ligger højt. Konto 53 Fritidsvirksomhed Maniitsoq og bygderne. Fritidsvirksomhed: konto 53 ligger på 19,3 %. Konto Fritidsaktiviteter for børn, unge og voksne afholdes primært i månederne januar, februar og marts samt oktober, november og december, hvorfor beregning af gennemsnittet for årets måneder der er besværligt. Konto Forbruget for fritidsklubber, der ellers bør ligge på ligger på 16,66% ligger på umiddelbart på 20,2%, der delvist skyldes høje forbrug i vinteråret, mindre forbrug i sommeråret, primært i bygder. Konto Forbruget der ligger lavt, hvor der i bestemte måneder ikke udgifter til kulturelle aktiviteter. Konto 55 Biblioteksvæsen Maniitsoq og bygderne. Biblioteksvæsen: Konto 55 forbrug ligger på 14,3 %. Mindreforbruget i forhold til tidligere år skyldes delvist mindre brug af en bibliotekshjælper, hvor biblioteker i bygder ligeledes har kortere åbningstider. Konto 56 Museum Maniitsoq og bygderne. Museum: konto 56 forbrug ligger på 15,5 %. Mindre forbruget ligger der lavt.. Konto 59 Kultur Maniitsoq og bygderne. Kultur og oplysning: konto 59 ligger på 24,5 % Merforbruget skyldes tilskud til GM arrangementer, da der til idrætsforeninger ligeledes er brugt 39,4 % af tilskud til forårsarrangementer, som sker årligt Forbruget ligger på 25,0%, der skyldes betaling for marts måneds halleje. 6

7 Indstilling: Det indstilles til Uddannelses- Kultur- og Fritidsudvalget om at tage økonomirapporten for ultimo februar 2016 til efterretning. Afgørelse: Taget til efterretning. Bilag: 1. Balance ultimo februar

8 Punkt 04 Privatisering i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund Kommunalbestyrelsen behandlede på møde d forslag om ansættelse af en medarbejder til at føre tilsyn med udførelsen af udliciterede driftsopgaver. Kommunalbestyrelsen besluttede at sende sagen til fagudvalgene til udtalelse. Regelgrundlag Kommunalbestyrelsen beslutter hvilke driftsopgaver, man vil udlicitere, og hvilke, man vil udføre med eget personale. Faktiske forhold Ved uddannelsesområdets ansvarsområde er indgået følgende servicekontrakter: Maniitsoq Kontraktperiode Ansvar Atuarfik Kilaaseeraq: Rengøring, firma 0x.xx201x xx.xx.201x Skoleinspektør Madordning, firma 0x.xx201x xx.xx.201x Skoleinspektør Daginstitutionerne: Madordning, Taquassat I/S Pædagogisk koordinator Museet i Maniitsoq: Rengøring 0x.xx201x xx.xx.201x Museumsleder Ungdomsklubben: Tilsyn med teknikrum 0x.xx201x xx.xx.201x Fritidsinspektør Sisimiut - rengøring Nalunnguarfiup Atuarfia (minihal) Skoleinspektør (er nu under fornyelse) Minngortuunnguup Atuarfia Skoleinspektør Qilalugaq Tilsyn: Afdelingsleder Qinnguata Atuarfia Skoleinspektør (med fornyelser) MISI/PPR Ledende skolepsykolog Meeqqerivik Sisi Daginst. Leder Drift: Ungdomshuset Nutaraq Fritidsinspektør Qeqqata Akademi Uddannelsesdirektør Museet Kangerlussuaq Museumsinspektør Sisimiut Madordning: Daginstitutioner Daginstitutionschef Der er i Området for Uddannelse i Qeqqata Kommunia særlig fokus på tilsynet af udliciterede opgaver. Tilsynsopgaven indbefatter opsøgende og kontrollerende tilsyn, samt indkaldelse af udbyderne til møder for redegørelser der vedrører kontraktmæssige mangler. 8

9 Økonomiske og administrative konsekvenser Ansættelse af en medarbejder specifikt til at føre tilsyn med servicekontrakter vil kræve normering af en til to stillinger, nok mest hensigtsmæssigt under stabsfunktionen, da der er servicekontrakter under alle forvaltningsområder. Administrationens vurdering En evt. ny medarbejder til tilsyn med servicekontrakter vil skulle placeres enten i Sisimiut eller Maniitsoq. Det vil nok i praksis være vanskeligt at føre tilsyn med udførelsen af serviceopgaver i den anden by. Det virker derfor mest hensigtsmæssigt, at de enkelte områder, der står for udbud af servicekontrakterne, også fortsat står for tilsynet. Område for Uddannelse arbejder til hverdag med udarbejdelse af aftaledokumenter, opfølgning og tilsyn af sine egne aktiviteter. Det er essentielt for Område for Uddannelse selv at føre tilsyn med fagrelaterede områder, hvis denne også skal udvikle fremtidige kontrakter. Det vurderes, at tidsforbruget til tilsyn vil være mere tids- og ressourcekrævende, med langsommere reaktionstid til følge, hvis områderne ikke selv udfører deres kontrol og tilsyn. Diverse tilsynsopgaver kræver specialiserede viden og erfaring. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- Kultur- og Fritidsudvalget at: - Tilsyn med udførelse af servicekontrakter beholdes under fagområderne. - OU s servicekontrakter ikke medtages, såfremt andre fagområder/forvaltninger vil oprette centrale tilsynsfunktioner. Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Referat af pkt. 11, Kommunalbestyrelsen d

10 Punkt 05 Journalnr. Kulturhuset Taseralik s ansøgning om øget driftstilskud på kr. Baggrund Kulturhuset Taseralik har den 15. januar 2016 skriftligt fremsendt ansøgning om ekstra driftstilskud på kr. Regelgrundlag Taseralik er en selvejende fond, der dels får driftstilskud fra Qeqqata Kommunia, dels søger om fondstilskud til forskellige arrangementer. Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget er ansvarlig for tilskud på kulturområdet, hvor tilskud til Taseralik konteres på konto Faktiske forhold Sisimiut kommunalbestyrelse godkendte på sit møde i februar 2008 at oprette den selvejende fond Taseralik. Den selvejende fond er ansvarlig for driften af Taseralik, hvor der både modtages driftsstøtte fra kommunen og betales husleje til kommunen. Huslejen startede med kr. om året i 2008 og er med løbende prisstigninger nu på ca kr. Driftstilskuddet til Taseralik på konto har varieret over årene siden åbningen i starten af 2008: År Budget Tillæg Bevilling I 2009 får Taseralik et øget tilskud på kr. til betaling af husleje. I 2010 og efterfølgende år får Taseralik et øget tilskud på kr. som følge af stort underskud i opstartsårene. I 2012 nedlægges medborgerhuset, og familiecentret flytter ind i denne bygning og overtager nogle af funktionerne. Andre af medborgerhusets funktioner spredes til andre institutioner, hvor der er tanken, at Taseralik skal overtage cafeteriaopgaven for kr. og huse forskellige foreninger for kr. Dette er årsagen til stigningen i det oprindelige budget fra 2013 til Primo 2015 beslutter Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde d. 27. februar 2015, at Taseralik ikke skal have tilskud, da Taseralik har haft overskud i I 2016 er bevillingen sammensat ved at bevillingen på kr. er fratrukket kr. til cafeteriaordningen, hvilket giver kr. Dette er beløb er herefter fremskrevet med 1% i lighed med resten af budgettet, og beløbet på kr. er fremkommet. Taseralik gør i sin ansøgning af 15. januar 2016 opmærksom på, at 2013 var et særligt år, mens der i 2014 kun var et overskud på kr. trods det ekstra tilskud på kr. og i 2015 var et underskud på kr. uden det ekstra tilskud. 10

11 På generalforsamlingen i foråret 2015 fremlægger Taseralik de økonomiske forhold, der tyder på, at Taseralik ikke kan hænge sammen økonomisk uden et yderligere tilskud. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt, hvis et samfund er kulturelt stærkt. Økonomiske og administrative konsekvenser Det nuværende budget til driftstilskud til Taseralik på kr. i 2016 synes lidt tilfældigt sammensat. Det udmeldte driftstilskud til Taseralik er kun på kr. Der er således afsat kr. mere end udmeldt til Taseralik. Et øget tilskud kan gives med eller uden bindinger/krav. Det er således op til det politiske niveau om der skal specificeres krav om foreningers brug af Taseralik eller lignende. Det kunne være også skolernes anvendelse af Taseralik. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at tilskuddet til Taseralik bør hæves, men om det bør hæves med kr. som ansøgt eller et mindre beløb er vanskeligt at vurdere. Såfremt det afsatte beløb i budgettet anvendes, vil der være kr. mere til Taseralik i driftstilskud i 2016 end i Der vil i så fald ikke være behov for at finde midler via omplacering fra andre konti. Såfremt Taseraliks ansøgning på ekstra driftstilskud på kr. skal imødekommes, så skal der findes yderligere kr. I så fald skal budgettet gennemgås for eventuelle besparelser. Indstilling Det indstilles til Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets at afgøre om tilskuddet til Taseralik fra 2016 og fremad fastsættes til A kr. B kr. i henhold til budgettet, og dermed øges med kr. C kr. i henhold til ansøgningen og dermed øges med kr. Afgørelse Afgørelse til forslag til indstillingen er A kr. Anbefalingstager: Hans Frederik Olsen, Tønnes Kreutzmann, Jan Boller. Alfred Olsen ønsker at indstillingen videresendes som Kommunalbestyrelsesbeslutning. Pkt. Videresendes til Kommunalbestyrelsen. Bilag 1. Taseraliks ansøgning af 15. januar Referat af UKFUs møde d. 27. februar 2015, pkt Referat af ØU s møde d. 6. december 2012, pkt. 8 11

12 Punkt 06 Orientering om ansøgning om renoveringsstøtte fra Sisimiut Idrætshal Journal nr Baggrund Sisimiut idrætshal har i mail af 28. februar 2016 ansøgt om kommunal støtte på 3 mio. kr. til 1. etape af renovering af idrætshallen. Regelgrundlag Sisimiut Idrætshal er en selvejende institution. Opgave og byrdefordelingen mellem Selvstyre og kommuner er uklar på området, hvorfor Kanukoka er blevet bedt om at udrede forholdene. Faktiske forhold De fleste grønlandske idrætshaller, herunder Sisimiut idrætshal er opført på baggrund af støtte fra Staten/Landsrådet/Hjemmestyret. Nogle selvejende idrætshaller er så vidt vides overtaget af kommuner i forbindelse med, at de selvejende institutioner har stået med en uoverskuelig renoveringsudfordring. Tilsvarende er Knud Rasmussenip Højskolias bygninger overtaget af Selvstyret, der har igangsat en renovering af bygninger. Masanti har foretaget en tilstandsregistrering af Sisimiut Idrætshal, hvor det fremgår, at der er et renoveringsbehov på ca. 12 mio. kr., hvoraf de 3 mio. kr. er af hastende karakter. Denne hastende etape 1 indebærer gulv og loftrenovering, hvor undersøgelserne peger på skimmelsvamp. Der har været afholdt en række møder mellem kommunen og idrætshallen, herunder et møde mellem idrætshallens bestyrelse og Uddannelses-, Kultur og Fritidsudvalget d. 10. februar Der blev aftalt nedsættelse af en arbejdsgruppe, hvor Qeqqata Kommunia deltager med idrætskonsulenten og bygningsinspektøren i Sisimiut. Sisimiut Idrætshal har endvidere afholdt møde med Selvstyret d. 16. februar 2016, hvor Naalakkersuisoq Nivi Olsen meldte afbud. Mødet blev gennemført med Selvstyrets administration, der oplyste, at der ikke er afsat midler i Finansloven til renovering af selvejende idrætshaller. Koalitionsaftalen mellem Siumut, Demokraterne og Atassut indeholder ellers følgende ordlyd: De forfaldne selvejende idrætshaller skal kunne søge om midler til renovering via Anlægs- og Renoveringsfonden. Bæredygtige konsekvenser Det er selvsagt ikke bæredygtigt, at lade idrætshaller forfalde, og det bør findes en løsning på renoveringsudfordringen, så idrætshallen igen kan være rammen om et sundt idrætsliv i Sisimiut. Økonomiske og administrative konsekvenser Det er for nuværende uklart om kommunen kan støtte en selvejende idrætshal, hvilket formentlig også er baggrunden for, at selvejende idrætshaller andre steder er overtaget af kommuner. Det er mere oplagt, at kommunen garanterer for optagelse af et renoveringslån. Da det samlede renoveringsbehov er på 12 mio. kr., er det dog en betydelig udfordring, som et kommunal lån eller garanti på etape 1 og de 3 mio. kr. ikke løser, men måske gør vanskeligere at løse. 12

13 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at sagen bør undersøges i tæt samarbejde mellem Sisimiut Idrætshal, Selvstyre og Kommune. Det er vigtigt, at der findes en langsigtet løsning for det samlede renoveringsbehov på 12 mio. kr. En kortsigtet løsning på etape 1 kan få varige konsekvenser for den samlede langsigtede løsning. Det er administrationens vurdering, at enten direkte støtte eller garanti til Sisimiut Idrætshal skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Da kommunalbestyrelsen først holder møde d. 28. april 2016, bør Økonomiudvalgets stillingstagen til Sisimiut Idrætshals ansøgning først ske på mødet d. 19. april 2016, når de forskellige forhold er blevet undersøgt. Indstilling Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, -at sagen undersøges af administrationen med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i april måned 2016 Økonomiudvalget afgørelse Indstilling godkendt Afgørelse: Taget til efterretning. Bilag 1. Masantis tilstandsregistrering af Sisimiut Timersortarfia af 25. januar Referat af møde mellem Sisimiut Idrætshal og Qeqqata Kommunia d. 10. februar Referat af møde mellem Kulturdepartementet og Sisimiut Idrætshal d. 16. februar Sisimiut Idrætshals ansøgning om støtte på 3 mio. kr. til etape 1 af 29. februar Sisimiut Idrætshals pressemeddelelse af 7. marts

14 Punkt 07 Forberedelse til skolehjemmet Journalnr Baggrund Et af de godkendte bæredygtighedsprojekter i 2014 var Bygdeelevintegrering 4 bygdebesøg (bilag 1), efter ansøgning fra de 2 daværende skolekonsulenter i Sisimiut. Midlerne var uforbrugte i 2014, således at Område for Uddannelse fik godkendt, at der kunne arbejdes med projektet som udviklingstiltag i I løbet af 2015 har en arbejdsgruppe bestående af lederen af skolehjemmet sammen med viceskoleinspektøren og skolekonsulenten ved Atuarfik Kilaaseeraq besøgt de 4 bygder, som de unge, som skal bo på skolehjemmet kommer fra. Det er Sarfannguit, Itilleq, Napasoq og Atammik. Arbejdsgruppen har under besøgene snakket med skolelederen, lærerne, de unge selv og deres familier om hvad det indebærer at flytte til Maniitsoq, at bo på skolehjemmet og at gå på Atuarfik Kilaaseeraq. Denne måde at forberede bygdeskolerne, de unge og deres familier har ført til, at frafaldet igennem det sidste år er blevet meget lavere i forhold til året før. Område for Uddannelse i Maniitsoq søgte om kr. som budgetønske for 2016 til bygdeelevintegrering. Efter at budgettet for 2016 blev godkendt af kommunalbestyrelsen fik fagudvalgene den 30. november 2015 et brev fra Borgmesteren og Kommunaldirektøren, hvoraf der for Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget blev indstillet, at fagudvalget indenfor deres egne rammer skal prioritere bedre forberedelse/integrering af bygdeelever til skolehjem. (Bilag 2) Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. 25. For at sikre at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne lov, oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler. Stk. 2. Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. 34, og efter samråd med eleven og skolen. Faktiske forhold Det har vist sig, at besøg i bygderne, giver en bedre forberedelse af bygdeskolen, de unge og deres familier. I tillæg vedtog Udvalget for Kultur, Fritid og Uddannelse en ny procedure med brug af ansøgningsskema fra familierne, bygdeskoleudtalelse og skema til udfyldelse af forældrene om deres barn, såfremt de ønsker at deres barn kan optages på skolehjemmet. I den forbindelse blev vedtaget, at informationsformidling omkring disse nye procedurer skal igangsættes snarest. Arbejdsgruppen har videreformidlet denne nye procedure til bygdeskolerne, og ønsker at besøge bygderne så snart det er muligt. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt at forebygge frafald på skolehjemmet, før problemerne er startet. Skolehjemmet og Atuarfik Kilaaseeraq skal forberedes til at tage bedre imod bygdeeleverne således at så mange som muligt færdiggør 10. klasses afgangseksamen uanset om de kommer fra by eller bygd. Arbejdsgruppens besøg i bygderne vil føre til, at forældrene og bygdeskolerne kommer til at forberede deres børn og unge til livet på skolehjemmet og skolegangen på Atuarfik Kilaaseeraq så tidligt som muligt. Det er bæredygtigt at give bygdeskolerne, forældrene og de unge ansvaret for, at børnene så tidligt som muligt forbereder sig til at folkeskolen skal færdiggøres i 10. klasse i Maniitsoq. 14

15 Økonomiske og administrative konsekvenser Der foreslås omplacering af midler til skolehjemmet indenfor rammerne. Konto Konto navn Bevilling Omplac. Redigeret Bevilling (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) Månedsløn (Lærere) Forberedelse Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at det vellykkede bæredygtighedsprojekt Bygdeelevintegrering, som mærkbart har givet færre frafald på skolehjemmet i forhold til sidste år, bør blive en fast procedure. Ved at arbejdsgruppen, som udgøres af lederen af skolehjemmet, viceskoleinspektøren og skolekonsulenten ved Atuarfik Kilaaseeraq besøger de 4 bygder årligt, og snakker med bygdeskolen, de unge og deres familier, giver både familien og de unge en bedre overgang til skolehjemmet og til skolegangen på Atuarfik Kilaaseeraq. Indstilling Det indstilles, at Udvalget for Kultur, Fritid og Uddannelse godkender forslaget om at: - godkende forslaget om budgetomplaceringer og gøre projektet til en fast procedure. Afgørelse Indstillingen er godkendt. Bilag 1. Fortegnelse over Bæredygtighedsprojekter i Brev fra Borgmesteren og Kommunaldirektøren den 30. november 2015 til fagudvalgene 15

16 Punkt 08 Beslutning om Fordeling af vidtgående specialundervisningstimer (vsp-timer) for skoleåret 2016 / 2017 for skoler i Sisimiut, Maniitsoq og tilhørende bygder. Journalnr. xx.xx.xx Baggrund Iflg. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kapitel 1 stk. 2 gives der vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis funktionsnedsættelser af sådan en art eller omfang, at undervisningen ikke kan dækkes inden for den almindelige specialundervisning. En elev, der anses for at have behov for vidtgående specialundervisning henvises i samråd med forældrene til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som foretager undersøgelse, vurdering og udfærdigelse af rapport, hvori det fremgår, om eleven ud fra undersøgelsens resultater menes at være berettiget til vsp-timer. Deadline for ansøgning af Vidtgående Specialundervisningstimer er den 1. februar hvert år, hvorefter Misi / PPR behandler ansøgningerne. Sidste år modtog Qeqqani Misi / PPR 92 VSP-ansøgninger, og 620 vsp-timer pr. uge / lærertimer på årsbasis blev anvendt som udgangspunkt til fordeling af Vidtgående Specialundervisningstimer for skoleåret 2015/2016. Tallet 620 vsp-timer pr. uge / lærertimer fremkommer af det KIIIP/Hjemmestyret til daværende Sisimiut Kommune (440 pr. uge) og daværende Maniitsoq Kommune (180 pr. uge) tildelte bevillinger, som ikke er blevet revurderet siden Regelgrundlag 1. Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 3. Aftale om udlægning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen til kommunerne med virkning fra 1. januar Faktiske forhold For det kommende skoleår 2016/2017 ansøges om 668 vsp-timer til sammen ud fra 103 ansøgninger i hele kommunen. Samtlige ansøgninger er blevet af Qeqqani Misi / PPR og fordelingen af VSP-timer er sket i tæt samarbejde med rådgivningslærerne på skolerne og skolelederne. Overblik over fordeling af VSPtimer på ugebasis for til skoleåret 2016 /17 fremkommer i vedlagte bilag. Bemærkninger til fremkomne tal i bilaget: 1) Samtlige ansøgninger om vidtgående specialundervisning for elever i ovennævnte skoler er gennemgået og drøftet i tæt samarbejde mellem PPR, rådgivningslærer for specialundervisning samt skolens ledelse på samtlige skoler. Hver elev, der har fået tildelt timer opfylder betingelserne til tildeling af vidtgående specialundervisnings-timer. 2) Undervisning i specialklasse, hvor 3-8 elever modtager hele undervisningen eller overvejende del deraf er valgt som form (jf. Bekendtgørelsen kap.2 9) for at tilgodese eleverne med behov for specialpædagogisk bistand. I 3 bygder dannes ikke hold, men da eleverne opfylder betingelserne til tildeling af vidtgående specialundervisningstimer, tildeles timer alligevel. 16

17 3) På Minngortuunnguup Atuarfia går 4 elever med multible funktionsnedsættelser. Der kommer 2 nye elever med samme funktionsnedsættelse i det nye skoleår. De gælder for disse elever, at de har store bevægelsesvanskeligheder og syns- og hørenedsættelser i forskellig grad. De har svært ved at spise og flere har epilepsi med hyppige krampeanfald. Nogle af børnene har intet talesprog, og de er helt afhængige af hjælp i dagligdagen. Misi / PPR anbefaler, at 4 elever fra henholdsvis Qilalugaq (3) og Nalunnguarfiup Atuarfia (1), der er mentalt retarderede flyttes til Minngortuunnguup Atuarfia, så elever med ekstra behov bliver samlet. Dette vil gøre, at lærere og pædagoger, som skal arbejde med disse elever får mulighed målrette undervisning på en for eleverne mest hensigtsmæssig måde. For at elever med multiple funktionsnedsættelser kan få en udviklende skolehverdag skal lærerne og pædagogerne have en særlig viden om, hvad der skal til for at eleverne kan deltage i undervisningen. For at give arbejdet omkring og med disse elever et løft, tilbyder konsulenten for specialundervisning fra Misi / PPR at stå for rådgivning og løbende opfølgning i opbyggelsen af den målrettede undervisning. Det skal her bemærkes, at Misi / PPR gerne ville have anbefalet kortere skolegang (3 timer dagligt), men da det ikke var muligt at finde et lovgrundlag, tildeles timer efter gældende aftaler. 4) Det er vigtigt for skolen at være opmærksom på at få lavet en aftale/ordning omkring ydelse af førstehjælp f.eks. i form af at give stesolid til elever med epilepsi. 5) Skolen i Maniitsoq modtager en meget retarderet elev, hvor det vil være vigtigt at klæde lærerne godt på til, at eleven kan få en udviklende skoledag. 6) Misi / PPR vil gerne anbefale, at 2 kommende vsp-elever starter på en normal 1. klasse, hvor de kan få tildelt timer til støttelæreren. I bilaget indgår de i en specialklasse. Da der uenighed fra forældrenes side, vil Misi / PPR tage sagen op under næste tjenesterejse i maj måned. 7) Misi / PPR ansøger om 20 vsp-timer. De vil stå som en buffer, såfremt der opstår særlige opgaver f.eks. nye tilflyttere/elever med særlige behov til en af skolerne i kommunen. Det er skolens opgave at drøfte eventuelle ændringer i forhold til undervisningen og ændringer f.eks. i forhold til fra- og tilflytninger af elever, der er tildelt vidtgående specialundervisningstimer med Misi / PPR i Qeqqata Kommunia. Det er ligeledes skolens opgave efter en eventuel ændring skriftligt at meddele denne til Misi / PPR i Qeqqata Kommunia. Til slut skal det orienteres, at der i listen, som sendes over godkendte kommende vsp-elever vil forekomme små notater med Misi / PPR s anbefalinger og råd. Økonomiske og administrative konsekvenser Det fremgår af aftalen mellem Departementet for Uddannelse og Forskning og De Grønlandske Kommuners Landsforening af 19. august 2011, at satsen ved refusion for vidtgående specialundervisning pr. godkendt undervisningstime á 60 minutter beløber sig til at være kr. 547,47. Derfor gælder fordeling på 668 vidtgående specialundervisningstimer for skoleåret 2016/2017 i hele kommunen at beløbe sig til: I alt: (668 vsp-timer x 0,75 x 40 uger x 547,47 kr. = ,80 kr. 17

18 Administrationens vurdering Ud fra de givne oplysninger om faktiske forhold og lovgrundlag finder administrationen, at de foreslåede timefordelinger er retvisende og følger retningslinjerne for fordeling af vidtgående specialundervisning. Indstilling Det indstilles, at Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget tager denne orientering til efterretning: 1) 668 timer til vidtgående specialundervisning bevilges til skoleåret 2016 /2017 2) 20 vsp-timer af de 668 ansøgte timer skal stå som en buffer og tildeles Misi / PPR, såfremt der skulle være behov for tildeling til en ny udefra kommende elev med særlige behov. Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag: 1. Overblik over fordeling af vidtgående specialundervisningstimer for skoleåret 2015/

19 Punkt 09 Årshjul, Området for Uddannelse 2016 Journalnr Baggrund Administrationen har været i gang med at udarbejde forskellige årshjul for området for uddannelse. Formålet er at skabe overblik over vigtige opgaver og frister i løbet af året for området for uddannelse, for dermed at sikre overholdelse af lovgivning og indberetninger til eksterne instanser. Årshjulene er tænkt som et fælles værktøj for administration, institutioner og politikere. Faktiske forhold I løbet af efteråret har de forskellige afdelinger i området for uddannelse blevet bedt om at skrive vigtige opgaver og tidsfrister, der er relevante i forhold til deres områder. Disse er blevet samlet og af praktiske årsager er der udformet 2 forskellige årshjul 1) Årshjul for områderne Piareersarfik, Daginstitutionsområdet, Fritidsområdet 2) årshjul for folkeskoleområdet. Økonomiske og administrative konsekvenser ingen Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering at årshjulene kan være med til at skabe overblik og sikre at relevante deadlines overholdes og bør opdateres hvert år. Indstilling Det indstilles at Uddannelse-, Kultur og fritidsudvalget Afgørelse Taget til efterretning. Bilag 1. Årshjul for Piareersarfik, Daginstitutionsområdet, Fritidsområdet i Qeqqata Kommunia Årshjul for folkeskoleområdet

20 Punkt. 10 Ændring af Uddannelses, kultur og fritidsudvalgets mødeplan 2016 J.nr.: Baggrund Udvalgsformanden Evelyn Frederiksen har sendt ændringsforslag for mødedatoer i Følgende forslag for mødedatoer er, følgende godkendt af udvalget. Uddannelses, kultur & Økonomiudvalget Kom.bestyrelsen fritidsudvalget januar 2016 (ekstra) februar februar februar marts april april april maj maj maj august maj juni september august august oktober september september november oktober oktober oktober november november december august budgetseminar, Sisimiut Indstilling Det indstilles til Uddannelse, Kultur og Fritidsudvalget, at godkende følgende ændringsforslag, som er følgende: 2. maj, 1. august og 3. oktober. Udvalget drøfter ændringsforslag og godkender. Afgørelse 9.maj 8.august - 10.oktober. Således ændres mødedatoer. Bilag Kalender

21 Punkt. 11 Orientering om Årsplaner/Årsberetning for daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia Journal nr Baggrund Daginstitutionslederen har ansvar for at udarbejde en pædagogisk årsplan og fremsende fremmødeprotokol for året der er gået, i den først måned af det nye år. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 16 af 3.december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. 17. stk. 2. De kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst med, fremsender fremmødeprotokollen sammen med den pædagogiske årsplan til kommunalbestyrelsen inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Faktiske forhold Tidsplan og indhold for Årsplan: Daginstitutions leder har ansvar for udarbejdelse af en pædagogisk årsplan. Brugerforsamlingen skal inden den. 1.december deltage i udarbejdelsen af den pædagogiske årsplan. Årsplanen skal være på grønlandsk og dansk. Årsplanen sendes til Området for Uddannelse senest den 31.december, hvor den vil bliver gennemgået i Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget i marts/april måned. Årsplanen vil efter godkendelse i udvalget, komme på Qeqqata Kommunia hjemmeside. Daginstitutionernes Årsrapport/Årsplaner indeholder følgende punkter: Pædagogisk Årsplan: Præsentation af institutionen Daginstitutionens målsætning Pædagogiske mål En beskrivelse af børnene og deres behov Daginstitutionens pædagogiske retningslinjer / kendetegn og kultur Evaluering af års planen fra sidste år: Inddragelse af børnene Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren eller faktisk forsørger Personalet Nye aktiviteter/planer og struktur for dagligdagen i det nye år: Traditioner og særlige aktiviteter for børnene Forældresamarbejde og aktiviteter Personalesamarbejde, aktiviteter og udvikling Hvad skal være særlig indsatsområder i det kommende år Daginstitution føre daglig en fremmødeprotokol på børnenes fremmøde, sygefravær og ferie. Ud fra fremmødestatistikken, kan den enkelte institution aflæse hvor stort fremmøde og fravær der har været og arbejde på at forbedre fremmødet for de ustabile børn. Institutionen arbejde med tidlig indsats over for den enkelte familie, med barnet i centrum, så ustabile børn kan blive mere stabile. I 2015 var det samlede gennemsnit for fremmøde for de 0-6 årige på 72 %. For fritidshjemmene var gennemsnit fremmødet på 58 %. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt at årsplanerne bliver lagt ud på hjemmesiden. Borgerer fra kysten og DK som påtænker at flytte til Qeqqata Kommunia, kan gå ind og læse og danne sig et indtryk af institutionerne i Qeqqata Kommunia. 21

22 Økonomiske og administrative konsekvenser Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser Administrationens vurdering Administrationens vurdering at fremmødestatistikken tages til efterretning Administrationens vurdering, at årsrapport/årsplanerne godkendes. Alle årsrapporter/årsplaner bliver lagt ud på Qeqqata Kommunia hjemmeside, under de respektive Institutioner Indstilling Det indstilles til Uddannelse, Kultur og fritidsudvalget - at orienteringen om årsrapporter/årsplaner og fremmødeprotokol fra daginstitutionerne i Qeqqata Kommunia tages til efterretning Afgørelse Lederen har ansvaret for arbejdsfordeling på institutionen under personalets sygefravær. Således man undgå benyttelse af vikarer. Taget til efterretning. Bilag 1. Samlet fremmødestatistik 2. Nuka Sisimiut 3. Sisi 4. Naalu 5. Nuniaffik 6. Naja/Aleqa 7. Kanaartaq 8. Naasoq 9. Sikkersoq 10. Uiaq 11. Ungaannguaq 12. Nuka Kangerlussuaq 13. Naasunnguaq 14. Nuunu Maniitsoq 15. Kuunnguaq 16. Angaju 17. Aanikasik 18. Paarsi 19. Inequnaaqqat 20. Naja 22

23 Imm. 12 Anmodning om samarbejde til projekt fra Grønlands Boldspil Union Journal nr. XX.XX.XX Baggrund Grønlands Boldspil-Union har den 22 jan 2016 fremsendt en ansøgning, hvori de søger om et samarbejde med Qeqqata Kommunia. Der er til samtlige fire Kommuner fremsendt en ansøgning som følge af et indgået samarbejde mellem den Grønlands Boldspil-Union og den Danske Boldspil-Union om at fremme fodbold i Grønland. Bestyrelsen for GBU har i forbindelse med etablering af kunstgræsbaner og udvikling af fodbold i Grønland besluttet, at der i de fire største byer etableres kunstgræsbaner, hhv. i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Bestyrelsen for GBU har givet udtrykt for, at der samarbejdes med de større Fonde, og at sagen behandles hastigt. Der er blevet afholdt møde med GBU s sekretær, der er koordinator, hvor Qeqqata Kommunia har anmodet om at få udleveret en kopi af en underskrevet samarbejdsaftale mellem GBU og DBU, og dokumentationer for samarbejde med fonde samt dybere udredning af projektet i papirformat. Bestyrelsen for GBU ønsker et helårs overdækket fodboldbane. Projektet handler ikke udelukkende om kunstgræsbane, men hvor det samlede projekt handler om at fremme fodbolden i Grønland, ved: At der skabes bæredygtigt udvikling af fodbolden i Grønland, som skal sikre en ansøgning om medlemskab med FIFA og UEFA. At GBU i år 2025 har antal medlemmer. At Grønland i år 2025 har 150 uddannede fodboldtrænere, som har taget B-uddannelsen og 50 DBU uddannede fodbolddommere. At Grønland i år 2025 som minimum har 20 uddannede GBU trænerinstruktører og 20 uddannede GBU dommerinstruktører. At der afvikles en række tiltag i Grønland som 11 for Health, Klubfidusen, fodbold fitness, Bevæg dig for livet m.v. At der i perioden etableres 4-5 antal overdækket kunstgræsbaner i fuld størrelse. GBU iværksætter i samarbejde med DBU en række tiltag i Grønland som 11 for Health, Klubfidusen, Fodbold fitness, Bevæg dig for livet med mere, som også tager udgangspunkt i Grønlands folkesundhedsprogram `Inuuneritta II` Regelgrundlag Ingen. Faktiske forhold Fodboldspil betegnes i dag som Grønlands vigtigste idræt. GBU har i dag ca medlemmer. Forholde siden tidernes morgen omkring fodboldt på Grønland, har været at træne til mesterskaber i sand, men som ikke længere er tidssvarende. GBUs projekt er meget interessant, som skal følges tæt. 23

24 GBU har under mødet meddelt, at vi skal være beredte, da projektet kan igangsættes meget hurtigt. Tegninger, evt. placering og arealer, som er nødvendige at undersøge er vigtige at have, ligeledes udbudspris af tegning og pris, som endnu ikke er blevet undersøgt, hvorfor vi i kommunen ikke er forberedte. Vi har ingen plan, tegninger, og evt. pris og hvorledes arbejdet skal foregå, hvorfor udgifter til udbud kan løbe sig op til ca , ,-. Økonomiske og administrative konsekvenser For at styrke projektet søges der til de fire Kommuner om ca kr. årligt finansiering til ansættelse, hvor skatteafgiften tilfalder Sermersooq Kommune. Det blev nævnt, at vedkommende der skal ansættes skal have bosted i Nuuk. Administrationens vurdering Administrationen anser GBU-s projekt om kunstgræsbaner som interessant, hvor tæt samarbejde og opfølgning er hensigten. Ansøgningen fremsendes til godkendelse til udvalget på senere tidspunkt, når konkrete oplysninger er modtaget. Bæredygtige konsekvenser: Qeqqata Kommunia bør støtte op om etablering af kunstgræsbaner for at udvikle fodbolden i Grønland, da overgangen fra fodboldbaner i sand til kunstgræsbaner nu er på tide. Det er bæredygtigt, at Qeqqata Kommunia er åben over for et samarbejde og støtter omkring idrætsforeningernes projekter, der har henblik på udvikling i forebyggelse og fritid. Indstilling At udvalget for Uddannelse, Kultur og Fritid tager orienteringen til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning. Idrætskonsulentens støttes i sagen. Samt, at de forskellige projektaktører samles. Bilag 1. Ansøgning til projektet if. udvikling af fodbold på Grønland. 24

25 Punkt 13 Eventuelt HFO: Orienterer, at han vil anmode om behandling af sagen omkring idræt på skolerne i Qeqqata Kommunia. HFO: Forespørger om vikarforbruget på skolerne. LL: Forklarer, at det ikke kan nås til næste skoleår. Orienterer at sagen er igangværende. AO: Vi har planlagt halv års mødedatoer, som vi bør overholde, og melde afbud på forhånd. AO: Støtter omkring HFO-s forslag omkring idræt på skolerne. Mødet slut kl. 15:36 25