EX LIBRIS. KflJBENHAVI RAADHUS BIBLIOTEK

Transkript

1

2 EX LIBRIS KfJBENHAVI RAADHUS BIBLIOTEK EH o

3

4

5

6

7

8

9

10

11 BERETNING OM HOLERA-EPIDEMIE I KJOBEr HAVN JUNI - OVTOBER 853, UDARBEDET OG ' DGIVEN ~OR DEN OVERORDENTLIGE UNDUED COMMI ION FOR KJ(tnEJ~IHVN Dr.. R. UVBERTZ. ME D ET KORT OG ET DU GRAM.. KJØBENA V I. J ' O~ DI I ON RO JACOH LUND. A:-\ O LUNOS BOGTRYKKERI. 855.

12

13 Ti Læseren. Da d I a ini ke ho ra nærm de ig d t e tine Europa, trnr den dnn ke Re ~j rin Forhod reger efter en tor Mani. tok ti a ttaae den imode. Denne Fo' itticrhed bev beonnet eer Hr mon ke o\ero dig: ve hjem,ogte i 83 n udstrakt, ondartet Epidemie af remitterende Feber den oiite Dc af HiTet, men Choer viste i ikke indenfor Donmark Grt Id er. over 0 Ar her kede Cnoero om Epidernie snart hi t nart her hos vore Noboer trindt omhin ort cv eru Tdommerne bere ikke for kooned ; men med Undtnge:e af enk Ie Tifæde (Dragocr 848, Bandhom OIT [{or.oer 850), kjendte vi kun S IT_ dommen af fremmede DereiTer. fjcnimod Midten <f Juni \Jaoned 853 vi e ia imidertid ut\iv omme Tifæde af hoera i }(j benha\'n di e ruote af fero og fere OIT nort udbredte e heftio Epidemic it ti oe Q\rterer af Stden. Den O' rordenijto Sundhedscommi ion, om derved kadte ti Virk omhed, har i for ~jeise Beretninger ti Mini teriet Oagt Regn kab for hvnd der i ær \ ed~omme' Admini traionen m. m. De_uden har de under Epidemien fro Da T tidat offcnig!jor det. timmori. ke Indhod af de Rapporter, der uagi t beve d n forea'e, og aaede oot at tifred. tie den Tran rt ho Pubicum at bi\'c bekjcit meu )gdommcn. For! b. Ue de Uapporcr, der foreagde Commiioncn,,'urc ikke id i den fudkomnc e Stand, og saaede muae de offentirte Meddee er O. aa af og ti bire mindre fudkomnc. Man bco'riber et at cn }:pidemic, der for for te Gng med næ en uhort Vod omhed bryder ind i cn 33 tor Sad, moa prede Forfærde! c og Forvirrin~ i mange af de Ocre Tn inde Famiier om comme i Derore 'c med den, O iteaa be'ribeiot er de, a den heraf op taaende For tyrrc 'e i de indre Forhod maa af: I ie si' piia foikjeig Moade i Rapporterne, hike derfor ofte ere mindre kare eer paa anden Maade utifreds iende, og dee har do igjen h3\ t Ind O de e paa Commi ioen \eddee er ti Pubikum, der efter dere aur kun

14 IV vare bc temte ti a gi e eo omtreouig ForestiioO' om den oiebikkeie Ti tand, og om maatte evere i et Tid rum, der var afor kort ti at Oe ind pan criti ke Under oge er af ae Enketheder. Efter3anden om toffet fik et terre Omfog, syoe dets Mø. e at have overvædet næ eo ae dem, d 'r hnvde dermed at gjore: Inogier og Unoiagtigheder beve ou hyppiere og h ppigere, og med di se titoge onturigvi de Uemper, de oodvendigt maate medforc. Der gjorde sig derfor tidiot den Erkjende e ojedende i Commi iooen, a der maaue foretages noget for at raade Bod paa de ted findende Mnner. For atsaa at tiveiebringe en Lorre Karhed i ae Retninger, og for m d det amme at kunne e hode en Frem tiioo' af de viden kabeio'e Re ntnter, der od e ig uddrnge af det opsamede tof, har Com mi ionen o erdraget mit? n under oo'e 00' pjennemgaae de hee Maeria, og Re utaterne af denne Underone e finder Læ eren nednnte i nærværende Skrift. Men denne Under oge ~ har været omgiven af ikke ubetydeige Vnn keigheder. Det var nemio' om aerede ani det, ikke Iykkede Commi ' ionen at faae det, der angik de dagige Rapporter, ordnet pan en adee ti fred tiende Maade, og hyon'e det ved fort ate B træbe er bev muint at ree O forhedre For kjeiot, indtrnadte en on k igere Tingene Ti,tand do an ent, at den egenige \0 e af Materiaet har yæret yder t besværig at behande. Commi ~ ionen havde truffet Foran tatning ti I.tt indrete at naede, at inr: Tifæde af' adom eer D d be irket ved Choera kunde undgaae d ns Opmærkomhed, og del var derfor bevet paaag Best re. erne af Lazarether 00' Anmedees-Bureauer dagigt at indberete de anmedte yge og Dode, og Lægerne vare anmodede om at gjore det amme. Men ikke faa yge vare anmedte ved n re Bureauer eer behandede af nere Læger; og man modtog oaede paa den ene Side to, tre O nere Beretninger om de samme Individer og ikke 'jeden med oa bet 'deige Variationer i Angie! erne af Navn, Ader og andre Be emme er at det somme Individ meget h. ppigt fiyurerer i Rapporterne om nere Per oner; paa den anden Side efterkom ve fere af Lægerne den ti dem udgonede Opfor-, dring pan en Ioade, der fortjener den tor te Anerkjende e, men andre indbe'; reede kun nu og da eer adees ikke. Det kunde aoede ikke undgaoc, ti > at et ikke ubetyd igt Anta Dobbetnummere ind nege i. i de dagige Bereninger, de' a Commi 'sionen bev uvidende om adskij6 Tifæde. Navnint 'nc man at hove været mindre punktig med at indberette Dod fadene, om hvike

15 v Kundskab senere er fremkommen ved Dødsattesterne og pau anden Maade, hvorfor man her finder et ikke ubetydeigt Anta Døde fere, end efter de' tidigere Bekjendtgjøreser. En ikke ubetydeig Vanskeighed ved de forberedende Arbeider, der vare nød,'endige for at rense og kare Materiaet, har det været, at noge Personers Navne gjentagende ere anmedte, snart som de af Forskjeige opfattedes ved Høresen, snart som de virkeigt skreves, og at noge Koner fra en Side ere anmedte under deres Famiienavne, fra en anden under deres Mænds Navne, og at saaedes Noge ere anmedte syge under et, døde under et andet Navn. Det har derfor meget ofte været nødvendigt at underkaste de enkete Navne en critisk Undersøgese, der er endt med at stie dem paa deres Pads i tegisteret eer at forbi gaae dem. ' Patienternes Ader har ikke sjedent været angivet med saa iden Eferreteighed, at Aderen for de samme Personer fra fere Sider har været anmedt m ~ d Variationer af 0 ti 0 Aar, eer man har adees undadt at anføre Aderen. Med Hensyn ti Stand og Næringsvei ere Beretningerne fude af usikkre og svævende Bestemmeser; Mester og Svend bruges stundom i Fæng om det samme Individ; Skomagt!r, Skrædder, Væver, Tømrer, og Skomagerkone, Væverkone etc. ere meget hyppige Benævneser, hvike ade det uafgjort, om de Anmedte ere Mestere eer Svende og disses Koner, og om de høre ti denne eer hin Gren af Haandværket. Bandt andre Uemper, der heraf ere opstaaede, er ogsaa den, at man ved Opstiingen har maauet sammenfatte Personer af forskjeigartede, Haandværker under et, f. Ex. Hus- og Skibstemmermænd, Kædefabriqueurer og Bomudsvævere m. m. Jeg har gjennemgaijet ae Protocoer, Beretni~ger, Dødsattester m. m og søgt saa nøiagtigt som muigt at udfinde det virkeige Anta af Syge og Døde, saavesom at omgive disse med ae de fornødne Bestemmeser. Dete, der kun va en Forberedese for Opstiingen, bar kostet mig 3-4 Maaneders yderst anstrængte Arbeide, og jeg har dog ikke kunnet bringe Materiaet ganske i den Stand, jeg havde ønsket det. I en Henseende ere aigeve mine Bes~ræbeser bevne kron ede med et fud stændigt Hed, i den nemig, at jeg er fudkomment \ forvisset om, at have udrøddet det store Anta Doubetter, der fandtes i Materiaet, saa grundigt, at disse adees ingen IndGydese bave havt paa Resutaterne. Skjøndt det synes adees overfodigt, finder jeg mig dog foranediget ti ud-

16 VI \ trykkeigt at bemærke~ at man ikke kan begynde pau Opstiingen af et Materia, der er urent, ukart og uordentigt, og om hviket man navnigt har Grund ti at antage, at det indehoder en stor Mængde Dobbetnummere; men at man forinden maa have renset og karet det, og bragt det i den Stand, at man nogenunde er forvisset om dets Paaidcighed; en modsat Fremgangsmaade vide, midest tat, være uvidenskabeig. -Ivud nu Udføresen af Arbeidet angaaer, da har jeg anseet det for mm, Pigt saavidt muigt at hode Karhed over Epidemiens Forhod ti Tiden, ti UtHTmet og ti Personerne, og dee har jeg søgt at opnaae ved at bryde Stoffet paa mange forskjeige Maader. betydeig Hjæp af fremmede Beretninger. Jeg har herved iavt nogen, dog ikke særdees Saaedes fandt jeg i den sardinske Regjerings,Beretning S y g e o g D ø d e i ae Aderscasserne, og i den engeske Regjerings de Døde, i. Epidemien , opstiede Dag for Dag, ikke gjennem Gaderne i London, men gjennem de forskjeige Districter i I,andet. Med Undtagese heraf; har jeg ikke fundet noget, der har været rdig ti væsentig Nytte, og aevegne har man været yderst sparsom med Beregninger. Jeg troer derfor at kunne tiegne mig Originaitetens Ret for det System' af Tabeer, der indehodes i nærværende Skrift, som i det Hee taget for Behandingen uf Stoffet. Den Grundvod, hvorpaa det Hee hvier, er en stor Tabe, i hvi!cn de Syge ere opstiede Dag for Dag og Gade for Gade, og ved Sipen af disse d~t Dødsfad, der eftet'haanden kom paa det givne Anta Anta Man bar saaedes J~eiighed ti at maae Sygdommens Intensitet i Tid og Rum. I en anden stor Tabe opstiedes Syge og Døde paa samme Maade Dag for Dag i Aderscasserne ; cenne sætter os istand ti at maae Intensiteten i Forhod ti Tid og Personer. - - Saadanne store Tabeer kunne imidertid ikke ve trykkes, og da ce indehode en Mængde tomme Rum, give de ikke nogen rigtig god Oversigt. Jeg har derfor adet disse Tabeer sammendrage i Uger, Iworved man formentig har a fornøden Opysning og en meget,bedre Oversigt. Tabeen over de Syges Stand og Næringsvei kunce ikke uden stor Uempe fremsties dagvis, men det forekom mig dog interessant at kunne overskue Epidemi'ens Gang gjennem Stænderne i smaa Perioder, hvike tides ere gjengivrje i Tab. 6, Pag. 64. De nævnte Tabeer findes mod Sutningen, betegnede Tabe A, 3 og C. Professor Bergsoe interesserede sig evende for dette Arbeide og har bandt - andet tikjendegivet dette ved at foresaae en Methode for Opsiing~n,. der er

17 VI beven fugt ved Udføresen a f fere Tabeer, og som har vist sig beqvem og hensigtsmæssig. en, som døer, ved en Prik. begge Casser sammen. Den bestmer i at hetegne en Syg, som hebredes, ved en Streg, Dette gaaer meget et, og man har saaedes stedse Den betydeige Aftagen i Mortaiteteu, der finder Sted efter 7 Jui, har i høi Grad tidraget sig min Opmærksomhed, og man vi finde, at jeg gjennem ae Afsnit har bestræbt mig for at stie denne Bevægese kart frem for I. æseren. Jeg,har saacdes overat givet en 'tredobbet Opsummering i de større Tabeer, og den syvende Uge det i to Dee forekommer hyppigt o. s. v. Ligeedes har jeg søgt at fremhæve det mærkeige Forhod af Syge og Døde i de forskjeige Aderscasser, i de forskjeige Stænder m. m. Man vi finde en stor Mængde Beregninger, hvike dog ere nødvendige; thi Ta ere i sig sev døde og stumme, men sasnart man beregner dem, komme de ti Liv og tae. Jeg er ingen synderig Regnemester, men jeg er saa begjærig efter at vide, hvad Taene kunne sige, at jeg stedse udfører ae disse, Beregninger med stor Gæde. Det har aigeve været mig kart, at en stor De ti' disse Beregninger for Øiebikket kun ere af en underordnet Værdi, navnigt ae de; der gaae ud paa at sammenigne Syge og Døde med den hee Befokning, hviken vi ikke kjende, uden af det 'af Statistisk Bureau udgivne Værk over Tæingen af 850, og Befokningen kan siden den Tid have Indergaaet betydeige Forandringer. Men jeg har kun v'iet gjøre et Forsøg paa at fremstie Resutaterne af en Epidemie paa en ny Maade. Den her givne Pan \, kan i mange Henseender udvikes og gjøres fudkomnm'e, men den afgiver formentigt et ikke forkasteigt Grundag for statistiske Beretninger over de Epidemier, der upaatviveigt i Fremtiden vije indstie sig. Benytter man nu atsaa det her Givne som Grundag, og i Forveien sørger for paaideige Beretninger og 'paaideige Ta i ae Hense~nder, da vi man efterhaanden kunne tiveiebringe Arbeider af en ikke ringe Fudkommenhed og af stor Betydning for Videnskaben. Paa,!{ortet ere udsatte de ved Choera bevirkede Dødsfad i Gader o. s. v. efter de Beregninger, der indehodes i Tab. 7, Pag. 50, kun at disse ere eeverede ti at ~jæte for 0000 Ind~ aunere. Herfra maa dog undtages Amaiegaden, eer i Tabeen findes opført med et Forhod uf 65,9 paa 000, aitsaa 659 paa 0000 Jndvaanerc; paa Kortet derimod med 5, hviket Ta tihører Gaden sev, naar Todbocpads igesom Am. Hospita etc. hodes udenfor Beregningen.

18 VI Paa Diagrammet er den ydre Linie, der angiver Sygdommens Gang, tegnet efter Taene i de vedkommende Coonner af Tab., Pag. 8; den indre Linie, der angiver de Døde, er derimod tegnet efter Tab. 5, Pag. 3. Jeg har hentet en De Ta fra fremmede Epidemier ti Sammenigning og haaber, at dette vi vinde Bifad. Hen Møerstrøm, Canceist i Statistisk Bureau, har havt forskjeig De i det nærværende Arbeide, og navnigt har han udført Revisionen og næsten ae Contraberegningerne. Kortet er udført af Herr Assistent Sengeøv, der igeedes har udført Diagrammet, det sidste under Tisyn af Herr Premierieutenant Ravn af Søetaten. Herr Cand. ph i. Trenckner har været mig behjæpeig med Correcturen og det øvrige møisommeige Arbeide, der var fornødent for nogenunde hedigt at føre denne Mængde Ta igjennem Pressen, og for siden at forvisse sig om, at dette var ykkedes. Nærværende Beretning var i det Væsentige færdig og indsendtes ti 'Commissionen den 4 Marts 854; men af Grunde, der ere mig ubekjendte, eer paa hvike jeg i a Fad ingen IndGydese kunde øve, er det først i Aar den 0 Marts, at der er taget en Bestemmese om Skriftets Trykniug og Udgivese. I den meemiggende Tid har jeg ikke været ganske ørkesøs; thi foruden at jeg har søgt at udvike det tabeariske System, ved i hvert enket Afsnit at indføre en Brydning af Stoffet i de tre Perioder m. m., ' har jeg tiegnet mig, hvad der senere er udkommet, og jeg har indskudt fere- Tabeer, Bemærkninger o. s. v. hist og her, noge ige under Trykningen. Videre har jeg ikke ut bemærke, og sutter saaedes med den Forhaabning, at Læseren i dette Skrift, ved Siden af muige Ufudkommenheder, ogsaa vi finde Beviser for, at jeg ikke har sparet Fid og Møie, for at mit Arbeide skude bive den Autoritet, der har beæret mig med dets Udførese, og den æde Stad I\jebenhavn nogenunde værdigt. Kj øbchavn, dcn U Aai 855. Forfatteren..

19 JNDIOJ,D. I. Epidemiens Begyndese og Fremgang, de Syges Anta m. m Tab.. Det dagige Anta Syge, samt hvormange af disse i Tidens Løb føde ' i.. De Syge og Døde ngevis !j. 3. D e Syge og Døde i P erioder af 4 Dage Syge og Døde i tre Gadm' r. D c Døde. Tab. 5. Det dagige Anta af Døde.. 6. D e Dode ugevis De D fjde i Uger fra Torsdag ti Torsdag. 8. Dødeigheden af ae Sygdomme 7.!J. D e 8yge efter Ugedage De Døde efter Ugedage. 9.. De Syge og de Døde i de forskjeige AderscJasser. Tab.. Syge og Døde i F orhod ti 00 Indva anere. Sammenigning meem Epidemierne i Kjøbenbavn og i Christiania. VI. 4. Aderscassernes indbyrdes Forhod. 5. Dødeigheden i AJderscasserne Ryge og Døde i 6te og 7dc Uge.. IV. Ep!/emiens FOI'hod ti de forskjeige E gne af Staden 30. Tab. (j. Epidemiens Gang gjennem AJderscasserne Side', (; Syge og Døde i Gader og Qvarterer, samt Forhod ti 000 Indvaanere Syg'e og Døde i Qvartererne etc. i de tre Perioder Epidemiens Forhod den 7c e Uge i hee 8taden Syge og Døde efter Bopæen paa Christianshavn i St. Annæ Vester Qvarter Syge og Døde efter Bo~æ en i de tre Perioder. Indvaanc'e samt Syge og Døde i n<>ge Gader Y. Sy g'fo es Varighed T nh rgdo0ns Varighed de tre P erioder !J. GO. GO.

20 Sid.'. V I. St:md og Næringsvei Gt. Tab. ti. Epidemien i Forhod ti gift og ugift Stf\( 0; Qvinde,jø\ t.. GI. G. Epidemiens Bevægese gjennem Iogr Cnsser i t'orskjeige Periodr r G4-6!i. 7. i den 7de Uge.. GG. / 8. Syge og Døde efter N æringsveie; Døe i Forhod ti 00 Indv. 70. VIT. Ho s p~taer og LazaretCr m. m..... /' Tab. 9. Syge og DfJde i Hospitaer og Lazarether paa noge L azarether efter Åderscasser VI. Amindeigt Overbik. 75. Dovedtabeer. Tab. A. Syge og Dode i Ade'scasserne ugevis. n. Gader og Qva'terer.. C. cft er Stand og Stiing... (). (8).. (38).

21 I. Epidemiens Begyndese og Fremgang, de Syges Anta m. m.. D et er ikke sjedent, at de store CaIamiteter, der hj emsøge Nationerne: Krig, Dyrtid og pestagtige Sygdomme, enten fages ad og gjøre Anfad paa engang, fordi de' er en indre Forbindese imeem dem, eer de komme den ene efter den anden. - Danmark e' i dette Tifæde: det er kun et Par Aar siden, vi havde en Krig at bestaae, som kostede os noge Tusinde unge, kraftfi.de Mænd, og nyigt er Hovedstaden beven hjemsøgt af en Choera-Epidemie, som har krævet et ikke mindre Anta Offere. Vi have modtaget det Hverv at maae det Saar, Epidemien har bibragt Befokningen, efter Længden, Bredden og Dybden. Med en kar Erindring af de uophørige Ligtog, der tidigt og sidigt færdedes i Gaderne, og af de mange avorsfude Seener, hvorti vi vare. Øienvidne, er det en sørgeig Fonetning at føge Døden i dens Ødeæggeser j men Uykken har sine Lærdomme, og vi føe os hævede ved den Tanke, at vi muigt kunne bidrage ti at d~ Lærdomme, som ogaaa denne Caamitet medførte, kunne bive frugtbringende.. Man har sammenignet den indiske Choera med den sorte Pest i det 4 dc Aarhundrede og ve endog antaget dem for en og samme Sygdom, hvad de dog neppe ere. D ette have de imidertid tifæes, at de begge ere udgaaede fi'a det østige Asien, og at de ha\'e udbredt sig ti begge Sider af de store Færdsesveie, især angs Foderne, og om Choera ikke endnu har foraa'saget fudt saa stort et Mandsæt som hin, har den dog været dødbringende nok. Det fortjent~ imidertid en nærmere Undersøgese, om disse to Epidemier muigt kunne have taget deres Oprindese under omtrent ige eer anaoge ydre Forhod.. I hin ædre Tid havde Befokningen i det østige Asien aerede ænge sukket uuder et nyt og tungt Aag (Mongoernes), hvorti sandsynigt ugunstige eimatiske Forhod og Uaar ere komne j i vore Dage staaer Indien, Choera's Fødeand, under et nyt Herskab, hvis Indfydese paa Landet og dets Indbyggere vi ikke formaae at bedømme. Noge skidre den som høist vegjørende, Andre som yderst trykkende. At det i a Fad ikke er ykkedes Engændern e i nogen høi Grad at forbedre Befokningens Vikaar, synes at fremgaae af føgende Skidring af den rristand, hvori den avere Amue ever i den De af Indien I hvor Epidemien begyndte: Man kan neppe gjøre sig nogen Forestiing om den eendige Forfatning,

22 hvori Fertaet af Indbyggerne i disse Landsbyer (omkring og nær Cacutta) eve. Hver Landsby bestaaer af Hytter, opførte af Dynd og Straa, af Størrese fra 6 ti Fod i Firkant ), og stiede saa tæt ved hinanden, at der neppe cr Pads ti Gjcnnemgang imeem dem. I hver af disse Hytter boer en hc F~miie, ofte bestaaende af 6 eer 8 Personer, og ikke sjedent dees dette ie Rum med Køer, Grise og andre Husdyr, som ved deres Urenigheder og ved deres Uddunstninger forpeste Luften. Det er mindre at forundre sig over, at Fok, der boe under saadanne Betingeser, særdees hjemsøges af cn Epidemie som denne, end derover, at de nogensinde ere fri for ae Sags Sygdomme. ) Den under saadanne Forhod evende Amue havde foruden ae de øv rige Ubeqvemmeigheder at bære Føgerne af Misvæxt-Aar, Hunger m. m., da Epidemien udbrød i Juni 87, og det er sagt, at Soten paa eet Aar bortrev 3 Miioner Mennesker i Indien. Dersom hin ædre frygteige Pest og den nyere store Epidemie begge havde taget deres Oprindese af den Nød, uhedige sociae og poitiske Forhod i Forbindese med Uaar foraarsagede, da vide det ikke være ganske uvigtigt at hemhæve denne Omstændighed, for at bedømme disse Sygdommes Character. Under den Forudsætning, at det ikke vi være Læseren ukjærkomment at see, under hvike naturige Forhod Sygdommen aerførst opstod, tiføie vi et Uddrag af det citerede Skrift. Epidemien gik ikke ud fra et, men fra f ere Punkter paa det ave, opskyede Land, der er fudt af Moradser og Sumpe, og som er bekjendt under Navn af Ganges's Deta, naaende fra Udøbet ti Burmmpooter. Aerede i J uni og i Begyndesen af Jui Maaned 87 herskede Choera i en betænkeig Grad i Nuddea, en Provinds, der stedse har været bekjendt for SygdOIpmep i dens endemiske Form, og i Dacca. J essore, det Sted, hvor Sygdommen aerførs~ viste sig i en meget ondartet Skikkese, er en tæt befoket, skiden, set ventieret By, omgiven med en tæt Junge og i Regntiden med umaadeige Masser af stagnerende Vand. I Syhet, et andet District, var Indfydesen af Beiggenheden maaske endnu tydeigere end noget andet Sted. Man fandt nemig, at de Landsbyer, hvor Epidemien rasede værst, var e saadane, som af de Jncfødte betragtedes som usunde og udsatte for intermitterende Febre, da de vare omringede af Moradser og store Søer, der have Overfødighed :tf Zia3), især mod den syd- ) Dersom den her angivne Størrese af Husene e' nøjagtig, maa det antages, at Beboorne j det Væsentige tibringe Tiden udenfor Hytten. Paa et andet Sted hedder det, at disse Hytter, navnig j J essore, igge paa en opffjrt ie Forhøining, omgivne af Gruber, hvori der stedse findes stagnerende Vand og a Sags Urenighed, de' er i en uophørig Gjærjng, og at Befokningen ikke har andet Vand ti Afbetjening end saadant, som er urent af desige gjærende Substser. ~) Report 0 the Mortaity of Choera in Engand Pag. LXX og fjg. 3) Zia er et Ord, som har vodt :E orfatteren emie Bryderi. Orientaisten Hr. Fansbø mener at uwc funict dette Ord i det Bengaske jhia (det engeske J aspireret), hviket betyder a arge tract of ground overfown by the periodicai rains';. Det maatte atsaa antages, at den engeske Forfatter har viet tikjendegive, at de store Søer stode i Forbindese med ave Egne,. der i Regntiden oversvømmedes og dannede stagnerende Yanfe.

23 3 vestige Side, hvor de feste Offere fadt. Sepoyernes Barakker derimod, som aae paa et høiere Terrain, 60 ti 00'Fod over det øvrige Lands Niveau, havde neppe noget Tifæde, uden hos de Enkete, der havde Post i U dcnvæ'kerne. Fremdees, i Cacutta forekom Sygdommen fra først ti sidst aerhyppigst i de avere Dee af Staden og i Forstæderne, hvor der findes mange Vandbehodninger, brede Grøfter og Canaer, de' ae have ufudkomment Aføb og i Regntiden ere fude af stagnerende Vand og uxurierende Ukrud, og da desuden a Ventiation forhindres ved Lunde og Grupper af Træer ug ved en høist yppig Vegetation af forskjeig Art, saa stagnerer Luften, indti den biver adees uskikket ti at indaandes. H voredes Amuen paa dette Sted boer, have vi vist paa de foregaaende Sider. Beretningen vedbiver: De høiere Casser af de Indfødte og Europæerne i Amindeighed, sbm beboe de høiere og bedre ventierede Dee af Staden, ede forhodsvis meget mindre end de avere Casser. Medens mange Tusinde af de Indfødte døde i Cacutta og det hee avere Deta Geb et indti Aahabad, var Sygdommen meget mindre farig' i de Øvre Distrieter nær Ganges Foden: i Agra med Indvaanere overstege Dødsfadene ikke 0 om Dagen; i Muttra døde i det Hee 500 Individer og igesaamange i den uhyre Stad Dehi. Paa dette Gebet, hvor Choera herskede endemisk i Indien, udvikede den sig atsaa ti Epidemie og hjemsøgte fjernere Egne. Det bev heer ikke ved det ene Aar 87; thi aerede to Gange senere har Sygdommen havt Intensitet' nok ti at kunne begive sig paa Vandring og at udbrede sig meget vidt. Den første Gang var atsaa i 87, da den i August udgik fra Bengaen og naaece ti Bombay den 0 August 88, ti Astrakhan den 8 Septbr. 83, hvor den ophørte. I de 7 Aar hjemsøgtes Persien af adskiige oeae Epidemier af denne Sygdom. Den store Choera -Epidemie, som fo' første Gang drog igj ennem hee EW'opa, siges at være opstaaet paa den vestige, fade Strand af det Caspiske Hav i.juni 830, den næste e' fra 847. Vi ' skue anføre noge Puncter, hvorhen disse to Epidemier naaede: Astrakhan. 0 Jui 830..Juni 847 Voseow.. Sept Sept. 847 Petersborg. 6.Juni 83.Juni 848 Berin... 3 Aug. 83.Juni 848 Hamborg. Oet. 83 Sept. 848 Sunderand 4 Oet Oet. 848 Edinborg. Jan. 83 Oet. 848 J) B'egge disse sidste Epidemier have saaedes hodt meget regemæssige Etaper, hviket vi fremhæve af den Gnmd, at der ogsaa paa anden Maade viser sig en vis Regemæssighed i Sygdommens Gaaen og Kommen og overhovedet i dens Forøb. 3. Vi have givet en kort Udsigt over de Forhod, under hvike Choera tog sin Oprindese og udvikede sig ti Epidemie i Asien; vi skue nu kaste et ) Report on the Mortaity of Choera in Engand Pag. VI.

24 4 Bik paa dens Fremkomst i Kjøbenhavn, men forudskikke noge Ord om denne Byes Sundheds -Tistand i den nærmeste Tid fø' Epidemien. Kjøbenhavn har i Exposition og i Eevation nogen Lighed med den De af London, sønden fo' Themsen, hvor Choera hodt saa semt Hus: paa begge Steder ere ' de svage Høider væsentigt i den vestige De ei London ogsaa i den sydige De), og Husene igge, paa en Skra,aning, de' hæder især mod Nord, N. O. og øst. Draining og Coaker ere i denne De af London yderst mangefude, formedest den ringe Eevation, i Kjøbenhavn existerer saa godt som ingen af Deene. London er forsaavidt hediger e stiet, som den har en Fod ti at bortføre Urenigheder ; Kjøbenhavn manger en saadan og har heer ikke Ebbe og Fod, der paa mange Steder erstatter den stedse åndende Fod. Sundhedstistanden var aerede i 80~ ) temmeig misig: tidigt pan. Aaret viste sig typhoide Febre, i den første have D e af Aaret dog mere' sporadisk; der anmedtes nemig fi a. J anuar ti Juni kun 85 Tifæde. af Typhus.. Gastrisk Feber forekom noget hyppigere, da der i samme Tidsø,3 anmedtes 39 Tifæde, hvike vare omtrent igeigt fordete paa de fors~jeige VIaaneder og udstrakte ove' hee Byen. Men i Jui og August hævede begge dis~e Sygdomme sig ti Epiuemie, og vare da væsentigt eoneentrerede i Frederiksberggade og E gnen paa dette Strøg. Disse Epidemier naaede Høidepunktet i Begyndesen af September; i November Maaned kan Typhus ansees for at være ophørt, medens den gastriske Feber endnu vedvarede nogen Tid i Forbindese med en da tikommen Irif.uenza. Af Typhus beve angrebne 54, nemig: Januar - Juni. 85 Jui August.. 6 September 84 Oetober. 7 November 5 I At 04. I de af de nævnte Forf. iagttagne Tifæde af Typhus var det især Aderscassen 0-30 Aar, der be'v medtaget, den samme og de næriggende Aderscasser ede ogsaa fortrinsvis af gastrisk Feber. Vi skue hidsætte disse Ta: Typhus eftcr Gash.cber eftcr - 0 Aar I At. Prof. Fcnger.. (:i Individer. Dr. Paui og Sa!oJUoIscI. G 57 Individer. ) See Prof. Fenger, Prof. Horncmann, Dr. Paui og Dr. Saomonsen i Dib. f. Læget, Octbr.853, Pag. 36 og føg.

25 Den anden Sygom, der herskede epidemisk i denne Sommer (85), var Ohoerine og Dian'hoe, som begyndte noget tidigere emt sædvanigt, nemig i Begyndesen af Jui, opnaaede sin Høide i de første Dage af September, men tog temmeig hurtigt af, saa at den at kan ansees for ophørt ved denne Maaneds Udgang. Skjøndt der i at kun er opgivet os 600 Tifæde, hvoraf de 450 i August og SepFember, maa Antaet af de Angrebne have været meget betydeigt, da en stor De af vore Coeger i amindeige Udtryk have omtat Epidemiens store Udbredning. Den angreb især Børn i den yngre Ader og ved hos disse at forbinde sig med den samtidig grasserende Kighoste bev den meget besværig og kostede en D e Livet. Hos fere vare Udtømmeserne bodbandede, og i August edsagedes de stundom af smerteige T ormina og Tenesmi. Af det os opgivne Anta var 3 under 5 Aar, efter disse iagttoges Sygdommen forhodsvis hyppigst hos ædre Fok over 50 Aar. Af de 03 Personer, der paa Dødeisterne findes opførte under Rubrikkerne O h 0- erine og Diarrhoe, fade 84 paa de Maaneder, da Epidemien herskede. Vi have ikke vidst at gj engive dette paa en bedre Maade end med Forfatternes egne Ord. Vi ansee dette Udsagn for at være af meget stor Vigtighed som en Antydning af en vis Forbindese meem constitutio epidemiea af 85 og den af 853, og fremhæve vi her strax den Bemærkning, at de Aderscasser og de Egne af Byen, som i 85 især hjemsøgtes af Typhus og gastrisk Feber, under Ohoera-Epidemien 853 beve forhodsvis meget forskaap.ede; de Aderseasser derimod, som i 85 ede mest af Ohoerine og Dian'h oe, vare atter i 853 særdees hjemsøgte af den epidemiske Ohoera. Om Ohoe rine og Diarrhoe begge Aar igeedes hodt sig ti de samme Egne af Staden, vides ikke. Om Infuenza-Epidemien gik over i 853, vides ikke,, saa idt som hvem eer hvor den angreb. I første Havde af Aaret 853, navnig i Apri, Mai og Juni, forekom Kodfeber noget, dog ikke meget, hyppigere end sædvanigt. Der anmedtes i At 37 Tifæde, hvoraf 9 i Apri, 65 i Mai og 56 i Juni. Ohoerine og Dian'hoe kom meget tidigt i 853: aerede i de første Dage af Juni havde enkete Læger seet fe.re Tifæde, og disse ti og aftoge sener e, adees føgende Gangen i den store Epidemie. Gastriske Febre vare ikke hyppige, idt hyppigere i Juni og Jui. I Typhus forekom ikke særdees hyppigt i 853: det hee Anta af anmedte Tifæde var 8. ) Men at det her anførte er kun en Antydning for dem, der ønske at ud finde en nærmere ]j orbindese meem de to Aars Sygdomsforhod. Dødeigheden i Staden var i 85, ~sær i de sidste 6 JUaaneder, meget stor, og sev i 853 var Dødeigheden i Am'ets første Havde ikke idet større end sædvanigt. Vi hidsætte de omtrentige Summer. Der døde : Januar-Juni. Jni-.:Deccmbc' = 49, % 80 = 50,8% 963 = 5,8 %. 84 = 48, % 739 = 40,6 % = 59,4 % 04 ) Det Væsentige af denne korte Udsigt over Sundhedstistanden i den fø rste Havde af 853 er veviigen meddet af Dr. Saomonsen.

26 6 Men spørge vi nu, naar den store Epidemie har taget sin Begyndese, da afhænger ~varet af, om man vi regne Begyndesen fra den Dag, da virkeige Choera-Symptomer viste sig eer erkjendtes, eer fra den Dag, da det første TIdebefindende indfandt sig hos de paag:jædende P ersoner. De første virkeige Choera-Symptome~ forekom eer erkjendtes een Juni hos to Mænd, men een ene af disse havde været idende i 8-4 Dage af Tifæde, ignende Choerine. Det skeer ve overhovedet sjedent eer adrig, at Choera øiebikkeigt viser sig hos et forresten sundt Menneske i sin sande Skikkese. Der er intet Paaideigt kommen ti vor Kundskab om Epidemiens Oprindeise, hvorfra den er kommen o. s. v.; vi kunne derfor adees intet berette herom. Fra den Juni og ti Epidemiens Ophør den October beve iføge de officiee Rapporter 79 Personer angrebne af Choera. Fra ti October indtraf noge faa rrifæde, hvoraf G, - Fruentimmer og 4 Mandfok, _. anmedtes hos Commissionen, det sidste den Oetober. Begge Fruentimmerne (8 og 7 Aar) hebrededes ; af Mændene hebrededes en Mand paa 55 Aar, og der døde en Dreng paa 7 Aar, en Mand paa 40 og en paa 58 Aar. Foruden disse døde endnu to P ersoner af Choera. 4. Det er en amindeig Bemærkning, at den asiatiske Choera optræder med enkete ''ifæde, og at den i Begyndesen gaaer meget angsomt frem, men naar den er kommen ti et vist Punet, da udbreder den sig vodsomt bandt Befokningen, indti den naaer sin Aeme, da den igjen aftager og ef terhaanden ophører. Deme Bemærkning, der forøvrigt mere og mindre gj eder ae de vandrende (epidemiske) Sygdomme, have vi ogsaa Lavt Leiighed ti at gjøre her. I de fø'ste fire Uger var Antaet af de Syge ikke meget stort, derefter steg det' rask, især fra 4 ti 7 Jui, hvorefter det mindskedes gjennem en graceviis, skjøndt uregemæssig Aftagen indti i Begyndesen af October, da Epidemien ophørte. Men den herskende Sygeighed under Epidemien indskrænkede sig ikke ti Choera aene. Foruden noge andre Sygdomme forekom paa samme Tid, i en meget betydeig Udstrækning, Choeriner, Dian'hoer og ignende Tifæde. Man ha' aevegne, hvor en Befokning har været i BerøreIse med en Choera Epidemie, iagttaget det samme, og sandsynigt opstaae disse ''ifæde derved, at de feste Menneskers Constitution har tistrækkeig Styrke ti, indti en vis Grad, at gjøre Modstand mod Epidemien, men er ikke stærk nok ti adees at unddrage sig dens Paavirming. Ved de føgende 6 Bureauer, nemig ved det paa Christianshavn, i Lavendestrædet, i Karmikestrædet, paa Nørrebro, i Tvergaden og i Uv egaden, vare anmedte 888 Sygdomstifæde, ignende Choera, hvoraf kun 68 viste sig at være virkeig Choera. Men et endnu angt større Anta Choeriner og ignende Sygdomme anmedtes adees ikke, og der evede maaske meget faa Mennesker i' Kj øbenhavn under Epide:nien, som ikke mere eer mindre ede af Symptomer, besægtede med de nævnte Sygdomme.

27 Syge vide, dersom hee den Befokning, der udfandtes ved Tæingen 850, havde været tistede, udgjøre over 5 pct.; men en stor De af Kjøbenhavns Indvaanere ere om Sommeren paa Reiser som Handende, Søfarende o. s. v., eer de eve udenfor Staden af andre Grunde, og ikke ganske faa vare bortdragne af Frygt for Epidemien. Det kan udentviv antages, at de saaedes Fraværende angt overveie den Forøgese, Befokningen har havt i de siden Foketæingen forøbne Aar. Det er derfor ikke ganske usandsynigt, at de Syges Forhod ti den tistedeværende Befokning har været 6 a 7 pct.; og at Sygdomstifædene have været' af en avorig Natur, det viser det betydeigo Anta Døde. Men hvad enten nu Forhodet er 5 eer fere pct., saa har Kjøbenhavn været meget ham'dt medtaget i Sammenigning med andre større Stæder. 6. Af de Angrebne vare 3355 af Mandkjøn, 3864 af Qvindekjø, eer respective 46,5 pct. og 53,5 pct., og da Forhodet i den hee Befokning er 46,7 pct. af Mandkjøn og 53,3 pct. af Qvindekjøn, saa viser det sig, at Qvinde\jønnet ha' været noget mere hjemsøgt af Sygdommen, end.mændene. Man vi hist og' be' i Udandet have gjort den Bemærkning, at Choera Epidemierne i Begyndesen fortrinsvis angribe Mænd, senere i overveiende Grad Qvinder. Dette har rigtignok ogsaa været Tifædet i Kjøbenhavn, men Grunden herti er temmeig' et at eftervise. De første, der angrebes, vare Mænd, og der er en Tirang en ie Overvægt paa den mandige Side; senere er det Qvindekjø.nnet, der maa evere de feste Offere; fordi Sygdommen først ængere hen i Tiden fandt Vej ti Fattigastater og ignende Indretninger, i hvike det aderstegne Qvindekjøn er repræsenteret ved en overvejende :Majo- 'itet; igeedes ti 'en Mængde Enker, og disse synes i samme Grad som de Fattige særdees dispoerede# for Sygdommen. Forøvrigt er det Forhod, i hviket de to KjØ angribes i de forskjeige Stæder og Lande, temmeig forskjeigt ; snart er Overvægten paa den ene, snart paa den anden Side, og det er ikke endnu ykkedes at udfinde nogen Lov, hvorefter Fordeingen i saa Henseende r etter sig. Hos os er det, som aerede vist, de fattige Qvinder og Enkerne, c er gjøre Udsaget; naar vi fradroge disse, da vide de' bive en betydeig Overvægt paa Mændenes Side. '7. Vi give her en Tabe, de' udviser for hvert Døgn det Anta Syge, der bev e angrebne eer i a Fad beve erkjendte og anmedte som jdende af Choe'a. Tabeen indehoder tiige, hvormange af de Syge e f t e r h a a n d e n i 'idens Løb døde. Det bemærkes overhovedet, at naar i ae de føgende Tabeer Syge og Døde ere stiede ved Siden af hinanden, da er dette saaedes at fo'staae, at af det Anta Personer, der be,e syge paa en given Tid, døde efterhaand en saamange, som Taet udviser. Datum gjeder atsaa i dette Tifæde fo' de Syge aene.

28 8 Tabe. Det dagige Anta Syge, samt hvormange af disse i Tidens Løb døde. Jaaned Dode. ftaaned Dode. og Dag. Ad. I Qv.! n. I\i, Id. I Qv. I B. Hj. og Dag. Id. I Qv. I B. KJ. nid. I Qv. I B. j..juni,. Aug ~) S, IH :i IO IO IO H IO I , IO Ji I 4, I ] IO Sept H S ' , ] O H (i : () , H H I I ' 7 Ang ' Oet ~ ~ Summa S S ~/G_ 7h /

29 9 Den foranstaacnde Tabe giver et tro Biede af Sygdommens Optræden næsten paa ethvert Punkt af Staden, dens Stigen og Faden og dens endeige Ophør m. m. Saaedes som den he' viser sig angsomt fremskridende, ti- og aftagende, saaedes viser den sig i hvert enket Qvarter og i hver enket af de Gader, hvor den ha' havt nogen synderig Udbredese, kun at Tifædene i Begyndesen og i Enden spredes over et stedse større og større 'rids'urn, jo dybere man gaaer ned i de mindre Deinger af.staden. Ved Hjep af denne Tabe kan man forøvrigt maa:e Sygdommens Heftighed paa ethvert Pun'kt af Epidemien, forsaavidt denne giver sig tikjende ved et større eer mindre Dødeigheds-Forhod. Fo' at ette Oversigten have vi sammendraget Tabeen i Uger, saaedes: - Tab.. I Der døde Deraf døde. af 00 SJge. ste Uge ti 8 Juni... 5 :5 60,00 den - 9 ti ,43 3die - 6 Juni ti Jui ,83 4de - ;) ti 9.Jui ,43 5te - 0 ti 6 Jui ,46 6te - 7 ti '304 68,38 7de - 4 ti ,37 8de - 3 Jui ti 6 Åugust ,0 9de - 7 ti 3 August ,5 0de - 4 ti ,89 Ite - ti ,3 te - 8 Åugust ti ;) September ,68 3de - 4 ti 0 September ,00. 4de - ti ,39 5de - 8 ti I. 0 90,9 6de - 5 Septb. ti October ,43 Juni ti October ,6 Sygdommen har atsaa i de første 7 Uger havt sin forhodsvis største Vodsomhed, men n'a den 7 de Uge af formindskes Dødeigheds-Forhodet temmeig hurtigt og regemæssigt indti henimod Enden, eer med andre Ore, da Epidemien havde I)asse'ct s it Jøidcpunkt, tabte Sygdomen i Intensitet, omtrent i samme' Forhod s om den tabte i I-IYPI)ighed, At der ti aersidst igj en kommer et meget høit Forhod, kan neppe fortjene særdees Opmærksomhed ved det ringe Anta Syge, der have været angrebne. I a Fad va' det kun et Bevis mere fo' Sygcommens Tibøieighed ti at gjøre Afsatser, stige og fade o. s. v. Vigtigere er det imidertid at udhæve, at Epide~ien paa Opstigningen ti den 7de Jui bort'ykkede 69,8 af 00 AngTebne, paa Nedstigningen derimod

30 0 fra den 8de Jui af kun 58,6 af 00, og dog tør det ve antages, at Diagnosen ikke har været mindre skarp mod Enden, end i Begyndesen. 8. Da Choera i sine Symptomer stærkt minder om de intermitterende Sygdomme, og den, naar den kommer og naar den gaaer, atid ader frie Meemrum meem Anfadene, have vi bestræbt os for at udfinde, om Epidemien bevægede sig efter en bestemt Lov, og ti den Ende foretaget fors\jeige Sammenstiinger af Materiaet, saaedes i Perioder af 3 Dage, af 4 Dage o. s. v., og vi have søgt noget i Differenserne. Af disse Sammenstiinger meddee vi den med Perioder af 4 Dage. Tab. 3. De Syge og de disse vedkommende Dødsfad i Perioder af 4 Dage : Deraf døde. Der dode Omf Der dnde af 00 døde. af 00 I ti 5 Ju~ i ,7 ti 4 August ,4 6 ti 9-50,0 5 ti 8 - 'Io' ,8 0 ti ,7 9 ti ,5 4 ti , 3 ti ,4 8 Juni ti Ji ,5 7 ti ,4 ti 5 Jni ,4 3 August ti 3 Septbr ,3 i ti ,7 4 ti 7 Septbr ,0 0 ti ,4 8 ti ,5 4 ti ,6 ti , 8 ti U 78 68,4 6 ti ,4 ti ,0 0 ti ,0 6 ti 9 -. I ,0 4 ti ,0 30 Jui ti August ,4 8 Septbr. ti Octbr. 4 50,0 3 ti 6 August , ti ,7 i At Ved at betragte den Rubrik, der indehoder de Døde, vi man see, at efter den' 9de Juni stiger Taet gjennem 3 Perioder med omtrent 0 hver Gang, derpaa i 3 andre Period~r med nøi agtigt 60. hver Gang; men derefter kommer en meget stor Ureg~ mæss i ghed igjennem noge P erioder, og endeig paa Nedstigningen er det Taet 30 og 40, der især bemærkes. I den Sammenstiing, der har Perioder af 3 Dage, ere Differenserne ikke saa ette at eharakterisere paa Opstigningen; men paa Nedstigningen er Taet 0 temmeig stærkt fremtrædende i pifferenserne. Da imidertid vore egne Undersøgeser ikke have givet det forønskede Resutat, ave vi henvendt os ti en Mathematiker; men han er kommen ti den Erkjendese : At Sygdommen og Dødeigheden har bevæget sig- paa den mest uberegneige og uventede Maade. ' Dette turde m~aske vise sig endnu tydeigere, naar man vide indade sig paa at construere

31 Gangen af Sygdommen og Dødeigheden i krumme' Linier ved Hjæp af Abscisser og Ordinater, hvad der imidertid vide være et temmeig møisommeigt Arbeide., r Det, der gjø' Vanskeigheden, er ve tideis, at Epidemien, ved at udbrede sig ti en stor VIængde forskj eige Punkter af Staden, paa engang kaster saa store VIasser ind i Rubrikkerne, at der saa at sige kommer en Oversvømmese, som udsetter ethvert Spor af Regemæssighed. Der manger desuden et Moment, nemig Befokningen; men dette maa søges anden,teds. VIaaske skude man ogsaa have Qvadratindhodet af det vedkommende Terrain. VIen vi kunne ikke gaae videre. Skude imidertid en VIathematiker føe Interesse for dette SpørgsmaaL og vie beskj æftige sig dermed, da er Forfatteren viig ti at meddee Opysning 0 Epidemiens Bevægese i epkete Gader eer i enkete Huse. Vi meddee her strax en ie Tabe over Syge og Døde i Perioder af 4 Dage for tre Gader. Tab. 4. Syge og Døde i tre Gader i Perioder af 4 Dage. Pridsensgadc I'cd Nybodcr. Pridscnsgadc paa Chris tiansha\'. Dro nningcisgade. D,um. SJ'ge. Døde. Daum. SJ'ge. Iøde. Daum. ODde., 6-9 Jui Fød3 Jui Jui G Ji - Aug Jui - Aug Aug U 0 3-G Aug I O 5-4 Aug G Senere 3 3 Senere.., Senere Epidemien i Stokhom 853 synes at have hayt megen Lighed, m,ed den i Kjøbenhavn, navnigt har den angrebet Befokningen i samme Omfang. Den begyndte den 0 August og varede i 7 eer 8 Uger, eer idt ængere, om man medregner noge isoerede Tifæde, der kom mod Sutningen. Efter de Angiveser, vi have, kom det største Anta Syge i den femte Uge; men Sygdommen havde sin, største Intensitet i den sj ette Uge, da 69,7 af 00 Syge skue være b O trykkede. Dersom vi tør stoe paa disse Angiveser, da er det ikke usandsynigt, at Acme igesom her naaedes i den syve,nde Uge.

32 Epidemien synes i Stokhom igesom i Kjøbenhavn især at have hodt sig ti den østige og nordige De af Staden. Omtrent 5 pct. af den hee Befokning skue være angrebne og omtrent 3 pct. døde af Choera. Det er bemærket, at C~oeriner aerede i Juni og Jui viste sig i Staden og dens nærmeste Omegn, men det e' tiige fremhævet, at de første egentige Choera Tifæde forekom i Egnen af Quarautaine - Loeaet og dette aerede i Jui Maaned, samt at, ved Siden af Quarantainen, en ivig Samfærdse fandt Sted i Skjærgaarden, uden a Contro!). Efter Professor Conradi's Beretning begyndte Epidemieu i Christiania den 5 Jui 853 og varede ti den 5 November, atsaa i 8 Uger. Den synes at have naaet Aeme i syvende Uge. 453 Personer beve angrebne, hvoraf 597 døde; der døde atsaa 65, af 00 Syge 9). ; D e D o d e.. Det synes at høre med ti Choei'a-Epidemiens Charakter, at naar den engang er begyndt at stige noget betydeigt, da stræber den rask op imod et Høidepunkt, derpaa da.er den, stiger atter, og saaedes fere Gange. Dette. har været iagttaget aevegne, og Læseren vi aerede sev hav e gjort denne 'Bemærkning ved at gjennemøbe den foranstaaende T abe ~ man vi finde den end yderiger.e stadfæstet ved den efterføgende, der angiver Taet paa de Døde for hver Dag. Naar man paa denne og deu nævnte Tabe ægger Mærke ti den 9 Juui, deu Jui, den 4, 6, 0, 7, 8 Jui og fere Dage i August og September, vi mau faae en tydeig Forestiing om, hvoredes Sygdommen bar bugtet sig igjennem Tiden. I Tabe var det Hovedsagen at vise Antaet af dem, der hver Dag vare bevie syge, og hvormange af disse efterbaanden døde; i den føgende Tabe D ') Under Trykningen af dettp. Skrift modtoge vi D'. A. Timoeon Wistrand's Beretning om den sidste Choera-Epidemie i Sve'rig, iføge hviken Epidemien i Stok hom begyndte den 0 August 853 og varede ti den 9 Jannar 854, atsaa i 6 Dage. 490 P ersone' beve angre bue og 875 døde. Paa hvert 000 Indvaanere kom saaedes 5,6 Syge og 30,9 Døde, eer 5,3 Sygo og 3, Dodo paa 00 Indvaanere; de' døde 58,6 af 00 Syg o. Vi have ved et hastigt Gjennemsyn intet fundet om Acme. Aderen O' kun angivet fo' de Døde i hee Landet, og Imn i 3 P erioder, nemig 0-5 Aar, 5-50 Aar og over 50 Aar. 9) Norsk Mag. f. L rnge, idensk., Ræk., VI Be. 7 H. Pag. 433.

33 I. I. -.,.

34 DIAGRAM OVER UDBREDELSEN AF SYG-DO }\,{ O'G oon I CHOLERA - EPIDEMIEN I KJOBENHAVN 853. September Octbr os 0 tf> w '.Ib,~--~ ~ ;, ~J t ;. I ~ _ I ~io I Anar.fansen'tn Tnst

35 3 e' Dødsdagen aet væ;:;entige, og denne Tabe er beven ti ved en specie Opstiing, for at kunne vise Antaet af dem, spm hver Dag døde. Tab. 5. Det dagige Anta af Døde. Begge Maaned I Begge og Dag. Uy. ' Kjon. og Dag. Kjan. og,dag. Uy. Kjon.. ftaaned I Ad. I I Begge med u I Uy. - I ftd. I Juni 5 Jui Aug Septbr Aug ;) Jui IO Hi , Octbr senere Summa I ;) ;) De foranstaaende Ta sammendragne i Uger give føgende Summ ~r. Tab. 6. Der d.ade, Der dode. ste Uge ti 8 Juni.... den - 9 ti die 6 Juni ti Jui... <ide 3 ti 9 Jui,.,, 5te 0 ti 6 -,.,,,. 6te 7 ti 3 -., '. '. ',. 7 de 4 ti 30 -,. 8de 3 Jui ti 6 August,,., 9de 7 ti 3 August,.,,,., de Uge 4 ti 0 Augus\,',,.,. te - ti te - 8 August ti 3 September 3de -, 4 ti 0 September 4de ti 7 5de 8 ti 4 6de 5 September ti Oetbr., Summa 55,

36 4,. Af de Syge døde 4737, eer' 65,6 af 00 Dødeigheds - Forhopet varierer maaske efter Epidemiernes forskjeige Charakter, men det retter sig ogsaa i en ikke ringe Grad efter den diagnostiske Anskuese, der er fremherskende hos de Læger, der behande disse. Naar det saaedes berettes fra London ), at de' i den første Epidemie af 444 Syge kun døde' 679, eer 47,6 af 00, og at de' i den anden af Syge døde 460, eer 48,7 af 00 Syge, da kan man med temmeig Sikkerhed sutte, at Epidemierne de' have havt en anden Charakter, de kunne ' f. Ex. :væsentigst have hodt sig ti andre Aderscasser, eer Begreberne, om hyad der kades Choera og hvad ikke, kunne have været betydeigt afvigende fra vore. Det samme ~ gjeder om Epidemierne i Kongeriget Sardinien, hvor der pau 4054 Syge kommer 87 Dødsfad, eer 53,5 Døde af 00 Syge ). I fire af de største Stæder i Begien, nemig i Briisse, Antwerpen, Gent og Liittieh, havde man paa 76 Syge- et Anta af 964 Døde, atsaa 56, af 00~). Her havde man sandsynigt trukket en skarpere Grændse meem Choera og Choerinerne, og formodentig havde man renset Materiaet omhyggeigere. Desuden ere andre Aderscasser angrebne: de' ere baade i Begien og i Sardinien færre spæde Børn og Game bandt (ie Syge end i Kjøbenhavn. Saavidt vi kj ende ti Sygdommen, kan det dog ve antages som Rege, a naar man sondrer strængt imeem Choera og de den edsagende Sygdomme, da,vie omtrent.i af de Angrebne fade som Offere fo' Sygdommen. Imidertid e' det dog ikke ganske umuigt, at denne høie Dødeighed kun føger Choera-Epidemien, hvor den er ny, og at Soten, naar den e' aecimatiseret, ægger noget af sit grusomme. V rusen af. Den synes saaedes at have faaet en midere Charakter i Rusand 4 ). Der skue nemig i P etersborg i Epidemien Oetober 85 ti 9 Jui 853 af 3504 Syge kun være døde 5333, eer 39,5 af 00 Det synes rigtignok at høre med ti Sygdommens Væsen, at jo hurtigere, en Epidemie fudender sit Løb, jo større Dødeighed foraarsager den i en Befokning, saa at Dødeigheden forhoder sig omvendt som Epidemiens Varighed. Men om Intensiteten derved biver den samme, er neppe afgjort. Vi.have nemig Exemper paa, at en Epidemie er gaaet meget angsomt fi:em og har bortrykket et forhodsvis meget ringe Anta af en given Stads Indvaanere, og at den dog har :>chodt sin Intensitet i de faa Tifæde, den foranedigede. Dette ar navnigt været Tifædet i Berin, hvorfra vi have en.oversigt over fere Choe'a-Aar, i hvike Epidemien havde føgende Dødeigheds-Forhod: 83 døde 6,5 af 00 Angrebne. 848 døde 66, af 00 Angrebne. ~83 67, af , af ,7 af ,0 af - _.5) ) Report of the Gen. Board of Heath on the Epidemic Choera Pag.. ) InfO'mazioni statistiche raccote- daja R. Commis. superiore etc. Stat. Med. Parte Vo. IV Pag ) Statistiqu Genthae de a Begique, Bruxees 85 Pag ) BibI; fo' Læger, 4de Ræk,e 4dc Bd. 5te Hefte Pag ) Henckes Zeitschrift fiir die Staatsarzneiknde, 4 Erganz. Heft, 3 J ah'g. Ptg. 73.

37 5 Choera indfandt sig igjen i Berin i 85, men under en særdees mid Form: det hee Anta af Syge beøb sig kun ti 47 og af Døde ti 65, skjønct denne quasi Epidemie varede næsten ~ Aar. Der kom 0,06 Syge og 0,04 Døde paa 00 ndvaanere; men der vare dog 66,8 Døde paa 00 Syge, tvicet beviser, om vi ikke feie, at man ikke uden den høieste Nødvendighed La' erkæret et Tifæde for Choera, eer ogsaa at Sygdommen har havt de Egenhed at hode sig ti spæde Børn og Game ). Intensiteten var atsaa omtrent den samme i Berin som her i Kjøbenhavn, hvor Forhodet 65,G Døde af 00 Syge igger omtrent midt imeem de foranstaaende Størreser; men Epidemiernes U dbredning i Befokningen va' høist forskjeig i de to Stæder. 3. I de engeske Epidemier er Dødeigheden idt større hos dem af Mandkjøn, hos os derimod døde 65,5 af 00 syge Mænd, 65,7 af 00 syge Qvinder, atsaa 5 pct. fere Fruentimmer, saa at Dødeigheden baade reativt og absout var noget større hos Qvindekjønn'et; men det er atter IH;r det betydeige Anta af fattige Qvinder og Enker, der tiveiebringe dette Resutat. Dersom vi efter en Tabe i det føgende sammenigne de Døde med den I ee Befokning (850), da 'finde vi et Forhod af 3,65 døde af Chofera paa hvert 00 Ind vaanere, nemig 3,63 af 00 Mænd og 3,67 af 00 Qvinder, atsaa 5 pct. fere af Qvindekjøn.., 3,65 Døde af 00 Incvaanere er et meget ugunstigt Forhod, og dersom vi antage, at et meget betydeigt Anta af Kjøbenhavns Indvaanere, som ii'aværende, ikke have været ~dsatte for Epidemiens Paavirkning, da biver Forhodet naturigvis endnu ugunstigere. I ethvert 'rifæde har Dødeigheds-Forhodet i I{jøbenhavn været rmeget større end i de feste andre bekjendte Stæder, endogsaa større end det i Rom 839, da 3,4 af 00 Indvaanere beve bortr<!vne af Choe'a i Maauede'ne Jui ti October ). Paris døde 83,3 af 00 Incvaanere og 849 kun,7 af 00; i London døde 0,6, i Live'poo 849,7 af 00 Indvaanere, og fo' at tage et Exempe, de' igger os nærmere, saa va' Dødeigheden i Berin 849 kun 0,9 af, 00 Indvaanere, men 849 er netop det Aar, da CJOera herskede stærkest i Berin. Kun Stokhom synes at have naaet om ik~e overgaaet Kjøbenhavn med Hensyn.ti Udbredesen af Epidemien. I 834 døde 3665 Personer af Choera, et Anta, der antages at maatte have ~cgjort i det mindste 4 a 5 pct. af den hee Befokning i Stokhom I). I 853 skue 85 Personer være døce af Choera i Stokbom, hviket ved en Befokning af SOOOO udgjør et Forhod omtrent igt med det i Kjøbenhavn. Efter Prof. CO'adi angrebes af Epidemien i Christiania 5 pct. af Befokni~gen, og de' døde 3,3 pct. 4 ) ) H. Brausser; Die Choera-Epidemie dcs Jahres 85 in Preussen, Berin Pag. 44. ~) On the mortaity of Choet a etc. Pag. XCI. 3) D'. ~'. Th. Bcrg: Choer!t farsoten i Sverige ~Lr 850, Pag ) Norsk Mag. f. Lægevidenskab, ccn Række, VI B(. 7 H. Pag. 433.