Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler"

Transkript

1 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1

2 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout: Hvidbog om hvidhvaer.rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Kirsten Rydah & Mads Peter Heide-Jørgensen Aage Lennert Kirsten Rydah Serie: Teknisk rapport nr. 35, 2001 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut Mads Peter Heide-Jørgensen ISBN: ISSN: Finansiering: Tryk: Mijøstyresen med Dancea-mider. Den finansiee støtte fra Mijøstyresen betyder ikke, at rapportens indhod afspejer Mijøatyresens hodninger Oddi printing Ltd., Reykjavik, Isand Opag: 100 Reference: Rydah, K. & M.P. Heide-Jørgensen, Hvidbog om hvidhvaer.rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer.teknisk rapport nr. 35. Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut, Nuuk. Rekvireres hos: Pinngortitaeriffik Grønands Naturinstitut Postboks Nuuk Tf.: Fax: w w w.natur.g 2

3 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer K. Rydah & M.P. Heide-Jørgensen Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 3

4 4 Kort over Grønand

5 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Indedning Fangsten af hvidhvaer i Grønand regueres af Grønands Hjemmestyre. Fangsten er i dag ikke kvoteret, men der er fastsat jagtreger for fangsten i Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 30 af 11. oktober 1995 samt Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 6 af 29. februar 1996 om fangst af hvidhvaer. Som baggrund for fastsættesen af regerne modtager Hjemmestyret rådgivning fra den Nordatantiske Havpattedyrkommission, (North Atantic Marine Mamma Commission, NAMMCO) og den Canadisk-Grønandske Fæeskommission for Bevaring og Forvatning af Nar- og Hvidhvaer (Canada-Greenand Joint Commission for the Conservation and Management of Narwha and Beuga, JCCM). Bioogerne vurderer, at bestanden af hvidhvaer er gået tibage med ca. 60% (antaet af hvidhvaer er haveret) i øbet af de seneste 20 år. Bioogerne mener, den nuværende fangst er for stor og medfører, at bestanden fortsætter med at gå tibage. En fangst på 100 hvidhvaer om året er bæredygtig. Hvis den nuværende fangst fortsætter, vi hvidhvaerne om ca. 20 år være forsvundet fra Vestgrønand. Bioogerne mener, resutaterne af undersøgeserne er tydeige og viser en kar tendens. De mener, der er tistrækkeig viden ti at tage en besutning om hvidhvaernes fremtid, og at der ska gøres noget nu, hvis den fremtidige fangst ska sikres. På trods af den grundige kvaitetssikring af den videnskabeige rådgivning mener hvidhvafangerne i Grønand ikke, at de resutater som fremægges i NAMMCOs videnskabeige komite er tistrækkeigt veunderbyggede. De mener heer ikke, at resutaterne er i overensstemmese med deres egne erfaringer. I denne rapport beskrives visse dee af den videnskabeige viden om hvidhvaerne. Rapporten er udarbejdet som optakt ti en diaog med fangerne om, hvor uenigheden er, og hvad der evt. kan gøres for at opnå en større grad af enighed om status for hvidhvaerne. 5

6 Baggrunden for den bioogiske rådgivning fra NAMMCO Norge, Isand, Færøerne og Grønand er medemmer af NAMMCO. NAMMCOs Råd (Counci) består af embedsmænd fra de fire ande og er det organ, som bestemmer, hvike spørgsmå NAMMCO ska arbejde med. Når et eer fere af medemsandene anmoder om det, kan NAMMCOs Råd bede NAMMCOs videnskabeige komite om at besvare et spørgsmå, man har brug for at få beyst. Et spørgsmå var i 1999: Hvor mange hvidhvaer kan man fange i Vestgrønand uden at bestanden går tibage? NAMMCOs videnskabeige komite behandede spørgsmået. Udover biooger fra de enkete medemsande anvender den videnskabeige komite også eksperter fra andre ande. Komiteen har såedes indkadt biooger fra Canada, USA (Aaska), Rusand, Mexico og Sydafrika ti vurdering af spørgsmået om fangsten af hvidhvaer. Den videnskabeige rådgivning bygger på undersøgeser af hvidhvaerne ved Grønand og sammenigninger resutaterne med undersøgeser fra andre områder. Resutaterne af undersøgeserne biver først diskuteret og kritiseret af gruppen af internationae eksperter, som sikrer at kvaiteten af rådgivningen er i orden. Derefter enes man om et svar ti NAMMCOs Råd, som igen diskuterer spørgsmået, inden man afgiver sin anbefaing ti den grønandske regering (Landstinget). Seneste rådgivning fra NAMMCO I juni måned 2000 offentiggjorde NAM- MCO den seneste rådgivning for hvidhvaerne ved Vestgrønand. Rådgivningen giver fere muigheder for, hvordan forvatningen kan ændres, men ae bygger på disse resutater, som bioogerne i NAM- MCO var enige om: Tæingerne fra fy viser, at antaet af hvidhvaer er fadet med mere end 60% siden Der peges på den store fangst som årsag ti tibagegangen. Det beregnede anta hvidhvaer ved Vestgrønand i 1998/99 er 7.941, og der er ret stor sandsynighed for (med 95% sikkerhed), at antaet er meem og hvaer. Den nuværende fangst er fere gange større end bestanden kan tåe. Hvis der fremover biver fanget så mange hvaer som nu, vi hvidhvaerne sandsynigvis være forsvundet fra Vestgrønand i øbet af de næste 20 år. Fangsten ska begrænses ti 100 hvaer om året for at stoppe tibagegangen i antaet af hvaer. Der er muigvis 2 adskite grupper (bestande) af hvidhvaer ved Vestgrønand, men der manger bedre dokumentation af dette. Der er ingen opysninger om nye områder for hvidhvaer, som kan forkare tibagegangen i antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand. En fremtidig kvote bør fordees ti fangstområderne i samme forhod, som den nuværende fangst. Hvidhvaerne bør fredes i bestemte perioder for at gøre det muigt for hvaerne at vende tibage ti områder, de tidigere har ophodt sig i. Hunner og unger bør beskyttes for at sikre reproduktionen. 6

7 JCCM missionen får svaret fra den videnskabeige arbejdsgruppe, udformer den sin rådgivning ti Grønand og Canada om, hvordan hvidhvaerne ska forvates. JCCM har ikke diskuteret hvidhvaernes situation siden 1997, men i øbet af 90 erne har JCCM fere gange kraftigt anbefaet Grønand at reducere sine fangster. JCCM igger dermed på inje med NAMMCO. Hvidhvaer ved Grønand - antaet af hvaer Siden starten af 1980 erne har biooger fra Pinngortitaeriffik/Grønands Fiskeriundersøgeser indsamet opysninger om hvidhvaerne ved Vestgrønand. Det drejer sig b.a. om opysninger om bestandens størrese (tæinger fra fy), størresen af efterårstrækket (heikopterrekognoscering), hvaernes vandringer (sateitsendere), okae bestande af hvidhvaer (bestandsstruktur, vandringer, DNA), fangstens indfydese på bestanden (fordeing af hanner, hunner og unger i fangsten) og reproduktion (gravide hunner, fostre etc.). Derudover har bioogerne anvendt officiee fangststatistikker (Kongeig Grønandske Hande, Ministeriet for Grønand, Erhvervsdirektoratet, Piniarneq) og opysninger om indhanding af mattak for at få opysninger om fangstens størrese. Havpattedyr og fuge overvintrer ved Vestgrønand Om vinteren ophoder mange havfuge og havpattedyr sig ved Vestgrønand i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq. Udstrækningen af området ændrer sig at efter isforhodene. Isen bevæger sig meget og biver hee tiden påvirket af vind- og strømforhod og af det varme vand, der kommer fra Atanterhavet. Det er et reativt avvandet område med gode forhod for panter og dyr og åbent vand. Hvid- JCCM er forkortesen for den Canadisk- Grønandske Kommission for Bevaring og forvatning af Narhvaer og Hvidhvaer. Kun Canada og Grønand er medemmer, men JCCM fungerer igesom NAMMCO, idet der er en kommission som beder en videnskabeig arbejdsgruppe om at besvare spørgsmå om hvidhvaernes status. I den videnskabeige arbejdsgruppe detager canadiske og grønandske biooger. Når komhvaerne er en af de arter, der overvintrer i dette område. Forekomsten af hvidhvaer ved Vestgrønand har ændret sig gennem de seneste år. Tidigere vandrede hvidhvaerne het ned ti Qaqortoq, hvor der før 1900 bev fanget en de hvidhvaer hvert år. Efterhånden er hvidhvaerne forsvundet fra Sydgrønand, og i dag biver der kun set få fokke syd for Maniitsoq. Udvikingen i antaet af hvidhvaer De feste hvidhvaer, der overvintrer ved Vestgrønand, ophoder sig i området fra Qeqertarsuaq ti Maniitsoq. Her ophoder hvaerne sig gennem en ængere periode. Pinngortitaeriffik rådgiver Grønands Hjemmestyre om hvidhvaer, og en meget væsentig opgave har været at føge udvikingen i bestanden af hvidhvaer ved Vestgrønand. Det gør Pinngortitaeriffik b.a. ved med jævne meemrum at tæe hvaerne fra fy. Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaer i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993, 1994, 1998 og I 1981 og 1982 strakte tæingen sig ned ti Nuuk, men der bev ikke observeret nogen hvidhvaer syd for Maniitsoq. Derfor undod man i 1990, 1991 og 1993 at dække området syd for Maniitsoq. Fangerne har imidertid fere gange peget på, at hvidhvaerne ophoder 7

8 M.P. Heide-Jørgensen sig ængere mod syd. Derfor bev tæingen i 1994 supperet med en fyrekognoscering ti Paamiut, og i 1998 og 1999 bev området for tæingen udvidet, så det strakte sig ti Paamiut. Ingen af årene bev der dog set hvaer syd for Maniitsoq. Sådan foregår en fytæing Under tæingen føger pioten en fast rute, som består af et stort anta inier (transekter), der strækker sig vestpå fra kysten. Noge af inierne når ca. 80 km ud fra kysten. I hver side af fyet sidder en observatør og spejder efter havpattedyr. Hver gang en af observatørerne ser hvaer eer andre havpattedyr, indtaer han sin observation direkte ti en båndoptager. Han fortæer hviken art det er, hvor mange dyr der er, hvor angt fra fyet dyrene er og hvordan dyrene reagerer på fyet. Båndoptageren registrerer automatisk fyets position. Bioogerne har desuden et videokamera under fyet, som fimer havoverfaden under hee fyvningen. skyet eer ignende). Derfor fyver bioogerne kun, når der er gode betingeser for observatørerne. Observationerne biver rettet for fej Efter fyvningen biver ae observationerne fra båndoptageren skrevet ind på en computer. Uanset hvor opmærksomme og erfarne observatørerne er, vi der atid være hvaer, som biver overset. Det er vanskeigt for observatørerne at se de hvaer, der er angt fra fyet, hvaer kan skygge for hinanden, og noge af hvaerne er dykket så angt ned, at det er umuigt at se dem. Når hee tæingen er færdig, biver antaet af observerede hvaer derfor justeret for fej, så bioogerne får et mere præcist/korrekt ta. Bioogerne justerer det anta af hvaer, observatørerne har set, på præcis samme måde hver gang, der er avet en fytæing. Det kan godt være vanskeigt at se dyrene hvis der er bøger eer dårigt sigt (iståge, 8

9 Figur 1. Stregerne viser den rute, fyet fugte under tæingen af hvidhvaer i Figur 2. Cirkerne og prikkerne viser, hvor tæerne så hvidhvaer i 1998, og hvor mange de så. (Kide: Grønands Naturinstitut) (Kide: Grønands Naturinstitut) 9

10 Figur 3. Stregerne viser den rute, fyet fugte under tæingen af hvidhvaer i Figur 4. Cirkerne og prikkerne viser, hvor tæerne så hvidhvaer i 1999, og hvor mange de så. (Kide: Grønands Naturinstitut) (Kide: Grønands Naturinstitut) 10

11 Beregning af det samede anta hvidhvaer i Vestgrønand om vinteren Fytæingen dækker kun ca. 10% (en tiendede) af det havområde, hvidhvaerne ophoder sig i. Bioogerne er derfor nødt ti at justere antaet af hvidhvaer, så det svarer ti hee det område, hvaerne befinder sig i. Ved justeringen tager bioogerne hensyn ti, at der er fere hvidhvaer i noge dee af området end andre. Sevom bioogerne justerer antaet af observerede hvaer og beregner det samede anta af hvidhvaer i det område tæingen dækker, vi der aigeve være en vis usikkerhed ved det endeige resutat af tæingen. Antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand om vinteren en Herunder har vi vist det endeige resutat af tæingerne af hvidhvaer 1982, 1994 og Resutatet viser, hvor mange hvidhvaer der var inden for det område, tæingen dækkede. Det er tydeigt, at der er angt færre hvidhvaer i området i 1999 i forhod ti i Tabe abe 1. Det beregnede anta af hvidhvaer i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq ud fra fytæinger. Kiide: Grønands naturinstitut. År Anta hvidhvaer Observatørerne har set de feste hvidhvaer de samme steder både i 1982 og Der er ikke observationer af eer andre tegn på, at der er et større anta hvidhvaer udenfor tæeområdet. I 1998 bev tæingen udvidet ti Nuuk og i 1999 bev tæingen udvidet het ned ti Paamiut, men der bev ikke under nogen af tæingerne set hvidhvaer syd for Maniitsoq. Derudover er der noge hvidhvaer, der ophoder sig udenfor det område, tæingen foregår i, og disse hvaer er ikke med i beregningen. Der er b.a. et mindre anta hvidhvaer i Vaigat samt vest for Disko. Det endeige resutat af tæingen er et ta for, hvor mange hvidhvaer der befinder sig i tæeområdet ved Vestgrønand. Sevom der er nogen usikkerhed på taene kan usikkerheden dog angt fra forkare forskeen i taene. Der er med andre ord ingen tviv om, at antaet af hvidhvaer, der overvintrer ved Vestgrønand, er gået kraftigt tibage i øbet af de seneste 20 år. Pinngortitaeriffik har tat de hvidhvaer, der overvintrer i Vaigat i 1982, 1990 og Der er ikke tae om ret mange hvaer ca. 100 ved ae tre tæinger. Antaet af hvidhvaer i Vaigat er såedes ikke steget, sevom der er observeret færre hvidhvaer ved Vestgrønand. Ved tæingerne i 1981 og 1982 bev der ofte set store fokke af hvidhvaer på 50 dyr eer mere. Ved tæingerne i 1990 erne er fokstørreserne som rege på under 10 dyr i hver fok, og mange hvidhvaer ses enketvis. 11

12 Fakta Om vinteren ophoder de feste hvidhvaer sig i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq med de største anta meem Kangaatsiaq og Sisimiut. Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaerne i Vestgrønand i 1981, 1982, 1993, 1994, 1998 og Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaer i Vaigat i 1982, 1990 og I 1982 bev antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand beregnet ti at være ca I 1999 bev antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand beregnet ti at være ca Antaet af hvidhvaer er sandsynigvis haveret i øbet af de seneste 20 år. Der er ikke under nogen tæinger bevet observeret hvidhvaer syd for Maniitsoq. Registrering af hvidhvaer fra heikopter Fangere fra Nordvestgrønand har fere gange gjort opmærksom på, at de ikke har set nogen tibagegang i antaet af hvidhvaer. Det er stadig meget store grupper af hvidhvaer, der passerer Upernavik om efteråret på det sydgående træk. I sutningen af september og begyndesen af oktober 1998 og 1999 gennemførte fangerne i Kuorsuaq og Pinngortitaeriffik derfor i fæesskab en rekognoscering efter hvidhvaer fra heikopter. Formået med rekognosceringen var at indsame opysninger om, hvor mange hvidhvaer der om efteråret passerer igennem et af de områder, hvor der tidigere er foregået store fangster, samt at få afkaret de uoverensstemmeser der er meem fangernes observationer og resutaterne fra bioogernes fytæinger. Rekognosceringen bev gennemført i Kuorsuaq, fordi det er den bygd i Upernavik kommune, hvidhvaerne først kommer ti om efteråret. Den bev gennemført på et tidspunkt, hvor der iføge fangerne passerer store fokke af hvidhvaer. Fangerne fra Kuorsuaq detog aktivt i panægningen og gennemføresen af rekognosceringen. Hvordan Hver dag bev der føjet i området meem Amdrup Ø og Nuussuaq i det nordige Upernavik. Med i heikopteren var piot, en fanger, en bioog og en tok. Fyveruten bev besuttet i fæesskab. Når der bev set hvaer, brugte man tid på at notere kokkeset og position samt at identificere arten. Derefter føj pioten angsomt rundt i området, så fanger og bioog kunne få overbik over gruppen af hvaer, der som rege bestod af fere mindre fokke og enkete dyr. Antaet af hvaer i fokkene og i hee gruppen bev herefter optat af fanger og bioog. Det var vigtigt, at både fangeren og bioogen kom med deres sevstændige skøn af antaet i gruppen. Dette var udgangspunktet for en senere diskussion på and, hvor de bev enige om antaet af hvaer i gruppen. Hvaernes reaktion på heikopteren bev igeedes noteret. Gruppen bev hodt under observation så ænge, at man kunne være sikker på, at ae hvaer i fokkene var uddykket. Området bev desuden overvåget tistrækkeigt 12

13 ænge ti at ae fokke i gruppen havde været i overfaden. Hver aften bev der hodt møde med de interesserede om dagens arbejde, og næste dags arbejde bev panagt. Samtidig bev resutaterne fra dagens observationer diskuteret. Resutater fra rekognosceringen i 1998 Heikopteren gennemførte 9 fyvninger og var i uften 17 timer og 59 minutter. 11 fangere detog. Der bev observeret hvaer på 7 af de 9 ture, og på 6 af turene bev der observeret hvidhvaer. Fokkene bestod typisk af 8-16 hvaer og der var ofte fere fokke i nærheden af hinanden som ti sammen udgjorde en gruppe. Under forudsætning af, at - ae observerede grupper var forskeige - ae hvaerne i fokken kan ses samtidig fordi de er på vandring og derfor svømmer i overfaden - de højeste anta er rigtige så observatørerne ca hvidhvaer i området. Fangst Der er desuden opysninger om fangst før og efter heikopterrekognosceringen fra begge år. Disse opysninger kommer fra fangerne i området. I 1998 bev der fanget 55 hvidhvaer i perioden 25/9 ti 5/10, mens der i 1999 bev fanget 27 hvidhvaer i perioden 2/10 ti 14/10. Konkusion Rekognosceringen bev gennemført på det tidspunkt, hvor hvidhvaerne normat passerer Kuorsuaq. Desuden har fangerne indsamet opysninger om efterføgende observationer af hvidhvaer. Der bev observeret nogenunde ige mange hvaer begge år (1.700 i 1998 og i 1999). Fangerne har ikke medt om yderigere observationer i 1998, men i 1999 bev der observeret ca hvaer efter heikopterrekognosceringen var gennemført. Det er såedes i det år kun observeret noge få tusinde hvidhvaer, som har passeret det nordige Upernavik i september-oktober. Resutater fra rekognosceringen i 1999 Heikopteren gennemførte 7 fyvninger og var i uften 10 timer og 59 minutter. 7 fangere detog. Der bev observeret hvidhvaer på 4 fyvninger. Fokstørreser var de samme som i 1998 og fere fokke dannede grupper. Under de samme forudsætninger som i 1998 bev der observeret ca hvidhvaer. Efter rekognosceringen har fangerne tre gange observeret større fokke af hvidhvaer passere Kuorsuaq. I at ca hvaer. Fakta Fangerne i Upernavik opyser, at der stadig passerer store mængder hvidhvaer om efteråret og at fokkene ska tæes i tusindvis af dyr. Under heikopterrekognosceringen i 1998 og 1999 bev der observeret hhv og hvidhvaer. Derudover medte fangerne om yderigere hvaer observeret efter rekognosceringen i Det tyder på, at det drejer sig om noge få tusinde hvidhvaer, der passere Kuorsuaq om efteråret. 13

14 Hvidhvaer ved Grønand historisk udviking i forekomst og fangst Hvidhvaer er sandsynigvis bevet fanget i Grønand siden de tidigste bosætteser. Tidigere var fangsten mere tifædig, og hvaerne bev udeukkende brugt som føde for den okae befokning. Kooniseringen betød b.a. at den okae befokning bev introduceret ti kommercie udnyttese af hvaer, og det har fået en afgørende betydning for bestanden af hvidhvaer ved Vestgrønand. I dag har indtægten fra sag af mattak og kød fra hvidhvaer meget stor økonomisk betydning for befokningen i Nordvest- og Vestgrønand, og derudover supperer fangsten hushodningen og everer foder ti sædehundene. for vandringerne passer meget godt med tidigere perioder, men vandringerne strækker sig ikke nær så angt sydpå som før I dag biver der sjædent observeret hvidhvaer ved Vestgrønand om sommeren, men små grupper af hvaer observeres af og ti i jui og august måned i Qaanaaq kommune. Fangst af hvidhvaer Siden 1862 er fangsten af hvidhvaer ved Grønand bevet registreret i officiee fangststatistikker. Der er dog visse usikkerheder ved registreringen som gør, at taene giver et ufudstændigt biede af fangsten. Forekomst Tidigere vandrede hvidhvaerne sydpå angs vestkysten midt på efteråret, og de ankom ti Qeqertarsuaq i oktober og ti Nuuk i begyndesen af december. Hvidhvaerne vandrede som rege ikke syd for Qeqertarsuatsiaat. Der er dog jævnigt set hvidhvaer ved Arsuk og fangstrapporter fra Paamiut og Qaqortoq viser, at hvidhvaerne jævnigt viste sig i reativt stort anta i Sydgrønand. Der kom muigvis også fokke af hvidhvaer ti Sydgrønand direkte fra Canada. Disse hvaer var større end dem, der kom nordfra. Hvaerne begyndte deres vandring nordpå i apri, men de kunne ophode sig i Syd- og Vestgrønand het frem ti juni måned, før de vandrede nordover. I maj/juni var hvidhvaerne igen tarige i Disko Bugt, men i jui forsvandt de het fra dette område. Efter ca begyndte hvidhvaerne at forade fjordene omkring Nuuk tidigere om foråret, og de bev fanget mere sjædent. Siden 1930 er der kun set få hvidhvaer syd for Sisimiut. Det nuværende vinterophodsområde for hvidhvaer ved Vestgrønand ser ud ti at igge i området fra Qeqertarsuaq ti Maniitsoq. Perioderne Fangsten kan være sket et andet sted end ved den by/bygd, hvor fangsten er registreret. B.a. tager en de fangere fra Syd- og Vestgrønand nordpå for at fange hvid- og narhvaer. Registreringerne er foregået på forskeig vis i forskeige perioder. Noge år er der ikke registreret fangster i områder, hvor der givetvis er foregået fangst. Fangster af narhvaer og hvidhvaer er i noge perioder bandet sammen i registreringerne. Mængden af indhandet mattak og antaet af fangne hvidhvaer passer ikke sammen. Der er enkete gange indhandet mere mattak end de rapporterede fangster underbygger. Opysninger om direkte observationer af fangster er enkete år højere end de officiee rapporteringer. Mistede hvaer biver ikke rapporteret i fangststatistikkerne. 14

15 Fangst af hvidhvaer ved Nuuk, Den officiee registrering af fangsterne er speciet de seneste år underestimeret, og der er reet ikke noget sikkert ta for fangsten. Aigeve giver registreringerne opysninger om, hvordan hvaernes udbredese har ændret sig gennem de seneste 150 år Tabe 2 viser fangsten af hvid- og narhvaer ved Vestgrønand. Fangsten ved Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut bestod sandsynigvis udeukkende af hvidhvaer, mens fangsten nord for Aasiaat overvejende bestod af hvidhvaer. Taene er gengivet fra H. Winges skrift om Grønands Pattedyr fra Fangsterne ser ud ti at være nogenunde jævnt fordet angs vestkysten. Af registreringen fremgår det, at der i perioden fra 1874 ti 1890 hvert år bev fanget fere hundrede hvidhvaer ved Nuuk og Maniitsoq. Derudover bev der de feste år fanget et mindre anta hvidhvaer ved Paamiut og Qaqortoq. De samede fangster af hvidhvaer for hee Vestgrønand var i på knap hvaer om året Taene for indhandingen af hvidhvaer i denne periode er vist i tabe 3. Opysningerne stammer fra Meddeeser fra Direktoratet for den Kongeige Grønandske Hande, Beretninger og Kundgøreser vedrørende koonierne i Grønand samt Beretninger vedrørende Grønands Styrese. Ved Nuuk og Maniitsoq fortsatte fangsterne af hvidhvaer frem ti ca med nogenunde samme anta pr. år. De næste år er der ikke registreret en eneste fanget hvidhva ved Nuuk, mens fangsterne ved Maniitsoq stiger ti op mod hvidhvaer om året frem ti sutningen af 1920erne. I øbet af 1930 erne rykker fangsterne ængere nordpå ti Disko Bugt, Kangersuatsiaq, Uummannaq og Upernavik I tabe 4 er de officiee ta for fangst af hvidhvaer i perioden gengivet. Opysningerne fra er sandsynigvis meget præcise, men siden 1975 er de officiee registreringer af fangsterne bevet gradvist mere upræcise. I 15

16 Tabe I denne periode bev indhandingen ti KGH registreret.tabeen her viser indhandingen af hvidhvaer i Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut samt indhandingen af hvid- og narhvaer i Aasiaat, Qasigiannguit, Iuissat, Ritenbenk, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik. Indhandingen i Aasiaat og nordover bestod ganske overvejende af hvidhvaer. Taene er gengivet fra H. Winges skrift om Grønands Pattedyr fra Tota Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ritenbenk Iuissat Qasigiannguit Aasiaat Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Qaqortoq År

17 Tabe Taene for indhandinger af hvidhvaer i denne periode stammer fra Meddeeser fra Direktoratet for den Kongeige Grønandske Hande, Beretninger og Kundgøreser vedrørende koonierne i Grønand samt Beretninger vedrørende Grønands Styrese. Tota Upernavik Uummannaq Kangersuatsiaq Disko Bugt Sisimiut Maniitsoq Nuuk År 1906 Ca Ca Iat Svarer ti 473 0ver pr. år

18 Tabe Her er de officiee ta for fangst af hvidhvaer i perioden gengivet. Opysningerne fra er sandsynigvis meget præcise, men der er stadig manger. Der manger b.a. opysninger fra Avanersuaq/ Qaanaaq samt for Sisimiut for en de år. Siden 1975 er de officiee registreringer af fangsterne bevet gradvist mere upræcise samtidig med, at værdien af mattak er steget. I 1994 begyndte der at komme opysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. Kide: Tota Paamiut & Sydgrønand Nuuk Maniitsoq Sisimiut Disko Bugt Uummannaq Upernavik Avanersuaq/ Qaanaaq År (Kide: Anon ; Born 1987; Born & Kape 1986; Heide-Jørgensen 1994; kape 1977, 1983, 1985; Kape & Larsen 1984) 18

19 1994 begyndte der at komme opysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. De feste hvidhvaer biver fanget ved Sisimiut, i Disko Bugt samt ved Upernavik. Rapporteringen af fangster i Maniitsoq og sydover ti Paamiut & Qaqortoq er de feste år på under 50 hvaer, og de feste hvaer er formentig fanget nord for Maniitsoq. Siden 1993 har de årige fangster ved Vestgrønand været på ca. 500 hvaer om året, mens der i perioden fra bev rapporteret om godt 700 fangster om året ved Vestgrønand. Fakta Indti ca ankom hvidhvaerne i december måned ti Sydgrønand, hvor de ophodt sig frem ti apri/maj måned. Siden 1862 er fangsten af hvid- og narhvaer registreret i officiee fangststatistikker. Frem ti 1930 bev der fanget fere hundrede hvidhvaer i Sydvest- og Sydgrønand. De seneste mange år er hvidhvaer kun sjædent set syd for Maniitsoq. Rapporteringen om fangst af hvidhvaer er mangefud og bør forbedres. Der er de seneste år fanget ca. 500 hvidhvaer ved Grønand. Indhanding af mattak Det er meget vanskeigt at få præcise opgøreser over, hvor meget mattak fra hvidhva, der biver indhandet. Indhandingen foregår både ti andanæg og indhandingsskibe og ti forskeige firmaer. Der er ingen organiseret indsaming af opysninger om indhandingen fra de forskeige steder. Her er de opysninger, det har været muigt at finde, gengivet i tabe 5 og 6. Tabe 5 viser en opgørese over hvor meget mattak fra både narhva og hvidhva, der er indhandet i Vestgrønand i perioden fra 1965 ti Opgøresen er gengivet fra Årsberetning fra den Kongeige Grønandske Hande. Indhandingerne i Iuissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageigt mattak fra hvidhva, mens indhandingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageigt er mattak af narhva. Indhandingerne er angivet i tons. Tabe 6 viser opysninger fra Grønands Statistik om indhandingen af mattak fra hvidhva i årene 1994 ti Indhandingerne er angivet i kio. Hvidhvaer ved Grønand en eer fere grupper (debestande) af hvaer Hvidhvaer er vanedyr. De føges med den samme gruppe af dyr gennem hee ivet. Gruppen har faste områder, som den ophoder sig i sommer og vinter, og som den vender tibage ti år efter år på nogenunde samme tid. Hvis jagten på hvidhvaer i et bestemt område er for stor, kan det i sidste ende føre ti, at denne gruppe af hvaer biver udryddet. 19

20 Tabe 5. Opgørese over mængden af mattak fra narhvaer og hvidhvaer indhandet i Vestgrønand i perioden fra 1965 ti Indhandingerne i Iuissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageigt hvidhva, mens indhandingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageigt er af narhva. Indhandingerne er angivet i tons. Kide: År Tons mattak indhandet Tota Iuissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq ,5 1, ,1 5,3 5, ,1 3,9 4, , ,4 11,0 11, ,1 14,0 14, ,8 6,0 6, ,0 14, ,0 14, ,0 26,5 51, ,2 24,0 45, ,1 12,8 33, ,7 21,9 42, ,8 5, ,7 1, ,0 0,0 4,4 32,6 37, ,0 4,9 7,3 27,3 2,4 41, ,0 0,8 31,0 19,3 51, ,4 2,3 63,6 18,5 9,2 110, ,0 1,4 29,4 26,1 15,1 72, ,8 6,7 13,3 46,3 12,2 79,3 (Kide: Heide-Jørgernsen 1994, Upernavik Museum, Direktoratet for Industri Tabe 6. Opysninger fra Grønands Statistik om indhandingen af mattak fra hvidhva i 1994 ti Indhandingerne er angivet i kio. Iuissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tota

21 M.P. Heide-Jørgensen Fangst af hvidhvaer ved Kuorsuaq, 1990 Tidigere (før 1930) ophodt et større anta hvidhvaer sig gennem ængere perioder i Sydvest- og Sydgrønand. Hvaerne ankom i december og forod området igen i maj/ juni måned. Registreringer af fangster fra 1862 ti 1951 viser, at der bev fanget en de hvidhvaer i området fra Maniitsoq ti Qaqortoq. Speciet ved Nuuk og Maniitsoq var de årige fangster på fere hundrede dyr. Hvaerne bev hovedsageigt fanget i maj og juni måned. Siden 1930 er fangsten i Sydvest- og Sydgrønand fadet kraftigt, og der biver i dag kun sjædent set hvidhvaer syd for Maniitsoq. Det er undersøgt, om forandringer i kimaet muigvis kan være årsag ti, at hvidhvaerne er forsvundet fra Sydvest- og Sydgrønand. I perioden fra 1876 ti 1920 fadt havtemperaturen gradvist ved Sydvestgrønand. De føgende år steg temperaturen kraftigt, og den forbev høj frem ti sutningen af 1960 erne, hvor temperaturen i øbet af få år igen fadt drastisk. De ave havtemperaturer i 1970 erne og 1980 erne har imidertid ikke ført ti, at hvidhvaerne er vendt tibage ti Sydvestog Sydgrønand, og havtemperaturen har sandsynigvis ikke nogen betydning for, om hvidhvaerne ophoder sig i et bestemt område. Årsagen ti, at hvidhvaerne er forsvundet fra Sydvest- og Sydgrønand er sandsynigvis, at de store fangster har udryddet den gruppe af hvidhvaer, der ophodt sig i området om vinteren og foråret. Der er i dag to kendte overvintringsområder for hvidhvaer ved Grønand Nordvandet i den nordige de af Baffin Bugt samt området i Vestgrønand meem Uummannaq og Maniitsoq. Fangsten af hvidhvaer foregår både i seve områderne, og 21

22 når hvaerne vandrer ti og fra overvintringsområderne. For at kunne vurdere, om fangsten i de to områder er bæredygtig, er det vigtigt at vide, om det er en bestemt gruppe af hvaer der ophoder sig i området samt hvor mange hvaer der er i gruppen. Bioogerne bruger opysninger om hvaernes vandringer, arvemateriae (DNA) og indhod af forurenende og naturigt forekommende stoffer ti at se, om hvaerne ved Grønand er det i fere grupper. Hvidhvaernes vandringer Bioogerne har undersøgt hvaernes vandringer for at få opysninger om, hvor de ophoder sig på forskeige tidspunkter af året. Bioogerne bruger sateitsendere ti at indsame opysninger om vandringerne. Siden 1990 har canadiske og grønandske biooger sat sendere på 43 hvidhvaer i Lancaster Sound og området vest herfor. Hvaerne fik sat senderne på i august måned. I øbet af september forader de fjordsystemerne og trækker ud mod havet for at begynde deres vandring ti overvintringsområdet. 21 af senderne fungerede efter 10. oktober, hvor hvaerne har begyndt deres vandring, og opysningerne fra disse sendere kan fortæe om mået for deres vandring. Kun 1 af hvaerne vandrede ti Vestgrønand. De øvrige 20 hvaer bev i Nordvandet og den nordige de af Baffin Bugt indti senderne hodt op med at fungere. Noge af de hvidhvaer, der er i Lancaster Sound om sommeren, biver sandsynigvis fanget ved Vestgrønand om efteråret og vinteren. Disse hvidhvaer kunne måske senere vandre ti Vestgrønand. Det vie imidertid betyde, at de skue føge en rute ængere væk fra kysten og krydse de dybe områder i Baffin Bugt for at nå frem ti Vestgrønand. Senderne stoppede med at fungere i et område, hvor hvidhvaer normat overvintrer, og det mest ogiske er, at de biver i dette område frem for at føge en rute, hvor der ikke tidigere er observeret hvidhvaer. Bioogerne vi meget gerne vide noget mere om, hvor hvidhvaerne tager hen, når de forader Vestgrønand om foråret. Bioogerne har derfor fere gange forsøgt at fange hvidhvaer i den nordige de af Upernavik kommune samt ved Kronprinsens Ejand nordvest for Aasiaat, men det er endnu ikke ykkedes. Bioogerne har også sat sendere på 13 hvidhvaer ved Cumberand Sound for at undersøge, om disse hvidhvaer vandrer ti Vestgrønand. Senderne fungerede det meste af efteråret, og en enket sender fungerede ti starten af januar. Ae hvaerne bev i Østcanada. Undersøgeser af arvemateriae (DNA) Arvemateriaet hos hvaer, der ever i samme gruppe, igner meget hinanden, men det vi ofte være muigt at finde forskee i arvemateriaet hos hvaer fra forskeige grupper. Ved at undersøge arvemateriaet hos hvidhvaer fanget ved Vestgrønand kan bioogerne få opysninger om, hvorvidt der er tae om en eer fere adskite grupper af hvaer. Bioogerne har sammenignet arvemateriaet hos 167 hvidhvaer, der er fanget ved Grønand. Der bev fundet to forskeige typer af arvemateriae hos hvidhvaer fanget i Qaanaaq kommune, men der var ikke forske i arvemateriaet fra hvidhvaer fanget andre steder i Grønand. Det tyder atså på, at der er to uafhængige grupper af hvidhvaer, der tibringer vinteren ved Grønand en gruppe i Nordvestgrønand og en i Vestgrønand. Det stemmer godt overens med opysningerne fra sateitsenderne om, at de feste hvaer fra Lancaster Sound biver i den nordige de af Baffin Bugt og Nordvandet, mens et mindre anta hvaer vandrer ti Vestgrønand. Fangerne i Qaanaaq har atså muighed for at fange hvidhvaer fra to forskeige grupper. 22

23 Det har ikke været muigt at finde forskee i det arveige materiae fra hvidhvaer fanget ved Vestgrønand. Undersøgese af tænder Der kan være mindre forskee på kropsdeene fra hvaer fra forskeige grupper. Bioogerne har derfor undersøgt, om der er forske på tænderne hos hvaer fanget forskeige steder ved Vestgrønand. Det viste sig, at tænder fra hvidhvaer fanget ved Upernavik var tyndere end tænder af samme ængde fra hvidhvaer fanget ved Sisimiut. Desuden var vækstaget tyndere hos hvaer fanget ved Upernavik i forhod ti hvaer fanget andre steder ved Vestgrønand. Resutater fra undersøgesen tyder på, at der kan være forske på kropsdee fra hvaer, der ophoder sig ved Upernavik i forhod ti hvaer, der ophoder sig ved Sisimiut, men undersøgesen er endnu ikke færdig, så der kan ikke drages en endeig konkusion. Undersøgeser af mijøgifte Der kan være forske på, hvordan hvidhvaer fra forskeige grupper biver påvirket af mijøgifte at efter, hvor de ophoder sig, og hvordan de naturige koncentrationer af mijøgifte er dér. Bioogerne har undersøgt indhodet af mijøgifte i spæk fra hvidhvaer fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Det viser sig, at hvidhvaer fra Disko Bugt havde et anderedes indhod af mijøgifte end hvidhvaer fra Upernavik. Det tyder derfor på, at hvidhvaer fanget ved Upernavik søger deres føde andre steder end de hvaer, der biver fanget i Disko Bugt. Undersøgeser af tungmetaer Der kan være forske på indhodet af tungmetaer i hvidhvaer fra forskeige grupper at efter, hvor de ophoder sig, og hvordan koncentrationerne af tungmetaer er dér. Fangst af hvidhvaer ved Kuorsuaq, 1990 M.P. Heide-Jørgensen 23

24 Bioogerne har undersøgt indhodet af forskeige tungmetaer i musker, nyrer og ever fra hvidhvaer fanget ved Grise Fjord i Lancaster Sound, Østcanada og fra Disko Bugt og Upernavik. Indhodet af kviksøv, cadmium og seen var generet højere i hvidhvaer fanget ved Vestgrønand, med undtagese af indhodet af cadmium i everen, som var højere for hvidhvaer fanget i Grise Fjord. Forskeene skydes formentig, at hvidhvaerne fra Grise Fjord færdes andre steder end hvaerne fra Vestgrønand. Det stemmer godt overens med, at en de af hvidhvaerne fra Lancaster Sound og vestover ophoder sig i Baffin Bugt og Nordvandet om vinteren, mens en anden gruppe hvaer vandrer ti Vestgrønand om vinteren. To adskite grupper af hvidhvaer ved Grønand Resutaterne fra undersøgeser af hvidhvaers vandringer, arvemateriae, tandform og indhod af mijøgifte og tungmetaer viser, at der med ret stor sikkerhed er mindst to forskeige grupper af hvidhvaer ved Grønand. Den ene gruppe af hvidhvaer tibringer hvert år perioden fra september/oktober ti maj/juni i Baffin Bugt og Nordvandet. Herfra vandrer de ti Lancaster Sound og videre ind i det enorme fjordsystem i Østcanada, hvor de fouragerer og skifter hud. Om efteråret trækker de igen ud fra Lancaster Sound og vender tibage ti den nordige de af Baffin Bugt og Nordvandet. Den anden gruppe tibringer hvert år perioden fra oktober ti apri ved Vestgrønand. Herfra vandrer de ti Lancaster Sound og om efteråret trækker de tibage ti Vestgrønand via den nordige de af Baffin Bugt. Undersøgeser viser, at hvidhvaer fra Upernavik har anderedes tænder og indhod af mijøgifte end hvidhvaer ved Vestgrønand. Det er derfor muigt, at hvaerne er opdet i to adskite grupper, men det er endnu ikke påvist med sikkerhed. Hvis der er fere adskite grupper af hvidhvaer ved Vestgrønand kan det få betydning for, hvordan hvaerne ska forvates. Fakta Hvidhvaer er vanedyr. De ever i en fast gruppe af dyr (formentig famiier), og vandrer hver sommer og vinter ti de samme områder som tidigere. Hvidhvaer, der ophoder sig ved Grønand om vinteren, ophoder sig om sommeren i den østige de af Canada i Lancaster Sound og vest herfor. Hvidhvaer, der ophoder sig i Nordvestgrønand om vinteren, har anderedes arvemateriae end hvidhvaer, der ophoder sig ved Vestgrønand. Hvidhvaerne fra Nordvestgrønand må derfor betragtes som en gruppe for sig. Der er forske på tænder fra hvidhvaer fanget ved Upernavik og ved Sisimiut. Der er forske på typen af mijøgifte fra hvaer fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Der er forske på indhodet af tungmetaer i hvidhvaer fanget ved Grise Fjord i Østcanada og hvaer fanget ved Upernavik og Disko Bugt. Der er muigvis to grupper af hvidhvaer ved Vestgrønand, men det bør undersøges nærmere. 24

25 Hvidhvaer ved Grønand - fangstens indfydese Siden 1992 har fangerne sendt underkæben fra de hvidhvaer, de fanger ved Grønand ti Pinngortitaeriffik. Derudover har bioogerne sev indsamet underkæber fra hvidhvafangsten i perioden fra 1985 ti Tænder fra underkæberne biver brugt ti at bestemme hvaernes ader, og en prøve mattak eer kød fra kæben biver brugt ti at få opysning om hvaens køn. Herved får bioogerne et indtryk af, om fangsten er hensigtsmæssig for reproduktionen. Pinngortitaeriffik har føgende resutater fra kæber indsamet i perioden Hunnerne var i gennemsnit 7 ½ år game da de bev fanget, mens hannerne i gennemsnit var 6½ år game. Der bev fanget fere hunner end hanner. Der var ige mange hanner og hunner under 1 år i fangsten. Under efterårets drivfangst i Qaanaaq og Upernavik bev der hovedsageigt fanget unge hvidhvaer og hunner. Hvidhvaer danner ikke par, og en hvidhvahan kan sagtens parre sig med fere hunner hvert år. Der er derfor uhedigt, at der biver fanget fere hunner end hanner, hvis gruppen ska have muighed for at få så mange unger som muigt. Det er også vigtigt at sørge for, at der er så mange kønsmodne hvaer i gruppen som muigt, da det er disse hvaer, der ska fører arten videre. Det er derfor også uhedigt, at der biver fanget forhodsvis mange kønsmodne dyr. Tabe 7. Antaet af underkæber, der er afeveret ti Pinngortitaeriffik efter at afeveringen bev gjort obigatorisk i Kide: Grønands Naturinstitut Avanersuaq/ 72 Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Iuissat Aasiaat Kangaatsiaq 19 1 Sisimiut Maniitsoq Tota

26 Reproduktion I indsamede biooger fra Pinngortitaeriffik prøver fra fangsten af i at 381 hvidhvaer fanget ved Vestgrønand i september/oktober samt i maj måned. Hvaerne bev måt og vejet, der bev taget prøver af deres maveindhod, og hvaernes kønsorganer bev indsamet og senere undersøgt. Formået var b.a. at få opysninger om hvornår hvaerne biver kønsmodne, hvornår de parrer sig, og hvordan fostrene udviker sig. Hunnerne biver kønsmodne, når de er ca. 3½ meter ange og er 4-7 år game. De feste kønsmodne hunner bev fanget om efteråret. På det tidspunkt havde de enten et foster i ivmoderen, diede en unge eer havde for nyigt aborteret. Fostrene havde næsten samme ængde cm i oktober måned. Fostre fra hvidhvaer fanget i maj måned var ca. 1½ meter ange, hviket svarer ti ængden på en nyfødt unge. Ingen af de diegivende hunner var gravide, og det er derfor sandsynigt, at diegivningen undertrykker/forhindrer en ny gravi- ditet. Disse opysninger tyder på, at hvidhvaerne parrer sig på et fast tidspunkt en gang om året. Maveindhodet fra hvidhvaerne bev undersøgt. Det viser sig, at unge hvidhvaer begynder at spise fisk og invertebrater, når de er ca. 1 år game. Det så ud som om, at noge af de unger, der var ædre end 1 år, både havde mæk og rester af føde i maven. Det tyder derfor på, at ungerne dier i mindst 1 år. Bandt de kønsmodne hunner var det kun en tredjede, som var gravide. Det tyder på, at de får en unge hvert tredje år. Hannerne biver kønsmodne, når de er ca. 4 meter ange i en ader af 6-7 år. Hvaernes testiker bev undersøgt for sæd. Der bev kun fundet sæd i testiker fra hvaer fanget om foråret, og det tyder derfor på, at hvidhvaerne parrer sig om foråret i maj/juni måned. M.P. Heide-Jørgensens 26

27 Fakta Hunnerne biver kønsmodne, når de er 4 7 år game. De er gravide i knap 1 år. De dier ungen i mere end 1 år. Hannerne biver kønsmodne, når de er 6 7 år game. Hannerne producerer kun sæd om foråret. Hvidhvaerne parrer sig sandsynigvis i maj/juni måned. Hunnerne får sandsynigvis kun en unge hvert tredje år. Mode ti forvatning af hvidhvaer Der er en ang række opysninger om hvidhvaerne ved Vestgrønand, som fortæer om udnyttesen og om udvikingen i antaet af hvaer. under forskeige grader af udnyttese. Som redskab har bioogerne brugt en mode, der tager hensyn ti de usikkerheder, der er i opysningerne. opysninger om antaet af hvidhvaer fra fytæinger gennemført med jævne meemrum de seneste 20 år, opysninger om hvaernes reproduktion opysninger om fangsten af hvidhvaer tibage ti Både forekomsten af hvaer og resutaterne af fytæingerne viser, at der i dag er færre hvidhvaer ved Vestgrønand i vinterperioden end for bare 20 år siden. Resutaterne fra fytæingerne viser, at antaet af hvaer er haveret i denne periode. Der er såedes ingen tviv om, at hvidhvaerne biver for kraftigt udnyttet og at der biver stadigt færre, og det er uden tviv nødvendigt at mindske fangsten betydeigt, hvis denne udviking ska standes eer vendes. Hvordan vi udvikingen være? Bioogerne har brugt den viden der er om hvidhvaernes reproduktion, den hidtidige udviking i antaet af hvidhvaer og i fangsten ti at kigge ind i fremtiden og se, hvordan antaet af hvidhvaer vi udvike sig Modeen tager udgangspunkt i udvikingen i fangsten siden 1951 og den tibagegang i antaet af hvidhvaer, der er observeret siden Desuden har man anvendt det beregnede anta på hvidhvaer ved Vestgrønand i Ud fra dette har bioogerne kunnet beregne, at hvabestanden højst kan vokse med 3 4% om året. Med disse opysninger og en fangst på forskeige anta af hvaer, har bioogerne undersøgt, hvor stor chancen er for, at antaet af hvidhvaer vi stige i fremtiden. Hvis man væger at fortsætte med den nuværende fangst på ca. 700 hvidhvaer om året (muighed nr. 1, tabe 8), vi der kun være en meget ie sandsynighed (4%) for at antaet af hvaer stiger. På den anden side vi et totat stop for fangsten (muighed nr. 6, tabe 8) med sikkerhed (100%) føre ti, at antaet af hvidhvaer i 2011 er steget. En fangst på 100 hvaer hvert år (muighed nr. 4, tabe 8) vi ret sikkert (85%) føre ti, at antaet af hvidhvaer stiger. Det fremgår af tabeen, at den nuværende 27

28 Tabe 8. Tabeen vise sandsynigheden for at antaet af hvidhvaer vi gå frem i øbet af de næste 10 år ved forskeige fangster. Muighed Sandsynighed % % % % % % (Kide: NAMMCO 2000) Tabe 9. Modeen viser, hvor stor sandsynigheden er for at hvidhvaerne vi være udryddet om 50 år ved forskeige grader af udnyttese. Muighed Årig fangst i Risiko for udryddese Meget stor (96%) Stor (85%) Rimeig stor (68%) Ikke så stor (45%) Lie (14%) (Kide: Avarez & Heide-Jørgensen 2000) fangst er at for høj, og at fangsten ska reduceres ti ca. 100 om året, for at antaet af hvidhvaer vi stige. Bioogerne har også sat modeen ti at finde ud af, hvor stor sandsynigheden er for at hvidhvaerne vi være udryddet om 50 år ved forskeige grader af udnyttese. Hvis der de næste 50 år biver fanget hvaer om året (muighed nr. 1, tabe 9) er der en meget stor risiko for (96% sandsynighed,) at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand. Hvis der biver fanget 100 hvaer om året i de næste 50 år (muighed nr. 5, tabe 9) er der en meget ie risiko for (14% sandsynighed). at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand om 50 år. Hvis den nuværende fangst på 700 hvaer fortsætter (muighed nr. 2, tabe 9), vi der være stor risiko for (85% sandsynighed), at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand om 50 år. Fremtidig forvatning af hvidhvaerne ved Grønand Der er ingen tviv om, at det udeukkende er poitikerne, der ska bestemme, hvordan hvidhvaerne fremover ska forvates. Kort sagt har de tre muigheder at væge imeem. En muighed er at undade at gøre noget og dermed ade fangsten fortsætte som nu. Det vi være en katastrofe for ae. Hvidhvaerne vi forsvinde fra Vestgrønand, og det samme vi a fremtidig økonomisk gevinst fra dem. En muighed er at reducere fangsten drastisk med det samme, eer eventuet het forbyde fangst af hvidhvaer. Det vi være en forde for hvidhvaerne, der het sikkert vi vokse i anta. Ved en ie årig fangst vi antaet af hvidhvaer vokse angsommere end ved et totat stop for fangst. Der vi gå årtier inden hvidhvaerne er nået op på et så stort anta, at en fangst på nuværende niveau vi være muig, uden at hvaerne igen fader i anta. 28

29 En muighed er gradvist at reducere fangsten ti et niveau, hvor antaet af hvidhvaer kan vokse. Det kunne for eksempe være en gradvis reduktion fra 700 første år ti 500 næste år, herefter 300 næste år, 150 året efter og endeig 100 de føgende år som vist i muighed 3 i tabe 8. Der vi være gode muigheder (66%) for at antaet af hvidhvaer vi stige, men det vi tage idt ængere tid. Denne muighed vi stadig betyde, at fangerne må finde aternative indtjeningsmuigheder, men fangerne har ængere tid ti at omstie sig og samfundet får muighed for at hjæpe fangerne. Hvis fangsten af hvidhvaer biver begrænset eer stoppet, vi fangsten sandsynigvis bive rettet mod andre arter (eksempevis narhvaer) der kan fanges frit, og probemet vi bot bive overført ti disse arter. Den grønandske fangst af hvidhvaer har i de senere år titrukket sig en de opmærksomhed fra internationae mijøorganisationer, som har fået øje på at fangsten ikke forvates i overensstemmese med principperne om bæredygtig udnyttese. Hvis Grønand ændrer forvatningen, så bestandens tibagegang ophører og den evt. får muighed for at vokse, vi det sende et meget stærkt signa ti omverdenen om Grønands vije ti at bevare sine evende ressourcer. Faktuee opysninger om hvidhvaer Bioogi Hvidhvaer er ca. 1½ meter ange, når de biver født. Hunnerne er drægtige i ca. 330 dage, hviket svarer ti ca. 47 uger. Hvidhvaerne parrer sig i maj/juni måned. Hunnerne føder deres unger i marts-maj måned. Hunnerne biver kønsmodne, når de er ca. 3½ meter ange og 4 7 år game. Hannerne biver kønsmodne, når de er ca. 4 meter ange og er 6 7 år game. Hunnerne kan bive knap 4 meter ange. Hannerne kan bive knap 5 meter ange. Hunnerne får en unge hvert tredje år. Hvidhvaerne ever b.a. af torsk, rødfisk, heefisk og havkat. Anta Bioogerne har siden starten af 1980erne jævnigt tat hvaerne ved Vestgrønand fra fy. Hvaerne er tat i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993, 1994, 1998 og Tæingerne viser, at antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand er mere end haveret siden Resutatet af tæingerne i 1998 og 1999 viser, at der nu er ca hvidhvaer ved Vestgrønand. Fangst De seneste år er der fanget ca. 700 hvidhvaer om året. Der kan fanges 100 hvidhvaer om året uden at antaet af hvaer går tibage. Hvis den nuværende fangst fortsætter vi der være meget stor risiko for at hvidhvaerne forsvinder fra Vestgrønand i øbet af de næste 20 år. 29

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

MINDJUICE ACADEMY. Dine handlinger forandrer verden. ICF-godkendt Coach Uddannelse. Grunduddannelsen. Coachuddannelsen

MINDJUICE ACADEMY. Dine handlinger forandrer verden. ICF-godkendt Coach Uddannelse. Grunduddannelsen. Coachuddannelsen MINDJUICE ACADEMY Dine handinger forandrer verden ICF-godkendt Coach Uddannese Grunduddannesen Coachuddannesen Mindjuice s Coachuddannese Mindjuice s Coachuddannese er opstået ud af mange års erfaring

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Vi du være bandt verdens bedste edere og teamcoaches? Så er Mindjuice Masteruddannese sikkert noget for dig. Her biver du trænet i kraftfud kommunikation på højt niveau, mindfuness, ekstraordinært ederskab,

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Soceer 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formået med at registrere soceer er at beregne hvor stor en ande af eforbruget ti bygningsdrift, apparater og beysning der dækkes af soceerne.

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER

Læs mere

MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Miche Mandi (07) Enheder Side af 9 Indhodsfortegnese: INDHOLDSFORTEGNELSE:... LIGNINGER... 3 HVAD ER EN LIGNING?...

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Varde Ovne et logisk valg 2009/10

Varde Ovne et logisk valg 2009/10 Varde Ovne et ogisk vag 2009/10 2009/10 teknik Hvorfor Varde Ovne har i en ang årrække været en markant spier på brændeovnsmarkedet. Udvikingen er gået fra at være en ie håndværksvirksomhed i begyndesen,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

C() O> T""" Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang

C() O> T Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang -~--~--- LO C() O> T""" o. Q,) en Uden va 1ntet iv: bevar ' ns. vådområder Skov en i Tjekkosovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang WWF VERDENSNATURFONDEN MENER: Vådområder er ikke overfødige

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN STUDER FRA AARHUS UNVERSTETS ØKONOMSKE NSTTUT, Nr. 5 EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK KØBENHAVN AF TRYGVE HAAVELMO EJNAR MUNKSGAARD 1 939 NDHOLDSFORTEGNELSE Side ndedning... 9. FæskeefterspØrgseens Struktur.

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 1. INTRODUKTION Indhodsfortegnese 1. Introduktion Virksomhedsprofi Forord - Jakob Thomasen - Franz Wium Sørensen 2. Danske aktiviteter 3. Mijøpåvirkninger 4. CO

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 9. årgang Nr. 3 jui - oktober 2010 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Hyggeig arbejdsørdag i Hønsehuset Lørdag den 29. maj havde vi en hyggeig, men effektiv

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 12. årgang Nr. 4 okt. - dec. 2013 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet Lidt nyt fra grupperådet, som har afhodt et møde i august, desværre uden

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

Matematikken bag perspektivet I

Matematikken bag perspektivet I Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for

Læs mere

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.3 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l ----- N R., ~1 A R T S 9 9 Nyttig baggrundsviden om mijø! " Vor fæes fremtid" Denne serie med foreøbig 6 forskeige titer er udgivet med støtte fra fonde og firmaer. Derfor den ave pris. Anmederne skrev

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet

Kolding Kommune Børneområdet Koding Kommune Børneområdet Kvaitetsrapport for Børnehuset Hejs 2016 Leder: Hee Schneider børn tota 85 80 børn i børnehave 74 70 børn i vuggestue/småbørnsgruppe 11 10 Børn i speciagruppe 0 0 Børnenes fordeing

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik 26. marts 997 5. årgang nr. 6 BRYGGEBLADET Brygge bo evakueret i sidste øjebik Som en af de sidste danske re i Abanien, ykkedes det for nyig bryggeboeren Vivi an Kruse at undsippe kam pene meem de regering

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2013 JN jn@vd.dk 7244 2372 LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST 66 HERNING ÅRHUS 6620 MOTORVEJ FUNDER - HÅRUP MAJ 2013 Denne edningsprotoko

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Alm Brand FORSIKRING Midtermolen København Ø Telefon almbrand.dk. Alm. Brand Droneforsikring. Betingelser. Nr.

Alm Brand FORSIKRING Midtermolen København Ø Telefon almbrand.dk. Alm. Brand Droneforsikring. Betingelser. Nr. Am Brand FORSIKRING Midtermoen 7 2100 København Ø Teefon 35 47 47 47 ambrand.dk Am. Brand Droneforsikring Betingeser Nr. 8701 Indhodsfortegnese Vejedning 1 10 Fæesbestemmeser 1 Hvem dækker forsikringen?

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011. Megabål til oprykningslejren! Se mere på www.naagruppe.dk

Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011. Megabål til oprykningslejren! Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011 Megabå ti oprykningsejren! Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Arbejdsdag I forbindese med det konstituerende grupperådsmøde

Læs mere

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012 Fokekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liseund, Sagese 28. og 29. september 2012 > Mission hander om at dee kristentroen med andre. Ikke, at vi sender noget, men at vi kommer tæt på hinanden.

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere