Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Transkript

1 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1

2 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout: Hvidbog om hvidhvaer.rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Kirsten Rydah & Mads Peter Heide-Jørgensen Aage Lennert Kirsten Rydah Serie: Teknisk rapport nr. 35, 2001 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut Mads Peter Heide-Jørgensen ISBN: ISSN: Finansiering: Tryk: Mijøstyresen med Dancea-mider. Den finansiee støtte fra Mijøstyresen betyder ikke, at rapportens indhod afspejer Mijøatyresens hodninger Oddi printing Ltd., Reykjavik, Isand Opag: 100 Reference: Rydah, K. & M.P. Heide-Jørgensen, Hvidbog om hvidhvaer.rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer.teknisk rapport nr. 35. Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut, Nuuk. Rekvireres hos: Pinngortitaeriffik Grønands Naturinstitut Postboks Nuuk Tf.: Fax: w w w.natur.g 2

3 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer K. Rydah & M.P. Heide-Jørgensen Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 3

4 4 Kort over Grønand

5 Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Indedning Fangsten af hvidhvaer i Grønand regueres af Grønands Hjemmestyre. Fangsten er i dag ikke kvoteret, men der er fastsat jagtreger for fangsten i Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 30 af 11. oktober 1995 samt Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 6 af 29. februar 1996 om fangst af hvidhvaer. Som baggrund for fastsættesen af regerne modtager Hjemmestyret rådgivning fra den Nordatantiske Havpattedyrkommission, (North Atantic Marine Mamma Commission, NAMMCO) og den Canadisk-Grønandske Fæeskommission for Bevaring og Forvatning af Nar- og Hvidhvaer (Canada-Greenand Joint Commission for the Conservation and Management of Narwha and Beuga, JCCM). Bioogerne vurderer, at bestanden af hvidhvaer er gået tibage med ca. 60% (antaet af hvidhvaer er haveret) i øbet af de seneste 20 år. Bioogerne mener, den nuværende fangst er for stor og medfører, at bestanden fortsætter med at gå tibage. En fangst på 100 hvidhvaer om året er bæredygtig. Hvis den nuværende fangst fortsætter, vi hvidhvaerne om ca. 20 år være forsvundet fra Vestgrønand. Bioogerne mener, resutaterne af undersøgeserne er tydeige og viser en kar tendens. De mener, der er tistrækkeig viden ti at tage en besutning om hvidhvaernes fremtid, og at der ska gøres noget nu, hvis den fremtidige fangst ska sikres. På trods af den grundige kvaitetssikring af den videnskabeige rådgivning mener hvidhvafangerne i Grønand ikke, at de resutater som fremægges i NAMMCOs videnskabeige komite er tistrækkeigt veunderbyggede. De mener heer ikke, at resutaterne er i overensstemmese med deres egne erfaringer. I denne rapport beskrives visse dee af den videnskabeige viden om hvidhvaerne. Rapporten er udarbejdet som optakt ti en diaog med fangerne om, hvor uenigheden er, og hvad der evt. kan gøres for at opnå en større grad af enighed om status for hvidhvaerne. 5

6 Baggrunden for den bioogiske rådgivning fra NAMMCO Norge, Isand, Færøerne og Grønand er medemmer af NAMMCO. NAMMCOs Råd (Counci) består af embedsmænd fra de fire ande og er det organ, som bestemmer, hvike spørgsmå NAMMCO ska arbejde med. Når et eer fere af medemsandene anmoder om det, kan NAMMCOs Råd bede NAMMCOs videnskabeige komite om at besvare et spørgsmå, man har brug for at få beyst. Et spørgsmå var i 1999: Hvor mange hvidhvaer kan man fange i Vestgrønand uden at bestanden går tibage? NAMMCOs videnskabeige komite behandede spørgsmået. Udover biooger fra de enkete medemsande anvender den videnskabeige komite også eksperter fra andre ande. Komiteen har såedes indkadt biooger fra Canada, USA (Aaska), Rusand, Mexico og Sydafrika ti vurdering af spørgsmået om fangsten af hvidhvaer. Den videnskabeige rådgivning bygger på undersøgeser af hvidhvaerne ved Grønand og sammenigninger resutaterne med undersøgeser fra andre områder. Resutaterne af undersøgeserne biver først diskuteret og kritiseret af gruppen af internationae eksperter, som sikrer at kvaiteten af rådgivningen er i orden. Derefter enes man om et svar ti NAMMCOs Råd, som igen diskuterer spørgsmået, inden man afgiver sin anbefaing ti den grønandske regering (Landstinget). Seneste rådgivning fra NAMMCO I juni måned 2000 offentiggjorde NAM- MCO den seneste rådgivning for hvidhvaerne ved Vestgrønand. Rådgivningen giver fere muigheder for, hvordan forvatningen kan ændres, men ae bygger på disse resutater, som bioogerne i NAM- MCO var enige om: Tæingerne fra fy viser, at antaet af hvidhvaer er fadet med mere end 60% siden Der peges på den store fangst som årsag ti tibagegangen. Det beregnede anta hvidhvaer ved Vestgrønand i 1998/99 er 7.941, og der er ret stor sandsynighed for (med 95% sikkerhed), at antaet er meem og hvaer. Den nuværende fangst er fere gange større end bestanden kan tåe. Hvis der fremover biver fanget så mange hvaer som nu, vi hvidhvaerne sandsynigvis være forsvundet fra Vestgrønand i øbet af de næste 20 år. Fangsten ska begrænses ti 100 hvaer om året for at stoppe tibagegangen i antaet af hvaer. Der er muigvis 2 adskite grupper (bestande) af hvidhvaer ved Vestgrønand, men der manger bedre dokumentation af dette. Der er ingen opysninger om nye områder for hvidhvaer, som kan forkare tibagegangen i antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand. En fremtidig kvote bør fordees ti fangstområderne i samme forhod, som den nuværende fangst. Hvidhvaerne bør fredes i bestemte perioder for at gøre det muigt for hvaerne at vende tibage ti områder, de tidigere har ophodt sig i. Hunner og unger bør beskyttes for at sikre reproduktionen. 6

7 JCCM missionen får svaret fra den videnskabeige arbejdsgruppe, udformer den sin rådgivning ti Grønand og Canada om, hvordan hvidhvaerne ska forvates. JCCM har ikke diskuteret hvidhvaernes situation siden 1997, men i øbet af 90 erne har JCCM fere gange kraftigt anbefaet Grønand at reducere sine fangster. JCCM igger dermed på inje med NAMMCO. Hvidhvaer ved Grønand - antaet af hvaer Siden starten af 1980 erne har biooger fra Pinngortitaeriffik/Grønands Fiskeriundersøgeser indsamet opysninger om hvidhvaerne ved Vestgrønand. Det drejer sig b.a. om opysninger om bestandens størrese (tæinger fra fy), størresen af efterårstrækket (heikopterrekognoscering), hvaernes vandringer (sateitsendere), okae bestande af hvidhvaer (bestandsstruktur, vandringer, DNA), fangstens indfydese på bestanden (fordeing af hanner, hunner og unger i fangsten) og reproduktion (gravide hunner, fostre etc.). Derudover har bioogerne anvendt officiee fangststatistikker (Kongeig Grønandske Hande, Ministeriet for Grønand, Erhvervsdirektoratet, Piniarneq) og opysninger om indhanding af mattak for at få opysninger om fangstens størrese. Havpattedyr og fuge overvintrer ved Vestgrønand Om vinteren ophoder mange havfuge og havpattedyr sig ved Vestgrønand i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq. Udstrækningen af området ændrer sig at efter isforhodene. Isen bevæger sig meget og biver hee tiden påvirket af vind- og strømforhod og af det varme vand, der kommer fra Atanterhavet. Det er et reativt avvandet område med gode forhod for panter og dyr og åbent vand. Hvid- JCCM er forkortesen for den Canadisk- Grønandske Kommission for Bevaring og forvatning af Narhvaer og Hvidhvaer. Kun Canada og Grønand er medemmer, men JCCM fungerer igesom NAMMCO, idet der er en kommission som beder en videnskabeig arbejdsgruppe om at besvare spørgsmå om hvidhvaernes status. I den videnskabeige arbejdsgruppe detager canadiske og grønandske biooger. Når komhvaerne er en af de arter, der overvintrer i dette område. Forekomsten af hvidhvaer ved Vestgrønand har ændret sig gennem de seneste år. Tidigere vandrede hvidhvaerne het ned ti Qaqortoq, hvor der før 1900 bev fanget en de hvidhvaer hvert år. Efterhånden er hvidhvaerne forsvundet fra Sydgrønand, og i dag biver der kun set få fokke syd for Maniitsoq. Udvikingen i antaet af hvidhvaer De feste hvidhvaer, der overvintrer ved Vestgrønand, ophoder sig i området fra Qeqertarsuaq ti Maniitsoq. Her ophoder hvaerne sig gennem en ængere periode. Pinngortitaeriffik rådgiver Grønands Hjemmestyre om hvidhvaer, og en meget væsentig opgave har været at føge udvikingen i bestanden af hvidhvaer ved Vestgrønand. Det gør Pinngortitaeriffik b.a. ved med jævne meemrum at tæe hvaerne fra fy. Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaer i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993, 1994, 1998 og I 1981 og 1982 strakte tæingen sig ned ti Nuuk, men der bev ikke observeret nogen hvidhvaer syd for Maniitsoq. Derfor undod man i 1990, 1991 og 1993 at dække området syd for Maniitsoq. Fangerne har imidertid fere gange peget på, at hvidhvaerne ophoder 7

8 M.P. Heide-Jørgensen sig ængere mod syd. Derfor bev tæingen i 1994 supperet med en fyrekognoscering ti Paamiut, og i 1998 og 1999 bev området for tæingen udvidet, så det strakte sig ti Paamiut. Ingen af årene bev der dog set hvaer syd for Maniitsoq. Sådan foregår en fytæing Under tæingen føger pioten en fast rute, som består af et stort anta inier (transekter), der strækker sig vestpå fra kysten. Noge af inierne når ca. 80 km ud fra kysten. I hver side af fyet sidder en observatør og spejder efter havpattedyr. Hver gang en af observatørerne ser hvaer eer andre havpattedyr, indtaer han sin observation direkte ti en båndoptager. Han fortæer hviken art det er, hvor mange dyr der er, hvor angt fra fyet dyrene er og hvordan dyrene reagerer på fyet. Båndoptageren registrerer automatisk fyets position. Bioogerne har desuden et videokamera under fyet, som fimer havoverfaden under hee fyvningen. skyet eer ignende). Derfor fyver bioogerne kun, når der er gode betingeser for observatørerne. Observationerne biver rettet for fej Efter fyvningen biver ae observationerne fra båndoptageren skrevet ind på en computer. Uanset hvor opmærksomme og erfarne observatørerne er, vi der atid være hvaer, som biver overset. Det er vanskeigt for observatørerne at se de hvaer, der er angt fra fyet, hvaer kan skygge for hinanden, og noge af hvaerne er dykket så angt ned, at det er umuigt at se dem. Når hee tæingen er færdig, biver antaet af observerede hvaer derfor justeret for fej, så bioogerne får et mere præcist/korrekt ta. Bioogerne justerer det anta af hvaer, observatørerne har set, på præcis samme måde hver gang, der er avet en fytæing. Det kan godt være vanskeigt at se dyrene hvis der er bøger eer dårigt sigt (iståge, 8

9 Figur 1. Stregerne viser den rute, fyet fugte under tæingen af hvidhvaer i Figur 2. Cirkerne og prikkerne viser, hvor tæerne så hvidhvaer i 1998, og hvor mange de så. (Kide: Grønands Naturinstitut) (Kide: Grønands Naturinstitut) 9

10 Figur 3. Stregerne viser den rute, fyet fugte under tæingen af hvidhvaer i Figur 4. Cirkerne og prikkerne viser, hvor tæerne så hvidhvaer i 1999, og hvor mange de så. (Kide: Grønands Naturinstitut) (Kide: Grønands Naturinstitut) 10

11 Beregning af det samede anta hvidhvaer i Vestgrønand om vinteren Fytæingen dækker kun ca. 10% (en tiendede) af det havområde, hvidhvaerne ophoder sig i. Bioogerne er derfor nødt ti at justere antaet af hvidhvaer, så det svarer ti hee det område, hvaerne befinder sig i. Ved justeringen tager bioogerne hensyn ti, at der er fere hvidhvaer i noge dee af området end andre. Sevom bioogerne justerer antaet af observerede hvaer og beregner det samede anta af hvidhvaer i det område tæingen dækker, vi der aigeve være en vis usikkerhed ved det endeige resutat af tæingen. Antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand om vinteren en Herunder har vi vist det endeige resutat af tæingerne af hvidhvaer 1982, 1994 og Resutatet viser, hvor mange hvidhvaer der var inden for det område, tæingen dækkede. Det er tydeigt, at der er angt færre hvidhvaer i området i 1999 i forhod ti i Tabe abe 1. Det beregnede anta af hvidhvaer i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq ud fra fytæinger. Kiide: Grønands naturinstitut. År Anta hvidhvaer Observatørerne har set de feste hvidhvaer de samme steder både i 1982 og Der er ikke observationer af eer andre tegn på, at der er et større anta hvidhvaer udenfor tæeområdet. I 1998 bev tæingen udvidet ti Nuuk og i 1999 bev tæingen udvidet het ned ti Paamiut, men der bev ikke under nogen af tæingerne set hvidhvaer syd for Maniitsoq. Derudover er der noge hvidhvaer, der ophoder sig udenfor det område, tæingen foregår i, og disse hvaer er ikke med i beregningen. Der er b.a. et mindre anta hvidhvaer i Vaigat samt vest for Disko. Det endeige resutat af tæingen er et ta for, hvor mange hvidhvaer der befinder sig i tæeområdet ved Vestgrønand. Sevom der er nogen usikkerhed på taene kan usikkerheden dog angt fra forkare forskeen i taene. Der er med andre ord ingen tviv om, at antaet af hvidhvaer, der overvintrer ved Vestgrønand, er gået kraftigt tibage i øbet af de seneste 20 år. Pinngortitaeriffik har tat de hvidhvaer, der overvintrer i Vaigat i 1982, 1990 og Der er ikke tae om ret mange hvaer ca. 100 ved ae tre tæinger. Antaet af hvidhvaer i Vaigat er såedes ikke steget, sevom der er observeret færre hvidhvaer ved Vestgrønand. Ved tæingerne i 1981 og 1982 bev der ofte set store fokke af hvidhvaer på 50 dyr eer mere. Ved tæingerne i 1990 erne er fokstørreserne som rege på under 10 dyr i hver fok, og mange hvidhvaer ses enketvis. 11

12 Fakta Om vinteren ophoder de feste hvidhvaer sig i området meem Qeqertarsuaq og Maniitsoq med de største anta meem Kangaatsiaq og Sisimiut. Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaerne i Vestgrønand i 1981, 1982, 1993, 1994, 1998 og Pinngortitaeriffik har tat hvidhvaer i Vaigat i 1982, 1990 og I 1982 bev antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand beregnet ti at være ca I 1999 bev antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand beregnet ti at være ca Antaet af hvidhvaer er sandsynigvis haveret i øbet af de seneste 20 år. Der er ikke under nogen tæinger bevet observeret hvidhvaer syd for Maniitsoq. Registrering af hvidhvaer fra heikopter Fangere fra Nordvestgrønand har fere gange gjort opmærksom på, at de ikke har set nogen tibagegang i antaet af hvidhvaer. Det er stadig meget store grupper af hvidhvaer, der passerer Upernavik om efteråret på det sydgående træk. I sutningen af september og begyndesen af oktober 1998 og 1999 gennemførte fangerne i Kuorsuaq og Pinngortitaeriffik derfor i fæesskab en rekognoscering efter hvidhvaer fra heikopter. Formået med rekognosceringen var at indsame opysninger om, hvor mange hvidhvaer der om efteråret passerer igennem et af de områder, hvor der tidigere er foregået store fangster, samt at få afkaret de uoverensstemmeser der er meem fangernes observationer og resutaterne fra bioogernes fytæinger. Rekognosceringen bev gennemført i Kuorsuaq, fordi det er den bygd i Upernavik kommune, hvidhvaerne først kommer ti om efteråret. Den bev gennemført på et tidspunkt, hvor der iføge fangerne passerer store fokke af hvidhvaer. Fangerne fra Kuorsuaq detog aktivt i panægningen og gennemføresen af rekognosceringen. Hvordan Hver dag bev der føjet i området meem Amdrup Ø og Nuussuaq i det nordige Upernavik. Med i heikopteren var piot, en fanger, en bioog og en tok. Fyveruten bev besuttet i fæesskab. Når der bev set hvaer, brugte man tid på at notere kokkeset og position samt at identificere arten. Derefter føj pioten angsomt rundt i området, så fanger og bioog kunne få overbik over gruppen af hvaer, der som rege bestod af fere mindre fokke og enkete dyr. Antaet af hvaer i fokkene og i hee gruppen bev herefter optat af fanger og bioog. Det var vigtigt, at både fangeren og bioogen kom med deres sevstændige skøn af antaet i gruppen. Dette var udgangspunktet for en senere diskussion på and, hvor de bev enige om antaet af hvaer i gruppen. Hvaernes reaktion på heikopteren bev igeedes noteret. Gruppen bev hodt under observation så ænge, at man kunne være sikker på, at ae hvaer i fokkene var uddykket. Området bev desuden overvåget tistrækkeigt 12

13 ænge ti at ae fokke i gruppen havde været i overfaden. Hver aften bev der hodt møde med de interesserede om dagens arbejde, og næste dags arbejde bev panagt. Samtidig bev resutaterne fra dagens observationer diskuteret. Resutater fra rekognosceringen i 1998 Heikopteren gennemførte 9 fyvninger og var i uften 17 timer og 59 minutter. 11 fangere detog. Der bev observeret hvaer på 7 af de 9 ture, og på 6 af turene bev der observeret hvidhvaer. Fokkene bestod typisk af 8-16 hvaer og der var ofte fere fokke i nærheden af hinanden som ti sammen udgjorde en gruppe. Under forudsætning af, at - ae observerede grupper var forskeige - ae hvaerne i fokken kan ses samtidig fordi de er på vandring og derfor svømmer i overfaden - de højeste anta er rigtige så observatørerne ca hvidhvaer i området. Fangst Der er desuden opysninger om fangst før og efter heikopterrekognosceringen fra begge år. Disse opysninger kommer fra fangerne i området. I 1998 bev der fanget 55 hvidhvaer i perioden 25/9 ti 5/10, mens der i 1999 bev fanget 27 hvidhvaer i perioden 2/10 ti 14/10. Konkusion Rekognosceringen bev gennemført på det tidspunkt, hvor hvidhvaerne normat passerer Kuorsuaq. Desuden har fangerne indsamet opysninger om efterføgende observationer af hvidhvaer. Der bev observeret nogenunde ige mange hvaer begge år (1.700 i 1998 og i 1999). Fangerne har ikke medt om yderigere observationer i 1998, men i 1999 bev der observeret ca hvaer efter heikopterrekognosceringen var gennemført. Det er såedes i det år kun observeret noge få tusinde hvidhvaer, som har passeret det nordige Upernavik i september-oktober. Resutater fra rekognosceringen i 1999 Heikopteren gennemførte 7 fyvninger og var i uften 10 timer og 59 minutter. 7 fangere detog. Der bev observeret hvidhvaer på 4 fyvninger. Fokstørreser var de samme som i 1998 og fere fokke dannede grupper. Under de samme forudsætninger som i 1998 bev der observeret ca hvidhvaer. Efter rekognosceringen har fangerne tre gange observeret større fokke af hvidhvaer passere Kuorsuaq. I at ca hvaer. Fakta Fangerne i Upernavik opyser, at der stadig passerer store mængder hvidhvaer om efteråret og at fokkene ska tæes i tusindvis af dyr. Under heikopterrekognosceringen i 1998 og 1999 bev der observeret hhv og hvidhvaer. Derudover medte fangerne om yderigere hvaer observeret efter rekognosceringen i Det tyder på, at det drejer sig om noge få tusinde hvidhvaer, der passere Kuorsuaq om efteråret. 13

14 Hvidhvaer ved Grønand historisk udviking i forekomst og fangst Hvidhvaer er sandsynigvis bevet fanget i Grønand siden de tidigste bosætteser. Tidigere var fangsten mere tifædig, og hvaerne bev udeukkende brugt som føde for den okae befokning. Kooniseringen betød b.a. at den okae befokning bev introduceret ti kommercie udnyttese af hvaer, og det har fået en afgørende betydning for bestanden af hvidhvaer ved Vestgrønand. I dag har indtægten fra sag af mattak og kød fra hvidhvaer meget stor økonomisk betydning for befokningen i Nordvest- og Vestgrønand, og derudover supperer fangsten hushodningen og everer foder ti sædehundene. for vandringerne passer meget godt med tidigere perioder, men vandringerne strækker sig ikke nær så angt sydpå som før I dag biver der sjædent observeret hvidhvaer ved Vestgrønand om sommeren, men små grupper af hvaer observeres af og ti i jui og august måned i Qaanaaq kommune. Fangst af hvidhvaer Siden 1862 er fangsten af hvidhvaer ved Grønand bevet registreret i officiee fangststatistikker. Der er dog visse usikkerheder ved registreringen som gør, at taene giver et ufudstændigt biede af fangsten. Forekomst Tidigere vandrede hvidhvaerne sydpå angs vestkysten midt på efteråret, og de ankom ti Qeqertarsuaq i oktober og ti Nuuk i begyndesen af december. Hvidhvaerne vandrede som rege ikke syd for Qeqertarsuatsiaat. Der er dog jævnigt set hvidhvaer ved Arsuk og fangstrapporter fra Paamiut og Qaqortoq viser, at hvidhvaerne jævnigt viste sig i reativt stort anta i Sydgrønand. Der kom muigvis også fokke af hvidhvaer ti Sydgrønand direkte fra Canada. Disse hvaer var større end dem, der kom nordfra. Hvaerne begyndte deres vandring nordpå i apri, men de kunne ophode sig i Syd- og Vestgrønand het frem ti juni måned, før de vandrede nordover. I maj/juni var hvidhvaerne igen tarige i Disko Bugt, men i jui forsvandt de het fra dette område. Efter ca begyndte hvidhvaerne at forade fjordene omkring Nuuk tidigere om foråret, og de bev fanget mere sjædent. Siden 1930 er der kun set få hvidhvaer syd for Sisimiut. Det nuværende vinterophodsområde for hvidhvaer ved Vestgrønand ser ud ti at igge i området fra Qeqertarsuaq ti Maniitsoq. Perioderne Fangsten kan være sket et andet sted end ved den by/bygd, hvor fangsten er registreret. B.a. tager en de fangere fra Syd- og Vestgrønand nordpå for at fange hvid- og narhvaer. Registreringerne er foregået på forskeig vis i forskeige perioder. Noge år er der ikke registreret fangster i områder, hvor der givetvis er foregået fangst. Fangster af narhvaer og hvidhvaer er i noge perioder bandet sammen i registreringerne. Mængden af indhandet mattak og antaet af fangne hvidhvaer passer ikke sammen. Der er enkete gange indhandet mere mattak end de rapporterede fangster underbygger. Opysninger om direkte observationer af fangster er enkete år højere end de officiee rapporteringer. Mistede hvaer biver ikke rapporteret i fangststatistikkerne. 14

15 Fangst af hvidhvaer ved Nuuk, Den officiee registrering af fangsterne er speciet de seneste år underestimeret, og der er reet ikke noget sikkert ta for fangsten. Aigeve giver registreringerne opysninger om, hvordan hvaernes udbredese har ændret sig gennem de seneste 150 år Tabe 2 viser fangsten af hvid- og narhvaer ved Vestgrønand. Fangsten ved Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut bestod sandsynigvis udeukkende af hvidhvaer, mens fangsten nord for Aasiaat overvejende bestod af hvidhvaer. Taene er gengivet fra H. Winges skrift om Grønands Pattedyr fra Fangsterne ser ud ti at være nogenunde jævnt fordet angs vestkysten. Af registreringen fremgår det, at der i perioden fra 1874 ti 1890 hvert år bev fanget fere hundrede hvidhvaer ved Nuuk og Maniitsoq. Derudover bev der de feste år fanget et mindre anta hvidhvaer ved Paamiut og Qaqortoq. De samede fangster af hvidhvaer for hee Vestgrønand var i på knap hvaer om året Taene for indhandingen af hvidhvaer i denne periode er vist i tabe 3. Opysningerne stammer fra Meddeeser fra Direktoratet for den Kongeige Grønandske Hande, Beretninger og Kundgøreser vedrørende koonierne i Grønand samt Beretninger vedrørende Grønands Styrese. Ved Nuuk og Maniitsoq fortsatte fangsterne af hvidhvaer frem ti ca med nogenunde samme anta pr. år. De næste år er der ikke registreret en eneste fanget hvidhva ved Nuuk, mens fangsterne ved Maniitsoq stiger ti op mod hvidhvaer om året frem ti sutningen af 1920erne. I øbet af 1930 erne rykker fangsterne ængere nordpå ti Disko Bugt, Kangersuatsiaq, Uummannaq og Upernavik I tabe 4 er de officiee ta for fangst af hvidhvaer i perioden gengivet. Opysningerne fra er sandsynigvis meget præcise, men siden 1975 er de officiee registreringer af fangsterne bevet gradvist mere upræcise. I 15

16 Tabe I denne periode bev indhandingen ti KGH registreret.tabeen her viser indhandingen af hvidhvaer i Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut samt indhandingen af hvid- og narhvaer i Aasiaat, Qasigiannguit, Iuissat, Ritenbenk, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik. Indhandingen i Aasiaat og nordover bestod ganske overvejende af hvidhvaer. Taene er gengivet fra H. Winges skrift om Grønands Pattedyr fra Tota Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ritenbenk Iuissat Qasigiannguit Aasiaat Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Qaqortoq År

17 Tabe Taene for indhandinger af hvidhvaer i denne periode stammer fra Meddeeser fra Direktoratet for den Kongeige Grønandske Hande, Beretninger og Kundgøreser vedrørende koonierne i Grønand samt Beretninger vedrørende Grønands Styrese. Tota Upernavik Uummannaq Kangersuatsiaq Disko Bugt Sisimiut Maniitsoq Nuuk År 1906 Ca Ca Iat Svarer ti 473 0ver pr. år

18 Tabe Her er de officiee ta for fangst af hvidhvaer i perioden gengivet. Opysningerne fra er sandsynigvis meget præcise, men der er stadig manger. Der manger b.a. opysninger fra Avanersuaq/ Qaanaaq samt for Sisimiut for en de år. Siden 1975 er de officiee registreringer af fangsterne bevet gradvist mere upræcise samtidig med, at værdien af mattak er steget. I 1994 begyndte der at komme opysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. Kide: Tota Paamiut & Sydgrønand Nuuk Maniitsoq Sisimiut Disko Bugt Uummannaq Upernavik Avanersuaq/ Qaanaaq År (Kide: Anon ; Born 1987; Born & Kape 1986; Heide-Jørgensen 1994; kape 1977, 1983, 1985; Kape & Larsen 1984) 18

19 1994 begyndte der at komme opysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. De feste hvidhvaer biver fanget ved Sisimiut, i Disko Bugt samt ved Upernavik. Rapporteringen af fangster i Maniitsoq og sydover ti Paamiut & Qaqortoq er de feste år på under 50 hvaer, og de feste hvaer er formentig fanget nord for Maniitsoq. Siden 1993 har de årige fangster ved Vestgrønand været på ca. 500 hvaer om året, mens der i perioden fra bev rapporteret om godt 700 fangster om året ved Vestgrønand. Fakta Indti ca ankom hvidhvaerne i december måned ti Sydgrønand, hvor de ophodt sig frem ti apri/maj måned. Siden 1862 er fangsten af hvid- og narhvaer registreret i officiee fangststatistikker. Frem ti 1930 bev der fanget fere hundrede hvidhvaer i Sydvest- og Sydgrønand. De seneste mange år er hvidhvaer kun sjædent set syd for Maniitsoq. Rapporteringen om fangst af hvidhvaer er mangefud og bør forbedres. Der er de seneste år fanget ca. 500 hvidhvaer ved Grønand. Indhanding af mattak Det er meget vanskeigt at få præcise opgøreser over, hvor meget mattak fra hvidhva, der biver indhandet. Indhandingen foregår både ti andanæg og indhandingsskibe og ti forskeige firmaer. Der er ingen organiseret indsaming af opysninger om indhandingen fra de forskeige steder. Her er de opysninger, det har været muigt at finde, gengivet i tabe 5 og 6. Tabe 5 viser en opgørese over hvor meget mattak fra både narhva og hvidhva, der er indhandet i Vestgrønand i perioden fra 1965 ti Opgøresen er gengivet fra Årsberetning fra den Kongeige Grønandske Hande. Indhandingerne i Iuissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageigt mattak fra hvidhva, mens indhandingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageigt er mattak af narhva. Indhandingerne er angivet i tons. Tabe 6 viser opysninger fra Grønands Statistik om indhandingen af mattak fra hvidhva i årene 1994 ti Indhandingerne er angivet i kio. Hvidhvaer ved Grønand en eer fere grupper (debestande) af hvaer Hvidhvaer er vanedyr. De føges med den samme gruppe af dyr gennem hee ivet. Gruppen har faste områder, som den ophoder sig i sommer og vinter, og som den vender tibage ti år efter år på nogenunde samme tid. Hvis jagten på hvidhvaer i et bestemt område er for stor, kan det i sidste ende føre ti, at denne gruppe af hvaer biver udryddet. 19

20 Tabe 5. Opgørese over mængden af mattak fra narhvaer og hvidhvaer indhandet i Vestgrønand i perioden fra 1965 ti Indhandingerne i Iuissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageigt hvidhva, mens indhandingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageigt er af narhva. Indhandingerne er angivet i tons. Kide: År Tons mattak indhandet Tota Iuissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq ,5 1, ,1 5,3 5, ,1 3,9 4, , ,4 11,0 11, ,1 14,0 14, ,8 6,0 6, ,0 14, ,0 14, ,0 26,5 51, ,2 24,0 45, ,1 12,8 33, ,7 21,9 42, ,8 5, ,7 1, ,0 0,0 4,4 32,6 37, ,0 4,9 7,3 27,3 2,4 41, ,0 0,8 31,0 19,3 51, ,4 2,3 63,6 18,5 9,2 110, ,0 1,4 29,4 26,1 15,1 72, ,8 6,7 13,3 46,3 12,2 79,3 (Kide: Heide-Jørgernsen 1994, Upernavik Museum, Direktoratet for Industri Tabe 6. Opysninger fra Grønands Statistik om indhandingen af mattak fra hvidhva i 1994 ti Indhandingerne er angivet i kio. Iuissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tota

21 M.P. Heide-Jørgensen Fangst af hvidhvaer ved Kuorsuaq, 1990 Tidigere (før 1930) ophodt et større anta hvidhvaer sig gennem ængere perioder i Sydvest- og Sydgrønand. Hvaerne ankom i december og forod området igen i maj/ juni måned. Registreringer af fangster fra 1862 ti 1951 viser, at der bev fanget en de hvidhvaer i området fra Maniitsoq ti Qaqortoq. Speciet ved Nuuk og Maniitsoq var de årige fangster på fere hundrede dyr. Hvaerne bev hovedsageigt fanget i maj og juni måned. Siden 1930 er fangsten i Sydvest- og Sydgrønand fadet kraftigt, og der biver i dag kun sjædent set hvidhvaer syd for Maniitsoq. Det er undersøgt, om forandringer i kimaet muigvis kan være årsag ti, at hvidhvaerne er forsvundet fra Sydvest- og Sydgrønand. I perioden fra 1876 ti 1920 fadt havtemperaturen gradvist ved Sydvestgrønand. De føgende år steg temperaturen kraftigt, og den forbev høj frem ti sutningen af 1960 erne, hvor temperaturen i øbet af få år igen fadt drastisk. De ave havtemperaturer i 1970 erne og 1980 erne har imidertid ikke ført ti, at hvidhvaerne er vendt tibage ti Sydvestog Sydgrønand, og havtemperaturen har sandsynigvis ikke nogen betydning for, om hvidhvaerne ophoder sig i et bestemt område. Årsagen ti, at hvidhvaerne er forsvundet fra Sydvest- og Sydgrønand er sandsynigvis, at de store fangster har udryddet den gruppe af hvidhvaer, der ophodt sig i området om vinteren og foråret. Der er i dag to kendte overvintringsområder for hvidhvaer ved Grønand Nordvandet i den nordige de af Baffin Bugt samt området i Vestgrønand meem Uummannaq og Maniitsoq. Fangsten af hvidhvaer foregår både i seve områderne, og 21

22 når hvaerne vandrer ti og fra overvintringsområderne. For at kunne vurdere, om fangsten i de to områder er bæredygtig, er det vigtigt at vide, om det er en bestemt gruppe af hvaer der ophoder sig i området samt hvor mange hvaer der er i gruppen. Bioogerne bruger opysninger om hvaernes vandringer, arvemateriae (DNA) og indhod af forurenende og naturigt forekommende stoffer ti at se, om hvaerne ved Grønand er det i fere grupper. Hvidhvaernes vandringer Bioogerne har undersøgt hvaernes vandringer for at få opysninger om, hvor de ophoder sig på forskeige tidspunkter af året. Bioogerne bruger sateitsendere ti at indsame opysninger om vandringerne. Siden 1990 har canadiske og grønandske biooger sat sendere på 43 hvidhvaer i Lancaster Sound og området vest herfor. Hvaerne fik sat senderne på i august måned. I øbet af september forader de fjordsystemerne og trækker ud mod havet for at begynde deres vandring ti overvintringsområdet. 21 af senderne fungerede efter 10. oktober, hvor hvaerne har begyndt deres vandring, og opysningerne fra disse sendere kan fortæe om mået for deres vandring. Kun 1 af hvaerne vandrede ti Vestgrønand. De øvrige 20 hvaer bev i Nordvandet og den nordige de af Baffin Bugt indti senderne hodt op med at fungere. Noge af de hvidhvaer, der er i Lancaster Sound om sommeren, biver sandsynigvis fanget ved Vestgrønand om efteråret og vinteren. Disse hvidhvaer kunne måske senere vandre ti Vestgrønand. Det vie imidertid betyde, at de skue føge en rute ængere væk fra kysten og krydse de dybe områder i Baffin Bugt for at nå frem ti Vestgrønand. Senderne stoppede med at fungere i et område, hvor hvidhvaer normat overvintrer, og det mest ogiske er, at de biver i dette område frem for at føge en rute, hvor der ikke tidigere er observeret hvidhvaer. Bioogerne vi meget gerne vide noget mere om, hvor hvidhvaerne tager hen, når de forader Vestgrønand om foråret. Bioogerne har derfor fere gange forsøgt at fange hvidhvaer i den nordige de af Upernavik kommune samt ved Kronprinsens Ejand nordvest for Aasiaat, men det er endnu ikke ykkedes. Bioogerne har også sat sendere på 13 hvidhvaer ved Cumberand Sound for at undersøge, om disse hvidhvaer vandrer ti Vestgrønand. Senderne fungerede det meste af efteråret, og en enket sender fungerede ti starten af januar. Ae hvaerne bev i Østcanada. Undersøgeser af arvemateriae (DNA) Arvemateriaet hos hvaer, der ever i samme gruppe, igner meget hinanden, men det vi ofte være muigt at finde forskee i arvemateriaet hos hvaer fra forskeige grupper. Ved at undersøge arvemateriaet hos hvidhvaer fanget ved Vestgrønand kan bioogerne få opysninger om, hvorvidt der er tae om en eer fere adskite grupper af hvaer. Bioogerne har sammenignet arvemateriaet hos 167 hvidhvaer, der er fanget ved Grønand. Der bev fundet to forskeige typer af arvemateriae hos hvidhvaer fanget i Qaanaaq kommune, men der var ikke forske i arvemateriaet fra hvidhvaer fanget andre steder i Grønand. Det tyder atså på, at der er to uafhængige grupper af hvidhvaer, der tibringer vinteren ved Grønand en gruppe i Nordvestgrønand og en i Vestgrønand. Det stemmer godt overens med opysningerne fra sateitsenderne om, at de feste hvaer fra Lancaster Sound biver i den nordige de af Baffin Bugt og Nordvandet, mens et mindre anta hvaer vandrer ti Vestgrønand. Fangerne i Qaanaaq har atså muighed for at fange hvidhvaer fra to forskeige grupper. 22

23 Det har ikke været muigt at finde forskee i det arveige materiae fra hvidhvaer fanget ved Vestgrønand. Undersøgese af tænder Der kan være mindre forskee på kropsdeene fra hvaer fra forskeige grupper. Bioogerne har derfor undersøgt, om der er forske på tænderne hos hvaer fanget forskeige steder ved Vestgrønand. Det viste sig, at tænder fra hvidhvaer fanget ved Upernavik var tyndere end tænder af samme ængde fra hvidhvaer fanget ved Sisimiut. Desuden var vækstaget tyndere hos hvaer fanget ved Upernavik i forhod ti hvaer fanget andre steder ved Vestgrønand. Resutater fra undersøgesen tyder på, at der kan være forske på kropsdee fra hvaer, der ophoder sig ved Upernavik i forhod ti hvaer, der ophoder sig ved Sisimiut, men undersøgesen er endnu ikke færdig, så der kan ikke drages en endeig konkusion. Undersøgeser af mijøgifte Der kan være forske på, hvordan hvidhvaer fra forskeige grupper biver påvirket af mijøgifte at efter, hvor de ophoder sig, og hvordan de naturige koncentrationer af mijøgifte er dér. Bioogerne har undersøgt indhodet af mijøgifte i spæk fra hvidhvaer fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Det viser sig, at hvidhvaer fra Disko Bugt havde et anderedes indhod af mijøgifte end hvidhvaer fra Upernavik. Det tyder derfor på, at hvidhvaer fanget ved Upernavik søger deres føde andre steder end de hvaer, der biver fanget i Disko Bugt. Undersøgeser af tungmetaer Der kan være forske på indhodet af tungmetaer i hvidhvaer fra forskeige grupper at efter, hvor de ophoder sig, og hvordan koncentrationerne af tungmetaer er dér. Fangst af hvidhvaer ved Kuorsuaq, 1990 M.P. Heide-Jørgensen 23

24 Bioogerne har undersøgt indhodet af forskeige tungmetaer i musker, nyrer og ever fra hvidhvaer fanget ved Grise Fjord i Lancaster Sound, Østcanada og fra Disko Bugt og Upernavik. Indhodet af kviksøv, cadmium og seen var generet højere i hvidhvaer fanget ved Vestgrønand, med undtagese af indhodet af cadmium i everen, som var højere for hvidhvaer fanget i Grise Fjord. Forskeene skydes formentig, at hvidhvaerne fra Grise Fjord færdes andre steder end hvaerne fra Vestgrønand. Det stemmer godt overens med, at en de af hvidhvaerne fra Lancaster Sound og vestover ophoder sig i Baffin Bugt og Nordvandet om vinteren, mens en anden gruppe hvaer vandrer ti Vestgrønand om vinteren. To adskite grupper af hvidhvaer ved Grønand Resutaterne fra undersøgeser af hvidhvaers vandringer, arvemateriae, tandform og indhod af mijøgifte og tungmetaer viser, at der med ret stor sikkerhed er mindst to forskeige grupper af hvidhvaer ved Grønand. Den ene gruppe af hvidhvaer tibringer hvert år perioden fra september/oktober ti maj/juni i Baffin Bugt og Nordvandet. Herfra vandrer de ti Lancaster Sound og videre ind i det enorme fjordsystem i Østcanada, hvor de fouragerer og skifter hud. Om efteråret trækker de igen ud fra Lancaster Sound og vender tibage ti den nordige de af Baffin Bugt og Nordvandet. Den anden gruppe tibringer hvert år perioden fra oktober ti apri ved Vestgrønand. Herfra vandrer de ti Lancaster Sound og om efteråret trækker de tibage ti Vestgrønand via den nordige de af Baffin Bugt. Undersøgeser viser, at hvidhvaer fra Upernavik har anderedes tænder og indhod af mijøgifte end hvidhvaer ved Vestgrønand. Det er derfor muigt, at hvaerne er opdet i to adskite grupper, men det er endnu ikke påvist med sikkerhed. Hvis der er fere adskite grupper af hvidhvaer ved Vestgrønand kan det få betydning for, hvordan hvaerne ska forvates. Fakta Hvidhvaer er vanedyr. De ever i en fast gruppe af dyr (formentig famiier), og vandrer hver sommer og vinter ti de samme områder som tidigere. Hvidhvaer, der ophoder sig ved Grønand om vinteren, ophoder sig om sommeren i den østige de af Canada i Lancaster Sound og vest herfor. Hvidhvaer, der ophoder sig i Nordvestgrønand om vinteren, har anderedes arvemateriae end hvidhvaer, der ophoder sig ved Vestgrønand. Hvidhvaerne fra Nordvestgrønand må derfor betragtes som en gruppe for sig. Der er forske på tænder fra hvidhvaer fanget ved Upernavik og ved Sisimiut. Der er forske på typen af mijøgifte fra hvaer fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Der er forske på indhodet af tungmetaer i hvidhvaer fanget ved Grise Fjord i Østcanada og hvaer fanget ved Upernavik og Disko Bugt. Der er muigvis to grupper af hvidhvaer ved Vestgrønand, men det bør undersøges nærmere. 24

25 Hvidhvaer ved Grønand - fangstens indfydese Siden 1992 har fangerne sendt underkæben fra de hvidhvaer, de fanger ved Grønand ti Pinngortitaeriffik. Derudover har bioogerne sev indsamet underkæber fra hvidhvafangsten i perioden fra 1985 ti Tænder fra underkæberne biver brugt ti at bestemme hvaernes ader, og en prøve mattak eer kød fra kæben biver brugt ti at få opysning om hvaens køn. Herved får bioogerne et indtryk af, om fangsten er hensigtsmæssig for reproduktionen. Pinngortitaeriffik har føgende resutater fra kæber indsamet i perioden Hunnerne var i gennemsnit 7 ½ år game da de bev fanget, mens hannerne i gennemsnit var 6½ år game. Der bev fanget fere hunner end hanner. Der var ige mange hanner og hunner under 1 år i fangsten. Under efterårets drivfangst i Qaanaaq og Upernavik bev der hovedsageigt fanget unge hvidhvaer og hunner. Hvidhvaer danner ikke par, og en hvidhvahan kan sagtens parre sig med fere hunner hvert år. Der er derfor uhedigt, at der biver fanget fere hunner end hanner, hvis gruppen ska have muighed for at få så mange unger som muigt. Det er også vigtigt at sørge for, at der er så mange kønsmodne hvaer i gruppen som muigt, da det er disse hvaer, der ska fører arten videre. Det er derfor også uhedigt, at der biver fanget forhodsvis mange kønsmodne dyr. Tabe 7. Antaet af underkæber, der er afeveret ti Pinngortitaeriffik efter at afeveringen bev gjort obigatorisk i Kide: Grønands Naturinstitut Avanersuaq/ 72 Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Iuissat Aasiaat Kangaatsiaq 19 1 Sisimiut Maniitsoq Tota

26 Reproduktion I indsamede biooger fra Pinngortitaeriffik prøver fra fangsten af i at 381 hvidhvaer fanget ved Vestgrønand i september/oktober samt i maj måned. Hvaerne bev måt og vejet, der bev taget prøver af deres maveindhod, og hvaernes kønsorganer bev indsamet og senere undersøgt. Formået var b.a. at få opysninger om hvornår hvaerne biver kønsmodne, hvornår de parrer sig, og hvordan fostrene udviker sig. Hunnerne biver kønsmodne, når de er ca. 3½ meter ange og er 4-7 år game. De feste kønsmodne hunner bev fanget om efteråret. På det tidspunkt havde de enten et foster i ivmoderen, diede en unge eer havde for nyigt aborteret. Fostrene havde næsten samme ængde cm i oktober måned. Fostre fra hvidhvaer fanget i maj måned var ca. 1½ meter ange, hviket svarer ti ængden på en nyfødt unge. Ingen af de diegivende hunner var gravide, og det er derfor sandsynigt, at diegivningen undertrykker/forhindrer en ny gravi- ditet. Disse opysninger tyder på, at hvidhvaerne parrer sig på et fast tidspunkt en gang om året. Maveindhodet fra hvidhvaerne bev undersøgt. Det viser sig, at unge hvidhvaer begynder at spise fisk og invertebrater, når de er ca. 1 år game. Det så ud som om, at noge af de unger, der var ædre end 1 år, både havde mæk og rester af føde i maven. Det tyder derfor på, at ungerne dier i mindst 1 år. Bandt de kønsmodne hunner var det kun en tredjede, som var gravide. Det tyder på, at de får en unge hvert tredje år. Hannerne biver kønsmodne, når de er ca. 4 meter ange i en ader af 6-7 år. Hvaernes testiker bev undersøgt for sæd. Der bev kun fundet sæd i testiker fra hvaer fanget om foråret, og det tyder derfor på, at hvidhvaerne parrer sig om foråret i maj/juni måned. M.P. Heide-Jørgensens 26

27 Fakta Hunnerne biver kønsmodne, når de er 4 7 år game. De er gravide i knap 1 år. De dier ungen i mere end 1 år. Hannerne biver kønsmodne, når de er 6 7 år game. Hannerne producerer kun sæd om foråret. Hvidhvaerne parrer sig sandsynigvis i maj/juni måned. Hunnerne får sandsynigvis kun en unge hvert tredje år. Mode ti forvatning af hvidhvaer Der er en ang række opysninger om hvidhvaerne ved Vestgrønand, som fortæer om udnyttesen og om udvikingen i antaet af hvaer. under forskeige grader af udnyttese. Som redskab har bioogerne brugt en mode, der tager hensyn ti de usikkerheder, der er i opysningerne. opysninger om antaet af hvidhvaer fra fytæinger gennemført med jævne meemrum de seneste 20 år, opysninger om hvaernes reproduktion opysninger om fangsten af hvidhvaer tibage ti Både forekomsten af hvaer og resutaterne af fytæingerne viser, at der i dag er færre hvidhvaer ved Vestgrønand i vinterperioden end for bare 20 år siden. Resutaterne fra fytæingerne viser, at antaet af hvaer er haveret i denne periode. Der er såedes ingen tviv om, at hvidhvaerne biver for kraftigt udnyttet og at der biver stadigt færre, og det er uden tviv nødvendigt at mindske fangsten betydeigt, hvis denne udviking ska standes eer vendes. Hvordan vi udvikingen være? Bioogerne har brugt den viden der er om hvidhvaernes reproduktion, den hidtidige udviking i antaet af hvidhvaer og i fangsten ti at kigge ind i fremtiden og se, hvordan antaet af hvidhvaer vi udvike sig Modeen tager udgangspunkt i udvikingen i fangsten siden 1951 og den tibagegang i antaet af hvidhvaer, der er observeret siden Desuden har man anvendt det beregnede anta på hvidhvaer ved Vestgrønand i Ud fra dette har bioogerne kunnet beregne, at hvabestanden højst kan vokse med 3 4% om året. Med disse opysninger og en fangst på forskeige anta af hvaer, har bioogerne undersøgt, hvor stor chancen er for, at antaet af hvidhvaer vi stige i fremtiden. Hvis man væger at fortsætte med den nuværende fangst på ca. 700 hvidhvaer om året (muighed nr. 1, tabe 8), vi der kun være en meget ie sandsynighed (4%) for at antaet af hvaer stiger. På den anden side vi et totat stop for fangsten (muighed nr. 6, tabe 8) med sikkerhed (100%) føre ti, at antaet af hvidhvaer i 2011 er steget. En fangst på 100 hvaer hvert år (muighed nr. 4, tabe 8) vi ret sikkert (85%) føre ti, at antaet af hvidhvaer stiger. Det fremgår af tabeen, at den nuværende 27

28 Tabe 8. Tabeen vise sandsynigheden for at antaet af hvidhvaer vi gå frem i øbet af de næste 10 år ved forskeige fangster. Muighed Sandsynighed % % % % % % (Kide: NAMMCO 2000) Tabe 9. Modeen viser, hvor stor sandsynigheden er for at hvidhvaerne vi være udryddet om 50 år ved forskeige grader af udnyttese. Muighed Årig fangst i Risiko for udryddese Meget stor (96%) Stor (85%) Rimeig stor (68%) Ikke så stor (45%) Lie (14%) (Kide: Avarez & Heide-Jørgensen 2000) fangst er at for høj, og at fangsten ska reduceres ti ca. 100 om året, for at antaet af hvidhvaer vi stige. Bioogerne har også sat modeen ti at finde ud af, hvor stor sandsynigheden er for at hvidhvaerne vi være udryddet om 50 år ved forskeige grader af udnyttese. Hvis der de næste 50 år biver fanget hvaer om året (muighed nr. 1, tabe 9) er der en meget stor risiko for (96% sandsynighed,) at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand. Hvis der biver fanget 100 hvaer om året i de næste 50 år (muighed nr. 5, tabe 9) er der en meget ie risiko for (14% sandsynighed). at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand om 50 år. Hvis den nuværende fangst på 700 hvaer fortsætter (muighed nr. 2, tabe 9), vi der være stor risiko for (85% sandsynighed), at hvidhvaerne er forsvundet fra Vestgrønand om 50 år. Fremtidig forvatning af hvidhvaerne ved Grønand Der er ingen tviv om, at det udeukkende er poitikerne, der ska bestemme, hvordan hvidhvaerne fremover ska forvates. Kort sagt har de tre muigheder at væge imeem. En muighed er at undade at gøre noget og dermed ade fangsten fortsætte som nu. Det vi være en katastrofe for ae. Hvidhvaerne vi forsvinde fra Vestgrønand, og det samme vi a fremtidig økonomisk gevinst fra dem. En muighed er at reducere fangsten drastisk med det samme, eer eventuet het forbyde fangst af hvidhvaer. Det vi være en forde for hvidhvaerne, der het sikkert vi vokse i anta. Ved en ie årig fangst vi antaet af hvidhvaer vokse angsommere end ved et totat stop for fangst. Der vi gå årtier inden hvidhvaerne er nået op på et så stort anta, at en fangst på nuværende niveau vi være muig, uden at hvaerne igen fader i anta. 28

29 En muighed er gradvist at reducere fangsten ti et niveau, hvor antaet af hvidhvaer kan vokse. Det kunne for eksempe være en gradvis reduktion fra 700 første år ti 500 næste år, herefter 300 næste år, 150 året efter og endeig 100 de føgende år som vist i muighed 3 i tabe 8. Der vi være gode muigheder (66%) for at antaet af hvidhvaer vi stige, men det vi tage idt ængere tid. Denne muighed vi stadig betyde, at fangerne må finde aternative indtjeningsmuigheder, men fangerne har ængere tid ti at omstie sig og samfundet får muighed for at hjæpe fangerne. Hvis fangsten af hvidhvaer biver begrænset eer stoppet, vi fangsten sandsynigvis bive rettet mod andre arter (eksempevis narhvaer) der kan fanges frit, og probemet vi bot bive overført ti disse arter. Den grønandske fangst af hvidhvaer har i de senere år titrukket sig en de opmærksomhed fra internationae mijøorganisationer, som har fået øje på at fangsten ikke forvates i overensstemmese med principperne om bæredygtig udnyttese. Hvis Grønand ændrer forvatningen, så bestandens tibagegang ophører og den evt. får muighed for at vokse, vi det sende et meget stærkt signa ti omverdenen om Grønands vije ti at bevare sine evende ressourcer. Faktuee opysninger om hvidhvaer Bioogi Hvidhvaer er ca. 1½ meter ange, når de biver født. Hunnerne er drægtige i ca. 330 dage, hviket svarer ti ca. 47 uger. Hvidhvaerne parrer sig i maj/juni måned. Hunnerne føder deres unger i marts-maj måned. Hunnerne biver kønsmodne, når de er ca. 3½ meter ange og 4 7 år game. Hannerne biver kønsmodne, når de er ca. 4 meter ange og er 6 7 år game. Hunnerne kan bive knap 4 meter ange. Hannerne kan bive knap 5 meter ange. Hunnerne får en unge hvert tredje år. Hvidhvaerne ever b.a. af torsk, rødfisk, heefisk og havkat. Anta Bioogerne har siden starten af 1980erne jævnigt tat hvaerne ved Vestgrønand fra fy. Hvaerne er tat i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993, 1994, 1998 og Tæingerne viser, at antaet af hvidhvaer ved Vestgrønand er mere end haveret siden Resutatet af tæingerne i 1998 og 1999 viser, at der nu er ca hvidhvaer ved Vestgrønand. Fangst De seneste år er der fanget ca. 700 hvidhvaer om året. Der kan fanges 100 hvidhvaer om året uden at antaet af hvaer går tibage. Hvis den nuværende fangst fortsætter vi der være meget stor risiko for at hvidhvaerne forsvinder fra Vestgrønand i øbet af de næste 20 år. 29