Eksempelprojekt i Svendborg Kommune om værdibaseret tilgang til fysisk planlægning
|
|
- Ella Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Eksempelprojekt i Svendborg Kommune om værdibaseret tilgang til fysisk planlægning Evaluering oktober 2009 Svendborg er ikke langsom, fordi den er Cittaslow. Men Svendborg dyrker langsomheden og går mod strømmen ved at pointere vigtigheden af det gode liv, samvær og nærvær, omtanke og fordybelse. Hvad mener vi med livskvalitet? Hvordan kan man engagere folk i at skabe rammerne for det gode liv - på tværs i organisationen og blandt borgerne og lokale aktører? Hvilke planredskaber kan vi udvikle til at realisere dette mål? Kort om projektet Svendborg Kommune ønsker med eksempelprojektet at sætte fokus på en værdibaseret tilgang til den fysiske planlægning. Ønsket er at udfordre plansystemet ved dels at rette fokus på livet og omgivelserne frem for planjura og regulerende bestemmelser, dels at se den kommunale rolle som dagsordensættende, opsøgende, initierende og samarbejdende som supplement til den traditionelle regulerende og administrerende rolle. Slow-filosofien, som Svendborg Kommune har tilsluttet sig via medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse, blev sat op som vores værdimæssige ramme for projektet. FAKTA OM PROJEKTET Projektet var forankret i Planafdelingen i Direktørområdet for Kultur og Plan. I Styregruppen deltog Plan, Kultur, Natur & Miljø, Klima, Sundhed, Erhverv og Kommunikation. Projektet er gennemført i et samarbejde med ko sulenter fra Pluss Leadership og forskere fra Aalborg Universitet/Samfundsudvikling & Planlægning og Syddansk Universitet/Litteratur, Kultur & Medier. Der er brugt cirka 1840 kommunale arbejdstimer til projektudvikling, -koordinering, refleksionsmøder og workshops. Metoder Projektet har gennemført kvalitetsdiskussioner med forskellige interessenter kommunale ledere på tværs i organisationen, politikerne, lokale aktører, tilflyttere, forskningsverdenen og os selv, planlæggerne. Ambitionen har været at undersøge inddragelsesmetoder i skalaen 1:1 ved at praktisere de valgte Cittaslow-værdier og invitere og animere til praktisk samarbejde om at forbedre kvalitet. Der er gennemført debatcafeer, workshops, dialogmøder, forskersymposium, test af en dialogmetode gennem eventen Tankegangen, hvor der bydes på nye sanseoplevelser og eftertanke i byrummet, og hvor lokale aktører deltager som medarrangører. Cittaslow skal bruges som et redskab til at turde tænke anderledes HVAD ER CITTASLOW? Cittaslow er et internationalt netværk af små og mellemstore kommuner med byer op til højst indbyggere, som vil udvikle sig med fokus på lokale, humane, miljøvenlige og bæredygtige løsninger i en global verden. Cittaslow-byer vil give tid til nærvær, samvær, eftertanke og refleksion, værne om lokale særpræg og kvaliteter og gøre brug af moderne teknologi og kreativitet.
2 Processen var et stafetløb Kvalitetsdiskussionerne forløb som en stafet fra en aktør til den næste. Fokus har været på at respektere og styrke Svendborgs personlighed - historie og identitet - som udgangspunkt for byens og kommunens fremtidige udvikling. Der blev sat ord på bløde værdier til at danne grundlag for fremtidens strategier og arbejdet med den mere hårde fysiske planlægning i Svendborg. Cittaslow er involvering og proces på en måde, der skal kunne udfordre og give mening for den enkelte. Endelig er vi begyndt at tegne konturerne til et nyt planredskab et screenings- og forhandlingsværktøj, som foreløbigt er døbt Cittaslowhjulet. Plan09 projektet i Svendborg Kommune har været tilrettelagt som en række af stafetter, hvor forskellige aktører livligt og engageret satte begrebet livskvalitet og det gode liv til debat og kom med bud på, hvad det konkret betyder i Svendborg. CITTASLOW STAFETTEN Kick-off - døgnseminar for projektgruppen december 2007 Hvilke aktiviteter vil vi sætte i gang inden for Plan09-eksempelprojektet? Svendborg certificeret som medlem i den internationale Cittaslowbevægelse - marts 2008 Hvilke kvaliteter gør Svendborg værdig til medlemskabet af Cittaslow? Debat-cafe med alle leder i den kommunale organisation - februar 2008 Hvad betyder Cittaslow inden for vores respektive sektorområder? Udvalgs- og byrådsdrøftelser - april til juni 2008 Politisk kvalificering af ledergruppens oplæg til Cittaslow-handlinger! Workshops med lokale aktører - maj 2008 Hvordan vil I være med til at realisere Cittaslow? Tilflytterseminar - september 2008 Hvordan ser Svendborg ud udefra? Cittaslow-event Tankegangen I med lokale aktører som medarrangører - oktober 2008 Kom og vær med til at smage, lytte, dufte, høre, mærke, prøve, tænke Cittaslow i Svendborg! Handlingsguide og idekatalog, Cittaslow-stafetten - december 2008 Sådan vil vi værne om og forstærke kvalitet i Svendborg! Forskersymposium - marts 2009 og Antologi - ultimo 2009 Faldgruber og muligheder i Cittaslow som byudviklingskoncept OUTPUT I - Handlingsguide for Cittaslow Input og ideer fra stafetten er bearbejdet til en selvreflekterende handlingsguide for Kommunens arbejde med Cittaslow-værdier. Derudover er der udpeget 16 konkrete delprojekter på tværs af de kommunale sektorer, hvor der rettes et særligt fokus på Svendborgs Cittaslow-værdier om det gode liv : Vi skal tilføre Svendborg endnu mere personlighed. Cittaslow skal være med til at give tingene en unik karakter
3 OUTPUT II - Cittaslow-hjulet Cittaslowhjulet er et nyt digitalt dialog- og planredskab primært til byggeri eller lokalplaner, der tager afsæt i en værdibaseret tilgang til den fysiske planlægning. Med inspiration i Cittaslowchartret danner en række udvalgte temaer og kvalitetsdimensioner grundlag for en målsætning/screening/scoring og med efterfølgende dialog med projektholdere. Det, der tilføjer Svendborg noget nyt, det er, at vi nu har fået begrebet Cittaslow, som forpligter os, og som gør, at vi får fuld spot på den planlægning, vi arbejder med Teknologi Livscyklus Drift Proces Brugerne Innovation Identitet og kreativitet Teknologi Variation Gæstfrihed Stedet Lokale værdier Fordybelse Kulturarv Aktivitet Liv og mangfoldighed Klima Bevægelse Sundhed Trafik Energi Miljø Global ansvarlighed Infrastruktur Cittaslowhjulet er OUTPUT III - Antologi om Cittaslow 12 forskere inden for kultur og byplanlægning og en Cittaslow-kok har i forlængelse af projektets forskersymposium bidraget til antologien Cittaslow byudvikling med udsyn og omtanke? Publikationen beskriver udfordringerne for de danske mellemstore kommuner, og forfatterne giver fra forskellige vinkler deres bud på faldgruber og muligheder i Cittaslow som strategisk byudviklingskoncept. Cittaslow skal give os anledning til at diskutere, hvorfor vi gør, som vi gør CITATER fra antologien CITTASLOW - BYUDVIKLING MED UDSYN OG OMTANKE? Cittaslow kan måske være den tilgang til byudvikling, som inspirerer vejen i stedet for at være målet i sig selv (Søren M. Christensen, Hausenberg) Det gode ved fænomener som Cittaslow er, at de får os til at reflektere (Ole B. Jensen, Aalborg Universi tet) Der er ikke meget oplevelsesværdi eller transformationspotentiale i en snegl. Men selve begrebet citta - slow har en påfaldende modsætning indskrevet i sig og dermed de vitale paradokser, der skal til for at begå sig i transformationsøkonomiens æra (Karen Hvidtfeldt Madsen, Syddansk Universitet) Hvad med om man søgte at nærme sig det grundlæggende Cittaslow-mål gennem nogle DOGMER, kriteriemål til at udfordre fantasien og inddrage borgerne med (Jens Tonboe, professor emeritus) Ved at indtænke nogle ambitiøse og for mange måske ganske ubekvemme, adfærdsregulerende mål vil man gennem Cittaslow kunne bidrage til at reformere samfundet gennem god og fremsynet byplanlægning ( Bo Vagnby, Aalborg Universitet)
4 ERFARING I Kultur og Plan sammen giver liv Tankegangen som begrebsramme om et særligt event-koncept blev til under Plan09-projektet i form af en ny tilbagevendende event, hvor Svendborg Kommune sammen med private aktører vil udfordre og inspirere til sansning og eftertanke om Svendborgs særlige Cittaslow-kvaliteter. Tankegangen kom i stand i et tæt samarbejde mellem Kultur- og Planafdelingen. Afprøvningen af Tankegangen har i høj grad bevist, at projekter bliver bedre, mere innovative og overraskende, når man i højere grad samarbejder på tværs af sektorer. Sammenlægningen af Kultur og Plan i samme direktørområde i forbindelse med kommunalreformen har animeret mere til at tænke på tværs. Vi gør brug af hinanden på en mere naturlig måde, og hele ånden i huset er nu mere befordrende for at skabe noget kreativt. Kulturen er på mange områder omdrejnings-punkt for planlægningen, fordi meget af det, vi planlægger for, skal skabe de fysiske rammer for menneskers kultur- og fritidsliv. Sådan karakteriserer Kommunens planlæggere bredt erfaringen med og potentialerne i det nye ægteskab. Det går direkte i spænd med Cittaslow som plankulturel strategi om at arbejde i teams og på tværs af de forskellige sektorer. ERFARING III Politisk opbakning er en nødvendighed Politikerne blev tidligt inddraget i Stafet-løbet, og borgmesteren og udvalgsformanden for Kultur og Plan har på skift fungeret som værter på arrangementerne. Politikerne viste sig da også at bakke mere end op om Cittaslow-filosofien. Sådan har vi altid været og Kvalitet frem for kvantitet var blandt slagordene. Udvalget for Miljø og Teknik bad enddog af sig selv om at få Stafetten på besøg og har været blandt de første til at bruge Cittaslow som begrundelse for politiske beslutninger. Den fortsatte politiske opbakning er alfa og omega for at arbejde med Cittaslow, idet det er byrådet som tegner medlemskabet af Cittaslow-bevægelsen og dermed indehaver af retten til, at kommunen kan bruge Cittaslow som kvalitetsmærke. Ordet slow har dog vist sig at være en udfordring at få defineret, ligesom der også blandt politikerne bliver spurgt: Hvad betyder det så helt konkret? Den fremadrettede udfordring i forhold til at omsætte Cittaslow til konkrete planredskaber og tiltag bliver at sikre den fortsatte politiske opbakning. At have Cittaslow som et fælles centralt begreb at tale om kvalitet og prioritere ud fra kan generere et mere frugtbart samarbejde embedsapparatet og politikerne imellem. ERFARING II Vi skal huske os selv! Vi indrømmer, at det ikke har været let at omsætte Stafettens input til konkret planlægning. Vi må også erkende, at vi ikke på forhånd havde forudset omfanget af Cittaslow, og at vi ikke tilstrækkeligt fik kommunikeret skellet mellem Plan09-projektet og den sideløbende implementering af Cittaslow. Plan09-projektets fokus hele vejen rundt i den kommunale organisation, på lokale aktører og potentielle tilflyttere betød, at vi langt hen i projektperioden missede den vigtige videndeling internt i Planafdelingen til at skabe et bredt internt medejerskab til Cittaslow og Plan09- projektet. Ved at inddrage Plan-arkitekten, der stod for Tankegangen, tættere i styringen af projektet i sidste halvår af forløbet er der for alvor kommet gang i udviklingen af et konkret planredskab - foreløbigt kaldet Cittaslow-hjulet - og i at få Cittaslow indarbejdet i Kommuneplan09. Vi valgte også, at afrunde projektet med en kvalitativ interviewundersøgelse med ni af afdelingens planlæggere for gennem individuelle refleksioner at skærpe blikket for, hvad Cittaslow KAN i en konkret planlægningsmæssig sammenhæng. Oplevelsen er generelt, at vi mangler at få diskuteret internt i planafdelingen, hvordan vi egentlig forstår Cittaslow og får det oversat til planlæggersprog. ERFARING IV Cittaslow skal udfordre plankulturen Blandt planlæggerne i Svendborg Kommune er der dog stor enighed om, hvilke værdier der knytter sig til det gode liv forstået som Cittaslow: Eftertanke, stedsidentitet, livskvalitet, borgerinddragelse, særlige svendborg-løsninger, opmærksomhed i planlægningen, bæredygtighed og helhedstænkning. Plan09-projektet har ikke betydet, at vi tænker og gør planlægning på en helt ny måde i Svendborg. Men blandt planlæggerne er der stor lyst og vilje til at inddrage Cittaslow som plankulturel strategi, fordi det retter fokus på kvalitet og god planlægnings-skik, giver et samlebegreb og sætter ekstra spot på planlægningen. Flere ser Slow-filosofien som et godt startskud til at puste til den traditionelle måde at planlægge på, fordi Cittaslow til stadighed kan understøtte planlæggerne i at gøre opmærksom på det gode liv som slutprodukt: Om det bliver godt for dem, der skal bo og færdes i det, og om det tilføjer noget særligt til Svendborg. Og så skal det også siges, at når alt kommer til alt, så er politikernes opbakning en forudsætning for, at der ikke opstår et misforhold mellem, hvad vi siger vi gør, og hvad vi rent faktisk gør.
5 ET MÅL - På vejen... Svendborg Kommunes Cittaslow-Stafet har nået et mål. På vejen! Arbejdet fortsætter. Kommunikationen og implementeringen af Cittaslow udadtil er mødt med stor lokal interesse og opbakning. Cittaslow skaber en god ramme for ny debat og diskussioner om fremtidens kvalitet og byliv. Men Cittaslow har også vist sig at være vanskeligt at gribe og begribe. Cittaslow provokerer og rokker ved vante roller/forestillinger om planlægning, og implementeringen af Cittaslow sideløbende med Plan09-eksempelprojektet har vist sig at være en større udfordring end ventet. Så ja vi kom i mål i den forstand, at Cittaslow er blevet grundigt debatteret på tværs af alle sektorer. Det er ikke sket efter den traditionelle planhierarkiske orden men i spring direkte mellem overordnede visioner og strategier og konkretiseringsniveauet. Indadtil i direktørområdet har stafetten yderligere været med til at styrke samarbejdsrelationen mellem Kultur og Plan. Essensen i Svendborg Kommunes Plan09- projekt har været at udarbejde metoder til at koble de værdier, der knytter sig til slow-filosofien til det byudviklingsmæssige aspekt. Projektet har på en frugtbar måde tvunget os til indad i planlægningsmæssig sammenhæng at få sat livskvalitets-begrebet på dagsordenen, og hvordan det kan bruges som strategisk udviklingsvej. Et koncept som Cittaslow kan ellers let primært komme til at handle om produktudvikling, turisme og branding At Svendborgs madfolk har været engagerede - og til tider kritiske - deltagere under Plan09-projektforløbet undrer ikke, da det var foreningen Kulinarisk Sydfyn, der i sin tid bragte ideerne om Slow Food og Cittaslow til Svendborg. Derudover har især Svendborgs kulturaktører, små kommunikationsvirksomheder og specialbutikker været de mest aktive eksterne medspillere og tydeliggjort den kreative kerne i Cittaslowkonceptet at spille videre på. Arbejdet med Cittaslow går nu ind i en ny fase på vej mod en bredere organisering på tværs af sektorerne. En af måderne til at styrke værdiens fortsatte liv og fastholde den politiske opbakning er, at Cittaslow indarbejdes i Forslag til Kommuneplan09 som en tværgående værdi, og hvortil der bliver linket fra de relevante afsnit i hovedstrukturen. I Planafdelingen er vi overbeviste om, at hvis vi bliver gode til at knytte Cittaslow som styrende værdi til plankulturen, så vil det også naturligt kunne aflæses i den måde, som Svendborg kommer til at udvikle sig på i fremtiden. Som Cittaslow ønsker Svendborg at balancere mellem evnen til på én gang at bevare sin unikke lokale natur, kultur og historie og samtidig udvikle sig i takt med og i samspil med den globale verden. 7 NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR PLAN 1) Nye værdier i planlægning - nytænkning og fokus på kvalitet At vinde opbakning og skabe større ejerskab blandt planlæggere til en helt ny metafor for planlægning og for andring med mennesker, værdier og kvalitet i centrum. 2) Borgerinddragelse - udvikling af lokale potentialer og identitet Med en opdeling af kommunen i 12 nye lokalområder åbner der sig nye muligheder for at inddrage borgerne og udvikle det helt særlige lokale fokus i kommuneplanen. 3) Kommunikation og branding -udvikling af formidlingen af Cittaslow Cittaslow skal formidles både internt og eksternt. Her skal også indtænkes de nye teknologier og kommunikationsformer i en målrettet branding og formidling af Svendborg som Cittaslow i fremtiden. 4) Netværk - Svendborg i den globale verden/det globale i Svendborg. At lære af de andre deltagere i det internationale netværk af Cittaslowbyer og dele vores erfaringer med dem. Svendborg kommune ønsker at byde verden indenfor og lære af den. 5) Forankring - projektorganisering med fokus på ejerskab. Ved at inddrage og give civile ressourcer/lokale netværk reel indflydelse på udviklingen af Cittaslow - ved bl.a at være repræsenteret i projektgruppen skal der arbejdes på en endnu højere grad af lokalt ejerskab og involvering. 6) Nye værktøjer og metoder Cittaslow-hjulet som dialogværktøj til forhandlingsplanlægning og som led i en ny bygherremanual. 7) Cittaslowstandarder? - Et kvalitetsmærke for udvikling? Cittaslow skal være med til at sætte standarder, skabe opmærksomhed og tjene som gode eksempler for ud vikling i Svendborg kommune.
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereRammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke. Evaluering af Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Refleksioner fra Planafdelingen
Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Evaluering af Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Refleksioner fra Planafdelingen Et indledende rids af Plan09 projektet i Svendborg Indhold
Læs mereInvitation til SYMPOSIUM
Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereSvendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012
LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereMilepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, Konsulenter begrebsafklaring og. universiteterne. Arbejdsgruppe SK og
Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Formidlingsplan for Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Definition af målet med kerneopgaven og den enkelte medarbejders ansvarsområde. Leder af ledere: Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen.
Læs mereAgenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?
Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereKOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING
KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs merePlanstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Designated UNESCO Creative City in 2017 Kolding Kommune Strategisk vækst Visionen bliver
Læs mereLandsbyudvalget Udkast til kommissorium
Landsbyudvalget Udkast til kommissorium 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg Landsbyudvalget.
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereRUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase
Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereDet aktive byrum Status 2013
Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereLokaludvalget 17. stk. 4
Lokaludvalget 17. stk. 4 Byrådet besluttede 27. marts 2018 nedsættelse af et 17,4 udvalg for indeværende valgperiode 2018-2021. Udvalget skal styrke udviklingen i lokalområderne og skabe dialog og brobygning
Læs merePlanlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi
Planlægning i Vejle - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Af plan, Teknik & Miljø, oktober 2018 Præsentation I Hvem er jeg Christoffer Aagaard Melson Byrådsmedlem (V) siden 2013 Udvalg:
Læs mereImplementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereKommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget
ledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget Ledelsesgrundlag Kolding Kommune 6 kompetencer Med ledelsesprincipperne viser vi den retning, organisationen skal udvikle sig i og knytter værdier til
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereAarhus Kommune på Folkemødet 2017
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 27. januar 2017 Aarhus Kommune på Folkemødet 2017 Planlægning af Aarhus Kommunes fælles deltagelse på Folkemødet på Bornholm i 2017. 1. Resumé
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereSærudgave september 2015
Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereDen korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk.
Den korte version innovativ e fagligt stærk innovativ Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen. Definition af målet med kerneopgaven
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereLEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS
LEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS Ledertræf 2017 TÆNKNING Vi går helhjertet ind for tværgående løsninger og sætter os selv i spil LEDELSE Vi ser på, hvordan vi selv og vores eget område skal bidrage
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereSamspillet mellem Planchefen og Politikeren
Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Planchefernes Årsmøde, Hindsgavl, 20. november 2009 Tim Jeppesen, Direktør i Kultur, Plan og Erhverv, Svendborg Kommune Projekter Tim Jeppesen Svendborg Kommune,
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereUngepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mere