Projekt Kvinder på vej etårigt forløb

Transkript

1 November 2006 Projekt Kvinder på vej etårigt forløb Den nye udgave af projektbeskrivelsen lægger sig så tæt op af det oprindelige som muligt, idet der fra Integrationsministeriet er bevilget penge til en særlig målgruppe og i et nærmere bestemt geografisk område. Men den nye projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der skal være tale om et etårigt forløb, dog fortsat med to projektmedarbejdere. Projektets titel Kvinder på vej Projektperiode Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er kvinder med ikke vestlig baggrund, der bor i bebyggelserne Høje Gladsaxe eller Værebroparken i Gladsaxe Kommune. Kvinderne har boet i Danmark mindst 3 år, og er ude over integrationsperioden. Kvinderne modtager kontanthjælp/starthjælp eller supplerende kontanthjælp/starthjælp, og er ophørt eller sygemeldt fra mere end to tilbud om aktivering/beskæftigelse. Kvinderne har som regel haft en ustabil, eller slet ingen, tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Kvinderne er i alderen år. Målgruppen er valgt, fordi arbejdsmarkedsafdelingen igennem en lang periode har erfaret, at flere kvinder med ikke vestlig baggrund gang på gang ophører i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag. Lokalområderne er udvalgt, fordi begge bebyggelser har en stor andel af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Kontakten til målgruppen skabes via den konsulent, som ifølge Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats har ansvar for at lave opfølgning i sagerne. Herfra visiteres kvinderne til projektet. Projektmedarbejderne har ansvar for den del, som kvinderne deltager i, når de er i projektet. Konsulenten har fortsat ansvar for en 3 måneders opfølgning i sagen i henhold til lovgivningen. Forventet antal: 15 kvinder. Der vil være løbende indtag i projektet. Resumé Projektets formål er at få kvinder fra to særligt udsatte boligområder i Gladsaxe Kommune i job/aktivering. Kvinderne er på kontanthjælp, har ikke vestlig baggrund, og er gentagne gange ophørt i planlagte aktiviteter. Hovedaktiviteten er at arbejde beskæftigelsesrettet med fo- 1

2 kus på en meget tæt og intensiv opfølgning overfor den enkelte. I opfølgningen lægges især vægt på værdier og holdninger, herunder ægtefællens værdier og holdninger til deltagelse på arbejdsmarkedet, og der arbejdes kontinuerligt med kulturelle forhold som adfærd, familiemønstre og sygdomsopfattelser. Baggrund for projektet Det har de seneste år været en højt prioriteret politisk målsætning at få flere flygtninge og indvandrere integreret på det danske arbejdsmarked. Dels viser erfaringen, at tilknytning til arbejdsmarkedsmarkedet har en positiv effekt for integration mere generelt, dels er der et stigende behov for arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, hvor flygtninge og indvandrere er en mulig gruppe, herunder kvinder med ikke vestlig baggrund. I Gladsaxe Kommune oplever vi, at kvinder med ikke vestlig baggrund, der modtager kontanthjælp, oftere end andre ophører i planlagte aktiviteter med begrundelse i sygdom, somme tider uforklarlig sygdom. Projektet er relevant, fordi vi vil søge at afdække den reelle årsag til ophør og fravær, og på den måde identificere gruppen af kvinder, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. I vores indsats vil vi således fokusere meget mere på værdier og normer for deltagelse på arbejdsmarkedet, end der er mulighed for, når en sag blot følges op, som der er lovgivningsmæssige krav om. Se mere herom under punkt 11 projektbeskrivelse. Alle projektdeltagerne indgår en kontrakt med kommunen, som nøje beskriver de krav, de skal opfylde for at modtage kontanthjælp, og de tilbud kommunen til gengæld giver dem. For de, der vælger projektet i stedet for at ophøre på kontanthjælp, og dermed medvirker aktivt til at blive selvforsørgende via et job er målet at 50 % kommer i ordinært arbejde på fuld eller nedsat tid. Vi er bekendt med, at der er fokus på denne gruppe kvinder i flere kommuner, og flere erfaringer med målgruppen kan danne udgangspunkt for erfaringsudveksling mellem kommunerne. Forudsætninger for at gennemføre projektet Arbejdsmarkedsafdelingen vil til projektet ansætte to projektmedarbejdere med erfaring i at få flygtninge og indvandrere i job. Der vil blive lagt vægt på udstråling og engagement. Der vil blive sørget for, at projektmedarbejderne får nødvendig opkvalificering, herunder at der skabes dialog med andre kommuner, der har igangsat lignende projekter. Opkvalificeringen vil desuden bestå i undervisning tilrettelagt af ildsjæle, som er kendt indenfor indvandrerområdet. Projektmedarbejderne vil have mulighed for faglig sparring med medarbejderne i Integrationsteamet. Projektmedarbejderne vil desuden have en af arbejdsmarkedsafdelingens fagspecialister som fast sparringspartner. Arbejdsmarkedsafdelingen har erfaring med en jobrettet indsats for udsatte ledige. I afdelingens såkaldte målgruppeprojekter arbejdes projektorienteret overfor grupper som særligt udsatte unge og ledige med misbrugsproblemer. Afdelingens nye integrationsteam arbejder ligeledes målrettet projektorienteret overfor visse grupper af ledige med anden etnisk baggrund. 2

3 Projektets formål Formålet med projektet er, at hver deltagende kvinde flytter sig fra A til B. Dvs. fra passiv kontanthjælp til aktivering, løntilskudsjob eller ordinært job. Såfremt kvinden ikke opnår ordinært job, er målet, at hun ved afslutningen af forløbet har flyttet sig fra én matchkategori til en højere matchkategori. Alternativt at kvinden vælger at lade sig forsørge af ægtefællen, hvis denne er i arbejde. Selvforsørgelse er målet, helst i form af job, og i tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre, så selvforsørgelse i form af forsørgelse af ægtefællen. Der arbejdes desuden målrettet på at få kvinderne til at forstå sammenhængen mellem offentlig forsørgelse, og kravene om at yde en indsats for at komme ud af offentlig forsørgelse. Projektbeskrivelse Vores ide er at iværksætte et projekt, hvor projektmedarbejderne får kontakt til målgruppen via de konsulenter, der sædvanligvis foretager opfølgning i kontanthjælpssager. Projektet består af 3 dele: 1) en startperiode på op til 2 måneder, hvor kvinden træffer afgørelse om, hvorvidt hun vil deltage (og hvis ikke træffes afgørelse om stop af kontanthjælp). Typisk vil opstartsperioden være væsentligt kortere, men for målgrupper med betydelige problemer ud over ledighed kan startperioden vare op til 2 måneder. Allerede i startperioden er hun aktiveret. Visitationen sikrer, at hun er i stand til (helbredsmæssigt) at deltage. I helt særlige situationer kan det efterfølgende vise sig, at en kvinde alligevel ikke kan deltage, dvs. at hun er så helbredsmæssigt dårlig, at hun skal indstilles til førtidspension. En sådan situation er den eneste måde at undsige sig på uden at kontanthjælpen ophører. I startperioden arbejdes med barrierer for at deltage på arbejdsmarkedet samt indholdet for den enkelte i det videre forløb. 2) et ca. 4 mdr. s aktiveringsforløb (et kom i gang igen forløb), hvor der kontinuerligt arbejdes med barrierer for deltagelse og fastholdelse i forløbet. 3) et ca. 6 mdr. s forløb, hvor kvinden er i den optimale aktivitet, som for de fleste vil være ordinært arbejde. Indholdet tænkes bygget op om en kontrakt med den enkelte kvinde. Kontrakten indeholder alle de krav, som kommunerne stiller til den enkelte kvinde og alle de tilbud, kommunen til gengæld giver. Der er udarbejdet udkast til en kontrakt. Bilag 1. Kommunens del af kontrakten kan for eksempel være jobgaranti garanti for børnepasning tilbud om intensiv danskundervisning opkvalificering i form af kurser og lignende. Modsat vil det i kontrakten blive forventet, at kvinden aktivt medvirker til at blive selvforsørgende, og de krav, der opstilles i kontrakten kan afhængigt af den enkeltes situation f.eks. være krav om at hun følger de planlagte aktiviteter, herunder f.eks. også hjemmearbejde i forbindelse med danskundervisning 3

4 krav om at projektmedarbejderne deltager i eventuelle samtaler hos egen læge for at sikre at arbejdsmarkedsperspektivet fastholdes eller at der afholdes trekantsamtaler, hvor den deltagende kvinde, projektmedarbejder og læge deltager krav om at hun sideløbende med projektet er aktivt jobsøgende Det sikres, at der er overensstemmelse mellem jobplan og kontrakt, og kontrakten underskrives af begge parter. Kvinden gøres klart, at der er to og kun to muligheder nemlig enten aktiv og kontinuerlig deltagelse i projektet med henblik på at blive selvforsørgende eller at vælge kontanthjælp fra med de økonomiske konsekvenser, det har for familien. Sker det, at en kvinde, hvis kontanthjælp er ophørt fordi hun har valgt ikke at deltage, efter en periode søger kontanthjælp på ny, sikres, at kvinden visiteres til projektet på ny for at fastholde hende. Der er jobgaranti for den deltagende kvinde, dvs. hun er garanteret, at kommunen finder et egnet ordinært arbejde på fuld eller nedsat tid i løbet af projektperioden. Såfremt ægtefællen modtager kontanthjælp, arbejdes aktivt på, at der sideløbende skaffes job til ham. Kontrakten er meget individuel, og udarbejdes, så den lige præcis passer til den enkelte kvinde. Dvs. alle skal flytte sig, men måden kan være forskellig og projektmedarbejdernes deltagelse er forskellig fra kvinde til kvinde. Én kontrakt kan indeholde aftaler om deltagelse i samtaler hos egen læge, en anden kontrakt kan indeholde aftale om, at en kvinde hver morgen i en periode huskes på, at hun skal af sted. Samtaler gennemføres om nødvendigt med tolk og foregår der, hvor kvinden er i aktivitet eller i hjemmet. Projektmedarbejderne er løbende i dialog med den sagsansvarlige konsulent om kvindens forløb. Det er projektmedarbejderne, der finder den relevante virksomhed eller andet aktiveringssted til kvinden. Projektmedarbejderne benytter sig af de kontakter, arbejdsmarkedsafdelingen i forvejen har skabt til virksomheder. Når det er relevant benyttes mentorordninger for kvinderne, når de er i aktivering. Projektet skal sikre en bredere tilgang til de problemer, som erfaringen viser, er til stede hos disse kvinder, og samtidig sikre fokus på beskæftigelse. En bredere tilgang betyder, at der især arbejdes med familiens/kvindens normer og værdier vedrørende omdømme, familiemønstre og adfærd, og disse normer og værdiers indflydelse på deltagelse på arbejdsmarkedet. Der arbejdes således med kulturelle forhold, hvor der fokuseres på forventninger til at gå på arbejde og ambitioner herom, sygdomsopfattelser, uskrevne regler på arbejdsmarkedet, beklædning (f.eks. brug af tørklæde), sprogbarrierer og geografiske forhold (afstand til job eller aktiveringssted og afstand til eventuelle børns daginstitutioner) samt transport. Samtidig arbejdes med at kvinderne skal forstå sammenhængen mellem økonomisk hjælp fra det offentlige og kravene om at yde noget for at komme ud af offentlig forsørgelse, dvs. ansvar for selv at ændre på sin situation, også ansvar for at komme ud af en sygerolle. I tilfælde af, at kvinden ikke ønsker at samarbejde, vil arbejdsmarkedsafdelingen bruge alle de sanktionsmuligheder, som lovgivningen giver mulighed for, herunder ophør af økonomisk hjælp. 4

5 Nogle af samtalerne involverer også kvindens ægtefælle, for på den måde at afdække om ægtefællens normer og værdier er medvirkende til, at kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet begrænses. Ægtefællen gøres ligeledes meget klart, hvilke krav der stilles lovgivningsmæssigt fra Gladsaxe Kommune for at modtage økonomisk hjælp, og at han, såfremt han begrænser sin hustrus muligheder for deltagelse, medvirker til en beslutning om, at kontanthjælpen ophører. Såvel kvinden som ægtefællen gøres klart, at hverken ikke reel sygdom, begrænsninger i beklædning eller en evt. daginstitutions beliggenhed kan give adgang til ikke at deltage. Dvs., at man på ingen måde kan påberåbe sig kulturelle forhold som begrundelse for ikke at deltage, så længe man vil modtage økonomisk hjælp fra det offentlige. Projektmedarbejdernes dagligdag er ikke bag en computer, men ude blandt målgruppen i lokalområdet. Kontakten med kvinderne vil være hyppig og tæt op til flere gange ugentlig - i form af besøg hos kvinderne i henholdsvis hjemmet eller den arbejdsplads eller andet, hvor de er i aktivering. Dvs., at kvinderne mandsopdækkes i en periode med henblik på at få dem i gang og fastholde dem. Projektmedarbejderne tager fat i alle afvigelser fra planen, dvs. kvinden konfronteres straks der har været én fraværsdag, én gang hun kommer for sent etc. og der tages straks fat i de problemer, som kvinderne angiver som årsag til ikke at komme, helst samme dag. Det kan være problemer med børn, børns sygedage, ægtefællens indstilling til planen, for meget husligt arbejde ved siden af aktivering, egen sygdom m.v. Der foretages altid træk i kontanthjælpen ved manglende fremmøde eller for sent fremmøde. Kvinderne er således i gang med aktiviteter i form af vejledning og opkvalificeringsforløb eller virksomhedspraktikker, og fokus vil være på at fastholde dem i de aktiviteter. Der vil være hyppig og personlig kontakt med projektmedarbejderen på de steder, hvor de deltager i aktiviteter, og de vil blive husket på aftaler ved hjælp af opringninger og/eller SMS beskeder. Kvinderne følges i projektet indtil de har været fastholdt i den optimale aktivitet i 6 måneder. Den optimale aktivitet vil for hovedparten af kvinderne - som efter startperioden forbliver i projektet (se nærmere under projektets delmål) - være ordinært arbejde, og projektmedarbejderne følger så kvinden 6 måneder i det ordinære arbejde med henblik på fastholdelse. Geografi Kvinderne skal være bosiddende i lokalområderne Høje Gladsaxe og Værebroparken. Projektets delmål, succeskriterier og forventede resultater Mål: 50 % af de kvinder, som forbliver i projektet efter startperioden, kommer i ordinært arbejde på fuld tid eller nedsat tid. Målet for de resterende 50 % er, at de efter projektperioden fortløbende er i aktivering indtil de kommer i ordinært job. Delmål 1: Projektperioden starter for alle kvinder med en op til 2 måneders startperiode, hvor de træffer beslutning om, hvorvidt de er motiverede eller ej. Der udarbejdes en kontrakt og lægges en meget præcis plan for hver kvinde. I 2 måneders perioden arbejdes med barrierer for at komme på arbejdsmarkedet og ægtefælle inddrages. Træffer kvinden på baggrund af forløbet i startperioden beslutning om ikke at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. deltage i at blive selvforsørgende via et job, træffes afgørelse om stop af kontanthjælp, og kvinden udskrives af projektet. Delmål 2: Efter startperioden deltager kvinden i et ca. 4 måneders aktiveringsforløb (et slags kom i gang igen forløb ), hvorefter hun overgår til 6 måneder i det såkaldt optimale forløb. Kvinden følges gennem hele forløbet, også når 6 måneders perioden er et ordinært job. Under hele forløbet skal der ske en løbende progression, f.eks. at man går fra at arbejde (være i aktivering) 20 timer ugentlig til 30 timer ugentlig etc. 5

6 Hvordan skal de opsatte delmål og succeskriterier måles/vurderes Der vil ske en ugentlig opfølgning på/måling af: - Hvor mange indskrives i projektet - Hvor mange udskrives efter startperioden, dvs. for hvor mange ophører kontanthjælpen Herudover sker måling af: - Hvor mange der har en stadig progression (de løbende journalnotater vil blive fulgt), - Hvor mange der er i ordinært arbejde på fuld tid eller nedsat tid, når de afslutter i projektet samt hvad der er sket med de personer, der har medvirket aktivt, men i løbet af projektperioden ikke har opnået ordinært arbejde Information/formidling Erfaringer fra projektet vil løbede blive formidlet til hele afdelingen og der vil være formidling til politikere efter 6 og 12 måneder eller når det efterspørges. Ca. halvvejs vil Gladsaxe Kommune tage initiativ til et møde med andre kommuner, der har særlige projekter for kvinder med ikke vestlig baggrund og udveksle erfaringer med disse kommuner. Projekterfaringerne sendes ved afslutningen af projektet il Integrationsministeriet. Projektets samspil med andre initiativer Projektet vil indgå som en del af Arbejdsmarkedsafdelingens øvrige integrations- og arbejdsmarkedsindsats, og forankres som anført i Integrationsteamet. Projektmedarbejderen kan trække på viden og kontakter hos integrationsteamets medarbejdere f.s.v.a. kontakter til virksomheder. Der vil være et kontinuerligt samspil med andre aktiviteter/projekter igangsat i integrationsteamet, herunder løbende erfaringsudveksling. Projektets organisering Projektet er forankret i jobcentrets integrationsteam og projektmedarbejderne placeres fysisk i jobcentret. Ansvarlig for overordnet ledelse og økonomi samt dataindsamling og afrapportering til integrationsministerium: Arbejdsmarkedsafdelingens administrationsenhed Ansvarlig for faglig sparring til projektmedarbejdere samt erfaringsopsamling: Fagspecialist på integrationsområdet. Ansvarlige for det daglige arbejde med projektdeltagere: Projektmedarbejdere. Forankring Arbejdsmarkedsafdelingen påtænker efter projektperioden at implementere projektet i det videre arbejde med flygtninge og indvandrerkvinder. Derfor får projektet fra start personalefællesskab med, og forankring i integrationsteamet. I integrationsteam igangsættes og gen- 6

7 nemføres løbende andre arbejdsmarkedsrettede projekter for flygtninge og indvandrere. Projektet vil derfor være en del af et miljø, der er kendetegnet ved at udføre udviklende og nytænkende projektarbejde. Projektets tidsplan og milepæle Start Den første måned anvendes til opkvalificering af projektmedarbejderne samt etablering. Derefter optagelse af kvinder i projektet. Der startes med ca. 5-7 deltagere, derefter løbende indtag op til 15 personer. Særlige spørgsmål vedrørende succeskriterier Der vil løbende være 15 kvinder i alderen år optaget i projektet, dvs. samlet vil der ved projektperiodens udløb evt. have været flere end 15 kvinder igennem forløbet. Succeskriterium: 50 % af de kvinder, som efter afklaringsperioden forbliver i projektet er ved afslutning i projektet i ordinært arbejde på fuld eller nedsat tid. 7

8 Bilag 1 Kvinder på Vej Kontrakt vedr... deltagelse i projekt Kvinder på vej Cpr.nr.: Adresse: Civilstand: Evt. ægtefælles eller samlevers beskæftigelse: Børn/børnepasning: Opholdsoplysninger: Dansk sprog: Modersmål/ Behov for tolk: Deltagelse i projektet. Tidspunkt for start i projektet: Mål med deltagelse i projektet: Delmål: Aktiviteter efter startperioden De aftalte aktiviteters nærmere indhold: (Beskrives meget konkret, f.eks. både deltagelse i aktivering, men også forberedelse til f.eks. danskundervisning) Opfølgning: (hvordan følger projektmedarbejderen konkret op på aftalerne) (Såvel mål som delmål står også beskrevet i jobplanen) Gladsaxe Kommunes del af aftalen: Jobgaranti: (her beskrives konkret, hvad garantien indeholder) Garanti for børnepasning: (her beskrives konkret, hvad garantien indeholder, en bestemt institution eller en institution i lokalområdet etc.) Opkvalificering: (beskriv konkret hvad)

9 Danskundervisning: Andet: (Navn) del aftalen: Jeg vil deltage aktivt i de aktiviteter, der er aftalt med Gladsaxe Kommunes projektmedarbejder for at blive selvforsørgende via beskæftigelse Jeg er samtidig aktivt jobsøgende, og dokumenterer det overfor projektmedarbejderen Jeg vil deltage aktivt i danskundervisningen og forberede mig til undervisningen Jeg er indforstået med, at projektmedarbejderen taler med mig i mit hjem Jeg er indforstået med, at projektmedarbejderen taler med min ægtefælle Jeg er indforstået med, at projektmedarbejderen deltager i samtaler med min læge/deltager i møde med min læge. Andre aftaler: Manglende opfyldelse af kontrakten Opfylder deltageren ikke eller delvist ikke kontrakten ved at afvise at tage imod arbejde eller ved uden rimelig grund at afvise deltagelse i eller at udeblive fra en eller flere dele af det tilbudte, træffer kommunen beslutning om nedsættelse eller ophør af kontanthjælpen/starthjælpen i overensstemmelse med Lov om Aktiv Socialpolitik den Gladsaxe Kommune forpligter sig herved til at stille det aftalte til rådighed for deltageren. forpligter sig herved til at deltage i de aftalte aktiviteter.