Projektets formål var at få kvinder med ikke vestlig baggrund fra to særligt udsatte boligområder i Gladsaxe Kommune i job/aktivering.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Bilag a - Projekt Kvinder på Vej - afslutningsrapport Dato: 1. april 2008 Af: Birgitte Vallø NOTAT Projektets formål var at få kvinder med ikke vestlig baggrund fra to særligt udsatte boligområder i Gladsaxe Kommune i job/aktivering. Projektperiode Organisering Projektet har været forankret i Jobcenter Gladsaxe, Integrationsteamet og arbejdet har været varetaget af to projektmedarbejdere. Målgruppe Målgruppen var som udgangspunkt som beskrevet i projektbeskrivelsen - kvinder med ikke vestlig baggrund - bosat i bebyggelserne Høje Gladsaxe eller Værebro Park - ophold i Danmark mindst 3 år - modtagere af kontanthjælp eller starthjælp år - ustabil eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet - ophørt eller sygemeldt fra mere end to tilbud om aktivering/beskæftigelse. Undervejs i projektet blev der ændret lidt på målgruppen. Ændringerne var følgende: Aldersmæssigt var kvinderne nu år. Begrundelsen for ændringen var, at der siden projektet blev beskrevet er sket ændringer i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, så de årige nu er underlagt en uddannelsespligt. Herudover valgte man at udvide målgruppen, så også kvinder, der ikke opfylder kravet om at være ophørt eller sygemeldt fra mere end to tilbud kunne deltage. Begrundelsen var, at projektmedarbejderne blev opmærksomme på en gruppe kvinder, som ikke opfyldte den del af betingelserne, men netop kunne profitere af en håndholdt indsats, som projektet gav mulighed for. Hertil kom, at kommunen siden projektet blev beskrevet - på grund af den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet - generelt har haft færre i den oprindelige, lidt snævre målgruppe. Antal deltagere Udgangspunktet for projektet var, at der løbende skulle være 15 kvinder i projektet. I alt 24 kvinder har været indskrevet i projektet. Delmål, succeskriterier og forventede resultater Det oprindelige mål var, at 70 % af de deltagende kvinder skulle være i ordinær beskæftigelse på fuld tid eller nedsat tid. Målet blev ændret til 50 %. Begrundelsen er, at projektet blev 1- årigt i stedet for 2-årigt. Resultater Ved projektafslutningen var målet ikke opnået. Alle kvinder har i projektforløbet været i flere forskellige aktiviteter, herunder ordinært arbejde i kortere perioder, praktikordninger m.v. 6 kvinder har i projektforløbet været i ordinær beskæftigelse i en periode = 25 %.

2 12 kvinder har været i projektforløbet været i støtte beskæftigelse i kortere perioder (heraf har 4 kvinder været i 150 timers beskæftigelse som følge af 300 timers reglen) = 50 %. 67 % af kvinderne har i forløbet været enten i støttet eller ordinær beskæftigelse 1. Status for de 24 kvinder var ved afslutningen af projektet: 4 kvinder var i deltidsarbejde, heraf havde en netop opsagt sit job 1 kvinde var under afklaring til førtidspension 10 kvinder var under afklaring til et fleksjob 3 kvinder var på barselsorlov 1 kvinde var i praktik kombineret med danskundervisning 1 kvinde var i et uddannelsesforløb på VUC 4 kvinder var ophørt i projektet og 3 fik ikke længere kontanthjælp Hovedparten af deltagerne har været matchgruppeindplaceret i matchgruppe 4. Enkelte deltagere har været i matchgruppe 3 og 2. En enkelt kvinde har rykket matchgruppe fra 3 til 2 under forløbet. Projektindhold Hovedaktiviteten har været at arbejde beskæftigelsesrettet med fokus på et meget tæt og intensiv opfølgning overfor den enkelte. I opfølgningen er der lagt vægt på værdier og holdninger, herunder ægtefællens værdier og holdninger til kvinders deltagele på arbejdsmarkedet, og der er arbejdet med kulturelle forhold som adfærd, familiemønstre og sygdomsopfattelser. I projektperioden er der arbejdet hen imod ordinær beskæftigelse ved at kvinderne indledningsvis har deltaget i nogle afklarende samtaler, evt. en afklaring af videre deltagelse og derefter deltaget i aktivering med henblik på ordinær beskæftigelse. Det, der har været i fokus har været at gøre hvert enkelt forløb meget individuelt og tilpasset den enkelte kvinde og hendes forudsætninger. Der er arbejdet kontinuerligt med metodeudvikling, herunder nye måder at møde borgeren på, nye måder at sammensætte et forløb og nye måder at samarbejde med virksomheder på. Fra efteråret 2007 har der forsøgsvis været arbejdet med jobpakker, som samtidig afprøves i det såkaldte VIP2 projekt (virksomhedsrettet integration), som Gladsaxe Kommune deltager i. Kontakten til kvinderne Projektmedarbejderne har arbejdet med at skabe balancen mellem at være myndighedsperson samtidig med, at de har skullet skabe et tillidsforhold til projektdeltagerne, så projektdeltagerne har ønsket at samarbejde. Kontakten til kvinderne har været meget hyppig og er sket ved, at kvinderne kom i Jobcentret til samtaler, men også ved, at projektmedarbejderne har ringet til kvinderne for at erindre dem om aftaler, er taget med dem ud på arbejdspladsen og ydet meget konkret hjælp til f.eks. at lære at tage offentlige transportmidler mv. 1 2 af kvinderne har været i både støttet og ordinær beskæftigelse. 2

3 Den tætte opfølgning har givet projektmedarbejderne mulighed for at finde ud, hvad kvindernes reelle barrierer for at komme i gang på arbejdsmarkedet er, og at barriererne ikke altid er som de beskrives i de første samtaler med kvinderne. Samarbejde med virksomhederne Etablering af kontakt til virksomhederne er sket ved rundringninger til virksomheder. Projektmedarbejderne har brugt det netværk, som Jobcenter Gladsaxe allerede har etableret. Erfaringen har vist, at mange arbejdsgivere er velvillige, når det gælder integration af indvandrere. Dog har det i nogle tilfælde været nødvendigt, at projektmedarbejderne appellerer til virksomhedernes gode vilje, og projektmedarbejderne har oplevet at måtte fortælle om vigtigheden af, at kvinderne får lov at vise, hvad de kan, og at de ikke før har fået chancer på arbejdsmarkedet. Erfaringen har også vist også, at de i mange tilfælde er vigtigt at orientere en arbejdsgiver om de kulturelle udfordringer, der eventuelt kan opstå, f.eks. om visse indvandreres forhold til autoriteter. For mange kvinder var oplæringen på arbejdspladserne via praktik og mentor ofte ikke tilstrækkelig til at lære dem at udføre arbejdet i en sådan kvalitet, at de kunne ansættes på ordinære vilkår. Det har været vanskeligt for arbejdspladsen (medarbejdere, ledere og mentor) at formidle oplæringen bl.a. fordi oplæringsbehovet ofte er så grundlæggende, at det kan være svært for arbejdspladsen at afsætte tilstrækkelige ressourcer. For nogle af kvinderne med ringe arbejdspladserfaring og ringe danskkundskaber var praktikerfaringen en oplevelse præget af forvirring, uoverskuelighed og magtesløshed. Eksempel: En 47-årig kvinde, analfabet, har boet i 20 år i DK, kan næsten ikke dansk og kan ikke lære dansk. Hun gjorde rent på plejehjem i 5 måneder. Først var hun ansat med mentorordning i sommerferievikariat 150 timer. Herefter fortsatte hun i praktik 25 timer ugentlig. Hun var ofte sygemeldt og arbejdsopgaverne måtte nedjusteres undervejs. Hun havde langt færre opgaver end de andre medarbejdere. Arbejdsgiver fortalte at hun holdt sig for sig selv, ikke hilste eller var sammen med kollegaerne i pauserne og ikke hørte når de ældre kaldte på hende. Der var tæt opfølgning og hun blev opfordret til at være mere med. Arbejdet indebærer at man dækker ind når kollegaer er syge. Kvinden kunne ikke overskue når hun blev bedt om at dække andre områder end hun var vant til. Hun havde det bedst med at gøre det samme hver dag. Praktikken ophørte og kvinden blev aktiveret i kommenens syværksted, mens hun afklares til fleksjob. På syværkstedet er kvinden glad. Hun trives med de andre kvinder fra sit hjemland og kan lide at sy på hobbyplan. Udfordringer for projektmedarbejderne Højkonjunktur på arbejdsmarkedet Da projektbeskrivelsen blev uarbejdet var det Gladsaxe Kommunes opfattelse, at netop den målgruppe, som man gerne ville arbejde med i projektet, var en gruppe, der ville være meget vanskelig at få ud på arbejdsmarkedet. Det er i stor udstrækning blevet bekræftet. Dog er vilkårene på arbejdsmarkedet nu så gunstige, at flere og flere med meget lidt tilknytning til arbejdsmarkedet kan få beskæftigelse. Imidlertid er det meget vanskeligt at fastholde dem i beskæftigelse årsagerne kan være flere; f.eks. manglende arbejdsidentitet hos kvinden, virksomhedens tålmodighed bliver opbrugt når der er for lang vej til at kvinden fungerer i arbejdet. Eksemplerne viser, at projektmedarbejdernes fokus har skullet være på fastholdelse mere end oprindelig tænkt. Det betyder samtidig, at kvinder, som er kommet i beskæftigelse kommer retur på overførselsindkomst og på den måde er startet forfra i projektet. 3

4 Ny lovgivning Reglerne om 300 timers ordinær beskæftigelse for fortsat at oppebære kontanthjælp har været motiverende for såvel den gruppe kvinder, som projektet retter sig imod som arbejdsgivere. Men reglerne afføder, at der bliver tale om flere kortsigtede løsninger; f.eks. ansættelse en kortere periode eller ansættelse netop det antal timer, der er nødvendige for igen at oppebære kontanthjælp, og kvinderne kommer i flere tilfælde på overførselsindkomst igen efter at have været i beskæftigelse. 300 timers bestemmelsen medfører derfor også, at fokus er på fastholdelse. Sygdom Langt de fleste kvinder havde helbredsproblematikker i mere eller mindre grad. Flere havde alvorlige længerevarende problemer. Flere af kvinderne vil have vanskeligt ved helbredsmæssigt at klare et fuldtidsjob. Nogle af deres sygdomme er relateret til livsstil, og er i nogle tilfælde forværret af, at de i flere år har været fysisk inaktive. Eksempler: En kvinde led af PTSD, hvor de forløb hun var i hos psykiater og læger ikke gjorde det bedre. Hun har nu fået en støtte kontaktperson, der skal hjælpe hende med at overvinde angsten så hun kan deltage i forløb for traumatiserede flygtninge. En anden havde kroniske angstproblemer kombineret med diabetes og hjerteproblemer. En tredje havde diskusprolaps, der ikke kunne opereres. Hun fik udover danskundervisning tilbudt træning. Dette har forbedret hendes smerter og hun skal nu i arbejdsprøvning og afklares til fleksjob. En fjerde var sygemeldt et halvt år, mens hun var i behandling for hepatitis c. Udover de mere alvorlige sygdomme var der flere der led af d-vitaminmangel og deraf følgende smerter i led og knogler. Nogle var i behandling for depression og mange var ofte sygemeldt med influenza, lungebetændelse mv. Undvigelsesstrategier En del kvinder i projektet har oplevet sig som syge. Udfordringen har bestået i at skille oplevet sygdom fra reel sygdom, og arbejde med motivation og ændre opfattelse fra, at sygdom altid udelukker beskæftigelse. I visse situationer udelukker det måske beskæftigelse på fuld tid, men ikke på deltid. Det har desuden været en udfordring at arbejde sammen med den praktiserende læge om netop at få fokus på, at en sygdomsperiode kan være aktiv frem for fuldstændig passiv. Projektmedarbejderne har som supplement til den praktiserende læge etableret et samarbejde med en lægekonsulent fra Erhvervscenter Espelunden, som hører under Gladsaxe Kommune. Dårlige danskkundskaber Flere af kvinderne har efter flere års eller mange års ophold i Danmark meget dårlige danskkundskaber. Manglende danskkundskaber har gjort det betydelig vanskeligere at få kvinderne i beskæftigelse og fastholde dem i det. Information/formidling Erfaringerne i projektet og delresultater er løbende formidlet til det øvrige Jobcenter, og midtvejs i projektperioden har Gladsaxe Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg fået status på projektet. Projektmedarbejderne har december 2007 været på studiebesøg i Odense kommune, som har og har haft særlige projekter for en tilsvarende målgruppe. Formålet med studiebesøget var gensidig erfaringsudveksling. Herudover har projektmedarbejderne besøgt Kvinfos mentornetværk i København, som er påbegyndt et nyt projekt Udenfor Indenfor med det formål at udvikle og afprøve metoder til, hvordan flygtninge og indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet kommer nærmere deres mål i Danmark ved at få en mentor og deltage i workshop. 4

5 Projektets økonomi Gladsaxe Kommune fik bevilget kr. til projekt Kvinder på Vej. Midlerne er anvendt på følgende måde: Lønninger = kr. Øvrig drift = kr. I alt for projektperioden = kr. Modtaget á conto kr. Konklusion Projektmålene er ikke nået. 6 kvinder har i projektforløbet været i ordinær beskæftigelse i en periode = 25 %. 12 kvinder har været i projektforløbet været i støtte beskæftigelse i kortere perioder. 67 % af kvinderne har i forløbet været enten i støttet eller ordinær beskæftigelse. Ved projektets afslutning var 3 kvinder i ordinært deltidsarbejde. Arbejdsmarkedsafdelingen har med projekt Kvinder på Vej gjort sig erfaringer, som netop er muligt i et projekt, hvor der arbejdes anderledes end med den almindelige indsats overfor ledige kontanthjælpsmodtagere med anden etniske baggrund. En vigtig erfaring er, at den tætte og hyppige opfølgning har givet projektmedarbejderne mulighed for at finde ud, hvad kvindernes reelle barrierer for at komme i gang på arbejdsmarkedet er, og at barriererne ikke altid er som de beskrives i de første samtaler med kvinderne. Hertil kommer, at de deltagende kvinder viste sig at have betydelig flere problemer udover ledighed end først antaget. Der har især været tale om helbredsproblemer, sproglige vanskeligheder samt problemer med manglende arbejdsidentitet. For mange kvinder var oplæringen på arbejdspladserne via praktik og mentor ofte ikke tilstrækkelig til at lære dem at udføre arbejdet på en kvalificeret måde, at de kunne ansættes på ordinære vilkår. 5