Effektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne

Transkript

1 Effektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne AF CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der er pres på økonomien i kommunerne, og et nærmere eftersyn er påkrævet. Sammenligner man driftsudgifterne kommunerne imellem, ser man store forskelle. En del af forskellen skyldes naturligvis en bevidst politisk prioritering, hvor man har valgt en dyrere løsning, fordi man ønsker en særlig høj kvalitet. Men når der 1) tages højde for kommunernes befolkningsmæssige sammensætning og 2) sammenlignes med en stor gruppe særligt effektive kommuner, kan de meget store forskelle i driftsudgifter pr. indbygger i hovedsagen tilskrives forskelle i effektivitet. Der er med ord andre betydelige effektiviseringspotentialer i kommunerne. Tager man udgangspunkt i gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner den bedste halvdel og lader sig inspirere af dem, er effektiviseringspotentialet betydeligt. Se på gennemsnittet de 49 bedste kommuner Det er muligt at spare 11,4 mia. kr. på driftsudgifterne i kommunerne eller mere end kr. for hver eneste borger. Besparelsen svarer til 3,8 pct. af de kommunale driftsudgifter. En dugfrisk ekstern analyse - som har kigget nøje efter i en kommunes kringelkroge - bekræfter beregningerne af besparelsespotentialet. Figur 1 Besparelsespotentialet i kommunerne er stort 2010 Kr. pr indbygger Samlet potentiale Andel af budget Alle kommuner under ét kr. 11,4 mia. kr. 3,8 % Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #5

2 Den kommunale økonomi er under pres Det offentlige Danmark er presset på økonomien. Efter en række gode år er der fløjtet en anden halvleg i gang, hvor det gælder om at have styr på udgiftsniveauet. På én gang er indtægterne vigende og udgifterne voksende. I takt med at beskæftigelsen er faldet, er også skatteindtægterne aftaget, og der er kommet øgede udgifter til blandt andet offentlig forsørgelse. Der er øget fokus på kommunernes økonomi og behov for at sætte lup på alle muligheder for at skabe en bedre balance mellem indtægter og udgifter. Med fokus på udgiftssiden, anviser beregningerne mulighed for - via effektiviseringer - at reducere det kommunale udgiftsniveau. Dermed skabes der indefra et bedre råderum i kommunernes økonomi. Denne analyse ser på mulighederne for at høste besparelser på de kommunale udgifter, ved at de gode erfaringer, der findes i de enkelte kommuner, bredes ud til øvrige kommuner. Analysen fokuserer på besparelsespotentialer, som er umiddelbart realiserbare der vil naturligvis fremadrettet være besparelsespotentiale derudover. Store forskelle i kommunernes omkostningseffektivitet Til benchmarking af kommunernes økonomi anvendes data stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunernes udgiftsbehov er beregnet på baggrund af kommunens demografiske og socioøkonomiske befolkningssammensætning. Følgende oplysninger indgår i beregningerne: Fokus på besparelserne andre kan lære af kommuner med lavt udgiftsniveau Kommunernes sammensætning definerer det finansieringsmæssige behov 1. Udgiftsbehov pr. indbygger 2. Budgetterede driftsudgifter pr. indbygger 3. Befolkningstal Ad 1. Udgiftsbehovet er beregnet med baggrund i detaljerede opgørelser over befolkningens sammensætning, aldersmæssigt og i forhold til særligt omkostningstunge befolkningsgrupper. Beregningsmetoden er ens for alle kommuner, og er dermed et udtryk for et standardiseret udgiftsbehov. Ad 2. Da beregningerne er lavet for 2010, findes der endnu ikke regnskabstal, hvorfor driftsudgifterne i kommunen er udtrykt ved budgettal. Ad 3. Befolkningstallet er opgjort som antal indbyggere pr. primo året. Kernen i beregningerne er et udtryk for kommunens omkostningseffektivitet, udtrykt ved forholdet mellem driftsudgifterne i kommunen og kommunens udgiftsbehov: Driftsudgifter/Udgiftsbehov De faktiske udgifter stilles over for det beregnede udgiftsbehov Ved beregningen af kommunernes omkostningseffektivitet, tages der dermed højde for forskelle i befolkningssammensætningen fra kommune til kommune, samt at nogle DANSK ERHVERV 2

3 kommuner har mere udgiftskrævende borgere end andre. For kommunerne spænder denne effektivitetsrelation fra 87,7 pct. til 116,8 pct. med et gennemsnit på 95,1 pct., se figur 2. Figur 2 Effektivitet: Driftsudgifter i forhold til beregnet udgiftsbehov Bedste værdi Gennemsnit af de 10 bedste Vægtet gennemsnit Dårligste værdi Driftsudgifter/Udgiftsbehov 87,7 % 88,6 % 95,1 % 116,8 % Nogle kommuner har dermed væsentligt lavere udgifter pr. borger, end det beregnede behov tilsiger, mens andre har væsentligt højere udgifter i forhold til behovet. Eksempelvis vil kommuner med lavere udgifter end behovet tilsiger, adskille sig fra gennemsnitskommunen ved at have en højere effektivitet, og vice versa. Store forskelle i kommunernes effektivitet Den væsentligste årsag til forskellene kommunerne imellem må være forskelle i effektivitet. En del af forskellen mellem kommunernes udgiftsniveau vil naturligvis kunne forklares med forskelle i politiske prioriteringer som følge af det lokale selvstyre, og at man har valgt en dyrere og måske bedre løsning. For 2010 bliver feltet ført an af følgende 10 kommuner: Rebild, Holbæk, Struer, Vejle, Vejen, Hedensted, Slagelse, Næstved, Aabenraa og Vordingborg. Ingen af de mest omkostningseffektive kommuner er kendt for at levere ringe service til borgerne. Politiske prioriteringer forklarer kun en mindre del af forskellene Kommunerne kan spare milliarder De markante forskelle i kommunernes omkostningseffektivitet giver anledning til at regne videre på sammenligninger af kommunernes økonomi. Hvis erfaringerne i de omkostningseffektive kommuner bredes ud til samtlige kommuner som kan inspireres og tilpasse egen administration i forhold hertil vil det afføde betragtelige reduktioner i det kommunale omkostningsniveau. Det antages i beregningerne, at alle kommuner som minimum kan præstere et effektivitetsniveau, som svarer til gennemsnittet af de 49 bedste kommuner dem der ligger i den bedste halvdel. Der er både røde og blå kommuner iblandt disse. Som det fremgår af figur 3, er der et samlet besparelsespotentiale på 11,4 mia. kr. for Gennemsnit for kommunerne i den bedste halvdel må som minimum være opnåeligt for alle Når det samlede besparelsespotentiale fordeles ud på alle danske borgere, svarer det til, at der for hver enkelt person kan spares gennemsnitligt kr. på de kommunale driftsudgifter for DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Besparelsespotentialet i kommunerne er stort 2010 Kr. pr indbygger Samlet potentiale Andel af budget Alle kommuner under ét kr. 11,4 mia. kr. 3,8 % Besparelsespotentialet er verificeret ude i marken I en dugfrisk analyse lavet af Deloitte undersøges Roskilde kommune i forhold til at identificere økonomiske potentialer. Analysen består af 7 delanalyser, som hver for sig undersøger det enkelte område i detaljer. Potentialet opdeles i forskellige typer. Der beregnes et effektiviseringspotentiale - som vil kunne opnås uden mærkbar effekt på serviceniveauet - på 200 mio. kr. årligt for Roskilde kommune. Det bekræfter resultatet i nærværende analyse, hvor Roskilde kommune har et estimeret effektiviseringspotentiale på 198 mio. kr. pr. år. Resultatet gælder dermed ikke blot på de overordnede beregninger, men bekræftes af analyser ude i marken. Detaljerede beregninger bekræfter besparelsespotentialet En stor andel af de kommunale driftsudgifter kan spares Der er tale om betragtelige muligheder for at reducere udgifterne i kommunerne. Besparelsespotentialet på 11,4 mia. kr. udgør 3,8 pct. af driftsudgifterne i kommunerne, hvilket ca. svarer til hver 26. krone. Hver 26. krone forsvinder i ineffektivitet Med andre ord, så kan kommunerne ved at lære af de 49 mest omkostningseffektive kommuner levere det nuværende serviceniveau for 25 kr., for hver gang der i dag bruges 26 kr. Alternativt kan den 26. krone anvendes til væsentlig bedre formål: 1. Der kan opnås balance i kommunens budget. 2. Det kommunale serviceniveau kan øges inden for de eksisterende budgetrammer. 3. De kommunale skatteopkrævninger kan reduceres betragteligt, uden at sænke det nuværende serviceniveau for den kommunale service. Er 3,8 pct. en urealistisk besparelse? Næppe. Der findes få systematiske undersøgelser af effektiviseringspotentialet inden for den kommunale drift. I en ældre undersøgelse af rengøringsområdet konkluderes det, at effektiviseringspotentialet på dette område var ca. 30 pct., så set over ét og med rum for forskelle i politiske prioriteringer og lokale omstændigheder synes 3,8 pct. at være et konservativt skøn. Et konservativt skøn for besparelser DANSK ERHVERV 4

5 De bageste i feltet ligger der år efter år For de kommuner med størst besparelsespotentiale er der tale om betragtelige beløb pr. borger. For de ti kommuner med det største potentiale er det gennemsnitlige besparelsespotentiale pr. borger hele kr., som det fremgår af figur 4. Blandt de pågældende kommuner var otte af kommunerne også at finde året før blandt de ti med størst potentiale. Det er således i vid udstrækning de samme kommuner, der år efter år er mindst omkostningseffektive. Nogle kommuner hænger tungt med rumpen Figur 4 Kommuner med det største besparelsespotentiale Besparelsespotentiale pr. borger Alle danske kommuner under ét Gennemsnit af de 10 kommuner med størst besparelsespotentiale kr kr. Potentialet er størst i storbykommunerne For kommunerne er der nogle tendenser i forhold til, hvor besparelsespotentialet er størst. Figuren herunder viser, at de største bykommuner målt på de 4 største bykommuner har et væsentligt større besparelsespotentiale end øvrige kommuner. For storbykommuner er der gennemsnitligt et besparelsespotentiale på kr. pr. borger. Sammenlignet med besparelsespotentialet for kommunerne set under ét - på kr., jf. figur 4 er der dermed et yderligere potentiale i storbykommunerne på mere end kr. pr. borger for Figur 5 Potentiale for besparelser Besparelsespotentiale pr. borger Storbykommuner Provinskommuner kr kr. Tilpasningsperiode for opnåelse af effektiviseringsgevinster For at kunne høste effektiviseringsgevinsten kræver det, at kommunerne lærer af hinanden og tilpasser egne arbejdsgange og måder at løse opgaverne på. Det er en proces, der i sagens natur ikke sker med et fingerknips. Store forandringer sker gradvist DANSK ERHVERV 5

6 At effektivisere i en grad, så der spares 3,8 pct. - svarende til hver 26. omkostningskrone - kræver markante omlægninger. Hvis processen forløber over en 5-årig periode frem til 2015, vil det svare til et effektiviseringskrav årligt på 0,8 pct. Hvis der som et alternativ er en indkøringsperiode på 3 år, svarer det til en årlig effektiviseringsgevinst på 1,3 pct. Figur 6 Indkøringsperiode effektiviseringsgevinster høstes over nogle år Årlig effektivitetsgevinst Samlet gevinst efter indkøringsperiode Indkøringsperiode på 5 år 0,8 % 3,8 % Indkøringsperiode på 3 år 1,3 % 3,8 % Gennemførelse af effektivitetsforbedringer I forhold til vurdering af besparelsespotentialerne i kommunerne er det vigtigt at sætte lys på kommunens incitamenter. For beslutningstagere skal der være en synlig gulerod forude, for at de realiserbare besparelser bliver realiseret. En af udfordringerne er at skabe synlighed af, hvor man selv adskiller sig fra de øvrige kommuner. I et komplekst system som den kommunale administration er der mange administrative underenheder og en bred vifte af aktiviteter og serviceområder. Derfor kan det i udgangspunktet være vanskeligt at afdække, hvordan andre gør, og dermed også en udfordring at lære af erfaringerne i andre kommuner. De overvejelser, der allerede gøres i kommunerne - i forhold til effektivisering og hensigtsmæssig drift af kommunen kunne med fordel systematiseres og indsamles til gensidig inspiration. Informationerne kunne udgøre et samlet katalog over forslag til ændring og omstilling af processer og arbejdsmetoder mv. Derudover vil det være nyttigt, at der tilmed oplyses, hvilken kommune/ hvilke kommuner der har arbejdet med de enkelte idéer, således at der er muligt at tage direkte kontakt for at indhente yderligere oplysninger. Videndeling sat i system vil være nyttig for kommunerne DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser BNP ,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 846-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 464 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 366-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 909 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 956 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv moniterer løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Effektiviseringspotentiale på 11,4 mia. kr. i kommunerne er femte nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 14. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambition er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Beregningerne er lavet vha. data fra Analysen lavet af Deloitte vedrørende Roskilde kommune (offentliggjort 5. maj 2010) kan hentes på Undersøgelsen af rengøringsområdet findes i Paldam, Christoffersen og Würtz (1999): Public versus private production. AKF. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Chefkonsulent Jan Christensen på jcn@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit. DANSK ERHVERV 8