Hvis du har 5 12 måneder

Transkript

1 Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi, der udfordres på holdbarheden og udsigt til lave vækstrater, springer det i øjnene, at danskerne i international sammenligning arbejder så lidt, starter sent og trækker sig tidligt tilbage. Det kniber med væksten, og danskerne arbejder for lidt I løbet af de næste 25 år bliver der ca flere ældre over 65 sammenlignet med i dag. Samtidig bliver der ca færre i den produktive alder mellem 25 og 64 år. Det forrykker forsørgerbyrden massivt. I dag er godt 3 mio. eller 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 år. I 2035 er der udsigt til at det er færre, dvs., at kun ca. 47,2 pct. af befolkningen da vil være i den erhvervsaktive alder. Hvis vi skal fastholde den forsørgerbrøk vi har i dag, skal danskerne starte og arbejde fem år længere, med mindre vi arbejder mere eller importerer arbejdskraft. Det bliver en stor udfordring at holde forsørgerbrøken i ro Figur 1 Danskernes aldersfordeling 2010 og 2035 Kilde: DREAM og egne beregninger Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #12

2 Arbejdsomheden i fokus Den aktuelle økonomiske situation har sat fornyet fokus på holdbarheden af den danske økonomi og accentueret behovet for reformer. Centralt i debatten herom står spørgsmålet om danskernes arbejdstid den daglige, den årlige og antallet af år på arbejdsmarkedet. S og SF s udspil Fair løsning har som et hovedelement, at der skal arbejdes 12 minutter ekstra om dagen, og mens der kan være praktiske udfordringer ved det konkrete forslag, er det dog udtryk for den rigtige tankegang: Danskerne bliver nødt til at arbejde mere blot for at få råd til den velfærd, vi allerede har bevilliget os selv og hinanden. 12 minutter ekstra om dagen er en god start, men langt fra nok til at løse den demografiske udfordring S-SF s plan sigter dog primært mod at løse den aktuelle holdbarhedsudfordring i økonomien; dog er 12 minutter ekstra om dagen langt fra nok til at lukke det betydelige hul, der opstår over de næste par årtier som følge af den demografiske udvikling: Flere går på pension, og færre er i den erhvervsaktive alder. Danmark står altså over for en langsigtet, strukturel udfordring af betydeligt omfang. Den demografiske udvikling Denne udfordring kan illustreres ved at kigge på det danske fødselstal gennem det 20. århundrede, figur 2. Figur 2 Antal levendefødte pr. år Kilde: Danmarks Statistik, HISB3 De historisk store årgange fra efterkrigsårene der i dag er år havde over levendefødte pr. år, og årgangene fra midt-60 erne der går på pension inden for de næste 20 år - havde fødselstal på over levendefødte pr. år. Disse enorme årgange var medvirkende til at bære den økonomiske udvikling i Danmark op gennem det 20. århundrede. Årgangene på vej ud af arbejdsmarkedet er meget store DANSK ERHVERV 2

3 Situationen er dog den, at disse store årgange disse store årgange af ældre ikke modsvares af tilsvarende store årgange af yngre i de erhvervsaktive aldersklasser. Faktisk havde de historisk små årgange fra første halvdel af 80 erne der i dag er år og i færd med at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet fødselstal på under levendefødte pr. år altså under 2/3 af rekordårgangene fra midten og slutningen af 1940 erne. og årgangene på vej ind på arbejdsmarkedet er meget små Fødselstallene giver sig dermed udslag i en befolkningssammensætning med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det betyder, at der i de kommende år vil være færre erhvervsaktive, der skal forsørge flere ældre. Den demografiske udfordring bliver tydelig, når man ser på befolkningens aldersfordeling enten som helhed som i figur 1 eller i de relevante aldersgrupper som her: Figur 3 Befolkningens alderssammensætning i 2010 og ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 30,3% 53,4% 28,9% 47,2% 23,9% 0-24 år år ,0% 16,3% 10,0% 0,0% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger Det ses tydeligt, at andelen af befolkningen, der befinder sig i den erhvervsaktive alder fra skrumper betydeligt. Således vil næste hver fjerde borger i Danmark i 2035 være over 65 år. Med andre ord: Der bliver næsten ½ mio. flere ældre men færre til at forsørge dem. I 2035 vil hver femte dansker være over 65 år Figur 4 Befolkningens fordeling antal personer og andele af befolkningen Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-64 år) Ældre (65+) I alt Forskel Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. DANSK ERHVERV 3

4 Tidlig tilbagetrækning: En årsag til, at demografien bliver et problem Denne demografiske udfordring kan synes uoverkommelig men studerer man tallene nøjere, viser der sig dog en del muligheder for at løse det strukturelle holdbarhedsproblem. Under hver fjerde ældre går tiden ud Danskernes tidlige tilbagetrækning bærer eksempelvis en stor del af skylden for vores demografiske udfordring. Selv med en officiel folkepensionsalder på 65 år, stigende til 67 år, forlader danskerne i stor stil arbejdsmarkedet før tid, som det ses i figur 5. Faktisk er det i dag kun hver fjerde dansker, der holder tiden ud. Statistikken taler altså for, at ud af fire 64-årige, der mødes, har tre af dem allerede forladt arbejdsmarkedet. Figur 5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder Kilde: Danmarks Statistik, RAS3 Indførelsen af efterlønsordningen, der giver et økonomisk tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er en hovedårsag til den lave pensionsalder i Danmark. Danskernes tilbagetrækningsalder hører også til i den lave ende, når der sammenlignes på tværs af landegrænser, hvilket fremgår af figur 6. Hvor danskerne i gennemsnit trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 61,3 år, så venter svenskerne næsten 2,5 år længere til de er næsten 64 år i gennemsnit, og på Island er de næsten 64,5 år, inden islændingene går på pension. Danskerne trækker sig også tidligere tilbage end i Grækenland, der ligger på EU-gennemsnittet. I mange lande i Europa bliver man længere tid på arbejdsmarkedet på Island i gennemsnit over 3 år længere! DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i udvalgte lande ,0 64,0 63,0 62,0 61,0 60,0 59,0 58,0 57,0 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsi_exi_a. Mange danskere arbejder deltid også før de bliver ældre Oven i den lave tilbagetrækningsalder skal lægges, at relativt mange danskere arbejder på deltid i årene, inden de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet: Som vist i figur 5 ovenfor er kun ca. 25 pct. af de 65-årige stadig i beskæftigelse, og af dem vil næsten to tredjedele være deltidsbeskæftiget, se figur 7. Vi elsker deltid - mere end hver fjerde ældre i beskæftigelse er på deltid Figur 7 Frekvensen af deltidsansatte for forskellige aldersgrupper Aldersinterval årige årige årige Deltidsansatte 62,8 pct. 19,9 pct. 25,3 pct ,4 pct. Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsq_eppga. Tallene er fra 1. kvartal af Også andelen af deltidsbeskæftigede i Danmark er noget over EU-gennemsnittet og det gælder ikke kun for de ældre, men for de beskæftigede generelt, se figur 8. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 8 Andel af den samlede beskæftigelse, der arbejder deltid (pct.) 60% Danmark har mange deltidsbeskæftigede i forhold til mange andre europæiske lande 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, tps Tallene er fra Det er 23,6 pct. af de beskæftigede danskere, der er deltidsbeskæftiget mens det tilsvarende tal for f.eks. Ungarn er 4 pct., og i EU som helhed er tallet 18,8 pct. Danmark er det land i Eurostats opgørelser, der har den 7. største andel af de beskæftigede personer som deltidsbeskæftigede. Samtidig arbejder de danske fuldtidsansatte en kende mindre end fuldtidsansatte i mange andre europæiske lande. I 2008 var den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for en dansker 40,2 timer, mens den tilsvarende tid for en svensker var 40,9 timer og for østriger og en islænding var tallene henholdsvis 44 og 46,1 timer pr. uge. Sammenlignet med mange andre europæiske lande arbejder danskerne altså betydeligt mindre. Danske fuldtidsansatte arbejder færre timer pr. uge end i mange andre europæiske lande Og mange danskere arbejder slet ikke Udover en tidlig tilbagetrækningsalder og en høj deltidsfrekvens, er der også en stor andel af danskere i den erhvervsaktive alder, der er på overførselsindkomst i stedet for at være på arbejdsmarkedet. Denne gruppe omfatter personer på en lang række forskellige former for passiv understøttelse lige fra pensioner til sociale foranstaltninger som kontanthjælp og førtidspension og diverse arbejdsmarkedsydelser som dagpenge, fleksjobordning og sygedagpenge, se figur 9. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 9 Modtagere af indkomsterstattende ydelser (2007) Orlovs- og ledighedsydelser Efterløn Kontanthjælp Førtids- og folkepension Arbejdsmarkedsydelser Kilde: Danmarks Statistik, SAM11. Arbejdsmarkedsydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og aktiveringsydelser Alt i alt modtager over 2,1 mio. personer eller over 39 pct. af danskerne en indkomsterstattende ydelse mange af modtagerne er dog stadig tilknyttet arbejdsmarkedet, men en del er ikke. Danmark står altså over for en stor udfordring, som følge af de demografiske forskydninger og den heraf afledte forøgelse af forsørgerbyrden forstærkes af, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er lav, omfanget af deltidsarbejde er udbredt, alt for mange i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet og modtager passiv forsørgelse, og endelig har danske studerende en meget høj kandidatalder, så de kommer sent ud på arbejdsmarkedet. Over 2/3 af danske kandidater er således over 25. Næsten 40 pct. af danskerne modtager indkomst-erstattende ydelser Figur 10 Dimittendalder i udvalgte lande Danske kandidater er blandt de ældste 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Danmark Storbritannien Finland Holland 10,0% 0,0% Over 40 Kilde: Eurostat, educ_grad4; angiver andelen af dimittenderne for ISCED niveau 5 og 6 svarende til kandidatniveau og derover og disses alder DANSK ERHVERV 7

8 I bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet kan der sættes ind på alle disse områder. Det handler ikke kun om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Udvidelse af den erhvervsaktive alder Velfærdsreformen fra 2006 bidrager til at øge den erhvervsaktive alder ved gradvist at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen, men den løser kun en del af problemet, og den sætter ind for sent. Der er behov for yderligere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, hvis forsørgerbyrden i 2035 skal holdes nede på niveauet fra Behov for reformer, der øger den erhvervsaktive alder og dermed arbejdsudbuddet Arbejdsudbuddet kan øges på flere måder: Man kan sikre, at danskerne arbejdere mere ved enten at være flere år på arbejdsmarkedet eller arbejde flere timer om ugen/året, eller at flere arbejder. Det sidste kan f.eks. ske ved at reducere antallet af personer på overførselsindkomst eller ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men forskydningen i forsørgerbrøken er af en sådan størrelsesorden, at selv en mangedobling af antallet af personer på forskerskatteordningen ikke vil løse mere end en brøkdel af problemet. Alternativt kan danskerne arbejde smartere og mere produktivt problemet med den forstørrede forsørgerbyrde kan løses ved at hæve arbejdsproduktiviteten. Denne er imidlertid ikke en størrelse, der umiddelbart lader sig styre politisk, og den danske produktivitetsudvikling er i de seneste 10 år i øvrigt stagneret: Figur 11 Vækst i timeproduktiviteten i forhold til året før 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet, og egne beregninger Når den årlige produktivitetsstigningstakt er så lav og i enkelte år endda falder så er der ikke grund til optimisme mht., at en pludselig forøgelse af arbejdsproduktiviteten skulle kunne kompensere for problemet med en stigende forsørgerbrøk. Vi kommer altså ikke uden om, at danskerne ikke bare skal arbejde smartere, men slet og ret også arbejde mere. Der er alternativer til at arbejde mere men vi kommer ikke uden om at tage mere fat! DANSK ERHVERV 8

9 Af demografiske årsager er således nødvendigt at udvide arbejdsstyrken, hvilket dog kan ske på flere måder, f.eks. gennem en reduktion i antallet af personer på overførselsindkomst, en forøgelse af ugentlige eller årlige arbejdstid, eller en forøgelse af antallet af år, danskerne er på arbejdsmarkedet. En forøgelse af den ugentlige eller årlige arbejdstid er dog også svær: Danskerne bestemmer i høj grad selv, hvor meget de vil arbejde. Den ugentlige arbejdstid aftales eksempelvis på den enkelte arbejdsplads. Skal denne øges, handler det derfor om at øge de økonomiske incitamenter til at arbejde mere, mens man stadig er i beskæftigelse. Her spiller skatten på den sidst tjente krone en ikke uvæsentlig rolle. En forøgelse af den ugentlige og/eller årlige arbejdstid? Kræver bedre incitamenter til at arbejde mere! Sluttelig kan man forsøge at skabe rammerne for, at danskerne kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og trækker sig senere tilbage. Her er det oplagt at kigge på både regler, der giver tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som f.eks. efterløn eller folkepensionsalderen, og skattesystemet, der reducerer tilskyndelsen til at arbejde ekstra helt generelt. Hvis forsøgerbrøken i 2035 skal være den samme som i dag, fordrer det reformer, der forskyder grænserne for, hvornår den erhvervsaktive alder begynder og slutter. Sagt med andre ord: Hvis der stadig skal være 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2035, så skal den erhvervsaktive alder udvides med 5 år. Pensionsalder på 70 år? Til sammenligning og hvis man samtidig antager, at man i gennemsnit arbejder 47 uger á 37 timer i løbet af sit 40 år lange arbejdsliv så svarer fem års forbliven på arbejdsmarkedet til at arbejde ikke 12, men hele 56 minutter mere om dagen Figur 12 Ændring i befolkningsgrupper 2010 til 2035 med og uden reform 60,0% 54,6% 50,0% 40,0% 30,0% Ændring i forhold til 2010 uden reformer Ændring i forhold til 2010 med en forhøjet pensionsalder 20,0% 14,1% 10,0% 0,0% 0,3% 0,3% 5,5% 5,3% -10,0% -6,9% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger DANSK ERHVERV 9

10 En hævet folkepensionsalder vil have den effekt, at den del af befolkningen, der betegnes som ældre, og som har forladt arbejdsmarkedet, kun stiger med 14,1 pct. i forhold til i dag. Denne stigning i antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er væsentligt lettere at overkomme, end hvis der ikke gennemføres nogen reformer: I givet fald vil gruppen af ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, vokse med over 50 pct.. At hæve folkepensionsalderen til 70 år er naturligvis kun ét løsningsforslag men det er dog et løsningsforslag, der er i stand til at generere den fornødne ændring i andelen af danskere i den erhvervsaktive alder. Figur 13 Befolkningens fordeling 2035 med en udvidelse af den erhvervsaktive alder Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-69 år) Ældre (70+) I alt (andel af total) (28,9 pct.) (53,4 pct.) (17,7 pct.) (100 pct.) Forskel til 2035 med oprindelige afgrænsninger Forskel til i dag Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. Denne forøgelse af folkepensionsalderen vil dermed give ca flere i den erhvervsaktive alder i 2035 end ellers. En sådan reform vil stadig betyde, at der nok bliver flere ældre at forsørge i 2035 (knap ), men samtidig bliver der ca flere i den erhvervsaktive alder til at betale regningen. At hæve pensionsalderen til 70 år med så kort varsel er dog næppe realistisk. Problemet er som beskrevet heller ikke nødvendigvis den tidlige tilbagetrækning alene. Det er derimod den særlige danske kombination af tidlig tilbagetrækning, høj kandidatalder, udbredt deltidsbeskæftigelse, kort årlig arbejdstid og et højt antal modtagere af overførselsindkomster i den erhvervsaktive alder, der gør det meget svært at overkomme den meget store, demografiske udfordring, der venter lige om hjørnet alle ting, der begrænser arbejdsudbuddet. Der er altså ikke nødvendigvis kun behov for én reform der er behov for flere! Udfordringen er dog både stor og komplekst og kan næppe løses kun med én reform I dag virker ledigheden muligvis som det vigtigste og mest presserende problem men den demografiske udvikling taler sit klare og entydige sprog: Reformbehovet består og vokser endda selv på trods af fremtidige bedre konjunkturer, genopretningspakker og fair løsninger. DANSK ERHVERV 10

11 DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Har du 5 12 måneder er 12. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 4. august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Analysen er baseret på tal fra befolkningsregnskabet i DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). Desuden er anvendt tal fra Danmarks Statistik, herunder nationalregnskabet, nøgletal ombefolkningen og RAS. Slutteligt er anvendt tal fra Eurostat, herunder Labour Force Survey og Education and Training samt egne beregninger. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser vedrørende analysens konklusioner kan ske til Analysechef Søren Friis Larsen på sfl@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 12