Hvis du har 5 12 måneder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis du har 5 12 måneder"

Transkript

1 Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi, der udfordres på holdbarheden og udsigt til lave vækstrater, springer det i øjnene, at danskerne i international sammenligning arbejder så lidt, starter sent og trækker sig tidligt tilbage. Det kniber med væksten, og danskerne arbejder for lidt I løbet af de næste 25 år bliver der ca flere ældre over 65 sammenlignet med i dag. Samtidig bliver der ca færre i den produktive alder mellem 25 og 64 år. Det forrykker forsørgerbyrden massivt. I dag er godt 3 mio. eller 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 år. I 2035 er der udsigt til at det er færre, dvs., at kun ca. 47,2 pct. af befolkningen da vil være i den erhvervsaktive alder. Hvis vi skal fastholde den forsørgerbrøk vi har i dag, skal danskerne starte og arbejde fem år længere, med mindre vi arbejder mere eller importerer arbejdskraft. Det bliver en stor udfordring at holde forsørgerbrøken i ro Figur 1 Danskernes aldersfordeling 2010 og 2035 Kilde: DREAM og egne beregninger Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #12

2 Arbejdsomheden i fokus Den aktuelle økonomiske situation har sat fornyet fokus på holdbarheden af den danske økonomi og accentueret behovet for reformer. Centralt i debatten herom står spørgsmålet om danskernes arbejdstid den daglige, den årlige og antallet af år på arbejdsmarkedet. S og SF s udspil Fair løsning har som et hovedelement, at der skal arbejdes 12 minutter ekstra om dagen, og mens der kan være praktiske udfordringer ved det konkrete forslag, er det dog udtryk for den rigtige tankegang: Danskerne bliver nødt til at arbejde mere blot for at få råd til den velfærd, vi allerede har bevilliget os selv og hinanden. 12 minutter ekstra om dagen er en god start, men langt fra nok til at løse den demografiske udfordring S-SF s plan sigter dog primært mod at løse den aktuelle holdbarhedsudfordring i økonomien; dog er 12 minutter ekstra om dagen langt fra nok til at lukke det betydelige hul, der opstår over de næste par årtier som følge af den demografiske udvikling: Flere går på pension, og færre er i den erhvervsaktive alder. Danmark står altså over for en langsigtet, strukturel udfordring af betydeligt omfang. Den demografiske udvikling Denne udfordring kan illustreres ved at kigge på det danske fødselstal gennem det 20. århundrede, figur 2. Figur 2 Antal levendefødte pr. år Kilde: Danmarks Statistik, HISB3 De historisk store årgange fra efterkrigsårene der i dag er år havde over levendefødte pr. år, og årgangene fra midt-60 erne der går på pension inden for de næste 20 år - havde fødselstal på over levendefødte pr. år. Disse enorme årgange var medvirkende til at bære den økonomiske udvikling i Danmark op gennem det 20. århundrede. Årgangene på vej ud af arbejdsmarkedet er meget store DANSK ERHVERV 2

3 Situationen er dog den, at disse store årgange disse store årgange af ældre ikke modsvares af tilsvarende store årgange af yngre i de erhvervsaktive aldersklasser. Faktisk havde de historisk små årgange fra første halvdel af 80 erne der i dag er år og i færd med at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet fødselstal på under levendefødte pr. år altså under 2/3 af rekordårgangene fra midten og slutningen af 1940 erne. og årgangene på vej ind på arbejdsmarkedet er meget små Fødselstallene giver sig dermed udslag i en befolkningssammensætning med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det betyder, at der i de kommende år vil være færre erhvervsaktive, der skal forsørge flere ældre. Den demografiske udfordring bliver tydelig, når man ser på befolkningens aldersfordeling enten som helhed som i figur 1 eller i de relevante aldersgrupper som her: Figur 3 Befolkningens alderssammensætning i 2010 og ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 30,3% 53,4% 28,9% 47,2% 23,9% 0-24 år år ,0% 16,3% 10,0% 0,0% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger Det ses tydeligt, at andelen af befolkningen, der befinder sig i den erhvervsaktive alder fra skrumper betydeligt. Således vil næste hver fjerde borger i Danmark i 2035 være over 65 år. Med andre ord: Der bliver næsten ½ mio. flere ældre men færre til at forsørge dem. I 2035 vil hver femte dansker være over 65 år Figur 4 Befolkningens fordeling antal personer og andele af befolkningen Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-64 år) Ældre (65+) I alt Forskel Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. DANSK ERHVERV 3

4 Tidlig tilbagetrækning: En årsag til, at demografien bliver et problem Denne demografiske udfordring kan synes uoverkommelig men studerer man tallene nøjere, viser der sig dog en del muligheder for at løse det strukturelle holdbarhedsproblem. Under hver fjerde ældre går tiden ud Danskernes tidlige tilbagetrækning bærer eksempelvis en stor del af skylden for vores demografiske udfordring. Selv med en officiel folkepensionsalder på 65 år, stigende til 67 år, forlader danskerne i stor stil arbejdsmarkedet før tid, som det ses i figur 5. Faktisk er det i dag kun hver fjerde dansker, der holder tiden ud. Statistikken taler altså for, at ud af fire 64-årige, der mødes, har tre af dem allerede forladt arbejdsmarkedet. Figur 5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder Kilde: Danmarks Statistik, RAS3 Indførelsen af efterlønsordningen, der giver et økonomisk tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er en hovedårsag til den lave pensionsalder i Danmark. Danskernes tilbagetrækningsalder hører også til i den lave ende, når der sammenlignes på tværs af landegrænser, hvilket fremgår af figur 6. Hvor danskerne i gennemsnit trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 61,3 år, så venter svenskerne næsten 2,5 år længere til de er næsten 64 år i gennemsnit, og på Island er de næsten 64,5 år, inden islændingene går på pension. Danskerne trækker sig også tidligere tilbage end i Grækenland, der ligger på EU-gennemsnittet. I mange lande i Europa bliver man længere tid på arbejdsmarkedet på Island i gennemsnit over 3 år længere! DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i udvalgte lande ,0 64,0 63,0 62,0 61,0 60,0 59,0 58,0 57,0 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsi_exi_a. Mange danskere arbejder deltid også før de bliver ældre Oven i den lave tilbagetrækningsalder skal lægges, at relativt mange danskere arbejder på deltid i årene, inden de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet: Som vist i figur 5 ovenfor er kun ca. 25 pct. af de 65-årige stadig i beskæftigelse, og af dem vil næsten to tredjedele være deltidsbeskæftiget, se figur 7. Vi elsker deltid - mere end hver fjerde ældre i beskæftigelse er på deltid Figur 7 Frekvensen af deltidsansatte for forskellige aldersgrupper Aldersinterval årige årige årige Deltidsansatte 62,8 pct. 19,9 pct. 25,3 pct ,4 pct. Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsq_eppga. Tallene er fra 1. kvartal af Også andelen af deltidsbeskæftigede i Danmark er noget over EU-gennemsnittet og det gælder ikke kun for de ældre, men for de beskæftigede generelt, se figur 8. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 8 Andel af den samlede beskæftigelse, der arbejder deltid (pct.) 60% Danmark har mange deltidsbeskæftigede i forhold til mange andre europæiske lande 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, tps Tallene er fra Det er 23,6 pct. af de beskæftigede danskere, der er deltidsbeskæftiget mens det tilsvarende tal for f.eks. Ungarn er 4 pct., og i EU som helhed er tallet 18,8 pct. Danmark er det land i Eurostats opgørelser, der har den 7. største andel af de beskæftigede personer som deltidsbeskæftigede. Samtidig arbejder de danske fuldtidsansatte en kende mindre end fuldtidsansatte i mange andre europæiske lande. I 2008 var den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for en dansker 40,2 timer, mens den tilsvarende tid for en svensker var 40,9 timer og for østriger og en islænding var tallene henholdsvis 44 og 46,1 timer pr. uge. Sammenlignet med mange andre europæiske lande arbejder danskerne altså betydeligt mindre. Danske fuldtidsansatte arbejder færre timer pr. uge end i mange andre europæiske lande Og mange danskere arbejder slet ikke Udover en tidlig tilbagetrækningsalder og en høj deltidsfrekvens, er der også en stor andel af danskere i den erhvervsaktive alder, der er på overførselsindkomst i stedet for at være på arbejdsmarkedet. Denne gruppe omfatter personer på en lang række forskellige former for passiv understøttelse lige fra pensioner til sociale foranstaltninger som kontanthjælp og førtidspension og diverse arbejdsmarkedsydelser som dagpenge, fleksjobordning og sygedagpenge, se figur 9. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 9 Modtagere af indkomsterstattende ydelser (2007) Orlovs- og ledighedsydelser Efterløn Kontanthjælp Førtids- og folkepension Arbejdsmarkedsydelser Kilde: Danmarks Statistik, SAM11. Arbejdsmarkedsydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og aktiveringsydelser Alt i alt modtager over 2,1 mio. personer eller over 39 pct. af danskerne en indkomsterstattende ydelse mange af modtagerne er dog stadig tilknyttet arbejdsmarkedet, men en del er ikke. Danmark står altså over for en stor udfordring, som følge af de demografiske forskydninger og den heraf afledte forøgelse af forsørgerbyrden forstærkes af, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er lav, omfanget af deltidsarbejde er udbredt, alt for mange i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet og modtager passiv forsørgelse, og endelig har danske studerende en meget høj kandidatalder, så de kommer sent ud på arbejdsmarkedet. Over 2/3 af danske kandidater er således over 25. Næsten 40 pct. af danskerne modtager indkomst-erstattende ydelser Figur 10 Dimittendalder i udvalgte lande Danske kandidater er blandt de ældste 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Danmark Storbritannien Finland Holland 10,0% 0,0% Over 40 Kilde: Eurostat, educ_grad4; angiver andelen af dimittenderne for ISCED niveau 5 og 6 svarende til kandidatniveau og derover og disses alder DANSK ERHVERV 7

8 I bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet kan der sættes ind på alle disse områder. Det handler ikke kun om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Udvidelse af den erhvervsaktive alder Velfærdsreformen fra 2006 bidrager til at øge den erhvervsaktive alder ved gradvist at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen, men den løser kun en del af problemet, og den sætter ind for sent. Der er behov for yderligere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, hvis forsørgerbyrden i 2035 skal holdes nede på niveauet fra Behov for reformer, der øger den erhvervsaktive alder og dermed arbejdsudbuddet Arbejdsudbuddet kan øges på flere måder: Man kan sikre, at danskerne arbejdere mere ved enten at være flere år på arbejdsmarkedet eller arbejde flere timer om ugen/året, eller at flere arbejder. Det sidste kan f.eks. ske ved at reducere antallet af personer på overførselsindkomst eller ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men forskydningen i forsørgerbrøken er af en sådan størrelsesorden, at selv en mangedobling af antallet af personer på forskerskatteordningen ikke vil løse mere end en brøkdel af problemet. Alternativt kan danskerne arbejde smartere og mere produktivt problemet med den forstørrede forsørgerbyrde kan løses ved at hæve arbejdsproduktiviteten. Denne er imidlertid ikke en størrelse, der umiddelbart lader sig styre politisk, og den danske produktivitetsudvikling er i de seneste 10 år i øvrigt stagneret: Figur 11 Vækst i timeproduktiviteten i forhold til året før 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet, og egne beregninger Når den årlige produktivitetsstigningstakt er så lav og i enkelte år endda falder så er der ikke grund til optimisme mht., at en pludselig forøgelse af arbejdsproduktiviteten skulle kunne kompensere for problemet med en stigende forsørgerbrøk. Vi kommer altså ikke uden om, at danskerne ikke bare skal arbejde smartere, men slet og ret også arbejde mere. Der er alternativer til at arbejde mere men vi kommer ikke uden om at tage mere fat! DANSK ERHVERV 8

9 Af demografiske årsager er således nødvendigt at udvide arbejdsstyrken, hvilket dog kan ske på flere måder, f.eks. gennem en reduktion i antallet af personer på overførselsindkomst, en forøgelse af ugentlige eller årlige arbejdstid, eller en forøgelse af antallet af år, danskerne er på arbejdsmarkedet. En forøgelse af den ugentlige eller årlige arbejdstid er dog også svær: Danskerne bestemmer i høj grad selv, hvor meget de vil arbejde. Den ugentlige arbejdstid aftales eksempelvis på den enkelte arbejdsplads. Skal denne øges, handler det derfor om at øge de økonomiske incitamenter til at arbejde mere, mens man stadig er i beskæftigelse. Her spiller skatten på den sidst tjente krone en ikke uvæsentlig rolle. En forøgelse af den ugentlige og/eller årlige arbejdstid? Kræver bedre incitamenter til at arbejde mere! Sluttelig kan man forsøge at skabe rammerne for, at danskerne kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og trækker sig senere tilbage. Her er det oplagt at kigge på både regler, der giver tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som f.eks. efterløn eller folkepensionsalderen, og skattesystemet, der reducerer tilskyndelsen til at arbejde ekstra helt generelt. Hvis forsøgerbrøken i 2035 skal være den samme som i dag, fordrer det reformer, der forskyder grænserne for, hvornår den erhvervsaktive alder begynder og slutter. Sagt med andre ord: Hvis der stadig skal være 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2035, så skal den erhvervsaktive alder udvides med 5 år. Pensionsalder på 70 år? Til sammenligning og hvis man samtidig antager, at man i gennemsnit arbejder 47 uger á 37 timer i løbet af sit 40 år lange arbejdsliv så svarer fem års forbliven på arbejdsmarkedet til at arbejde ikke 12, men hele 56 minutter mere om dagen Figur 12 Ændring i befolkningsgrupper 2010 til 2035 med og uden reform 60,0% 54,6% 50,0% 40,0% 30,0% Ændring i forhold til 2010 uden reformer Ændring i forhold til 2010 med en forhøjet pensionsalder 20,0% 14,1% 10,0% 0,0% 0,3% 0,3% 5,5% 5,3% -10,0% -6,9% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger DANSK ERHVERV 9

10 En hævet folkepensionsalder vil have den effekt, at den del af befolkningen, der betegnes som ældre, og som har forladt arbejdsmarkedet, kun stiger med 14,1 pct. i forhold til i dag. Denne stigning i antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er væsentligt lettere at overkomme, end hvis der ikke gennemføres nogen reformer: I givet fald vil gruppen af ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, vokse med over 50 pct.. At hæve folkepensionsalderen til 70 år er naturligvis kun ét løsningsforslag men det er dog et løsningsforslag, der er i stand til at generere den fornødne ændring i andelen af danskere i den erhvervsaktive alder. Figur 13 Befolkningens fordeling 2035 med en udvidelse af den erhvervsaktive alder Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-69 år) Ældre (70+) I alt (andel af total) (28,9 pct.) (53,4 pct.) (17,7 pct.) (100 pct.) Forskel til 2035 med oprindelige afgrænsninger Forskel til i dag Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. Denne forøgelse af folkepensionsalderen vil dermed give ca flere i den erhvervsaktive alder i 2035 end ellers. En sådan reform vil stadig betyde, at der nok bliver flere ældre at forsørge i 2035 (knap ), men samtidig bliver der ca flere i den erhvervsaktive alder til at betale regningen. At hæve pensionsalderen til 70 år med så kort varsel er dog næppe realistisk. Problemet er som beskrevet heller ikke nødvendigvis den tidlige tilbagetrækning alene. Det er derimod den særlige danske kombination af tidlig tilbagetrækning, høj kandidatalder, udbredt deltidsbeskæftigelse, kort årlig arbejdstid og et højt antal modtagere af overførselsindkomster i den erhvervsaktive alder, der gør det meget svært at overkomme den meget store, demografiske udfordring, der venter lige om hjørnet alle ting, der begrænser arbejdsudbuddet. Der er altså ikke nødvendigvis kun behov for én reform der er behov for flere! Udfordringen er dog både stor og komplekst og kan næppe løses kun med én reform I dag virker ledigheden muligvis som det vigtigste og mest presserende problem men den demografiske udvikling taler sit klare og entydige sprog: Reformbehovet består og vokser endda selv på trods af fremtidige bedre konjunkturer, genopretningspakker og fair løsninger. DANSK ERHVERV 10

11 DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Har du 5 12 måneder er 12. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 4. august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Analysen er baseret på tal fra befolkningsregnskabet i DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). Desuden er anvendt tal fra Danmarks Statistik, herunder nationalregnskabet, nøgletal ombefolkningen og RAS. Slutteligt er anvendt tal fra Eurostat, herunder Labour Force Survey og Education and Training samt egne beregninger. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser vedrørende analysens konklusioner kan ske til Analysechef Søren Friis Larsen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 12

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Brugerbetaling øger produktiviteten

Brugerbetaling øger produktiviteten Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vækst og velstand 2020

Vækst og velstand 2020 Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark

Læs mere

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Servicesektoren tror på opsving i 2011

Servicesektoren tror på opsving i 2011 Servicesektoren tror på opsving i 2011 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Danmark har nu i fem kvartaler i træk haft positiv BNP-vækst

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Færre privat beskæftigede 39 1.3 Er der grænser for beskæftigelse? 45 1.4 Danskerne arbejder færre timer 57 1.1 Sammenfatning Siden

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere