Hvis du har 5 12 måneder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis du har 5 12 måneder"

Transkript

1 Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi, der udfordres på holdbarheden og udsigt til lave vækstrater, springer det i øjnene, at danskerne i international sammenligning arbejder så lidt, starter sent og trækker sig tidligt tilbage. Det kniber med væksten, og danskerne arbejder for lidt I løbet af de næste 25 år bliver der ca flere ældre over 65 sammenlignet med i dag. Samtidig bliver der ca færre i den produktive alder mellem 25 og 64 år. Det forrykker forsørgerbyrden massivt. I dag er godt 3 mio. eller 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 år. I 2035 er der udsigt til at det er færre, dvs., at kun ca. 47,2 pct. af befolkningen da vil være i den erhvervsaktive alder. Hvis vi skal fastholde den forsørgerbrøk vi har i dag, skal danskerne starte og arbejde fem år længere, med mindre vi arbejder mere eller importerer arbejdskraft. Det bliver en stor udfordring at holde forsørgerbrøken i ro Figur 1 Danskernes aldersfordeling 2010 og 2035 Kilde: DREAM og egne beregninger Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #12

2 Arbejdsomheden i fokus Den aktuelle økonomiske situation har sat fornyet fokus på holdbarheden af den danske økonomi og accentueret behovet for reformer. Centralt i debatten herom står spørgsmålet om danskernes arbejdstid den daglige, den årlige og antallet af år på arbejdsmarkedet. S og SF s udspil Fair løsning har som et hovedelement, at der skal arbejdes 12 minutter ekstra om dagen, og mens der kan være praktiske udfordringer ved det konkrete forslag, er det dog udtryk for den rigtige tankegang: Danskerne bliver nødt til at arbejde mere blot for at få råd til den velfærd, vi allerede har bevilliget os selv og hinanden. 12 minutter ekstra om dagen er en god start, men langt fra nok til at løse den demografiske udfordring S-SF s plan sigter dog primært mod at løse den aktuelle holdbarhedsudfordring i økonomien; dog er 12 minutter ekstra om dagen langt fra nok til at lukke det betydelige hul, der opstår over de næste par årtier som følge af den demografiske udvikling: Flere går på pension, og færre er i den erhvervsaktive alder. Danmark står altså over for en langsigtet, strukturel udfordring af betydeligt omfang. Den demografiske udvikling Denne udfordring kan illustreres ved at kigge på det danske fødselstal gennem det 20. århundrede, figur 2. Figur 2 Antal levendefødte pr. år Kilde: Danmarks Statistik, HISB3 De historisk store årgange fra efterkrigsårene der i dag er år havde over levendefødte pr. år, og årgangene fra midt-60 erne der går på pension inden for de næste 20 år - havde fødselstal på over levendefødte pr. år. Disse enorme årgange var medvirkende til at bære den økonomiske udvikling i Danmark op gennem det 20. århundrede. Årgangene på vej ud af arbejdsmarkedet er meget store DANSK ERHVERV 2

3 Situationen er dog den, at disse store årgange disse store årgange af ældre ikke modsvares af tilsvarende store årgange af yngre i de erhvervsaktive aldersklasser. Faktisk havde de historisk små årgange fra første halvdel af 80 erne der i dag er år og i færd med at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet fødselstal på under levendefødte pr. år altså under 2/3 af rekordårgangene fra midten og slutningen af 1940 erne. og årgangene på vej ind på arbejdsmarkedet er meget små Fødselstallene giver sig dermed udslag i en befolkningssammensætning med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det betyder, at der i de kommende år vil være færre erhvervsaktive, der skal forsørge flere ældre. Den demografiske udfordring bliver tydelig, når man ser på befolkningens aldersfordeling enten som helhed som i figur 1 eller i de relevante aldersgrupper som her: Figur 3 Befolkningens alderssammensætning i 2010 og ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 30,3% 53,4% 28,9% 47,2% 23,9% 0-24 år år ,0% 16,3% 10,0% 0,0% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger Det ses tydeligt, at andelen af befolkningen, der befinder sig i den erhvervsaktive alder fra skrumper betydeligt. Således vil næste hver fjerde borger i Danmark i 2035 være over 65 år. Med andre ord: Der bliver næsten ½ mio. flere ældre men færre til at forsørge dem. I 2035 vil hver femte dansker være over 65 år Figur 4 Befolkningens fordeling antal personer og andele af befolkningen Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-64 år) Ældre (65+) I alt Forskel Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. DANSK ERHVERV 3

4 Tidlig tilbagetrækning: En årsag til, at demografien bliver et problem Denne demografiske udfordring kan synes uoverkommelig men studerer man tallene nøjere, viser der sig dog en del muligheder for at løse det strukturelle holdbarhedsproblem. Under hver fjerde ældre går tiden ud Danskernes tidlige tilbagetrækning bærer eksempelvis en stor del af skylden for vores demografiske udfordring. Selv med en officiel folkepensionsalder på 65 år, stigende til 67 år, forlader danskerne i stor stil arbejdsmarkedet før tid, som det ses i figur 5. Faktisk er det i dag kun hver fjerde dansker, der holder tiden ud. Statistikken taler altså for, at ud af fire 64-årige, der mødes, har tre af dem allerede forladt arbejdsmarkedet. Figur 5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder Kilde: Danmarks Statistik, RAS3 Indførelsen af efterlønsordningen, der giver et økonomisk tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er en hovedårsag til den lave pensionsalder i Danmark. Danskernes tilbagetrækningsalder hører også til i den lave ende, når der sammenlignes på tværs af landegrænser, hvilket fremgår af figur 6. Hvor danskerne i gennemsnit trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 61,3 år, så venter svenskerne næsten 2,5 år længere til de er næsten 64 år i gennemsnit, og på Island er de næsten 64,5 år, inden islændingene går på pension. Danskerne trækker sig også tidligere tilbage end i Grækenland, der ligger på EU-gennemsnittet. I mange lande i Europa bliver man længere tid på arbejdsmarkedet på Island i gennemsnit over 3 år længere! DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i udvalgte lande ,0 64,0 63,0 62,0 61,0 60,0 59,0 58,0 57,0 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsi_exi_a. Mange danskere arbejder deltid også før de bliver ældre Oven i den lave tilbagetrækningsalder skal lægges, at relativt mange danskere arbejder på deltid i årene, inden de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet: Som vist i figur 5 ovenfor er kun ca. 25 pct. af de 65-årige stadig i beskæftigelse, og af dem vil næsten to tredjedele være deltidsbeskæftiget, se figur 7. Vi elsker deltid - mere end hver fjerde ældre i beskæftigelse er på deltid Figur 7 Frekvensen af deltidsansatte for forskellige aldersgrupper Aldersinterval årige årige årige Deltidsansatte 62,8 pct. 19,9 pct. 25,3 pct ,4 pct. Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, lfsq_eppga. Tallene er fra 1. kvartal af Også andelen af deltidsbeskæftigede i Danmark er noget over EU-gennemsnittet og det gælder ikke kun for de ældre, men for de beskæftigede generelt, se figur 8. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 8 Andel af den samlede beskæftigelse, der arbejder deltid (pct.) 60% Danmark har mange deltidsbeskæftigede i forhold til mange andre europæiske lande 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, tps Tallene er fra Det er 23,6 pct. af de beskæftigede danskere, der er deltidsbeskæftiget mens det tilsvarende tal for f.eks. Ungarn er 4 pct., og i EU som helhed er tallet 18,8 pct. Danmark er det land i Eurostats opgørelser, der har den 7. største andel af de beskæftigede personer som deltidsbeskæftigede. Samtidig arbejder de danske fuldtidsansatte en kende mindre end fuldtidsansatte i mange andre europæiske lande. I 2008 var den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for en dansker 40,2 timer, mens den tilsvarende tid for en svensker var 40,9 timer og for østriger og en islænding var tallene henholdsvis 44 og 46,1 timer pr. uge. Sammenlignet med mange andre europæiske lande arbejder danskerne altså betydeligt mindre. Danske fuldtidsansatte arbejder færre timer pr. uge end i mange andre europæiske lande Og mange danskere arbejder slet ikke Udover en tidlig tilbagetrækningsalder og en høj deltidsfrekvens, er der også en stor andel af danskere i den erhvervsaktive alder, der er på overførselsindkomst i stedet for at være på arbejdsmarkedet. Denne gruppe omfatter personer på en lang række forskellige former for passiv understøttelse lige fra pensioner til sociale foranstaltninger som kontanthjælp og førtidspension og diverse arbejdsmarkedsydelser som dagpenge, fleksjobordning og sygedagpenge, se figur 9. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 9 Modtagere af indkomsterstattende ydelser (2007) Orlovs- og ledighedsydelser Efterløn Kontanthjælp Førtids- og folkepension Arbejdsmarkedsydelser Kilde: Danmarks Statistik, SAM11. Arbejdsmarkedsydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og aktiveringsydelser Alt i alt modtager over 2,1 mio. personer eller over 39 pct. af danskerne en indkomsterstattende ydelse mange af modtagerne er dog stadig tilknyttet arbejdsmarkedet, men en del er ikke. Danmark står altså over for en stor udfordring, som følge af de demografiske forskydninger og den heraf afledte forøgelse af forsørgerbyrden forstærkes af, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er lav, omfanget af deltidsarbejde er udbredt, alt for mange i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet og modtager passiv forsørgelse, og endelig har danske studerende en meget høj kandidatalder, så de kommer sent ud på arbejdsmarkedet. Over 2/3 af danske kandidater er således over 25. Næsten 40 pct. af danskerne modtager indkomst-erstattende ydelser Figur 10 Dimittendalder i udvalgte lande Danske kandidater er blandt de ældste 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Danmark Storbritannien Finland Holland 10,0% 0,0% Over 40 Kilde: Eurostat, educ_grad4; angiver andelen af dimittenderne for ISCED niveau 5 og 6 svarende til kandidatniveau og derover og disses alder DANSK ERHVERV 7

8 I bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet kan der sættes ind på alle disse områder. Det handler ikke kun om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Udvidelse af den erhvervsaktive alder Velfærdsreformen fra 2006 bidrager til at øge den erhvervsaktive alder ved gradvist at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen, men den løser kun en del af problemet, og den sætter ind for sent. Der er behov for yderligere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, hvis forsørgerbyrden i 2035 skal holdes nede på niveauet fra Behov for reformer, der øger den erhvervsaktive alder og dermed arbejdsudbuddet Arbejdsudbuddet kan øges på flere måder: Man kan sikre, at danskerne arbejdere mere ved enten at være flere år på arbejdsmarkedet eller arbejde flere timer om ugen/året, eller at flere arbejder. Det sidste kan f.eks. ske ved at reducere antallet af personer på overførselsindkomst eller ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men forskydningen i forsørgerbrøken er af en sådan størrelsesorden, at selv en mangedobling af antallet af personer på forskerskatteordningen ikke vil løse mere end en brøkdel af problemet. Alternativt kan danskerne arbejde smartere og mere produktivt problemet med den forstørrede forsørgerbyrde kan løses ved at hæve arbejdsproduktiviteten. Denne er imidlertid ikke en størrelse, der umiddelbart lader sig styre politisk, og den danske produktivitetsudvikling er i de seneste 10 år i øvrigt stagneret: Figur 11 Vækst i timeproduktiviteten i forhold til året før 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet, og egne beregninger Når den årlige produktivitetsstigningstakt er så lav og i enkelte år endda falder så er der ikke grund til optimisme mht., at en pludselig forøgelse af arbejdsproduktiviteten skulle kunne kompensere for problemet med en stigende forsørgerbrøk. Vi kommer altså ikke uden om, at danskerne ikke bare skal arbejde smartere, men slet og ret også arbejde mere. Der er alternativer til at arbejde mere men vi kommer ikke uden om at tage mere fat! DANSK ERHVERV 8

9 Af demografiske årsager er således nødvendigt at udvide arbejdsstyrken, hvilket dog kan ske på flere måder, f.eks. gennem en reduktion i antallet af personer på overførselsindkomst, en forøgelse af ugentlige eller årlige arbejdstid, eller en forøgelse af antallet af år, danskerne er på arbejdsmarkedet. En forøgelse af den ugentlige eller årlige arbejdstid er dog også svær: Danskerne bestemmer i høj grad selv, hvor meget de vil arbejde. Den ugentlige arbejdstid aftales eksempelvis på den enkelte arbejdsplads. Skal denne øges, handler det derfor om at øge de økonomiske incitamenter til at arbejde mere, mens man stadig er i beskæftigelse. Her spiller skatten på den sidst tjente krone en ikke uvæsentlig rolle. En forøgelse af den ugentlige og/eller årlige arbejdstid? Kræver bedre incitamenter til at arbejde mere! Sluttelig kan man forsøge at skabe rammerne for, at danskerne kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og trækker sig senere tilbage. Her er det oplagt at kigge på både regler, der giver tilskud til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som f.eks. efterløn eller folkepensionsalderen, og skattesystemet, der reducerer tilskyndelsen til at arbejde ekstra helt generelt. Hvis forsøgerbrøken i 2035 skal være den samme som i dag, fordrer det reformer, der forskyder grænserne for, hvornår den erhvervsaktive alder begynder og slutter. Sagt med andre ord: Hvis der stadig skal være 53,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2035, så skal den erhvervsaktive alder udvides med 5 år. Pensionsalder på 70 år? Til sammenligning og hvis man samtidig antager, at man i gennemsnit arbejder 47 uger á 37 timer i løbet af sit 40 år lange arbejdsliv så svarer fem års forbliven på arbejdsmarkedet til at arbejde ikke 12, men hele 56 minutter mere om dagen Figur 12 Ændring i befolkningsgrupper 2010 til 2035 med og uden reform 60,0% 54,6% 50,0% 40,0% 30,0% Ændring i forhold til 2010 uden reformer Ændring i forhold til 2010 med en forhøjet pensionsalder 20,0% 14,1% 10,0% 0,0% 0,3% 0,3% 5,5% 5,3% -10,0% -6,9% Kilde: Dream befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger DANSK ERHVERV 9

10 En hævet folkepensionsalder vil have den effekt, at den del af befolkningen, der betegnes som ældre, og som har forladt arbejdsmarkedet, kun stiger med 14,1 pct. i forhold til i dag. Denne stigning i antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er væsentligt lettere at overkomme, end hvis der ikke gennemføres nogen reformer: I givet fald vil gruppen af ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, vokse med over 50 pct.. At hæve folkepensionsalderen til 70 år er naturligvis kun ét løsningsforslag men det er dog et løsningsforslag, der er i stand til at generere den fornødne ændring i andelen af danskere i den erhvervsaktive alder. Figur 13 Befolkningens fordeling 2035 med en udvidelse af den erhvervsaktive alder Unge (0-24 år) Erhvervsaktive (25-69 år) Ældre (70+) I alt (andel af total) (28,9 pct.) (53,4 pct.) (17,7 pct.) (100 pct.) Forskel til 2035 med oprindelige afgrænsninger Forskel til i dag Kilde: DREAM befolkningshistorik og fremskrivning og egne beregninger. Denne forøgelse af folkepensionsalderen vil dermed give ca flere i den erhvervsaktive alder i 2035 end ellers. En sådan reform vil stadig betyde, at der nok bliver flere ældre at forsørge i 2035 (knap ), men samtidig bliver der ca flere i den erhvervsaktive alder til at betale regningen. At hæve pensionsalderen til 70 år med så kort varsel er dog næppe realistisk. Problemet er som beskrevet heller ikke nødvendigvis den tidlige tilbagetrækning alene. Det er derimod den særlige danske kombination af tidlig tilbagetrækning, høj kandidatalder, udbredt deltidsbeskæftigelse, kort årlig arbejdstid og et højt antal modtagere af overførselsindkomster i den erhvervsaktive alder, der gør det meget svært at overkomme den meget store, demografiske udfordring, der venter lige om hjørnet alle ting, der begrænser arbejdsudbuddet. Der er altså ikke nødvendigvis kun behov for én reform der er behov for flere! Udfordringen er dog både stor og komplekst og kan næppe løses kun med én reform I dag virker ledigheden muligvis som det vigtigste og mest presserende problem men den demografiske udvikling taler sit klare og entydige sprog: Reformbehovet består og vokser endda selv på trods af fremtidige bedre konjunkturer, genopretningspakker og fair løsninger. DANSK ERHVERV 10

11 DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Har du 5 12 måneder er 12. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 4. august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Analysen er baseret på tal fra befolkningsregnskabet i DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). Desuden er anvendt tal fra Danmarks Statistik, herunder nationalregnskabet, nøgletal ombefolkningen og RAS. Slutteligt er anvendt tal fra Eurostat, herunder Labour Force Survey og Education and Training samt egne beregninger. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser vedrørende analysens konklusioner kan ske til Analysechef Søren Friis Larsen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 12

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Tilbagetrækning og pension

Tilbagetrækning og pension Tilbagetrækning og pension af Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Prolog Den tyske demografi udvikler sig i de kommende år ganske drastisk sammenlignet med den danske. Alligevel er det tankevækkende, hvad

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet KVI NDEROGMÆND PÅARBEJ DSMARKEDET 2013 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013 Indhold 1 Sammenfatning... 5 2 Deltagelse på arbejdsmarkedet... 7 2.1 Befolkningsudvikling... 7 2.2 Arbejdsstyrkens sammensætning...

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere