Kommune ansvarlig for fodgængers fald som følge af hul i fortov.

Transkript

1 Kommune ansvarlig for fodgængers fald som følge af hul i fortov. Erstatning uden for kontraktforhold og Forvaltningsret Veje og vand 1.1. Den 26. september 2009 faldt A under en bytur i det indre København og kom til skade. Faldet skete på et vej- og fortovshjørne og var forårsaget af, at A's ene sko, flad og uden hæl, sad fast i et hul i fortovet. A anlagde erstatningssag mod kommunen, K. Landsretten anførte bl.a., at det fremgik af fotografier sammenholdt med oplysninger om størrelserne på fliser og chaussesten, at hullet på den ene led målte ca. 50 cm svarende til noget mindre end en fortovsflises bredde og på den anden led ca cm svarende til 2 chaussesten. Hullet havde en dybde på op til 5 cm. Hullets størrelse og højdeforskellen mellem fliserne og hullet havde oversteget, hvad en fodgænger i almindelighed måtte være forberedt på at forefinde på et fortov i Københavns indre by. Lagt til grund, at det omhandlede vejog fortovshjørne var belastet med forholdsvis tæt trafik af fodgængere og køretøjer, herunder tungere erhvervskøretøjer, og at den smalle kørebane sandsynligvis medførte, at køretøjer ikke sjældent kørte op på fortovet. Ved reparationen af hullet i fortovsbelægningen i dagene efter uheldet valgte man fra K's side at støbe chaussestenene i beton for at forebygge nye uheld på stedet. Landsretten fandt ligesom byretten, at det ikke var godtgjort, at K havde handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af de regelmæssige tilsyn eller ved gennemførelsen af tilsynene. Efter en samlet vurdering fandtes A i fornødent omfang at have godtgjort, at K havde udført en utilstrækkelig reparation af fortovet. K havde herefter ikke holdt fortovet i den stand, som trafikkens art og størrelse krævede, jf. lov om offentlige veje 10. K skulle derfor i overensstemmelse med A's påstand anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som A den 26. september 2009 pådrog sig i forbindelse med faldet. Ø.L.D. 2. december 2014 i anke 16. afd. B (Ole Dybdahl, Kaspar Linkis, Anja Kim Gudbergsen (kst.)). A (adv. Janne Juul Wandahl, Århus) mod Københavns Kommune (adv. Lars Carstens, Kbh.) Københavns Byrets dom 14. januar 2013, BS 39B-6754/2011. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag vedrører spørgsmålet om sagsøgte, Københavns Kommune, er erstatningsansvarlig for, at sagsøger, A, faldt på fortovet på hjørnet af K-gade og P-stræde den 26. september Sagsøger har påstået, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som sagsøger pådrog sig den 26. september Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod anerkendelse af en efter rettens skøn mindre del af ansvaret. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Forklaringer Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun var sammen med sin datter, D, i indre by den 26. september Vejret var godt, og der var mange mennesker i området omkring K-gade og P-stræde. Hun havde flade sko på. De kom gående på fortovet på K-gade og gik rundt om 7-Elevenforretningen, der ligger på hjørnet af K-gade og P-stræde. D gik foran hende. Hun kiggede ikke ned på fortovet, idet der var mange mennesker foran hende. I samme øjeblik de gik rundt om hjørnet ved 7-Eleven-forretningen, snublede hun og mærkede, at den ene sko sad fast. Hun faldt og landede på sin venstre side. Hun forsøgte at gribe fat i D. Hun slog sit baghoved. Efter faldet vendte hun sig om og så hullet i fortovet. Hullet var identisk med det hul, der fremgår af det første fotografi i sagens bilag 1. Efter ulykken gik de på café, men hun havde for mange smerter til at kunne holde ud at være der, så de tog hjem til D. Dagen efter tog D og sagsøgers anden datter ind til ulykkesstedet for at tage billeder af stedet. Hun blev sygemeldt på sit arbejde og blev senere afskediget. Hun fik et nyt arbejde, men valgte at gå på efterløn. D har forklaret blandt andet, at hun er sagsøgers datter. De var sammen i området omkring K-gade og P-stræde, idet hun ville vise sagsøger sin daværende arbejdsplads, der ligger på P-stræde. Hun gik foran sagsøger. De stod på hjørnet ved 7-Eleven-forretningen og ville passere P-stræde. Hun stod ude på vejen for at orientere sig. Da hun vendte sig om, så hun, at sagsøger var ved at falde. Hun så ikke, hvor sagsøgers fødder var placeret. Hun hjalp sagsøger med at rejse sig op og lagde mærke til hullet i fortovet. Det er hendes opfattelse, at hullet var årsagen til, at sagsøger faldt. Den næste dag tog hun sammen med sin søster ind til ulykkesstedet for at tage fotografier af hullet. Det var søsteren, der tog fotografierne. Så vidt hun erindrer, var hullet på ulykkestidspunktet identisk med hullet dagen efter. Der var ingen afspærring af stedet på ulykkestidspunktet. Der har tidligere været afspærring på P-stræde i forbindelse med renoveringer og vejarbejde. Max Wagner Jensen har forklaret blandt andet, at han arbejder med vedligeholdelse af offentlige veje mv. i Københavns Kommune. Retningslinjerne for vejeftersyn er nedfældet i en hvidbog. Vejene i kommunen er opdelt i zonerne A, B, C. Inddelingen i zonerne afhænger af trafikintensiteten. Antallet af årlige tilsyn afhænger af trafikintensiteten og af de økonomiske ressourcer. Hjørnet ved K-gade og P-stræde er kategori C, og på daværende tidspunkt var der tre årlige tilsyn. I dag er antallet af tilsyn to. Det er hans erfaring, at de årlige tilsyn er tilstrækkelige. Tilsynene bliver foretaget til fods af en tilsynsførende, da der derved bedre kan konstateres eventuelle mangler. Tidspunktet for tilsynene ligger inden for nogle faste uger. Når en tilsynsførende observerer farlige forhold, skal der anmodes om akutafspærring og udbedring. Såfremt der er tale om et mindre farligt forhold, skal der rekvireres udbedring. I forbindelse med indberetning af faldskader tager en medarbejder ud til ulykkesstedet for at vurdere, om det er nødvendigt med afspærring. Hvis der er tale om et farligt forhold, skal forholdet udbedres dagen efter. Det i sagen omhandlede hul ville kræve akutafspærring. Skaden kan være opstået som følge af hærværk eller som en køreskade fra biler. De store sten på fotografiet side 4 i bilag 1 er brosten. De mindre sten er kvadratiske chaussesten, der er ca cm. Der, hvor hullet er opstået, har der stået en skiltestander. Den blev fjernet, da den blev påkørt adskillige gange. Smedeafdelingen reetablerede stedet, hvor skiltestanderen havde stået. Han er ikke bekendt med, at man reetablerer med sand og ikke straks anvender sten, når en skiltestander fjernes. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Efter sagsøgers fald blev området afspærret, da det var farligt på grund af de manglende sten. Abdalla R. Abdalla har forklaret blandt andet, at han er uddannet bygningsingeniør. Han er ansat i Københavns Kommunes afdeling vedrørende drift og vedligeholdelse i indre by. Han har i mange år været tilsynsførende i K-gade. I forbindelse med tilsynet, tager han mange fotografier, som dateres. Han laver også optegnelser, der dokumenterer, hvornår der er foretaget tilsyn. Hvis der ikke er anledning til at bemærke nogen forhold efter et tilsyn, sker der ingen indberetning. Nogle måneder før ulykken blev en skiltestander, der havde stået på fortovet, fjernet. Det kan godt passe, at standeren har stået på det sted, hvor der ligger sand på 1063 fotografiet på side 1 i bilag B. Skiltestanderen var blevet flyttet og stedet var blevet reetableret med chaussesten. Det er normalt, at der bliver lagt grus, efter at man har lagt sten. Den 7. juli 2009 førte han tilsyn med K-gade og P-stræde. Der var ikke et hul i fortovet, som det fremgår af fotografiet på side 1 i bilag 1. Såfremt hullet var til stede, da han foretog tilsynet, ville han have reageret med det samme. Det er et farligt hul, der kræver hurtig afspærring. Han kommer ofte i K-gade i forbindelse med, at han skal foretage tilsyn i andre områder. Han kigger altid efter huller. Han har heller ikke på disse tilsyn set, at der skulle være huller i K-gade. Bilag C er en ordre af 8. juni 2009 fra ham til sin opgavekoordinator. Bilag D er en ordre af 2. juli 2009 og vedrører inspektion af brønd. Ordren af 20. august 2009, der er sagens bilag E, vedrører udbedring af ødelagte fliser på K-gade. Forud for sin afgivelse af ordrerne har han været på K-gade og vil derfor mene, at han havde bemærket hullet i fortovet, såfremt det havde været der. Skaden kan være opstået som følge af, at en bil er kørt hen over chaussestenene. Hærværk kan også være årsagen. Nogle biler holder parkeret på fortovet foran hullet, men han har ikke observeret parkerede biler ved hullet. Det kan godt passe, at der på det øverste fotografi i bilag 12 mangler en sten, men han er ikke sikker. Det er ikke muligt for ham at vurdere, om der er ujævnheder på fotografiet i bilag 13. Skyggen kan hidrøre fra en chaussesten. Chaussesten har forskellige farver. De vil ikke nødvendigvis ændre farve med tiden. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 3. december 2012 gjort gældende,»... at sagsøgte bærer ansvaret for forsvarlig vedligeholdelse af kommunens veje og fortove samt er den nærmeste til at bære risikoen for dårlig vedligeholdelse af disse, at det i sagen omhandlede hul i fortovet på K-gade ved hjørnet af P-stræde var årsagen til sagsøgers fald den 26. september 2009, hvorved sagsøger pådrog sig personskade, at det i sagen omhandlede hul ikke er pludseligt opstået, hvilket understøttes af det i sagen fremlagte billedmateriale. Heraf fremgår, at der er tale om et større hul i fortovet, hvor der stikker brosten op. Endvidere fremgår, at der er smidt affald i form af bl.a. cigaretskodder ned i hullet, hvilket viser at hullet har været uafdækket i en lang periode, at sagsøgte ved det i juli 2009 udførte almindelige tilsyn samt ved forudgående besigtigelser burde have konstateret, at forholdene på ulykkesstedet frembød fare for den almindelige færden på stedet samt at der var tale om et sted som krævede at tilsynsforpligtelsen blev intensiveret, hvorfor det af sagsøgte udførte tilsyn var mangelfuldt og utilstrækkeligt, at sagsøgte burde have sikret sig reetablering af fortovet efter fjernelse af den på ulykkesstedet tidligere stående stander, alternativt have sørget for sådan afdækning/afskærmning af hullet, at dette ikke frembød nogen aktuel fare for fodgængere, at hullets dybde er 3 cm svarende til brostenenes højde, at forholdene på ulykkesstedet derfor var ringere og mere ujævne end hvad sagsøger med rette kunne forvente, at sagsøger ikke har udvist egen skyld i forbindelse med faldulykkens indtræden, og at sagsøgte derfor er erstatningsansvarlig for den personskade, som sagsøger pådrog sig ved faldulykken, idet sagsøgte har tilsidesat sin almindelige vedligeholdelsespligt i henhold til 10 i Lov om offentlige veje ved ikke at have holdt den offentlige vej i den tilstand, som trafikkens art og størrelse kræver. Ad sagsøgtes vedligeholdelsespligt Ifølge lov om offentlige veje 10 skal en offentlig myndighed sørge for, at offentlige veje samt de i forbindelse hermed anlagte fortove holdes i den stand, som trafikkens art og størrelse det pågældende sted kræver. Hvis det derfor viser sig, at det udførte tilsyn ikke er tilstrækkeligt eller korrekt udført, er vejmyndigheden (kommunen) derfor ansvarlig, såfremt den manglende vedligeholdelse konkret har ført til uheld på stedet. Tilsvarende hvis forholdene på stedet er af en ringere beskaffenhed end hvad fodgængere og trafikanter med rette kunne forvente. Ved vurderingen heraf, lægges i praksis navnlig vægt på, om det fastlagte antal tilsyn er udført på sådanne tidspunkter og med sådanne intervaller hen over året, som formålet bag vejtilsynene tilsiger. Endvidere om vejmyndigheden kan dokumentere, at sådanne tilsyn faktisk er udført - og i givet fald udført korrekt. Det er i sagen ubestridt, at de som bilag 1 fremlagte billeder er taget af sagsøgers datter, D, på ulykkesstedet umiddelbart efter ulykken. Det fremgår af disse billeder, at der på ulykkestidspunktet var tale om et hul af betydelig størrelse og dybde, idet det ses at hullets dybde svarede til dybden på de manglende brosten. Endvidere fremgår det, at der var tale om ujævnheder og brosten der stak op med skarpe kanter. Disse forhold frembød en væsentlig fare for, at faldulykker ville ske det pågældende sted, og var derfor uforsvarlige. Der var endvidere ikke foretaget nogen form for advarsel eller afskærmninger på ulykkesstedet Endvidere er det i sagen ubestridt, at der tidligere har stået et skilt/stander på det sted, hvor der på ulykkestidspunktet var et hul/ujævnheder i fortovet. Sagsøger fastholder, at hullet/ujævnhederne på ulykkesstedet ikke skyldtes hærværk, men derimod sagsøgtes mangelfulde udbedring efter fjernelse af skiltet/standeren, således at hullet/ujævnhederne fik tid til at udvikle sig som faktisk sket. Dette understøttes af, at der var affald og cigaretskodder i hullet på ulykkestidspunktet, hvilket der selvsagt ikke ville have nået at komme, hvis der var tale om en pludselig opstået skade som følge af hærværk. Sagsøgte burde således have afspærret det pågældende sted i fortovet, når sagsøgte valgte ikke at udbedre tilstrækkeligt efter fjernelse af skiltet/standeren på stedet. Det bemærkes i den forbindelse, at hullet er opstået fordi sagsøgte har afbrudt en normal arbejdsproces på stedet. Selv hvis skaden skyldtes hærværk havde sagsøgte været forpligtet til at udbedre skaden langt tidligere end faktisk sket. I den forbindelse bemærkes, at det af billedmaterialet fremlagt som sagens bilag fremgår, at hullet i fortovet allerede på daværende tidspunkt var under udvikling. Af sagens bilag 15 og 16 fremgår, at dette billedmateriale er taget den 9. august altså næsten 2 måneder før sagsøgers faldulykke indtrådte. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Sammenholdt med, at der ofte tidligere havde været udbedringsarbejder i det pågældende område samt havde pågået et større renoveringsarbejde på en bygning ved ulykkesstedet kort tid før ulykken, burde sagsøgte allerede af den grund have intensiveret sit tilsyn med veje og fortove i området, idet det var klart, at der var behov herfor. Under alle omstændigheder var forholdene på ulykkesstedet på ulykkestidspunktet uacceptable og udover, hvad sagsøger med rette kunne forvente, dette navnlig henset til, at ulykken skete på hjørnet mellem to befærdede gader, hvor der lå en 7-Eleven på hjørnet. Der var således tale om et sted, hvor det måtte forventes, at mange mennesker ville færdes dagligt. Hertil kommer, at det af det som bilag 1 fremlagte billedmateriale tydeligt fremgår, at niveauforskellen på ulykkesstedet var mere end 3 cm, hvilket ifølge praksis er mere end hvad man som fodgænger må forvente på en befærdet gade. Endeligt bemærkes, at sagsøgtes overordnede tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn med veje og fortove har den refleksvirkning, at sagsøgte som kommune også er nærmest til at bære risikoen for at en vej eller et fortov ikke er vedligeholdt i forsvarligt omfang. Dette er bl.a. fastslået ved landsrettens dom i U Ø, hvor usikkerhed om årsagen til en mangelfuldt vedligeholdt brostensbelægning samt usikkerhed om hvornår sætningen af brostenene var sket, kom Københavns Kommune bevismæssigt til skade. Kommunen blev derfor fundet ansvarlig for en fodgængers fald grundet mangelfuld vedligeholdelse af fortovets brostensbelægning. I øvrigt bør det også komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har sikret sig skriftlig dokumentation på de tidligere udførte tilsyn i området, herunder udarbejdet vedligeholdelsesplaner el. som kunne dokumentere hvorledes prioriteringen i området har været. Sagsøgte skal således bevise, at sagsøgte har iagttaget sin lovbestemte vedligeholdelsespligt af veje og fortove, hvilket ikke er sket her. På den baggrund må sagsøgte altså være ansvarlig for den sagsøger ved ulykken pådragne personskade, uanset hvad årsagen var til hullet/ujævnhederne i fortovet og uanset hvor længe forholdene havde været på denne måde - dette navnlig henset til karakteren af ujævnhederne og hullets størrelse og dybde på ulykkesstedet. Ad årsagssammenhæng og egen skyld Sagsøger har om faldulykken oplyst, at denne skete ved, at hun snublede over nogle løse brosten ved hjørnet af K-gade/P-stræde i København, jf. sagsøgers skadesanmeldelse af 29. september 2009 (bilag 2). Sammen med skadesanmeldelsen vedlagde sagsøger en række billeder, hvilke er fremlagt som sagens bilag 1. Det fremgår af disse billeder, at der på ulykkestidspunktet var tale om et hul af betydelig størrelse og dybde, idet det ses, at hullets dybde svarede til dybden på de manglende brosten. Endvidere fremgår det, at der var tale om ujævnheder og brosten der stak op med skarpe kanter. Disse forhold frembød en væsentlig fare for faldulykker på ulykkesstedet, hvorfor det forekommer yderst usandsynligt, at faldulykken skulle være sket på netop dette sted som følge af andre forhold end hullet/ujævnhederne i fortovet. Sagsøgte ses da heller ikke at have præciseret eller dokumenteret, hvilke andre konkrete forhold der skulle være årsag til sagsøgers faldskade, hvorfor sagsøgtes synspunkt om manglende årsagssammenhæng mest synes at have karakter af et postulat. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår sagsøgtes anbringende om, at sagsøger har udvist egen skyld i forbindelse med ulykken. Sagsøgte har således ikke godtgjort, at sagsøger burde have ageret anderledes i forbindelse med skadens indtræden. Det bemærkes i den forbindelse, at kanter og niveauforskelle som de på ulykkesstedet værende ofte vil være afspærret/afmærket for at skærpe fodgængernes opmærksomhed, hvilket sagsøgte ikke havde sørget for på ulykkesstedet. Endvidere bemærkes, at sagsøger til daglig bor i Ålborg, og derfor ikke var kendt på det sted, hvor faldulykken skete Det fastholdes derfor, at det var hullet/ujævnhederne på ulykkesstedet der var årsagen til sagsøgers faldulykke, og at sagsøger ikke har udvist egen skyld i forbindelse med ulykkens indtræden. De nærmere omstændigheder, hvorunder faldulykken skete, vil i øvrigt blive dokumenteret under hovedforhandlingen ved sagsøgers partsforklaring samt ved vidneforklaring af sagsøgers datter, D, som var sammen med sagsøger da faldulykken skete....«under hovedforhandlingen har sagsøger supplerende gjort gældende, at der var en niveauforskel ved fortovet og hullet på 7-8 cm svarende til størrelsen på chaussestenene. Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 3. december 2012 gjort gældende, at» der er ikke dokumenteret en adfærd fra sagsøgtes side - herunder i form af undladelser - der pådrager sagsøgte ansvar. Ansvaret er et sædvanlig culpa-ansvar, og udgangspunktet er, at sagsøger som skadelidt skal godtgøre, at der foreligger culpøs adfærd fra sagsøgtes side. Det bestrides således, at der kan lægges vægt på sådanne risikobetragtninger, som er anført i stævningen. 2. Det er ikke godtgjort, at fortovets tilstand på uheldstidspunktet var i en sådan forfatning, at ansvar kan pålægges. Selvom bilag 1 viser, at der er tale om kanter og ujævnheder, er der ikke tale om forhold af en sådan beskaffenhed, at der er grundlag for ansvar. Det kan ikke af de øvrige fremlagte fotos udledes, at der var tale om farefremkaldende og ansvarspådragende forhold på uheldsstedet. 3. Det er ikke godtgjort, at sagsøgte kendte eller burde kende til farefremkaldende omstændigheder ved uheldsstedet. Sagsøgte var således ikke bekendt med uregelmæssighederne i tiden op til uheldet og burde heller ikke have været det. Det seneste tilsyn forud for uheldet fandt sted den 7. juli 2009, hvor intet usædvanligt blev konstateret. Dette støttes af de af sagsøgte fremlagte billeder. Der er ikke grundlag for at kritisere planlægningen, tilrettelæggelsen eller udførelsen af tilsynet. Der er således ikke sket en tilsidesættelse af reglen i lov om offentlige veje 10. Det må herudover lægges til grund, at tilsynet har været på stedet også udover de registrerede tilsyn, og at tilsynet således har været i K-gade i august 2009, ca. 1 måned før uheldet, uden at støde på usædvanlige forhold. Hvis retten lægger til grund, at forholdene på uheldsstedet på uheldstidspunktet går udover, hvad en fodgænger må forvente det pågældende sted, gøres det gældende, at tilstanden er indtrådt så kort tid før uheldet, at det ikke kan bebrejdes sagsøgte, at der ikke er skredet ind, inden uheldet indtraf. 4. På det foreliggende grundlag ses det ikke dokumenteret, at sagsøger faldt som følge af ujævnhederne i fortovet. Hun kan også være faldet over den nærliggende kantsten eller af anden årsag. Der er således ikke godtgjort årsagsforbindelse mellem de påberåbte skadegørende omstændigheder og den skade, der er overgået sagsøger. 5. Det gøres gældende, at sagsøger har udvist egen skyld. Uheldsstedet er beliggende op ad en kantsten, og sagsøger burde have opdaget ujævnhederne på samme måde, som hun burde opdage kantstenen. Det forhold, at der på stedet er kanter og niveauforskelle i øvrigt, indebærer en skærpet pligt til varsomhed. Afhængigt af arten og karakteren af en sådan egen skyld gøres det gældende, at hovedskylden må pålægges sagsøger, hvorfor Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 sagsøgte bør frifindes. Subsidiært gøres det gældende, at der er grundlag for skyldfordeling, jf. herved sagsøgtes subsidiære påstand. 6. Det gøres afslutningsvis gældende, at sagsøger har fejlfortolket sagens bilag 11, der for det nederste billedes vedkommende er optaget i juli Det kan således ikke lægges til grund, at bygningen ved uheldsstedet har undergået en ombygning i tiden op mod uheldet....«parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Efter det oplyste er der ikke grundlag for at anfægte sagsøgtes skøn om, at det under hensyn til trafikkens art og størrelse i 2009 var tilstrækkeligt med tre årlige tilsyn, der foretages gående i K-gade og P-stræde. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at stedet, hvor skiltestanderen stod, blev reetableret med chaussesten i forbindelse med selve flytningen af standeren, og at der i forbindelse med sagsøgtes tilsyn den 7. juli 2009 ikke var et hul i fortovet på hjørnet ved K- gade og P-stræde. Det findes derfor ikke bevist, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af de årlige tilsyn eller ved gennemførelsen af tilsynene. Som følge heraf, men også under henvisning til, at sagsøger ikke har godtgjort, at hendes fald skyldtes hullet, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne fastsættes under hensyn til sagens udfald og det med sagen forbundne arbejde til kr. + moms Østre Landsrets dom Københavns Byrets dom af 14. januar 2013 (- - -) er anket af A med påstand som for byretten om, at Københavns Kommune tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som hun pådrog sig den 26. september Indstævnte, Københavns Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod anerkendelse af en efter landsrettens skøn mindre del af ansvaret. Sagsfremstilling På hjørnet mellem K-gade og P-stræde i indre København ud for 7-Eleven-butikken var der opsat en stander med en færdselstavle. Den 4. februar 2008 blev der anmeldt en skade på standeren. Skiltet var blevet påkørt således, at både standeren og fundamentet var blevet beskadiget. Den 3. juli 2009 blev standeren nedtaget og opsat på det modsatte hjørne. Der blev udført planmæssigt tilsyn den 7. juli 2009 med veje og fortove i kvarteret omkring K-gade og P- stræde. Arbejdet med nedtagelsen af standeren og opsættelse på det modsatte hjørne blev færdigmeldt den 15. juli Den 26. september 2009 faldt A på hjørnet af K-gade og P-stræde uden for 7-Eleven-butikken. A anmeldte skaden til Københavns Kommune den 29. september Af anmeldelsen sammenholdt med hendes forklaring for byretten fremgår det, at hun kom gående med sin datter på strækningen. Der var ingen afspærring eller afmærkning, som kunne advare mod hullet og de løse chaussesten i fortovet. Den 20. april 2010 afviste Københavns Kommune at være erstatningsansvarlig og anførte blandt andet:»center for Veje, der på kommunens vegne, tilrettelægger og udfører tilsynene på de offentlige veje, har oplyst, at der ved det seneste tilsyn på K-gade forud for dit uheld, ikke var noget uregelmæssigt at bemærke ved belægningen på det sted hvor du faldt. Det er vores vurdering, at de løse brosten skyldes hærværk, hvilket vi selvfølgelig beklager. Det er ærgerligt, at nogen kan finde på, at udøve den form for hærværk. Vores tilsyn har endvidere oplyst, at belægningen på stedet blev udbedret umiddelbart efter dit uheld fandt sted. Da de årlige planlagte tilsyn med K-gade alle er overholdt, og da det er vores vurdering, at både antal og frekvens af tilsyn er tilstrækkeligt det pågældende sted, er det samlet set vores vurdering, at vi har levet op til vores forpligtelser som vejmyndighed, og derfor afviser vi erstatningsansvaret.«det fremgår af vejingeniør Abdalla R. Abdallas af 11. maj 2010 blandt andet:»jeg tilsyn stedet det samme dag, mandag den 28. sep. 2009, der var ujævne brosten, så jeg bestilt afspærring af stedet og opretning af fortovet telefonisk fra stedet, også sendt jeg rekvisition for opretning af de ujævne brosten dagen efter tirsdag den 29. sep til TMF-Vejservice. Belægningen v. skiltets fundament var ødelagte, der må har været et eller andet tungekøretøj der har ødelagt belægningen i uge 31's weekend, vil jeg tro.«der har for landsretten været foretaget syn og skøn ved ingeniør Børge Madsen. Det fremgår af skønserklæringen, at:»der ønskes om muligt en vurdering af; 1. Om der på det anviste sted på bilag 17 (foto fra efter 3. juli 2009), 18 og 19 (fotos af 9. august 2009) og bilag 1 (fotos fra 27. september 2009) er tale om en niveauforskel/ujævnhed i belægningen på fortovet? I givet fald ønskes det om muligt oplyst; a. hvad niveauforskellen skønnes at være på tidspunktet, hvor billedet blev taget? b. om hvilken form for påvirkning kan antages at have ført til forholdene på tidspunktet for billederne? Bilag 17: Billedet viser ulykkesstedet i stor afstand og er noget utydeligt. Det er også generet af en solspejlrefleks. Svar på 1: Den del af ulykkesstedet, der kan ses på billedet, fremtræder jævnt. Svar på a): Jeg ser ingen nævneværdig niveauforskel her. Svar på b): Jeg ser ingen påvirkning her. Bilag 18: Billederne viser ulykkesstedet i stor afstand. Svar på 1: Her fremtræder ulykkesstedet med en anderledes overflade end omgivelserne. Der kan være tale om både niveauforskelle og åbne fuger. Svar på a): Det er meget svært at se, men jeg vil tro, at der godt kan være mm mellem stenene indbyrdes og de tilstødende fliser. Svar på b): Det er ikke til at sige, hvilken form for påvirkning, der her er tale om. Billedet er, som oplyst, taget efter fjernelse af et skilt. Generelt kan jeg sige, at nysatte chausséstens fuge- og sættemateriale ikke er så fast som det gamle. Det kan derfor skyldes et køretøj, der været oppe på fortovet og, da det er på et hjørne, vredet belægningen. Bilag 19: Billedet er ikke helt tydeligt, men jeg vil mene, at det er det samme, som på side 2 i bilag 18, bare forstørret op. Henset til omgivelserne, asfalt, nuancer og skygge. Jeg henviser derfor til min besvarelse vedrørende bilag 18. Bilag 1: Svar på 1: Her er tale et område med manglende chaussésten. Meget ujævn og med store niveauspring Svar på a): Belægningen er meget ujævn og med niveauspring på op til cirka 5 cm dér, hvor stenene mangler. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Svar på b): Som nævnt under besvarelsen vedrørende bilag 18, er der sandsynlighed for at stenene er kørt løse af biler på fortovet. Herefter er der fjernet nogle sten. Ud fra billederne er der fjernet 6 sten. Hvordan, de er fjernet, kan jeg ikke svare på. Det sidste billede i bilag 1 er efter det sidst oplyste taget i eftersommeren Det viser en pæn, jævn retablering med fyldte fuger, der efter det oplyste er af beton. 2. Hvad skønnes den hvide plet/lysningen på det anviste sted på bilag 17 (foto fra efter den 3. juli 2009), 18 og 19 (fotos af 9. august 2009) at være? Besvarelsen bedes begrundet og ske enkeltvis for de enkelte bilag. Bilag 17: Efter min opfattelse, er der tale om en solrefleks fra vinduet i SevenEleven-butikken. Der ses flere sådanne pletter hen ad gaden. Solreflekserne på facaderne på skyggesiden ser ud til at stamme fra åbne vinduer på solsiden og solreflekserne på fortov og gade ser ud til at stamme fra lukkede vinduer på solsiden. Bilag 18: Der er en cirkulær plet på fortovet på side 1 og ude i krydset på kørebanen på side 2. Ved at gå ind på Kraks hjemmeside, kan jeg finde nøjagtig de samme cirkler. De viser de steder, man kan vælge at placere sig for at se rundt. Bilag 19: Jeg ser ingen hvid plet/lysning. Bortset fra områder i skygge og sol. 2a. I tillæg hertil bedes skønsmanden besvare, om den hvide plet/lysning på det anviste sted på bilag 10 jævnfør bilag 17, 18 side 1 og 2, og bilag 19 en manglende bro-/chaussesten eller en manglende del af en bro-/chaussesten. Skønsmanden bedes besvare med hvilken grad af sandsynlighed dette kan vurderes. Spørgsmålene bedes begrundet. Bilag 10 er efter min mening identisk med bilag 17 og viser en solrefleks fra SevenEleven-butikkens vindue og har ikke noget at gøre med belægningen. Ved at betragte de øvrige pletter ned ad gaden, mener jeg, at det er meget sandsynligt, at det er solreflekser fra de solbeskinnede facader. Se også de hvide pletter mellem 1. og 2. sal på skyggefacaden. De passer meget godt med reflekser fra de åbne vinduer på solsiden. 3. Er retableringen af fortovsbelægningen, jf. hvad der kan ses på bilag 17, 18 side 1 og 2, og 19, efter fjernelse af et vejskilt den 3. juli 2009 udført i overensstemmelse med den faglige standard, der er gældende for anlæggelse og retablering af fortovsbelægning i byområder? Svaret bedes begrundet, idet den faglige standard (normen) for det pågældende område på skades-tidspunktet den 26. september 2009 samtidig bedes oplyst. Fortovs- og brolægningsarbejder udføres efter Dansk Standard DS 1136,»Brolægning og belægningsarbejder«. I 2009 var anden udgave af 26. september 2003 gældende.... Heri står bl.a. under punkt 6.4, Det færdige resultat:»brolagte arealer skal fremtræde som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte«. Det samme gælder i øvrigt også for flisebelægningen. Bilag 17: Det fremgår ikke tydeligt, men det, jeg kan se, ser ud til at være i orden. Bilag 18, side 1 og 2: Begge billeder viser en ujævn overflade, der kan stamme fra både niveauspring og åbne fuger. Den fremtræder ikke som en jævn flade med tætte fuger, som nævnt i normen. Bilag 19: Da bilag 19 svarer til bilag 18, side 2, henviser jeg til svar på bilag 18. 3a. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse, hvilken betydning det ville kunne have eller har haft for fortovets tilstand og senere udvikling, at retableringen af fortovsbelægningen ikke var udført i overensstemmelse med den faglige standard, der gælder ovenfor ved spørgsmål 3. Svaret bedes begrundet. Som nævnt under mit svar på spørgsmål 1.b, er sætte- og fugematerialerne ikke så faste som ved den gamle belægning. Retableringen, som ses på bilag 18 og 19, mangler jævnhed og fyldte fuger. Derfor vil ydre påvirkninger kunne få stenene til at gå løse.... 3c. I tillæg til spørgsmål 3 bedes det oplyst, hvilken betydning det har for udviklingen af forholdene på ulykkesstedet fra 3. juli 2009 frem til ulykken den 26. september 2009, at der den 3. juli 2009 blev fjernet et skilt fra det pågældende sted, hvorefter der skete retablering. Svaret bedes begrundet. Hvis ikke der blev fjernet det skilt på lokaliteten, ville belægningen sandsynligvis have været intakt og i orden. Ligesom den omgivende belægning. Efter at skiltet er blevet fjernet og belægningen retableret, har det været muligt for køretøjer køre op på fortovet og derved beskadige belægningen.«forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, D, vejingeniør Max Wagner Jensen og vejingeniør Abdalla R. Abdalla. Der er endvidere afgivet forklaring af skønsmand Børge Madsen. A har forklaret blandt andet, at der den omhandlede dag var tæt trafik med fodgængere i området. Hun må 1068 være kommet til hjørnet ad P-stræde, idet hun husker, at 7-Elevenbutikken befandt sig på hendes højre side. Hun havde flade sko på uden hæle. Der var tale om almindelige fodformede hyttesko af mærket ECCO. Hun havde ikke travlt og bar ikke på tasker eller poser. Hun blev ikke skubbet af nogen. Da hun skulle krydse gaden, faldt hun som følge af, at hendes ene sko sad fast i et hul i fortovet. Hun tabte skoen i faldet. Da hun var kommet på benene, besigtigede hun hullet i fortovet. Hun syntes, at det så dybt ud. Hun har ikke været på stedet efterfølgende. Hun er senere blevet opereret flere gange i skulder og håndled og har stadig gener efter faldet. D har forklaret blandt andet, at hun og moderen kom gående ad P-stræde, og at det rettelig var K-gade, som de skulle passere. Der er blevet taget fotografier af hullet på uheldsstedet to gange. Første gang var dagen efter uheldet, hvor hun sammen med sin søster tog ind til uheldsstedet, og hvor søsteren fotograferede stedet i dagslys. Anden gang var 3-7 dage senere, og denne gang var det en veninde til hende, der tog fotografierne i mørke. Moderen og hun havde ikke travlt, da de gik ad P-stræde, og moderen var ikke dårligt gående. Moderen faldt bag hende. Hun lagde ikke mærke til, om moderen tabte skoen i forbindelse med faldet. Max Wagner Jensen har forklaret blandt andet, at han har været beskæftiget med vejvedligeholdelse i Københavns Kommune siden Han har ikke besigtiget uheldsstedet. Der blev i 2009 foretaget tre årlige tilsyn af veje og fortove mv. i området. Tilsynene foretages til fods, og der sker registrering af uregelmæssigheder, herunder forhold som kræver reparation. Biler må hverken køre eller parkere på fortove i kommunen, men det sker formentlig jævnligt, at bilister overtræder disse regler. Efter at vejskiltet på hjørnet var blevet fjernet, blev fortovet retableret med chaussesten, der blev fuget med grusbeton, som hærder til en vis grad. Efter uheldet blev det opståede hul repareret på den måde, at der blev støbt beton i fugerne. Han kan på grundlag af fotomaterialet i sagen ikke vurdere størrelsen og dybden af hullet, men han kan oplyse, at en almindelig fortovsflise er 7 cm dyb. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Abdalla R. Abdalla har forklaret blandt andet, at han har været beskæftiget med vejvedligeholdelse i Københavns Kommune siden 2005, og at han siden 2007 har ført tilsyn på vejområdet i indre by. Han tager fotografier i forbindelse med tilsyn. Han udførte gående ordinært tilsyn på det omhandlede sted den 7. juli 2009 og registrerede ikke nogen skader. Når han færdes i byen, kigger han altid efter skader på veje og fortove mv. Som det fremgår af bilagene i sagen, har han også den 8. juni, 2. juli og 20. august 2009 været i K-gade i forbindelse med besigtigelse af konkrete skader. Han vil tro, at han ved disse lejligheder har passeret det omhandlede hjørne ved 7-Eleven-butikken, idet han normalt parkerer i G-gade og går til fods ad V-gade og P-stræde til K-gade. Han bemærkede ingen skader på fortovet ved 7-Eleven-butikken. Det vejskilt, der tidligere stod på hjørnet, er flere gange blevet skiftet, vist nok på grund af påkørsler eller hærværk. Det er sket op til 2-3 gange om året. Han foretog besigtigelse af uheldsstedet den 28. september 2009, og han vil tro, at dimensionerne på hullet var ca. 14 cm gange 60 cm og med en dybde på 3-4 cm. Chaussestenene var oprindelig sat i grusbeton, hvilket er den almindelige fremgangsmåde, men i forbindelse med besigtigelsen besluttede han, at reparation skulle ske på den måde, at der blev støbt beton i fugerne mellem stenene. Denne beslutning traf han på grundlag af oplysningen om, at en fodgænger var faldet og var kommet til skade. I hans af 11. maj 2010 til nogle andre medarbejdere i kommunen har han skrevet, at belægningen må være blevet ødelagt af et tungt køretøj i weekenden i uge 31, men ret beset ved han ikke, hvordan og hvornår belægningen blev ødelagt, og han kan ikke forklare, hvorfor han har tidsfæstet ødelæggelsen til uge 31. Skønsmand Børge Madsen har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin skønserklæring i sagen. Den er afgivet alene på grundlag af fotomaterialet i sagen. Han er ikke 100 % sikker i sin beskrivelse af, hvad der kan udledes af fotomaterialet, og han har med sine formuleringer i erklæringen forsøgt at udtrykke den usikkerhed, der består med hensyn til fortolkningen af fotomaterialet. Han kan ikke med procentangivelser anslå graden af den sikkerhed, som hans antagelser og vurderinger har. En normal chaussesten er 10 gange 10 cm. En fortovsflise er 80 cm lang, 62 cm bred og 7 cm dyb. Chaussesten, der sættes i grusbeton, vil normalt sætte sig så fast, at de ikke kan optages med fingre og hænder. Det er ikke usædvanligt, at der støbes beton i fugerne mellem chaussesten. Det sker bl.a. på områder, hvor overfladen belastes med kørsel med fejemaskiner. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Københavns Kommune har for landsretten yderligere gjort gældende, at den i sagen fremlagte skønserklæring udarbejdet af ingeniør Børge Madsen ikke kan tillægges betydning, da skønserklæringen er udarbejdet på baggrund af fotos, som er utydelige, og da skønsmanden udtaler sig med betydelige forbehold. Til støtte herfor har Københavns Kommune påberåbt sig dommen trykt i UfR Ø, hvor samme skønsmand udtalte sig på baggrund af fremlagte fotos af ikke særlig god kvalitet. I denne dom blev skønsmandens vurdering ikke tillagt betydning Landsrettens begrundelse og resultat A har forklaret, at hun faldt, fordi hun som følge af hullet i fortovsbelægningen trådte forkert, hvorved foden satte sig fast. Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at A ikke har udvist den fornødne agtpågivenhed. Det fremgår af de fremlagte fotografier sammenholdt med oplysningerne om størrelserne på fliser og chaussesten, at hullet på den ene led målte ca. 50 cm svarende til noget mindre end en fortovsflises bredde og på den anden led ca cm svarende til 2 chaussesten. Hullet havde en dybde på op til 5 cm. Hullets størrelse og højdeforskellen mellem fliserne og hullet har oversteget, hvad en fodgænger i almindelighed må være forberedt på at forefinde på et fortov i Københavns indre by. Det fremgår af sagens oplysninger, at der i K-gade blev foretaget udbedringer af fortovsfliser i juni 2009 og august Det fremgår tillige af Abdalla R. Abdallas forklaring, at standeren på hjørnet af K-gade og P-stræde ved 7-Eleven-butikken blev udskiftet hyppigt på grund af påkørsler eller hærværk, og at standeren blev nedtaget den 3. juli Af Abdalla R. Abdallas af 11. maj 2010 synes det at fremgå - uanset usikkerheden om tidsfæstelsen for en eventuel beskadigelse af belægningen ved et tungt køretøj - at brolægningen på det omhandlede hjørne var beskadiget nogen tid før A's fald den 26. september Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 1 vedrørende de fotografier af uheldsstedet, der er taget den 9. august 2009, anført, at uheldsstedet fremtræder med en anderledes overflade end omgivelserne, at der kan være tale om både niveauforskelle og åbne fuger, og at han med hensyn til niveauforskel vil tro, at der kan være mm mellem stenene indbyrdes og de tilstødende fliser. Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 3 vedrørende de samme fotografier anført, at de viser en ujævn overflade, der ikke fremtræder som en jævn flade med tætte fuger som beskrevet i den publikation fra Dansk Standard om brolægning og belægningsarbejder, der - som sagen er oplyst - må anses for at være den faglige norm på området. Endelig har skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 3a og 3c vedrørende de nævnte fotografier anført, at den foretagne retablering af fundamentet efter fjernelsen af standeren vil kunne blive til løse sten ved ydre påvirkninger, og at det efter fjernelsen af standeren har været muligt for køretøjer at køre op på fortovet og derved beskadige belægningen. Selv om der knytter sig en vis usikkerhed til skønsmandens vurderinger, finder landsretten, at hans erklæring har betydning ved bedømmelsen af sagen. Landsretten lægger til grund, at det omhandlede vej- og fortovshjørne er belastet med forholdsvis tæt trafik af fodgængere og køretøjer, herunder tungere erhvervskøretøjer, og at den smalle kørebane sandsynligvis medfører, at køretøjer ikke sjældent kører op på fortovet. Ved reparationen af hullet i fortovsbelægningen i dagene efter uheldet valgte man fra Københavns Kommunes side at støbe chaussestenene i beton for at forebygge nye uheld på stedet. Landsretten finder ligesom byretten, at det ikke er godtgjort, at Københavns Kommune har handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af de regelmæssige tilsyn eller ved gennemførelsen af tilsynene. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte oplysninger finder landsretten, at A i fornødent omfang har godtgjort, at Københavns Kommune udførte en utilstrækkelig reparation af fortovet. Københavns Kommune findes herefter ikke at have holdt fortovet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver, jf. lov om offentlige veje 10. Københavns Kommune skal derfor i overensstemmelse med A's påstand anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig i forbindelse med faldet den 26. september Københavns Kommune skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt ,50 kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift, kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms og ,50 kr. til udgifter til udmeldelse af skønsmand og skønserklæring. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi som oplyst i ankestævningen taget hensyn til sagens omfang, varighed og udfald. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 Thi kendes for ret Københavns Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig den 26. september I sagsomkostninger for begge retter skal Københavns Kommune betale ,50 kr. til A. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 7