Manglende vedligeholdelse. v/anne Mette Seest, Specialistadvokat (H)

Transkript

1 Manglende vedligeholdelse v/anne Mette Seest, Specialistadvokat (H)

2 Hvem er jeg? Anne Mette Seest, Specialistadvokat (H) Advokat i Konfliktløsning, Entreprise, Transport & Forsikring hos Bech-Bruun med speciale i forsikrings- og erstatningsret Erfaren procedør og har ført et stort antal by- og landsretssager samt 3 sager i Højesteret Censor på Advokatsamfundets retssagsprøver Leder af kommunal netværksgruppe indenfor erstatning og forsikring

3 Program Kommuners erstatningsansvar ved manglende vedligeholdelse af veje Grundlæggende erstatningsbetingelser Vejlovens regler om vejtilsyn og -vedligeholdelse Den juridiske teori Retspraksis Er der et skærpet ansvar? Almindelig tilsyns- og vedligeholdelsespligt Vejarbejder

4 Grundlæggende erstatningsbetingelser Ansvarsgrundlag Økonomisk tab Årsagssammenhæng / kausalitet Påregnelighed / adækvans Ingen egen skyld Fokus er i det kommende på, hvornår der kan siges at være et ansvarsgrundlag ved manglende vejvedligeholdelse.

5 Ve jlove ns re gle r om ve jm yndighe de ns ve jtilsyn og ve dlige holde lse Lov om offentlige veje m.v. 8, stk. 1: Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. 8, stk. 2: Vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forbedrende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og en anden vejmyndighed eller en fysisk eller juridisk person eller er bestemt efter denne lov. Bestemmelsen indeholder både en vedligeholdelses- og en tilsynspligt, der begge kan overtrædes med den konsekvens, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Bestemmelsen giver vejmyndigheden et skøn i forbindelse med vedligeholdelse og tilsyn. De nærmere retningslinjer for skønnet udledes af teori og retspraksis.

6 De n juridiske te ori E. A. Ab itz anfører i Vejlovene (1981) nogle momenter, der gør sig gældende ved vurderingen af vejbestyrelsens (nu vejmyndighedens) vedligeholdelses- og tilsynsforpligte lse. Om a nlæ g og ve dlige holde lse Allerede vejens klassifikation vil indgå som et vigtigt led i bedømmelsen af, hvilke krav trafikanterne kan stille til den. [ ] En vej, der er klassificeret som motorvej eller som landevej, kan man forvente anlagt på et højere plan af trafiksikkerhed end en sædvanlig kommunevej. (sid e 33-34) Eft er 10, stk. 1 (nu 8, stk. 1) er det afgørende, hvilke krav trafikkens art og størrelse stiller. Afvigelser fra klassifikationen i denne henseende kan derfor også have betydning. (sid e 34) Desuden må der lægges vægt på, hvorledes vejens almindelige fremt ræden er i forhold til trafikanterne. Mange kommuneveje fremtræder som beregnede på intensiv eller hurtig trafik, og overraskende mangler ved disse kan være ansvarspådragende. (side 34)

7 De n juridiske te ori Om tilsynsforpligtelsen Pludseligt opståede mangler kan naturligvis ikke pådrage ansvar, hvis de ikke har kunnet forudses, eller der ikke har været rimelig tid til at opdage dem og enten udbedre dem eller at sætte advarselsskilte. (sid e 34) kan det være af betydning om skadessit uat ionen t idligere er forekommet, eller måske endda kan føres tilbage til anvendelsen af materialer eller konstruktioner, f.eks. af dæksler over ledninger i vejen, som må anses for farlige. (side 34) Det kan også være af betydning, om vejmyndighedens opmærksomhed t idligere er blevet henledt på den farlige tilstand. (side 34) kravene til tilsynet og hurtigheden af reaktionen [er naturligvis] afhængig af vejens karakter, og kendskab til f.eks. årstid eller vejrligs tilbørlighed til at skabe bestemte farlige situationer vil kunne forøge kravene til tilsynets intensitet og forventningerne om hurtig indgriben. (side 34)

8 Retspraksis Domspraksis på området er meget righoldig og giver anledning til forskellige overvejelser: Er der et skærpet ansvar? Er der særlige udfordringer omkring tilsyn og vedligeholdelse? Er der særlige udfordringer omkring vejarbejder?

9 Retspraksis er der et objektivt ansvar? Det er fast antaget i domspraksis, at domstolene kan pålægge et objektivt ansvar, hvor de finder det hensigtsmæssigt. I domspraksis ses objektivt ansvar pålagt ved skader forvoldt ved udgravninger eller piloteringer (jf. bl.a. U /2H Aalborg Kloster ) og ved risikobetonet nedbrydningsarbejde (bl.a. U H Forsvarets Bunker ). Så vidt ses, er der endnu ikke pålagt objektivt ansvar ved trafikskader som følge af vejforhold.

10 Retspraksis er der et skærpet ansvar? Variationen af objektivt ansvar: Hæftelse for selvstændigt virkende tredjemænd, der udfører vejarbejder eller ve jve dlige holde lse, jf. U H ( Forsvarets Bunker ). Tanken er, at hvervgiveren ikke skal kunne antage en anden til at udføre arbejdet blot for selv at undgå det strenge ansvar. Eksempel: Entreprenør udfører mangelfuldt vejarbejde for kommunen, og borger kører i hullet. Borgeren

11 Retspraksis bevisbyrde Retten i Hillerøds dom af 5. januar 2015 Det påhviler sagsøger at bevise, at fortovsbelægningen var uforsvarlig. Sagsøgers dokumentation herfor består af forklaringer fra sagsøger og hendes veninde og et foto af et udsnit af et fortov. Retten finder ikke, at disse beviser har et sådant indhold, at det er godtgjort, at fortovsbelægningen på den i sagen omhandlede strækning var mangelfuld og uforsvarlig. FED V Da det i øvrigt som følge af, at [skadelidte ] først næsten 5 år efter uheldet rejste krav overfor [kommunen], ikke har været muligt nærmere at fastlægge størrelsen af en eventuel niveauforskel, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at gøre [kommunen] ansvarlig for uheldet. U V Kort efter S henvendelse til kommunen om S faldulykke, rettede kommunen den skæve flise uden forinden selv at skaffe sig dokumentation for niveauforskellen eller at give S mulighed herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at hensynet til andre fodgængeres sikkerhed ikke tvang kommunen til straks at rette flisen, idet kommunen kunne have valgt i stedet at afmærke eller afspærre stedet. Det kan således tillægges bevismæssig skadevirkning for kommunen at udbedre skaden.

12 Retspraksis krav til kom m une ns tilsyn U Ø Ved vurderingen af, om det udførte tilsyn har været tilstrækkeligt, må der imidlertid også lægges vægt på, om det fastlagte antal tilsyn er udført på sådanne tidspunkter og med sådanne intervaller hen over året, som formålet bag vejtilsynet tilsiger. Kommunen forklarede under sagen, at samtlige veje i område er genstand for mindst ét tilsyn i løbet af vinteren. Uanset dette er der imidlertid fra kommunens side ikke registreret noget vejtilsyn på Borgervænget i perioden 21. november 2006 til 8. marts 2007, ligesom der under sagen ikke er fremkommet nærmere oplysninger om baggrunden for, at der ikke er foretaget egentlige vejtilsyn på strækningen i løbet af vinteren 2006/2007. På denne baggrund findes Københavns Kommune ikke at have udført et tilstrækkeligt tilsyn. U V En kommune har en betydelig frihed til at prioritere sine ressourcer og i den forbindelse vælge de arbejdsopgaver, der skal udføres først, men der må antages at være en pligt til, ikke kun efter borgerhenvendelser, men af egen drift, at holde øje med forhold, der kan være til fare for borgerne, herunder om fortovsbelægningen er så ujævn, at det overskrider bagatelgrænsen.

13 Retspraksis Kommunens viden om veje/fortoves dårlige stand FED V [Kommunen] var bekendt med flisernes tilstand. Der er imidlertid ikke tilvejebragt oplysninger, der giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der på det sted, hvor [skadelidte] faldt, var ujævnheder, der gik ud over, hvad fodgængere måtte forvente. [ ] Landsretten tager derfor [kommunens] frifindelsespåstand til følge. U V Idet kommunen undlod en tiltrængt vedligeholdelse, selvom [kommunen] var bekendt med, at fortovene var i dårlig stand, fordi det var praktisk at afpasse istandsættelsen med andre arbejder i gaden, findes [kommunen] at være erstatningsansvarlig. FED Ø Ujævnheden går [ikke] ud over, hvad der er forventeligt for en fodgænger på et sådant sted. [ ] [By]retten finder derfor ikke oplysningerne omkring kommunens manglende tilsyn for relevante, idet tilsyn ikke kunne have medført krav om ændret tilstand. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

14 Retspraksis Kommunens viden om veje/fortoves dårlige stand U V Det lægges endvidere til grund, at der i gågaden er mange fliser, der er gået i stykker angiveligt på grund af tung varekørsel, og at Viborg Kommune var bekendt hermed. [ ] Det er herefter ikke godtgjort, at højden på kanten eller dybden af lunken gik ud over, hvad en fodgænger måtte forvente det pågældende sted. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge Viborg Kommune erstatningsansvar U Ø Vejdirektoratet var bekendt med et hul midt på den ensporede og ensrettede nedkørselsrampe til motorvejen. Hullet var under observation og var før to uheld besigtiget og skønnet ikke trafikfarligt. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Vejdirektoratets kriterier for vurderingen af et huls trafikfarlighed og dermed prioriteringen af, hvilke huller i vejbelægningen der skal udbedres straks, og hvilke huller der skønne ikke at være af helt så hastende karakter med hensyn til udbedring. Vestre Landsrets dom af 7. juli 2017 Kommunen var inden [ulykken] klar over, at vejen var i dårlig stand, men de vurderede ikke, at vejen var i en uforsvarlig stand. Der blev et halvt år efter ulykken pålagt nyt slidlag på vejen. Hullet fandtes ikke på ulykkestidspunktet at være udover hvad en fodgænger måtte forvente det pågældende sted, og kommunen fandtes ikke erstatningsansvarlig.

15 Retspraksis Hvad må en fodgænger forvente? Ujævnheder, som en fodgænger må forvente Nive auforskel m e lle m flisebe lagt gangare al og tilstøde nde græ srabat: 4 cm (FED V) Lunke på asfalteret fortov på villavej: Ca x 60 cm og 4,2 cm dyb (FED Ø) Lunke i gågade i Viborg midtby: Mindre end 3,5 cm dyb (U V) Revne i asfalteret villavej: Ca. 10 x 30 cm og ca. 4 cm dyb (Vestre Landsrets dom af 7. juli 2017) Ujævnheder, som overstiger, hvad en fodgænger må forvente Fordybning i vejbane i det indre Aalborg: Ca. 70 cm i diameter, uden skarpe kanter, 4,5 cm dyb på det dybeste sted (U V) Skæ v fortovsflise: Nive auforskel på m e lle m 3 og 5 cm (U V) Hul i fortovet i Københavns indre by: Ca x 50 cm og op til 5 cm dyb (U Ø)

16 Retspraksis Krav til ve dlige holde lse U Ø På et stærkt befærdet hjørne i indre København, faldt A i september Kommunen havde besigtiget det pågældende fortov den 7. juli 2009 og havde udbedret skader i juni og august En skønsmand havde under sagen udtalt, at den foretagne retablering ville kunne blive til løse sten ved ydre påvirkninger (fx b ile r). Landsretten udtalte: Landsretten finder ligesom byretten, at det ikke er godtgjort, at kommunen har handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af de regelmæssige tilsyn eller ved gennemførelsen af tilsynene. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold finder landsretten, at A i fornødent omfang har godtgjort, at kommunen udførte en utilstrækkelig reparation af fortovet. Kommunen findes herefter ikke at have holdt fortovet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver [ ]. Kommunen skal derfor i overensstemmelse med A s påstand anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig Det er ikke tilstrækkeligt at føre regelmæssigt vejtilsyn og løbende udbedre konstaterede mangler. Ved særligt belastede vej- og fortovshjørner med tæt trafik af fodgængere og køretøjer, der ikke sjældent kører op på fortovet, skal kommunen foretage bedre/mere solide reparationer.

17 Retspraksis Klatreparationer Retten i Horsens dom af 5. oktober 2017 Cyklisten A kørte den 16. juni 2016 ned i et hul ved siden af en rist i vejen Hullets dybde var 4-5 cm og havde skarpe kanter Der vil altid være en lunke hen til en rist, og risten er sænket 1-1,5 cm ift. ve jbane n Vejen er beliggende i et industrikvarter og asfaltbelægningen var slidt og lappet flere gange Der blev udført asfaltarbejde på strækningen den 12, april 2016, den 31. maj 2016 og den 12. juli 2016 Retten i Horsens udtaler: Efter det således udførte asfaltarbejde på vejen, der efter oplysningerne er beliggende i et industrikvarter og klassificeret i kategori 4, og efter oplysningerne om hullets placering i midten af vejbanen, finder retten det ikke godtgjort, at hullet har haft en karakter eller dybde, som overstiger, hvad en cyklist, der færdes på en vej af den pågældende art og karakter må være forberedt på.

18 Retspraksis Opsummering Momenter for ansvar: Vejens størrelse jo større, jo m e re ve dlige holde lse/tilsyn Vejens anvendelse jo mere anvendt, jo mere vedligeholdelse/tilsyn Forholdets potentielle farlighed Vejmyndighedens viden om forholdet Vejmyndighedens manglende tilsyn særligt, hvis der foreligger viden om forholdet Vejmyndigheden uden grund ikke overholder deres plan for tilsynet Momenter mod ansvar Forholdet holder sig under tålegrænsen for, hvilke ujævnheder borgere mv. må forvente Manglende viden Forholdet er opstået pludseligt Forholdet er afmærket Der er tale om en villavej

19 Kontakt Anne Mette Seest Specialistadvokat Aarhus Konfliktløsning, Entreprise, Transport & Forsikring T M E amd@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T